Samling

13. marts 2003                                                                                                                                                                                              FM 2003/58

Forslag til landstingsbeslutning om  at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskolelever i de ældste klasser med virkning fra skoleåret 2004/2005.

(Landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut)

Svarnotat

1. behandling

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Landstingsmedlem Isak Davidsen anfører i sit forslag, at der skal udbetales et uddannelsestilskud til alle samtlige folkeskoleelever i de ældste klasser uden hensyntagen til forældrenes årsindtægt, således at uddannelsestilskud til unge ydes uden forskelsbehandling.

Ordningen med tilskud til elever i folkeskolens ældste klasser har eksisteret siden 1978. På baggrund af Socialreformkommissionens betænkning fra 1981 blev ordningen ved vedtagelse af landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 revideret.

Formålet med tilskudsordningen er blandt andet at familie med betrængt økonomi ikke tilskyndes til at tage deres børn ud af skolen for at disse skal påtage sig lønnet arbejde til familiens underhold. Formålet heri er naturligvis at tilvejebringe et grundlag for at gennemføre en videre skolegang i folkeskolen uden at skele til forældrenes økonomi.

Såfremt alle elever i folkeskolens ældste elever skal have tilskuddet, vil det derfor ikke være i overensstemmelse med forordningens socialpolitiske formål. Desuden vil forslaget medføre, at der enten tilføres betydelig flere midler, eller at ydelsen til den enkelte elev reduceres.

Forordningens § 4, stk. 1, fastslår, at tilskuddet tilkommer eleven. Dette er imidlertid ikke udtryk for, at der er tale om en form for lommepengeydelse eller anden ydelse til den enkelte elevs frie rådighed. Med den efterfølgende præcisering af, at tilskuddet skal udbetales til den, der faktisk forsørger eleven, er det således tydeliggjort, at der er tale om en ydelse, som skal være en del af familiens samlede forsørgelsesgrundlag. Det er således op til forældrene eller forsørgerne at vurdere, hvorledes tilskuddet bedst kommer eleven til gode.

Størrelsen af uddannelsestilskuddet bliver fastsat hvert år i bloktilskudsforhandlinger med KANUKOKA.

Det kan endvidere oplyses, at i forbindelse med behandling af den nye folkeskoleforordning i foråret 2002 var der enighed mellem Hjemmestyret og KANUKOKA om at fastholde de hidtidige bestemmelser om tilskud til de ældste elever i folkeskolen.

Landsstyret har imidlertid stor forståelse for den af forslagsstilleren erklærede synspunkt om betydningen af at de unge selv påtager sig at lære at bruge deres egen personlige økonomi, hvis nytteværdi Landsstyret er opmærksom på.

Landsstyret er derfor gået i gang med at revurdere hele børnetilskudsområdet under ét, og agter at fremlægge en redegørelse til efteråret.

Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille, at forslaget ikke vedtages i sin nuværende form, men skal foreslå, at dette tages op i forbindelse med den ovenfor nævnte revision af børnetilskudsområdet.

13. marts 2003                                                                                                                                           UPA 2003/58

Ukioq atuarfiusoq 2004/2005 aallarnerfigalugu meeqqat atuarfianni klassini qullerni atuartut tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit meeqqat atuarfianni klassini qullerni atuartut atuarnermut tapiiffigineqartarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 5‑ip, 28. oktober 1982‑imeersup allanngortinneqarnissaata sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Atassut)

Akissuteqaat

Siullermeerneqarnera

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)                                                                                                                                                    

Inatsisartunut ilaasortap Isak Davidsenip siunnersuummini taavaa meeqqat atuarfianni klassini annerni atuartut tamarmik ilinniarnermut tapiissutisisassasut angajoqqaamik ukiumut isertitaat apeqqutaatinnagit, taamaasilluni atuarnermi tapiissutit inuusuttuaqqanut tunniunneqartalerniassammata assigiinngisitsinertaqanngitsumik.

Meeqqat atuarfiini klassini annerni atuartunut tapiisarneq 1978‑imili ingerlasimavoq. Inunnik Isumaginninnermut Iluarsartuussinissamut Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaa 1981‑imeersoq tunuliaqutaralugu aaqqiissut Inatsisartut peqqussutaat nr. 5 28. oktober 1982‑imeersukkut nutarterneqarpoq.

Tapiisarnikkut aaqqiissutip siunertaasa ilagaat ilaqutariit aningaasaqarniarnikkut ilungersunartorsiornerusut meeqqaminnik aningaasarsiortiginiarlugit atuarunnaarsitsinnginnissaat. Soorunami uani anguniagaavoq meeqqat inuusuttuaqqallu angajoqqaamik isertitaat apeqqutaatinnagit meeqqat atuarfianni ingerlariaqqinnissaminnut tunngavissilluarlutik angusaqarnissaat.

Meeqqat atuarfiini klassini annerni atuartut tamarmik tapiiffigineqartalissappata peqqussutip inunnik isumaginninnikkut politikkeqarnermi siunertaanik malinnikkunnaarnerussaaq. Aammattaarlu siunnersuutip aningaasaliissutit qaffariangaatsiarnerannik kinguneqanngikkuni, atu‑artumut ataatsimut tapiissutip appariarnera kingunerissavaa.

Peqqussummi § 4, immikkoortoq 1‑imi aaliangersarneqarpoq tapiissut atuartumut tuttassasoq.  Tamannali isumaqanngilaq kaasarfimmiussatut allatulluunniit tapiissutitut atuartup nammineerluni atorsinnaasaatut tunniunneqartoq. Kingorna erseqqissarneqarpoq tapiissut atuartumut pilersuisuusumut tunniunneqartassasoq, tassanilu erseqqissarneqarluni tunniunneqartut ilaqutariit tamarmiusut inuuniarneranni tunngavissaasa tamarmiusut ilagissagaat. Taamaasilluni angajoqqaajusut pilersuisuusulluunniit aaliangertussaavaat tapiissut qanoq atuartumut atorluarneqarnerusinnaanersoq.

Atuarnermi tapiissutit ukiut tamaasa KANUKOKA‑lu ataatsimut tapiissutit isumaqatigiinniutiginerini annertussusilerneqartarput.

Aammattaaq ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq meeqqat atuarfiat pillugu peqqussut nutaaq 2002‑p upernaavani suliarineqarmat Namminersornerullutik Oqartussat KANUKOKA‑lu

meeqqat atuarfiini atuartunut annernut tapiisarneq pillugu aaliangersakkat allannguuteqaratik ingerlaannarnissaat isumaqatigiissutigimmassuk.

Siunnersuuteqartulli saqqummiussaa inuusuttuaqqat aningaasanik namminneq atuisinnaanerisa/aqutsisinnaanerisa ilinniarneqarnissaata pingaartinneqarnera Naalakkersuisut paasilluarsin‑naavaat iluaqutaasinnaaneralu eqqumaffigalugu.

Taamaattumik Naalakkersuisut meeqqanut tapiissutigineqartartut ataatsimut isigalugit nalilersuiffigineri maannamut aallartisarpaat, ukiamullu saqqummiunneqarnissaat siunnerfigalugu.

Naalakkersuisut taama oqaaseqarlutik innersuussutigissavaat siunnersuutip taama isikkoqarluni akuerineqannginnissaa, qulaanili taaneqartutut meeqqanut tapit aaqqissuussiffigeqqinnissaannut ilanngunneqarnissaa siunnersuutigalugu.‑