Samling

FM 2003 / 43

17. marts

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret til opfølgning på Selvstyrekommissionens principbetænkning pålægges at arbejde for en folkeafstemning i Grønland i overensstemmelse med FN resolution 1541 (XV), som Danmark har ratificeret. Ved folkeafstemningen afklares, hvorvidt den grønlandske befolkning ønsker, at Grønland opnår statsstatus, fri partnerskab med Danmark eller opretholdelse af hjemmestyreordningen.

(Landstingsmedlem Per Rosing‑Petersen, Siumut)

(1. Behandling)

Landstingsmedlem Per Rosing‑Petersen, Siumut foreslår, at der ved en folkeafstemning afklares om, som det første om Grønland ønsker at få statsstatus, som det andet, om vi ønsker at indgå fri partnerskab med Danmark, og som det tredje; om vi ønsker et status quo, om hjemmestyreordningen bør fortsætte som hidtil; og vi har fra Siumut følgende bemærkninger.

Vi kan fra Siumut ellers nøjes med bemærkninger om, at vi er enige med Landsstyrets svarnotat, da vi på et senere tidspunkt, med udgangspunkt i Selvstyrekommissionens betænkning, vil debattere om vi vil være selvstændige eller om vi i fremtiden vil indgå partnerskab med Danmark; og på trods af at vi med dette grundlag har forståelse for Landsstyrets svarnotat, finder vi i Siumut det hensigtsmæssigt at komme med følgende status bemærkninger.

Siumut har sammen med befolkningen realiseret hjemmestyret, og må blandt andet nævne, at vi har opnået resultater, der på flere områder, overskrider rammerne for hjemmestyret. Med dette resultat er vi i samfundet kommet til det status, at vi med udgangspunkt i vores hjemmestyre, er parat til det videre udvikling, at strukturere vores kære land, med udgangspunkt befolkningens erfaringer, og udvikle den med sammen med kvalificerede og evnerige grønlændere. I Siumut tror vi på, at vi er på  vej til en fremtid, med troen på vores forfædres styrke, det vil sige at vi med tro på fællesskab og samarbejde ikke vil overgive os.

I Siumut tror vi på, at vi med fællesskab og fællesindsats kan komme videre med det grønlandske arbejdskrafts evner og formåen, så ledes Grønlands ønske om selvstyre kan realiseres, og derfra videre til en selvstændighed.

Dette arbejde skal vi fortsætte i Siumut grundigt og uden hastværk, og med befolkningens deltagelse, derfor finder vi det i Siumut hensigtsmæssigt, ligesom Landsstyrets svarnotat til forslagsstilleren, at der samtidig med forelæggelsen af Selvstyrekommissionens betænkning er en debat i befolkningen, således de får en medindflydelse og deltagelse. Det finder vi i Siumut som væsentligt.

Dette arbejde er meget vigtigt for Grønlands fremtid, for vi ved, at det grønlandske befolkning har behov for afklaring af flere spørgsmål, forinden der tages en beslutning; der skal være en sammenhængende debat omkring Grønlands økonomi, spørgsmål om forsvar og så videre, vi regner i Siumut med en grundig og ikke en forhastet og balanceret debat i befolkningen.

Vi regner med i Siumut og er ikke i tvivl om, at der ved den kommende ordning, gennem en venlig samarbejde med den danske regering og landstinget, vil være en deltagelse i løsningen af arbejdet med henblik på at Grønland med succes kan få selvstyre til fordel for Grønlands befolkning.

Da løsningen af dette spørgsmål er meget omfattende, lægger vi i Siumut vægt på, at Danmark og Grønland begge deltager i løsningen af opgaven.

Vi er i Siumut ikke i tvivl om, at vi på et eller andet tidspunkt skal afholde folkeafstemning om det. Forinden en afstemning afholdes, glæder vi os at deltage i debatten om spørgsmål og svar om Grønlands og befolkningens videre udvikling, at den ikke alene økonomisk er velfunderet, men at vi også i den meget skiftende verden har sikret os en god situation.

Med disse bemærkninger medgiver vi fra Siumut vores fulde støtte til landsstyret, at det foreliggende beslutningsforslag bør indgå i de samlede drøftelser i Landstinget om opfølgning på Selvstyrekommissionens endelige betænkning, og på dette grundlag finder vi det i Siumut hensigtsmæssigt og støtter Landsstyrets indstilling om, at forslaget ikke fremmes yderligere på nuværende tidspunkt.

Jens Napâtôq

Siumut

 

17. marts

Naalagaafiit Peqatigiit Ataatsimeersuartut aalajangersagaata, aalajangersagaq 1541

(XV) Danmarkip akuersissutigalugu atuuttussanngortitaata, Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat tunngaviusumik isumaliutissiissutaata malitsigisaatut Kalaalliit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Inuit taasitinneqarnerisigut paasinarsissaaq Kalaallit Nunaata naalagaaffitut namminersulernissaa, qilersorsimanngitsumik Danmarkimut suleqateqartoqarnissaa imaluunniit Namminersorterulluni Oqartussaanerup atuutiinnarnissaa nunatsinni innuttat

kissaatigineraat.

(Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing Petersen, Slumut)

(Siullermeerineq)

Inatsisartunut ilaasortaq hr. Per Rosing Petersen, Siumut Siunnersuuteqarpoq Siullertut Kalaallit Nunatta naalagaaffittut namminersulernissaa, aappaattut; qilersorsimanngitsumik Danmarkimut suleqateqarnissaa, pingajuattullu Namminersornerulluni Oqartussaanerup atuutiinnarnissaa Nunatsinni innuttaasut kissaatigineraat paasiniarneqassasoq taasitinneqarneratigut taamatut Inatsisartunut aalajangiiffigisassaatut siunnersuutaa imatut Siumumiit oqaaseqarfiginiarparput.

Siumumiit Naalakkersuisut akissutaat isumaqatigalugu oqaaseqaannarsinnaagaluarpugut, tassami namminersornerunermit nammineerluni ingerlatsilernissamut imaluunniit qallunaat Danmarkip Naalagaaffiata siunissami qanoq suleqatigineqarnissaanik apeqqutit Namminersornerulernissamik suleqatigiissitap isumaliutissiissutaa tunngavigalugu kingusinnerusukkut oqallittussaavugut, tamannalu tungavigalugu Naalakkersuisut akissuteqaataat paasilluaraluarlutigu Siumumiit pissusissamisoorsoraarput killiffipput pillugu imatut oqaaseqalaassalluta.

Siumup namminersorneruneq inuiaqatigiit peqatigalugit piviusunngortereerpaa ilaatigut oqaatigisariaqarluni Namminersornerulersimanitsinni sinaakkutissatut isumaqatigiissutigineqarsimasut ullumikkut arlalitsigut sipporlugit angusaqarfigisimallutigit, taamatut angusaqarsimanitsinni inuiaqatigiit Kalaallit maannakkut killiffigaarput Namminersornerulersimaneq aallaavigalugu piareersimalersimalluta nuna asasarput ineriartortillugulu ilusilersornissaanut ingerlaqqinnissatsinnut, nunap inuisa misilittagariligaat pisinnaasaallu aallaavigalugit, ineriartorteqqissavarput Kalaallit pisinnaasut sapinngitsullu sulisoralugit, Siumumiit upperaarput siunissaq ornigarput siulitta nakuussutaat upperalugu, tassalu ataatsimoorneq ikioqatigiinnerlu, upperalugu tunniutiinnannginnissaq.

Siumumiit upperaarput ataatsimoorneq ikioqatigiinnerlu Kalaallit pisinnaasut sapinngitsullu

sulisoralugit ingerlaqqinnissarput, piviusunngortinniarlugu nunatta namminersulernissaa,

tassanngaaniillu namminiilivinnermut ingerlaqqinnissaa.

Suliaq manna Siumumiit peqqissaartumik tuaviupilunngitsumik, inuiaqatigiillu peqataatillugit ingerlanneqartariaqartoq, taamaattumik Siumumiit pissusissamisoorsoraarput Naalakkersuisut siunnersuuteqartumut akissutaat namminersorneruneq pillugu ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa saqqummiunneqarnera ilutigalugu inuiaqatigiit alloriaqqinnissamut oqalliseqataanerisigut sunniuteqaqataallutik misigisimaannaratik peqataatilluinnarneqarnissaat Siumumiit pingaartutut isumaqarfigigatsigu.

                        

Suliaq manna Kalaallit nunatta siunissaanut pingaaruteqartorujussuuvoq, aalajangernermik tigusaqartinnani apeqqutit amerlaqisut akineqarnissaat inuiaat Kalaallit pisariaqartikkaat ilisimavarput, aningaasarsiornitta ingerlanissaa, isummanaallisaanermik apeqqutit, ilaallu ilanngullugit ataqatigiissumik oqallisigeqqaagassanut ilaapput, peqqissaartumik nukingipilunnani oqimaaqatigiissaakkamik oqallinneq innuttaasut aqqutigeqqaassagaat Siumumiit naatsorsuutigaarput.

Siumumiit naatsorsuutigaarput aaqqissuussinissami qallunaat Naalakkersuisui inatsisartunilu suleqatiserineqarnermik inussiarnersumik suleqatigiinnikkut, Nunatta nammineerluni ingerlanissaa iluatsittumik innuttaasunullu ajunngitsumik siunissaqarfiusumik aaqqiiniarnissaq suleqataaffiginiassaagaat qularnanngilaq.

Apeqqutillu uuma aaqqiiffiginiarnissai imaannaanngeqimmat Siumumiit pingaartipparput, Danmarkip Nunattalu marluullutik aaqqiiniarnermi suleqatigiinnissaat.

Siumumiit qularinngilarput ullut arlaanni innuttaasut tamanna pillugu taasiumaartugut.

Taasilissaguttalu apeqqutit akissutaallu Nunatta inuisalu ingerlaqqinnissaanni ajunngitsumik aningaasarsiornikkut piinnarani, silarsuarmili allanngoraqisumi sapinngisamik isummannaatsumik inissisimanissatsinnik suleqateqarnissatsinnilu qularnaarisut qilanaaraavut oqalliseqataaffigineqarnissaat.

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta Naalakkersuisut taperserlugit aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiunneqartoq Namminersorneruneq pillugu Isumalioqatigiissitat inaarutaasumik isumaliutissiissutaata malitseqartinneqarnissaa pillugu Inatsisartut tamakkiisumik oqaluuserinnissaannut ilaatinneqartariaqartoq tamakkiisumik tapersersorparput, tamannalu tunngavigalugu siunnersuut maannakkuugallartoq akuersaarneqassanngitsoq Naalakkersuisut inassuteqarnerat Siumumiit pissusissamisoortutut isigalutigu tamakkiisumik tapersersorparput.

Jens NapãtôK`

Siumut