2. december 2003                                                                                                             EM 2003/152<.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>

 

 

Forslag til Finanslov 2004

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender

 

 

Svarnotat

2. Behandling

 

 

Svarnotat

 

Jeg vil hermed på Landsstyrets vegne takke Finansudvalget for fremlæggelse af betænkning til 2. behandlingen af Forslag til Finanslov for 2004.

 

Jeg vil samtidig kvittere for den brede opbakning der her i Landstingssalen blev udtrykt til Landsstyrets finanslovsforslag under 1. behandlingen. Denne enighed om kursen for finanspolitikken lover godt, både for samarbejdet i 2004, men i lige så høj grad for den indsats vi skal yde for at møde de store udfordringer, vi står overfor i årene derefter. Med finanslovsforslaget for 2004 har Landsstyret ønsket at sikre, at vi skaber et solidt grundlag for at kunne diskutere spørgsmålene om selvbærende økonomi og omlægninger i samfundet. Men finanslovsforslaget 2004 er kun starten på en lang række af væsentlige beslutninger, som vi her i Landstingssalen skal have modet til at træffe, hvis vi ønsker reelle ændringer i de nuværende samfundsstrukturer og den økonomiske situation.

 

Grundlaget fremover

På denne efterårssamling har vi debatteret og skal fortsat debattere emner, som uden tvivl kommer til at få stor indflydelse på udviklingen i vores samfund. Det drejer sig primært om selvstyrekommissionens betænkning, benchmarkingudvalgets rapport og det fælles erhvervsudvalgs rapport.

 

Den økonomiske situation har dog stor betydning for, hvilke muligheder vi har for at gennemføre udvalgene og kommissionens tanker og forslag.

 

Vi befinder os i en situation, hvor vi specielt i 2005-2007 må konstatere, at vi har faldende indtægter. Samtidig er flere af indtægterne behæftet med en del usikkerhed. Denne udvikling er vi nødt til at indrette vores udgiftspolitik efter for ikke at ende i en situation, hvor indtægterne ikke kan betale udgifterne. Når vi oven i købet skal have skabt et investeringsråderum til initiativerne på baggrund af debatten om selvstyrekommissionens betænkning, benchmarkingudvalgets rapport og det fælles erhvervsudvalgs rapport, er vi nødsaget til at foretage en række omprioriteringer også i de kommende finanslove.

 

Med baggrund i dette ser landsstyret en række emner, som alle er væsentlige elementer i en økonomisk politik. Jeg skal her kort nævne de væsentligste.

 

Der er behov for at forbedre overblikket over udviklingen i samfundsøkonomien. Landsstyret vil opprioritere indsatsen på dette område for at have det bedst mulige grundlag for at tilrettelægge den økonomiske politik.

I øjeblikket forhandles der om bloktilskuddet fra staten for 2005 og frem. Bloktilskudsaftalen forventes at falde på plads i marts 2004. Statens bloktilskud har væsentlig indvirkning på samfundsøkonomien.

 

Der er brug for investeringer og omlægninger, der giver nuværende og nye erhverv mulighed for at udvikle og forny sig. Vi har ligesom ethvert andet land brug for en sund privat sektor, der kan skabe arbejdspladser og indtægter til samfundet.

 

For at forsyne arbejdsmarkedet med kvalificeret arbejdskraft, finder landsstyret at der er behov for udbygning af uddannelsessektoren. Uddannelse er uden tvivl en hjørnesten i et moderne selvbærende samfund.

 

Landsstyret ønsker at tage fordelingspolitikken op til revision. Vi skal have undersøgt om omfordelingen i samfundet er hensigtsmæssig eller om der er brug for at foretage justeringer i vores fordelingspolitik. I forlængelse heraf ser landsstyret et muligt behov for at udarbejde en skattereform. En skattereform skal indrettes sådan at den understøtter eventuelle ændringer i omfordelingen i samfundet, samtidig med at der skabes rimelige vilkår for alle grupper i befolkningen. Vi skal huske Selvstyrekommissionens anbefaling om, at alle skal bidrage til samfundsøkonomien.

 

At fordelingspolitikken er central for Landsstyret, fremgår tydeligt af landsstyrets koalitionsaftale. I forbindelse med forelæggelsesnotat til Benchmarkingudvalgets rapport af 27. marts 2003 fremlagde landsstyret en række overvejelser omkring en skatte- og afgiftsreform. Landstyrets overvejer ændringer i skatte- og afgiftsstrukturen, der sammen med en revision af strukturen i de sociale ydelser og i ensprissystemet, skal indgå i arbejdet med fordelingspolitikken.

 

Landsstyret vil i den politisk-økonomiske beretning for 2004 behandle blandt andet ovennævnte emner. I den politisk-økonomiske beretning for 2004 vil landsstyret fremlægge forslag til en sammenhængende langsigtet økonomisk politik, der bygger videre på prioriteringerne i finanslovsforslaget for 2004. Landsstyret ønsker at skabe et fast grundlag for den økonomiske udvikling og give muligheder for at diskutere blandt andet økonomisk selvbærenhed på et realistisk grundlag.

 

Landsstyrets ændringsforslag

Landstyret har fremlagt 96 ændringsforslag til bevillinger og 12 ændringsforslag til tekstanmærkninger. Landstingets Finansudvalg indstiller alle landsstyrets ændringsforslag til godkendelse.

 

Landsstyret noterer endvidere med glæde, at Landstingets Finansudvalg bakker op om landsstyrets linie i finanslovforslaget, og at der derfor er fuld enighed om behovet for en effektiv økonomistyring, behovet for at investere i uddannelse og erhvervsudvikling og behovet for at sætte de offentlige udgifter ned, specielt på det administrative område. Landsstyret tager Landstingets Finansudvalgs udmeldinger som udtryk for opbakning til at fortsætte landsstyrets kurs også i de kommende finanslove.

 

Landsstyret takker Landstingets Finansudvalg for udvalgets henstillinger i betænkningen til 2. behandling af finanslovsforslaget. En række af henstillingerne gælder forhold i fremtidige finanslove og andre initiativer, og de vil naturligvis indgå i landsstyrets fremtidige arbejde med finanslovsforslaget for 2005 og på andre områder.

 

Andre henstillinger har betydning for finanslovsforslaget for 2004 og jeg skal her fremlægge landsstyrets synspunkter på disse henstillinger.

 

Landsstyret vil til 3. behandlingen fremsætte et ændringsforslag på anlæg og renovering på

skoleområdet, der fastsætter rækkefølgen af renovering og anlæg af skoler udfra en sektorplan. Sektorplanen viser samtlige foreslåede projekter på skoleområdet. Landstyret vurderer i sektorplanen, at der er behov for at investere over 1 milliard kroner i de næste mange år. Bevillingen til skoleområdet foreslås gradvist øget til niveauet 100 millioner kroner om året frem til 2007.

 

Landsstyret imødeser Landstingets Finansudvalgs udmelding på efterskoleområdet frem mod 3. behandlingen af finanslovsforslaget.

 

Landsstyret vil til 3. behandlingen af finanslovsforslaget fremsætte et ændringsforslag der udtager bevilling til drift af Paamiut Lufthavn af Mittarfeqarfiits samlede bevilling.

 

Landsstyret er principielt enige med Landstingets Finansudvalg i henstilling nummer 18 om udmøntning af anlægsbevillinger på konkrete projekter. Landsstyret vil søge at udmønte bevillingerne i takt med, at de relevante projekteringer bliver færdige. Landstyret er på den baggrund glad for at Landstingets Finansudvalg har valgt at indstille ændringsforslag nummer 97 til godkendelse. Denne nye tekstanmærkning vil give forbedret mulighed for, at landsstyret med Landstingets Finansudvalgs godkendelse løbende kan igangsætte projekter fra puljebevillinger, når der foreligger projektforslag. Dermed bliver bevillingsprocessen for anlægsprojekter mere smidig og effektiv.

 

Landstingets Finansudvalg henstiller, at der optages en forhøjelse af bevillingen til et aktivitetshusprojekt i Upernavik, og at der optages en bevilling til tilskud til grønlandske aviser og NCB afgifter. Landsstyret er naturligvis indstillet på at overveje disse ændringsforslag frem mod 3. behandlingen. Men jeg skal anmode Landstingets Finansudvalg om at komme med yderligere oplysninger om baggrunden for henstillingerne, for at give et mere uddybende grundlag at vurdere henstillingerne på, herunder også byrdefordelingen mellem Hjemmestyret og kommunen i aktivitetshusprojektet og Finansudvalgets forslag til finansiering af disse nye bevillinger.

 

Landsstyret vil i forbindelse med 3. behandlingen fremlægge en række ændringsforslag og jeg skal her kort præsentere dem.

 

Landsstyret foreslår at der afsættes bevilling til at yde støtte til kulturelle aktiviteter i Nordatlantens Brygge. Det er en forudsætning for udmøntning af bevillingen, at de kulturelle aktiviteter opnår ligelig støtte fra Grønland, Island, Færøerne og Danmark.

 

Landsstyret foreslår at den nettostyrede virksomhed Amutsiviit, Grønlands Værfter der er under afvikling fortsættes i 2004, dog uden bevilling. Den nettostyrede virksomhed har stadigvæk enkelte uafsluttede sager og der er behov for at fortsætte afviklingen i 2004.

 

Landsstyret foreslår at der optages en tekstanmærkning, der giver Landstingets Finansudvalg en bemyndigelse til at prioritere bevillinger i og udover finansåret som følge af, at landsstyret sammen med Neqi A/S og fåreholderne skal arbejde på en samlet plan for erhvervet, herunder en rentabel drift af slagteriet i Narsaq. Landsstyret forventer, at der i starten af 2004 kan blive behov for at søge en tillægsbevilling og indgå forpligtigelser, der rækker ud over finansåret 2004. Forbrugerne vil gerne spise grønlandske lam, og fåreholderne vil gerne producere lam. Derfor vil landsstyret gerne give rammerne for, at fåreholdernes lam kan blive slagtet og nå frem til forbrugerne. Men landsstyret vil kræve, at fåreholderne og Neqi A/S forpligtiger sig til at finde en fælles løsning, der gør at slagteriet kan fungere økonomisk rentabelt. En forpligtigelse der ikke alene vil komme Neqi A/S til gode, men også vil være til gavn for fåreholderne, der har en interesse i, at der et slagteri i Sydgrønland.

 

Landsstyret foreslår ændringer til bemærkningerne til tekstanmærkningen til aftalebundne tilskud til kulturområdet, som følge af at Grønlands Hjemmestyret den 27. november 2003 har indgået en aftale med Islands regering og Færøernes Landsstyre om en Vestnordisk samarbejdsaftale om kultur, uddannelse, forskning og fritid. Aftalen er indgået under forudsætning af de bevilgende myndigheders efterfølgende godkendelse.

 

Som følge af Landstingets vedtagelse af ændring i landstingsforordning om søtransport af gods til, fra og i Grønland bliver tekstanmærkningen til ensfragtafgift overflødig og landsstyret foreslår at denne udgår.

 

I forlængelse af behandlingen af rejeafgiften i Landstinget vil landsstyret fremsætte et ændringsforslag til finanslovsforslaget.

 

I forlængelse af ændringen i lov om Landstinget og landstyret vil landsstyret fremsætte et ændringsforslag, som følge af udvidelsen af landsstyret med Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer.

 

Som følge af nye indgåede overenskomster vil landsstyret søge en budgetneutral udmøntning af midler fra reserven til overenskomstrelaterede udgifter og reserven til merudgifter på det kommunale område samt driftsreserven.

 

Landsstyret vil fremsætte et ændringsforslag om at øge en bevilling til bygdekonsultationer, da licitationerne er blevet dyrere end forudsat.

 

Landstyret vil fremsætte ændringsforslag, der nedsætter driftsbevillingen til Ilimmarfik i 2006 og 2007, da det ikke anses for realistisk at opnå en aktivitetsudvidelse før fra 2008.

 

Derudover vil landsstyret også fremsætte enkelte mere teknisk betonede ændringsforslag, der vedrører elevindkvarteringen og Grønlands andel af overskuddet fra Dansk Tipstjeneste.

 

Overskudsmålet

Der blev under 1. behandlingen af finanslovsforslaget 2004 udtrykt opbakning til Landsstyrets finanspolitiske linje og dermed også overskudsmålet. Landsstyrets har fastholdt overskudsmålet i ændringsforslagene til 2. behandlingen og vil i ændringsforslagene til 3. behandlingen også fastholde overskudsmålet

 

Afslutning

Landsstyret vil i de kommende år fortsætte den kurs der er lagt op til i finanslovsforslaget 2004. Der skal skabes råderum til de investeringer vi er nødt til at foretage i erhvervsudvikling og uddannelse. Uden disse investeringer bliver det vanskeligt at skabe øget vækst og udvikling i samfundet. Samtidig skal vi fastlægge en langsigtet økonomisk politik, der på et realistisk grundlag giver os mulighed for at diskutere økonomisk selvbærenhed og selvstyre.

 

Med 1. behandlingen og Landstingets Finansudvalgs betænkning synes der at være enighed om kursen i årene fremover.

 

Med disse ord er det mit ønske, at vi kan få en god, fremtidsorienteret debat i Landstinget. Jeg ønsker endvidere Landstingets Finansudvalg god arbejdslyst frem mod 3. behandlingen af finanslovsforslaget.

2. december 2003 UKA 2003/152<.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>

 

 

2004-mut aningaasat inatsisissaannut siunnersuut

Aningaasanut Nunanullu allanut tunngasunut naalakkersuisoq

 

 

Akissuteqaat

Aappassaaneernera

 

 

Akissuteqaat

 

Matumuuna Aningaasaqarnermut ataatsimiititaq 2004-mut aningaasat inatsisissaata aappassaa­neerneranut isumaliutissiissummik saqqummiussineranut qutsaviginiarpara.

 

Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut aningaasat inatsisissaattut siunnersuutaata siullermeerlu­gu Inatsisartut ataatsimiittarfianni maani oqallisigineqarneranit atitunerusumik tapersiineq qutsatigaara. Aningaasaqarnikkut politikkimi sammivissaq pillugu taamatut isumaqatigiissuteqarneq  neriulluarnartuuvoq 2004-mi suleqatigiinnerinnamut tunngatinnagu, aammali taamaaqataanik eqqarsaatigalugit ukiuni aggersuni ilungersuutissat nalaattarumakkagut pillugit annertuumik suliniuteqarnissarput. 2004-mut Naalakkersuisut aningaasat inatsisissaannut siun-nersuuteqarner­minni kissaatigisimavaat qulakkeerumallugu imminut napatissinnaasumik aningaasaqarnissarput inuiaqatigiinnilu allanngortiterinissat oqallisigineqarnissaannut patajaatsumik tunngavissaqarnissar­put. Kisiannili 2004-mut aningaasat inatsisissaannut siunnersuut aallaqqaataannaavoq aalajangigas­sanut pingaarutillinut arlalinnut Inatsisartut ataatimiittarfianni maani sapiissuseqarluta aalajangiiffigisariakatsinnut, inuiaqatigiit maannakkut aaqqissugaanerat aningaa-satigullu pissutsit ilumoorluta allanngortikkumavikkutsigit.

 

Siunissami tunngavissaq

Maannakkut ukiakkut ataasimiinnitsinni oqaluuseriuassallugillu apeqqutit qularnanngitsumik inuiaqatigiittut ineriartornitsinnut annertuumik sunniuteqartussaasut. Tamatumani pineqarnerupput Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat, bencmarkingudvalgip nalunaarutaa aamma inuutissarsiornermut ataatsimiititap peqatigiilluni nalunaarutaa.

 

Kisannili ataatsimiititat Isumalioqatigiissitallu eqqarsaataasa siunnersuutaasalu pivusunngortinnis­saannut pingaarutilerujussuuvoq aningaasatigut qanoq inissisimanersugut.

 

Maannakkut imatut inissisimavugut takusariaqarlutigu 2005-2007-imi isertitagut ikiliartussasut. Tamatuma peqatigisaanik isertitassat arlallit nalorninaateqarput.  Taamatut ineriartorneq akissaajaatinut politikkitsinni naleqqussarfigisariaqarparput imaaliumata isertitat akissaajaatinut matussutaasinnaajunnaartut. Tamatuma qaavatigut Namminersornerlu pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaata, benchmarlingudvalgip nalunaarutaata inuutissarsiorneq pillugu ataatsimiititap peqatigiilluni nalunaarutaata oqallisigineqarnerat tunngavigalugit aningaasat inatsisaanni aggersunissaaq arlalinnik allanngortiterisariaqarpugut.

 

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut sammisassat arlallit aningaasaqarnikkut politikkimi pingaaruteqarluartut takusinnaavaat. Pingaarnerit naatsumik taatsiassavakka.

 

Inuiaqatigiit aningaasaqarnerat tamakkiisumik takulluarneqarnerulersariaqarpoq. Naalakkersuisut tamatumani suliniarneq sakkortusarniarpaat aningaasaqarnikkut politikkip pilersaarusiornissaanut pitsaanerpaamik tunngavissaqarumallutik

Maannarpiaq Naalagaaffiup 2005-imut ukiunullu tulliuttunut tapiisssutissai isumaqatigiinniu-tigine­qarput. Naatsorsuutigineqarpoq ataatsimut tapiissutissat marts 2004-mi naammassineqarumaartut. Naalagaaffiup tapiissutai inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut sunniutilerujussuupput.

 

Aningaasaliisoqarlunilu allanngortiterisoqartariaqarpoq inuutissarsiutit pioreersut nutaallu ineriartornissamut nutarternissamullu periarfissikkumallugit. Nunatut allatulli pisariaqartipparput namminersortut ingerlalluarsinnaanissaat suliffissanik inuiaqatigiinnullu isertitsisinnaasumik.

 

Suliffeqarnermi piginnaaneqarluartunik sulisoqarnissaq angujumallugu Naalakkersuisut isumaqarput ilinniartitaaneq inerisaqqittariaqartoq. Qularnanngilarmi ilinniaritaaneq inuianni nutaaliaasuni imminut napatittuni pingaarluinnartuusoq.

 

Agguaasarnermut politikki Naalakkersuisut nutaterumavaat. Misissortariaqarparput inuiaqatigiinni agguaanerup allanngortiternera naapertuuttuunersoq imaluunniit agguaasarnikkut politikkerput iluarsiissuteartariaqarnersoq. Tamatuma malitsigisaatut Naalakkersuisut takusinnaavaat akileraarutitigut nutarterinissaq pisariaqarsinnaasoq. Akileraartarnerup nutarternera aaqqissuuttari­aqarpoq inuiaqatigiinni agguaasarnerup allanngortinneqarsinnaaneranut ikorfartuutaasinnaanngor­lu, tamatumalu peqatigisaanik innuttaasut tamarmik naammaginartumik atugaqarnissaat pilersikkumallugu. Eqqaamassavarput Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inassutigim­massuk kikkut tamarmik inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut ikorfartuissasut.

 

Agguaasarnikkut politikkip Naalakkersuisunit qanoq pingaartinneqartiginera Naalakkersuisut naalakkersuisoqatigiikkumallutik isumaqatigiissutaanni ersarissumik takuneqarsinnaavoq. Bench-markudvalgip 27. marts 2003-mi nalunaarutaata saqqummiunneqarneranut atatillugu allakkiami Naalakkersuisut akileraartarnerup akitsuusersuinerullu nutarternissaat pillugit eqqarsaatinik arlalinnik saqqummiussaqarput. Naalakkersuisut akileraartarnerup akitsuusiisarnerul­lu aaqqissugaanerata allannguutissaannik eqqarsaataat, inuttut atukkatigut pisartakkat assigiimmillu akeqartitsinerup nutarternissaannut ilanngullu agguaasarnikkut politikkip suliarineqarnerani ilaasussaapput.

 

Naalakkersuisut 2004-mi politikki aningaasaqarnerlu pillugit nalunaarusiaminni sammisassat taaneqartut ilanngukkumaarpaat. 2004-mut politikki aningaasaqarnerlu pillugit nalunaarummi aningaasaqarnikkut ataqatigiissumik ungasinnerusoq isigalugu siunnersuummik saqqummiussiniar­put 2004-mut aningaasat inatsissaannut siunnersuummi tulleriiaarinerit sanarfeqqillugit. Naalakkersuisut aningaasatigut ineriartorneq aalajaatsumik tunngavissikkusumavaat ilaatigullu aningaaqarnikkut imminut napatissinnaanerup piviusunik tunngaveqartumik oqallisigineqarnissaa periarfissikkumallugu.

 

Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat

Naalakkersuisut saqqummiussimavaat aningaasaliisstuissatut siunnersuutinut allannguutissat 96-it oqaasertaliussanullu siunnersuutinut allannguutissat aqqaneq marluk. Inatsisartut Aningaasaqarner­mut ataatsimiititap inassutigaa Nalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat tamarmik akuerineqassasut.

 

Naalakkersuisuttaaq nuannaajallaatigalugu malugaat Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsi-miiti­taata Naalakkersuisut aningaasat inatsisissaattut siunnersuummi sammivigisaat taperseraat, taamattumillu tamanit isumaqatigiissutigineqartoq aningaasaqarneq pitsaasumik aqunneqartariaqar­toq, ilinnniartitaanermut inuutissarsiutillu ineriartortinnerannut aningaasaliisoqartariaqartoq pisortalu akissaajaataat ikilisariaqartut, pingaartumik allaffissornermut tunngatillugu. Naalakkersui­sut imatut paasivaat Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaata Naalakkersuisut sammivimminnik attassiinnarnissaat taperseraat aamma ukiuni aggersuni aningaasat inatsisissaanni.

 

Naalakkersuisut aningaasat inatsisissaata aappassaaneernissaanut Inatsisartut Aningaasa-qarnermut Ataatsimiititaata inassutai qujassutigaat. Inassuteqaatit ilai aningaasanut inatsisissaannut aggersunut suliniutissanullu allanut tunngapput, soorunamilu Naalakkersuisut aningaasat pillugit 2005-imut inatsisissatut suliarineqarneranni allatigullu ilaassapput.

 

Inassutit allat 2004-mut aningaasat inatsisissaattut siunnersuummut tunngapput maannalu inassuteqaatit taakkua pillugit Naalakkersuisut qanoq isumaqarnerat saqqummiutissavara.

 

Naalakkersuisut pingajussaannerinissamut saqqummiunniarpaat atuarfeqarnermi sanaartugassanut nutartigassanullu allannguutissatut siunnersuut, immikkoortoqarfinnut pilersaarut aallaavigalugu nutarterinissat sanaartornissallu tulleriiaarneqarnissaannut aalajangersuutaasoq. Immikkortoqarfin­ni pilersaarumnmi atuarfeqarnermut pilersaarutit tamarmik ilaatinneqarput. Naalakkersuisut isumaqarput immikkoortoqarfinni pilersaarummi ukiuni aggersuni amerlasuuni 1 miiliard koruunit sinnerlugit aningaasaliissutigisariaqassasut.  Siunnersuutigineqarpoq atuarfeqarnikkut pilersaarum­mut aningaasaliissutit amerliartuaartinneqassasut 2007-p tungaanut ukiumut 100 mio. kruuniulersillugit.

 

Naalakkersuisut utaqqivaat Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaata aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneernissaanut efterskolit pillugit oqaaseqarnissaa.

 

Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneernissaanut Paamiuni Mittarfiup ingerlannissaanut aningaasaliissutit allannguutissatut siunnersuuteqarniarput Mittarfeqarfinnut aningaasaliissutinit tamakkiisunit peerneqarnissaat anguniarlugu.

 

Naalakkersuisut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaata inassuteqaataa nummer 18 tunngaviatigut isumaqatigaat pilersaarutinut aalajangersimasunut tunngatillugu. Naalakkersuisut aningaasaliissutit pivusunngortinniarumaarpaat pilersaarutit tulliuttut inertarnerat ilutigalugu. Tamanna tunnngavigalugu Naalakkersuisut nuannaarutigaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiiti-tap inassutigimmagu allannguutissatut siunnersuut 97 akuereqqullugu. Taamatut nutaamik oqaasertaliornikkut Naalakkersuisut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimmititap akuersineratigut periarfissaqalissapput pilersaarutit saqqummertarnerat ilutigalugu pilersaarutit akuerisarnissaannut. Tamatumuunakkut sanaartugassanut pilersaarutinut aningaasaleeriaaseq eqaannerulerlunilu pitsaanerulissaaq.

 

Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaata inassutigaa Upernavimmi illumut ingerlatsivimmut  pilersaarummut aningaasaliissutit qaffanneqassasut, aammalu kalaallit aviisiinut NCB-imilu akitsuutinut tapiissuteqartoqassasoq. Naalakkersuisut soorunami allannguutissatut siunnersuutit tamakkua pingajussaarinnissamut eqqarsaatigissavaat. Kisiannili Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaat qinnuigissavara inassuteqaatit tunngavii pillugit sukumiinerusumik paasissutissee­qullugit, inassuteqaatit sukumiinerusumik tunngavissaqartikkumallugit, tamatumani ilanngullugu illumut ingerlatsivimmut tunngatillugu Namminersornerullutik Oqartussat komunillu nammagassa­tigut agguaqatigiinissaat Aningaasaqarnermullu ataatsimiititap aningaasaliissutissanut tamakkunnga qanoq aningaasalersuinissamik siunnersuutai.

 

Naalakkersuisut pingajussaaneerinissamut tunngatillugu allannguutissanik arlalinnik saqqummiussi­niarput naatsumillu saqqummiutissavakka.

 

Naalakkersuisut siunnersuutigaat Nordatlantens Bryggimi kulturikkut ingeralatanut aningaasaliiso­qassasoq. Aningaasaliissutit pivisunngortinnissaannut tunngaviuvoq kulturikkut ingerlatat Kalaallit nunaannit, Islandimit, Savalimmiunit Danmarkimillu naligiimmik tapiiffgineqartartussaanerat.

 

Naalakkersuisut siunnersuutigaat suliffeqarfik pisortanit aqunneqartoq Amutsiviit, Grønlands Værfter, atorunnaariartoraluartoq 2004-mi ingerlaqqissasoq aningaasaliivigineqarani. Suliffeqarfik pisortanit aqunneqartoq suliassanik inerneqanngitsunik arlalinnik peqarpoq taamaattumillu atorunnaartariaqarnera 2004-mi ingerlateeqinneqartariaqassaaq.

 

Naalakkersuisut siunnersuutigaat oqaaseqaatiliortoqassasoq Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaat aningaasat ukiuanni taannalu sinnerlugu pingaarnersiuisinnaanngortillugu, tassami Naalakkersuisut Neqi A/S Savaatillillu kattuffiat peqatigalugit ataatsimoortumik inuussutissarsiut pilersaarsuior-figiniarmassuk, tamatumani ilanngullugu Narsami toqoraaviup akilersinnaasumik ingerlanissaa. Naalakkersuisut naatsorsuutigaat 2004-p aallartilaarnerani ilassummik aningaasalin­nissaq qinnutigineqartariaqalissasoq aningaasat ukiuat 2004 akimorlugu pisussaaffiliisumik. Atuisartut kalaallit savaaraat neriumavaat savaatillillu savaaqqanik nioqqutissiorusupput. Taamaattumik Naalakkersuisut tunngavilerusuppaat savaatillit savaaraataasa toqorarneqartarnissaat atuisartunullu annguttarnissaat. Naalakkersuisulli piumasarissavaat savaatillit Neqi A/S-ilu imminnut pisussaatissasut peqatigiillutik aaqqinissamik toqoraavik akilersinnaasumik ingerlasin­naanngortillugu. Pisussaaffik Neqi A/S-iinnarmut iluaqutaanani aamma savaatilinnut iluaqutaasussaq soqutigisarimmassummi kujataani toqoraaveqarnissaa.

 

Naalakkersuisut siunnersuutigaat kultureqarnermut tunngasuni isumaqatigiissuteqarnikkut tapiissutit pituttorsimasut oqaasertaasa allanngortinneqarnissaat, 27. november 2003-mi Islandimi Savalimmiunilu Naalakkersuisunik Nunani Avannerlerni Killerni kulturikkut, ilinniartitaanikkut, ilisimatusarnikkut sunngiffimmullu tunngasunik  isumaqatigiissuteqarsimanerup kingunerisaanik.

Isumaqatigiissuteqarnermi aallaaviuvoq nunat pineqartut aningaasaliissutissaminnik akuersissuteqarnissaat.

 

Kalaallit Nunaanni namminermi Kalaallit Nunaanillu nioqqutissanik assartuinermut Inatsisartut peqqussutissaat Inatsisartunit akuerineqareermat assigiimik akeqartitsinissamik oqaasertaliussat pisariaqarunnaarmata Naalakkersuisut siunnersuutigaat taasuma peerneqarnissaa.

 

Raajanut akitsuutit Inatsisartuni suliarineqarnerata nangissutaatut Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissatut siunnersuumut allannguutissa­mik siunnersuuteqarniarput.

 

Inatsisartunut Naalakkersuisunullu inatsisit allanngortinnerisa kingunerisaanik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuuteqarniarput Naalakkersuisoqarfiit Namminersorneq, Inatsiseqarneq Aattitassanullu tunngasunut Naalakkersuisoqarfimmik ilaneqarnerisa kingunerisaanik.

 

Isumaqatigiissutit nutaat kingunerisaannik Naalakkersuisut immikkut aningaasartuutaanngitsumik qinnutiginiarpaat isumaqatigiissutinut tunngatillugu sillimatinit, kommuunini aningaasartuutaanerusussanut sillimmatinit ingerlatsinermullu sillimmatinit  immikkut aningaasartuutaanngitsu­mik aningaasaliinissaq.

 

Naalakkersuisut nunaqarfinni nakorsiartarfinnut aningaasaliissutit qaffanissaat siunnersuutiginiarpaat suliarinnittussarsiuussinerit naatsorsuutigineqartumit akisunerulersimammata.

 

Naalakkersuisut allannguutissamik siunnersuuteqarniarput Ilimmarfiup ingerlanneqarneranut akissaajaatissat 2006-imi 2007-imilu appartillugit, tassami piviusussiortutut isigineqanngimmat 2008 sioqqullugu ingerlatsinerup annertusineqarnissaa.

 

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut ataasiakkaanik teknikkimut tunnganerusunik allannguutissa­tut siunnersuuteqarniarput ilinniartut ineqartitaanerannut Kalaallit Nunaatalu Dansk Tipstjenestimit sinneqartoorutinit pissarsiaqartarneranut tunngasunik.

 

Sinneqartooruteqarnissamik anguniagaq

2004-imut aningaasanut inatsisissap siullermeernerani Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut anguniagaat taamaasillunilu aamma sinneqartooruteqarnissamik angunigaat taperserneqarput. Naalakkersuisut aappassaaneerinninnissami allannguutissatut siunnersuutaani sinneqartooruteqarnissaq attatiinarneqarpoq aammalu pingajussaaneerinninnissamut allannguutisatut siunnersuumi tamanna attatiinarniarneqarluni.

 

Naggasiut

Naalakkersuisut 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuumi siunniussatik ukiuni aggersuni attatiinarniarpaat. Inuussutissarsiutit ineriartortinnissaanut ilinniartitaanermullu aningaasaliissutissagut pinngitsoorata inissaqartittariaqarpagut. Taakku aningaasaliiffigineqanngippata aningaasatigut ineriartortoqarsinnaangilaq taamaasillunilu inuiaqatigiit ineriartortinneqarsinnaasanatik. Tamatuma saniatigut piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aningaasaqarnikkut politikkissarput aalajangersaafigisariaqarparput, taamaasiornitsigut aningaasaqarnikkut nammineersinnaanissarput namminersulernissarpullu piviusorsiortumik tunngavissaqarluta eqqartorsinnaalissagatsigu.