Samling

29. oktober 2003                                                                                                     EM 2003/100

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at arbejde for, at bevillingerne til folkeskolen øges med henblik på implementeringen af den nye folkeskoleforordning.

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

Svarnotat

1. behandling

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Som forslagsstilleren rigtigt bemærker, var det en forudsætning ved vedtagelsen af den nye folkeskoleforordning, at den bebudede nye arbejdstidsaftale for lærerne som udgangspunkt skulle være udgiftsneutral.

Dette betyder i realiteten, at reformen ikke forventes at medføre et større lærertimeforbrug eller mere tid til ledelse end hidtil, hvilket er helt i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for reformarbejdet.

Det har fra begyndelsen været udgangspunktet, at det tilsigtede kvalitetsløft skal sikres gennem en øgelse af kvaliteten i undervisningen og ikke gennem tildeling af flere timer til undervisning eller planlægning. Grunden til dette har været, at alle internationale erfaringer fra skolereformer peger på, at det primært er en målrettet omlægning og ajourføring af indhold og metoder i undervisningen samt af arbejdsformer og procedurer i planlægningen og evalueringen, der giver resultaterne.

Det er således rigtigt, når forslagsstilleren anfører, at der med Atuarfitsialak er indført ændringer i arbejdsgangen. Men der er efter Landsstyrets opfattelse ikke tale om så gennemgribende ændringer, som det antydes i beslutningsforslaget. Lærerne og lederne er allerede ifølge de hidtil gældende regler forpligtet til i samarbejde at udføre planlægnings- og evalueringsopgaver af samme karakter og – frem for alt – i samme omfang, som forudsat i det nye regelsæt. Dette fremgår klart af den tidligere bekendtgørelse om evaluering mv. i folkeskolen.

Hvad angår forslagsstillerens bemærkninger om, at skolernes ledelse skal være et pædagogisk kraftcenter, kan det på samme måde siges, at dette hele tiden har været hensigten. Skolens ledelses primære opgave er nu en gang den pædagogiske ledelse.

Desuden skal det understreges, at indførelsen af afdelingsledelser ikke er forordningsbestemt. Afdelingsledelser kan godt være den mest hensigtsmæssige løsning - især på store skoler. Men der er under alle omstændigheder i reformarbejdet taget højde for, at ledelsesopgaverne skal kunne løses inden for den hidtil afsatte samlede tid til ledelse for skoleinspektør, viceinspektør, rådgivningslærere og andre. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at forvaltningsstrukturen i dag er et kommunalt anliggende, således at man kan udnytte de eksisterende ressourcer efter de lokale behov. Hvis man i en kommune ønsker at etablere afdelingsledelser, vil der derfor være tale om en omstrukturering og ikke indførelse af et nyt ledelsesniveau.

Landsstyret er selvsagt ganske enig med forslagsstillerens afsluttende bemærkninger om, at Landstingspolitikerne skal tage ansvar for de beslutninger, de træffer, og bære de økonomiske byrder forbundet hermed.

Og det er Landsstyrets opfattelse, at Landstinget inden for de foreliggende politiske og økonomiske muligheder også har levet op til dette ansvar ved at bevilge midler til en række særlige tiltag i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. Der er afsat midler til etableringen af en pædagogisk forsknings- og evalueringsinstitution, der som en af sine vigtigste opgaver skal medvirke til og følge den kontinuerlige udvikling af undervisningen i folkeskolen. Og ikke mindst er der afsat ressourcer til en omfattende kursus-, efter- og videreuddannelsesvirksomhed for lærere og ledere og til vejledningsvirksomhed over for kommunerne og skolerne.

Disse tiltag er efter Landsstyrets mening klart i overensstemmelse med det tidligere nævnte grundsynspunkt, nemlig at kvalitetsløftet i folkeskolen skal opnås gennem udvikling af indhold og metoder i undervisningen og gennem en omlægning af arbejdsformer og procedurer i planlægningen og evalueringen. Og for at give et indtryk af omfanget af indsatsen kan jeg oplyse, at Hjemmestyret fra 1999 og foreløbig frem til 2006 har afsat ekstra ca.  90 - 100 mill. kr. hertil.

Det bør i den forbindelse også nævnes, at det nuværende Landsstyre, som det fremgår af forslaget til finanslov for 2004, ønsker at øge bevillingerne til skolerenovering og –byggeri betragteligt, ud fra den betragtning, at en forbedring af de fysiske rammer, og dermed arbejdsforholdene for elever og lærere, i høj grad vil være medvirkende til det tilsigtede kvalitetsløft.

Det er således Landsstyrets opfattelse, at bevillingerne til folkeskolen allerede er forhøjet med henblik på implementeringen af den nye folkeskoleforodning.

Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille, at forslaget ikke godkendes.

29. oktober 2003.                                                                                                                                                                                                              UKA 2003/100

Meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip nutaap piviusunngortinneqarnissaa siunertaralugu meeqqat atuarfiannut aningaasaliissutit akuerineqartut amerlineqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

Akissuteqaat

Siullermeerneqarnera

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Soorlu siunnersuuteqartup eqqortumik oqaatigigaa meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip nutaap atortussanngortinneqarnerani tunngaviusoq tassaavoq ilinniartitsisunut suliffimmi piffissamik atuineq pillugu isumaqatigiissutissaq nutaaq aningaasartuuteqarnikkut nikingatitsissanngitsoq.

Tamanna ima isumaqarpoq allannguineq maannamut ilinniartitsisunik aamma pisortatut ingerlatsinermik annerusumik tiiminik atuiffiussanngitsoq, tamannalu iluarsaaqqinnermik sulinermi tunngaviusumik isummanut naapertuulluinnarpoq.

Aallaqqaataaniillu aallaaviuvoq pitsanngorsaaneq anguniarneqartoq ilinniartitsinerup pitsaassusiata annertusarneqarneratigut qularnaarneqassasoq ilinniartitsinermut imaluunniit pilersaarusiornermut amerlanerusunik tiimiliineq atornagu. Tamatumunga pissutigitinneqartoq tassaavoq atuarfinnik iluarsaaqqinnernik suliniuteqarnerni nunat tamalaat akornanni misilittakkat tamarmik tikkuarmassuk atuartitsinermi imarisat atuartitseriaatsillu, kiisalu pilersaarusiornermi nalilersuinermilu suleriaatsit ingerlatseriaatsillu angusassamik toraagaqartumik allanngortiterinerit naleqqussaanerillu annerusumik angusaqaataasartut.

Taamaammat eqqorpoq siunnersuuteqartoq oqarmat Atuarfitsialak aqqutigalugu suleriaatsit nutaat eqqunneqarmata. Kisianni Naalakkersuisut paasinninnerat malillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutip isumaqalersitsineratulli allannguinerit taama aalajangiisuutigisumik pissuseqartiginngillat. Ilinniartitsisut pisortallu malittarisassat maannamut atuutereersut naapertorlugit, soorlu aamma malittarisassani nutaani eqqaaneqartutut, pissuseqataanik, minnerunngitsumillu annertoqataanik, pisussaaffeqarput suleqatigiillutik pilersaarusiornissamut aamma nalilersuinissamut. Tamanna erseqqissumik meeqqat atuarfianni nalilersuisarneq il.il. pillugu nalunaarummi siusinnerusukkut saqqummersumi allassimavoq.

Taamatuttaaq siunnersuuteqartup atuarfiit pisortaasa perorsaanermut tunngasuni qitiusumik piorsaavittut inissisimanerat pillugu oqaaseqarnera pissuseqataanik oqaaseqarfigineqarsinnaavoq, tamannami aallaqqaataaniilli siunertaammat. Tassami pisortap suliassaasa pingaarnersaat tassaajuarsinnarpoq perorsaanermut tunngasuni siuttuunissaq.

Tamatuma saniatigut erseqqissarneqartariaqarpoq immikkoortortaqarfimmi pisortaqarnermik eqqussineq peqqussummit tunngaveqanngimmat. Immikkoortortaqarfimmi pisortaqarneq iluarsiissutaasinnaavoq siunertamut naapertuuttuunerpaaq, pingaartumik atuarfinni annerusuni. Taamaattoq qanorluunniit ikkaluarpat iluarsaaqqinnermik suliaqarnermi atuarfiup pisortaasa, atuarfiup pisortaasa tullersortaasa, siunnersuisutut ilinniartitsisut allallu siuttuunissamut suliassaasa piffissarititaasup iluani aaqqinneqarsinnaanerat naatsorsuutigineqareerpoq. Tassunga atatillugu pingaaruteqarpoq maluginiassallugu ingerlatsinermik aaqqissuussineq kommunit oqartussaaffigimmassuk, taamaalilluni piffinni assigiinngitsuni pisariaqartitsinerit naapertorlugit isumalluutit pioreersut iluaqutigineqarsinnaallutik. Kommunit ilaanni immikkoortortaqarfimmi pisortaqarnermik eqqussinissaq orinigineqassappat tamanna taamaammat aaqqissueqqiinertut paasineqartariaqarpoq pisortatut inissisimanermik nutaamik eqqussinertut paasinagu.

Naalakkersuisut siunnersuuteqartup naggasiilluni oqaasii Inatsisartuni politikerit aalajangersakkatik pillugit akisussaaffimmik tigusisariaqarnerannut, tamatumalu nassatarisaanik aningaasatigut nammatassanik nammattariaqarnerannut tunngasut Naalakkersuisut tupinnanngitsumik isumaqatigaat.

Aammattaaq Naalakkersuisut paasinninnerat malillugu Inatsisartut naalakkersuinikkut aningaasatigullu periarfissaasut iluanni akisussaaffimmut tamatumunnga ilumoorput meeqqat atuarfiannik iluarsaaqqinnerup piviusunngortinneqarneranut atatillugu suliniutinut immikkoortukkuutaanut arlalinnut aningaasaliisarnermikkut. Perorsaaneq pillugu ilisimatusarnermut nalilersuinermullu ingerlatsivissap pilersinneqarnissaanut aningaasanik immikkoortitsisoqarpoq, tamatumalu pingaarnerusutigut suliassaasa ilagaat meeqqat atuarfianni atuartitsinerup ingerlaavartumik inerisaavigineqarnera peqataaffigalugulu malittarissallugu. Aamma minnerunngitsumik kommuneni atuarfinnilu ilinniartitsisut pisortallu eqqarsaatigalugit annertuumik kursusertitsinermut, ilinniaqqittarnermut aammalu ingerlaqqiffiusumik ilinniarnermut aningaasartuutit annertuut atugassatut immikkoortinneqarput.

Naalakkersuisut isumaat malillugu suliniutit tamakku tunngaviusumik isummamut siusinnerusukkut eqqaaneqartumut erseqqissumik naapertuuttuupput, tassa meeqqat atuarfiata pitsaassusia qaffassarneqassasoq atuartitsinerup imarisaanik aammalu atuartitseriaatsinik piorsaanikkut, kiisalu pilersaarusiornermi nalilersuisarnermilu suleriaatsinik periaatsinillu allanngortiterinikkut. Tamakku suliniutigineqarnerisa annertussusiat ersersinniarlugu oqaatigisinnaavara Namminersornerullutik Oqartussat 1999‑imiit 2006‑imut killikkallartumik immikkut 90‑100 mio. kr.‑inik tamatumunnga immikkoortitsisimmata.

Tamatumunnga atatillugu aamma eqqaaneqartariaqarpoq massakkut Naalakkersuisuusut, soorlu 2004‑mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi takuneqarsinnaasoq, atuarfiit aserfallatsaaliorneqarnissaannut atuarfiillu illutaannik sanaartortitsinermut aningaasaliissutit malunnaatilimmik qaffanneqarnissaat kissaatigimmassuk isuma manna pillugu, tassa avatangiisitigut atugassarititaasunik pitsanngorsaanerit, tamatumunngalu atatillugu atuartunut ilinniartitsisunullu suliffimmi atugassarititaasut ilanngullugit, pitsaassutsimik qaffassaanermut ilapittuutaajumaartut.

Taamaammat Naalakkersuisut paasinninnerat malillugu meeqqat atuarfiannut aningaasaliissutit qaffanneqareerput meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip nutaap piviusunngortinneqarnissaa siunertaralugu.