Samling

EM 2003/147

 

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af Havretskonven-tionen af 1982 samt ikraftsættelse for Grønland af Lov om Den Internationale Havretsdomstols kompetence og om fuldbyrdelse af domstolens afgørelser i visse sager

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Forelæggelsesnotat

På landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af havretskonventionen af 1982 og om forslag om ikrafttræden for Grønland af Lov om Den Internationale Havretsdomstols kompetence og om fuldbyrdelse af domstolens afgørelse i visse sager. Anordningsforslaget hænger nøje sammen med forslaget om ratifikation af havretskonventionen.

 

I. Havretskonventionen af 1982

FNs havretskonvention blev indgået i 1982 og er trådt i kraft i 1994, efter at den er blevet ratificeret af 60 stater. Danmark har en generel interesse i bidrage til den internationale retsorden, som konventionen er udtryk for. Danmark underskrev konventionen i 1982, man har endnu ikke ratificeret den, idet der var juridiske vurderinger, der skønnede, at dette kunne påvirke afgrænsningssager mellem Færøerne og Storbritannien, henholdsvis Danmark og Polen negativt. Det er nu afklaret, at dette ikke er tilfældet.

Havretskonventionen må i øvrigt i meget vid udstrækning betragtes som en kodifikation af gældende folkeret. Selv om Danmark endnu ikke har ratificeret konventionen, er principperne i den blevet fulgt. Lov om økonomiske zoner (eez) er således blevet vedtaget, uanset, at havretskonventionen endnu ikke er ratificeret.

I 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for bl.a. Færøerne og Grønland til forberedelse af ratifikationen, idet regeringen har fundet at Danmark også bør være blandt deltagerlandene. Der var enighed om, at konventionen bør ratificeres uden geografisk forbehold inden 31. december 2003. Grønland var repræsenteret ved Udenrigskontoret, der løbende har rapporteret til og hørt de berørte direktorater.

Folketinget har i juni 2003 vedtaget et beslutningsforslag om ratifikation af havretskonventionen. Færøernes Lagting har ligeledes i april 2003 meddelt sin tilslutning til ratifikationen.

Grønland har - som en nation, der er afhængig af havets ressourcer - samme interesse som Danmark og Fæ røerne i en ratifikation.

I denne forbindelse kan der udover de generelle synspunkter vedrørende den internationale retsorden på havene også peges på bestemmelserne i havretskonventionens . 76 om mulighederne for en udvidet kontinentalsokkel, der er af interesse for Grønland. Der er nu nedsat en fælles koordinerings-gruppe mellem rigsmyndighederne, Færøerne og Grønland, der skal tilvejebringe videnskabelig dokumentation for krav om en sådan udvidet kontinentalsokkel på de områder, hvor det er relevant (f.eks. området op imod Nordpolen, nordøst for Grønland). Staten har bevilget midler til denne forskning.

Ratifikation af havretskonvention skønnes ikke at kræve ændring af grønlandsk lovgivning, bortset fra at der i landstingslov om museumsvæsen er behov for en bestemmelse om historiske og arkæologiske genstande på havbunden og dens undergrund i omr ådet uden for national jurisdiktion, jf. havretskonventionens art. 149. Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke forventer at fremsætte forslag herom til FM 2004.

Der henvises i øvrigt til resumeet fra Udenrigsministeriet, der indeholder en oversigt over havretskonventionen.

 

II. Anordning om ikraftsættelse af lov om Den Internationale Havretsdomstols kompetence og om fuldbyrdelse af domstolens afgørelser i visse sager.

Den Internationale Havretsdomstol er i 1996 oprettet i medfør af havretskonventionen og har navnlig til formål at træffe mellemstatslige afgørelser i tvister mellem de deltagende stater, der har undergivet sig dens kompetence, vedr. fortolkning og anvendelse af havretskonventionen, dvs. tvister vedr. den del af havbunden, der er underlagt kyststaternes jurisdiktion og den dybe havbund, der ikke er underlagt en enkeltstats jurisdiktion (det såkaldte Område). For så vidt angår Områ det kan domstolens afdeling for Havbundstvister ikke kun træffe mellemstatslige afgørelser, men også afgørelser i tvister af privatretlig karakter mellem kontraktsparter og andre i forbindelse med evt. aktiviteter i Området.

I den foreslåede anordning gennemføres den lovgivning, der er nødvendig for at afgrænse Den Internationale Havretsdomstols Afdeling for Havbundstvisters kompetence over for de nationale domstole i Grønland, og for at domstolens afgørelser i privatretlige tvister kan tvangsfuldbyrdes i Grønland. Endvidere gennemføres havretskonventionens regler for voldgiftsprocedurer i grønlandsk ret.

De foreslåede bestemmelser er formelt nødvendige af hensyn til ratifikationen af havretskonventionen, men forventes kun at få uhyre begrænset betydning i praksis. Justitsministeriet har derfor fundet det mest hensigtsmæssigt at gennemføre bestemmelserne i en særskilt anordning i stedet for at indarbejde dem i den grønlandske retsplejelov.

Der henvises i øvrigt til forslaget samt resume fra Justitsministeriet.

 

-o-

Forslaget om ratifikation af havretskonventionen og det dermed sammenhængende forslag om Den Internationale Havretsdomstols kompetence er et led i den internationale retsorden, som Grønland også medlem af .

På denne baggrund overlader jeg hermed på landsstyrets vegne forslaget til Landstingets velvillige behandling, med den anbefaling, at Hjemmestyret tilslutter sig, at havretskonventionen ratificeres, og at anordningen om Den Internationale Havretsdomstol sættes i kraft for Grønland.

23. september 2003            UKA 2003/147

Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip 1982-imeersup akuersissutigineqarnera kiisalu Nunat tamalaat akornanni immani pisinnaatitaaffiit pillugit eqqartuussiviup piginnaatitaaffii pillugit aamma  eqqartuussiviup suliat ilaannut tunngatillugu aalajangigaasa naammassineqartarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulernera pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip 1982-imeersup akuersissutigineqarnera kiisalu Nunat tamalaat akornanni immani pisinnaatitaaffiit pillugit eqqartuussiviup piginnaatitaaffii pillugit aamma eqqartuussiviup suliat ilaannut tunngatillugu aalajangigaasa naammassineqartarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulernera pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaase­qarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara. Peqqussutissatut siunnersuut imaani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip akuersissutigineqarnissaanut tunngalluinnarpoq.

I. Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissut 1982-imeersoq

Naalagaaffiit Peqatigiit  immani pisinnaatitaaffiit pillugit 1982-imi isumaqatigiissuteqarput 1994-imilu naalagaaffinnit 60-init akuerineqareerluni atortuulerpoq. Nunarsuaq tamakkerlugu inatsisitigut aaqqissugaaneq isumaqatigiissummi ersersoq Danmarkip ataatsimut isigalugu peqataaffigissallugu soqutigisaraa. Danmarkip isumaqatigiissut 1982-imi atsiorpaa sulili akuersissutigisimanagu inatsisilerituut naliliinerisigut isumaqartoqarmat Savalimmiut Tuluit Nunaatalu akornanni killeqarfinnut tunngatillugu aammalu Danmarkip Polenillu akornanni killeqarfinnut tunngatillugu pitsaann­gitsumik sunniuteqassasoq. Maannakkut paasineqarsimalerpoq taamaattoqarnavianngitsoq.

Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissut nunat tamat inatsisaannik annertuumik ataatsimuulersitsisutut isigisariaqarpoq. Isumaqatigiissut Danmarkip suli akuerisimanngikka­luaraa tunngavigisai malinneqarput. Tassami immikkut aningaasatigut killeqarfiit pillugit inatsit (eez) akuersissutigineqarsimavoq, naak immani pisinnaatitaaffiit  pillugit isumaqatigiissut suli akuersissutigineqann­gikkaluartoq.

2001-imi ilaatigut Savalimmiut Kalaallit Nunaallu peqataatillugit akuersissuteqarnissamik piareersaasussamik suleqatigiissitaliortoqarpoq, tassami danskit naalakkersuisui isumaqarmata Danmarki aamma peqataasunut ilaasariaqartoq. Isumaqatigiissutigineqarpoq nunat sumiiffii pillugit immikkut piumasaqaatitaqanngitsumik isumaqatigiissut 31. december 2003 tikitsinnagu akuerineqartariaqartoq. Kalaallit Nunaannut sinniisuuvoq nunanut allanut allaffik ataavartumik nalunaaruteqartartoq pisortaqarfinnullu kalluarneqartunut tusarniaasarluni.

Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip akuersissutigineqarnissaanik aalajangiinissamik siunnersuut Folketingip juni 2003-mi akuersissutigaa. Aamma Savalimmiuni Lagtingip april 2003-mi akuersissuteqarnissamut akuersaarnini nalunaarutigaa.

Kalaallit Nunaat - nunatut immaani pisuussutinik isumalluuteqartutut - akuersissuteqarnissamut Danmarkitut Savalimmiutullu soqutigisaqarpoq.

Tamatumunnga tunngatillugu immani inatsisitigut aaqqissugaaneq pillugu nalinginnaasumik isummat saniatigut tikkuarneqassaaq immani oqartussaaneq pillugu isumaqatigiissummi § 76 nunaviup imaatigut naqqanik annertusaasinnaanermut Kalaallit Nunaata soqutigisaanut tunngasoq. Maannakkut naalagaaffimmi oqartussaasut, Savalimmiut Kalaallit Nunaatalu akornanni ataqatigiiaarisussamik suleqatigiiliortoqarsimavoq, taakkua ilisimatuussutsikkut uppernar-saasiussal­lugu taamatut nunaviup imaatigut naqqata annertusinissaanik piumasaqaat sumiiffinni soqutiginartuni (assersuutigalugu Nordpolip tungaanut, Kalaallit Nunaata avannaata kangisissuani). Taamatut ilisimatusarnissamut naalagaaffik aningaasaliisimavoq.

Immani psinnaatitaaffit pillugit isumaqatigiissutip akuersissutigineqarneratigut nunatsinni inatsisit allanguuteqarnissaat ilimagineqanngilaq, eqqaassanngikkaanni katersugaaseriveqarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni aalajangersagaqartariaqarmat nunap nammineq oqartussaaffia­ta avataani  immap naqqani immallu naqqata ataani oqaluttuarisaanermut itsarsuarnitsanullu tunngatillugu, immani oqartussaaneq pillugu isumaqatigiissummi art. 149 takuuk. Kultureqarner­mut, ilinniartitaanermut, ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu naaalakkersuisup naatsorsuuti­gaa 2004-mi upernaakkut katersuunnermi tamakku pillugit siunner­suummik saqqumiussissalluni.

Taamatuttaaq Nunanut allanut minsteriaqarfimmit eqikkaalluni imaqarniliaq immani pisinnaatitaaffiit pillugit nunat tamalaat isumaqatigiissutaannut takussutissamik imalik innersuussutigineqassaaq.

II. Nunat Tamalaat akornanni Immani pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussiviup piginnaatitaaffii pillugit aamma Eqqartuussiviup suliat ilaannut tunngatillugu aalajangigaasa naammassineqartarnerat pillugu inatsisip atortuulernera pillugu peqqussut.

Nunat Tamalaat Akornanni Immani pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussivik immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiis­sut naapertorlugu 1996-imi pilersinneqarpoq siunertaaneruvorlu naalagaaffiit peqataasut eqqartuussiviup oqartussaaffiata ataaniikkumasut akornanni aaqqiagiinnginnernut aalajangii­sarnissaq, immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip nassuiarneqarneranut atortin­neqarneranullu tunngatillugu, tassa immap naqqa naalagaaffiup sineriaqartup oqartussaaf­figisaa immallu itisuup naqqa naalagaaffiit ataasiakkaat oqartussaaffiginngisaat pillugit aaqqiagiinngittoqartillugu (taaneqartartoq Imartamik). Sumiiffimmut tunngatillugu eqqartuussiviup immap naqqanut tunngatillugu immikkoortuata aalangiiffissariinnanngilai naalagaaffit akornannut tunngasut, aammali namminersortut isumaqatigiissuteqarsimasut allallu akornanni aqqiagiinngissutit Imartami ingerlatat allat pineqartillugit.

Peqqussutissatut siunnersuummi inatsisiliortoqassaaq Nunat Tamalaat Akornanni Immani pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussiviup Immat naqqisa aaqqiagiinngissutigineqartarnerannut Immikkoortortaqarfiata Kalaallit Nunaanni eqqartuussivinnut piginnaatitaaffiisa killilernissaannut pisariaqartinneqartunik aamma namminersortut inatsisitigut aaqqiagiinnginnerat pillugu eqqartuussiviup aalajangigaasa pinngitsooratik Kalaallit Nunaanni naammassineqartarsinnaaniassammata. Taamatuttaaq immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissummi aaqqiagiinngissuteqarnerni periaasissanut malittarisassat nunatsinni inatsisini atuutilissapput.

Aalajangersakkat siunnersuutigineqartut immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip akuerineqarnissaa pillugu pisortatigoortumik pisariaqarput, naatsorsuutigineqarporli ulluinnar­ni qaqutigorsuaannaq atorneqartarumaartut. Taamaattumik Inatsisinik atortitsinermut ministereqar­fiup naleqqunnerutissimavaa aalajangersakkat peqqussummi immikkoortumiinissaat Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermut inatsimmut ilanngunnagit.

Innersuussutigineqassapputtaaq siunnersuut kiisalu Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiup naalisaalluni imaqarniliaa.

-o-

Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip akuersissutigineqarnissaanik siunnersuut tassungalu atatillugu Nunat Tamalaat Akornanni Immani pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussiviup piginnaatitaaffii pillugit siunnersuut nunat tamalaat eqqartuussiveqarnikkut aaqqissuussaanerannut aammattaaq Kalaallit Nunaata ilaasortaaffigisaanut ilaapput.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut sinnerlugit siunnersuut Inatsisartunut akuersaalluqqullugu oqaluuserisassanngortippara, kaammattuutigalugulu Namminersornerullutik Oqartussat akuersaassagaat immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissut akuersissutigineqassasoq aamma Nunat Tamalaat Akornanni Immani pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussivik pillugu peqqussut Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqassasoq.