Samling

FM 2003/43.1

                      17.03. 2003

                      Johan Lund Olsen

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret til opfølgning på Selvstyrekommissionens principbetænkning pålægges at arbejde for en folkeafstemning i Grønland i overensstemmelse med FN‑resolution 1541 (XV), som Danmark har ratificeret. Ved folkeafstemningen afklares, hvorvidt den grønlandske befolkning ønsker at Grønland opnår statsstatus, fri partnerskab med Danmark eller opretholdelse af hjemmestyreordningen.

Den første bestemmelse i den hjemmestyrelov vi kender i dag, fastslår at: "Grønland udgør et særligt folkesamfund inden for det danske rige."

Det betyder at hjemmestyreloven ikke anerkender os som et folk i FN’s forstand, men blot som et "særligt folkesamfund."

Inuit Ataqatigiit’s målsætning har til stadighed altid været, at det grønlandske folk i lighed med ethvert andet folk skal nyde de samme rettigheder. Udgangspunktet bør være, at det grønlandske folk – uden først at skulle udtrykke sig gennem et andet lands grundlov – får en international identitet, hvor ligeværd er det centrale element. Siden vort partis start insisterer vi derfor fortsat på, at Grønlands folkeretlige status bør hvile på FN‑pagtens bestemmelser om rettigheder og pligter for et folkeretssubjekt.

Da Grønland i 1953 gennem grundlovsændringen skulle indlemmes/integreres i det danske Rige, blev den grønlandske vælgerbefolkning ikke rådspurgt gennem en folkeafstemning som det ellers er krævet i medfør af FN‑pagten. Nord‑ og Sydgrønlands landsråd blev kun spurgt til råds. Beslutningsgrundlaget som forelagdes for landsrådet var mangelfuldt og Danmarks forpligtelse i medfør af FN‑pagten om at fremme en udvikling af selvstyre med henblik på uafhængighed, blev hemmeligholdt og måtte ikke forelægges overfor landsrådet.

I henhold til folkerettens bestemmelser er det grønlandske folk berettiget til at udøve sin selvbestemmelsesret.

Selvstyre handler om politisk selvbestemmelse og frihed, og er et instrument som kan bruges i bestræbelserne på at forfølge bestemte formål, eksempelvis muligheden for økonomisk selvbårenhed. Med andre ord handler selvbestemmelsesretten ikke alene om politisk selvbestemmelsesret, men også i lige så høj grad om reel økonomisk selvbestemmelsesret.

Gennem den folkeafstemning hvormed hjemmestyreordningen i 1979 blev indført, blev det grønlandske folk ikke anerkendt som et folk og vores ret til at udøve det fulde mål af selvbestemmelsesretten tilsidesat. Derfor anbefalede Inuit Ataqatigiit i 1979 et nej ved folkeafstemningen.

Der skal ikke herske den mindste tvivl om at Inuit Ataqatigiit til stadighed arbejder for endnu en folkeafstemning med henblik på at få endeligt fastslået at vi er et folk i FN’s forstand. Konkret stiler vi derfor efter, at der afholdes en folkeafstemning den 1. maj 2005 og vi inviterer derfor de øvrige partier og enhver i dette land til at støtte op omkring denne målsætning.

Med disse bemærkninger skal vi derfor i lighed med landsstyret ligeledes anbefale at dagens emne også indgår i de drøftelser som Landstinget skal have til efterårssamlingen som led i Tingets debat om Selvstyrekommissionens endelige betænkning. På denne baggrund indstiller vi derfor også, at forslaget ikke fremmes yderligere på nuværende tidspunkt.

UPA 2003/43.1

                      17.03. 2003

Naalagaaffiit Peqatigiit Ataatsimeersuartut aalajangersagaat, aalajangersagaq 1541 (XV) Danmarkip akuersissutigalugu atuuttussanngortitaata, Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat tunngaviusumik isumaliutissiissutaata malitsigisaatut Kalaallit Nunaanni inunnit taasissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Inuit taasitinneqarnerisigut paasinarsissaaq Kalaallit Nunaata naalagaaffittut namminersulernissaa, qilersorsimanngitsumik Danmarkimut suleqateqartoqarnissaa imaluunniit Namminersornerulluni Oqartussaanerup atuutiinnarnissaa nunatsinni innuttat kissaatigineraat.

Namminersornerulerneq pillugu inatsimmi ullumikkut atukkatsinni aalajangersagaq siulleq ima oqaasertaqarpoq: "Kalaallit Nunaat immikkut inuiaqatigiiffiuvoq danskit naalagaaffiata iluani.."

Tassalu imaappoq Namminersornerulerneq pillugu inatsisikkut Naalagaaffiit Peqatigiinni paasinnittaaseq naapertorlugu inuiattut ulloq manna tikillugu akuerineqanngilagut, tassaatinneqaannarpugummi "inuiaqatigiit immikkooruteqartut".

Inuit Ataqatigiit anguniarparput inuiannit allanit immikkoortitaanata kisiannili taakkunasorluinnaq assigiinnik pisinnaatitaaffeqalernissarput. Inuiaat kalaallit nunarsuarmioqatiminnit naligisatut akuerisaassapput, inuiaat allat tunngaviusumik inatsisaat akunnermiorinagit. Taamaattumik nunarput namminersortoq Naalagaaffiit Peqatigiit aalajangersagaat naapertorlugit sananeqaatilik, pisinnaatitaaffinnik pisussaaffinnillu tamakkiisumik atuiffiusoq – partiitut aallarteqqaarnitsinniilli anguniartuarparput.

1953‑imi Nunarput Danmarkip naalagaaffianut atalivissinneqassammat Naalagaaffiit Peqatigiinni aalajangersakkat piumasarineqartut naapertorlugit Nunatsinni qinersisartut taasisinneqanngillat. Taamaallaat Avannaata Kujataatalu landsrådii aperineqarlutik akuersipput. Paasissutissat landsrådimut saqqummiunneqartut tamakkiisuunngillat aammalu Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqatigiissutaat malillugu Danmark‑ip Kalaallit Nunaata namminersornermut sammiveqartumik ineriartortinneqarnissaanik pisussaaffeqarnera landsrådimut isertuuteqquneqarlutik saqqummiuteqquneqarsimanngillat.

Inatsisit inuiannut tamanut tunngasut tunngavigalugit inuiaat kalaallit nammineq naalakkersorsinnaanermut aalajangiisinnaatitaanermullu pisinnaatitaaffeqarput.

Namminersorneq politikkikkut oqaasissaqartuunermut aalajangiisussaatitaanermullu tunngassuteqarpoq, sakkuuvorlu anguniakkanik aalajangersimasunik sulissuteqarniarnermi atorneqarsinnaasoq, soorlu nunap aningaasarsiornikkut imminut napatilernissaanut atorneqarsinnaalluni. Allatut oqaatigalugu nammineq naalakkersorsinnaaneq politikkikkut oqartussaassuseqarnermut tunngaannanngilaq, aammali tunngavoq aningaasarsiornikkut piviusumik oqartussaassuseqarnermut.

1979‑imi namminersornerulernissamut taasisitsisoqarmat inuiattut inatsisitigut akuerisaanngilagut namminerlu aalajangiisinnaatitaanerput tamakkiisoq atortussanngortinneqarani. Taamaattumik Inuit Ataqatigiit 1979‑imi aamma naaggaaqqusivugut.

Qularutigineqassanngilaq inuiaat kalaallit taasitinneqaqqinnissaat Inuit Ataqatigiit sulissutigiuassagatsigu, Naalagaaffiit Peqatigiinni paasinnittaaseq najoqqutaralugu inuiattut akuerineqarnissarput angutserlugu. Inuiaqatigiit kalaallit majip aallaqqaataani 2005 taasitinneqarnissaannik taamaattumik suliniuteqarpugut kaammattuutigaarpullu partiit allat kikkullu tamarmik tamanna aamma peqataaffiginiarumaaraat.

Taamatut oqareersinnaarluta taamaattumik Naalakkersuisut aamma uagut isumaqatigalugit inassutigissavarput oqaluuserisaq manna aamma ukiamut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inaarutaasumik isumaliutissiissutaata oqallisigineqarnissaanut ilaatinneqassasoq. Taamaattumik siunnersuut mannakkuugallartoq akuersaarneqassanngitsoq aammaataaq uagut inassutigissavarput.