Samling
Anthon Frederiksen Den, 19. november 2003
UKA 2003 / 14 – 01
Forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen.
Kandidatforbundet har gennemgået den interessante og omfangsrige betænkning og selvom de forskellige overskrifter er lige vigtige, har vi følgende bemærkninger i prioriteret orden:
Indledningsvis skal jeg erindre om; at det er en af Kandidatforbundets vigtige målsætninger; at sidde med til enhver tid i bestræbelserne på at opnå større selvbestemmelse for Grønland og være med til at bane vejen for at sikre denne målsætning på baggrund af de faktiske forhold.
Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet udtale, at det er vores opfattelse, at sikring af endnu højere prioritering af uddannelsesområdet samt politiske initiativer til fremme af indtægtsmuligheder er det vigtigste i nærværende.
Det er Kandidatforbundets mening og målsætning, at uddannelse og oplysning på alle områder er elementære i selvstyrearbejdet. Ydermere mener vi, at gensidig tillid blandt os grønlændere er en nødvendighed og ikke mindst vigtigt, da disse er forudsætninger for at arbejde videre sammen og tro på at vi i fællesskab kan løse opgaven i løbet af ikke så mange år.
Kandidatforbundet skal derfor opfordre til seriøs og bedre politisk samarbejde.
Jeg formår ikke, som allerede nævnt, at kommentere samtlige detaljer i den 740 siders betænkning på grund af tidsnød og begrænsede muligheder, jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet komme med følgende prioriterede bemærkninger:
Kandidatforbundet har fulgt med siden opstarten af betænkningen blandt andet ved at deltage direkte, derfor vil jeg på vegne af Kandidatforbundet takke, kandidatforbundets tidligere landstingsmedlem Mogens Kleist og naturligvis også de andre repræsentanter for deres arbejde.
Ligesom jeg blandt andet under åbningsdebatten af nærværende samling allerede har udtalt; så sidder Kandidatforbundet klar til at være med i den videre proces i bestræbelserne på selvstyre og senere i bestræbelserne på selvstændighed, men jeg skal benytte denne lejlighed til at kræve, at selvstændighed på ingen måde skal være på bekostning af alt, men jeg skal samtidig udtale at selvstyre naturligvis er berettiget; og der ved indførelse af selvstyre bør være sammenhæng mellem rettigheder og pligter for at sikre, at borgerne ikke får ringere vilkår.
Jeg udtalte videre i åbningsdebatten; at det skal sikres, at selvstyre ikke skal være på bekostning af bygder og mindre byer og ikke mindst på samfundet.
Som Kandidatforbundet allerede har udtalt, så sidder vi klar til at være med i behandlingen af nærværende sag med henblik på et resultat til bedst mulige vilkår og fordele for vort land og samfundet.
Der skal kort sagt arbejdes for og sikres, at selvstyre ikke afstedkommer ringere vilkår for vort land og samfundet.
Det undrer mig derfor såre, at Landsstyret i denne fremlæggelse som er meget vigtig for Grønland har benyttet udtrykket ”med vilje”. Jeg regner naturligvis ikke med, at Landsstyret fremlægger deres indstillinger med vilje, jeg er mest tilbøjelig til at tro, at ordet er blevet brugt med vilje. Vi udtaler os selvsagt ikke med vilje her fra talerstolen.
Som allerede udtalt, så glæder Kandidatforbundet sig til at sidde med i den videre proces.
Jeg skal allerede nu anbefale, at landstinget i forbindelse med udpegelse af repræsentanter i landstingets kommende arbejdsgruppe vedrørende selvstyre ikke benytter samme model som ved udpegelse af medlemmer til udvalg, da det er nødvendigt med bred repræsentation i denne sag, som Landsstyret betegner som meget vigtig, Kandidatforbundet er derfor videre meget interesseret i at være repræsenteret i den kommission som Grønland og Danmark vil etablere.
Det er nødvendigt, at alle partier og Kandidatforbund der er repræsenteret i landstinget får mulighed for at arbejde med i den interessante og spændende sag.
Uden at komme ind på enkelte detaljer i Landsstyret komprimerede forelæggelse om oplysningskampagne for borgerne samt afholdelse af en bindende afstemning, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet tilslutte mig indstillingerne således at den meget omfattende og grundige betænkning bliver ydet den retfærdighed den fortjener.
Med hensyn til selvstyre eller selvstændighed og eller ”selvbestemmelse” vil jeg hermed komme ind på nedenstående eksempler i forbindelse med kommissionens indstillinger vedrørende vort land økonomi og erhvervsudvikling. Citat begynder:
1. Som udgangspunkt skal eksisterende erhverv blive selvbærende
2. Som følge deraf skal erhvervssektoren udvides og udvikles
3. Der skal udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for at fremme erhvervsudviklingen, både indenfor moderselskaber og underselskaber.
Citat slut:
Det vil derfor være nødvendigt med stor tidsforbrug for at indfri bare en del af indstillingerne i den 740 siders betænkning, vi kan derfor roligt regne med, at den kommende kommission ikke kommer til at sidde med foldede hænder.
Vi kan naturligvis ikke regne med, at alle opgaverne vil blive løst af arbejdsgruppen og eller kommissionen.
Under selvstyrekonference den 22. og 23. oktober i Katuaq, så man virkelig frem til den kommende fremlæggelse af selvstyrekommissionens betænkning til landstinget, idet det naturligvis også virkede spændende, hvordan en komprimerede forelæggelse vil være formuleret.
Når vi ser på betænkningens allervigtigste indstilling om udvikling af selvbærende økonomi, så bliver der lagt op til, at kommissionen skal finde løsninger til en økonomisk selvbærende grønland indenfor rigsfællesskabet.
Det betyder, at selvstyre indenfor rigsfællesskabet skal indfries.
Kandidatforbundet skal derfor endnu engang udtale sin fulde støtte til den videre proces.
Til allersidst vil jeg på vegne af Kandidatforbundet benytte nærværende lejlighed til at komme lidt ind på kommissionsarbejdets mangler og det er omkring bygderne:
Kandidatforbundet finder det yderst vigtigt, at selvstyre og eller selvstændighedsarbejdet bliver formuleret på baggrund af de eksisterende forhold, netop derfor anser vi det for at være væsentligt, at bygderne samt driften og udviklingen af bygderne kommer med i overvejelserne. Vi siger det, fordi vi er af den opfattelse, at den bedste løsning til enhver opgave bliver fundet, hvis man minutiøst starter fra bunden af.
Hvis en husbygger ikke bygger en sikker fundament, vil resten være spildt arbejde. Dette skal naturligvis ikke forståes, at vi betragter kommissionsarbejdet som ubrugelig, jeg vil bare lige ved nærværende gøre opmærksom på, hvor vigtigt det faktisk er, at påbegynde arbejdet fra bunden og tage udgangspunkt i de faktiske forhold.
Kandidatforbundet skal gøre opmærksom på, at bygderne også bør tages både som udgangspunkt og eksempler i den videre selvstyreproces, da forholdene der i al sin tydelighed viser, hvilke vilkår der rent faktisk eksisterer, som det er alle bekendt, så fik bygdebestyrelserne større beføjelser til selvbestemmelse, da loven om kommunal- og bygdebestyrelsesmedlemmer blev reguleret i 1995.
Kandidatforbundet er af den opfattelse, at denne politiske regulering er korrekt, men desværre har visse kommuner endnu ikke vist den rette tillid til bygdebestyrelserne.
Vi er også af den opfattelse at sådanne vigtige tiltag som har stor betydning for samfundet bliver løbende fulgt og vurderet, reguleringen af kompetenceområdet for bygdebestyrelser på landsbasis har stort set været en succes, men vi må også indrømme; at det desværre også er mislykkedes visse steder, idet der endnu findes bygder, som slet ikke har fået overdragt nogen former for kompetence.
Ved omtalen af bygderne skal jeg i øvrigt erindre om; at bygdeborgernes bevaringsværdige kultur, deres eminente brug af vort sprog desværre ikke blev repræsenteret under selvstyrekonferencen og Kandidatforbundet skal udtale, at vi naturligvis er overordentlig kede af, at ikke engang bygdebestyrelsernes formænd eller andre aktive i bygdebestyrelserne er blevet inviteret til selvstyrekonferencen, idet Landsstyreformanden under konferencen ellers udtale, at alle meningstilkendegivelser var velkomne.
Kandidatforbundet ser det som væsentligt, at bygderne selv fremkommer med syn på produktionen i bygderne og udviklingsmulighederne i bygderne.
Eksempel bliver administrationen i bygdekontorerne kørt udelukkende på grønlandsk, det kan kommunerne og grønlands hjemmestyre sikkert lære noget af.
Kandidatforbundet finder det, som allerede udtalt, vigtigt, at administrationen sker på baggrund af de faktiske forhold og realistisk, vi må derfor alle tilstræbe at gøre vores indflydelse gældende i den videre proces og ikke holde os tilbage, derfor tog jeg mig tid på vegne af Kandidatforbundet, at gøre en smule opmærksom på at administrationen er en væsentlig del af det vigtige arbejde.
Vi er alle bekendt med, at vi praktiserer en meget dyr dobbeltadministration, og vi vil være tvunget til at fortsætte så længe vi kører tosproget. Kandidatforbundet skal derfor stærkt anbefale, at Landsstyret arbejder for en beslutning om, at grønlandsk fuldt ud skal være administrationssprog.
Bygderne har som jeg nævnte ganske kort, efterhånden i mange år erfaringer med ikke at benytte to sprog i deres administration.
Når grønlandsk derfor bliver administrationssprog vil der automatisk blive frigivet endog mange midler til andre nødvendige tiltag. Kandidatforbundet skal derfor ved nærværende anbefale, at administrationsformen og driften bliver tilpasset til forholdene her i landet.
Det er naturligvis relevant i forbindelse med selvstyre og eller selvstændighedsarbejdet, at arbejde for regulering af gældende lovgivning og at hurtig overdragelse af retten til undergrunden bliver en del af det vigtige politiske arbejde, Kandidatforbundet skal anbefale, at disse bestræbelser indledes.
I denne sag er vi naturligvis bekendte med, at sådanne tunge sager ikke kan færdiggøres lige med et, jeg skal derfor anbefale, at disse også bliver genstand for diskussion i den kommission, som den grønlandske Landsstyre og de danske myndigheder vil etablere og som får repræsentation både fra grønland og Danmark.
Men hensyn til udviklingen af erhvervssektoren og økonomien peger kommissionen på som væsentligt, at de offentliges erhvervsengagement bliver reguleret og at de offentliges erhvervsengagement skal harmoneres med samfundets økonomiske formåen og at alle engagerer sig i bestræbelserne på at udvikle landets økonomi og Kandidatforbundet skal ved nærværende udtale, at vi fuldt ud støtter selvstyrekommissionens udmeldinger om nødvendigheden i ekspansion og videreudvikling af de eksisterende erhverv.
Selvom der fortsat er meget at sige, så vil jeg på vegne af Kandidatforbundet på grund af den begrænsede tid kun gøre opmærksom på, at det også er nødvendigt, at vi politisk arbejder for decentralisering af administrationen og giver de enkelt kommuner større beføjelser.
Til allersidst vil Kandidatforbundet endnu engang anbefale, at vi i vores videre politiske arbejde sætter børn og unge i centrum, da fokus på børn og unge vilkår er forudsætningen for, at vi sikrer en god og sikker fundament for vort land.
Med disse bemærkninger vil jeg ønske den kommende kommission med grønlandske og danske repræsentanter rigtig god arbejdslyst.
Anthon Frederiksen
Uka – 2003/14-01
ulloq, 19. november 2003
Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat.
Isumaliutissiissut soqutiginartoq imartoorlu Kattusseqatigiinni sukumiisumik misissorsimavarput qulequttallu assigiinngitsut tamarmik pingaaruteqaraluartut pingaarnersiorlugit imaattunik oqaaseqarfigissuakka:
Siullermik erseqqissassuara; Kattusseqatigiinni politik-kikkut anguniakkatta pingaartut aamma ilagimmassuk; Kalaallit Nunatta qaquguluunniit nammineernerulernissaanut aqqutissiueqataallutalu suleqataajuarnissarput timitalimmik pissutsit piviusut aallaavigalugit ingerlatsinissap qulakkeerinneqataaffiginissaa nangaanata nakimanatalu suleqataaffigissallugu.
Taamaattumik Kattusseqatigiinni Namminersorneq pillugu aammalu namminiilivinnissamut suliniutinut pingaartunut ilinniartitaanerup suli annerusumik pingaaruteqassusia aamma aningaasarsiornikkut tunngavissat suli pitsaanerusumik naalakkersuinikkut toqqammavissinneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat suliami matumani pingaarnertut Kattusseqatigiit sinnerlugit erseqqissarusuppara.
Kattusseqatigiinni isumarput anguniakkavullu naapertorlugit, ilinniartitaaneq sutigullu tamatigut qaammarsaarneq, Namminiilivinnissamut toqqammavissat aamma pingaartut ilagaat. Taassuma saniatigut Inuiaat Kalaallit immitsinnut tatigeqatigiinnerunissarput aamma pisariaqarluinnartutut pingaaruteqartutullu isumaqarfigaarput, tassami suliniarnermi uatsinnut tatigaluta aammalu politikkikkut suliniutit anguniakkavut siunniussimasavullu upperalugit ikioqatigiinnikkut pimoorullugit ingerlanneqarpata, qularinngilarput Kalaallit Nunatta nammineernerulernissaa ukiorpassuunngitsut ingerlaneranni anguneqarsinnaasoq.
Taamaammat suliat pimoorullugit naalakkersuinikkut suli pitsaanerusumik suleqatigiilluarnerulernissaq Kattusseqatigiinniit kaammattuutigaarput.
Matumani saqqummiussinermi piffissaq periarfissarlu annikimmata isumaliutissiissut quppernernik 740-inik imalik tamakkiisumik oqaaseqarfiginissaa oqareernittut annertunerusumik periarfissaqarfiginngilarput, taamaattumik pingaarnersiuillunga Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik saqqummiussaqassuunga:
Isumaliutissiissut aallaqqaataaniilli Kattusseqatigiinniit aamma peqataatitsinitsigut malinnaaffigaarput, taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit inatsisartuni ilaasortaasimasoq Mogens Kleist soorunalumi aamma isumalioqatigiissitami ilaasortat sinneri suliamut annertuumut Kattusseqatigiinniit qujassuteqarfiginiarpavut.
Soorlu inatsisartut ukiaq manna ataatsimiinnerata ammarneqarnerani oqallinnermut atatillugu Kattusseqatigiit sinnerlugit ilaatigut oqaatigereeringa; Kattusseqatigiinni Namminersorneq pillugu suleqataanitsinnut ilanngullugu suliniutit nanginneqarnissaannut nakimanata qularnatalu Namminiilivinnissamut suleqataanissatsinnut kajumilluta suleqataaqqinnissatsinnut piareersimasugut, kisiannili matumani eqqaamaqquarput; namminiilivinnissaq suut tamaasa akigalugit ingerlanneqassanngitsoq aamma maannangaaq eqqaasitsissutigalugu piumasaqaatigingatsigu, tassa Namminersorneq pisariaqartoq; nammassinnaasut pisinnaasallu aallaavigalugit ingerlanneqartariaqartoq qulakkeerniarlugu innuttaasut atungaasa ajornerulinnginnissaat sillimaffigalugu.
Aamma ammaanersiornermi ilaatigut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaatigaara; namminiilivinnissami nunaqarfiit illoqarfiillu mikinerit, minnerunngitsumik aamma innuttaasut pilliutigineqannginnissaat qulakkeerneqartariaqartoq.
Kattusseqatigiinniit oqareernitsitut suliap uuma peqqissaartumik suleqataaffiginissaanut piareersimavugut Nunatsinnut innuttaasunullu sapinngisamik pitsaanerpaamik atungassaqartitsinissaq angusassaqartitsinissarlu anguniarlugit.
Tassa naatsumik oqaatigalugu; Namminersorneq Nunatsinnut innuttaasunullu sapinngisamik atungassarititaasut ullumikkorniit ajornerulersinnginnissaat qulakkeerneqartariaqartoq sulissutigineqassasoq.
Suliami taama inuiannut Kalaallinut Nunatsinnullu pingaaruteqartigisumi Naalakkersuisut saqqummiussinerminni oqaatsip ”piaraluni” atorneqarnera tupaallaatigilaanngitsuungilara. Tassa naatsorsuutiginngilara Naalakkersuisut isumaliutissiisummi inassuteqaatigineqartut piaaralutik inatsisartunut saqqummiukkaat, kisianni oqaaseq taannarpiaq immaqa nalaatsornerinnakkut atorneqartoq naatsorsuutigingaara. Tassami piaariinnarluta maani oqaaseqarneq ajorpugut.
Oqareernittuut Kattusseqatigiinniit suliap aallaqqaataaniilli peqataasimanerput nangillugu suleqataaqqinnissarput qilanaaraarput.
Taamaattumik ataatsimiititaliassamut Inatsisartut nalinginnaasumik ataatsimiititalianut inuttalersuisarnerat malillugu inuttalersuisoqassanngitsoq Kattusseqatigiit sinnerlugit maannangaaq kaammattuutigerusuppara, tassa Naalakkersuisut suliami uani aamma pingaartilluinnarmassuk sapinngisamik innuttaasut tamarmik peqataatinneqarnisaat pisariaqartoq, taamaattumik aamma Kattusseqatigiinniit assut soqutiginnippugut Kalaallit Nunatsinniik Danmark-imiillu peqataaffigineqartumik isumalioqatigiissitamik pilersitsinissamut peqataanissamut.
Taamaaliornikkut partiit Kattusseqatigiillu inatsisartuni ilaasortaatitaqartut tamarmik suliassamut soqutiginartumut pissanganartumullu peqataatinneqarnissaat qulakkeerneqassammat.
Naalakkersuisut saqqummiussinerminni eqikkaanermi Naalakkersuisut naatsumik allaaserisaat assigiinngitsut ilaatigut innuttaasunut paasisitsiniaasoqarnissaanut aammalu innuttaasut taasisinneqarnissaannut tunngasut ataasiakkaarlugit oqaaseqarfiginngikkaluarlugit Kattuseqatigiit sinnerlugit akuersaarpakka suliassat ingerlateqqinneqarnissaat pilertortumik kisiannili peqqissaartumik sulissutigineqarnissaat anguneqarniassammat.
Namminersorneq aammalu Namminersulivinnissaq eqqarsaatigalugit imaluunniit ”imminut aqunnissaq” Nunatta aningaasarsiornikkut inuutissarsiornikkullu imminut qitiutittumik ineriartortitsinermik piorsaanissamik Ataatsimiititaliap pilersaarusiortoqartariaqarneranik ilaatigut kaammattuutigisarpassuisa ilaannai uku assersuutigerusuppakka: Issuaaneq:
1. tunngaviusumik inuussutissarsiutit pioreersut imminut napatissinnaalissapput,
2. malitsigisaasumik inuussutissarsiutit annertusilerneqarlutillu piorsaavigineqassapput.
3. Inuussutissarsiutaasinnaasunik nutaanik annerusumik ajar-tuisoqarlunilu piorsaasoqassasoq, tamatumani tunngaviusumik imaluunniit malitsigisaasumik inuussutissarsiutaappata.
Issuaaneq naavoq.
Taamaattumik atuagarujussuarmi (isumaliutissiissutip) 740-inik quppernilimmi inassuteqaaterpassuarnik kaammattuuterpassuarnillu imaqartumi suliassarpassuit saqqummiunneqartut ilaannaasaluunniit naammassillugit suliarineqarnissaannut piffisarujussuup atorneqarnissaa takorloorneqarsinnaavoq, taamaattumik ataatsimiititaliassaq aammalu Isumalioqatigiisitassaq suliassaaleqissanngitsoq naatsorsuutigineqarsinnaavoq.
Kisianni soorunami naatsorsuutigineqarsinnaanngitsoq nalunngilarput suliassat tamaasa ataatsimiititaliap imaluunniit Isumalioqatigiissitaq tamaasa naammassillugit suliarissangai. Tassami suliassaqartuassooq inatsisartuni inuiaqatigiinnilu naammassiniarneqartussanik.
Aamma oktober-ip 22. 23-anilu Katuami ataatsimeersuarnermiit nalunaarusiaq Inatsisartunut agguaanneqarnissaa soorunami takussallugu qilanaarnarpoq, tassani eqikkaanermi aamma saqqummiunneqarumaartussat qanoq naliliivigineqarsimanerat soqutiginassammat.
Isumaliutissiissummi suliakkiissut pingaarnerit ilaattut sulissutigineqartut ilaat qiviassangaanni, kissaatigineqartoq tassa aningaasarsiornikkut imminnut napatissinnaanerusumik aningasarsiornerup ineriartortinneqarnissaanik pisariaqartitsineq tunngavigalugu Isumalioqatigiissitap Kalaallit Nunatta naalagaaffeqatigiinnerup iluani nammineersinnaanerat ineriartorteqqinnissaanut periarfissat pillugit isumaliutissiissusiornissamik suliakkerneqarmata.
Tassa Namminersorneq naalagaaffeqatigiinnerup iluani naammassiniarneqassasoq.
Taamaattumik suliap imaannaanngitsup nangeqqinneqarnissa Kattusseqatigiinniit tamakkiisumik ilalersorparput.
Naggataatigut Isumalioqatigiissitat suliaanni amingaatitut aammalu itinerusumik saqqummiunneqanngitsut makkua Kattusseqatigiit sinnerlugitoqaaseqarfiginiarpakka, tassa Nunaqarfiit pillugit isummersuutit.
Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu, Namminersorneq namminiilivinnissamillu suliaqarneq sapinngisamik pissutsit piviusut aallaavigalugit tunngavigalugillu ingerlanneqarnissaat assut pingaartipparput, taamaattumik suliniarnermi aamma Nunaqarfiit ineriartornerat nunaqarfinnilu ingerlatsinerup, sulianik ineriartortitsinermi ilaatinneqarnissaat pingaartutut isumaqarfigaarput. Tassa isumaqaratta suulluunniit suliat naqqaniit aallartinneqarlutillu pitsaasumik qajannaatsumillu toqqammavissinneqartariaqarnisaat pisariaqarluinnartoq.
Tassami kinaluunniit isumannaatsumik toqqavilioqqaarnani illuliortoq sulilussinnassammat. Taamatut oqarnitsinni Isumalioqatigiissitap suliai atorsinnaanngitsutut nalilerusunngilagut, kisiannili pissutsit piviusut tunngavigalugit aallaavigalugillu suleriaqqinnissaq pingaartitsinitsinnik eqqaasitsissutaalluni.
Namminersorneq pillugu suliaqarnermut atatillugu Nunaqarfiit aamma aallaavittut assersuutitullu atorneqarnissaannut Kattusseqatigiinniit eqqaasitsissuteqarnerput arlalitsigut pissutsinut piviusunut assersuuteqarnissamut tikkuussineruvoq, tassa naluneqanngitsutut 1995-imi kommunalbestyrelse-ni Nunaqarfinnilu aqutsisisut pillugit inatsit nutarterneqarmata, taamanikkulli Nunaqarfinni aqutsisut nammineernerulernissaminnik periarfissinneqarput.
Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu, taamatut naalakkersuinikkut periarfissiineq ajunngilluinnartoq, kisianni ajoraluartumik maannamut suli kommune-t ilaanni ilaatigut Nunaqarfinni aqutsisunut tatiginninnermik annerusumik akisussaaffinnillu annerusunik tunniusisaqarsimanngittut ilisimaneqarpoq.
Aamma isumaqarpugut suliat taamaattut inuiaqatigiinnut annertuumik pingaarutillit malinnaaffigalugillu nalilersuiffigiuartariaqartut, tassami nunaqarfinni aqutsineq Nunarput tamaat isigalugu ilaatigut iluatsittumik ingerlanneqarpoq, kisiannili nassuerutigalugu aamma oqaatigineqartariqarpoq; aamma ilaatigut iluatsissimanngimmat, tassami maannamut nunaqarfippassuaqarmat, suli aqutsinermut pisinnaatitaaffinnik annerusunik tunineqarsimanngitsunik.
Nunaqarfiit eqqartorneranni makku eqqaasitsissutiginiarpakka: Nunaqarfinni kultur-ikkut eriagisassanik arlalinnik peqarnerat tamakkiinerusumillu atuutsitsiinnarnerat arlalitsigut takussutissaqarmat, minnerunngitsumik aamma oqaatsitigut atorluaanerat eqqarsaatigalugit. Taamaattumik Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu Nunaqarfinni aqutsisut siulittaasuisa imaluunniit taakkua aallartitaasa ataatsimeersuartitsinermi peqataatinneqannginnerat Kattusseqatigiinniit pakatsissutingaarput, tassa inuit tamarmik isumaasa tusarniarneqarnissaat pingaartillugu aamma ilaatigut Naalakkersuisut siulittaasuata Ataatsimeersuarnermi oqaatigimmagu.
Tassami Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu, Nunaqarfinni tunisassiornikkut allarpassuartigullu Nunaqarfinni periarfissat taakkunanngaanniit saqqummiunneqarnissaat pisariaqarluinnartutut isumaqarfigingatsigu.
Soorlu assersuutigalugu Nunaqarfinni allaffissornikkut ingerlatsineq kalaallit oqaatsivut kisiisa atorlugit ingerlatsineq aamma kommune-ni Namminersornerullutillu Oqartussani ilinniarfigineqarsinnaangaluarmata.
Pissutsit piviusut piviusorsiortumillu ingerlatsinissaq Kattusseqatigiinniit oqareernittut pingaartippavut, taamaattumik Namminersorneq pillugu suliaqarnermi suliat pingaartut aamma tunuarsimaarata ammasumik suliassaqarfiit assigiinngitsut eqqartorneqarnerini peqataajumaqaagut, taamaammat allaffissornikkut ingerlatsineq aamma sulianut pingaartunut ilaalluinnartutut, matumani Kattusseqatigiit sinnerlugit eqqaasaqarfigitsiarniarpara.
Nalunngilarput Nunatsinni amerlanerpaatigut marloqiusamik akisoorujussuarmillu aamma aallaffissornikkut ingerlatsilluta, taamaaliortuartussaavugullu oqaatsit marluk atorlugit ingerlatsineq allanngortinneqanngippat. Taamaammat Kattusseqatigiinniit sakkortuumik kaammattuutigissuarput; allaffissornikkut ingerlatsinermi kalaallisut oqaatsitta tamakkiisumik atorneqalernissaat naalakkersuinikkut aalajangiiffigalugu anguniarneqartariaqartoq sulissutigineqassasoq.
Tassami nalunngilarput ukiorpassuarni allaffissornikkut ingerlatsinermi Nunaqarfinni oqaatsit marluunngitsut atorlugit ingerlatsineq ajornartorsiutaanngitsumik ingerlanneqartoq, soorlu siuliani tamanna pillugu eqqaasaqatsiartunga.
Taamaammat takorloorsinnaavarput; kalaallisuinnaq ingerlatsineq Nunarput tamaat eqqarsaatigalugu ingerlanneqalerpat, allaffissornermut aningaasartuuterpassuit allanut pisariaqarnerusunut atorneqarsinnaasut sipaarneqarsinnaalissasut. Tassa allaffissornikkut aammalu nalinginnaasumik ingerlatsineq Nunatsinnut naleqquttunngorlugu allanngortinneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit kaammattuutigeqqipparput.
Soorunami namminersorneq aammalu namminiilivinnissaq eqqartorneqartillugu inatsisit tunngaviusut allanngortinneqarnissaannik piumasaqaateqarnissaq, minnerunngitsumillu Nunamik piginnittussaatitaanermut tunngasut eqqartorneqarnissaat pingaartutut piaartumillu naalakkersuinikkut suliniutigineqartariaqartutut aamma Kattusseqatigiinniit soorunami suliniutigineqarnissaasa aallartisarneqarnissaat ilanngullugit suliarineqassasut kaammattuutigissuarput, minnerunngitsumik Kalaallit inuiattut Danmark-imiit akuerineqarnissarput aamma ilanngullugu.
Matumani aamma aatsitassarsiornermut tunngasut tamakkiisumik oqartussaaffigineqarnissaat soorunami ilanngullugit. Ilisimavarput suliat taamaattut imaaliallaannarluni naammassineqarsinnaanngitsut, kisiannili Nunatsinni Naalakkersuisut aammalu danskit naalagaaffiani oqartussaasut peqatigalugit paaseqatigalugillu suliat aamma isumalioqatigiisitassanik nutaanik danskit kalaallillu peqataaffigisassaanni ilanngullugit eqqartorneqartariaqartut ingerlanneqarnissaat kaammattuutigaarput.
Aningaasarsiornikkut inuussutissarsiutitigullu ineriartortsitsinermut tunngatillugu isumalioqatigiisitat pilersaarusiornerminni pingaarnertut oqaatigisaasa ilaat, tassalu pisortat ingerlataqarfiinik allanngortiterineq, Pisortat ingerlataqarfii inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut pisinnaasaannut naapertuuttuunissaannik , inuiaqatigiit aningaasarsiorneranni kikkut tamarmik peqataasariaqarnerannik aammalu inuutissarsiornerup imminut alliartortittunngortinneqarluni ineriartortinneqarnissaanik anguniagaqarnissamik siunniussaqarnerat Kattusseqatigiinniit pissusissamisoortutut nalilerlugu tamakkiisumik taperserparput.
Oqaasissarpassuaqarnaraluartoq, periarfissaq annikimmat Kattusseqatigiit sinnerlugit eqqaasitsissutigeqqiinnassuara; Namminiilivinnissamik piareersarnermut aamma ilanngullugu qeqqaniit akutsinerup annikillisinneqarnissaa, akisussaaffiillu kommune-nut suli annerusumik siammarterinissaaq ilanngullugu Naalakkersuinikkut anguniarneqartuartariaqartoq kaammattuutigeqqissuarput.
Naggataatigut Kattusseqatigiinniit aamma kaammattuutigeqqissuarput, Naalakkersuinikkut suliniarnermi meerartatta inuusuttortattalu qitiutinneqarluinnarnissaat pingaarnerit ilaattut salliutinneqarnissaa eqqaamaqqullugu, Nunatta pitsaasumik qajannaatsumillu tunngavilerneqarnissaa qulakkerniarlugu, meeqqanut inuusuttunullu atungassarititaasut pittanngorsarneqartuarnissaat pingaartittariaqarmat.
Taamatut oqaaseqarlunga ataatsimiititaliassap pilersinneqartussap aammalu Isumalioqatigiissitassat dansk-inik kalaallinillu inuttaqartussat sulilluarnissaannik kissaappakka.