Samling

17. november 2003 EM 2003/106

Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønlands ressourcer bruges til husbyggeri sideløbende med, at der indsamles viden om samme byggeri.

(Landstingsmedlem Jens Napaattooq, Siumut)

 

1. behandling.

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

 

Indledning

Indledningsvist kan jeg bekræfte, at Landsstyret går ind for, at landets egne ressourcer anvendes i størst muligt omfang i byggeriet, så importen af byggematerialer begrænses, og byggepriserne sænkes. Landstingsmedlem Jens Napaattooq er med sit forslag derfor helt på linie med Landsstyret.

Generelle bemærkninger

Landsstyret ser det som sin opgave at skabe de rette rammer, så der er grobund for en lokal byggevareproduktion baseret på privat initiativ. Det gælder, hvad enten der er tale om udnyttelse af landets egne ressourcer, eller en tilvirkning af importerede råvarer.

Ved de rette rammer forstås et gunstigt erhvervsklima med blandt andet en hensigtsmæssig infrastruktur med gennemskuelige priser for serviceydelser på såvel forsynings-, transport- som kommunikationsområdet.

Desuden har vi forskellige erhvervsfremmende ordninger. Enhver, som har en bæredygtig idé om lokal produktion af byggevarer, kan hos erhvervsudviklingsselskabet SULISA få den nødvendige vejledning og støtte til opstart og udvikling af virksomheden.

Som man vil forstå, ser Landsstyret det ikke som sin opgave at tage initiativer til konkret produktudvikling af lokalt fremstillede byggevarer. Tilsvarende vil de fleste nok være enige med mig i, at Landsstyret hverken kan eller skal bestemme, hvilken konkret forskning vore forskningsinstitutioner må eller ikke må udføre. Dette gælder for eksempel også den byggetekniske forskning, som i dag udføres på Center for Arktisk Teknologi.

Jeg vil også godt fremhæve, at Landsstyret er bevidst om, at der kan være en gevinst for samfundsøkonomien ved i højere grad at lade lokalt fremstillede byggevarer vinde indpas i byggeriet, selvom dette ikke nødvendigvis medfører direkte besparelser for byggeriet, måske endda tværtimod.

Murstensproduktet fra Sikublock i Narsaq

Til udvikling og afprøvning af murstensproduktet fra virksomheden Sikublock i Narsaq har Landsstyret gennem de senere år ydet både konkret og indirekte økonomisk støtte. Med denne mursten har vi efter Landsstyrets opfattelse i dag et fuldt færdigudviklet produkt, hvis kvalitet producenten på forlangende kan dokumentere.

Virkeligheden er altså, at murstensprodukterne fra Sikublock er klar til anvendelse indenfor såvel det støttede som det rent privat finansierede byggeri på de sædvanlige betingelser, der i almindelighed stilles til alt byggeri. Det står således den enkelte bygherre eller dennes rådgiver frit for at henvende sig til virksomheden i Narsaq, dersom man måtte have overvejelser om at gøre brug af murstensprodukterne i sit byggeri. Dette gælder eksempelvis også for private bygherrer, der opfører deres huse med støtte efter 10/40/50-ordningen, eller som andelsboliger.

Jeg er underrettet om, at Direktoratet for Erhverv har bestilt en samfundsøkonomisk analyse af Sikublock murstenens anvendelse i byggeriet. Jeg kan under henvisning til forslaget fra Jens Napaattooq nævne, at Center for Arktisk Teknologi deltager i den tekniske side af undersøgelsen.

Landsstyret ser frem til at erfare resultatet af analysen, der ifølge det oplyste vil ligge klar i løbet af dette år.

Afsluttende bemærkninger

Som det fremgår af det, jeg lige har sagt, medvirker Landsstyret gerne aktivt til, at der i både det offentlige og det private byggeri anvendes lokalt fremstillede byggevarer, så vi får nyttige erfaringer med disse materialer. Men generelt skal det være på teknisk/økonomisk forsvarlige betingelser. Støtten må ikke skabe unfair konkurrence, så andre private initiativer kvæles, og byggepriserne stiger.

Ideelt set skal lokalt fremstillede byggevarer kunne konkurrere på pris og kvalitet på almindelige markedsvilkår, uanset at der kan være samfundsøkonomiske hensyn at tage.

Afslutningsvist minder jeg om, hvad jeg i foråret fra denne talerstol sagde til det ærede Landsting:

"Det er Landsstyrets klare holdning, at man ikke fra det offentliges side bør give enkeltproducenters produkter positiv særbehandling på markedet. Det vil helt naturligt afstedkomme en berettiget forventning hos alle producenter i Grønland om, at de vil kunne opnå en lignende efterspørgsels-garanti. Det må i den sidste ende være den naturlige efterspørgsel i markedet, der skal sikre et produkts eksistensberettigelse, og dermed sikre den samfundsøkonomisk mest fordelagtige anvendelse af ressourcerne."

Landsstyret anbefaler, at landstingsmedlem Jens Napaattooqs forslag tiltrædes under iagttagelse af de vilkår, jeg her har gjort rede for.

17. november 200 UPA 2003/106

Nunatta tunniussinnaasai atorlugit ilisimasassarsiorfigiitigalugu illuliortoqarnissamik

Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Jens Napaattooq, Siumut)

 

Siullermeerineq

Akissuteqaat

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

Aallarniut

Aallaqqaasiutigalugu uppernarsarsinnaavara Naalakkersuisut isumaqataammata nunatta nammineq pisuussutaasa sanaartornermi sapinngisamik annertunerpaamik atorneqarnissaat Naalakkersuisut isumaqataaffigigaat, taamaalilluni sanaartornermut atortussanik avataaniit tikisitsisarneq killilersimaarneqassammat sanaartornermilu akiusut apparsimaartinneqarlutik. Inatsisartunut ilaasortaq Jens Napaattooq siunnersuuteqarnermini tamanna pillugu Naalakkersuisunut isumaqataalluinnarpoq.

Nalinginnaasumik nassuiaatit

Periarfissanik eqqortunik pilersitsinissaq Naalakkersuisut suliassamittut isigaat, taamaalilluni nunami maani sanaartornermi atugassanik tunisassiorneq namminersortut suliniuteqarnerinik tunngaveqartoq tunngavissinneqassammat. Tamatumani nunap nammineq tunniussinnaasaasa atorneqarnissaat imaluunniit atortussat tikisinneqartartut atortussiarineqartarnissaat pineqarpoq.

Periarfissat taakkua imatut paasineqassapput tassaasut inuussutissarsiutitigut atugassarititat ilaatigut siunertamut naleqquttumik aaqqissuunneqarsimasut pilersuinermut, angallassinermut attaveqarnermullu kiffartuussinernut paasiuminartunik akeqartinneqartut.

Aammattaaq inuussutissarsiutit siuarsarneqarnissaannut aaqqissuussinerit assigiinngitsut pigaavut. Kinaluunniit nunami maani sanaartornermut atugassanik tunisassiornissaq imminut napatissinnaasoq pillugu isumassarsisoq inuussutissarsiutinik siuarsaanermik ingerlatseqatigiiffimmit SULISA suliffeqarfiup aallartinnissaanut ineriartortinnissaanullu pisariaqartitsineq naapertorlugu ilitsersorneqarlunilu taperserneqarsinnaavoq.

Soorlu paasineqarsinnaasoq nunami maani sanaartornermut atortussanik sanaartornerup tunisassiornikkut aalajangersimasumik ineriartortinneqarnissaanut suliniuteqarnissaq Naalakkersuisut suliassamittut isiginngilaat. Ilisimatusarnerit suut ilisimatusarnermut sullissiveqarfiutitta suliarissaneraat suliarissannginneraalluunniit Naalakkersuisunit aalajangiiffigineqarsinnaananilu aalajangiiffigisassaannngimmat amerlanerpaat isumaqatigissajunnarsivaannga. Tamanna assersuutigalugu soorlu aammattaaq sanaartornermi teknikkikkut ilisimatusarnermut, ullumikkut Center for Arktisk Teknologi-mi ingerlanneqartumut atuuppoq.

Erseqqissarusupparattaaq Naalakkersuisut nalunngimmassuk sanaartornermi atortussat nunami maani annertunerusumik nioqqutissiarineqartut sanaartornermi atorneqalernerat inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut iluaqutaalersinnaasoq, naak tamanna sanaartornermi immaqa toqqaannartumik sipaarutaassanngikkaluartoq, immaqaluunniit allaat akerlianik.

Qarmasissianik Sikublockinik Narsami tunisassiorneq

Narsami Sikublockimeersunik qarmasissianik tunisassiat ineriartortinnissaannut misiligarnissaan-nullu ukiut kingulliit ingerlaneranni aningaasatigut toqqaannartumik toqqaannanngitsumillu Naalakkersuisut tapiissuteqartarsimapput. Naalakkersuisut isumaat naapertorlugu qarmasissiakkut tassuuna nioqqutissiaq naammassillugu ineriartortinneqarsimasoq ullumikkut pigilersimavarput, pitsaassusia tunisassiortup piumaffigineqarnermigut uppernarsarsinnaasaa.

Pissusiviusut tassa imaapput, qarmasissiat Sikublockimit tunisassiarineqartut piumasaqaatit sanaartornernut sunulluunniit nalinginnaasumik piumasaqaatigineqartut naapertorlugit sanaartukkanut tapiiffigineqarlutik imaluunniit namminersuutigilluinnarlugu aningaasaliiffigineqartunut atorneqarnissaminnut piareersimallutik. Taamaattumik sanatitsisut ataasiakkaat taakkununngaluunniit siunnersuisut sanaartugassaminnut qarmasissianit nioqqutissiat taakku atussanerlugit eqqarsaaterssuuteqassagunik Narsami suliffeqarfimmut saaffiginninnissartik namminneq aalajangissavaat. Tamanna assersuutigalugu soorlu namminneq sanatitsisunut 10/40/50-imik aaqqissuussineq malillugu illuliortunut aamma atuuppoq, immaluunniit piginneqatigiilluni inissialiornermut.

Sikublockip qarmasissialiaasa sanaartornermut atorneqarnerisigut inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut sunniutissaasa misissueqqissaarfigineqarnissaat Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfiup inniminneersimagaa ilisimatinneqarsimavunga. Jens Napaattuup siunnersuutaa innersuutigalugu oqaatigisinnaavara Center for Arktisk Teknologi misissuinerup teknikkimut tunngasortaani peqataassasoq.

Misissueqqissaarnerup inernissaa ilisimatitsissutigineqartut naapertorlugit ukiup massumap novemberip ingerlanerani piareersimasussaq Naalakkersuisut qilanaaraat.

 

Naggasiutaasumik oqaaseqaatit

Aatsaarluinnaq oqaatigeriikkattut soorlu ersertoq pisortat inuinnaallu sanaartorneranni sanaartornermut atortussat nunami maani suliarineqartut atorneqarnissaat Naalakkersuisut timitalimmik peqataaffigiumavaat, taamaalilluta atortussat tamakkua iluaqutissaasumik misilittagaqarfigilerniassagatsigik. Taamaattoq tamanut tunngatillugu teknikkikkut/aningaasaqarnikkut piumasaqaatit isumannaatsuusariaqarput. Tapersiineq naapertuilluanngitsumik unammilleqatigiinnermik pilersitsissanngilaq allat suliniutaat ipitinneqaqqunagit sanaartornermilu akigitititat qaffanneqaqqunagit.

Sanaartornermut atortussat nunami maani nioqqutissiarineqartut akimikkut pitsaassutsimikkullu inuiaqatigiit aningaasaqarneranni mianerisassat apeqqutaatinnagit niuernikkut atugassarititaasut malillugit unammillersinnaanissaat tulluarnerpaassaaq.

Naggasiullugu upernaaq oqaluttarfimmit maanngaanniit Inatsisartunut ataqqinartunut oqaaserisakka eqqaasitsissutigissavakka:

"Naalakkersuisut erseqqissumik isummersimapput tunisassiortut ataasiakkaat tunisassiarisaat nalinginnaq niuernermi pisortanit immikkut pineqassanngitsut. Taamatummi pisoqaraluarpat nunatsinni tunisassiortut tamarmik pissutissaqarlutik naatsorsuutigilissavaat taamaaqataanik qularnaarunneqarsinnaanissartik. Nalinginnarmik niunermi nalinginnaasumik ujartuineq tunisassiap ingerlassutaasinnaanissaanut qularnaarutaasariaqarpoq taamaalillunilu aamma inuiaqatigiinni aningaasarsiornermut iluaqutaanerpaamik pisuussutit atorneqarnissaannut aqqutissiueqataalluni."

Atugassarititat matumani nassuiakkakka tunngavigalugit Inatsisartunut ilaasortap Jens Napaattuup siunnersuutaa akuersaarneqassasoq Naalakkersuisut kaammattuutigaat.