Samling
5. november 2003
EM 2003/33
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at oprette en fond, der dækker udgifterne til de nærmeste familiemedlemmer (forældre, ægtefælle, børn) for patienter, der er nødt til at blive behandlet i Danmark på grund af ikke umiddelbart helbredelige sygdomme.
(Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)
Der kan ikke være tvivl om, at det er en stor belastning for patienter, når de skal rejse bort fra deres familie i kortere eller længere tid for at blive behandlet i Danmark. Sundhedsvæsenet gør sig derfor store anstrengelser for at undgå behandlingsophold i udlandet samt for at gøre opholdene så korte og behagelige, som forholdene tillader det. Det er i den forbindelse korrekt, at sundhedsvæsenet i dag ikke har økonomisk mulighed for at finansiere de pårørendes besøgsrejser til Danmark. Undtagelse herfra gøres kun i helt særlige situationer, som når forældre kan ledsage deres syge børn under et behandlingsophold. Det skal også nævnes, at mange arbejdstagere gennem overenskomst og lignende er sikret besøgsrejse af deres nære pårørende i de mest alvorlige situationer.
Landsstyret er enig med landtingsmedlem Isak Davidsen i, at det er ønskeligt med en håndsrækning til de familier, der er ramt særligt hårdt, fordi der er tale om livstruende sygdom. Derfor stiller Landsstyret sig positivt overfor det grundlæggende i den påpegede problemstilling.
Den foreslåede finansieringsmodel må derimod siges at være meget problematisk. Landsstyret kan ikke, som foreslået af landtingsmedlem Isak Davidsen, foranstalte årlige landsdækkende indsamlinger til finansiering af offentlige opgaver. Denne mulighed må være forbeholdt private organisationer. Derfor kan Landsstyret ikke tilslutte sig beslutningsforslaget i dets nuværende form.
Landsstyret skal ikke lægge skjul på, at opbygningen af en sådan besøgsrejsefond vil blive en krævende opgave. En økonomisk holdbar løsning forudsætter, at fonden udstyres med en egenkapital, således at rejselegater kan finansieres af fondens kapitalafkast. Hvis man anslår, at en besøgsrejse i gennemsnit koster 16.000 kroner i billetudgifter, og at der skal blive råd til for eksempel 25 rejsele-
______________________
EM 2003/33
DS J.nr. 01.27
gater om året, kræver det et årligt kapitalafkast på 400.000 kroner. Ved en årlig rente på eksempelvis 3,5% betyder det, at fonden skal råde over en formue på mere end 11,4 mio. kroner. Halvdelen af disse penge skulle fremskaffes af de grønlandske patientforeninger, hvilket er en meget stor opgave.
I stedet for at konkurrere med de private organisationer om befolkningens frivillige donationer, er Landsstyret indstillet på at yde en eller anden form for støtte til de organisationer, der vil indsamle midler til familiebesøgsrejser.
En sådan fremgangsmåde vil bl.a. kræve en udgiftshjemmel på Finansloven.
Landsstyret vil opfordre Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg samt Finansudvalget til at indgå i drøftelser herom og præsentere muligheden for bl.a. Neriuffik og andre interesserede patientorganisationer.
Indtil en besøgsrejsefond er tilstrækkeligt udbygget, bør samfundet arbejde for en optimal udnyttelse af den moderne kommunikationsteknologi til gavn for patienterne. Landsstyret kan i den forbindelse oplyse, at TELE Greenland A/S på nuværende tidspunkt arbejder på at indføre et system, hvor man til lave takster kan ringe fra de enkelte værelser på Det grønlandske Patienthjem til Grønland. Man er endvidere ved at undersøge, hvordan internetforbindelser kan anvendes til transmittering af levende billeder mellem Det grønlandske Patienthjem og Grønland.
Med disse ord vil Landsstyret anbefale beslutningsforslaget til nærmere behandling i Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg samt i Finansudvalget.
______________________
EM 2003/33
DS J.nr. 01.27
5. november 2003 UKA 2003/33
Nappaatinik katsorsaruminaatsunik nappaateqalersimaneq pissutigalugu Danmarkimut katsorsartikkiartortariaqalersimasut ilaqutaasa qaninnerit (angajoqqaat, aapparisap, meeqqat) aningaasartuutaannut matussutissatut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissamut Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)
Napparsimasut ilaquttatik qimallugit sivikitsumik sivisunerusumilluunniit suliaritikkiartorlutik Danmarkiliartariaqartarnerat oqitsuinnaasanngitsoq qularutissaanngilaq. Taamaattumik peqqinnissaqarfiup nunanut allanukartillugit suliaritikkiartortitsisarneq pinngitsoorniarlugu ilungersortaqaaq aammalu taama aallarsimasariaqartarneq pissutsit najoqqutaralugit sapinngisaminik sivikinnerpaatinni-arsarisarlugu ilorrisimanartuutinniarsarisarlugulu. Tassunga atatillugu ilumoorpoq ilaqutaasut tikeraarlutik Danmarkiliartinneqartarnissaannut Peqqinnissaqarfik akissaqanngimmat. Pissutsit immikkorluinnaq ikkaangata aatsaat tamanna sanioqqunneqarsinnaasarpoq, soorlu angajoqqaat meerartik suliaritikkiartortoq ilagisinnaasaraangassuk. Aamma taasariaqarpoq suliffeqartut ilaat qanigisatik imaannaanngilluinnartunik atugaqartillugit tikeraarsinnaanissaminnut isumaqatigiissutit assigisaalluunniit aqqutigalugit pisinnaatitaasarmata.
Ilaqutariit toqussutaasinnaasumik napparsimasoqartillugu imaannaanngitsumik eqqugaasut ikiorser-neqarsinnaasariaqarmata naalakkersuisut Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen isumaqatigaat. Taamaattumik ajornartorsiummi pineqartumi tunngaviusut naalakkersuisut tapersersornartippaat.
Tamatumanili aningaasalersuinermi aqqutissatut siunnersuutigineqartoq ajornakusoortorujussuartut oqaatigisariaqarpoq. Naalakkersuisut Isak Davidsenip siunnersuutigisaatut ukiumoortumik nuna tamakkerlugu aningaasanik, pisortat suliassaasa aningaasalersorneqarnissaannut atugassanik, katersuiniartitsisarsinnaanngillat. Periarfissaq tamanna suliniaqatigiiffiit namminersortut suliassaraat. Taamaattumik aalajangiiffigisassatut siunnersuut massakkutut iluseqartillugu naalakkersuisut tapersersorsinnaanngilaat.
__________________
UKA 2003/33
PEQQIP j.nr. 01.27
Tikeraarlutik angalasariaqartunut aningaasaateqarfimmik taamaattumik pilersitsiniarnissaq suliassatut imaannaanngimmat Naalakkersuisut isertorsinnaanngilaat. Patajaatsumik aaqqiisoqassappat aningaasaateqarfik angalassutissat aningaasaatimi erniaannit aningaasalersorsinnaanngorlugit naam-mattunik aningaasaateqartariaqassaaq. Tikeraarluni angalanermi billettinut aningaasartuutit agguaqatigiissillugu 16.000 kr.-nut taggikkaanni, aammalu angalatitsinerit ukiumut assersuutigalugu 25-ussasut naatsorsuutigigaanni, taava aningaasaatit erniatigut ukiumut 400.000 kr.-nik pissarsisitsisa-riaqartassapput. Ukiumut erniaritinneqartoq soorlu assersuutigalugu 3,5%-iuppat taava aningaasaateqarfik 11,4 mio. kr. sinnerlugit uninngasuuteqartariaqassaaq. Aningaasat taakku affaat kalaallit napparsimasut peqatigiiffiinit pissarsiariniarneqartussaapput, anguniagassarlu taanna imaannaanngitsorujussuuvoq.
Nunatta inuisa namminneq piumassutsiminnik tunniuttarumasinnaasaat pillugit suliniaqatigiiffiit namminersortut unammillernagit, peqatigiiffinnut kattuffinnullu ilaquttanut tikeraarlutik angalaniartunut akiliutissanik katersiniarusuttut Naalakkersuisut arlaatigut taperserusunneruaat.
Taamaaliorsinnaanissaq ilaatigut Aningaasanut inatsimmi aningaasartuuteqarnissamut akuersissutigineqarsimasussaavoq.
Naalakkersuisut Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat kiisalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq kajumissaarumavaat tamakku oqaluuserileqqullugit, aammalu periarfissaq taamaattoq ilaatigut Neriuffimmut aammalu napparsimasut peqatigiiffiinut soqutiginnittunut allanut saqqummiuteqqullugu.
Tikeraarluni angalasarnernut aningaasaateqarfissap naammattunik aningaasaateqalerluni piorsarne-qareernissaata tungaanut attaveqartarnikkut atortorissaarutit napparsimasunut iluaqutaasumik sapinngisamik pitsaanerpaamik atorluarneqarnissaat inuiaqatigiit noqqaassutigisariaqarpaat. Naalakkersuisut tamatumunnga atatillugu ilisimatitsissutigisinnaavaat Kalaallit peqqissartut Illuanni ininit ataasiakkaaniit akikitsunnguamik Nunatsinnut sianertoqarsinnaasalernissaa TELE Greenland A/S-ip massakkut periarfissinniarsarimmagu. Aamma internet-ikkut attaveqaatit atorlugit assinik aalasunik Kalaallit peqqissartut Illuata Nunattalu akornanni qanoq iliorluni nassitsisarsinnaanissaq misissorneqarpoq.
Naalakkersuisut taama oqaaseqarlutik aalajangiiffigisassatut siunnersuut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliami kiisalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami erseqqinnerusumik oqaluuserineqarnissaa inassutigiumavaat.
______________________
UKA 2003/33
PEQQIP J.nr. 01.27