Samling

Anthon Frederiksen                                                                               Den 24. marts 2003 

UPA 2003‑123‑01

Forslag til landstingslov om vederlag og pensioner m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Som bekendt er det ikke første gang at forslag til landstingslov om vederlag og pensioner m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. bliver behandlet i denne sal, jeg skal derfor med henvisning til Kattusseqatigiit udtalelser under førstebehandlingen i efterårssamlingen i 2000 og senere under efterårssamlingen i 2001, komme med følgende bemærkninger under nærværende behandling af forslaget:

Jeg skal til at starte med gøre opmærksom på, at et stor del af befolkningen allerede under behandlingen under efterårssamlingen i 2000 har vist deres modstand ved blandt andet underskriftindsamling og senere har rigtig mange personer her i Nuuk og andre byer demonstreret flere gange for at vise deres modstand, jeg skal derfor på baggrund af det endnu engang overfor landstinget og landsstyret anbefale, denne reaktion fra befolkningen kan  man på ingen måde bare lade som om man ikke hører og heller ej ignoreres, sagt ganske kort, flertallet af befoldningen, altså vores arbejdsgivere kan ikke acceptere, at landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmers løn stiger så drastisk højt.

Jeg mener derfor, at vore arbejdsgiveres gentagne reaktioner ikke bare må ignoreres men må respekteres.

Vi er også alle sammen klar over at vort land ikke har råd til at honorere så store lønstigninger til landstings‑ og landsstyremedlemmer og dette bliver også under nærværende møde dokumenteret, idet vi under førstebehandlingen af finanslovet for dette år og under fremlæggelsen af politisk økonomisk redegørelse vedrørende i år blev tydeligt gjort bekendt med, at vort land økonimiske situation vil blive anstrengt de kommende år, Landsstyret sagde også under fremlæggelse af finanslovsforslaget blandt andet:

"Vi kan konstatere, at de offentlige har mærkbare udgifter i forhold til indtægterne. Hvis det bliver nødvendigt må vi derfor være rede til at undersøge på hvilke områder der skal igangsættes sparetiltag".

Jeg mener vi bør være påpasselige ikke mindst på baggrund af at man under fremlæggelsen af politiske økonomisk redegørelse for dette år blandt andet brugte følgende vendinger;

"Landstingsmedlemmer går en alvorlig politisk tid i møde".

Jeg er derfor af den opfattelse, at så markante forhøjelser af landstings‑og landsstyremedlemmers vederlag i forhold til andre faggrupper ikke svarer til de faktiske forhold og kan på ingen måde accepteres. Jeg er ligeledes af den opfattelse, at udtalelser om omsorg for de mindre bemidlede ikke harmonerer med forestående tiltag.

Vi har tidligere på vegne af Kattusseqatigiit flere gange gentaget, at midlerne skal bruges til de svageste i samfundet som har større behov for håndsræ kning. De faldefærdige skolebygninger for midlerne til vederlagsforhøjelserne, for ikke at nævnte behovet for en ny skole i Siorapaluk, specielt er der jo stor behov for renoveringen i Siorapaluk, Saqqaq, Oqaatsut, Akunnaaq og i andre byer og bygder.

Med disse modargumenter for foreslåede markante vederlagsstigninger har jeg følgende bemærkninger til lovforslaget:

For at behandle landstingsmedlemmerne lige bliver det foreslået, at landstingsmedlemmer der bor udenfor Nuuk skal tilbydes en passende bolig i Nuuk.

Forslaget vil være en særdeles god løsning for de studerende der eventuel bliver valgt ind i landstinget, men jeg synes vi bør kaste blikket på de konsekvenser der vil opstå som følge af den forestårende yderligere koncentration i forbindelse med landstingsmedlemmers flytning til Nuuk, vi er jo alle bekendt med, at der er stor boligmangel i Nuuk og hvis man lige pludselig skal til at prioritere landstingsmedlemmerne i boligmæssig henseende vil dette være stik imod intentionerne om lige behandling.

Vi kan i Kattusseqatigiit i princippet acceptere intentionen med at gøre landstingsarbejdet til fuldtidsarbejde men i forhold til demokratiet er det forestående forslag imod principperne i dette, idet man med forslaget vil amputere borgernes fulde ret til at arbejde i frihed uden begrænsninger.

Og hvis forslaget omkring at den samlede indtægt fra offentlige stillinger og hverv højst kan udgøre halvanden gang landstingsvederlaget, vil det være interessant hvordan man vil administrere nævnte ordning, idet flere af nuværende landstingsmedlemmer jo har andet arbejde udover landstingshvervet, jeg er selv borgmester, andre er Landsstyremedlememer samtidig med deres landstingshverv, andre er lærere og andre har andet beskæftigelse.

En af forslagets intentioner er lige behandling af landstingsmedlemmerne. Og apropos forslaget omkring at den samlede indtægt fra offentlige stillinger og hverv højst kan udgøre halvanden gang landstingsvederlaget, så mener jeg også at forslaget også må gælde landssstyremedlemmerne, for der er jo landsstyremedlemmer som samtidig er medlemmer af landstinget. Hvis der altså skal være lige behandling af samtlige landstingsmedlemmer, så må det sikres og vurderes, at landsstyremedlemmer der samtidig er landstingsmedlemmer ikke får dobbelt vederlag.

Jeg skal til sidst gøre opmærksom på, at nærværende forslag om forhøjelse af landstings‑ og landsstyremedlemmers vederlag ikke harmonerer med landstingets og landsstyret målsætning om reduktion af de offentlige udgifter og at forslaget heller ej harmonerer med de faktiske forhold, gør det ikke nemmere for en at acceptere det.

Dette forslag som vil indebære at landstings‑ og landsstyremedlemmers vederlag stiger med op imod 40 procent svarer slet ikke til realiteterne. Landskassen har heller ikke rå d til denne forhøjelse kan vi alle konstatere, vi må derfor gå væk fra vores navlebeskuerstatus og tænke mere på at SIK overenskomsterne tilsiger lønstigninger på 2‑3 procent i løbet af 2‑3 år og så skal vi ikke glemme andre som har større behov for opbakning end os selv.

Jeg skal derfor meddele, at jeg på vegne af Kattusseqatigiit ikke kan tilslutte mig forslaget i dens aktuelle udformning.

Anthon   Frederiksen UPA‑2003‑123‑01

ulloq, 24. marts  2003

Inatsisartuni   Naalakkersuisunilu   ilaasortat    aningaasarsiaqartitaanerat   soraarnerussutisiaqarnerallu   il.il.   pillugit   Inatsisartut   inatsisissaattut   siunnersuut.

Inatsisartut   Naalakkersuisullu   aningaasarsiaqartitaanerat   soraarnerus‑sutisiaqarnerallu  pillugit   inatsisartut   inatsisissaattut   siunnersuut   naluneqanngitsutut   aatsaat   siullermeerlugu   inimi   maani   suliarineqalinngilaq,   taamaammat   suliap     siullermik    inatsisartut     2000‑imi ukiakkut  aammalu     tamatuma   kingorna   inatsisartut  2001‑imi   ukiakkut   ataatsimiinnitsinni    Kattusseqatigiinniit   oqaaseqaativut   innersuussutigeqqillugit    Kattusseqatigiit sinnerlugit  maanakkut   imaattumik   oqaaseqaateqassuunga:

Siullermik   erseqqissaatigeqqissuara;   Inatsisartut   Naalakkersuisullu   akissarsiaasa  qaffanneqarnissaat   eqqartorneqaqqaarmalli,   tassa   inatsisartut   ukiakkut   2000‑imi  ataatsimiinnitsinni,   taamanikkulli   innuttaasut   amerlaqisut   akerliussutsiminnik    takutitsillutik     atsiortitsinerpassuarnik   katersuisimammata,   tamatumalu   kingorna   aamma   ilaatigut   maani   Nuummi   illoqarfinnilu   allani  inuppassuit   akerliussutsiminnik  takutitsillutik   arlaleriarlutik   saqqummertarnerat   isumaqarpunga   Kattusseqatigiit   tungaanniit     inatsisartunut   Naalakkersuisunullu     kaammattuutigeqqittariaqarlugu;   innuttaasut    taamatut   qisuariaateqarnerat  tusaanngitsuusaarneqarsinnaananilu   isiginngitsuusa‑arneqarsinnaanngitsoq,  tassami   naatsumik   oqaatigalugu  innuttaasut, tassa   uagut   sulisitsisutta   amerlanerpaartaasa  Inatsisartut   Naalakkersuisuinilu   ilaasortat   aningaasarsiaasa    taama   annertutigisunik   qaffanneqarnissaat   akuer‑saarsinnaanngikkaat.

Tamaammat   isumaqarpunga   sulisitsisutta   ataasiaannaratik   taama   qisuariartarnerat  inatsisartunit   Naalakkersuisunillu   tusaanngitsuusaanginnarnagu  ataqqineqartariaqartoq.

Aamma   tamatta   nalunngilarput   Inatsisartut   Naalakkersuisullu   akissarsiaasa   taama  annertutigisumik   qaffanneqarnissaannut   Nunarput akissaqanngitsoq,   tassa  Ataatsimiinnermi   matumani   tamanna   aamma  uppernarsarneqarmat,   ilaatigut   ukioq‑mannamut   aningaasanut   inatsisissatut   siunnersuutit  siullermeerneqarnerani  aammalu Nunatta   aningaasaqarnera   pillugu   nassuiaatip    suliarinerini   erseqqilluinnartumik   paasitinneqarpugut;   Nunatta   ukiuni   tulliuttuni   aningaasaqarniarnera   ilungersunartumik inissisimalertussaasoq,   tassami Naalakkersuisut   ilaatigut   ukioq‑mannamut   aningaasanut   inatsisissatut siunnersuutip   siullermeerlugu   saqqummiunneqarnerani  Naalakkersuisut ilaatigut    imannak    oqarmata:

"Takusariaqarparput   ukiuni   aggersuni   isertitassatut   ilimagisatsinnut   sanilliullugu  pisortani   aningaasartuuteqartorujussuusugut.   Pisariaqassappat   pisortat   aningaasartuutaat   sukkut   ikilisarneqarsinnaanersut   misissorneqartariaqarput".

Aammalu   2003‑imi   aningaasaqarniarnikkut   ingerlatsineq   pillugu   nassuiaammi   ilaatigut   aallaqqaasiullugit   oqaatsit   imaattut    oqaatigineqarmata   isumaqarpunga   aalajangiisoqartinnagu    eqqarsarluartariaqartugut,   tassa   aningaasaqarniarnikkut   ingerlatsineq   pillugu   nassuiaammi   imaatunik   allaqqasoqarpoq:

"Piffissami   aggersumi   Inatsisartut   ilungersuutissanik   imaannaanngitsunik naalakkersuinikkut     ornigaqarput"

Taamaattumik   Inatsisartut   Naalakkersuisullu   akissarsiaasa;   inuiaqatigiinni   allanut naleqqiullugit    taama   annertutigisumik   qaffanniarneqarnerat    pissutsinut   piviusunut  naapertuutinngilaq,   akuersaarneqarsinnaananilu.  Isumaqarpungalu   aamma   innuttaasunik   pissakinnerusunik   illersuilluni   oqaluttarnermut,   maanna   iliuuseriniarneqartut  naapertuutinngilluinnartut.  

Tassami   siusinnerusukkulli   Kattusseqatigiinniit     oqaatigisartakkavut;    tassalu ilaatigut    inuiaqatigiinni   aningaasat   allanut   pisariaqarnerungaartunut   pisariaqartitsinerusunullu   atorneqartariaqarluinnarmata.  Soorlu   assersuutigalugu   atuarfiit   ilaatigut  nakkaalluinnarsimasutut   ilaat   oqaatigineqarsinnaasut   iluarsaan‑neqarnissaannut,   atorneqarsinnaangaluarmata,  tamatumani ass.  Siorapalummi, Saqqami,   Oqaatsuni,   Akunnaami   allanilu   illoqarfinni  nunaqarfippassuarnilu   iluarsaatassarpassuarnut    aningaasat   amingaatigineqartut   eqqarsaatigalugit.      

    

Taamatut   aningaasarsiat   taama   ingasatsigisumik   qaffanneqarnissaannut  akerliuninnut    tunngavilersuuteqareerlunga   inatsisissamut   siunnersuut   imaattumik oqaaseqarfigissuara:

Inatsisartuni   ilaasortat   assigiimmik   pineqarnissaat   pissutigalugu   siunnersuutigineqarpoq   ilaasortat   Nuummi   najugaqanngitsut aalajangersimasumik  Nuummi   najugaqalersinnaanerminik  inissamik   innersuunneqarsinnaalersillugit.

Tamanna   ilaasortanut   ilinniakkaminnik   ingerlataqarlutik   inatsisartunut   ilaasortaalersimasunut   periarfissaq   atorneqarsinnaappat  pissusissamisoortutut   oqaatigineqarsinnaangaluartoq,   taamaattoq   ilaasortat   allat   eqqarsaatigalugit   Nuummut   katersuuttitsinerup   suli   annerusup   kingunerisinnaasai   isumaqarpunga eqqarsaatigilluartariaqartut,   tassami   tamatta   nalunngereerparput   ullumikkut   Nuummi   inissaaleqineq   qanoq   annertutigereersoq,   taamaattumik   inuit   ilaqutariillu   inissarsiorlutik   allattorsimaffiat   saneqqutiinnarlugu   inatsisartuni   ilaasortat   salliutinneqartalissappata,    tamanna   innuttaasut   assigiimmik   pineqarnissaannut   naapertuutinngilaq.

Kattusseqatigiinni     inatsisartuni   ilaasortat   saniatigut   allamik   suliffeqarunnaarlutik  inatsisartuni   ilaasortaaneq   kisiat   aallutilissangaat tunngaviatigut   isumaqatiginartissinnaangaluarlugu,   taamaattoq   inuit   tamat   oqartussaaqataanerat   tunngavigalugu   naalakkersuinermik   ingerlatsinermut   periuseq   taamaattoq   naapertuutinngitsutut   nalilerneqartariaqarpoq,   tassami   inuit sulerusussusillit   sukkulluunniit    killilersungaanatik  sulisinnaanerat   taamaaliornikkut aamma  innarlerneqassammat.

Aammalu   inatsisartuni   aningaasarsiat   1,5‑eriaammik   anginerpaamik   angissuseqarnissaannik   siunnersuut    atuutilersinneqassappat,    qanoq   ililluni   tamatuma   nakkutigineqarsinnaanera   takorloorneqarnersut   paasissallugu   soqutiginassassooq,   tassami  maanna    takusinnaasakka    naapertorlugit   inatsisartuni ilaasortat   amerlanersaat   inatsisartunut   ilaasortaajutigalugit   allanik  saniatigut   atorfeqartiterput,   uanga   borgmesteriuvunga,   allat   inatsisartuni   ilaasortaajutingalutik   Naalakkersuisuni   ilaasortaapput,  allat   ilinniartitsisuupput   allallu   aamma   allanik   saniatigut   suliaqarput.

Inatsisissatut   siunnersuumi   aamma   anguniarneqartut   ilagaat   inatsisartuni   ilaasortat  assigiimmik  pineqarnissaat.   Matumani   aamma  inatsisartuni   ilaasortaajutigaluni,  inatsisartuni   akissarsiat   1,5‑eriaammik   anginerpaamik   angissuseqarnissaannik  piumasaqaammut    tunngatillugu    isumaqarpunga   assigiinngisitsinnginnissaq   anguniarlugu tamanna   aamma   Naalakkersuisunut   ilaasortanut  atuuttariaqartoq,   tassami   aamma  Naalakkersuisuni   ilaasortaqartarpoq inatsisartunut   qinigaanngikkaluarlutik   Naalakkersuisunut   ilaasor‑tanngortinneqartartut. Taakkuinnaalluunniit   eqqarsaatiginagit   Naalakkersuisunut   ilaasortat   aamma   inatsisartuni   ilaasortatut   Naalakkersuisunilu   ilaasortatut   marloqiusamik   aningaasarsiaqartitaanerat   isumaqarpunga   ilaasortat   akornanni   immikkoortitsinnginnissaq   anguniarlugu,   taakku    ilanngullugit     naliler‑suiffigineqartariaqartut.

Naggataatigut   eqqaasitsissutigissuara;   Inatsisartut   Naalakkersuisullu   akissarsiaasa qaffanneqarnissaannut   siunnersuut    inatsisartut   naalakkersuisullu     inger‑latsinermut   aningaasartuuterpassuit  apparsarneqarnissaannut   anguniakkamut   naapertuutinngimmat  aamma taama   ingasattajaartigisumik  iliuuseqarniarneq   pissutsinut   piviusunut   naapertuutinngimmat   akuersaarneqarsinnaanngitsoq.

Tassami   Inatsisartut   Naalakkersuisullu   akissarsiaasa   40   %‑iti   angullugu   qaffanniarneqarnerat   pissutsinut   piviusunut   naapertuutinngilluinnarpoq.   Aamma   Nunatta Kasse‑ata  tamanna    akissaqartinngikkaa   tamatta   takusinnaangunarparput,  taamaattumik    uatsinnuinnaq   eqqarsaatigivallaarnata,  kisiannili   aamma      SIK –ip  isumaqatigiissutai   malillugit   akissarsiallit   atorfillillu   allat    akissarsiaat ukiunut   marlunnut    pingasunulluunniit    ilaatigut    taamaallaat   2‑3  %‑imik   qaffanneqartartut, allallu    uatsinniik    pisariaqartitsinerusut   eqqarsaatigalugit  salliutillugillu   isumaqarpunga   suliniartariaqartugut.        

Taamaattumik   siunnersuutip   taama   isikkoqarluni   akuersissutigineqarnissaa   Kattusseqatigiit     sinnerlugit   akuerseqataaffigisinnaanngilara.