Samling
Bekendtgørelse nr. … af ….. 2002
UDKAST
Bekendtgørelse om Grønlands eksklusive økonomiske zone
I medfør af § 2, stk. 2 i lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner, som ved anordning nr. … af … er sat i kraft for Grønland, fastsættes:
§ 1. Den eksklusive økonomiske zone omkring Grønland omfatter havområder uden for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinier. For så vidt angår basisliniernes forløb henvises til anordning nr. … af … om ændring af anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland.
Stk. 2. Afgrænsningen af Grønlands eksklusive økonomiske zone i forhold til fremmede stater sker som anført i §§ 2 - 4. Grænselinierne er gengivet på vedlagte kortskitser.
§ 2. Afgrænsningen af den eksklusive økonomiske zone i forhold til Canada indtil 75o nordlig bredde forløber, hvor dette lands kyster ligger over for Grønlands i en afstand af mindre end 400 sømil, efter en række geodætiske linier mellem følgende punkter:
Punkt Bredde Længde
nr. (Nord) (Vest)
1 61o24’7 57o16’3
2 62o00’5 57o21’1
3 62o02’3 57o21’8
4 62o03’5 57o22’2
______________________
Udenrigsmin., JT.2 j.nr. 55.Grønland.1.g.
5 62o11’5 57o25’4
6 62o47’2 57o41’0
7 63o22’8 57o57’4
8 63o28’6 57o59’7
9 63o35’0 58o02’0
10 63o37’2 58o01’2
11 63o44’1 57o58’8
12 63o50’1 57o57’2
13 63o52’6 57o56’6
14 63o57’4 57o53’5
15 64o04’3 57o49’1
16 64o12’2 57o48’2
17 65o06’0 57o44’1
18 65o08’9 57o43’9
19 65o11’6 57o44’4
20 65o14’5 57o45’1
21 65o18’1 57o45’8
22 65o23’3 57o44’9
23 65o34’8 57o42’3
24 65o37’7 57o41’9
25 65o50’9 57o40’7
26 65o51’7 57o40’6
27 65o57’6 57o40’1
28 66o03’5 57o39’6
29 66o12’9 57o38’2
30 66o18’8 57o37’8
31 66o24’6 57o37’8
32 66o30’3 57o38’3
33 66o36’1 57o39’2
34 66o37’9 57o39’6
35 66o41’8 57o40’6
36 66o49’5 57o43’0
37 67o21’6 57o52’7
38 67o27’3 57o54’9
39 67o28’3 57o55’3
40 67o29’1 57o56’1
41 67o30’7 57o57’8
42 67o35’3 58o02’2
43 67o39’7 58o06’2
44 67o44’2 58o09’9
45 67o56’9 58o19’8
46 68o01’8 58o23’3
47 68o04’3 58o25’0
48 68o06’8 58o26’7
49 68o07’5 58o27’2
50 68o16’1 58o34’1
51 68o21’7 58o39’0
52 68o25’3 58o42’4
53 68o32’9 59o01’8
54 68o34’0 59o04’6
55 68o37’9 59o14’3
56 68o38’0 59o14’6
57 68o56’8 60o02’4
58 69o00’8 60o09’0
59 69o06’8 60o18’5
60 69o10’3 60o23’8
61 69o12’8 60o27’5
62 69o29’4 60o51’6
63 69o49’8 60o58’2
64 69o55’3 60o59’6
65 69o55’8 61o00’0
66 70o01’6 61o04’2
67 70o07’5 61o08’1
68 70o08’8 61o08’8
69 70o13’4 61o10’6
70 70o33’1 61o17’4
71 70o35’6 61o20’6
72 70o48’2 61o37’9
73 70o51’8 61o42’7
74 71o12’1 62o09’1
75 71o18’9 62o17’5
76 71o25’9 62o25’5
77 71o29’4 62o29’3
78 71o31’8 62o32’0
79 71o32’9 62o33’5
80 71o44’7 62o49’6
81 71o47’3 62o53’1
82 71o52’9 63o03’9
83 72o01’7 63o21’1
84 72o06’4 63o30’9
85 72o11’0 63o41’0
86 72o24’8 64o13’2
87 72o30’5 62o26’1
88 72o36’3 64o38’8
89 72o43’7 64o54’3
90 72o45’7 64o58’4
91 72o47’7 65o00’9
92 72o50’8 65o07’6
93 73o18’5 66o08’3
94 73o25’9 66o25’3
95 73o31’1 67o15’1
96 73o36’5 68o05’5
97 73o37’9 68o12’3
98 73o41’7 68o29’4
99 73o46’1 68o48’5
100 73o46’7 68o51’1
101 73o52’3 69o11’3
102 73o57’6 69o31’5
103 74o02’2 69o50’3
104 74o02’6 69o52’0
105 74o06’1 70o06’6
106 74o07’5 70o12’5
107 74o10’0 70o23’1
108 74o12’5 70o33’7
109 74o24’0 71o25’7
110 74o28’6 71o45,8
111 74o44’2 72o53,0
112 74o50’6 73o02’8
113 75o00’0 73o16’3
Stk. 2. I Nares Stræde nord for 75o nordlig bredde forløber afgrænsningen af den eksklusive økonomiske zone, hvor Canadas kyster ligger over for Grønlands i en afstand af mindre end 400 sømil, i mangel af særlig aftale herom, efter to rækker geodætiske linier mellem følgende punkter:
Punkt Bredde Længde
nr. (nord) (vest)
Række A 113 75o00’0 73o16’3
114 76o41’4 75o00’0
115 77o30’0 74o46’0
116 78o25’0 73o46’0
117 78o48’5 73o00’0
118 79o39’0 69o20’0
119 80o00’0 69o00’0
120 80o25’0 68o20’0
121 80o45’0 67o07’0
122 80o49’2 66o29’0
Række B 123 80o49’8 66o26’3
124 80o50’5 66o16’0
125 81o18’2 64o11’0
126 81o52’0 62o10’0
127 82o13’0 60o00’0
Afgrænsningen af fiskeriterritoriet i Lincoln Hav forløber, hvor Grønlands og Canadas kyster ligger over for hinanden i en afstand af mindre end 400 sømil, i mangel af særlige aftale herom, efter den linie, der fra punkt 127 overalt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på basislinierne ved de pågældende kyster (midtlinien).
§ 3. Afgrænsningen af den eksklusive økonomiske zone i forhold til Island forløber, hvor dette lands kyster ligger over for Grønlands i en afstand af mindre end 400 sømil, efter en grænselinie, der er rette geodætiske linier mellem følgende punkter:
A: 69o35'.0 N 13o16'.0 W
B: 69o21'.4 N 13o33'.6 W
C: 69o05'.1 N 15o21'.3 W
D: 69o03'.0 N 15o45'.1 W
E: 68o45'.8 N 17o20'.2 W
F: 68o24'.5 N 20o00'.0 W
G: 68o08'.2 N 21o45'.0 W
H: 67o49'.5 N 23o21'.6 W
I: 67o37'.8 N 24o26'.5 W
J: 67o22'.9 N 25o36'.0 W
K: 67o03'.9 N 26o33'.4 W
L: 66o57'.3 N 26o59'.7 W
M: 66o38'.4 N 27o45'.9 W
N: 66o12'.7 N 28o58'.7 W
O: 65o13'.0 N 29o51'.4 W
P: 63o55'.4 N 30o34'.9 W
Q: 63o18'.8 N 30o51'.8 W
De ovenfor nævnte punkter er defineret i henhold til World Geodetic System 1984 (WGS84).
§ 4. Afgrænsningen af den eksklusive økonomiske zone i forhold til Norge forløber, hvor øgruppen Svalbard ligger over for Grønland i en afstand af mindre end 400 sømil,
i mangel af særlig aftale herom, efter den linie, der overalt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på basislinierne ved de pågældende kyster (midtlinien).
Stk. 2. I området mellem Grønland og Jan Mayen fastsættes grænselinien som rette geodætiske linier mellem følgende punkter i den rækkefølge, som er angivet nedenfor:
Punkt 1: 74o21'46,9"N 05o00'27,7"W
Punkt 2: 72o49'22,2"N 11o28'28,7"W
Punkt 3: 71o52'50,8"N 12o46'01,3"W
Punkt 4: 69o54'34,4"N 13o37'46,4"W
Punkt 5: 69o35'00,0"N 13o16'00,0"W
De ovenfor nævnte punkter er defineret i henhold til World Geodetic System 1984 (WGS84).
§ 5. Den eksklusive økonomiske zones ydre grænse indtegnes af Kort- og Matrikelstyrelsen på offentligt tilgængelige søkort.
§ 6. En liste over de i denne bekendtgørelse anførte koordinater samt de i § 5 omhandlede søkort skal deponeres hos De Forenede Nationers Generalsekretær.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den … 2001.
Stk. 2. Den … 2002 ophæves bekendtgørelse nr. 629 af 22. december 1976 og nr. 176 af 14. maj 1980 om fiskeriterritoriet ved Grønland med senere ændringer.
Udenrigsministeriet, den …
(UDENRIGSMINISTEREN)
Nalunaarut nr…. af 2002
Missiliuut
Nalunaarut Kalaallit Nunnata aningaasarsiornikkut imartaanut tunngasoq
Inatsimmi nr. 411-mi §2, stk.2-mi 22. maj 1996-meersumi, nunat aningaasarsi-
ornikkut imartaannut tunngasumi, aammalu peqqussutikkut nr…………………..
-meersukkut Kalaallit nunaannut atortussanngortinneqartumi, aala-
jangerneqarpoq:
§ 1. Kalaallit Nunaata aningaasarsiornikkut imartaanut ilaapput immat nunap i-
martaata avataaniittut aamma tassunga attuumasut, sukkulluunniit atuuttunit titarnernit tunngaviusuninngaanniit 200 sømilinik ungasissusillit. Titarnerit tun-
ngasiusut ingerlaarfiinut tunngatillugu innersuussutigineqassaaq peqqussut nr…
…….. meersoq, Kalaallit Nunaata eqqaani nunap imartaasa killilersorneqarne-
ri pillugit peqqussummut allannguut.
Stk.2. Kalaallit Nunaata aningaasarsiornikkut imartaata killilerneqarnera, naala-
gaaffinnut allanut tunngatillugu, taaneqareersutut pissaaq §§ 2-4.-mi. Killeqarfiit
titarneri ersersinneqarput nunap assiliami ilanngunneqartumi.
§ 2. Aningaasarsiornikkut imartap killilerneqarnera Canada-mut tunngatillugu
allorniusaq avannarpasissutsimi sanikartumiippoq 75 tikillugu, nunap taassumap si-
neriaai Kalaallit Nunaata akianiippata, 400 sømilinik isorakinnerullutik, nunap assigini titarnerit
ataani pineqartut makkuusut akornini:
Punkt |
Avdlorn. sanimuk. |
Avdlorn. tukimuk. |
nr. |
(avangn.) |
(kitdl.) |
1 |
61 24’7 |
57 16’3 |
2 |
62 00’5 |
57 21’1 |
3 |
62 02’3 |
57 21’8 |
4 |
62 03’5 |
57 22’2 |
5 |
62 11’5 |
57 25’4 |
6 |
62 47’2 |
57 41’0 |
7 |
63 22’8 |
57 57’4 |
8 |
63 28’6 |
57 59’7 |
9 |
63 35’0 |
58 02’0 |
10 |
63 37’2 |
58 01’2 |
11 |
63 44’1 |
57 58’8 |
12 |
63 50’1 |
57 57’2 |
13 |
63 52’6 |
57 56’6 |
14 |
63 57’4 |
57 53’5 |
15 |
64 04’3 |
57 49’1 |
16 |
64 12’2 |
57 48’2 |
17 |
65 06’0 |
57 44’1 |
18 |
65 08’9 |
57 43’9 |
19 |
65 11’6 |
57 44’4 |
20 |
65 14’5 |
57 45’1 |
21 |
65 18’1 |
57 45’8 |
22 |
65 23’3 |
57 44’9 |
23 |
65 34’8 |
57 42’3 |
24 |
65 37’7 |
57 41’9 |
25 |
65 50’9 |
57 40’7 |
26 |
65 40’6 |
57 40’6 |
27 |
65 57’6 |
57 40’1 |
28 |
66 03’5 |
57 39’6 |
29 |
66 12’9 |
57 38’2 |
30 |
66 18’8 |
57 37’8 |
31 |
66 24’6 |
57 37’8 |
32 |
66 30’3 |
57 38’3 |
33 |
66 36’1 |
57 39’2 |
34 |
66 37’9 |
57 39’6 |
35 |
66 41’8 |
57 40’6 |
36 |
66 49’5 |
57 43’0 |
37 |
67 21’6 |
57 52’7 |
38 |
67 27’3 |
57 54’9 |
39 |
67 28’3 |
57 55’3 |
40 |
67 29’1 |
57 56’1 |
41 |
67 30’7 |
57 57’8 |
42 |
67 35’3 |
58 02’2 |
43 |
67 39’7 |
58 06’2 |
44 |
67 44’2 |
58 09’9 |
45 |
67 56’9 |
58 19’8 |
46 |
68 01’8 |
58 23’3 |
47 |
68 04’3 |
58 25’0 |
48 |
68 06’8 |
58 26’7 |
49 |
68 07’5 |
58 27’2 |
50 |
68 16’1 |
58 34’1 |
51 |
68 21’7 |
58 39’0 |
52 |
68 25’3 |
58 42’4 |
53 |
68 32’9 |
59 01’8 |
54 |
68 34’0 |
59 04’6 |
55 |
68 37’9 |
59 14’3 |
56 |
68 38’0 |
59 14’6 |
57 |
68 56’8 |
60 02’4 |
58 |
69 00’8 |
60 09’0 |
59 |
69 06’8 |
60 18’5 |
60 |
69 10’3 |
60 23’8 |
61 |
69 12’8 |
60 27’5 |
62 |
69 29’4 |
60 51’6 |
63 |
69 49’8 |
60 58’2 |
64 |
69 55’3 |
60 59’6 |
65 |
69 55’8 |
61 00’0 |
66 |
70 01’6 |
61 04’2 |
67 |
70 07’5 |
61 08’1 |
68 |
70 08’8 |
61 08’8 |
69 |
70 13’4 |
61 10’6 |
70 |
70 33’1 |
61 17’4 |
71 |
70 35’6 |
61 20’6 |
72 |
70 48’2 |
61 37’9 |
73 |
70 51’8 |
61 42’7 |
74 |
71 12’1 |
62 09’1 |
75 |
71 18’9 |
62 17’5 |
76 |
71 25’9 |
62 25’5 |
77 |
71 29’4 |
62 29’3 |
78 |
71 31’8 |
62 32’0 |
79 |
71 32’9 |
62 33’5 |
80 |
71 44’7 |
62 49’6 |
81 |
71 47’3 |
62 53’1 |
82 |
71 52’9 |
63 03’9 |
83 |
72 01’7 |
63 21’1 |
84 |
72 06’4 |
63 30’9 |
85 |
72 11’0 |
63 41’0 |
86 |
72 24’8 |
64 13’2 |
87 |
72 30’5 |
62 26’1 |
88 |
72 36’3 |
64 38’8 |
89 |
72 43’7 |
64 54’3 |
90 |
72 45’7 |
64 58’4 |
91 |
72 47’7 |
65 00’9 |
92 |
72 50’8 |
65 07’6 |
93 |
73 18’5 |
66 08’3 |
94 |
73 25’9 |
66 25’3 |
95 |
73 31’1 |
67 15’1 |
96 |
73 36’5 |
68 05’5 |
97 |
73 37’9 |
68 12’3 |
98 |
73 41’7 |
68 29’4 |
99 |
73 46’1 |
68 48’5 |
100 |
73 46’7 |
68 51’1 |
101 |
73 52’3 |
69 11’3 |
102 |
73 57’6 |
69 31’5 |
103 |
74 02’2 |
69 50’3 |
104 |
74 02’6 |
69 52’0 |
105 |
74 06’1 |
70 06’6 |
106 |
74 07’5 |
70 12’5 |
107 |
74 10’0 |
70 23’1 |
108 |
74 12’5 |
70 33’7 |
109 |
74 24’0 |
71 25’7 |
110 |
74 28’6 |
71 45’8 |
111 |
74 44’2 |
72 53’0 |
112 |
74 50’6 |
73 02’8 |
113 |
75 00’0 |
73 16’3 |
Stk. 2. Nares Stræde-mi 75 avannarpasissutsimi tukimukartumit avannarpasinnersumi inger-
laffeqarpoq, aningaasarsiornikkut imartap killilerneqarnera , tamatumani Canada-p sineriaai Kalaal-
lit Nunaata akianiillutik 400 sømilinik ungasinnerunngitsumi, tamannalu pillugu immikkut isuma-
qatigiissuteqarsimanngimmat, atorneqarput nunap assigini titarnerit marluk ataani taaneqartut akor-
niniittut:
Punkt |
Avdlorn. sanimuk. |
Avdlorn. tukimut. |
nr. |
(avangn.) |
(kitdl.) |
Titarnerit ardlarît A 113 |
75 00’0 |
73 16’3 |
114 |
76 41’4 |
75 00’0 |
115 |
77 30’0 |
74 46’0 |
116 |
78 25’0 |
73 46’0 |
117 |
78 48’5 |
73 00’0 |
118 |
79 39’0 |
69 20’0 |
119 |
80 00’0 |
69 00’0 |
120 |
80 25’0 |
68 20,0 |
121 |
80 25’0 |
68 20’0 |
122 |
80 49’2 |
66 29’0 |
Titarnerit ardlarît B 123 |
80 49’8 |
66 26’3 |
124 |
80 50’5 |
66 16’0 |
125 |
81 18’2 |
64 11’0 |
126 |
81 52’0 |
62 10’0 |
127 |
82 52’0 |
60 00’0 |
Lincoln Hav-mi aalisarnikkut killeqarfiit killilerneqarsimaneri ingerlaffeqarput,
Kalaallit Nunaata aamma Canada-p sineriaai illuatungeriillutik aammalu 400
sømilinit isorakinnerullutik, taakkulu pillugit immikkut isumaqatigiissuteqarto-
qarsimanngimmat, titarnermit tassaanngaanniit, sumiiffimmit 127-miit tamani
ungaseqatigiissumik sumiiffinnit titarnernit tunngaviusunit, sinerissamut pine-
qartumut atasunik (titarneq qeqqaniittoq)
§ 3. Aningaasarsiornikkut imartap killilerneqarsimanera Island-mut tunngatil-
lugu ingerlaarfeqarpoq, nunap taassumap sineriaasa Kalaallit Nunaat akileralu-
gu aammalu 400 sømilinit isorakinnerullutik, killeqarfimmi titarneq aammalu
nunap assigini titarnerit narlusuut sumiiffiit matumani taaneqartut akornaniit-
tut:
A: |
69 35'.0 N |
13 16'.0 W |
B: |
69 21'.4 N |
13 33'.6 W |
C: |
69 05'.1 N |
15 21'.3 W |
D: |
69 03'.0 N |
15 45'.1 W |
E: |
68 45'.8 N |
17 20'.2 W |
F: |
68 24'.5 N |
20 00'.0 W |
G: |
68 08'.2 N |
21 45'.0 W |
H: |
67 49'.5 N |
23 21'.6 W |
I: |
67 37'.8 N |
24 26'.5 W |
J: |
67 22'.9 N |
25 36'.0 W |
K: |
67 03'.9 N |
26 33'.4 W |
L: |
66 57'.3 N |
26 59'.7 W |
M: |
66 38'.4 N |
27 45'.9 W |
N: |
66 12'.7 N |
28 58'.7 W |
O: |
65 13'.0 N |
29 51'.4 W |
P: |
63 55'.4 N |
30 34'.9 W |
Q: |
63 18'.8 N |
30 51'.8 W |
Qulaani taaneqartut sumiiffiit nassuiarneqarput World Geodetic System 1984-
meersoq najoqqutaralugu. (WGS84)
§ 4. Aningaasarsiornikkut imartap killilerneqarsimanera Norge-mut tunngatil-
lugu ingerlaarfeqarpoq, qeqertat Svaldbart Kalaallit Nunaata akianiillutik aam-
malu 400 sømilinik qaninnerullutik, taakkulu pillugit immikkut isumaqatigiis-
suteqartoqarsimanngimmat, titarnermit tassanngaanniit, sumiiffimmit tamani ungaseqatigiissumik, sumiiffinnit titarnernit tunngaviusunit, sinerissamut pi-
neqartumut atasumik (titarneq qeqqaniittoq).
Stk. 2. Sumiiffimmi Kalaallit Nunaata aamma Jan Mayen-p akornaniittumi kil-
leqarfiliineq aalajangerneqarsimavoq nunap assigani titarnertut narlusuutut,
sumiiffiit pineqartut akornanni ataani taaneqartut tulleriinneri malillugit.
Punkt 1: |
74 21'46,9”N |
05 00'27,7”W |
Punkt 2: |
72 49'22,2”N |
11 28'28,7”W |
Punkt 3: |
71 52'50,8”N |
12 46'01,3”W |
Punkt 4: |
69 54'34,4”N |
13 37'46,4”W |
Punkt 5: |
69 35'00,0”N |
13 16'00,0”W |
Qulaani taaneqartut sumiiffiit nassuiarneqarput World Geodetic System 1984-
meersoq najoqqutaralugu (WGS84).
§ 5. Aningaasarsiornikkut imartap avammut killinga Kort- og Matrikelstyrelsen-
p ikkullugu titartassavaa, immap assiginut, kikkunnilluunniit pineqarsinnaasu-
nut.
§ 6. Nalunaarummi matumani sumiiffiit nalunaarneqarsimasut allassimaffiat aamma § 5-mi pineqartut immap assingi paarineqarlutik toqqorneqassapput De
Forenede Nationers Generalsekretær-qarfiani.
§ 7. Nalunaarut atortuulerpoq, ulloq…………..2001
Stk. 2. Ulloq…..2002 nalunaarut nr. 629, 22. December 1976-meersoq aamma
nr.176, 14. maj 1980-meersoq, Kalaallit Nunaata eqqaani aalisarnikkut killeqar-
fik, kingusinnerusukkut allangortinneqarsimasoq ilanngullugu.
Udenrigsministeriet, ulloq…………
(UDENRIGSMINISTEREN)