Saqqummiussissut

23. september 2003             EM 2003/148

Beslutningsforslag om “Hjemmestyrets udtalelse om ikrafttræden for Grønland af lov om eksklusive økonomiske zoner og om  ændring af kgl. anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland”

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Forelæggelsesnotat

På landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge beslutningsforslag om “Hjemmestyrets udtalelse om ikrafttræden for Grønland af lov om eksklusive økonomiske zoner og om  ændring af kgl. anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland”

Den danske regering besluttede i 1994 at oprette eksklusive økonomiske zoner i Danmark. Det daværende landsstyre udtrykte principiel interesse for  at etablere en eksklusiv økonomisk zone ved Grønland.

En eksklusiv økonomisk zone er en zone på 200 sømil fra basislinjerne, hvor kyststaten har bedre muligheder for at håndhæve bl.a. miljøregler over for udenlandske skibe uden for søterritoriet. Endvidere vil en eksklusiv økonomisk zone give mulighed for at udnytte evt. energi  (fra vand, strømme, vind) uden for søterritoriet samt give rettigheder vedrørende isdækkede områder.

De eksklusive økonomiske zoner ved Danmark blev etableret ved lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive zoner, der trådte i kraft pr. 1. juli 1996.

Ifølge loven gælder loven “ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse rigsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.”

En arbejdsgruppe med repræsentation for rigsmyndighederne og Hjemmestyret (Udenrigskontoret) har udarbejdet forslag til etablering af en eksklusiv økonomisk zone ved Grønland. Udenrigskontoret har løbende rapporteret til og hørt de berørte direktorater, ligesom sagen har været til høring hos de berørte erhvervsinteresser mv.

Udover selve forslagene vedr. eez har arbejdsgruppen udarbejdet et forslag til nye basislinjer ved Grønland. Der har hidtil eksisteret 2 sæt basislinjer, et for søterritoriet og et for fiskeriterritoriet. Gældende folkeret forudsætter. at eez beregnes udfra basislinjerne for søterritoriet. Da disse er baseret på ældre beregninger, har man valgt at beregne nye basislinjer, baseret på basislinjerne for fiskeriterritoriet. Herved opnås et komplet sæt af rette basislinjer, der er noget længere og som dermed giver et større areal end de hidtidige basislinjer for søterritoriet.

Arbejdsgruppen har herefter udarbejdet

•                            Forslag til kgl. anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om eksklusive økonomiske zoner

•           Forslag til anordning om ændring af anordning om afgrænsning  af søterritoriet.

•                                               Udkast til bekendtgørelse om grønlandsk eksklusive zone.

Etablering af eksklusiv økonomisk zone ved Grønland giver behov for ændringer i kgl. anordning nr. 1012 om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet, der regulerer området uden for søterritoriet (3 sømil). Området inden for søterritoriet reguleres af landstingslov nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet. Landsstyremedlemmet for Miljø og Natur forventes at fremsætte forslag til ændring af havmiljøforordningen på FM 2004.

Miljøministeriet har endvidere udarbejdet et forslag til ajourføring af anordningen om havmiljø, men der udestår nogle drøftelser vedr. håndhævelsesbestemmelserne. Forslag til anordning forventes derfor først at kunne forelægges på FM 2004.  Forsvarsministeriet har i denne forbindelse tilkendegivet, at det forudsætter, at ressourceindsatsen på havmiljøområdet fastholdes på nuværende niveau, medmindre det politisk besluttes at tilføre yderligere ressourcer.

Forslaget om at oprette en  økonomisk zone på 200 sømil ved Grønland hænger sammen med forslaget om ratifikation af havretskonventionen, men er ikke afhængig heraf.

Sammenhængen beror på, at begge forslag er et led i bestræbelserne på at styrke den internationale retsorden på havene. For så vidt angår EEZ beror interessen især på de bedre muligheder for at håndhæve miljøregler over for udenlandske skibe uden for søterritoriet.

Idet jeg i øvrige henviser til forslagene samt det udførlige notat fra arbejdsgruppen skal jeg hermed på landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling, med den anbefaling, at Hjemmestyret tilslutter sig, at anordning om økonomiske zoner sættes i kraft for Grønland, og at anordning om ændring af anordning om afgrænsning af søterritoriet ligeledes sættes i kraft for Grønland.

23. september 2003            UKA 2003/148

”Immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiit pillugit inatsisip aamma Kalaallit Nunaata eqqaani immani oqartussaaffiit killilerneqarnerat pillugu kunngip peqqussutaata allanngortinnera pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaase­qaataat” pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

“Immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiit pillugit inatsisip aamma Kalaallit Nunaata eqqaani immani oqartussaaffiit killilerneqarnerat pillugu kunngip peqqussutaata allanngortinnera pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat” pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.

1994-imi danskit naalakkersuisuisa aalajangiuppaat Danmarkimi immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiit pilersinniarlugit. Taamanikkut Naalakkersuisuusut oqaatigaat Kalaallit Nunaata eqqaani immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiiit pilersinneqarnissaat tunngaviatigut soqutigalugu.

Immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfik tassaavoq tunngaviusumik titarnerniit 200 sømilinik killeqarfik, tassani naalagaaffik sinerilalik imaani oqartussaaffiup avataani nunani allamiut umiarsuaannut ilaatigut avatangiisit pillugit maleruagassanik malitsitsinissaminut periarfissarissaanerulluni. Taamatuttaaq immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfik imaani oqartussaaffeqarfiup avataani nukissiornerusinnaasunik (immamit, sarfanit, anorimit) iluaquteqarnissamut periarfissiissaaq imartallu sikullit pillugit pisinnaatitaaffeqalersitsissalluni.

Danmarkip eqqaani immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiit pilersinneqarput immikkut killeqarfiit pillugit inatsit nr. 411 2. maj 1996-imeersoq 1. juli 1996-imi atortuulersoq aqqutigalugu.

Inatsit malillugu inatsit "Savalimmiunut Kalaallit Nunaannullu atortuunngilaq, kisiannili kunngip peqqussutaatigut naalagaaffiup ilaanut taakkununnga atortuulersinneqarsinnaalluni Savalimmiuni  Kalaallit Nunaannilu pissutsit immikkut ittut pissutigalugit pisariaqarfiisigut allaanerussuteqartillu­gu”

Suleqatigiit naalagaaffimmi oqartussanneersunik Namminersornerullutillu Oqartussaneersunik

(Nunanut allanut allaffik) inuttallit Kalaallit Nunaata eqqaani immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiup pilersinneqarnissaanut siunnersuusiorsimapput. Nunanut allanut allaffik pisortaqarfinnut susassaqartunut ataavartumik nalunaaruteqartarlunilu tusarniaasarsimavoq, aammalu suliaq inuutissarsiummik ingerlatsisunut susassaqartunut il.il. tusarniaassutigineqarsimalluni.

Immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfik (eez) pillugu siunnersuutit saniatigut suleqatigiit Kalaallit Nunaata eqqaani tunngaviusumik titarniliussassanut nutaanut siunnersuut suliaraat. Maannamut tunngaviusumik titarnerit marlunnut avitat atorneqarput, aappaa imaani oqartussaaffeqarnermut tunngasut aappaalu aalisarnermi oqartussaaffeqarnermut tunngasoq. Taakku naatsorsuinernik pisoqqanik tunngaveqarmata tunngaviusumik titarnerit nutaat naatsorsorneqarumasimapput, aalisarnermi oqartussaaffeqarnermut tunngaviusumik titarnernik tunngavillit. Taamaaliornikkut tunngaviusumik titarnerit eqqortut tamakkiisut anguneqarput, takinerusut taamaalillutillu maannamut imaani oqartussaaffeqarnermut tunngaviusumik titarnernit annertunerulersitsisut.

Tamatuma kingornatigut suleqatigiit suliarisimavaat

Immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiit pillugit inatsisip kunngip peqqussutaatigut Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarnissaanut siunnersuut

Imaani oqartussaaffeqarfiit killilerneqarneri pillugit peqqussutip allanngortinneqarnera pillugu peqqussutissatut siunnersuut

Kalaallit Nunaanni immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfik pillugu nalunaarutissamut missingiut.

Kalallit Nunaanni immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiup pilersinneqarneratigut pisariaqalerpoq immani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinissaa pillugu kunngip peqqussutaata nr. 1012-p imaani oqartussaaffeqarfiup (3 sømil) avataanut atuuttup allanngortinnissaa. Immani oqartussaaffeqarfimmi imartat imaani avatangiisit illersorneqarnerat pillugu inatsisartut inatsisaatigut nr. 4-kkut 3. november 1994-imeersukkut aqunneqarput. Avatangiisinut Pinngortitamullu Naalakkersuisup 2004-mi upernaakkut katersuunnermi imaani avatangiisit pillugit peqqussutip allanngortinneqarnissaanut siunnersuut saqqummiutissagaa naatsorsuutigineqarpoq.

Avatangiisinut ministeriaqarfiup suliarisimavaattaaq immami avatangiisit pillugit peqqussutip ullutsinnut naleqqussarnissaanut siunnersuut, kisiannili atuutsinnissaanut aalajangersakkat suli oqallisissartaqarput. Taamaattumik ilimagineqarpoq peqqussutip allannguutissaanut siunnersuut aatsaat saqqummiunneqarumaartoq 2004-mi upernaakkut katersuunnermi. Tamatumunnga tunn-

gatillugu Illersornissamut ministeriaqarfiup oqaatigaa imaani avatangiisinut tunngatillugu nukissanik atuineq maannakkutut annertussuseqartillugu aalajangiusimaneqartariaqassasoq annertunerusunik nukissaliiniarluni naalakkersuinikkut aalajangiisoqassanngippat.

Kalaallit Nunaanni 200 sømilimik aningaasarsiornikkut killeqarfeqalernissamik siunnersuut imaani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip akuersissutigineqarnissaa pillugu siunnersuummut tunngavoq, taannali apeqqutaasussaanani. Tassunga ataneranut patsisaavoq siunnersuutitigut taakkunati­gut marlutsigut anguniagaammat nunarsuaq tamakkerlugu immani inatsiseqarnerup nukittorsarnis­saa. Immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfimmut tunngatillugu soqutiginninnermut patsisaaneruvoq avatangiisit pillugit malittarisassat immani killeqarfiit avataani nunami allamiut umiarsuaannut atortinniaruminar­nerulernissaat.

Siunnersuutit kiisalu suleqatigiit allakkiaat sukumiisut innersuussutigalugit Naalakkersuisut sinnerlugit siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara kaammattuutigissallugulu aningaasaqarnikkut killeqarfiit pillugit peqqussutip Kalaallit Nunaannut atortussanngortin-neqarnissaa Namminersornerullutik Oqartussat akuersaassagaat aamma imaani oqartussaaffeqarfiit killiligaanerat pillugu peqqussutip allanngortinneqarnera pillugu peqqussut Kalaallit Nunaannut atuuttussanngortinneqassasoq.