Samling
30. november 2003 EM 2003 / 139
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Formandskab
vedrørende
Forslag til landstingslov om vederlag og pension m.v. til medlemmer af Landsting og Landsstyre m.v.
Afgivet til forslagets 2. behandling
Landstingets Formandskab har under behandlingen bestået af:
Landstingsformand Jonathan Motzfeldt, (S),
Landstingsmedlem Augusta Salling, 1. nfm. (A)
Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, 2. nfm. (IA)
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, 3. nfm. (S)
Landstingsmedlem Per Berthelsen, 4. nfm. (D)
Forslagets indhold.
Forslaget omhandler Landstingsmedlemmer og Landsstyremedlemmers forhold vedrørende vederlag, pension, omkostningstillæg, boligforhold, rejseudgifter og familieledsagelse til Landstingets samlinger.
Forslagets behandling.
I sin behandling af forslaget til en ny vederlagslov har Formandskabet noteret, at partierne Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut under forslagets 1. behandling har været enige om;
at landstingsarbejdet under hensyn til de seneste års udvikling er at betragte som et fuldtids hverv, der skal vederlægges som sådant,
at landstingsarbejdet må vederlægges på et niveau, der ikke gør hvervet økonomisk mindre attraktivt end varetagelse af andre ansvarsfulde hverv i det grønlandske samfund,
at der er et åbenbart behov for tilgodeseelse af Landstingsmedlemmers mulighed for at foretage orienteringsrejser i Grønland hvert år under hensyn til at landet udgør én enkelt valgkreds,
at betingelserne for udøvelse af hvervet som Landstingsmedlem i henseende til anvisning af bolig og betaling af flytteomkostninger i udgangspunktet må sidestilles sædvanlige ansættelsesvilkår på det grønlandske arbejdsmarked,
at en tidssvarende pensionsordning for nuværende og fremtidige medlemmer af landstinget og landsstyret er påkrævet,
at de særlige arbejdsforhold, der gør sig gældende for Landstinget, berettiger en årlig ledsagerrejse til Nuuk i forbindelse med samlinger for Landstingsmedlemmers ægtefælle/samlever og børn under 18 år,
at omkostningstillægget til Landstingsmedlemmer fastholdes på niveau kr. 50.000,- årligt, men gøres skattepligtigt i det omfang det ikke anvendes på afholdelse af dokumenterede omkostninger i forbindelse med hvervet som Landstingsmedlem.
Formandskabet har således kunnet konstatere en meget bred tilslutning til hovedelementerne i det fremlagte forslag til ny vederlagslov.
Denne enighed giver anledning til fremsættelse af ændringsforslag vedrørende forslagets § 1, stk. 5 (Bemærkningerne side 8), således at Landstingsmedlemmer, der ønsker at flytte til Nuuk fra kysten, eller i forbindelse med valget til Landstinget mister deres bolig i Nuuk, vil få dækket flytteomkostninger i forbindelse med til- og fraflytning i lighed med de almindeligt gældende regler på det grønlandske arbejdsmarked.
Spørgsmålet har været rejst, om medlemmer, der vælger at flytte til Nuuk, efter en valgperiodes udløb kan sikres mulighed for at flytte tilbage til den fraflyttede lokalitet. Formandskabet ser ikke umiddelbart mulighed for at sikre en sådan tilbageflytning ved pålæg til vedkommende kommune eller en tidligere arbejdsgiver om at sikre boliganvisning i sådanne tilfælde. Det påhviler således et Landstingsmedlem, der vælger at flytte til Nuuk, selv at sørge for sikring af tilbageflytning til en anvist bolig ved aftale med vedkommende kommune eller arbejdsgiver.
Under forslagets 1. behandling blev der fra flere sider sat spørgsmålstegn ved bestemmelsen i forslagets § 1, stk. 2 om reduktion af landstingsvederlaget, når den samlede indtægt fra offentlige stillinger og hverv overstiger 1,5 gange landstingsvederlaget. Bestemmelsen ansås dels at medføre en uhensigtsmæssig diskrimination af offentligt ansatte i forhold til ansatte i det private erhvervsliv og selvstændige erhvervsdrivende. Dels fandtes bestemmelsen på en uhensigtsmæssig måde at lægge begrænsninger på Landstingsmedlemmers aktive arbejdsliv og karriereplanlægningsmuligheder.
Det er i Formandskabet lagt til grund, at bestemmelsen helt kunne undværes under hensyn til, at vælgerne og pressen forud for valg til Landstinget af en kandidat kan afæske denne svar på spørgsmålet, om vedkommende helt vil hellige sig landstingsarbejdet eller opretholde andet arbejde eller hverv i valgperioden. Det vil herefter være op til vælgerne at beslutte stemmeafgivningens placering.
Det bemærkes videre, at de enkelte partier eller kandidatforbund vil være frit stillede i henseende til fastsættelse af betingelser for opstilling til valg til Landstinget for egne kandidater med henblik på imødegåelse af uønsket arbejde eller varetagelse af hverv udover landstingsarbejdet. Der fremsættes således ændringsforslag til ophævelse af forslagets § 1, stk. 2.
Inuit Ataqatigiit har rejst spørgsmålet om forhøjelsen af vederlaget til Landsstyremedlemmer kan anses rimelig under hensyn til, at Landsstyremedlemmer til stadighed har måttet betragte deres opgave som et fuldtidshverv, samt at ansvar og arbejdsbyrde ikke er ændret i forhold til tidligere. Formandskabet er enig i de af Inuit Ataqatigiit fremførte synspunkter på dette område. Denne enighed giver anledning til fremsættelse af ændringsforslag vedrørende forslagets § 6, stk. 1 (Bemærkningerne side 12), således at det årlige vederlag kommer til at svare til lønramme 38, skalatrin 51 incl. generelt tillæg. I forhold til lovforslaget nedsættes dette element af vederlaget således for såvel Landsstyremedlemmer som for Landstingets Formand og Landsstyreformanden fra kr. 388.085 til kr. 358.501 årligt.
Hidtidig erfaring med omkostninger i forbindelse med foretagelse af orienteringsrejser i Grønland tilsiger en forhøjelse af beløbsrammen for årlige orienteringsrejser nævnt i forslagets § 3, stk. 4 fra kr. 30.000 til kr. 50.000. Der stilles således ændringsforslag herom. Ændringsforslaget indebærer en årlig merudgift på kr. 600.000.
En Landstingssuppleant, som på ubestemt tid er trådt i et Landstingsmedlems sted, vil have samme behov for at foretage orienteringsrejser som et ordinært Landstingsmedlem. Der stilles således ændringsforslag om, at en landstingssuppleant, som på ubestemt tid er trådt i et Landstingsmedlems sted, indtræder i det pågældende landstingsmedlems ret til at foretage orienteringsrejser. Det vil sige, at ikke forbrugte midler inden for den beløbsramme, som er afsat til landstingsmedlemmet, overgår til landstingssuppleanten. Ved orlovs ophør genindtræder landstingsmedlemmet i retten til at foretage orienteringsrejser, i det omfang der stadig måtte være midler hertil inden for den nævnte beløbsramme.
Formandskabets indstilling.
Et flertal i Formandskabet bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut indstiller forslaget til vedtagelse men vil til 3. behandlingen fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med nærværende betænkning.
Et mindretal i Formandskabet bestående af Demokraterne er af den opfattelse, at forbedringen af landstings- og landsstyremedlemmernes vederlag og pension kommer på et dårligt tidspunkt henset til landets dårlige økonomi. Mindretallet kan derfor ikke støtte forslaget.
Jonathan Motzfeldt, formand | ||
Augusta Salling | Aqqaluk Lynge | |
Per Rosing-Petersen | Per Berthelsen |
30. november 2003 UKA 2003/139
Inatsisartuni Naalakkersuisunilu il.il. ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
pillugu
Inatsisartut Siulittaasoqarfiata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Siulittaasoqarfiat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartut Siulittaasuat Jonathan Motzfeldt, (S),
Inatsisartuni ilaasortaq Augusta Salling, siulittaasup tullia siulleq. (A)
Inatsisartuni ilaasortaq Aqqaluk Lynge, siulittaasup tulliata aappaa. (IA)
Inatsisartuni ilaasortaq Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliisa pingajuat. (S)
Inatsisartuni ilaasortaq Per Berthelsen, siulittaasup tulliisa sisamaat. (D)
Siunnersuutip imarisai.
Siunnersuummi Inatsisartuni ilaasortat Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqarnerannut, soraannerussutisiaqarnerannut, aningaasartuuteqarnermut tapisiaannut, ineqarnerannut, angalanermi aningaasartuutaannut Inatsisartullu ataatsimiinnerinut ilaquttanit ingiallortarneqarnerannut tunngassutillit pineqarput.
Siunnersuutip suliarineqarnera.
Aningaasarsiaqartitaaneq pillugu inatsisissatut siunnersuummik nutaamik suliaqarnermini Siulittaasoqarfiup maluginiarpaa siunnersuutip siullermeerneqarnerani partiit Siumup, Inuit Ataqatigiit Atassutillu makku isumaqatigiissutigigaat:
Inatsisartuni sulineq ukiuni kingullerni ineriartorneq eqqarsaatigalugu piffissaq tamakkerlugu suliffittut, taamaattutut aningaasarsiaqarfiusariaqartutut, isigisariaqartoq,
nunatsinni inuiaqatigiinni atuuffiit akisussaassuseqarfiusut allat isumagineqarnerannit Inatsisartuni sulineq aningaasaqarniarnikkut orniginannginnerunngitsutut aningaasarsiaqarfiusariaqartoq,
nunatta ataasiinnartut qinersiviunera eqqarsaatigalugu Inatsisartuni ilaasortat ukiut tamaasa Kalaallit Nunaanni paasisassarsiorlutik angalanissamut periarfissaqartitaanissaat isumagissallugu pisariaqartoq erseqqissoq,
Inatsisartuni ilaasortatut atuuffimmik isumaginninnermut atugassarititaasut inissamik innersuunneqarnissaq nuunnermilu aningaasartuutinik akiliunneqarnissaq eqqarsaatigalugit nunatsinni suliffeqarnermi atorfinitsitaanermut ileqquusutut atugassarititaasunut aallaavittut sanilliunneqarsinnaasariaqartut,
maannakkut siunissamilu Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortanut ullutsinnut naleqquttumik soraarnerussutisiaqartitsinermik aaqqissuussinissaq pisariaqartoq,
sulinermi immikkut atugassarititat Inatsisartunut atuuttut Inatsisartut ataatsimiinnerinut atatillugu Inatsisartuni ilaasortat katissimasatut aappaasa / katissimanagit inooqataasa meeraasalu 18-nit inorlugit ukiullit ukiumut ataasiarluni ingialluillutik Nuuliarsinnaanissaat pissutissaqartikkaat,
Inatsisartuni ilaasortat aningaasartuuteqarnermut tapisiaat ukiumut kr. 50.000,-inik angissusilittut aalajangiusimaneqassasut, Inatsisartunili ilaasortatut atuuffimmut atatillugu uppernarsaatitalittut aningaasartuutinut atorneqanngippata akileraaruserneqassasut.
Taamaalilluni aningaasarsiaqartitaaneq pillugu inatsisissatut siunnersuummik nutaamik saqqummiussinermi immikkoortut pingaarnerit siammasilluartumik isumaqatigiissutigineqartut Siulittaasoqarfiup maluginiarsimavaa.
Taamatut isumaqatigiinneq siunnersuummi § 1, imm. 5-mut tunngatillugu (nassuiaatini qupperneq 9) allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussinissamut tunngavissaqalersitsivoq, taamaalilluni Inatsisartuni ilaasortat sinerissamiit Nuummut nuunnissamik kissaateqartut, Inatsisartunulluunniit qinersinermut atatillugu Nuummi inigisaminnik annaasaqartut, najukkamiit najukkamut nuunnermut atatillugu nunatsinni suliffeqarnermi maleruagassat nalinginnaasumik atuuttut assigalugit nuunnermut aningaasartuutiminnik akiliunneqartussaapput.
Apeqqutigineqarnikuuvoq ilaasortat Nuummut nuunnissamik toqqaasut piffissaq qinigaaffik naappat nuuffigisaminniit uterlutik nuunnissaminnut qulakkeerunneqarnissamut periarfissaqartinneqarsinnaanersut. Kommunimut pineqartumut siusinnerusukkulluunniit sulisitsisorisimasamut pisuni taamaattuni inissamik innersuussinissaq qulakkeerteqqullugu peqqusinissaq Siulittaasoqarfiup imaaliinnarlugu periarfissaqartutut isiginngilaa. Taamaalilluni Inatsisartuni ilaasortap Nuummut nuunnissamik toqqaasup nammineerluni qulakkeertussaavaa kommunimut pineqartumut sulisitsisumulluunniit isumaqatigiissuteqarnikkut inissamut innersuussamut uterluni nuunnissaq isumagissallugu.
Siunnersuutip siullermeerneqarnerani Inatsisartuni ilaasortaanermut aningaasarsiat, pisortani atorfinnit atuuffimmilu katillugit isertitat Inatsisartuni ilaasortaanermi aningaasarsianit aappaa qeqqanik angissusilimmik qaangerneqarpata millileriffigineqartarnissaat pillugu, siunnersuummi § 1, imm. 2-mi aalajangersagaq assigiinngitsunit arlalinnit apeqquserneqarpoq. Ilaatigut aalajangersagaq pisortani atorfillit inuussutissarsiutini namminersortunit pigineqartuni nammineerlutillu inuussutissarsiortuni atorfilinnut sanilliullugit assigiinngisinneqarnerannik nassataqartutut isigineqarpoq. Ilaatigullu aalajangersagaq siunertaanngitsutut Inatsisartuni ilaasortat sulisutut inuuneqarnerannut atorfimmilu qaffakkiartornissamik pilersaarusiornissaannut periarfissatigut killiliisussatut isigineqarpoq.
Inatsisartunut qinersinissaq sioqqullugu qinersisartut tusagassiorfiillu piffissami qinigaaffimmi pineqartoq Inatsisartuni sulinermik tamakkiisumik ingerlatsiniarnersoq imaluunniit suliffimmik atuuffigisamilluunniit allamik ingerlassiniarnersoq pillugu apeqqummut qinigassanngortittumut akititsiniaasinnaammata aalajangersagaq pinngitsuuinneqarsinnaasoq Siulittaasoqarfiup tunngavissaatippaa. Tamatuma kingorna qinersisartut taasinertik sumut inissinniarnerlugu nammineerlutik aalajangigassarissavaat.
Partiit kattusseqatigiilluunniit ataasiakkaat nammineq Inatsisartunut qinigassanngortitamik Inatsisartuni sulinerup avataatigut kissaatiginanngitsumik suliffeqarnissaasa atuuffimmilluunniit isumagisaqarnissaasa pinaveersimatinnissaanut tunngatillugu Inatsisartunut qinigassanngortinnermi piumasaqaasiornissartik sunniivigineqaratik nammineerlutik aalajangersagassarissagaat ilanngullugu oqaatigineqarpoq. Taamaalillugu saqqummiunneqarpoq siunnersuummi § 1, imm. 2-p atorunnaarsinneqarnissaanut allannguutissatut siunnersuut.
Naalakkersuisuni ilaasortat suliassartik piffissaq tamaat atuuffittut isigisariaqartuarsimammassuk kiisalu akisussaaffik suliakkersorneqarnerlu siornatigumut sanilliullugu allannguuteqarsimanngimmat Inuit Ataqatigiit apeqqutigaat Naalakkersuisuni ilaasortat aningaasarsiaasa qaffanneqarnissaat pissusissamisoortutut isigineqarsinnaanersoq,. Tassunga tunngatillugu Inuit Ataqatigiinnit isummatut saqqummiunneqartut Siulittaasoqarfiup isumaqatigai. Taamatut isumaqatigiinneq pissutigalugu siunnersuummi § 6, imm. 1-imut tunngatillugu (nassuiaatini qupperneq 15) allannguutitut siunnersuummik saqqummiussisoqarpoq, taamaalilluni ukiumut aningaasarsiat akissaatit inissisimaffiat 38, skalatrin 51 tassungalu ilanngullugit tapisiat tamanut atuuttut angeqatigilissallugit. Inatsisissatut siunnersuummut sanilliullugu aningaasarsiat immikkoortuat taanna Naalakkersuisuni ilaasortanut, taamatullu Inatsisartut Siulittaasuannut Naalakkersuisullu Siulittaasuannut tunngasoq kr. 388.085-imiit kr. 358.501-imut ukiumut millineqassaaq.
Kalaallit Nunaanni paasisassarsiorluni angalasarnerit ingerlanneqartarnernut aningaasartuutigineqartartut pillugit maannamut misilittakkat pisariaqartilerpaat paasisassarsiorluni ukiumut angalasarnernut aningaasatigut killissarititat siunnersuutip § 3, imm. 4-ni taaneqartut kr. 30.000-iniit kr. 50.000-inut qaffanneqartariaqartut. Taamaalilluni tamatumunnga tunngasumik allannguutissatut siunnersuuteqartoqarpoq. Allannguutissatut siunnersuutip kingunerissavaa kr. 600.000-inik ukiumut aningaasartuuteqarnerulerneq.
Inatsisartuni ilaasortamut sinniisussaq, Inatsisartuni ilaasortamut taartaalluni piffissami killiligaanngitsumi ivertinneqartoq, Inatsisartuni ilaasortatulli paasisassarsiorluni angalanissamik taassumatulli pisariaqartitsisussaavoq. Taamaammat Inatsisartuni ilaasortamut sinniisussaq piffissami killiligaanngitsumi Inatsisartuni ilaasortamut taartaasoq Inatsisartuni ilaasortap pineqartup paasisassarsiorluni angalasinnaatitaaneranik atuisinnaatitaalisssaaq. Tassa imaappoq, Inatsisartuni ilaasortamut aningaasanut killiliussat iluini aningaasat atorneqanngitsut Inatsisartuni sinniisussamut nuunneqassasut. Sulinngiffeqarneq naappat aningaasanut killiliussatut taaneqartut iluanni aningaasanik sinneqartoqarsimassappat Inatsisartuni ilaasortaq paasisassarsiorluni angalasinnaatitaaqqilissaaq.
Siulittaasoqarfiup inassuteqaatai.
Siulittaasoqarfimmi amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut Atassummeersullu siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaat, pingajussaaneerinninnissamulli isumaliutissiissummut matumunnga naapertuuttumik allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussiniarlutik.
Siulittaasoqarfimmi ikinnerussuteqartut Demokraatineersut isumaqarput Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaasa soraarnerussutisiaasalu pitsanngoriaatissaat nunatta aningaasaqarniarnerata pitsaannginnera eqqarsaatigalugu piffissami tulluangitsukkut pisoq. Taamaammat siunnersuut ikinnerussuteqartut tapersersinnaanngilaat.
Jonathan Motzfeldt, Siulittaasoq | ||
Augusta Salling | Aqqaluk Lynge | |
Per Rosing-Petersen | Per Berthelsen |