Samling

20120913 09:26:59
Tllægsbetænkning Afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingsfinanslov for 2004 afgivet til lovforslagets 3. behandling



TILLÆGSBETÆNKNING





Afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingsfinanslov for 2004 afgivet til lovforslagets 3. behandling



Finansudvalget har følgende sammensætning

Landstingsmedlem Ole Thorleifsen (Siumut), formand


Landstingsmedlem Ane Hansen (suppleant for Aqqalukasik Kanuthsen (Inuit Ataqatigiit)), næstformand


Landstingsmedlem Isak Davidsen (Siumut)


Landstingsmedlem Augusta Salling (Atassut)


Landstingsmedlem Per Skaaning (Demokraterne)          


                                          


Betænkningen indeholder følgende afsnit


             


1.           Indledning                                                                                                                            3



2.           Landsstyrets tilkendegivelser ved 2. behandlingen samt de tilsendte oplysninger


              på baggrund af Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen                                     3



3.           Breve fra de enkelte landsstyreområder med besvarelser på en del af


              de i betænkningen til 2. behandlingen rejste spørgsmål/problematikker                         3


3.1         Aktivitetsområde 15 - 19 Landsstyremedlemmet for Selvstyre


              og Justitsområdet samt Råstoffer                                                          3                                                                     15


3.2         Aktivitetsområde 40 - 49 Landsstyremedlemmet for Kultur,


              Uddannelse, Forskning og Kirke                                                                          6


3.3         Aktivitetsområde 50 - 59 Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst            6


                             3.4         Aktivitetsområde 60 - 69 Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug     9                                                                                                 49


3.5         Aktivitetsområde 70 - 75 Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur


              og Miljø                                                                                                                  13


4.           Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger                                                                      14



5.           Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger                                                      22


             


6.           Finansudvalgets ændringsforslag til bevillinger                                                                24



7.           Finansudvalgets ændringsforslag til tekstanmærkninger                                                 26



8.           Ændringsforslag fra Landstingets Udvalg for Forretningsordenen                                  27


                                         


9.           Henstillinger fra Finansudvalget                                                                                         28    



10.         De økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene                                                     28


                                                  


11.         Indstillinger fra Finansudvalget                                                                                          28


---------------------




BILAG


U.           Landsstyrets bemærkninger til tekstanmærkningerne


V.                         Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger, budgetbidrag


X.           Ændringsforslag fra Landstingets Finansudvalg


Z.           Ændringsforslag fra Landstingets Udvalg for Forretningsordenen


Æ.          Sektorplan for Folkeskoleområdet (ved brev af 6.12.2003)


Ø.          Bilag 1, Bevillingsoversigten, incl. ændringsforslag som indstilles af enten et flertal af Finansudvalget eller af hele Finansudvalget, samt ændringsforslaget fra Udvalget for Forretningsordenen


Å.           Bilag 2, Tekstanmærkninger, incl. ændringsforslag som indstilles af Finansudvalget


Å-1        Regnskabsmæssigt konsolideret resultatoversigt, 1999 - 2007, under forudsætning af at Landstinget godkender indstillingerne fra Finansudvalget






















1.            Indledning


Landstinget havde tirsdag den 2. december anden behandling af forslag til landstingsfinanslov for 2004 samt budgetoverslagsårene 2005 – 2007. Alle 108 ændringsforslag som var medtaget i denne betænkning blev tiltrådt af hele Landstinget.


På baggrund af Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen har Landsstyret fremsendt supplerende oplysninger samt yderligere 28 ændringsforslag den 4. december 2003; ændringsforslagene har numrene 111 – 138. Der er efterfølgende modtaget yderligere 12 ændringsforslag med numrene 139-150, således at Landsstyret har fremsat i alt 40 ændringsforslag, som fordeler sig med


33 ændringsforslag til bevillinger og


7 ændringsforslag til tekstanmærkninger.


.


2.           Landsstyrets tilkendegivelser ved 2. behandlingen samt de tilsendte oplysninger på baggrund af Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen


I det fra Landsstyret modtagne materiale er også breve fra følgende landsstyreområder, med svar på spørgsmål/problematikker, der var rejst i betænkningen til 2. behandlingen:


Landsstyreområdet for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer


Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke


Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst


Landsstyreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked


Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Miljø.


Der er endelig modtaget 1 ændringsforslag fra Landstingets Udvalg for Forretningsordenen.


Finansudvalget kan konstatere at Landsstyret ikke har fremsendt ændringsforslag på følgende områder:


Hovedkonto 40.10.12 Efterskoleophold (henstilling nr. 11); Finansudvalget tilkendegav under 2. behandlingen at man ville vurdere sagen mhp. 3 behandlingen.


Hovedkonto 84.40.14 Kultur- og idrætsbyggeri (henstilling nr. 21)


Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til grønlandske aviser og NCB afgifter (henstilling nr. 24).


For de 2 sidstnævnte konti var der enighed i Udvalget om at anmode om ændringsforslag. På denne baggrund har Finansudvalgets medlemmer nærmere vurderet situationen, og Udvalgets vurderinger fremføres i betænkningens afsnit 6 og 7.


3.            Breve fra de enkelte landsstyreområder med besvarelser på en del af de i betænkningen til 2. behandlingen rejste spørgsmål/problematikker      


3.1          Aktivitetsområde 15 - 19 Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer         


Finansudvalget har modtaget følgende yderligere bemærkninger fra nærværende  landsstyreområde.



Hovedkonto 18.01.02 Råstofprojekter

Finansudvalget ønsker Landsstyrets bemærkninger til det af Finansudvalgets indhentede synspunkter fra Erhvervsudvalget vedr. afsætning af midler til projekter, som skal belyse, hvordan det sikres, at grønlandsk arbejdskraft i videst muligt omfang bliver anvendt i forbindelse med råstofudvinding.



Generelt åbner råstoflovens bestemmelse i § 9 mulighed for via forskrifter at pålægge rettighedshavere at beskæftige specielt grønlandsk arbejdskraft i et vist omfang:


I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang der ved antagelse af arbejdskraft skal beskæftiges grønlandsk arbejdskraft eller dansk arbejdskraft i øvrigt. I det omfang det er nødvendigt til virksomheden, kan rettighedshaveren dog antage personale fra udlandet, når tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibel i Grønland eller Danmark”.


Endvidere fremgår der af råstoflovens bestemmelse § 9 stk. 2 følgende:


I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang der ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser skal anvendes grønlandske virksomheder. Anvendelse af andre virksomheder kan dog ske, såfremt grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige i teknisk eller kommerciel henseende


Landsstyrets seneste koalitionsaftale fra september 2003 betoner væsentligheden af, at ejendomsretten til landets ressourcer kommer flest mulige til gode. Landets levende ressourcer og ikke levende ressourcer er fælles ejendom, hvor udnyttelsen af disse skal sikre landets fortsatte økonomiske udvikling. Det fremgår blandt andet af Råstofdirektoratets kulbrintestrategi  fra 2003:


Der er bred politisk enighed i Grønland om at arbejde for at udvikle råstofsektoren til et bærende erhverv som bidrager positivt til den økonomiske udvikling og til skabelsen af nye arbejdspladser. Målsætningen er et væsentligt element i den langsigtede økonomiske politik, som har til hensigt at understøtte udviklingen af alternative erhvervssektorer til fiskeriet blandt andet med henblik på at mindske den nuværende meget store afhængighed af de årlige bloktilskud fra Danmark.



Udviklingen af kulbrintesektoren skal ske på en måde, så det er til størst mulig gavn for det grønlandske samfund. Samfundet skal sikres en rimelig andel af overskuddet ved udvinding, ligesom der skal sikres lokal indsigt og viden om aktiviteterne, bl.a. med henblik på at sikre at lokal arbejdskraft og lokale virksomheder anvendes i størst muligt omfang”.



Med udgangspunkt i ovennævnte er det indarbejdet som betingelser i udnyttelsestilladelsen til Nalunaq Gold Mine A/S og olie- og gas efterforsknings- og udnyttelsestilladelsen til EnCana Corporation, at ”Rettighedshaveren skal ved udførelse af aktiviteter i henhold til en tilladelse som udgangspunkt benytte grønlandsk arbejdskraft eller dansk arbejdskraft i øvrigt. Dog kan rettighedshaveren i det omfang, det er nødvendigt  af hensyn til virksomheden, antage personale fra udlandet, når tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibel i Grønland eller Danmark”.



Kravet om anvendelse af grønlandsk arbejdskraft er således indarbejdet i de konkrete tilladelser til mine- og olieselskaberne.



Det kan i relation til f.eks. boringen på Fyllas Banke i 2000 oplyses, at Air Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, Tele Greenland A/S have kontrakter med Statoil gruppen. Ligeledes har der ved Nalunaq Gold Mine A/S været anvendt lokale virksomheder og arbejdskraft.



Nalunaq A/S har ansøgt om godkendelse af udskibning af det eksisterende malmlager, hvor der vil være op til 9 personer under konstruktionsfasen og ca. 19 personer under produktionsfasen. Af disse personer vil næsten 100% være lokale folk. Det har således ikke været relevant at udarbejde særlige forskrifter i forbindelse med godkendelsen af disse aktiviteter.



Selskabet har indgivet en ansøgning om godkendelse af brydning og udskibning af malm. Denne form for aktivitet vil bl.a. kræve specialviden. Den fremmed arbejdskraft vil derfor i en overgangsperiode vil være større end den lokale arbejdskraft. Det forventes, at i takt med oplæring af den lokale arbejdskraft, at fordelingen vil ændre sig til fordel for den lokale arbejdskraft.



På den baggrund er det landsstyrets vurdering, at tiltag til sikring af anvendelse af grønlandsk arbejdskraft i forbindelse med minevirksomhed dels skal løses gennem aftaler med rettighedshavere og dels forskrifter udstedt af Råstofdirektoratet i forbindelse med godkendelse af udnyttelsesvirksomhed…



Derudover har Råstofdirektoratet i efteråret 2003 startet et projekt af lignende karakter som det Erhvervsudvalget ønsker, at der afsættes midler til på nærværende hovedkonto. Formålet er at få belyst de Socio-økonomiske (beskæftigelses- og uddannelsesmæssige) effekter af råstofefterforskning og udvinding i Grønland – principielt såvel som faktuelt.



Landsstyret er således opmærksom på, at området bør prioriteres, hvorfor der i det kommende finansår vil blive afsat ressourcer til at færdiggøre projektet.


Hovedkonto 18.01.04 Servicekontrakter på råstofområdet.

Finansudvalget ønsker Landsstyrets bemærkninger til det af Finansudvalgets indhentede synspunkter fra Erhvervsudvalget vedr. en opsplitning imellem myndighedsopgaver og promoveringsopgaver mv.



Det skal bemærkes, at promoveringsopgaver omfatter to typer af aktiviteter.



For det første omfatter dette markedsføringen af det geologiske efterforsknings- og udnyttelsespotentiale i Grønland. Denne opgave varetages som en myndighedsopgave direkte af Råstofdirektoratet overfor den internationale mine- og olieindustri.



For det andet omfatter promoveringen markedsføringen af grønlandske virksomheder, som leverandører til mine- og olieindustrien ved råstofaktiviteter i Grønland.



Opgaven med at promovere grønlandske virksomheder har hidtil været vurderet som liggende ude for myndighedsopgaverne, idet der kan være en konflikt mellem at skulle behandle ansøgninger med mere fra private råstofselskaber, og så samtidig ”presse” dem til at anvende udvalgte underleverandører.



Opsplitningen mellem promoveringsopgaverne er således foretaget ud fra et synspunkt om, at Råstofdirektoratet, som myndighed, skal være uafhængig og ikke varetage private eller halvoffentlige virksomheders interesser



Promoveringen af grønlandske virksomheder har derfor hidtil været varetaget af Greenland Ressources A/S i henhold til en servicekontrakt som nu er opsagt. Opgaven med promoveringen af grønlandske virksomheder vil herefter blive udliciteret.



Aktivitetsområde 40 - 49 Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke 


Finansudvalget videregiver følgende oplysninger fra Landsstyremedlemmet: 


Ad hovedkonto 40.01.14 EDB i Undervisningen


Der er allerede forhandlinger med TELE Greenland om et særligt prisarrangement omkring uddannelsesnettet ATTAT, og der foreligger et forslag fra TELE Greenland, som åbner mulighed for en fastprisaftale, hvad angår 2004 i en størrelsesorden på ca. 2 mio. kr. Dette fremgår af fremsatte ændringsforslag til finansloven. Samtidig vil der i 2004 blive gennemført løbende trafikmålinger, som skal danne udgangspunkt for takseringsaftale på længere sigt, men TELE-Greenland angiver dog som udgangspunkt, at det forventes, at ATTAT fra januar 2005 takseres på samme vis som andre brugere. Dette udgangspunkt kan kun til en vis grad  forhandles, da dette forudsætter en politisk stillingtagen fra Hjemmestyret som aktionær.


Ad hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri


Ad Bygge- og Anlægsskolen.


Det skal oplyses, at landsstyreområdet vil tage projektet op i forbindelse med landsstyrets anlægsseminar i 2004 med henblik på prioritering på finanslovforslaget 2005.


 


Finansudvalget har bedt om redegørelse for hvilke konsekvenser det får for Center for Arktisk Teknologi og for samarbejdet med Danmarks Teknologiske Institut, hvis der ikke sker en udbygning af Bygge- og Anlægsskolen.


Det skal oplyses, at dersom der ikke sker en udbygning af skolen i 2004, er det næppe sandsynligt, at en udvidelse af Center for Arktisk Teknologi’s  aktiviteter kan komme på tale. Det nuværende aktivitetsniveau kan forventes at kunne fastholdes, men  vil indgå i en samlet prioritering af Bygge- og Anlægsskolens aktiviteter. En prioritering som endnu ikke er foretaget.


Ad Skipperskolen/Paamiut

Det skal oplyses, at landsstyreområdet vil tage projektet op i forbindelse med landsstyrets anlægsseminar i 2004 med henblik på prioritering på finanslovforslaget 2005.


Finansudvalget takker for besvarelserne.


3.3         Aktivitetsområde 50 - 59 Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst                                                                                                               49


Finansudvalget videregiver følgende besvarelser fra Landsstyremedlemmet:


Hovedkonto 20.11.50, Driftsreserven

Finansudvalget anfører i sin betænkning, at de 3,0 mio. kroner, som midlertidigt  er placeret på konto 20.11.50 Driftsreserven, og som forventes udmøntet til Den særlige Hjæl­pefond, kun kan udmøntes efter godkendelse af bestemmelserne for den Særlige Hjælpefond i Finansudvalget.


Jeg har noteret mig Finansudvalgets synspunkter og kan til oplysning for Finansudvalget meddele, at lovgivningsarbejdet er igangsat i Direktoratet for Fiskeri og Fangst med henblik på fremlæg­gelse på Landstingets forårssamling 2004.


                                                                  


Hovedkonto 50.01.06 Jagtbetjentordning

Finansudvalget henstiller til Landsstyret, at der arbejdes videre på at gennemføre en ordning med delt finansiering mellem kommunerne og Hjemmestyret.


Jeg finder Finansudvalgets henstilling nr. 12 helt  i overensstemmelse med det arbejde, som alle­rede er igangsat på dette område, og som der vil blive redegjort for i en redegørelse som forventes forelagt Landstingets forårssamling 2004. Det skal meddeles, at landsstyreområdet allerede har afholdt et møde med KANUKOKA om medfinansieringsspørgsmålet, og KANUKOKA har til dette spørgsmål meddelt, at medfinansiering fra kommunerne vil kræve øget bloktilskud til kommunerne. Landsstyreområdet vil fortsætte sine drøftelser med KANUKOKA, ligesom landsforeningen og berørte kommuner vil blive involveret i udarbejdelsen af redegørelsen om jagt- og fiskeribetjentordningen.


Hovedkonto 50.06.06 Fiskerikonference

Fiskeriudvalget har  meddelt, at de ønsker en redegørelse fra Landsstyret om nytte­værdien af de tidligere afholdte fiskerikonferencer/-seminarer.


Finansudvalget tilslutter sig dette ønske.


På baggrund af den meget korte svarfrist, der er givet til besvarelse af Finansudvalgets betænkning, vil det ikke være muligt at fremsende et svar i forbindelse med nærværende besvarelse.


Det vil blive vurderet hvornår en evt. besvarelse jf. Finansudvalgets henstilling nr. 13 vil kunne udarbejdes til Finansudvalget og Fiskeriudvalget, idet der er mange andre opgaver udover landstingsager, der venter i december og i det nye år.


Finansudvalget forventer på baggrund af det foranstående, at modtage en egentlig besvarelse næste år.


Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind

Fiskeriudvalget har meddelt, at de finder anledning til at undergive indhand­lingstilskuddet til sælskind en evaluering, da det i sin nuværende form måske ikke er hensigtsmæssigt. Blandt andet ønsker udvalget oplyst om der fra bevillingen kan frigøres midler til anvendelse overfor private skindindhandlere.


Finansudvalget ønsker landsstyrets bemærkninger hertil.


Indledningsvis skal det præciseres, at bevillingen på hovedkonto 50.07.16, Indhandlingstilskud   til sælskind, har et 2-sidet formål, som dog for begge formåls vedkommende retter sig mod tilskud til fangerne og ikke som tilskud til indhandlingsstederne eller produktionsvirksomheder.


Af den samlede bevilling i 2004 på kr. 30 mio. vil ca. 8 mio. kroner gå til dækning af infrastrukturomkostninger, hvilket vil sige betaling af fragt fra indhandlingssted til producent, betaling af omkostninger ved indhandling herunder lageromkostninger mv. samt til administration af hele ordningen.


Den resterende bevilling på ca. 22 mio. kroner går direkte til fangerne via indhandlingstilskud til sælskind.


For den bevillingsandel, som udgør infrastrukturomkostninger er der mellem Hjemmestyret og Great Greenland A/S indgået en servicekontrakt for 2003, da denne virksomhed på vegne at Hjemmestyret sørger for administrationen af ordningen herunder betalingen af de ovennævnte infrastrukturomkost­ninger.


Indhandlingspristilskuddet indgår i den prisaftale der indgås mellem KNAPK og Great Greenland A/S, som gælder 1 år ad gangen eller til aftalen ophæves. Det må erkendes, at denne aftaleform, hvor der ikke er en konsekvent  skelnen mellem kommerciel pris og tilskud kan give anledning til kritik.


Dette forhold er da også rejst af konkurrencenævnet overfor landsstyreområdet.


Det er derfor også hensigten, at dette forhold skal gøres til genstand for en nærmere behandling i forbindelse med indgåelse af servicekontrakt for 2004 med Great Greenland A/S.


Derimod skal jeg slå fast, at de bevillingsmæssige forhold på nærværende hovedkonto ikke rummer mulighed for anvendelse af midler med det formål at hjælpe private eller kommunale skindindhand­lingsprojekter på vej.


Til oplysning skal det meddeles, at Great Greenland forsyner kommunale systuer med garvede og farvede sælskind. Såfremt sælskindene i stedet blev solgt på skindauktioner, ville Great Greenland have tjent 9 mio. kr. mere.


Landsstyreområdet har ikke detaljekendskab til årsagerne for hvorfor private skindcentrer eller skindindhandlingssteder ikke kan køre økonomisk rundt. Som meddelt foroven går midlerne fra hovedkonto 50.07.16, indhandlingstilskud, sælskind som tilskud til fangere samt til dækning af infrastrukturomkostninger i forbindelse med lagring og fragt af de indhandlede skind. Der er ingen af midlerne fra denne konto der går til driftstilskud til Great Greenland.


Formålskonto 64.10

Under dette afsnit har Erhvervsudvalget behandlet spørgsmål om fiskeri, som jævnfør Lands­styreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarkeds svar til Finansudvalget mest passende besvares af mit ressortområde.


Erhvervsudvalget har bl.a. skrevet følgende til Finansudvalget:


”Der er mangel på rejer i produktionsanlæggene rundt på kysten. I denne forbindelse mener Erhvervsudvalget at andelen af fiskeriflådens fangst, der indhandles og behandles på landanlæggene må tages op til vurdering af hensyn til den hjemlige produktion.



Erhvervsudvalget mener, med ønske om at sikre flere arbejdspladser på land, at man må finde ud af om 25/75 fordelingen kan betale sig samfundsmæssigt…..”



Landingspligten er noget som Landsstyret forholder sig til i forbindelse med Landsstyrets fastsættelse af TAC´en for rejer hvert år. Grundlaget for indførelse af landingspligten var for at undgå udsmid i det havgående rejefiskeri, og i stedet sikre, at de mindre rejer indhandles til landanlæg med henblik på pilning.



Med det store fald i priserne på skalrejer gennem de seneste år samt forholdsvis stabile priser på kogte og pillede rejer i samme periode, er Landsstyret enig i, at det bør overvejes, hvorvidt landingspligten skal fastholdes på dets nuværende niveau, herunder belyse det bedst mulige samfundsøkonomiske udbytte af rejefiskeriet.



For at opnå dette har Landsstyret igangsat udarbejdelsen af den såkaldte rejemodel. En fiskeriøkonomisk model, der kan belyse alle konsekvenser ved forskellige udnyttelses­scenarier, herunder betydningen af landingspligten. Denne fiskeriøkonomiske model forventes igangsat i løbet af foråret 2004.



Endvidere skrev Erhvervsudvalget:


”Fiskeriet foregår stort set kun på Vestkysten. Erhvervsudvalget efterlyser derfor en undersøgelse af, hvorvidt den mindre is på Østkysten giver muligheder for fiskeri.”


Der pågår allerede et ikke ubetydeligt fiskeri på Østkysten, men dette drives primært med store havgående fiskefartøjer efter arter som rejer, hellefisk, rødfisk og lodde. En betydelig del af dette fiskeri udføres af udenlandske fiskefartøjer på baggrund af fiskeriaftalen med EU.



Fiskeri i Østgrønland har altid været underlagt ekstreme forhold, såsom vejr, strøm samt vanskelige isforhold, hvorfor fiskeriet som regel foregår med store fartøjer, som kan operere under de givne forhold. Hvorvidt reduktionen i is forekomsterne ved Østgrønland kan give anledning til yderligere fiskeriindsats, foreligger der på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om, men fiskeriet vil under alle omstændigheder være begrænset af den fastsatte TAC for området.


              3.4         Aktivitetsområde 60 - 69 Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug                                                                                                        49


Finansudvalget har bl.a. modtaget følgende besvarelser:


”Finansudvalget beder Landsstyret oplyse, hvornår det centrale planlægningsregister vil blive etableret.”

Svar:


Da spørgsmålet omkring etablering af et centralt planlægningsregister ressortmæssigt sorterer under Landsstyrets Sekretariat, er der indhentet oplysninger derfra til besvarelse af Finans-udvalgets spørgsmål. Landsstyrets Sekretariat har oplyst følgende:


”Grønlands Statistik og EDB-afdelingen er knyttet til Landsstyrets Sekretariat. Det giver øgede koordineringsmuligheder i omstruktureringen af den offentlige administration og hermed bedre muligheder for at skabe en hurtigere og mere effektiv borgerservice. Desuden er det hensigten i et samarbejde mellem Grønlands Statistik og Landsstyrets Sekretariat,  at der udarbejdes planer for den overordnede sikring og samordning af offentlige registre, statistikker m.v. Der er med de enkelte afdelinger igangsat drøftelser for at nå disse mål.



Der er også igangsat drøftelser vedrørende samarbejde med kommunerne med henblik på at udnytte fælles ressourcer bedst muligt.



Drøftelserne er formaliseret i et projekt, der overordnet betegnes: "Brug af offentlige data i Grønland". Etableringen af Det centrale Planlægningsregister afventer dette projekts afslutning ultimo februar 2004.”


 


”Erhvervsudvalget har meddelt Finansudvalget følgende:


Udvalget er vidende om, at arbejdet med at etablere en registerbaseret arbejdsmarkedsstatistisk database (SULIAQ) blev igangsat i årene 97-98. Udvalget finder, at det er på tide, at der nu gøres status over og en evaluering af projektet. Udvalget ønsker tillige, at Landsstyret i samarbejde med Kanukoka bør søge det afklaret hvorfor nogle kommuner ikke ønsker at levere registerbaserede data til SULIAQ.


Finansudvalget ønsker at modtage Landsstyrets bemærkninger til det forannævnte.”


Svar:


SULIAQ-databasen har dannet grundlag for fremskrivning af den del af befolkningen, der er defineret som grønlandsk arbejdskraft, fordelt på by og bygd, regioner, alder og køn. Fremskrivningen kan anvendes i forbindelse med iværksættelse af initiativer, der styrker mobiliteten på arbejdsmarkedet  og til belysning af arbejdsstyrkens sammensætning.



Databasen har endvidere dannet grundlag for analyser af udviklingen i arbejdsstyrken  bl.a. med henblik på at undersøge udviklingen af importen af arbejdskraft. Yderligere er der udfærdiget notater vedrørende den fremtidige pensionsbyrde. Efter godkendelse af datatilsynet, har SULIAQ sammen med det danske beskæftigelsesministeriums database, dannet baggrund for undersøgelser vedrørende import af arbejdskraft. Undersøgelsen omfatter danske statsborgere, der ikke er defineret som grønlandsk arbejdskraft, der er indvandret til Grønland de sidste 10 år. Også i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet har SULIAQ-projektet yderligere udarbejdet notater vedrørende eksport af arbejdskraft. Disse notater belyser situationen  for den del af befolkningen, der er defineret som grønlandsk arbejdskraft, og som  flytter til Danmark. I undersøgelsen ses bl.a. på, hvorvidt det er personer med eller uden uddannelse, der flytter fra Grønland, ligesom det belyses, hvordan disse personer klarer sig i Danmark.



SULIAQ-projektet har derfor taget de første skridt mod monitering af arbejdsmarkedet, men kan anvendes langt mere bredt til strukturovervågning, konjunkturanalyser m.m. Databasen er funktionsdygtig og er fysisk placeret i Edb-afdelingen. De nuværende forskrifter er godkendt af Datatilsynet og er gældende for både Økonomidirektoratet, Direktoratet for Infrastruktur og Boliger, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Familiedirektoratet.



Det er dog kun Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, der benytter adgangen til databasen for nuværende. Selvom databasen indeholder mange data og hele strukturen i databasen er tilrettelagt, mangler der data og databearbejdning før det endelige mål er nået. Dette skyldes bl.a. at KANUKOKA stadig fastholder at kommunerne ikke skal deltage i projektet. Dette på trods  af  Landsstyrets sekretariatets vurdering om, ”at i henhold til lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre er hjemmelsgrundlaget til stede for offentlige myndigheders levering af oplysninger med persondata til Direktoratet til brug for analysemodellen Suliaq. Endvidere har Datatilsynet godkendt forskrifterne til Suliaq, og efterfølgende har der været   dialog med KANUKOKA vedrørende de sidste kommuner (på baggrund af Sekretariatets / Lovkontorets og Datatilsynets vurdering), men uden resultat.



Det er som anført i mit brev til Finansudvalget af den 30. oktober 2003 planerne at lade Suliaq indgå som et vigtigt element i forbindelse med etablering af det centrale planlægningsregister. I forarbejderne til denne indgår spørgsmålet om kommunernes levering af oplysninger, herunder en aftale med KANUKOKA herom.



Finansudvalget har bemærket sig, at KANUKOKA stadig fastholder at kommunerne ikke skal deltage i projektet.


Finansudvalget finder denne situation for uholdbar, idet det ikke kan accepteres at en offentlig myndighed ikke følger landets lovgivning. Det betyder også at systemet ikke kan anvendes som tilsigtet.


Finansudvalget skal henstille at Landsstyret tager de nødvendige initiativer til at kommunerne også deltager i SULIAQ-projektet.


Herudover skal Finansudvalget anmode om tilsendelse af  det på side 2 i brevet fra Landsstyremedlemmet for Erhverv oplyste om notater vedrørende den fremtidige pensionsbyrde.


Landsstyremedlemmet for Erhverv har yderligere oplyst følgende:


Ad. Formålskonto 64.10 Erhverv

”Til denne konto skal Erhvervsudvalget komme med følgende generelle betragtninger vedrørende området.



Der er mangel på rejer i produktionsanlæggene rundt på kysten. I denne forbindelse mener Erhvervsudvalget at andelen af fiskeriflådens fangst, der indhandles og behandles på landanlæggene må tages op til vurdering af hensyn til den hjemlige produktion.



Erhvervsudvalget mener, med ønske om at sikre flere arbejdspladser på land, at man må finde ud af om 25/75 fordelingen kan betale sig samfundsmæssigt.”



Svar:


Da spørgsmålet om landingspligtens størrelse og administrationen af kontrollen dermed ressortmæssigt sorterer under Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, vil denne besvare de af Erhvervsudvalget rejste spørgsmål.



”Erhvervsudvalget føler også medansvar for hvordan det går med økonomien. I forbindelse med vurdering af landanlæggenes økonomi, burde Erhvervsudvalget også kunne følge med i økonomien for det private fiskerierhverv.”



Svar:


Som Landsstyremedlem med ressortansvar for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked og med ressortansvar for blandt andet forarbejdningsindustrien, deler jeg Erhvervsudvalgets betragtninger og ønsker med hensyn til tilvejebringelse af den ønskede indsigt i økonomien inden for fiskerierhvervet. Mulighederne for at skabe dette overblik i praksis er imidlertid også et ressourcespørgsmål. Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked har i forbindelse med overdragelsen af ressortansvaret for dette område fået overført under en fuldtidsstilling til at varetage opgaven. Selv om det har været nødvendigt gennem omprioriteringer i direktoratet, er det ikke i øjeblikket muligt at løfte denne opgave i direktoratet, som naturligvis skal ses i sammenhæng med den øvrige indsats omkring fiskeriet.



Jeg skal derfor henvise til svarnotatet til beslutningsforslaget fra Ole Dorph om udarbejdelse af en årlig redegørelse til Landstinget om økonomien i det havgående rejefiskeri (EM 2003/97), som blev afgivet af Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst til førstebehandlingen af forslaget.



”Erhvervsudvalget mener, at det ikke nødvendigvis er dårligt at Hjemmestyrets virksomheder etablerer virksomheder uden for Grønland, hvis man kan tjene penge på det. Man må bare sikre disse aktiviteter er gavnlige for Grønland.



Udvalget mener, at det må sikres at vore naturgivne ressourcer udnyttes og bearbejdes her i landet. Det mener eksempel vis ikke, at det er i orden, at man forsyner udenlandske fiskeindustrier med fisk vi selv kan bearbejde her i landet.



Erhvervsudvalget ønsker at de hjemmehørende A/S´ er viser mere samfundssind. Der er for tiden alt for meget fokus på rentabilitet. Man må nøje afveje privatøkonomisk rentabilitet mod samfundsøkonomisk nytte. Der må ikke nedlægges og eksporteres arbejdspladser, bare for at opnå ubetydelige rentabilitetsfordele. Vi må huske på, at beskæftigelsesprojekter også er nyttige for dele af befolkningen, i stedet for bare at udbetale penge til folk.”


Svar:


Landsstyret deler udvalgets opfattelse med hensyn til det formålstjenlige i, at vore virksomheder også kan tjene valuta hjem til landet i forbindelse med aktiviteter, der foregår uden for landets grænser. Landsstyret er ligeledes enig i, at sådanne investeringer i den sidste ende også skal komme samfundet til gode. Dette kan ske gennem konsolidering af de pågældende virksomheder, udbetaling af udbytte til aktionæren samt investeringer i nye aktiviteter i Grønland.



Hvad sidstnævnte angår er det afgørende, at det er attraktivt for virksomhederne at investere og udvikle overskudsgivende produktioner, som kan give grobund for levedygtige arbejdspladser. Forudsætningen for at fastholde flest mulige af de hjemlige arbejdspladser i fiskeindustrien er dels tilstedeværelsen af ressourcer og ansvarlig forvaltning heraf, dels at gøre det muligt for virksomhederne at konkurrere med fiskeindustrierne i udlandet ved at skabe de fornødne rammer.



Landsstyret ser derfor heller ingen modsætning mellem det at fokusere på at skabe overskud og det at udvise samfundssind, tværtimod.



Det fremgår af aktieselskabslovens § 1, stk. 1, at selskaberne omfattet af loven skal være erhvervsdrivende. Det betyder, at udøvelsen af dets aktiviteter skal have til formål at optjene overskud. Såfremt der ønskes forfulgt andre formål med de hjemmestyreejede aktieselskaber som eksempelvis Royal Greenland A/S, bør disse overvejes organiseret i en anden selskabsform.



Royal Greenland A/S har som bekendt for relativt kort tid siden været ude i noget nær en gældsfælde, da selskabet i en årrække forfulgte andre formål end det at tjene penge og i nogen henseender forfulgte beskæftigelseshensyn før alt andet. Dette resulterede i et behov for at gennemføre betydelige strukturtilpasninger, hvilket dels kostede samfundet mange penge at få gennemført, dels krævede betydelige ressourcer internt i Royal Greenland A/S for at bringe selskabet på ret køl. Landsstyret ønsker ikke, at selskabet skal bringes ud i en sådan situation igen.



Når dette er bemærket, skal det tilføjes, at Landsstyret er enig i, at de store Hjemmestyreejede selskaber i kraft af størrelse og placering ikke udelukkende skal fokusere på kortsigtet gevinstmaksimering. Landsstyret finder ikke mindst, at disse selskaber har en særlig forpligtelse til at bidrage til at øge kompetenceniveauet i medarbejderstaben og udvikle ansatte med lederpotentiale.



Heldigvis er der flere af selskaberne som har taget denne udfordring op, herunder senest ved forslaget til at etablere det såkaldte ”Royal Greenland Acedemy – Ineriartorta”.



Landsstyret vil i forbindelse med generalforsamlingerne i selskaberne generelt bede bestyrelserne om, at der i strategiplanerne for selskaberne udarbejdes forslag til, hvordan virksomhedernes aktiviteter kan bidrage til at skabe en mere selvbærende grønlandsk økonomi.



Det vil efter Landsstyrets opfattelse derfor heller ikke være formålstjenligt at gøre virksomhederne til beskæftigelsesprojekter.



Muligheden for at lade aktieselskaber indgå i beskæftigelsesprojekter eksisterer i stedet efter servicekontraktmodellen, hvor selskaberne kan indgå kommercielt i en kontrakt, hvor både vilkår, betaling og løbetid er klart definerede. Kun derved opnås gennemsigtighed.



Egentlige beskæftigelsesprojekter er der principielt ikke noget i vejen med. Målet med sådanne projekter bør dog ikke være at fastholde deltagerne i urentable produktioner, men at afbøde midlertidig ledighed og helst lade kompetenceudvikling og eventuel omskoling indgå i projektet med henblik på at gøre det nemmere at få jobs i en ikke-subsidieret funktion efterfølgende.



”Erhvervsudvalget konstaterer, at fiskeriet foregår stort set kun på Vestkysten. Erhvervsudvalget efterlyser derfor en undersøgelse af, hvorvidt den mindre is på Østkysten giver muligheder for fiskeri.”



Svar:


Da spørgsmålet om selve fiskeriet og reguleringen heraf ressortmæssigt sorterer under Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, vil denne forholde sig til Erhvervsudvalgets efterlysning.


Finansudvalget skal henvise til denne besvarelse, som er optaget under afsnit 3.3 foran.


3.5         Aktivitetsområde 70 - 75 Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø                                                                                                                    


Landsstyreområdet har svaret Finansudvalget således på udvalgets spørgsmål vedrørende Udbygning af landingsbanestruktur (hovedkonto 87.73.20):

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til FFL 2004, vil Landsstyret arbejde for en styrket og langsigtet helhedsplanlægning for trafikken, som sikrer en sund transportøkonomi samt bedre udnyttelse af samfundets ressourcer. I denne forbindelse vil Landsstyret bl.a. undersøge mulighederne for fremmedfinansiering af nødvendige investeringer i den trafikale infrastruktur, herunder forlængelse af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat.



Det er i overskuelig fremtid nødvendigt med udskiftning af den eksisterende Dash-7 flåde. Denne type fly produceres ikke mere og mere driftsøkonomiske flytyper har set dagens lys. En udskiftning af den eksisterende Dach-7 flåde kræver imidlertid længere landingsbaner for at sikre en fuld udnyttelse af kapaciteten. I første omgang vil dette betyde en forlængelse af landingsbanerne i de byer, som efter grønlandske forhold, har det største passagergrundlag – dvs. Nuuk og Ilulissat.



Hvorvidt der skal etableres yderligere lufthavne eller i hvilket omfang der skal forlænges andre landingsbaner end de to nævnte, er endnu uafklaret, men må afvente det trafikale udredningsarbejde som er påbegyndt med forankring i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. En endelig redegørelse fremlægges på Landstingets Efterårssamling 2004.


Endelig skal der henvises til FFL 2004 hovedkonto 80.00.80 – Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer – hvorpå der afsættes midler til en nærmer undersøgelse af landingsbane i Qaqortoq, flytning af lufthavnen i Nerlerit Inaat til Ujarassuit, simple baner i mindre byer samt vejforbindelse mellem henholdsvis Narsarsuaq – Narsaq – Qaqortoq og Kangerlussuaq – Sisimiut. Det afledte arbejde heraf, skal give et prisoverslag på etableringsomkostningerne som derefter vil indgå i de samfundsøkonomiske vurderinger og politiske prioriteringer.


Finansudvalget tager svaret til efterretning.


Finansudvalget har fra Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø modtaget en besvarelse af 1.12.2003 om hvorvidt der foreligger ansøgninger fra Kangaatsiaq kommune om bevillinger til opførelse af servicehuse i 2004. Landsstyremedlemmet oplyser i sit svar at dette ikke er tilfælde. Denne problematik er efterfølgende blevet uddybet på et samråd den 8. december med Landsstyremedlemmet.



Kangaatsiaq kommune har ansøgt om opførelse af et servicehus i Iginniarfik, men har efterfølgende anmodet om at servicehuset bliver udskudt midlertidigt.



På denne baggrund forventer Finansudvalget, at Landsstyret ved FFL 2005 søger at indarbejde en bevilling til servicehus i Iginniarfik, forudsat Kangaatsiaq kommune igen søger herom efter de almindelige regler.



Landsstyremedlemmet oplyste i øvrigt at der snarest vil blive udarbejdet en oversigt over hvilke bygder der har fået etableret et servicehus samt i hvilke bygder der forventes etableret servicehus i de kommende år. Finansudvalget imødeser modtagelsen af dette materiale.


4.           Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger


Finansudvalget skal generelt om Landsstyrets ændringsforslag bemærke, at de fleste af dem skyldes behovet for udmøntning af reservebeløb efter at der er indgået ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK.


                                                                      


Hovedkonto 10.10.10 Landsstyret

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med årligt 700.000 kr., som konsekvens af at Landstinget den 3. november 2003 har godkendt, at antallet af landsstyremedlemmer udvides fra 7 til 8.


Til finansiering af merudgiften søges en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, jfr. ændringsforslag nr. 116.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 111)


Hovedkonto 12.01.14 Nordatlantens Brygge

Landsstyret foreslår at der på nærværende hovedkonto gives en årlig bevilling på 500.000 kr. til finansiering af kulturelle aktiviteter på Nordatlantens Brygge. Det forudsættes at de 3 andre lande Danmark, Færøerne og Island hver yder en tilsvarende støtte. Til finansiering af merudgiften søges en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, jfr. ændringsforslag nr. 115.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 112)



Hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 15.237.000 kr. i 2004. I budgetoverslagsårene foreslås en forhøjelse med 14,3 mio. kr. i 2005, i 2006 en forhøjelse med 13,2 mio. kr. og i 2007 en forhøjelse med 13,2 mio. kr.


Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 113)



Hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område

Landsstyret foreslår at bevillingen nedsættes med 2.233.000 kr. i 2004.


Nedsættelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med forhøjelserne på hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne, 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, hovedkonto 40.01.04 Pædagogisk, psykologisk rådgivning, hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik, hovedkonto 40.10.11 Ado Lyngep Atuarfia, hovedkonto 40.10.13 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen, hovedkonto 40.10.14 Atuarfitsialak - Den gode skole og hovedkonto 45.10.12  Midtgrønlands Provsti.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 114)


Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven

Landsstyret foreslår at bevillingen på nærværende hovedkonto nedsættes med årligt 500.000 kr. til finansiering af kulturelle aktiviteter på Nordatlantens Brygge, jfr. ændringsforslag nr. 112.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 115)



Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven

Landsstyret foreslår at bevillingen på nærværende hovedkonto nedsættes med årligt 700.000 kr., som konsekvens af at Landstinget den 3. november 2003 har godkendt, at antallet af landsstyremedlemmer udvides fra 7 til 8, jfr. ændringsforslag nr. 111.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 116)



Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven

Landsstyret foreslår at bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjes med 1,4 mio. kr. i hvert af årene 2005, 2006 og 2007, som følge af en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 73.93.02 Mittarfeqarfiit,  jfr. ændringsforslag nr. 132.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 117)



Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven

Landsstyret foreslår at bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjes med 5,5 mio. kr. i hvert af årene 2006 og 2007, som følge af en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 40.12.27 Drift af Ilimmarfik,  jfr. ændringsforslag nr. 128.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 118)



Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven

Landsstyret foreslår at bevillingen på nærværende hovedkonto nedsættes med 1,2 mio. kr. i 2005.


Nedsættelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med forhøjelserne på hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne, 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, hovedkonto 40.01.04 Pædagogisk, psykologisk rådgivning, hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik, hovedkonto 40.10.11 Ado Lyngep Atuarfia, hovedkonto 40.10.13 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen, hovedkonto 40.10.14 Atuarfitsialak - Den gode skole og hovedkonto 45.10.12  Midtgrønlands Provsti.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 119)



Hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter

Landsstyret foreslår at bevillingen nedsættes med 15.100.000 kr. i 2004. I budgetoverslagsårene foreslås en nedsættelse med 15,0 mio. kr. i 2005, i 2006 med 14,8 mio. kr. og i 2007 med 14,8 mio. kr.


Nedsættelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med forhøjelserne på hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne, hovedkonto 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, hovedkonto 40.01.04 Pædagogisk, psykologisk rådgivning, hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik, hovedkonto 40.10.11 Ado Lyngep Atuarfia, hovedkonto 40.10.13 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen, hovedkonto 40.10.14 Atuarfitsialak og hovedkonto 45.10.12  Midtgrønlands Provsti.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 120)


Hovedkonto 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 54.000 kr. i 2004. I budgetoverslagsårene foreslås en forhøjelse med 0,1 mio. kr. i hvert af årene.


Årsagen hertil er indgåelse af ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK. Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.



Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 121)


Hovedkonto 40.01.04 Pædagogisk, psykologisk rådgivning

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 28.000 kr. i 2004.


Årsagen hertil er indgåelse af ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK. Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.



Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 122)


Hovedkonto 40.01.09 Elevindkvarteringen (KAF)

Landsstyret foreslår at der godkendes et 0-budgetbidrag til hovedkontoen, således at en fejl i aktivitetstallene rettes.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 123)



Hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 136.000 kr. i 2004. I budgetoverslagsårene foreslås en forhøjelse med 0,1 mio. kr. i hvert af årene.


Årsagen hertil er indgåelse af ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK. Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.



Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 124)



Hovedkonto 40.10.11 Ado Lyngep Atuarfia

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 59.000 kr. i 2004.


Årsagen hertil er indgåelse af ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK. Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.



Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 125)


Hovedkonto 40.10.13 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 1.737.000 kr. i 2004. I budgetoverslagsåret 2005 foreslås en forhøjelse med 1,6 mio. kr. og i hvert af årene 2006 og 2007 foreslås en forhøjelse med 1,4 mio. kr.


Årsagen hertil er indgåelse af ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK samt en indgået aftale med KANUKOKA omkring en regulering af satsen for vidtgående specialundervisning ved en tillægsaftale til bloktilskudsaftalen for 2004, som svarer til ansøgte bevilling.


Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.



Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 126)



Hovedkonto 40.10.14 Atuarfitsialak

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 37.000 kr. i 2004.


Årsagen hertil er indgåelse af ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK. Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.



Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 127)



Hovedkonto 40.12.27 Drift af Ilimmarfik

Landsstyret foreslår at bevillingen nedsættes med 5,5 mio. kr. i både 2006 og 2007.


Som følge af en fornyet gennemgang af administrationsudgifterne med henblik på effektivisering og den nye byggetakt anses det ikke for nærværende at være realistisk at skulle indregne budget til aktivitetsudvidelse før end fra 2008, hvor effekten af den nye bygningsmæssige kapacitet giver udslag i en øget optagelse af studerende og hvor denne øgede kapacitet påregnes at få virkning med en aktivitetsudvidelse for Ilimmarfik.



Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 128)


Hovedkonto 40.14.51 Grønlands andel af overskuddet i Dansk Tipstjeneste

Landsstyret foreslår at der godkendes et 0-budgetbidrag til hovedkontoen, således at teksten ændres som følge af ændring af den danske tipslov. Der henvises iøvrigt til budgetbidraget.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 129)



Hovedkonto 40.10.14 Midtgrønlands Provsti

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 45.000 kr. i 2004 og med 0,1 mio. kr. i 2005.


Årsagen hertil er indgåelse af ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK. Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.



Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 130)


Hovedkonto 64.11.02 Amutsiviit

Landsstyret foreslår at der godkendes et 0-budgetbidrag til hovedkontoen, således at det er muligt at fortsætte afviklingen af virksomheden. Der henvises i øvrigt til budgetbidraget.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 131)



Hovedkonto 73.93.02 Mittarfeqarfiit, drift

Landsstyret foreslår at bevillingen nedsættes med 1,4 mio. kr. i hvert af årene 2005, 2006 og 2007, da lufthavnen i Paamiut ikke planlægges færdiggjort. Beløbet var fastsat til driften af Paamiut lufthavn. Jfr. ændringsforslag nr. 117 søges hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven forhøjet tilsvarende.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 132)



Hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver

Landsstyret foreslår at bevillingen nedsættes med 300.000 kr. i 2004. Jfr. ændringsforslag nr. 135 søges bevillingen på hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg forhøjet tilsvarende.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 133)



Hovedkonto 84.40.10 Kommunale skoler, nyanlæg

Landsstyret foreslår at der godkendes et 0-budgetbidrag til hovedkontoen. Der søges optaget følgende afsnit i budgetbidraget:


I årene 2005 til 2007 er der på nærværende hovedkonto afsat puljebeløb til igangsætning af konkrete projekter, der er under projektering på hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projektering. Disse midler vil blive udmøntet løbende, i takt med at projekterne bliver færdigprojekteret. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har fremlagt en 10-årig sektorplan, hvor det formodede budget er anført som afbildet i tabellen nedenfor. Der er tale om det samlede forbrug på folkeskoleområdet for såvel nyanlæg som renovering.



Det skal bemærkes at planen løbende vil blive vurderet i forhold til det faktiske elevtal m.v. på den pågældende lokalitet.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 134)


Finansudvalget har efter modtagelsen af nærværende ændringsforslag, i forbindelse med samrådet den 6.12.2003 med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, modtaget Sektorplan for folkeskoleområdet ledsaget af brev af 6.12.2003.


Dette materiale vedlægges tillægsbetænkningen som bilag Æ. Finansudvalget kvitterer hermed for modtagelsen af det længe savnede materiale og vil vende tilbage til det på et senere tidspunkt.


Der er i afsnit 8 som henstilling nr. 26 optaget følgende:


Finansudvalget henstiller at Landsstyret i 2004 og 2005 søger at tilføre flere midler til nyanlæg og renovering på folkeskoleområdet; der tænkes særligt på de tilfælde, hvor midler bl.a. som følge af aflysning af projekter i anlægs- og renoveringsfonden, søges tilbageført til finansloven.


Hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 300.000 kr. i 2004. Jfr. ændringsforslag nr. 133 søges bevillingen på hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver nedsat tilsvarende.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 135)


Hovedkonto 10.10.10 Landsstyret

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 1.291.000 kr. i 2004 og med 1,3 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007. Merudgiften er en følge af forslaget til vederlagslov, som forventes færdigbehandlet af Landstinget inden 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Landsstyrets fremsættelse af forslaget er således betinget af at Landstinget tiltræder vederlagsloven.


Til finansiering af merudgiften søges en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, jfr. ændringsforslag nr. 140.


Finansudvalget indstiller, under forudsætning af at Landstinget har godkendt ændringen af vederlagsloven under pkt. EM 2003/139, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 139)


Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven

Landsstyret foreslår at bevillingen nedsættes med 1.291.000 kr. i 2004 og med 1,3 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007 m.h.p. at finansiere en tilsvarende forhøjelse af bevillingen under hovedkonto 10.10.10 Landsstyret.


Forslaget er en følge af forslaget til vederlagslov, som forventes færdigbehandlet af Landstinget inden 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Landsstyrets fremsættelse af forslaget er således betinget af at Landstinget tiltræder vederlagsloven.


Finansudvalget indstiller, under forudsætning af at Landstinget har godkendt ændringen af vederlagsloven under pkt. EM 2003/139, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 140)


Hovedkonto 20.11.60 Budgetregulering

Landsstyret foreslår at bevillingen, som er en indtægtsbevilling, nedsættes med 8.000.000 kr. årligt, under forudsætning af at Landstinget vedtager EM 2003/151, Landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer. Bevillingen på hovedkonto 24.11.12 Rejeafgift søges tilsvarende forhøjet ved ændringsforslag nr. 142.


Finansudvalget indstiller, under forudsætning af at Landstinget har vedtaget EM 2003/151, Landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 141)


Hovedkonto 24.11.12 Rejeafgift

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 8.000.000 kr. årligt, under forudsætning af at Landstinget vedtager EM 2003/151, Landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer. Bevillingen på hovedkonto 20.11.60 Budgetregulering søges tilsvarende nedsat ved ændringsforslag nr. 141.


Finansudvalget indstiller, under forudsætning af at Landstinget har vedtaget EM 2003/151, Landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 142)


Hovedkonto 40.13.24 Udlån

Landsstyret foreslår at bevillingen nedsættes med 3.200.000 kr. i 2004 og med 9,6 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007.


Forslaget er en konsekvens af at Landsstyret har trukket forslaget om uddannelsesstøtte tilbage (EM 2003/163). Når alle ændringsforslagene nr. 143 - 146 ses under et, er ændringerne budgetneutrale.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 143)


Hovedkonto 40.13.50 Stipendier og børnetillæg

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 2.300.000 kr. i 2004 og med 6,8 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007.


Forslaget er en konsekvens af at Landsstyret har trukket forslaget om uddannelsesstøtte tilbage (EM 2003/163). Når alle ændringsforslagene nr. 143 - 146 ses under et, er ændringerne budgetneutrale.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 144)


Hovedkonto 40.13.60 Særydelser, rejseudgifter mm, USF

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 300.000 kr. i 2004 og med 1,0 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007.


Forslaget er en konsekvens af at Landsstyret har trukket forslaget om uddannelsesstøtte tilbage (EM 2003/163). Når alle ændringsforslagene nr. 143 - 146 ses under et, er ændringerne budgetneutrale.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 145)


Hovedkonto 40.13.61 Særydelser, rejseudgifter mm, KIIIP’s institutioner

Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 600.000 kr. i 2004 og med 1,8 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007.


Forslaget er en konsekvens af at Landsstyret har trukket forslaget om uddannelsesstøtte tilbage (EM 2003/163). Når alle ændringsforslagene nr. 143 - 146 ses under et, er ændringerne budgetneutrale.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 146)


5.           Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger                                       


De enkelte forslag til tekstanmærkninger fremgår af det følgende. Bemærkningerne til tekstanmærkningerne fremgår af bilag V til betænkningen.


Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender - Aktivitetsområde 20 - 29

Til hovedkonto 24.11.18 Ensfragtafgift

Landsstyret foreslår, at Tekstanmærkningen udgår.


Finansudvalget indstiller, at tekstanmærkningen udtages.


(Ændringsforslag nr. 136)


Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke - Aktivitetsområde 40 - 45


Til hovedkonto 40.13.24 Udlån og indfrielser af banklån

Landsstyret foreslår, at den eksisterende tekstanmærkning erstattes med:


I henhold til § 3 stk. 2 i Landstingsforordning nr. 3 af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte ændret ved Landstingsforordning nr. 5 af 23. maj 2000 fastsættes de maksimale studielånssatser fra 1. august 2002 således:



-           I hvert støtteår kan der ydes studielån på 6.000 kr. pr. låntager. Støtteåret går fra 1. august til 31. juli.


-           En uddannelsessøgende kan én gang optage et engangslån på maksimalt 10.000 kr. Der ydes kun yderligere engangslån efter dispensationsansøgning.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 147)



Til hovedkonto 40.13.50 Stipendier og børnetillæg

Landsstyret foreslår, at den eksisterende tekstanmærkning erstattes med:


I henhold til § 3 stk. 2 i Landstingsforordning nr. 3 af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte ændret ved Landstingsforordning nr. 5 af 23. maj 2000 fastsættes det månedlige stipendium i perioden frem til 31. juli 2004 således:


-                     2.100 kr. til hjemmeboende uddannelsessøgende på studieforberedende uddannelse.


-                     4.725 kr. til uddannelsessøgende på uddannelse uden for Grønland og Danmark.


-                     4.200 kr. til andre uddannelsessøgende.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 148)


Til hovedkonto 40.13.60 Særydelse, rejseudgifter mm, USF

Landsstyret foreslår, at den eksisterende tekstanmærkning erstattes med:



Landsstyret kan forhøje det månedlige stipendium for uddannelsessøgende, der gennem Grønlands Hjemmestyre er optaget på uddannelse uden for Grønland og Danmark, når forhøjelsen er begrundet i:


-                     Krav fra udenlandske myndigheder.


-                     Krav fra vedkommende uddannelsesinstitution.


-                     Særligt høje leveomkostninger i uddannelsesbyen.


-                     Særlige omkostninger i forbindelse med overførsel af stipendium.



Landsstyret kan derudover fastsætte, at uddannelsesstøtte ydes på andre vilkår i forbindelse med særligt tilrettelagte uddannelser og deraf opståede særlige behov for uddannelsesstøtte, herunder uddannelser uden for Grønland og Danmark.



Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 149)


Til hovedkonto 40.13.61 Særydelse, rejseudgifter mm., KIIIPs institutioner

Landsstyret foreslår, at den eksisterende tekstanmærkning erstattes med:


Landsstyret kan forhøje det månedlige stipendium for uddannelsessøgende, der gennem Grønlands Hjemmestyre er optaget på uddannelse uden for Grønland og Danmark, når forhøjelsen er begrundet i:


-                     Krav fra udenlandske myndigheder.


-                     Krav fra vedkommende uddannelsesinstitution.


-                     Særligt høje leveomkostninger i uddannelsesbyen.


-                     Særlige omkostninger i forbindelse med overførsel af stipendium.



Landsstyret kan derudover fastsætte, at uddannelsesstøtte ydes på andre vilkår i forbindelse med særligt tilrettelagte uddannelser og deraf opståede særlige behov for uddannelsesstøtte, herunder uddannelser uden for Grønland og Danmark.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 150)



Til hovedkonto 40.14.15 Aftalebundne tilskud til kulturområdet

Landsstyret foreslår:


Nr. 2.


Der er optaget nye bemærkninger til tekstanmærkningen.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 137)


Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug - Aktivitetsområde 64


Til hovedkonto 64.15.16  Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet

Landsstyret foreslår følgende nye tekstanmærkning:


Landstingets Finansudvalg bemyndiges til at godkende ansøgninger om økonomiske dispositioner med udgiftsvirkning i og udover finansåret som vedrører initiativer til at sikre produktion af lam, herunder slagteri af lam i Narsaq.


Finansudvalget indstiller, at den nye tekstanmærkning godkendes.


(Ændringsforslag nr. 138)


             


6.           Finansudvalgets ændringsforslag til bevillinger       


Finansudvalget kan konstatere at landsstyret ikke har fremsendt ændringsforslag på følgende områder:


Hovedkonto 40.10.12 Efterskoleophold (henstilling nr. 11); Finansudvalget tilkendegav under 2. behandlingen at man ville vurdere sagen mhp. 3 behandlingen.


Hovedkonto 84.40.14 Kultur- og idrætsbyggeri (henstilling nr. 21)


Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til grønlandske aviser og NCB afgifter (henstilling nr. 24).


Finansudvalget har i denne anledning afholdt samråd med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke lørdag den 6. december.


Finansudvalget har herpå besluttet fremsættelse af følgende ændringsforslag:


Hovedkonto 40.10.12 Efterskoleophold


Repræsentanterne for Siumut tilslutter sig Landsstyrets forslag, ligesom repræsentanten for IA tidligere havde meddelt.


Som konsekvens heraf har et mindretal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Atassut og Demokraterne besluttet at fremsætte et ændringsforslag. Mindretallet foreslår, at bevillingen forhøjes med 1.000.000 kr. til 6.865.000 kr. svarende til udgiftsniveauet i 2002. Bevillingen foreslås ligeledes forhøjet med 1,0 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007. Mindretallet foreslår at merudgifterne finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af driftsreserven, jfr. ændringsforslag nr. 152.


Mindretallet vil endvidere henvise til nedenstående tekst, som Finansudvalget har modtaget fra Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg d. 08.12.2003:


Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har gennemgået Landsstyrets svarbrev vedr. udvalgets spørgsmål til Finanslovforslag 2004.



Udvalget har på baggrund heraf  besluttet at meddele Finansudvalget samt Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke om udvalgets holdning til en bevillingsreduktion på hovedkonto 40.10.12 vedr. efterskoleophold.



Udvalget vil derfor gøre opmærksom på, at udvalget ikke er stemt for en nedskæring på forhåndenværende grundlag. Udvalget finder det nødvendigt, at der først iværksættes en undersøgelse af, hvilken gruppe elever, som afbryder deres efterskoleophold samt af hvilke grunde, efterskoleophold afbrydes. Før der foreligger en klar statistik på dette område, kan udvalget ikke støtte en nedskæring.



Endvidere ønsker udvalget, at der iværksættes flere og bedre foranstaltninger til at forberede eleverne på et efterskoleophold samt for at støtte eleverne under selve opholdet.



Udvalget henviser desuden til udvalgets første skrivelse af 10. november 2003 (J.nr. 01.35.01-131) vedr. Finanslovforslag 2004 og fastholder sin indstilling til  hovedkonto 40.10.12, som den fremgår heraf.



Et mindretal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Atassut og Demokraterne, indstiller, at forslaget godkendes.


Et flertal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Siumut, indstiller, at forslaget forkastes.


(Ændringsforslag nr. 151)


Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven

Et mindretal af Finansudvalget bestående af repræsentanterne for Atassut og Demokraterne foreslår at bevillingen nedsættes med 1,0 mio. kr. i 2004 og i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007 m.h.p. at finansiere en tilsvarende forhøjelse af bevillingen under hovedkonto 40.10.12 Efterskoleophold, jfr. ændringsforslag nr. 151.


Et mindretal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Atassut og Demokraterne, indstiller, at forslaget godkendes.


Et flertal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Siumut, indstiller, at forslaget forkastes.


(Ændringsforslag nr. 152)


Med hensyn til Hovedkonto 84.40.14 Kultur- og idrætsbyggeri henviser Finansudvalget til næste afsnit Finansudvalgets forslag til ændring af tekstanmærkninger.


Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til grønlandske aviser og NCB afgifter


Et enigt Finansudvalg foreslår at der godkendes en bevilling til hovedkontoen, som betyder fortsat afsættelse af 1.200.000 kr. årligt på nærværende hovedkonto. Bevillingen skal administreres på samme grundlag som i 2003, og med 600.000 kr. i portostøtte og 600.000 kr. som tilskud til betaling af NCB afgifter. Forslaget fremsættes med baggrund i Landstingets opbakning under debatten ved anden behandlingen af FFL 2004. Finansudvalget foreslår at merudgifterne finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af driftsreserven, jfr. ændringsforslag nr. 154.


Finansudvalget skal endelig efterlyse en mediepolitisk redegørelse på en af samlingerne i 2004.


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 153)


Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven


Finansudvalg foreslår at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 1.200.000 kr. i 2004 og med 1,2 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007 mhp. finansiering af merudgifterne ved ændringsforslag nr. 153


Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.


(Ændringsforslag nr. 154)


Herudover har et mindretal bestående af repræsentanterne for Atassut og Demokraterne fremsat et ændringsforslag til hovedkonto 84.40.13 Ilimmarfik (ændringsforslag nr. 155). Et flertal af Finansudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og IA indstiller at dette forslag forkastes.



Hovedkonto 84.40.13 Ilimmarfik

Repræsentanterne for Atassut og Demokraterne foreslår at der godkendes et 0-budgetbidrag til hovedkontoen. Der henvises til budgetbidraget.


Forslaget går ud på  at Landstinget beslutter, at projektet til Ilimmarfik ikke igangsættes i 2004, men stilles i bero indtil videre med henblik på at det grønlandske samfund får råd til at gennemføre projektet på et senere tidspunkt.


For nærværende finder mindretallet at der er så store og presserende behov, især på folkeskoleområdet, at mindretallet finder at de herved frigjorte midler på 150 – 200 mio. kr., herunder 35 mio. kr., som henligger i anlægs- og renoveringsfonden, i stedet bør anvendes til renovering af folkeskoleområdet.


Et mindretal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Atassut og Demokraterne, indstiller, at forslaget godkendes.


Et flertal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Siumut, indstiller, at forslaget forkastes.


(Ændringsforslag nr. 155)


7.           Finansudvalgets forslag til ændring af tekstanmærkninger


Et enigt Finansudvalg foreslår følgende nye tekstanmærkning:


Til hovedkonto 84.40.14 Kultur- og idrætsbyggeri


Landstingets Finansudvalg bemyndiges til at godkende en større Projektbevilling, og dermed et større Landskassetilskud til projektnr. 160.53.011 Aktivitetshus i Upernavik, når der foreligger et færdigforhandlet forslag mellem Upernavik kommune og Landsstyret om den endelige finansiering af projektet. En forhøjelse af Projektbevillingen må forventes at medføre et yderligere tilskud fra Landskassen i 2005 eller senere.


(Ændringsforslag nr. 156)


Bemærkninger til tekstanmærkningen


Finansudvalget har på flere samråd med Landsstyremedlemmer drøftet projektet til aktivitetshus i Upernavik.



Det er herunder bl.a. oplyst at Der ydes et tilskud til kommunens opførelse af et aktivitetshus med 6,0 mio. i 2003 og 2004, dvs. i alt 12,0 mio. kr. Der påregnes ifølge finansloven en samlet projektudgift på 25,5 mio. kr.



Ifølge projektbeskrivelsen er økonomien sammensat af :


lån i Lokale- og Anlægsfonden – 6,0 mio. kr.


Kommunalt indskud 7,5 mio. kr.


Tilskud fra Landskassen 12,0 mio. kr.



Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke var ikke bekendt med en ansøgning om forhøjelse af tilskuddet med 3,6 mio. kr. til 29,1 mio. kr. Den nævnte ansøgning skulle være blevet afleveret til sidstnævnte under et møde i foråret 2003 mellem Upernavik kommune og Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur. Finansudvalget ønsker efterfølgende at modtage en redegørelse for hvad der er sket med denne korrespondence.



Finansudvalget forudsætter at Landsstyret søger en afklaring af de finansielle forhold for aktivitetshuset, således at der i februar-marts måned 2004 fremlægges en bevillingsansøgning for Finansudvalget, som indeholder et forslag til fordeling af merudgiften, samt fastsættelse af en revideret Projektbevilling.



Da en merudgift til projektet må forventes at skulle afholdes i 2005 eller senere, kan Finansudvalget ikke konkret godkende denne, men tekstanmærkningen bemyndiger Finansudvalget til at godkende en større Projektbevilling, hvorefter projektet vil kunne igangsættes uden at afvente en ny finanslov.


8.           Ændringsforslag fra Landstingets Udvalg for Forretningsordenen                  


Fra Landstingets Udvalg for Forretningsordenen er der modtaget 1 ændringsforslag, nr. 157, som konsekvens af forslaget til ændring af vederlagsloven (EM 2003/139).


Hovedkonto 01.10.10 Landstinget

Landstingets Udvalg for Forretningsordenen foreslår at bevillingen forhøjes med 3.567.000 kr. i 2004 og med 3,6 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007. Merudgiften er en følge af forslaget til vederlagslov, som forventes færdigbehandlet af Landstinget inden 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Fremsættelsen af forslaget er således betinget af at Landstinget tiltræder vederlagsloven.


  (Ændringsforslag nr. 157)


9.           Henstillinger fra Finansudvalget                                                                         


Henstilling nr. 25


Finansudvalget henstiller at Landsstyret tager de nødvendige initiativer til at kommunerne også deltager i  SULIAQ-projektet, jfr. afsnit 3.4 i betænkningen.


Henstilling nr. 26


Finansudvalget henstiller at Landsstyret i 2004 og 2005 søger at tilføre flere midler til nyanlæg og renovering på folkeskoleområdet; der tænkes særligt på de tilfælde, hvor midler bl.a. som følge af aflysning af projekter i anlægs- og renoveringsfonden, søges tilbageført til finansloven.



10.         De økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene                                      


Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene til Landstingets 3. behandling af Landsstyrets forslag til finanslov for 2004 vil samlet medføre, at det budgetterede Drifts-, Anlægs- og Udlånsoverskud, DAU-saldoen, vil udgøre uændret –10.719.000 kr. i 2004 (et overskud).


Der er her set bort fra indstillinger fra mindretal i Finansudvalget samt forslaget fra Landstingets Udvalg for Forretningsordenen; sidstnævnte forslag, som ikke har været behandlet af Finansudvalget, jfr. Landstingets Forretningsorden, medfører en forringelse af DAU-resultatet i 2004 med 3.567.000 kr., hvorefter DAU-resultatet vil være -7.152.000 kr. (et overskud) i 2004, hvis dette forslag tiltrædes.


  I budgetoverslagsårene bliver DAU-overskuddet reduceret årligt med 3,6 mio. kr. til:


-48,6 mio. kr.


–67,6 mio. kr.


–55,6 mio. kr.


Indstillinger fra Finansudvalget


Et enigt Finansudvalg indstiller, at de 40 ændringsforslag nr. 111 – 150 godkendes af Landstinget.


Et enigt Finansudvalg har fremsat 3 ændringsforslag, nr. 153, 154 og 156 og indstiller at de godkendes.


Et mindretal af Finansudvalget bestående af repræsentanterne for Atassut og Demokraterne har fremsat 3 ændringsforslag nr. 151, 152 og 155, og indstiller at de godkendes. Et flertal af Finansudvalget bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Siumut indstiller de 3 ændringsforslag til forkastelse.


Endelig har Landstingets Udvalg for Forretningsorden fremsat ændringsforslag nr. 157. Dette forslag fremlægges uden indstilling fra Finansudvalget.


Efter Landstingets afstemning om de til 3. behandlingen fremsatte ændringsforslag, indstiller Finansudvalget at det samlede lovforslag herefter vedtages i den foreliggende form.


Ole Thorleifsen

Ane Hansen (IA)

formand (Siumut)

Isak Davidsen (Siumut)

Augusta Salling (Atassut)

Per Skaaning (Demokraterne)

  Deltaget i Udvalgets møder fra den 18.11.2003


Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ILASSUTITUT ISUMALIUTISSIISSUTAA Inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq





Inatsisartut 2004-mi aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut



pillugu



Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap



ILASSUTITUT ISUMALIUTISSIISSUTAA



Inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq




Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ukuninnga ilaasortaqarpoq

Inatsisartuni ilaasortaq Ole Thorleifsen (Siumut), siulittaasoq


Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen (Aqqalukasik Kanuthsenimut sinniisussaq (Inuit Ataqatigiit)), siulittaasup tullia


Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen (Siumut)


Inatsisartuni ilaasortaq Augusta Salling (Atassut)


Inatsisartuni ilaasortaq Per Skaaning (Demokraatit)        


                                          


Isumaliutissiissut makkuninnga immikkoortortaqarpoq


             


1.           Aallaqqaasiut                                                                                                                       3



2.           Aappassaaneerinermi Naalakkersuisut saqqummiussaat kiisalu


              Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aappassaaneerinermut


              isumaliutissiissutaa tunngavigalugu paasissutiissiissutitut nassiunneqartut                    3



3.           Naalakkersuisoqarfinnit ataasiakkaanit allakkat aappassaa


              neerinermi isumaliutissiissummi apeqqutitut/ajornartorsiute


              qarfittut saqqummiunneqartut ilaannut akissutaasut                                                        4


3.1         Suliassaqarfik 15 - 19 Namminesornermut, Inatsisinik


              Atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq                                              4                                                                    


3.2         Suliassaqarfik 40 - 49 Kultureqarnermut, Ilinniartitaa


              nermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq                      6                         


3.3         Suliassaqarfik 50 - 59 Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq            7           


                             3.4         Suliassaqarfik 60 - 69 Inuussutissarsiornermut


                                           Nunalerinemullu Naalakkersuisoq                                                                       10


3.5         Suliassaqarfik 70 - 75 Ineqarnermut, Attaveqarnermut


              Avatangiisinullu Naalakkersuisoq                                                         15         


4.           Naalakkersuisut aningaasaliissutinut allannguutissatut siunnersuutaat                          17



5.           Naalakkersuisut oqaasertaliussanut allannguutissatut siunnersuutaat                           26



6.           Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aningaasaliissutinut


              allannguutissatut siunnersuutai                                                                                          28



7.           Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaasertaliussanut


              allannguutissatut siunnersuutaa                                                                                         32



8.           Inatsisartut Suleriaaseq pillugu Ataatsimiititaliaata allannguutissatut


              siunnersuutai                                                                                                                        33


                                         


9.           Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutai                                                    33        



10.         Aningaasaliissutissatut siunnersuutit aningaasatigut kinguneqaatissaat                         33


                                                  


11.         Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai                                                     34                  


---------------------




ILANNGUSSAT


U.           Naalakkersuisut oqaasertaliussanut nassuiaataat.


V.           Naalakkersuisut aningaasaliissutinut allannguutissatut siunnersuutaat, missingersuutinut ilanngussat.


X.           Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata allannguutissatut siunnersuutai.


Z.           Inatsisartut Suleriaaseq pillugu Ataatsimiititaliaata allannguutissatut siunnersuutai.


Æ.          Meeqqat atuarfianni suliassaqarfiit ilaat pillugu pilersaarusiaq (6.12.2003-mi allagaqarnikkut)


Ø.          Ilanngussaq 1, Aningaasaliissutinut takussutissiaq, allannguutissatut siunnersuutit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartunit Aningaasaqarnermul-luunniit Ataatsimiititaliamit tamarmiusumit inassuteqaatigineqartut ilanngullugit, kiisalu Suleriaaseq pillugu Ataatsimiititaliamit allannguutissatut siunnersuut.  


Å.           Ilanngussaq 2, Oqaasertaliussanut nassuiaatit, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allannguutissatut inassuteqaatigisai ilanngullugit


Å-1                      Ukiunut naatsorsuusiorfiusunut 1999-2007-imut angusanik takussutissiat nalorninaallisitat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit inassuteqaatigineqartut Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaat tunngavissaatillugu.




1.            Aallaqqaasiut


2004-mi ukiunilu missingersuusiorfinni 2005-imiit 2007-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartunit marlunngornermi ulloq 2. december aappassaaneerneqarpoq. Allannguutissatut siunnersuutit 108-t isumaliutissiissummi tassani ilanngunneqartut tamarmik Inatsisartunit tamarmiusunit akuersissutigineqarput.


Aappassaaneerinermut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa tunngavigalugu ilassutitut paasissutissat kiisalu allannguutissatut siunnersuutit allat 28-it Naalakkersuisunit ulloq 4. december 2003-mi nassiunneqarput; allannguutissatut siunnersuutit 111-miit 138-mut normoqarput. Tamatuma kingorna allannguutissatut siunnersuutit allat 12-it 139-imiit 150-imut normoqartut tiguneqarput, taamaalillutillu Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutinik katillugit 40-nik saqqummiussipput, taakkulu ima agguataagaapput


Aningaasaliissutinut allannguutissatut siunnersuutit 33-it aamma


Oqaasertaliussanut allannguutissatut siunnersuutit arfineq marluk.



2.           Aappassaaneerinermi Naalakkersuisut saqqummiussaat kiisalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aappassaaneerinermut isumaliutissiissutaa tunngavigalugu paasissutiissiissutitut nassiunneqartut


Atortussani Naalakkersuisunit tiguneqartuni Naalakkersuisoqarfinnit tulliini allassimasunit allakkat aamma ilaapput, taakkunanilu aappassaaneerinermi isumaliutissiissummi apeqqutitut/ajornartorsiuteqarfittut saqqummiunneqartut akissuteqarfigineqarput:


Namminersornermut, Inatsisinik Atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoqarfik


Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik


Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfik


Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik


Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik.



Kiisalu Inatsisartut Suleriaaseq pillugu Ataatsmiititaliaannit allannguutissatut siunnersuut ataaseq tiguneqarpoq.



Immikkoortut tulliini taaneqartut pillugit allannguutissatut siunnersuutinik Naalakkersuisut nassiussisimanngitsut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap paasivaa:



Konto pingaarneq 40.10.12 Efterskolimiinneq(kaammattuut nr. 11); Aappassaaneerinermi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaatigineqarpoq suliaq pingajussaaneerinissamut naliliiffigineqarumaartoq.



Konto pingaarneq 84.40.14 Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornerit (kaammattuut nr. 21)



Konto pingaarneq 40.14.09 Aviisit nuna tamakkerlugu saqqummersartut assartornermut aningaasartuutaannut nuusiorfiillu NCB-p akitsuusiineranut akiliutaannut matussutissatut tapiissutit (kaammattuut nr. 24).



Kontonut kingullertut taasanut marlunnut tunngatillugu allannguutissatut siunnersuutinik saqqummiussisoqarnissaata qinnutiginissaa ataatsimiititaliamit isumaqatigiissutigineqarpoq. Tamanna tunngavigalugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortat pissutsit erseqqinnerusumik naliliiffigaat ataatsimiititaliallu naliliinera isumaliutissiissummi immikkoortoq 6-imi aamma 7-imi saqqummiunneqarpoq.



3.            Naalakkersuisoqarfinnit ataasiakkaanit allakkat aappassaaneerinermi isumaliutissiissummi apeqqutitut/ajornartorsiuteqarfittut saqqummiunneqartut ilaannut akissutaasut                      



3.1          Suliassaqarfik 15 - 19 Namminesornermut, Inatsisinik Atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq           


Naalakkersuisoqarfimmit matumani pineqartumit ilassutitut oqaaseqaatit makku Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit tiguneqarput.



Konto pingaarneq 18.01.02 Aatsitassarsiorneq

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kissaatigaa aatsitassarsiorluni piiaanerni sulisunik kalaallinik sapinngisamik annertunerpaamik atuinissaq qulakkeerniarlugu suliniutinut aningaasaliinissaq pillugu Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatissaanut pissarsiniarnermi Naalakker-suisut oqaaseqaateqarnissaat.



Ataatsimut isigalugu aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsimmi § 9-mi aalajangersaanikkut piginnaatitsissummik pigisalik piginnaaffilerpaa sapinngisamik annertunerpaamik kalaallinik sulisoqartitsinissamut:



§ 7 malillugu akuersissummi aalajangersarneqarsinnaavoq sulisussarsiornermi sulisussat kalaaliusut imaluunniimmi danskiusut qanoq annertutigisumik sulisoriniarneqartassanersut. Taamaattorli piginnaatitsissummik pigisalik ingerlassinerminut pisariaqartitatut annertutigisumik nunanit allaniit sulisussarsiortarsinnaavoq, taamatut sulisussanik piukkunnaatilinnik Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit pissarsiassaqanngippat tiguinnagassaqanngippalluunniit”.



Taamatuttaaq aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsimmi § 9, imm. 2-mi imaattunik allassimasoqarpoq:



§ 7 malillugu akuersissummi aalajangersarneqarsinnaavoq sulianik ingerlassisussarsiuus-sinernut, nioqqutissanik assigisaannillu tunniussuinernut sullissinernullu kalaallit sulliviutaat qanoq annertutigisumik atorneqassanersut. Sullivinnilli allanik atuisoqarsinnaavoq kalaallit sullivii teknikikkut niuernikkulluunniit unammillersinnaassuseqanngippata”.



Naalakkersuisut naalakkersuisoqatigiinnissamik september 2003-mi isumaqatigiissutaanni pingaar-tutut erseqqissaatigineqarpoq, nunap pisuussutaasa sapinngisamik tamanut iluaqutigineqarnissaat. Nunap pisuussutai uumassusillit uumaatsullu tamanit pigineqarput, taakkuninnga iluaquteqar-niarnerup nunap aningaasaqarnikkut ineriartortinneqarnissaanut qulakkeerisussat. Tamanna Aatsi-tassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup kulbrintit pillugit 2003-mi ilioriusissaani ilaatigut atuarneqarsinnaavoq:



”Kalaallit Nunaanni naalakkersuinikkut atituumik isumaqatigiissutaavoq, aatsitassaqarnerup ikummatissaqarnerullu ineriartornissaat suliniutigineqassasoq inuussutissarsiutitut nammineq napatittusanngorlugu, aningaasarsiornerup ineriartorneranut malunnaatilimmik tapertatut suliffissanillu nutaanik pilersitsiffiulluni. Anguniagaq tassaavoq siunissami annertuumik aningaa-sarsiornikkut politikkimut tapertaanissaa, inuussutissarsiutinut aalisarnerup saniatigut ineriartor-titanut ikorfartuutitut, tamatumani ilaatigut siunertaralugu maannakkut Danmarkimit ukiumoortu-mik aningaasatigut tapissuutinik isumalluuteqarpallaarnerujussuup annikillisarneqarnissaanut.



Uuliamut gasimullu ineriartortitsineq imatut pissaaq kalaallinut inuiaqatigiinnut iluaqutaanerpaa-sinnaasunngorlugu. Inuiaqatigiit piiaanermi sinneqartoorutit ilaannik naleqquttumik pissarsinissaat qularnaarneqassaq, soorlulu suliat pillugit nunaqartut paasisimasaqarlutillu ilisimasaqalernissaat qulakkeerneqassasoq, ilaatigut sulisut nunaqavissut suliffeqarfiillu najukka-neersut sapinngisamik annertuumik atorneqarnissaat qulakkeerniarlugit”.



Qulaani taaneqartoq tunngavigalugu Nalunaq Gold Mine A/S-imut iluaquteqarniarnissamut akuersissummi aammalu uuliamik gassimillu ujarlernissamut iluaquteqarniarnissamullu EnCana Corporationimut akuersissummi imaattunik piumasaqaateqartoqarpoq: ”Piginnaatitsissummik pigisalik akuersissut naapertorlugu ingerlataqarnermini kalaallinik qallunaanilluunniimmi sulisoqartassaaq. Piginnaatitsissummilli pigisalik suliffeqarfik eqqarsaatigalugu pisariaqarfiatigut sulisorisanik nunanit allaneersunik atorfinitsitsisinnaavoq, sulisorisat piginnaasaqarluartut taamatut suliaqartut Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit nassaassaanngippata piareersiman-ngippataluunniit”.



Taamaalilluni kalaallinik sulisoqartitsinissamut piumasaqaat aatsitassarsiornermi uuliasiornermilu ingerlatseqatigiiffinnut akuersissutini erseqqissumik ilanngunneqarpoq.



Assersuutigalugu Fyllap ikkannersuani 2000-imi qillerinermut atatillugu ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq, Air Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, Tele Greenland A/S-ilu Statoil-imik isumaqatigiissuteqarmata. Taamatuttaaq Nalunaq Gold Mine A/S-imi suliffeqarfiit sulisorisallu najugaqavissut atorneqarput.



Nalunaq A/S-ip aatsitassat maanna piiarneqarsimasut aallarunneqarnissaannut akuerineqarnissamik qinnuteqaateqarpoq, tamatumani inuit qulingiluat sanaartornermut inuillu 19-it missaat nioqqu-tissiornermut peqataatinneqassallutik. Inunnit taakkunannga najugaqavissut 100%-ingajaassapput. Taamaalilluni ingerlatat taakkua akuerineqarnissaannut atatillugu immikkut aalajangersaanissaq pingaaruteqarsimanngilaq.



Ingerlatseqatigiiffik aatsitassanik piiaanissamut aallarussuinissamullu akuerineqarnissamik qinnuteqaateqarsimavoq. Taamatut ingerlataqarneq immikkut ilisimasalinnik piumasaqarfiuvoq. Taamaattumik ikaarsaarialernermi sulisorisat avataaneersut najugaqavissunit amerlanerussapput. Ilimagineqarpoq, najugaqavissut ilinniartitaanerat ilutigalugu agguataarineq allanngorumaartoq najugaqavissut amerlanerulerlutik.



Tamanna tunngavigalugu naalakkersuisut naliliineraat, aatsitassarsiornermi kalaallit sulisorineqarnissaannut qulakkeerinissamut pimoorussineq ilaatigut piginnaatitsissummik pigisa-limmik isumaqatigiissusiornikkut ilaatigullu iluaquteqarniarnissamut akuersissutinut tunngatillugu Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup aalajangersagaliorneratigut aaqqinneqar­sinnaasoq…



Tamatuma saniatigut Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik ukiakkut 2003-mi Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap kissaataanut assingusumik suliniummik aallartitsivoq, tassalu konto pingaarnermut pineqartumut aningaasaliisoqarnissaanik. Siunertaavoq Kalaallit Nunaanni aatsitassanik ujarlernerup piiaanerullu sulisussaqarniarnikkut ilinniartitaanikkullu sunniutissaasa qulaarneqarnissaat – tunngaviatigut aammalu piviusortaanut atatillugu.



Taamaalilluni Naalakkersuisut ilisimaaraat, suliassaqarfiup salliutinniartariaqarnera, taamaattumik aningaasanut inatsisissami suliniutip naammassineqarnissaanut aningaasanik immikkoortitsiso-qarumaarpoq.


Konto pingaarneq 18.01.04 Aatsitassanut ikummatissanullu tunngasuni kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutit.

Oqartussaasutut suliassat nittarsaassinermillu suliassat avissaartinneqarnerat il.il. pillugit Aningaa-saqarnermut Ataatsimiititaliap Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliamit isummat pissarsiarisi-masai naapertorlugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut oqaaseqaateqarnissaat kissaatigaa.



Erseqqissaatigineqassaaq nittarsaassinernut suliassat ingerlataammata immikkoortut marluk.



Siullermik taamatut nittarsaassinerit tassaapput Kalaallit Nunaanni ujarlernissamut iluaquteqarniar-nissamullu periarfissaasinnaasut. Suliassaq tamanna Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfim-mit oqartussaasutut nunat tamalaat aatsitassarsiornermik uuliasiornermillu ingerlatsisuinut tunnga-titatut isumagineqartarpoq.



Aappaattut taamatut nittarsaassinerit tassaapput kalaallit suliffeqarfiinik, Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiornermik uuliasiornermillu ingerlatsisunut pilersuisinnaasunik nittarsaassinerit.



Kalaallit suliffeqarfiinik nittarsaassisarnerit maannamut oqartussaasut suliassaasa avataaniittutut nalilerneqartarput, namminersortunimmi aatsitassanut ikummatissanullu ingerlatseqatigiiffinniit qinnuteqaatit allallu suliarineqarneranni akerleriissitsisoqalersinnaammat, peqatigitillugulu pilersui-sussanik aalajangersimasunik toqqaanissaannut ”tatisimallugit”.



Taamaalilluni nittarsaassinermik suliassat avissaartinneqarnerat isummiussaq aallaavigalugu ingerlanneqartarpoq, tassalu Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik oqartussaasutut kikkun-nulluunniit atasuussanngimmat suliffeqarfiillu namminersortut imaluunniit pisortat suliffeqarfiutaat namminersortitat soqutigisaat isumagisarinagit.



Taamaalilluni kalaallit suliffeqarfiinik nittarsaassineq maannamut Greenland Resources A/S-imit kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissut maanna atuukkunnaartoq naapertorlugu isumagine-qartarpoq. Tamatuma kingorna kalaallit suliffeqarfiinik nittarsaassisarnissamik suliassaq suliariu-mannittussarsiuunneqassaaq.



Suliassaqarfik 40 - 49 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq   


Naalakkersuisumit paasissutissiissutigineqartut uku Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ingerlateqqinneqassapput:         


Konto pingaarneq 40.01.14 Ilinniartitaanermi qarasaasiaqarneq, pillugu


TELE Greenland maanna isumaqatigiinniarfigineqalereerpoq ilinniartitaaneq pillugu internetikkut quppersakkamut ATTAT-mut atatillugu immikkut akeqartitsinissaq pillugu, aammalu TELE Greenlandimit siunnersuut tiguneqarpoq, 2004-mut atatillugu 2 mio. kr.-it missaannik aalajanger-simasumik akeqartitsinissaq pillugu isumaqatigiissuteqarsinnaanermut ammaassisumik. Tamanna aningaasanut inatsimmut allannguutissatut siunnersuummi takuneqarsinnaavoq. Tamatumunnga peqatigitillugu 2004-mi atuineq ingerlaavartumik uuttortarneqassaaq, siunissaq ungasinnerusoq isigalugu akigititanik isumaqatigiissutinut aallaaviulersussaq, TELE-Greenlandilli aallaavissatut oqaatigaa naatsorsuutigineqartoq ATTAT 2005-imi januarimit atuisutut allatuulli akeqartinneqa-lissasoq. Aallaavissap tamatuma ilaannaa isumaqatigiinniutigineqarsinnaavoq, tamatumani piumasaqaataammat Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilittut naalakkersuinikkut aalajan-giinissaat.



Konto pingaarneq 84.40.15 Ilinniartut inaannik sanaartorneq, pillugu


Sanaartornermik Ilinniarfik pillugu.



Ilisimatitsissutigineqassaaq 2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummik pingaarnersiui-nissaq siunertaralugu naalakkersuisut 2004-mi sanaartorneq pillugu isumasioqatigiinnerannut atatil-lugu naalakkersuisoqarfiup suliassaq saqqummiunniarmagu.


 


Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq nassuiaaqqusisimavoq Sanaartornermik Ilinniarfik allilerne-qanngippat tamanna Center for Arktisk Teknologimut aammalu Danmarks Teknologisk Institutimik suleqateqarnermut qanoq sunniuteqassanersoq.



Ilisimatitsissutigineqassaaq ilinniarfik 2004-mi allilerneqassanngimmat Center for Arktisk Tekno-logip inerlataasa amerlineqarniarnissaat ilimanaateqanngitsoq. Ingerlatat maanna qaffasissusiata attatiinnarneqarnissaa naatsorsuutigineqarsinnaavoq, Sanaartornermilli Ilinniarfiup ingerlataasa ataatsimut pingaarnersiorneqarnissaannut ilaatinneqassalluni. Pingaarnersiuineq suli ingerlanneqan-ngitsoq.



Umiarsuaaqqani Naalaganngorniat Ilinniarfiat/Paamiut pillugu


Ilisimatitsissutigineqassaaq 2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummik pingaarnersiui-nissaq siunertaralugu naalakkersuisut 2004-mi sanaartorneq pillugu isumasioqatigiinnerannut atatillugu naalakkersuisoqarfiup suliassaq saqqummiunniarmagu.



Akissuteqaatit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap qujassutigai.



3.3         Suliassaqarfik 50 - 59 Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq                                                                                                               49


Naalakkersuisumit akissuteqaat imaattoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ingerlateqqinneqassaaq:


Konto pingaarneq 20.11.50, Ingerlatsinermut illikartitat


Aningaasaqarnermut ataatsimiititap isumaliutissiissummini allappaa, 3,0 mio koruunit, kontomut 20.11.50-imut tassa I­ngerlatsinermut illikartitanut inissikkallarneqarsimasut, aammalu Immikkut Ittumik Ikiuutissatut Aningaasaateqarfimmut piviusunngortussaatitaasut aatsaat piviusunngortinneqarsinnaa­sut Immikkut Ittumik Ikiuutissatut Aningaasaateqarfimmut aala­jangersakkanit Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami akuer­sissuteqarnikkut.



Aningaasaqarnermut ataatsimiititap isummiussai paasivakka aammalu Aningaasaqarnermut ataatsimiititamut paasissutissatut nalunaarutigisinnaallugu, tassa inatsisiliorneq Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqafimmit aallartinneqareermat Inatsisar­tut 2004-ip ukiaani ataatsimiinnerini saqqummiunneqarnissaat siu­nertaralugu.


                                                                  


Konto pingaarneq 50.01.06 Piniarnermik nakkutilliineq


Aningaasaqarnermut ataatsimiititap Naalakkersuisunut inassuti­gaa, kommunet Namminersornerullutillu Oqartussat avitaannik aningaasaleeriaatsip piviusunngornissaata sulissutiginissaa.



Aningaasaqarnermut ataatsimiititap inassutaa nr. 12 tamatumani sulianut aallartinneqareersunut, aammalu 2004-mi upernaakkut Inatsisar­tut ataatsimiinneranni nassuiaammik saqqummiussiffiu­sussamut naaper­tuut­tu­tut isi­gaara. Nalunaarutigineqassaaq aningaasaleeqatigiinnissamik apeqqut pillugu naalakkersuiso­qarfik KANUKOKA-mik ataatsimee­qa­te­qare­er­mat, KANUKOKA-lu apeq­qummut tassunga nalunaarluni, kommunet aningaasaleeqataanis­saat kommunenut ataatsimut tapiissutinik qaffaanissamik piuma­saqarfiussasoq. Naalakkersuisoqarfiup KANUKOKA-mik oqaloqate­qartarnini nangissavaa, aammalu kattuffik kommunellu pineqar­tut piniarnermi aalisarnermilu nakkutilliisoqarneq pillugu nassuiaasiap suliarinerani akuutinneqassallutik.



Konto pingaarneq 50.06.06 Aalisarneq pillugu isumasioqatigiin­neq


Aalisarnermut ataatsimiititaq nalunaarpoq siornatigut aalisar­neq pillugu ataatsimeersuartarnerit/-isumasioqatigiittarnerit iluaqutaanerinik nassuiaat kissaatigalugu.


Aningaasaqarnermut ataatsimiititap kissaat isuma­qa­taaffigaa.



Aningaasaqarnermut ataatsimiititap isumalitissiissutaanut akissuteqarnissamut sivikitsumik piffissaliineq tunngavigalu­gu, akissummut matumunnga atasumik akissuteqarnissaq ajornar­poq.


Aningaasaqarnermut ataatsimiititap inassutaa nr. 13 tunngavi­galugu Aningaasaqarnermut ataatsimiititamut aamma Aalisarner­mut ataatsimiititamut akissuteqarsinnaaneq naliliiffigineqas­saaq, tassami inatsisartuni suliassat saniatigut allanik suli­assarpassuaqarmat decemberimi ukiortaamilu suliarineqartussa­nik.


Siuliani allassimasut tunngavigalugit akissuteqaammik ukiumi tullermi tigusaqarnissani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa.


Konto pingaarneq 50.07.16 Tunisinermi tapiissut, puisit amii


Aalisarnermut ataatsimiititap nalunaarutigaa puisit amiinut tunngatillugu tunisinermi tapiissut naliliiffigisariaqarsori­­nar­tillugu, tassa massakkutut iluseqarnera naleqqu­tin­nginngu­atsi­armat. Ataatsimiititap ilaatigut paaserusuppaa namminer­sortut amernik tunisinerinut atugassanik akuersissuti­nit ani­ngaasanik atugassiisoqarsinnaanersoq.


Naalakkersuisut tamatumunnga oqaaseqarnissaat Aningaasaqarner­mut ataatsimiititap kissaatigaa.



Aallarniutitut erseqqissarneqassaaq, kontomi pingaarnermi 50.07.16-imi akuersissutaasut, puisit amiinik tunisinermi tapiissutit marloqiusamik siunertaqarfiummata, tamani siuner­taal­luni tapiissutit piniartunut sammititaanissaat taamalu  ta­piissutit tulaassiffimmut tunisassiorfimmulluunnit sammiti­taa­natik.



2004-mi ataatsimut akuersissutit kr. 30 mio. koruuninit 8 mio. koruunit missaat inuiaqatigiinni tamanut iluaqutissanut matus­sutissaatinneqarput, tassalu tulaassiffimmit tunisassiortumut assartuinermut akiliutitut, tulaassinermi aningaasartuutit akilernerinut tassani ilaatinneqarlutik quersuarni aningaasar­tuutit il.il. kiisalu aaqqissuussinermut tamarmut aqutsineq.


Akuersissutinit sinneruttut 22 mio. koruunit missaat toqqaan­nartumik piniartunut tunniunneqartarput puisip amiinik tunisi­nermi tapiissutit aqqutigalugit.



Akuersissutit ilaanni inuiaqatigiinni tamanut iluaqutissanut aningaasartuutini Namminersornerullutik Oqartussat Great Green­land A/S-imut, 2003-mut tunngatillugu, sullissinermut isu­maqa­tigiissuteqarput, ingerlatsivik taanna Namminersor­nerullutik Oqartussat sinnerlugit aaqqissuussinermik aqutsim­mat tassungalu ilanngullugu qulaani taaneqartumik tassalu inuiaqatigiinni tamanut iluaqutissanut.



Tunisinermi akinut tapiissut KNAPK-p aamma Great Greenland A/S-ip akornanni isumaqatigiissutini ilaavoq, ukiumi ataatsi­mi atuuttumik imaluunnit isumaqatigiissutip atorunnaarsinneranut. Isumaqatigiissuteqariaaseq taanna, tassalu niuernermi akiusup aamma tapiissutip imatut immikkoortinneqannginnerat isornar­tor­siorneqarsinnaammat nassuerutigineqassaaq.


Aammalumi pissutsit taamaannerat unammillernermut siunnersui­sartunit naalakkersuisoqarfimmut suliassatut saqqummiunneqar­poq.



Taamaammattaaq siunertaavoq pissutsit taamaannerat 2004-mut sullissinissaq pillugu Great Greenland A/S-mik isumaqatigiin­niarnernut atatillugu suliarineqassasoq.



Unali aalajangersumik oqaatigissavara tassa kontumi pingaar­nermi matuma­ni akuersissutit atorneqarsinnaanngimmata nammi­nersortut imaluunnit kommunet amernik tunisinissaannik suli­niutaasut aallartisarnissaannik siunertaqarfiusunut.



Paasissutissiissutitut oqaatigineqassaaq, kommunet mersor­tar­fiutaat amernik qitulisakkanik misutanillu suliaqarf­iusut Great Greenlandimit pilersorneqarmata. Ammilli akitsorterussi­sarfikkut tunineqartuuppata Great Greenland 9 mio. koruuninik isertitaqarnerusassagaluarpoq.



Namminersorlutik ameerniarfiusut imaluunnit amernik tulaas­suiffiusut imminut akilersinnaasumik ingerlannginnerinut pis­sutaasut naalakkersuisoqarfimmi erseqqissumik ilisimasaqarfi­gin­ngilavut. Siuliani oqaatigineqartutut aningaasat, tassa puisip amiinik tunisinermi tapiissutit, kon­to­mit pingaarnermit 50.0­7.­16-imit piniartunut kiisalu quersuarmiititsinermut ata­sumik inuiaqatigiinni tamanut iluaqutissanut aningaasartuu­tinut aammalu ammit tunisat assartornerinut atorneqartarput. Konto­mit tassannga aningaasat Great Greenland-imi ingerlatsi­nermut atorneqarneq ajorput.



Siunertanut konto 64.10


Tassani Inuussutissarsiornermut ataatsimiititap aalisarneq pillugu apeqqutit oqaloqatigiissutigai, Inuussutissarsiorner­mut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup Aningaasaqarner-mut ataatsimiititamut akissutaa malillugu uanga suliassaqarfinnit akineqarnissaat naleqqunnerulluni.



Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaq ilaatigut Aningaasa­qar­nermut ataatsimiititamut allappoq:


"Sinerissami assigiinngitsunik tunisassiorfinni raajat amigaa­taapput. Tassunga atatillugu Inuussutissarsiornermut ataatsi­miititaq isumaqarpoq aalisariutit pisarisartagaat, nunami suliffissuarnut tulaanneqarlutik suliarineqartut naliliiffigi­neqartariaqartut nunatsinni tunisassiorneq eqqarsaatigalugu.



Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaq isumaqarpoq, nunami suliffiit isumannaarumallugit, 25/75-imik aagguaassisarneq inuiaqatigiit eqqarsaatigalugit akilersinnaasuunersoq paasini­artariaqartoq.



Nunnigussisussaatitaaneq Naalakkersuisut ukiut sisamakkuutaar­lugit raajanut TAC-imik aalajangersaasarnerminni isummerfigi­sarpaat. Nunnigussisussaanerup atulersinnerani tunngaviuvoq avataasior­luni raajarniat eqqaasarnerinik pinngitsuuiniarneq taarsiullu­gulu isumannaarlugu raajat mikinerit nunami suliffissuarnut tulaanneqartassasut qalipaajagassatut.



Ukiuni kingulliunerusuni raajat qalipallit akiisa apparujussu­arneri kiisalu raajat uutat qalipaajakkallu akiisa nalim­massi­maarneri eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut isumaqataapput nunamut tulaassisarnissamik piumasaasup massakkutut ittumik  aalajangiusimanis­saa isumaliutersuutaasariaqarnersoq, ilan­ngullugulu raajarniarnermi inuiaqatigiinnut pissarsissutaaner­paasussaq erseqqissaavigalugu.



Tamanna angujumallugu naalakkersuisut rejemodel-imik taasaq suliassatut aallarnertippaat. Aalisarnermik akilersinnaasumik ingerlatseriaaseq, assigiinngitsunik atueriaaseqarnerit kingu­nerisaannik qaqileriffiusussaq, tamatumani ilanngullugu nuna­mut tu­laas­suis­sussaatitaanerup pingaaruteqarnera. Taamatut aalisarnermik akilersinnaasumik ingerlateriaaseq 2004-ip upernaavani aallartinneqassasoq naatsorsuutigineqar­poq.



Aammattaaq Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaq allappoq:


"Aalisarneq Kitaani sinerissamiinnaanerusumi ingerlanneqar­poq. Taamaammat Inuussutissarsior-nermut ataatsimiititap ujartorpaa Tunup sikuunnginneruneratigut aalisarnissamut periarfissaqar­nerata misissuiffigineqarnissaa."



Tunumi aalisarneq annikigisassaanngitsoq ingerlanneqareerpoq, tamannali ingerlanneqarluni annermik avataasiutit angisuut atorlugit tassa raajarniarnermi, qaleralinniarnermi, suluppaa­garniarnermi ammas-sanniarnermilu. Aalisarnerup annikigisassaanngitsup ilaa pisarpoq nunat allat aalisariutaat atorlugit EU-mik isumaqatigiissut tunngavigalu­gu.



Tunumi aalisarneq pisarpoq pissutsini imaannaanngitsu­ni, tassa silap pissusii, sarfarlu eqqarsaatigalugit aammalu siku­sior­nar­tu­mik, taa­maam­mat angallassuit angisuut atorneqar­tarlu­tik silap pissusiini taamaattuni atuussinnaasut. Tunumi sikuunnginneruneratigut aalisarnerunissaq pisinnaaner­soq pillugu paasissutissat maanna pigineqanngillat, kisi­an­ni qanoq pisoqaraluarpalluunnit sumiiffimmi pineqartumi aali­sar­neq TAC'imi aalajangersakkanit killilersimaneqartussaavoq.



              3.4         Suliassaqarfik 60 - 69 Inuussutissarsiornermut Nunalerinemullu Naalakkersuisoq                                                                                                          49


Ilaatigut akissut imaattoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tiguaa:


”Pilersaarusiornermut qitiusumik nalunaarsuiffiup taassuma qaqugu pilersinneqarnissaa paasissutissiisutigeqqullugu Naalakkersuisut qinnuigineqarput.”

Akissut:


Pilersaarusiornermut qitiusumik nalunaarsuiffiup pilersineqarnissaanut apeqqut Naalakkersuisut Allattoqarfiata ataani suliassaqarfinnut immikkoortiterneqarsimammat, tassanngaanniit paasissutis-sanik pissarsiniartoqarsimavoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap apeqqutaa akineqarsin-naaqqullugu. Naalakkersuisut Allattoqarfiat imaattumik paasissutissiivoq:


”Naatsorsueqqissaartarfik Qarasaasiaqarfillu Naalakkersuisut Allattoqarfianut atapput. Tamanna pisortat allaffeqarfianik allanngortiternissaanut ataqatigiissaarinissamullu annerusumik periarfis-siivoq, taamaalillunilu sukkanerusumik sunniuteqarluarnerusumillu innuttaasunik sullissisinnaaneq periarfissinneqarpoq. Ilanngullugu siunertaavoq Naatsorsueqqissaartarfiup Naalakkersuisullu Allattoqarfiatalu akornanni pisortat nalunaarsuiffii, kisitsisitigut paasissutissat il.il. qulakkeerneqar-nissaat ataatsimullu aaqqissuunneqarnissaat suleqatigiissutigalugit pingaarnerusutigut pilersaaru-siuunniarneqarput. Immikkoortortaqarfiit ataasiakkaat peqatigalugit anguniagassat taakku anguniar-lugit oqallinneq aallartinneqarsimavoq.



Aammattaaq ataatsimut nukiit atorluarnissaannik siunertaqartumik kommunit suleqatiginissaannik oqallinneq aallartinneqarsimavoq.



Oqallinneq suliniutinngortinneqarpoq pingaarnerusutigut taaguuserneqarsimavoq: ”Kalaallit Nu-naanni pisortat paasissutaataannik atuigit”.  Pilersaarusiornermut qitiusumik nalunaarsuiffiup pilersinneqarnissaanut suliniutip februarimi naanerani 2004-mi naammassineqarnissaa naatsorsuu-tigineqarpoq.”


 


” Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut ima nalu-naaruteqarpoq:


Kisitsisitigut paasissutissanik suliffeqarnermut tunngasunik qarasaasiakkut nalunaarsuiffimmik (SULIAQ) pilersitsiniarluni sulianiarneq 97-98-imi aallartinneqartoq ataatsimiititaliamit ilisimaneqarpoq. Suliniutip killiffiata naliliivigineqarneratalu 2004-mi suliarineqarnissaat ataatsimiititaliamit piffissanngorsorineqarpoq. Kommunit ilaasa paasissutissatut qarasaasiamut nalunaarsuutinik SULIAMUT sooq tunniussiumannginnerannik Naalakkersuisut kanukokamik suleqateqarlutik qulaajaanissaat ataatsimiititaliamit aamma kissaatigineqarpoq.



Siuliani allassimasunut Naalakkersuisut oqaaseqaateqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kissaatigineqarpoq.”


Akissut:


SULIAQ-paasissutissaateqarfimmik siumut allanneqarsinnaalerput sulisinnaasut Kalaallit Nunaa-ninngaanneersut illoqarfinnut nunaqarfinnullu, nunap immikkoortuinut, ukiunut suiaassusiinut immikkoortiterlugit. Siumut allattuisinnaaneq suliffissaqartitsiviup angalatinneqarsinnaaneranik nukittorsaaniarnermut sulisullu tamarmik katitigaanerannik qulaajaanissamut  atatillugu suliniutinik aallartitsiniarnermi atorneqarsinnaavoq.



Paasissutissaqarfik aamma sulisut tamarmiusut allanngoriartornerannik misissueqqissaarnissamut tunngaviuvoq ilaatigut tikisitat allanngoriartornerannik misissuinissamut. Aamma siunissami pensionisiallit qanoq nammakkiitiginerat pillugu allakkialiortoqarsimavoq. Paasissutissanik nakkutilliisut akuersineratigut, SULIAQ danskit suliassaqartitsinermut ministereqarfiata paasissu-tissaateqarfia peqatigalugu tikisitanik sulisoqarneq misissuiffigineqarsinnaalersimavoq. Misissuiffigineqarput qallunaat nunaannut innuttaasut kalaallit nunaanni sulisinnaasutut naatsorsuunneqarsinnaanngitsut, Kalaallit Nunaannulli ukiut qulit kingulliit iluanni nunasisimasut. SULIAQ suliniummi aamma suliassaqartitsinermut ministeriaqarfik peqatigalugu kalaallit nunaaniit sulisinnaasunik aallakaasoqarnera allakkialiarineqarsimavoq. Allakkiat taakku qulaajarpaat kalaallit nunaanni sulisinnaasut ilaasa Danmarkimut nutsernerat. Misissuinermi ilaatigut takuneqarsinnaavoq qanoq amerlatigisut ilinniarsimasut ilinniarsimanngitsulluunniit Kalaallit Nunaaninngaanniit nuunnersut, soorlu aamma qulaajarneqartoq inuit taakku Danmarkimi qanoq ingerlanersut.



SULIAQ-suliniut taamaattumik suliffeqarnermik nakkutilliinermi siullermik alloriareerpoq, kisianni siammasinnerujussuarmik atorneqarsinnaavoq, aaqqissuussaanermik nakkutilliinermut, pissutsinik missueqqissaarneq il.il. Paasissutissaateqarfik atorluarsinnaavoq Qarasaasiaqarfimmilu inissisi-malluni. Najoqqutassat maannakkut atuuttut Paasissutissanik nakkutilliisoqarfimmit akuerineqarni-kuupput, Aningaasaqarnermullu Pisortaqarfimmut, Attaveqarnermut Ineqarnermullu Pisortaqar-fimmut, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmut, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmut, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu aamma Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmut atuullutik.



Maannakkuugallartoq Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup kisimi paasissutissaateqarfimmik atuisuuvoq. Naak paasissutissaateqarfik paasissutissarpassuarnik imaqaraluartoq paasissutissaateqarfiullu aaqqissuunneqarnera iluarsaanneqareeraluartoq, anguniagaasup angunissaanut suli paasissutissanik paasissutissanillu suliaqarnera amigaa-teqarpoq. Tamanna ilaatigut pissuteqarpoq KANUKOKA-p suliamut  kommunit ilaatinneqanngin-nissaannik aalajangiussisimaneranik. Naak tamatumunnga Naalakkersuisut Allattoqarfia nalilii-galuartoq ”pisortani oqartussaasut nalunaarsuiffii pillugit inatsit nr. 294, 8. juni 1978-imeersoq tunngavigalugu inatsisitigut tunngavissaqarpoq pisortani oqartussaasut paasissutissanik inunnut ataasiakkaanut tunngasunik SULIAQ-mi misissueqqissaariaatsumut atugassanik Pisortaqarfimmut tunniussinissaminnut. Ilanngullugu Paasissutissanik nakkutilliisoqarfik Suliamut najoqqutassiat akuerinikuuaat, malitsigisaanillu KANUKOKA oqaloqatigineqarnikuuvoq kommunit kingulliit pillugit (Allattoqarfik/Inatsisinik atortitsinermut allaffiup Paasissutissanillu nakkutilliisut naliliinerat tunngavigalugu), kinguneqanngitsumilli.



Soorlu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut allakkanni 30. oktober 2003-meersuni ersertoq pilersaarusiornermut qitiusumik nalunaarsuiffiup pilersineqarnissaanut atatillugu Suliaq pingaarutilittut ilaatinneqassasoq. Suliat piareersaasiorneranni ukununnga ilaatinneqartoq tassaavoq kommunit paasissutissanik tunniussisarnerannut apeqqut, tassunga ilanngullugu tamatuminnga KANUKOKA-mik isumaqatigiissuteqarneq.


Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa KANUKOKA-p suliamut  kommunit ilaatinneqannginnissaannik aalajangiussisimannittoq.



Pissutsit taamaannerat attanneqarsinnaanngitsutut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit isumaqarfigineqarpoq, akuersaarneqarsinnaanngimmammi pisortat oqartussaasut nunap inatsisaanik malinninnginnerat. Tamatumattaaq kinguneraa aaqqissuussinerup siunertaq naapertorlugu atorneqarsinnaannginnera.



Kommunit SULIAQ-imit suliniutigineqartumut aamma peqataalersinnaaqqullugit Naalakkersuisut iliuusissanik pisariaqartunik suliniutiginneqqullugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattorneqarput.



Tamatuma saniatigut siunissami pensionisiallit qanoq nammakkiitiginerat pillugu allakkiap Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisup allagaani qupperneq 2-mi taaneqartup nassiunneqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit qinnutigineqassaaq.



Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq aamma ima paasissutissiivoq:


Siunertamut konto 64.10 Inuussutissarsiorneq

”Kontomut tassunga tunngatillugu Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap immikkortoq pillugu nalinginnaasumik isummersuutini imaattut saqqummiutissavai.



Sinerissami tunisassiornermi raajanik amigaateqartoqarpoq. Tassunga atatillugu ataatsimiititaliaq isumaqarpoq aalisariutit pisaasa nunami suliffissuarni tunineqarlutillu suliarineqartut annertussusaat, nunatsinni tunisassiorneq eqqarsaatigalugu, naliliivigineqartariaqartoq.



Nunami suliffiit amerlanerusut qulakkeerneqarnissaat kissaatigalugu Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq 25/75 naapertorlugu agguaasimaneq inuiaqatigiit tungaannit isigalugu imminut akilersinnaanersoq paasiniarneqartariaqartoq.”



Akissut:


Tulaassisussaatitaanerup annertussusianut nakkutilliinerullu allaffissornikkut aqunneqarneranut apeqqut Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup suliassaqarfiani immikkoortinneqarsi-mammata taassuma Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap apeqqutigisai akiumaarpai.



”Aningaasaqarnerup ingerlaneranut akisussaaqataasutut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiiti-taliaq aamma misigisimavoq. Nunami tunisassiorfiit nalilerneqarnerannut atatillugu aalisarnermik namminersorlutik inuussutissarsiuteqartut aningaasaqarnerannik Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaq aamma malinnaaffiginnissinnaasariaqarpoq.”



Akissut:


Naalakkersuisutut Inussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu suliassaqarfiinik akisussaasutut ilaatigullu tunisassiornermi suliffissuarnut akisussaasutut, Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap isumaanik isumaqatigaara kissaatigalugulu aalisarnermik inuussutissarsiuteqar-nermi aningaasat ilisimasaqarfiginerunissaannut kissaat aqqutissiuukkusullugu. Tamakkiisumik takusinnaalernissaannut periarfissiinissamut nukissat aamma apeqqutaapput. Suliassaqarfimmut akisussaaffiup nuunneqarneranut atatillugu. Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqar-nermullu Pisortaqarfik suliassaqarfimmi suliap ingerlanneqarnissaanut atorfik ataaseq ataallugu nuunneqarsimavoq. Naak pisortaqarfimmi tulleriaarinerit allanngortinnissaat pisariaqaraluartoq, maannakkut pisortaqarfimmi suliassap kivinnissaa ajornarallarpoq, soorunalimi tamanna aalisarnerup tamarmiusup suliniarfigineqarneranut atatillugu isiginiarneqassaaq.



Taamaattumik Ole Dorphiminngaanniit avataasiorluni raajarniarnermi aningaasat pillugit ukiu-moortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissaq pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutaanut (UKA 2003/97) akissuteqaat innersuussutigissavara, siunnersuut siullermeerlugu oqaluuserineqar-nissaanut Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisumit tunniunneqarpoq.



” Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutai Kalaallit Nunaata avataani suliffeqarfinnik pilersitsisarnerat, aningaasanik isaatitsissutaasinnaappat, Inuussutissarsiornermut Ataatsimii-titaliamit ajortutut isigineqanngilaq. Ingerlatalli tamakku nunatsinnut iluaqutaassuseqarnissaat qulakkeerneqartariaqarpoq.



Pinngortitap pisassarititai nunatsinni atorluarneqarlutillu suliarineqartarnissaat qulakkeerneqar-tariaqartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Assersuutigalugu isumaqarpoq aali-sakkanik nunatsinni nammineq suliarisinnaasatsinnik nunani allani aalisakkeriviit pilersorneqassanngitsut.



A/S-it nunatsinni angerlarsimaffeqartut inuiaqatigiinni inooqataanertik ersersinnerussagaat Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap kissaatigaa. Imminut akilersinnaasumik ingerlatsinissaq ullutsinni ukkanneqarpallaarpoq. Aningaasaqarnerup imminut akilersinnaasuunissaa inuiaqa-tigiinnut iluaqutaasinnaassutsimut sanilliullugu nalilersoqqissaarneqartariaqarpoq. Akilersinnaas-sutsip annikitsuinnarmik pitsanngortinneqarnissaa anguniaannarlugu suliffiit atorun-naarsin-neqarlutillu nunanut allanut nussorneqassanngillat. Inunnut aningaasanik tuinniussiinnarani suliffissaqartitsiniutinik ingerlataqarneq inuiatigiinni innuttaaqataasut ilaannut iluaqutaasarnerat aamma eqqaamasariaqarparput.”


Akissut:


Ataatsimiititaliap suliffeqarfiutitta nunatta killeqarfiata avataani ingerlatsinermikkut nunamut aningaasanik isaatitsisinnaanerisa iluaqutaasinnaanerannut tunngatillugu Naalakkersuisunit isumaqatigineqarpoq. Naalakkersuisut aamma isumaqatigaat  aningaasaliinerit taamaattut inuiaqatigiinnut iluaqutaajumaartut. Suliffeqarfiit pineqartut nukittorsarneratigut tamanna pisinnaavoq, pissarsianik aktiaatilinnut pissarsiaqartitsinikkut kiisalu Kalaallit Nunaanni sulianik nutaanik aningaasalersuinikkut.



Kingullermut taaneqartumut tunngatillugu suliffeqarfinnut aningaasaliinissap nioqqutissanillu sinneqartoorutaasinnaasunik ineriartortitsisinnaanissap pilerinartuunissaa aalajangiisuuvoq, suliffeqarfiit unammillersinnaasut tunngavissinneqassappata. Aalisakkanik nioqqutissiornermi suliffiit nunami namminermi sapinngisamik amerlanerpaat pigiinnarneqassappata ilaatigut pisuussutit piunissaat taakkuninngalu aqutsinermik akisussaasut, ilaatigut suliffeqarfiit nunani allani aalisakkanik tunisassiorfinnut unammillersinnaanerannik periarfissiinissamut pisariaqartunik sinaakkusiornissaq  piumasaqaataavoq.



Naalakkersuisut taamaattumik sinneqartooruteqarnermik pilersitsinissaq inuiaqatigiinnullu ajun-ngitsumik kiinnernissaq akornutissaqartinngilaat



Ingerlatseqatigiiffinnut inatsimmi § 1, imm. 1-imi takuneqarsinnaavoq ingerlatseqatigiiffiit inatsim-mut ilaasut inuussutissarsiummik ingerlataqassasut. Tamanna isumaqarpoq, ingerlatseqatigiiffik sinneqartoorniarluni ingerlatsisoq. Ingerlatseqatigiiffinni Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut allanik anguniagaqartoqarpat soorlu assersuutigalugu Royal Greenland A/S, taava ingerlatseriaatsip allap atorneqarnissaa eqqarsaatigineqartariaqarpoq.



Royal Greenland A/S naluneqanngitsutut qanittumi, ingerlatseqatigiiffik ukiorpaalunni aningaasanik isaatitsiniarnermi saniatigut allanik anguniagaqarnermini akiitsoqarpoq ilaatigut suliffissaqartitsiniarneq salliullugu ingerlatsisoqarmat. Tamatuma inerneraa aaqqissuussaanerata naleqqussarneqarnera, naammassiniarnera inuiaqatigiinnut akisusimaqaaq, ilaatigut ingerlatseqatigiiffiup siumut ingerlaqqinnissaanut Royal Greenland A/S-ip iluani nukippassuit atorneqarsimapput. Ingerlatseqatigiiffiup taamatut ingerlaqqilernissaa Naalakkersuisut kissaa-tiginngilaat.



Tamanna oqaatigineqareermat ilanngullugu oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut isumaqatigim-massuk ingerlatseqatigiiffiit angisuut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut angis-sutsimikkut inissisimanermikkullu taamaallaat ukkatarissagaat piffissap sivikitsup ingerlanerani iluanaarutissat annerpaatinniarnissaat. Minnerunngitsumik Naalakkersuisut isumaqarput ingerlatseqatigiiffiit taakku immikkut ittumik pisussaaffeqartut sulisut pisinnaassusiisa annertusitin-nissaannut peqataanissamut sulisullu pisortatut inissisimanissaminnut periarfissallit ineriartortin-nissaannut.



Qujanartumik ingerlatseqatigiiffiit arlallit taamatut aaqqiissutearnissaq malissimavaat, tassani kingusinnerpaamik ilanngullugu ”Royal Greenland Academy – Ineriartorta”-mik taasap pilersinnissaa siunnersuutigalugu.



Ingerlatseqatigiiffinni ataatsimeersuartarnernut atatillugu Naalakkersuisut tamanut tunngatillugu siulersuisut qinnuiginiarpai ingerlatseqatigiiffiit periaasissatut pilersaarutaani siunnersuussiussasut suliffeqarfiit suliniutaat qanoq ilillutik peqataasinnaassasut kalaallit imminut napatissinnaannerusumik aningaasaqarlernissaata pilersinnissaanut.



Taamaattumik Naalakkersuisut isumaat malillugu suliffeqarfiit suliassaqartitsiniarnermut suliniutitut inissinnissaat aamma pissusissamisuunngilaq.



Taarsiullugu aktiaatileqatigiiffiit suliassaqartitsiniarnermut suliniutinut ilanngunneqarsinnaaput kiffartuussinissamik isumaqatigiissutip ilusilernera malillugu, ingerlatseqatigiiffiit isumaqatigiissummi niuernermut ilanngunneqarsinnaammata, piumasaqaatit, akiliutissat piffissarlu erseqqissumik nassuiarneqarsimassallutik. Aatsaat taamaaliornikkut paasiuminassuseq anguneqarsinnaavoq.



Suliassaqartitsiniutitut suliniutiviit tunngavimmikkut ajoquteqanngillat. Suliniutinili taamaattuni siunertarineqartariaqanngilaq peqataasut tunisassiornerni akilersinnaanngitsuni attatiinnarneqar-nissaat, kisiannili suliffissaarusimagallarneq akiorniarlugu sapinngisamillu pisinnaasat ineriartor-tillugit pisariaqarpallu atuartitaaqinneq suliniummut ilanngullugu kingorna suliaqarfinni tapiiffigi-neqartanngitsuni suliffittaarsinnaanerup ajornannginnerulernissaa anguniarlugu.



”Aalisarneq kitaata sineriaannangajaani ingerlanneqarpoq. Taamaattumik tunumi sivikinne-rusumik sikuusalernera aalisarnissami periarfissiinersoq pillugu misissuinissaq Inuussutissarsior-nermut Ataatsimiititaliamit ujartorneqarpoq.”



Akissut:


Aalisarneq aalisarnerullu killilersorneqarnera Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup ataani oqartussaaffigineqarmat, oqartussaaffeqarfik taanna Inuussutissarsiornermut Ataatsimiiti-taliap ujartugaanut isummissaaq.



Akissut taanna, siuliani immikkoortumi 3.3-mi ilanngunneqartoq, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap innersuussutigissavaa.


3.5         Suliassaqarfik 70 - 75 Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq                                                                                                                        


Mittarfiit ilusiligaanerini annertusaaneq (konto pingaarneq 87.73.20) pillugu ataatsimiititaliap apeqqutigisaanut Naalakkersuisoqarfik ima akivoq:

AIS-imut 2004-mi naliginnaasumik nassuiaatini takuneqarsinnaasutut, naalakkersuisut ungasin-nerusoq eqqarsaatigalugu angallannikkut nukittorsaanissamik tamakkiisumik sulissutiginninniarput, taamaaliornikkut angallannikkut aningaasaqarniarneq kiisalu inuiaqatigiit pisuussutaat pitsaaneru-sumik atorneqarsinnaassammata. Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut angallannikkut annertussaanissamut avataaniit aningaasaliisinnaasunut periarfissanik pisariaqartinneqarsinnaasunik misissuiniarput. Tamatuma saniatigut Nuummi Ilulissanilu mittarfiit tallineqarnissaat aamma eqqarsaatigineqarput.



Siunissaq ersarissoq eqqarsaatigalugu timmisartut Dash 7-nit taarsersorneqarnissaat pisariaqarpoq. Timmisartut taammaattut sanaartorneqassaarnikuupput taamalu timmisartut ingerlatsinikkut imminut akilersinnaanerusut atorneqalersinnaanerat takuneqarsinnaanngoreerluni. Dash 7-ninik taarsersuinissamut mittarfiit tannerusut pisariaqartinneqassapput tamakkiisumik tigusinnaasartus-susiat qulakkeerniarlugu. Tamanna siullertigut isumaqassaaq, Kalaallit nunaani pissutsit eqqarsaatigalugit, mittarfiit illoqarfinni ilaasoqarnerpaaffiusartuni tallineqarnissaat; tassalu – Nuummi Ilulissanilu.



Mittarfeqarfinnik amerlanerusunik pilersitsisoqassanersoq imaluunniit taaneqartut marluk taakku saniatigut mittarfinnik tallisaasoqassanersoq suli oqaatigineqarsinnaanngikkallarpoq. Angallan-nikkut suliniutit tunniunneqartussat Attaveqaqatigiinnermut Avatangiisinullu Pisortaqarfimmit suliarineqalereersut utaqqimaarneqartariaqarmata. Inatsisartut ukiamut 2004-mi katersuunnissannut nassuiaatit tamakkiisut saqqummiunneqassapput.



Kiisalu innersuussutigineqassaaq AIS 2004-mi konto pingaarneq 80.00.80 – Aningaasat suliniutinik aallartitsinissamut sillimmatit – tamatumani Qaqortumi mittarfiup misissuiffigineqarnissaanut, Nerlerit Inaata Ujaraassuarnut nuutsinneqarnissaanut, illoqarfinni mikinerusuni mittarfeeqqanut kiisalu ilaatigut Narsarsuaq-Narsaq-Qaqortoq kiisalu Sisimiut – Kangerlussuarmut aqqusernit attassuserneqarnissaannut aningaasanik immikkoortitsisoqarluni. Tamatumani sulissutigineqartut ersersissavaat pilersitsinissanut akit qanoq annertutigissanersut, tamatuma kingorna inuiaqatigiit aningaasaqarniarniarnerannik naliliinernut naalakkersuinermillu ingerlataqartut pingaarnersiuinerannut ilaatinneqarumaarlutik.


Akissut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit tusaatissatut tiguneqarpoq.


2004-mi illunik sullivinnik sanaartornissamut Kangaatsiap kommunianit aningaasaliissu-teqartoqarnissaa pillugu qinnuteqaammik tigusaqartoqarsimanersoq pillugu Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisumit akissuteqaammik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq 1.12.2003-mi tigusaqarpoq. Naalakkersuisup akissuteqaammini paasissutissiissutigaa taamaattoqanngitsoq. Apeqqut taanna ulloq 8. december Naalakkersuisumik isumasioqatiginnilluni ataatsimeeqateqarnermi itisiliivigineqarpoq.


Iginniarfimmi illumik sullivimmik sanaartornissaq Kangaatsiap kommuniata qinnuteqaatigisimavaa, tamatumali kingorna illup sulliviup kinguartinneqarallarnissaa qinnutigisimallugu.


Tamanna tunngavigalugu, Kangaatsiap kommunia maleruagassat nalinginnaasumik atuuttut naapertorlugit tamanna pillugu qinnuteqassappat, Iginniarfimmi illumik sullivimmik sanaartornissamut aningaasaliissutissat 2005-imi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi ilanngunniarneqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq.


Naalakkersuisuttaaq ilanngullugu paasissutissiissutigaa nunaqarfiit sorliit illunik sullivinnik sanaartorfigineqarsimanersut nunaqarfiillu sorliit ukiuni aggersuni illunik sullivinnik sanaartorfigineqalersaarnersut pillugu takussutissiamik piaartumik suliaqartoqassasoq. Atortussat taakku tigunissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit qilanaarineqarpoq.


4.           Naalakkersuisut aningaasaliissutinut allannguutissatut siunnersuutaat                                                                   


Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaannut tunngatillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap nalinginnaasumik oqaatigissavaa Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiannik/IMAK-imik nutaamik isumaqatigiissuteqarnerup kingunerisaanik aningaasat sillimatit atugassiissutigineqarnissaannik pisariaqartitsinermik taakku amerlanersaat pissuteqartut.

Konto pingaarneq 10.10.10 Naalakkersuisut

Naalakkersuisuni ilaasortat arfineq marlunniit arfineq pingasunut amerlineqarnissaasa Inatsisartunit ulloq 3. november 2003-mi akuersissutigineqarnerata kingunerisaanik aningaasaliissutit ukiumut 700.000 kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Allannguutissatut siunnersuut nr. 116 naapertorlugu aningaasartuutaanerusunut aningaasalersuutissatut kontomi pingaarnermi 20.11.50-imi, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit taakku amerlaqataannik ikilineqarnissaat qinnutigineqarpoq.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa.


(Allannguutissatut siunnersut nr. 111)


Konto pingaarneq 12.01.14 Atlantikup Avannaamiut Tulattarfiat

Atlantikup Avannaamiut Tulattarfianni kulturikkut ingerlatanut aningaasalersuutissatut kontomi pingaarnermi matumani ukiumut 500.000 kr.-inik aningaasaliissuteqarnissaq Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Nunat sinnerisa pingasuusut Danmarkip, Savalimmiut Islandillu tamarmik immikkut taama annertussuseqartunik aamma tapiissuteqarnissaat tunngavissaatinneqarpoq. Allannguutissatut siunnersuut nr. 115 naapertorlugu aningaasartuutaanerusunut aningaasalersuutissatut kontomi pingaarnermi 20.11.50-imi, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit taakku amerlaqataannik ikilineqarnissaat qinnutigineqarpoq.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 112)



Konto pingaarneq 20.05.20 Kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit

Aningaasaliissutit 2004-mi 15.237.000 kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Ukiuni missingersuusiorfinni 2005-mi 14,3 mio. kr.-inik qaffaanissaq, 2006-imi 13,2 mio. kr.-inik qaffaanissaq 2007-imilu 13,2 mio. kr.-inik qaffaanissaq siunnersuutigineqarpoq.


Aningaasaliissutinik qaffaaneq kontomut pingaarnermut 20.05.31-imut, Kommunini aningaasartuutaanerusussanut immikkoortitanut tunngasumut, kontomut pingaarnermut 20.11.50-imut, aammalu kontomut pingaarnermut 20.11.51-imut,  Isumaqatigiissutinut tunngasumik aningaasartuutissanut sillimmatinut tunngasumut, atatillugu isigineqassaaq.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 113)



Konto pingaarneq 20.05.31 Kommunini aningaasartuutaanerusussanut immikkoortitat

Aningaasaliissutit 2004-mi 2.233.000 kr.-inik ikilineqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Aningaasaliissutit ikilineqarnerat kontomi pingaarnermi 20.05.20-mi, Kommuninut ataatsimoortumik tapiissutinut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.01.01-imi, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.01.04-mi, Siunnersuisarfimmut PPR-imut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.01.10-mi, Inerisaavimmut/Pilersuiffimmut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.10.11-mi, Ado Lyngep Atuarfianut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.10.13-imi, Meeqqat atuarfianni annertusisamik immikkut atuartitsinermut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.10.14-imi, Atuarfitsialammut tunngasumi, kontomilu pingaanermi 45.10.12-imi,  Qeqqata Provsteqarfianut tunngasumi, qaffaanermut atatillugu isigineqassaaq.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 114)


Konto pingaarneq 20.11.50 Ingerlatsinermut sillimmatit

Allannguutissatut siunnersuut nr. 112 naapertorlugu Atlantikup Avannaamiut Tulattarfianni kulturikkut ingerlatanut aningaasalersuutissatut kontomi pingaarnermi matumani aningaasaliissutit ukiumut 500.000 kr.-inik ikilineqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 115)



Konto pingaarneq 20.11.50 Ingerlatsinermut sillimmatit

Allannguutissatut siunnersuut nr. 111 naapertorlugu Naalakkersuisuni ilaasortat arfineq marlunniit arfineq pingasunut amerlineqarnissaasa Inatsiartunit ulloq 3. november 2003-mi akuersissutigineqarnerata kingunerisaanik kontomi matumani aningaasaliissutit ukiumut 700.000 kr.-inik ikilineqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 116)



Konto pingaarneq 20.11.50 Ingerlatsinermut sillimmatit

Allannguutissatut siunnersuut nr. 132 naapertorlugu kontomi pingaarnermi 73.93.02-mi, Mittarfeqarfinnut tunngasumi, aningaasaliissutit taakku amerlaqataannik ikilineqarnerisa kingunerisaanik kontomi pingaarnermi matumani aningaasaliissutit 2005-imi, 2006-imi, 2007-imilu ukiuni tamani 1,4 mio. kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 117)



Konto pingaarneq 20.11.50 Ingerlatsinermut sillimmatit

Allannguutissatut siunnersuut nr. 128 naapertorlugu kontomi pingaarnermi 40.12.27-imi, Ilimmarfiup ingerlanneranut tunngasumi, aningaasaliissutit taakku amerlaqataannik ikilineqarnerisa kingunerisaanik kontomi pingaarnermi matumani aningaasaliissutit 2006-imi 2007-imilu ukiuni tamani 5,5 mio. kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 118)



Konto pingaarneq 20.11.50 Ingerlatsinermut sillimmatit

Kontomi pingaarnermi matumani aningaasaliissutit 2005-imi 1,2 mio. kr.-inik ikilineqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Aningaasaliissutit ikilineqarnerat kontomi pingaarnermi 20.05.20-mi, Kommuninut ataatsimoortumik tapiissutinut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.01.01-imi, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermut Pisortaqarfimmullu tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.01.04-mi, Siunnersuisarfimmut PPR-imut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.01.10-mi, Inerisaavimmut/Pilersuiffimmut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.10.11-mi, Ado Lyngep Atuarfianut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.10.13-imi, Meeqqat atuarfianni annertusisamik immikkut atuartitsinermut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.10.14-imi, Atuarfitsialammut tunngasumi, kontomilu pingaanermi 45.10.12-imi,  Qeqqata Provsteqarfianut tunngasumi, qaffaanermut atatillugu isigineqassaaq.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 119)



Konto pingaarneq 20.11.51 Isumaqatigiissutinut tunngasunik aningaasartuutissanut sillimmatit

Aningaasaliissutit 2004-mi 15.100.000 kr.-inik ikilineqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Ukiuni missingersuusiorfinni 2005-imi 15,0 mio. kr.-inik, 2006-imi 14,8 mio. kr.-inik 2007-imilu 14,8 mio. kr.-inik ikililerinissaq siunnersuutigineqarpoq.


Aningaasaliissutit ikilineqarnerat kontomi pingaarnermi 20.05.20-mi, Kommuninut ataatsimoortumik tapiissutinut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.01.01-imi, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermut Pisortaqarfimmullu tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.01.04-mi, Siunnersuisarfimmut PPR-imut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.01.10-mi, Inerisaavimmut/Pilersuiffimmut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.10.11-mi, Ado Lyngep Atuarfianut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.10.13-imi, Meeqqat atuarfianni annertusisamik immikkut atuartitsinermut tunngasumi, kontomi pingaarnermi 40.10.14-imi, Atuarfitsialammut tunngasumi, kontomilu pingaanermi 45.10.12-imi,  Qeqqata Provsteqarfianut tunngasumi, qaffaanermut atatillugu isigineqassaaq.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 120)


Konto pingaarneq 40.01.01 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik

Aningaasaliissutit 2004-mi 54.000 kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Ukiuni missingersuusiorfinni ukiuni tamani 0,1 mio. kr.-inik qaffaanissaq siunnersuutigineqarpoq.


Tamatumunnga pissutaavoq Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiannik/IMAK-imik nutaamik isumaqatigiissuteqarneq. Aningaasaliissutinik qaffaaneq kontomut pingaarnermut 20.05.31-imut, Kommunini aningaasartuutaanerusussanut immikkoortitanut tunngasumut, kontomut pingaarnermut 20.11.50-imut, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumut, aammalu kontomut pingaarnermut 20.11.51-imut, Isumaqatigiissutinut tunngasunik aningaasartuutissanut sillimmatinut tunngasumut, atatillugu isigineqassaaq.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 121)


Konto pingaarneq 40.01.04 Siunnersuisarfik PPR

Aningaasaliissutit 2004-mi 28.000 kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Tamatumunnga pissutaavoq Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiannik/IMAK-imik nutaamik isumaqatigiissuteqarneq. Aningaasaliissutinik qaffaaneq kontomut pingaarnermut 20.05.31-imut, Kommunini aningaasartuutaanerusussanut immikkoortitanut tunngasumut, kontomut pingaarnermut 20.11.50-imut, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumut, aammalu kontomut pingaarnermut 20.11.51-imut, Isumaqatigiissutinut tunngasunik aningaasartuutissanut sillimmatinut tunngasumut, atatillugu isigineqassaaq.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 122)


Konto pingaarneq 40.01.09 Ilinniartut ineqarfii

Suliassami kisitsisit aaqqinneqarsinnaaqqullugit kontomut pingaarnermut missingersuutinut ilanngussap aningaasartaqanngitsup akuersissutigineqarnissaa Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 123)



Konto pingaarneq 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik

Aningaasaliissutit 2004-mi 136.000 kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Ukiuni missingersuusiorfinni ukiuni tamani 0,1 mio. kr.-inik qaffaanissaq siunnersuutigineqarpoq.


Tamatumunnga pissutaavoq Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiannik/IMAK-imik nutaamik isumaqatigiissuteqarneq. Aningaasaliissutinik qaffaaneq kontomut pingaarnermut 20.05.31-imut, Kommunini aningaasartuutaanerusussanut immikkoortitanut tunngasumut, kontomut pingaarnermut 20.11.50-imut, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumut, aammalu kontomut pingaarnermut 20.11.51-imut, Isumaqatigiissutinut tunngasunik aningaasartuutissanut sillimmatinut tunngasumut, atatillugu isigineqassaaq.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 124)



Konto pingaarneq 40.10.11 Ado Lyngep Atuarfia

Aningaasaliissutit 2004-mi 59.000 kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Tamatumunnga pissutaavoq Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiannik/IMAK-imik nutaamik isumaqatigiissuteqarneq. Aningaasaliissutinik qaffaaneq kontomut pingaarnermut 20.05.31-imut, Kommunini aningaasartuutaanerusussanut immikkoortitanut tunngasumut, kontomut pingaarnermut 20.11.50-imut, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumut, aammalu kontomut pingaarnermut 20.11.51-imut, Isumaqatigiissutinut tunngasunik aningaasartuutissanut sillimmatinut tunngasumut, atatillugu isigineqassaaq.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 125)


Konto pingaarneq 40.10.13 Meeqqat atuarfianni annertusisamik immikkut atuartitsineq

Aningaasaliissutit 2004-mi 1.737.000 kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Ukiumi missingersuusiorfimmi 2005-imi 1,6 mio. kr.-inik qaffaanissaq siunnersuutigineqarpoq aammalu 2006-imi 2007-imilu ukiuni tamani 1,4 mio. kr.-inik qaffaanissaq siunnersuutigineqarpoq.


Tamatumunnga pissutaavoq Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiannik/IMAK-imik nutaamik isumaqatigiissuteqarneq  kiisalu 2004-mi ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiissummut ilassutitut isumaqatigiissusiornikkut meeqqat atuarfianni annertusisamik immikkut atuartitsinermi akissarsiarititaasut iluarsiivigineqarnissaat pillugu aningaasaliissutissatut qinnuteqaatigineqartut amerlaqataannik KANUKOKA-mik isumaqatigiissuteqarneq.


Aningaasaliissutinik qaffaaneq kontomut pingaarnermut 20.05.31-imut, Kommunini aningaasartuutaanerusussanut immikkoortitanut tunngasumut, kontomut pingaarnermut 20.11.50-imut, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumut, aammalu kontomut pingaarnermut 20.11.51-imut, Isumaqatigiissutinut tunngasunik aningaasartuutissanut sillimmatinut tunngasumut, atatillugu isigineqassaaq.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 126)



Konto pingaarneq 40.10.14 Atuarfitsialak

Aningaasaliissutit 2004-mi 37.000 kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Tamatumunnga pissutaavoq Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiannik/IMAK-imik nutaamik isumaqatigiissuteqarneq. Aningaasaliissutinik qaffaaneq kontomut pingaarnermut 20.05.31-imut, Kommunini aningaasartuutaanerusussanut immikkoortitanut tunngasumut, kontomut pingaarnermut 20.11.50-imut, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumut, aammalu kontomut pingaarnermut 20.11.51-imut, Isumaqatigiissutinut tunngasunik aningaasartuutissanut sillimmatinut tunngasumut, atatillugu isigineqassaaq.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 127)



Konto pingaarneq 40.12.27 Ilimmarfiup ingerlannera

Aningaasaliissutit 2006-imi taamatullu 2007-imi 5,5 mio. kr.-inik ikilineqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Pisariillisaanissaq siunertaralugu aqutsinermi aningaasartuutissanik nutaamik mississueqqinnerup sanaartormillu ingerlatsinissap sivisussusissaata nutaamik naliliivigineqarnerata kingunerisaannik 2008 sioqqullugu ingerlatat annertusineqarnissaasa missingersuutinut ilanngullugit naatsorsuutigineqarnissaat pissusissamisoorsorineqanngilaq, taamaalineranimi illutat nutaat initussusiisa ilinniartut amerlanerit ilinniartunngornissamut akuerineqarnerat kingunerissavaa, amerlanerusunillu ilinniartoqalersinnaanerup Ilimmarfimmi ingerlatat annertusineqarnerannik kinguneqassasoq naatsorsuutigineqarluni.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 128)


Konto pingaarneq 40.14.51 Dansk Tipstjenestip sinneqartoorutaanik Kalaallit Nunaata pissarsiai

Danskit tipserneq pillugu inatsisaata allanngortinneqarnerata kingunerisaanik oqaasertat allanngortinneqarsinnaaqqullugit kontomut pingaarnermut missingersuutinut ilanngussap aningaasartaqanngitsup akuersissutigineqarnissaa Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Missingersuutinut ilanngussaq aamma innersuussutigineqarpoq.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 129)



Konto pingaarneq 40.10.14 Qeqqata Provsteqarfia

Aningaasaliissutit 2004-mi 45.000 kr.-inik 2005-imilu 0,1 mio. kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Tamatumunnga pissutaavoq Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiannik/IMAK-imik nutaamik isumaqatigiissuteqarneq. Aningaasaliissutinik qaffaaneq kontomut pingaarnermut 20.05.31-imut, Kommunini aningaasartuutaanerusussanut immikkoortitanut tunngasumut, kontomut pingaarnermut 20.11.50-imut, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumut, aammalu kontomut pingaarnermut 20.11.51-imut, Isumaqatigiissutinut tunngasunik aningaasartuutissanut sillimmatinut tunngasumut, atatillugu isigineqassaaq.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 130)



Konto pingaarneq 64.11.02 Amutsiviit

Suliffeqarfiup atorunnaarsikkiartuaarneqarnera ingerlaannarsinnaaqqullugu kontomut pingaarnermut missingersuutinut ilanngussap aningaasartaqanngitsup akuersissutigineqarnissaa Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Missingersuutinut ilanngussaq aamma innersuussutigineqarpoq.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 131)



Konto pingaarneq 73.93.02 Mittarfeqarfiit, ingerlatsineq

Paamiuni mittarfiup naammassineqarnissaa pilersaarutigineqanngimmat aningaasaliissutit ukiuni missingersuusiorfinni 2005-imi, 2006-imi 2007-imilu ukiuni tamani 1,4 mio. kr.-inik ikilineqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Aningaasat Paamiuni mittarfiup ingerlanneqarnissaanut immikkoortinneqarsimapput. Allannguutissatut siunnersuut nr. 117 naapertorlugu konto pingaarneq 20.11.50, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasoq, taakku amerlaqataannik qaffaavigineqassasoq qinnutigineqarpoq.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 132)



Konto pingaarneq 80.00.00 Sanaartornermut atugassat agguaanneqanngitsut

Aningaasaliissutit 2004-mi 300.000 kr.-inik ikilineqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Allannguutissatut siunnersuut nr. 135 naapertorlugu kontomi pingaarnermi 86.60.01-imi, Peqqinnissaqarfimmi nutaanik sanaartornermut tunngasumi, aningaasaliissutit taakku amerlaqataannik qaffanneqarnissaat qinnutigineqarpoq.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 133)



Konto pingaarneq 84.40.10 Kommunini atuarfiit, sanaartugassat nutaat

Kontomut pingaarnermut missingersuutinut ilanngussap aningaasartaqanngitsup akuersissutigineqarnissaa Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Missingersuutinut ilanngussami immikkoortup uuma ilanngunneqarnissaa qinnutigineqarpoq:


”Ukiuni 2005-imit 2007-mut kontumi pingaarnermi matumani suliassanik aalajangersimasunik kontumi pingaarnermi 80.00.80-imi Aningaasat suliniutinik aallartitsinissamut sillimmatit, maanna pilersaarusiorneqartunik aallartitsinissamut aningaasanik atugassiissutissanik immikkoortitsiso-qarpoq. Aningaasat taakku ingerlaavartumik atugassiissutigineqassapput suliassat naammassillugit pilersaarusiorneqarnerat ilutigalugu. Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik ukiunut qulinut immikkoortumut pilersaarummik saqqum-miussivoq, tamatumani missingersuutitut naatsorsuutigineqartut tabelimi ataaniittumi takutin-neqarlutik. Atuarfimmut tunngasuni sanaartukkanut nutaanut iluarsagassanullu ataatsimut atugas-sat pineqarput.



Oqaatigineqassaaq pilersaarut ingerlaavartumik nalilerneqartassammat najukkani pineqartuni atuartut amerlassusiviinut il.il. sanilliussisarnikkut.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 134)


Allannguutissatut siunnersuutip matumani pineqartup tigunerata kingorna, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumik isumasioqatiginnilluni ataatsimeeqateqarnermi, Meeqqat atuarfianni suliassaqarfiit ilaat pillugu pilersaarut 6.12.2003-meersunik allakkanik ilaqartinneqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tiguaa.


Atortussat taakku ilassutitut isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussaq Æ-tut ilanngunneqarput. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap matumuuna atortussat taakku sivisuumik utaqqineqarsimasut tigunerat uppernarsarpaa kingusinnerusukkullu uterfigeqqilersaarlugit.


Immikkoortoq 8-mi kaammattuutitut nr. 26-itut una ilanngunneqarpoq:


Meeqqat atuarfiannut tunngasuni nutaanik sanaartornissamut iluarsaanissamullu 2004-mi 2005-imilu amerlanerusunik aningaasaliinissaq Naalakkersuisunit anguniarneqassasoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutigaa; matumani immikkut eqqarsaatigineqarput aningaasat, ilaatigut suliassanik sanaartornermut iluarsaanermullu aningaasaateqarfimmiittuni taamaatitsineq pissutigalugu, aningaasanut inatsimmut utertinneqartussatut qinnutigineqartut.



Konto pingaarneq 86.60.01 Peqqinnissaqarfik, nutaanik sanaartorneq

Aningaasaliissutit 2004-mi 300.000 kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Allannguutissatut siunnersuut nr. 133 naapertorlugu kontomi pingaarnermi 80.00.00-mi,  Sanaartornermut atugassanut agguaanneqanngitsunut tunngasumi, aningaasaliissutit taakku amerlaqataannik ikilineqarnissaat qinnutigineqarpoq.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 135)


Konto pingaarneq 10.10.10 Naalakkersuisut

Aningaasaliissutit 2004-mi 1.291.000 kr.-inik ukiunilu missingersuusiorfinni 2005-imi, 2006-imi 2007-imilu ukiuni tamani 1,3 mio. kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Aningaasartuuteqarnerussutissat aningaasarsiaqartitsinermut inatsit pillugu siunnersuutip, aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqannginnerani Inatsisartunit inaarlugu suliarineqartussatut naatsorsuutigineqartup, malitsigai. Taamaalilluni Naalakkersuisut siunnersuummik saqqummiussinerminni aningaasarsiaqartitsinermut inatsisip Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaa tunngavissaatipaat.


Allannguutissatut siunnersuut nr. 140 naapertorlugu aningaasartuutaanerusssutinut aningaasalersuutissatut kontomi pingaarnermi 20.11.50-imi, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit taakku amerlaqataannik ikilineqarnissaat qinnutigineqarpoq.


Immikkoortup UKA 2003/139-ip ataani aningaasarsiaqartitsineq pillugu inatsisip allannguutissaasa Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaat tunngavissaatillugu siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa.


(Allannguutissatut siunnersut nr. 139)


Konto pingarneq 20.11.50 Ingerlatsinermut sillimmatit

Kontomi pingaarnermi 10.10.10-mi, Naalakkersuisunut tunngasumi, aningaasaliissutit taakku amerlaqataannik qaffanneqarnerannut aningaasalersuinissaq siunertaralugu aningaasaliissutit 2004-mi 1.291.000 kr.-inik ukiunilu missingersuusiorfinni 2005-imi, 2006-imi 2007-imilu ukiuni tamani 1,3 mio. kr.-inik ikilineqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Aningaasarsiaqartitsinermut inatsit pillugu siunnersuutip, aningaasanut inatsimmik Inatsisartut pingajussaaneerinnginneranni naammassineqartussatut naatsorsuutigineqartup, kingunerisaanik siunnersuut saqqummiunneqarpoq. Taamaalilluni Naalakkersuisut siunnersuummik saqqummiussinerminni aningaasarsiaqartitsinermut inatsisip Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaa tunngavissaatipaat.


Immikkoortup UKA 2003/139-ip ataani aningaasarsiaqartitsineq pillugu inatsisip allannguutissaasa Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaat tunngavissaatillugu siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa.


(Allannguutissatut siunnersut nr. 140)



Konto pingaarneq 20.11.60 Missingersuutinut iluarsiissut

Inatsisartut UKA 2003/151-imik, Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummik, Inatsisartut akuersissutiginninnissaat tunngavissaatillugu aningaasaliissutit, isertitassatut aningaasaliissutaasut, ukiumut 8.000.000 kr.-inik ikilineqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Kontomi pingaarnermi 24.11.12-imi, Raajanut akitsuutinut tunngasumi, aningaasaliissutit taakku amerlaqataannik qaffanneqarnissaat allannguutissatut siunnersuutikkut nr. 142-kkut qinnutigineqarpoq.



Inatsisartut UKA 2003/151-imik, Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummik, akuersissutiginninnissaat tunngavissaatillugu siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap  inassutigaa.


(Allannguutissatut siunnersuut nr. 141)



Konto pingaarneq 24.11.12 Raajanut akitsuutit

Inatsisartut UKA 2003/151-imik, Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummik, Inatsisartut akuersissutiginninnissaat tunngavissaatillugu aningaasaliissutit ukiumut 8.000.000 kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Kontomi pingaarnermi 20.11.60-imi, Missingersuutinut iluarsiissutinut tunngasumi, aningaasaliissutit taakku amerlaqataannik ikilineqarnissaat allannguutissatut siunnersuutikkut 141-kkut qinnutigineqarpoq.



Inatsisartut UKA 2003/151-imik, Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip, akuersissutiginninnissaat tunngavissaatillugu siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap  inassutigaa.


(Allannguutissatut siunnersuut nr. 142)



Konto pingaarneq 40.13.24 Aningaaserivinnit taarsigassarsiarititat

Aningaasaliissutit 2004-mi 3.200.000 kr.-inik ukiunilu missingersuusiorfinni 2005-imi, 2006-imi 2007-imilu ukiuni tamani 9,6 mio. kr.-inik ikilineqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.



Ilinniagaqarnersiutit pillugu siunnersuutip (UKA 2003/163) Naalakkersuisunit tunuartinneqarnerata kingunerisaanik siunnersuut saqqummiunneqarpoq. Allannguutissatut siunnersuutit 143-miit 146-mut ataatsimut isigigaanni allannguutit missingersuutinut sunniuteqanngillat.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 143)



Konto pingaarneq 40.13.50 Ilinniarnermi tapiissutit meeqqanullu tapit

Aningaasaliissutit 2004-mi 2.300.000 kr.-inik ukiunilu missingersuusiorfinni 2005-imi, 2006-imi 2007-imilu ukiuni tamani  6,8 mio. kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.



Ilinniagaqarnersiutit pillugu siunnersuutip (UKA 2003/163) Naalakkersuisunit tunuartinneqarnerata kingunerisaanik siunnersuut saqqummiunneqarpoq. Allannguutissatut siunnersuutit 143-miit 146-mut ataatsimut isigigaanni allannguutit missingersuutinut sunniuteqanngillat.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 144)


Konto pingaarneq 40.13.60 Immikkut akiliutit, angalanermut aningaasartuutit il.il, Ilinniagaqarnersiuteqartitsivik

Aningaasaliissutit 2004-mi 300.000 kr.-inik ukiunilu missingersuusiorfinni 2005-imi, 2006-imi 2007-imilu ukiuni tamani 1,0 mio. kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.


Ilinniagaqarnersiutit pillugu siunnersuutip (UKA 2003/163) Naalakkersuisunit tunuartinneqarnerata kingunerisaanik siunnersuut saqqummiunneqarpoq. Allannguutissatut siunnersuutit 143-miit 146-mut ataatsimut isigigaanni allannguutit missingersuutinut sunniuteqanngillat.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 145)



Konto pingaarneq 40.13.61 Immikkut akiliutit, angalanermut aningaasartuutit il.il, KIIIP-ip suliffeqarfiutai

Aningaasaliissutit 2004-mi 600.000 kr.-inik ukiunilu missingersuusiorfinni 2005-imi, 2006-imi 2007-imilu ukiuni tamani 1,8 mio. kr.-inik qaffanneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat.



Ilinniagaqarnersiutit pillugu siunnersuutip (UKA 2003/163) Naalakkersuisunit tunuartinneqarnerata kingunerisaanik siunnersuut saqqummiunneqarpoq. Allannguutissatut siunnersuutit 143-miit 146-mut ataatsimut isigigaanni allannguutit missingersuutinut sunniuteqanngillat.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 146)



5.           Naalakkersuisut oqaasertaliussanut allannguutissatut siunnersuutaat                                        


Oqaasertaliussanut ataasiakkaanut siunnersuutit matuma kinguliani takuneqarsinnaapput. Oqaasertaliussanut nassuiaatit isumaliutissiissummi ilanngussaq V-mi takuneqarsinnaapput.


Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq – Suliassaqarfik 20 - 29

Kontumut pingaarnermut 24.11.18-imut Assartuinermi akit assigiissuunissaannut akitsuut

Naalakkersuisut siunnersuutigaat Oqaasertaliussaq peerneqassasoq.


Oqaasertaliussap peerneqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa.


(Allannguutissatut siunnersuut nr. 136)


Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq - Suliassaqarfik 40 - 45


Kontumut pingaarnermut 40.13.24-mut Aningaaserivinnit taarsigassarsiarititat taarsigassarsiallu akilikkat

Maanna oqaasertaliunneqarsimasoq uuminnga taarserneqassasoq Naalakkersuisut siunnersuutigaat:


Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 2. maj 1996-imeersoq Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 5-ikkut 23. maj 2000-imeersukkut allanngortinneqartoq naapertorlugu ilinniarnermut atatillugu taarsigassarsiat amerlanerpaaffissaat 1. august 2002-mit imatut aalajangersarneqarput: 



Ukiut tapiissuteqarfiusut tamaasa ilinniarnermut atatillugu taarsigassarsiat taarsigassarsiniartumut ataatsimut 6.000 kr.-iusut tunniunneqarsinnaapput. Ukioq tapiissuteqarfiusoq 1. augustimiit 31. julimut ingerlasarpoq.


Ilinniagaqartoq ataaseq ataasiaannartumik amerlanerpaamillu 10.000 kr.-inik taarsigassarsisinnaavoq. Ataasiaannartumik taarsigassarsiat allat immikkut akuerineqarnissamik qinnuteqaateqarnikkut taamaallaat tunniunneqarsinnaapput.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 147)


Kontumut pingaarnermut 40.13.50-imut Ilinniarnermut tapiissutit meeqqanullu tapit

Maanna oqaasertaliunneqarsimasoq uuminnga taarserneqassasoq Naalakkersuisut siunnersuutigaat:


Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 3-mi 2. maj 1996-imeersumi § 3 imm. 2 Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 5-ikkut 23. maj 2000-imeersukkut allanngortinneqartoq naapertorlugu qaammatikkuutaartumik ilinniarnermut tapiissutit piffissami 31. juli 2004 tikillugu imatut aalajangersarneqarput: 



2.100 kr.-it ilinniagaqartunut angerlarsimaffimminni najugalinnut ilinniagaqarnissaminnut piareersartunut.


4.725 kr.-it Kalaallit Nunaata avataani Danmarkimilu ilinniagaqartunut.


4.200 kr.-it ilinniagaqartunut allanut.


Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 148)

Kontumut pingaarnermut 40.13.60 Immikkut akiliutit, angalanermut aningaasartuutit il.il., Ilinniagaqarnersiuteqartitsivik

Maanna oqaasertaliunneqarsimasoq uuminnga taarserneqassasoq Naalakkersuisut siunnersuutigaat:



Naalakkersuisut ilinniagaqartunut, Namminersornerullutik Oqartussat aqqutigalugit Kalaallit Nunaata avataani Danmarkimilu ilinniagaqartussatut tiguneqartunut  qaammatikkuutaartumik ilinniarnermut tapiissutit qaffassinnaavaat, qaffaanissaq makkuninnga tunngavilersorneqarpat:


-                     Nunani allani oqartussaasunit piumasaqaatinik.


-                     Ilinniarfimmit pineqartumit piumasaqaatinik.


-                     Illoqarfimmi ilinniarfittut najukkami inuuniarnermi aningaasartuutit immikkut qaffasissuseqarpata.


-                     Ilinniarnermut tapiissutit nuunneqartarneranni immikkut aningaasartuuteqarpat.



Naalakkersuisut tamatuma saniatigut, ilinniarnermut tapiissutit ilinniarnernut immikkut aaqqissuunneqartunut atasumik atugassarititatigut allatigut tunniunneqartarnissaannik aalajangersaasinnaapput, tassunga ilanngullugit Kalaallit Nunaata avataani Danmarkimilu ilinniarnerit.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 149)

Kontumut pingaarnermut 40.13.61-imut Immikkut akiliutit, angalanermut aningaasartuutit il.il., KIIIP-ip suliffeqarfiutai

Maanna oqaasertaliunneqarsimasoq uuminnga taarserneqassasoq Naalakkersuisut siunnersuutigaat:


Naalakkersuisut ilinniagaqartunut, Namminersornerullutik Oqartussat aqqutigalugit Kalaallit Nunaata avataani Danmarkimilu ilinniagaqartussatut tiguneqartunut  qaammatikkuutaartumik ilinniarnermut tapiissutit qaffassinnaavaat, qaffaanissaq makkuninnga tunngavilersorneqarpat:


-                     Nunani allani oqartussaasunit piumasaqaatinik.


-                     Ilinniarfimmit pineqartumit piumasaqaatinik.


-                     Illoqarfimmi ilinniarfittut najukkami inuuniarnermi aningaasartuutit immikkut qaffasissuseqarpata.


-                     Ilinniarnermut tapiissutit nuunneqartarneranni immikkut aningaasartuuteqarpat.



Naalakkersuisut tamatuma saniatigut, ilinniarnermut tapiissutit ilinniarnernut immikkut aaqqissuunneqartunut atasumik atugassarititatigut allatigut tunniunneqartarnissaannik aalajangersaasinnaapput, tassunga ilanngullugit Kalaallit Nunaata avataani Danmarkimilu ilinniarnerit.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 150)



Kontumut pingaarnermut 40.14.15-imut Kultureqarnermut tunngassuteqartunut isumaqati-giissutitigut pisussaaffigalugit tapiissutit

Naalakkersuisut siunnersuutigaat:

Nr. 2.


Oqaasertaliussanut nassuiaatit nutaat ilanngunneqarput.

Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa. (Allannguutissatut siunnersut nr. 137)


Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq - Suliassaqarfik 64


Kontumut pingaarnermut 64.15.16-imut Nunalerinermut aningaasalersuinikkut tapersiisarneq

Naalakkersuisut siunnersuutigaat oqaasertaliussaq nutaaq una ilanngunneqassasoq:

Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaat piginnaatinneqarpoq Narsami savaaqqanik tunisassiornerup, tassunga ilanngullugu savaaqqanik toqoraanerup qulakkeerneqarnissaat pillugu suliniutinut attuumassutilinnut aningaasaqarnikkut atugassiissutinik ukiumi aningaasanut inatsiseqarfiusumi taassumalu kingorna aningaasartuutitigut sunniutilinnik qinnuteqaatinik akuersisinnaanissamut.


Nutaatut oqaasertaliussassap akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa.


(Allannguutissatut siunnersut nr. 138)



6.           Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutai                                                                               


Immikkoortut tulliini taaneqartut pillugit allannguutissatut siunnersuutinik Naalakkersuisut nassiussisimanngitsut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap paasivaa:


Konto pingaarneq 40.10.12 Efterskolimiinneq (kaammattuut nr. 11); Aappassaaneerinermi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaatigineqarpoq suliaq pingajussaaneerinissamut naliliiffigineqarumaartoq.


Konto pingaarneq 84.40.14 Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornerit (kaammattuut nr. 21)


Konto pingaarneq 40.14.09 Aviisit nuna tamakkerlugu saqqummersartut assartornermut aningaasartuutaannut nuusiorfiillu NCB-p akitsuusiineranut akiliutaannut matussutissatut tapiissutit (kaammattuut nr. 24).



Tassunga atatillugu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanemut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq arfininngornermi ulloq 6. december Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit isumasioqatigalugu ataatsimeeqatigineqarpoq.



Tamatuma kingunerisaanik allannguutissatut siunnersuutit tulliini taaneqartut saqqummiunnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit aalajangiunneqarpoq:



Konto pingaarneq 40.10.12 Efterskolimiinneq

Siumumit ilaasortaatitat Naalakkersuisut siunnersuutaat taperserpaat, soorlu aamma tamanna  Inuit Ataqatigiit ilaasortaatitaata siusinnerusukkut nalunaarutigigaa.



Tamatuma kingunerisaanik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Atassutip Demokraatillu ilaasortaatitaasa, allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussinissaq aalajangiuppaat. 2002-mi aningaasartuutinut naapertuuttunngorsinnaaqqullugit aningaasaliissutit 1.000.000 kr.-inik  6.865.000 kr.-inngortillugit qaffanneqarnissaat ikinnerussuteqartut siunnersuutigaat. Aningaasaliissutit ukiuni missingersuusiorfinni 2005-imi, 2006-imi 2007-imilu ukiuni tamani 1,0 mio. kr.-inik qaffanneqarnissaat aamma siunnersuutigineqarpoq. Allannguutissatut siunnersuut nr. 152 naapertorlugu aningaasartuutaanerussutit taakku amerlaqataannik ingerlatsinermut sillimatit ikilineqarnerisigut aningaasalersorneqarnissaat ikinnerussuteqartut siunnersuutigaat.



Ikinnerussuteqartunittaaq oqaasertat ataani allassimasut, Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaannit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ull. 08.12.2003-mi tiguneqartoq, innersuussutigineqassapput:



Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata 2004-mut aningaasanut inat-sisissatut siunnersuummut tunngatillugu ataatsimiititaliap apeqqutaanut Naalakkersuisut akissutitut allagaat misissuataarpaa.



Ataatsimiititaliaq tamanna tunngavigalugu aalajangerpoq konto pingaarneq 40.10.12-imi, efterskolimiinneq, aningaasaliissutit ikilileriffigineqarnerannut ataatsimiititaliap isumaanik Aningaasaqar-nerm­ut Ataatsimiititaliamut kiisalu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumut nalunaaruteqarniarluni.



Taamaammat ataatsimiititaliap tunngavissatut pigineqartut tunngavigalugit ikilileriniarneq isumaqatiginngikkaa ataatsimiititaliap erseqqissassavaa. Atuartut sorliit efterskolimiinnerminnik unitsitsisarnersut kiisalu efterskolimiinnerup suut tunngavigalugit unitsinneqartarnera misissorlugu aallartinneqaqqaartariaqartoq ataatsimiititaliap pisariaqartutut isigaa. Tassunga tunngasumi kisitsisitigut paasissutissanik erseqqissumik tunniussisoqartinnagu ikililerinissaq ataatsimiititaliap tapersersin­naanngilaa.



Atuartut efterskolimiinnissamut pitsaanerusumik piareersarneqartarnissaat kiisalu atuartut efterskoliinnermik nalaani tapersersorneqarnissaat pillugu iliuutsinik amerlanerusunik pitsaanerusunillu aallartitsisoqassasoq Ataatsimiititaliamittaaq kissaatigineqarpoq.



Ataatsimiititaliamittaaq 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut tunngatillugu ulloq 10. november 2003 ataatsimiititaliap allagai siulliit (J.nr. 01.35.01-131), tassanilu takuneqarsinaasutut konto pingaarneq 40.10.12-imut isummernini aalajangiusimagini, innersuussutigineqassapput.


Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Atassutip Demokraatillu ilaasortaatitaasa, siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa inassutigaat.



Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, Inuit Ataqatigiit Siumullu ilaasortaatitaasa, siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutigaat.


(Allannguutissatut siunnersuut nr. 151)



Konto pingaarneq 20.11.50 Ingerlatsinermut Sillimmatit

Allannguutissatut siunnersuut nr. 151 naapertorlugu kontomi pingaarnermi 40.10.12-imi, Efterskolimiinnermut tunngasumi, aningaasaliissutit taakku amerlaqataannik qaffanneqarnerat aningaasalersorsinnaajumallugu aningaasaliissutit 2004-mi ukiunilu missingersuusiorfinni 2005-imi, 2006-imi 2007-imilu ukiuni tamani 1,0 mio. kr.-inik ikilineqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Atassutip Demokraatillu ilaasortaatitaasa, siunnersutigaat.



Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Atassutip Demokraatillu ilaasortaatitaasa, siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa inassutigaat.



Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, Inuit Ataqatigiit Siumullu ilaasortaatitaasa, siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutigaat.


(Allannguutissatut siunnersuut nr. 152)



Kontomut pingaarnermut 84.40.14-mut, Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornermut tunngasumut, tunngatillugu immikkoortup tulliani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaasertaliussanut allannguutissatut siunnersuutaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit innersuussutigineqarpoq.



Konto pingaarneq 40.14.09 Aviisit nuna tamakkerlugu saqqummersartut assartornermut aningaasartuutaannut nuusiorfiillu NCB-p akitsuusiineranut akiliutaannut matussutissatut tapiissutit


Kontomi pingaarnermi matumani ukiumut 1.200.000 kr.-inik immikkoortitsisarnerup ingerlatiinnarneqarnissaanik kinguneqartumik aningaasaliissuteqarnissap akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuutigaa. Aningaasaliissutit 2003-mi tunngavigineqartut assingi tunngavigalugit aqunneqassapput aningaasaliissutillu nassiussuinermut tapiissutinut 600.000 kr.-it NCB-llu akitsuusiineranut akiliutinut matussutissatut tapiissutinut 600.000 kr.-it agguataarneqassallutik. 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani Inatsisartut tapersiinerat tunngavigalugu siunnersuut saqqummiunneqarpoq. Allannguutissatut siunnersuut nr. 154 naapertorlugu aningaasartuutaanerusut ingerlatsinermut sillimmatit taakku amerlaqataannik ikilisinneqarnerisugut aningaasalersorne-qarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuutigaa.



Kiisalu 2004-mi Inatsisartut ataatsimiinnerisa arlaanni tusagassiuutit pillugit nassuiaateqarto-qarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ujartorneqarpoq.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa.


(Allannguutissatut siunnersuut nr. 153)



Konto pingaarneq 20.11.50 Ingerlatsinermut sillimmatit


Allannguutissatut siunnersuutip nr. 153-ip kingunerisaanik aningaasartuutaanerusussat aningaasalersorneqarnissaat siunertaralugu kontomi pingaarnermi aningaasaliissutit 2004-mi 1.200.000 kr.-inik ukiunilu missingersuusiorfinni 2005-imi, 2006-imi 2007-imilu ukiuni tamani 1,2 mio. kr.-inik ikilineqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuutigaa.



Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa.


(Allannguutissatut siunnersuut nr. 154)



Tamatuma saniatigut ikinnerussuteqartut, tassaasut Atassutip Demokraatillu ilaasortaatitaat, kontomut pingaarnermut 84.40.13-imut, Ilimmarfimmut tunngasumik, allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussipput (allannguutissatut siunnersuut nr. 155). Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassaasut Siumup Inuit Ataqatigiillu ilaasortaatitaasa, siunnersuutip taassuma itigartitsissutigineqarnissaa inassutigaat.



Konto pingaarneq 84.40.13 Ilimmarfik

Kontomut pingaarnermut missingersuutinut ilanngussap aningaasartaqanngitsup akuersissutigineqarnissaa Atassummit Demokraatinillu ilaasortat siunnersuutigaat. Missingersuutinut ilanngussaq innersuussutigineqarpoq.



Siunnersuutikkut siunertarineqarpoq Ilimmarfimmik suliassap 2004-mi aallartinneqan-nginnissaa, inuiaqatigiilli kalaallit kingusinnerusukkut akissaqartitsilerpata suliassap tulleriiaa-rinermut ilanngunneqarnissaa siunertaralugu suliassaq unitsikkallarneqassasoq.


Pisariaqartitsinerilli, minnerunngitsumik atuarfeqarnermut tunngasuni, ikinnerussuteqartunit ima annertutigisutut nukiunneqartariaqartigisutullu isigineqarput kinguartitsinikkut aningaasat atugassiissutigineqarsinnaalersussat 150 – 200 mio. kr.-it, tassungalu ilanngullugit 35 mio. kr.-it sanaartornermut iluarsaanermullu aningaasaateqarfimmi uninngassuutigineqartut, atuarfeqarfinnik iluarsaanissamut atugassiissutigineqartariaqartutut ikinnerussuteqartunik isumaqarfigineqarlutik.


Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, tassaasut Atassutip Demokraatillu ilaasortaatitaasa, siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa inassutigaat.


Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassaasut Inuit Ataqatigiit Siumullu ilaasortaatitaasa, siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa inassutigaat.


(Allannguutissatut siunnersuut nr. 155)


Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaasertaliussanut allannguutissatut siunnersuutai


Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ima oqaasertaliussinissaq siunnersuutigaa:


Konto pingaarneq 84.40.14 Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornerit

Suliassamut aningaasalersuutissat pillugit Upernaviup kommuniata Naalakkersuisullu akornanni isumaqatigiinniarnerit naammassineqareernerisigut siunnersuummik inaarlugu suliarisamik saqqummiussisoqarpat Suliassamut aningaasaliissutinik amerlanerusunik, taamaalillunilu suliassaq nr. 160.53.011-imut, Upernavimmi illumut sammisassaqartisivimmut tunngasumut, Inatsisartut amerlanerusunik tapiissuteqarnissaannik, akuersissutiginninnissamik Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat piginnaatinneqarpoq.


(Allannguutissatut siunnersuut nr. 156)


Oqaasertaliussamut nassuiaat

Upernavimmi illumik sammisassaqartitsivimmik sanaartugassatut suliassaq Naalakkersuisuni ilaasortamik isumasioqateqarluni ataatsimeeqateqarnerni arlalinni Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaluuserineqarpoq.



Tassunga ilanngullugu ilaatigut paasissutissiissutigineqarpoq kommunip illumik sammisassaqartitsivimmik sanaartortitsineranut 2003-mi 2004-milu 6,0 mio. kr.-inik tapiissuteqartoqartoq, tassa katillugit 12,0 mio. kr.-it. Aningaasaqarnermut inatsit naapertorlugu katillugit 25,5 mio. kr.-inik suliassamut aningaasartuuteqarnissaq naatsorsuutigineqarpoq.



Suliassamut nassuiaat naapertorlugu aningaasaqarneq ima katitigaavoq:


Lokale- og Anlægsfondenimi taarsigassarsiat – 6,0 mio. kr.


Kommunip akileeqataassutai 7,5 mio. kr.


Landskarsimit tapiissutit 12,0 mio. kr.



Tapiissutit 29,1 mio. kr.-inngorlugit 3,6 mio. kr.-inik qaffanneqarnissaannik qinnuteqaat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumit ilisimaneqanngilaq. Qinnuteqaat taaneqartoq, kingullertut taaneqartumut Upernaviup kommuniata aamma Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisup 2003-p upernaavani ataatsimeeqatigiinneranni tunniunneqarsimanerarneqarpoq. Allaqatigiissutaasut taakku pillugit qanoq pisoqarsimanersoq pillugu matuma kingorna nassuiaammik tigusaqarnissani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kissaatigaa.



Aningaasartuutaanerussutissat qanoq agguataarneqarnissaannik siunnersuummik kiisalu Suliassamut aningaasaliissutit iluarsisat aalajangersarneqarnerannik imaqartumik aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaammik 2004-mi februar-martsimi saqqummiussisoqarsin-naaqqullugu illumut sammisassaqartitsivimmut aningaasalersuinissamut tunngasut Naalak-kersuisunit qulaajaavigineqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tunngavissaatippaa.



Suliassamut aningaasartuuteqarnerussutissat 2005-imi kingusinnerusukkulluunniit aningaasartuutigineqarnissaat naatsorsuutigineqarsinnaammat, taanna Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit aalajangersimasumik akuersissutigineqarsinnaanngilaq, oqaasertaliussalli Suliassamut aningaasaliissutit amerlineqarnissaannik akuersissutiginninnissamik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut piginnaatitsipput, tamatumalu kingorna aningaasanut inatsit nutaaq utaqqeqqaarnagu suliassaq aallartinneqarsinnaassaaq.


8.                   Inatsisartut Suleriaaseq pillugu Ataatsimiititaliaata allannguutissatut siunnersuuta


Aningaasarsiaqartitsinermik inatsisip allanngortinneqarnissaanik siunnersuutip (UKA 2003/139) kingunerisaanik allannguutissatut siunnersuutit marluk, nr. 151 aamma 152, Inatsisartut Suleriaaseq pillugu Ataatsimiititaliaannit tiguneqarput.


Konto pingarneq 01.10.10 Inatsisartut

Aningaasaliissutit 2004-mi 3.567.000 kr.-inik ukiunilu missingersuusiorfinni 2005-imi, 2006-imi 2007-imulu ukiuni tamani 3,6 mio. kr.-inik qaffanneqarnissaat Inatsisartut Suleriaaseq pillugu Ataatsimiititaliaata siunnersuutigaa. Aningaasartuuteqarnerussutissat aningaasarsiaqartitsinermut inatsit pillugu siunnersuutip, aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqanngin-nerani Inatsisartunit inaarlugu suliarineqartussatut naatsorsuutigineqartup, malitsigai. Taamaalilluni siunnersuummik saqqummiussinermi aningaasarsiaqartitsinermut inatsisip Inatsisartunit akuersis-sutigineqarnissaa tunngavissaatinneqarpoq.


(Allannguutissatut siunnersuut nr. 157)



9.                   Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutai                  


Kaammattuut nr. 25


Isumaliutissiissummi immikkoortoq 3.4 naapertorlugu kommunit SULIAQ-imit suliniutigineqartumut aamma peqataalersinnaaqqullugit Naalakkersuisut iliuusissanik pisariaqartunik suliniutiginninnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutigaa.


Kaammattuut nr. 26


Meeqqat atuarfiannut tunngasuni nutaanik sanaartornissamut iluarsaanissanullu 2004-mi 2005-imilu amerlanerusunik aningaasaliinissaq Naalakkersuisunit anguniarneqassasoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutigaa; matumani immikkut eqqarsaatigineqarput aningaasat, ilaatigut suliassanik sanaartornermut iluarsaanermullu aningaasaateqarfimmiittuni taamaatitsineq pissutigalugu, aningaasanut inatsimmut utertinneqartussatut qinnutigineqartut.



10.         Allannguutissatut siunnersuutit aningaasatigut kinguneqaatissaat                                 


Naalakkersuisut 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaata Inatsisartunit pingajussaaneerneqarnerani allannguutissatut siunnersuutinut Aningaasaqarnermut Ataatsimii-titaliap inassuteqaataasa ataatsimut kingunerissavaat Ingerlatsinermut, Sanaartornermut Taarsigassarsitsinermullu sinneqartoorutissatut, IST-ip inernerisassaatut, missingersuutigineqartut allanngoratik 2004-mi –10.719.000 kr.-iunissaat (sinneqartoorutit).


Matumani ilanngunneqanngillat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut inassuteqaataat kiisalu Inatsisartut Suleriaaseq pillugu Ataatsimiititaliaannit siunnersuut; siunnersuutip kingullertut taaneqartup, Inatsisartut Suleriaasiat naapertorlugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami suliarineqanngitsup, IST-ip 2004-mi inernerisassaata 3.567.000 kr.-inik ajorseriarnerat kingunerissavaa, tamatumalu kingorna siunnersuut akuersissutigineqassappat IST-ip 2004-mi inernerisassaa –7.152.000 kr.-iussaaq (sinneqartoorutit).


Ukiuni missingersuusiorfinni IST-mi sinneqartoorutissat 3,6 mio. kr.-inik ukiumut ikilineqarpata imaapput:


-48,6 mio. kr.


–67,6 mio. kr


–55,6 mio. kr.



Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai


Allannguutissatut siunnersuutit 111-imiit 150-imut Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.


Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq allannguutissatut siunnersuutinik pingasunik nr. 153-imik, 154-imik aamma 156-imik saqqummiussivoq inassutigalugulu taakku akuersissutigineqassasut.


Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Atassutip Demokraatillu ilaasortaatitaat allannguutissatut siunnersuutinik pingasunik nr. 151-imik, 152-imik aamma 155-imik saqqummiussipput inassutigalugulu taakku akuersissutigineqassasut. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Inuit Ataqatigiit Siumullu ilaasortaatitaasa siunnersuutit taakku pingasut itigartitsissutigineqarnissaat inassutigaat.


Kiisalu Inatsisartut Suleriaaseq pillugu Ataatsimiititaliaata allannguutissatut siunnersuut nr. 157 saqqummiuppaa. Siunnersuut taanna inassuteqaatitaqanngitsumik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit saqqummiunneqarpoq.


Allannguutissatut siunnersuutitut pingajussaaneerinissamut saqqummiunneqartut Inatsisartunit taasissutigineqareerpata inatsisissatut siunnersuutip tamarmiusup iluseriligassamisut iluseqartup akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa.






Ole Thorleifsen


siulittaasoq (Siumut)

Ane Hansen (Inuit Ataqa-tigiit)

Isak Davidsen (Siumut)

Augusta Salling (Atassut)

Per Skaaning (Demokraatit)

 


  Ulloq 18.11.2003 aallarnerfigalugu peqataasoq