Samling
EM 2003/14.1
19. november 2003
Ane Hansen
Forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen.
(Landsstyreformanden)
For præcis 25 år siden, samledes unge fra hele kysten i Aasiaat med henblik på at danne en bevægelse.
De samledes fordi de gerne ville opnå, at den danske stat ikke længere skulle undertrykte dem, de samledes fordi de gerne ville have reel indflydelse i deres eget land, de samledes fordi de ønskede at goderne blev mere ligeligt fordelte, de samledes fordi de ville opnå frihed som et folk og fordi de ville blive accepteret som et folk. De samledes fordi de ville have reel indflydelse i deres eget land, fordi de ville værne om deres egenart som et folk og fordi de ønskede selvstændighed. De spredtes derefter ud på kysten og bad os andre om at være med i kampen omkring de nævnte mål. Nutildags er det grønlandske folk ikke ene om at kæmpe for selvstændighed. Mange steder i verden er der mange folkeslag, der har samme mål som vi og dem må vi støtte – og bede om støtte hos.
Vi er fra Inuit Ataqatigiits side glade for, at Landsstyret har besluttet sig til at arbejde for realiseringen af Grønlands selvstændighed. En stor og meget omfattende arbejde er blevet igangsat, et arbejde der vil have meget stor betydning for vores liv og som vil stille større krav for os, og som er et mål med mange forhindringer som vi skal overvinde.
Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det meget vigtigt, at vi som et samlet folk arbejder henimod selvstændigheden, og at vi giver alle mulighed for at deltage under realiseringen af selvstændigheden. Vi skal løfte opgaven som et folk, hvorfor vi bør optræde mere samlet som et folk.
Der skal ikke herske tvivl om, at ønsket om selvstændighed vil kræve mere af os end hvad tilfældet hidtil har været. Vi skal ikke forvente, at vi kan nå vore mål med ”foldede hænder”, men at vi alle har viljen til at ofre os, idet vores fælles kamp vil give os styrke og øge sammenholdet iblandt os.
Vi er fra Inuit Ataqatigiit godt klar over, at Selvstyrekommissionens betænkning til Landstinget og til befolkningen ikke kan kommenteres hvad angår indhold og anbefalinger i de få timer vi har til rådighed her for at diskutere betænkningens indhold. Arbejdet, der har stor betydning for vort lands vej mod øget selvstændighed, skal selvfølgelig behandles med omhu og ved brug af den fornødne tid til dialog.
Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiits side også tilfredse med, at der nu er nedsat et nyt Landsstyreområde der skal koordinere indsatsen. Derfor skal vi endnu engang fra Inuit Ataqatigiits side foreslå, at der bliver nedsat et ad-hoc udvalg, der på vegne af Landstinget skal følge og bakke op omkring det nye Landsstyreområdes arbejde. Udvalget skal fungere som hvilken som helst anden landstingsudvalg og skal også være Landstingets forlængede arm, der kritisk følger det nye landsstyreområdes indsats under det kommende arbejde. Derudover skal vi også foreslå, at medlemmerne af dette udvalg også skal være vore repræsentanter i den fælleskommission, som vil blive etableret mellem Danmark og Grønland.
Fælleskommissionen der vil blive etableret af Danmark og Grønland i fællesskab, skal have en klar og præcis kommissorium, som klart vil blive afgrænset til at beskæftige sig med de ansvarsområder, som endnu ikke er blevet overdraget til Grønland. Forstået på den måde, at de ansvarsområder vi allerede har overtaget, ikke skal behandles af dette udvalg.
Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at de anbefalinger der er kommet fra Selvstyrekommissionen, der vedrører områder som vi allerede har overtaget, skal tages op af de relevante landsstyreområder for at realisere de mål og problemstillinger, der er blevet taget op af kommissionen.
Dernæst mener vi også fra Inuit Ataqatigiits side, at de relevante Landsstyreområder skal forpligtiges til at uddybe og forholde sig til de emner de har ansvaret for vedr. de områder som Selvstyrekommissionen har rejst og som vedrører deres område - samt at de derefter skal oplyse og skabe dialog med befolkningen.
Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det vigtigt at kræve, at man ud fra det udgangspunkt vi har nået nu, skal vurdere og oplyse om de mål der hidtil er blevet opnået. Derfor skal vi opfordre Landstinget til at bane vejen for, hvordan vejen mod selvstændigheden med omtanke kan brolægges og forberedes.
Vi vil benytte lejligheden til at fastslå, at i forhold til definitionen af ordet selvbestemmelse, så er det opnåelse af selvbestemmelsesretten omkring de sagsområder, der vedrører os der lever i dette land.
Et andet vigtigt spørgsmål er forståelse af ordet selvbestemmelse/selvstændighed, set i forhold til et lands statsretslige situation. Fra Inuit Ataqatigiits side indtager vi den holdning, at et selvstyrende land er en stat, i dette tilfælde staten Grønland, og at denne stat består af et landområde, befolkning, parlament, regering og som værner om sine grænser og udøver herredømmet omkring disse områder.
Da Inuit Ataqatigiit netop i dag den 19. november for 25 år siden blev etableret i Aasiaat, var det vigtigste mål opnåelsen af et selvstændigt Grønland. At vi havde dette mål som det vigtigste mål, gjorde, at vi var anderledes end alle andre partier eller bevægelser i dette land. Nu er vi nået dertil, at alle de eksisterende partier grundlæggende støtter tanken om selvstændighed, og ikke mindst, at hovedparten af befolkningen bakker op omkring dette mål.
I løbet af de 25 år der er gået siden dengang, er forståelsen af ordet selvstændighed blevet ændret blandt folket. Vi har oplevet en verden i forandring, kommunikationsforholdene er ændret radikalt, handelsrelationerne er blevet øget, hvor landenes grænser ikke længere er til hinder for befolkningernes kontakt og samhandel.
Nutildags findes der ingen stater der isoleret set er fuldt uafhængige. Forstået på den måde, at der ikke findes stater der på én eller anden måde ikke er afhængige af andre lande. De tider hvor stater var fuldt uafhængige i forhold til andre stater, eksisterer ikke længere. Disse kendsgerninger er kendsgerninger som vi ikke kan sige klart nok.
Inuit Ataqatigiit har behov for at klarlægge dette forhold, idet nogle misforstår termen ”fuld uafhængighed”; disse forstår denne term således: efter fuld uafhængighed kan vi først betragtes som en selvstændig nation.
Men som sagt er der i dagens verden ingen lande, som uafhængigt af andre lande kan opretholde og forsyne sig selv. En gang blev termen ”selvstændig” forstået på denne måde, men i dagens verden skal termen forstås på en anden måde; kort sagt er termens betydning i dag: juridisk og politisk selvstændighed.
Der er ingen nation der ikke har selvbestemmelsesret, dvs. at der findes ingen nation der ikke har lovgivningsmæssig eller politisk selvbestemmelsesret.
Dernæst vil vi klarlægge et andet forhold. Efter folkeretten er det ikke er et krav, at et selvstændigt land skal kunne klare sig selv økonomisk. Når vi skal se verden under ét, er der en mængde lande, som ikke klarer sig selv økonomisk, men som opretholder deres økonomi gennem bistand. Sådanne nationer klandres ikke på grund af deres økonomiske afhængighed fra andre lande
Bloktilskuddet fra Danmark er en af de ting, som vi mener kan tages op til revision. Når der er så mange, som i stor grad er afhængige af bistand, hvorfor skal vi skamme os over, at vort selvstændige land, lad os sige, får op til 20% i bistand udefra. Bistand skal bruges til at vi kan forsørge os selv, dvs. til selvhjælp; bistanden skal ikke bruges til administrative udgifter, men skal bruges i udviklingsøjemed.
I tillæg skal vi udtrykke, at det ikke kun er er Landsstyreområdet for Selvstyre, som skal påtage sig at klare alle opgaverne. I flere lande er det kutymen at udenrigsministeriet også er udviklingsministeriet. Inuit Ataqatigiit tror på, at det er nødvendigt, at etablering af et landsstyreområde for Udenrigsanliggender. Denne instans får også til opgave at fungere som et Landsstyreområde for Udvikling, såfremt vi skal påtage os af handels- og kommunikationsmæssige opgaver. Vi mener, at man ikke kan se bort fra denne tanke.
Desuden mener vi i Inuit Ataqatigiit, at alle Landsstyreområder har pligt til at følge op på selvstyre-konferencens samt herværende debats anbefalinger. Vi vil opfordre Landsstyret til at sørge for, at opfølgningen finder sted i alle afdelinger af hjemmestyret, uden at man nødvendigvis venter på de centrale direktoraters initiativer. Men selvfølgelig skal initiativerne koordineres i sidste ende.
Inuit Ataqatigiit mener, at der opstår forskellige misforståelser, når talen falder på selvstændighed, og disse misforståelser bliver benyttet som trusler fra dem der er imod øget selvstændighed.
Set udfra status i dag, anser Inuit Ataqatigiit for at opnå et enkelt formål det som nødvendigt, at stille spørgsmålstegn ved nogle menneskers standpunkter; dette er den korrekte forståelse af termen selvstændighed.
Ikke så få mennesker bruger termen ”selvstændighed” som en videreudvikling af den hjemmestyre-ordning, der findes i dag. De mener, at når vi overtager de sidste områder som vi ikke har overtaget endnu, vil vi opnå selvstændighed.
Fra Inuit Ataqatigiit har vi gentagne gange sagt, at selvstændigheden ikke er en udvidet hjemme-styreordning. Hjemmestyreordningen betyder, at den danske stat er en rigsenhed, hvor de centrale danske myndigheder har myndighedsansvaret.
Hjemmestyreordningen kan ikke længere udvikles, idet den danske stat ikke giver mulighed for at vi overtager ansvaret for udenrigs- og sikkerhedsanliggender. Ansvaret ligger således hos den danske regering, hvorfor hjemmestyreordningen er underlagt statens myndighed, sådan som grundloven også tilsiger dette.
Et selvstændigt Grønland kan bestemme, at man kan samarbejde med anden stat, f.eks. den danske stat. Derfor vil vi også nå dertil, hvordan vi skal opbygge et nyt samarbejdsgrundlag. Et samarbejde der skabes mellem to ligeværdige nationer – den grønlandske og den danske stat.
Når vi ser på forholdene rundt omkring i verden, er der eksempler på, hvordan vi kan opnå de mål vi har sat os.
Et af de forhold der ofte giver anledning til misforståelser er, at nogle påstår at vi først kan opnå selvstændighed, når vi har overvundet personlige problemer samt de sociale problemer der findes. Da Inuit Ataqatigiit blev stiftet for 25 år siden, blev partiet stiftet for at arbejde for arbejdernes, fiskernes og fangernes interesser samt for de uddannelsessøgendes interesser. Deres interesser slås vi stadig for og vil altid gøre det.
Vi skal ikke realisere selvstændigheden,ved at forringe befolkningens levevilkår. Vi skal huske på, at der altid vil opstå menneskeskabte problemer, også den dag vi har opnået selvstændighed.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at vi ikke kan opnå fuld selvstændighed, når folks inderste styrke ikke er blevet vækket mere end hvad tilfældet er nu.
Dernæst mener vi også det er vigtigt at sige, at vi må udvikle og forme vores hverdag og samfunds-struktur radikalt udfra de realiteter, vi lever under her i landet. I dette tilfælde har vi behov for at få afklaret og blive forstået samt accepteret som det folk, vi består af.
Et andet meget misforstået synspunkt som vi ikke kan undlade at kommentere, er at nogen har påstået, at vi kun kan opnå selvstændigheden den dag, vi har tilstrækkeligt med veluddannede mennesker.
Tanken er da ellers til at forstå, men der findes mange, der kan tilbagevise argumentationen.. Hvad dette spørgsmål angår kan jeg komme med indtil flere eksempler for at imødegå påstanden. Staten Vietnam havde så godt som ingen veluddannede blandt befolkningen, de havde så godt som ingen. Dengang blev det ikke sagt, at Vietnam ikke kunne opnå selvstændighed, fordi de ingen veluddannede folk havde.
I dag ligner de mangee lande under manglen på sundhedspersonale – for blot at nævne nogle eksempler. Mangel på uddannede og akademikere i veludviklede lande er ikke et særsyn – også i vort land – dette er blot et vilkår, i dagens verden.
Derfor må det slås fast, at mangel på uddannede i vort land også vil gælde langt ind i fremtiden, uanset om vi får selvstændighed eller ej.
En af de misforståelser med hensyn til selvstændighed er, at et selvstændigt Kalaallit Nunaat ikke skal have sin egen grundlov, idet den danske grundlov skal være gældende.
Det er ellers ganske vist, at nogle selvstændige lande ikke har nogen grundlov – således gælder dette for Storbritannien. Men i praksis får et land egen grundlov, når det bliver selvstændigt.
Inuit Ataqatigiit vurderer, at Partnerskabsaftalen, således som anbefalet af Selvstyrekommissionen, ikke er tænkt som en grundlov - heldigvis.
Landstinget bør allerede nu tænke på, at udarbejde en grundlov; oven i købet må vi sige, at denne er vigtigere end en partnerskabsaftale.
Inuit Ataqatigiit skal anbefale, at termen ”selvstyre” (imminut aqunnissaq), som Landsstyret har anbefalet at bruge, ikke bliver benyttet.
De koleriske termer, som Landsstyret benytter og argumenterer med, vil blot bliver tilføjet med en tredje kolerisk term.
Ifølge Folkeretten vil det grundlæggende vigtigste term være ordet ”selvbestemmelse”, således som det korrekt er fremstillet i Landsstyret forlæggelsesnotat.
For en nation, som ønsker selvstændighed er der ikke plads til termen ”selvstyre” (imminut aqunnissaq), dette betyder blot, man selv kan styre de anliggender, som kun vedrører én selv. Hvis selvstændighed skal opfattes som et ”selvstyre”(imminut aqunnissaq), vil dette blot være en videreførelse af de gældende forhold; hvor det som i hjemmestyreloven er formuleret, at myndigheden over udenrigsanliggender ligger under de centrale danske myndigheder, så vil kun de forhold, som grønlænderne har myndighed over, styres af grønlænderne selv. Hvilke indhold skal vi så tillægge ordet ”selvstændighed” .
Landsstyret opfordrer til en bindende folkeafstemning. En bindende folkeafstemning vil så betyde, at landets myndigheder under alle omstændigheder skal følge folkets røst. Inuit Ataqatigiit har betænkeligheder i forhold til dette.
For det første har vi i forhold til Grønlands selvstyre bemærket, at Selvstyrekommissionen lægger op til, at der bliver stemt om en partnerskabsaftale. Inuit Ataqatigiit mener, at der først stemmes om selvstændighed, før der bliver stemt om, der skal indgås en partnerskabsaftale.
For det andet har vi bemærket, at et andet forslag går ud på, at vi skal stemme om hvorvidt, vi vil have selvstændighed, eller om vi vil have fuld uafhængighed.
Med hensyn til det første forslag, mener Inuit Ataqatigiit, at det ikke vil være hensigtsmæssigt først at stemme om dette.
For det andet mener Inuit Ataqatigiit, at det ikke vil være velovervejet, hvis termerne selvstændighed og fuld uafhængighed skal blive betragtet som to modsætninger.
Derfor skal Inuit Ataqatigiit foreslå, at der kort og godt bliver stemt om:
Skal vi have selvstændighed.
- Ja.
- Nej.
- Ved ikke.
Derfor kan vi ikke undlade at præcisere, at de politiske mål man stiller sig, ikke altid kan realiseres fra dag til anden. Vi arbejder hårdt i Inuit Ataqatigiit og er stadig indstillet på at arbejde hårdt for at nå vore mål i de kommende år. Vi vil arbejde hårdt for at opnå anerkendelse af os grønlændere som et folk og at man anerkender vores ejendomsret til landet. Disse mål, som Inuit Ataqatigiit har arbejdet hårdt for at opnå i de 25 år som partiet har eksisteret, vil vi arbejde hårdt for at realisere udfra demokratiske principper. Disse mål opnår vi i samarbejde med vore stammefrænder Inuit og i samarbejde med de oprindelige folk. Den 28. november vil der i Danmarks højesteret blive afgjort en principiel vigtig sag, omkring grønlændernes ret til at benytte deres land og omkring deres ejendomsret til det land, de lever i.
Ved vores 25 års jubilæum, har vi grund til at fejre at vi behandler nogle af de meget vigtige sager, der bliver behandlet og taget beslutning om i disse dage. Vi vil i samarbejde med de partier, der støtter os i kampen for selvstændighed og derved opnå de krav og ønsker. Vi vil arbejde hårdt for at opnå, at de ønsker som hovedparten af alverdens folk ønsker, bliver realiseret.
Vi har ikke arbejdet forgæves i de forgangne 25 år, og vi vil takke de mange, som i den forgangne periode har arbejdet for målet om selvstændighed, og ønske disse til lykke.
UKA 2003/14.1
19 November 2003
Ane Hansen
Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutat pillugu inatsisartut aalajangiffigisassaattut siunnersuut.
Ukiut 25-it matuma siorna ullumikkut ulloq, sineriassuatsinni inuusuit Aasianni Kattuffiliussallutik katersuupput.
Katersuupput allannguiffigerusullugu Danskit nalagaaffiannit naqisimaneqarneq, katersuupput allannguiffigerusullugu sutigut tamatigut nunagisamut oqartussaaqataatinneqanginneq, katersuupput allannguiffigerusukkamikku inuiattut inuuniarnermi atukkamikkut naligiinngeqisumik atugassaqartitaanertik, katersuupput inuiattut kiffaangissuseqalerumallutik inuiattullu akuerineqaqqullutik noqqaassuteqarlutik, taamaaliorput nunagisaminni oqartussaarusullutik, kinaassutsiminnik illersuerusullutik namminersulerusullutillu. Taamaaliorput nunarsuarmioqataasutut tamakkiisumik inuiassuit allat akornanni naligiissitaasutut inooqataalerusullutik. Sinerissamut siammaapput ilaseralutalu peqataaqqulluta. Maanna Inuiaat Kalaallit namminersulernissamik anguniagaqartut kisimiingillagut, nunarsuatsinni uatsituulli anguniagaqartunik inuiappassuaqarpoq illersugassatsinnik illersortissatsinnillu.
Inuit Ataqatigiinnik nuannaarutigarput massakut Naalakkersuisut nammiinersulernissatta piviusunngortinniarneqarnissaa allanik akuersaarnermik peqatissarsiornertut pimoorullugu timitalersorniarlermassuk. Suliassaq annertooq imaannaanngitsorlu aallartinneqarpoq, annertuumik siunniuteqartussanik aalajangersaaffiusartussaq aamma mianernartunik.
Inuit Ataqatigiinni pingaarteqaarput piffissami aggersumi ataatsimoorluta suleqatigiinnissarput – namminersulerniarneq allanik akuersaarnermik ingerlanneqartariaqarpoq, inuiaqatigiinnilu illersoqatigiinnerulernitsinnik ataatsimoornerulernitsinnillu kinguneqartariaqarluni.
Isertorneqassanngilaq namminersulerniarneq tamatsinnut piumaffiginninnermik annerusumik nassataqassammat – aamma ilaatigut pilliuteqartariaqartarnissaq piareersimaffigisariaqarparput. Suna tamarmi oqitsuinnarsiorluni anguneqarsinnaasutut takorloorneqassanngilaq, kisianni ataatsimoorluni siunnerfeqarnerup, ataqatigiinnerup suliumanerullu nukissatsinnik tunissavaatigut.
Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiisitap Inatsisartunut inuiaqatigiinnullu isumaliutissiissutaat isummersorfigineqartussanillu inassuteqarterpassuanik kaammattuutinillu ikigisassaangittunik imaqartoq akunnialunnguit atorlugit naammaginartumik oqaluuserineqarsinnaangittoq. Suliaq nunatta siunissaanut namminersulernissatsinnullu pingaaruteqaqisunik imalik peqqissartumik pipallagaangittumillu suliarineqartariaqarpoq.
Taamaattumik suliassat tamakku pillugit sulianik ataqatigiissarisussamik nutaamik naalakkersuisoqarfiliorneq Inuit Ataqatigiinniit pissusissamisoortutut isigaarput. Tassungalu atatillugu Inuit Ataqatigiinniit aammaarluta siunnersuutigissuarput Namminersorneq pillugu Inatsisartut ataatsimiisitaliussasut, Inatsisartut pilersitsissasut Naalakkersersuisoqarfiup inatsisartutigoortumik illuatungissaanik suleqatissaanillu. Ataatsimiissitaliaagallartoq Inatsisartut sinnerlugit Namminersorneq pillugu Naalakkersuisoqarfiup suliassaqarfiani pisunik malinnaallunilu suliat ingerlanerannik nakkutiliisuussaaq. Aamma siunnersuutigissuarput ataatsimiititaliap taasuma inuttassai tassaasasut Nunatta Danmarkillu akornanni suleqatigiisitaliarineqartussami Inatsisartut sinnerlugit inuttaasussat.
Nunatta Danmarkillu namminersorneq pillugu suleqatigiissitaliassaat eqqarsaatigalugu inassutigissavarput ataatsimiisitaliassap suliassai erseqqissumik alajangersarneqassasut , tassaassasullu nunatta Danmarkillu akornanni akisusaaffiit suli nunatsinnut utertinneqarsimanngisut. Imatut paasillugu nunatsinni ullumikkut oqartusaaffigisagut ataatsimititaliami tassani attorneqassangitsut.
Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiisitap inassutai nunatta oqartussaaffigeriigaannut attuumassuteqartut Naalakkersuisunik oqartussaaffinnut attuumassuteqartunik sulianut ilangullugit timitalerneqarnissaat pisussaaffittut suliakkiutigineqartariaqartut.
Inuit Ataqatigiinni aamma isumaqarpugut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inassutai kaammattuutaalu Naalakkersuisoqarfinnut ataasiakkaanut attuumassuteqartut pillugit Naalakkersuisut itisilerinissaannut pisuussaaffilerneqartariaqartut apeqqutit aaliangersimasut pillugit innuttaasunik isumasiusinnaanerit aqqutigalugit.
Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut piffissanngortoq killifipput pillugu ataatsimut isiginnilluni erseqqissaateqarlunilu naliliisoqarnissaanut. Taamaattumik Inatsisartut kajumissaassuagut namminersulernissaq pillugu sulinerup qanoq ingerlariaqqinnissarput silatusaartumik maannangaaq isumaliutigeqqullugu.
Pingittoorusunngilagut erseqqissassallugu namminersorneq pillugu eqqarsaatersornermi tunngavissaq pingarneq tassaammat nammineq aalajangiisinnaatitannermut pisinnaatitaaffik.
Tungavissaq alla pingaartoq tassaavoq oqaaseq namminersorneq paasineqassasoq nunatut naalagaffittut aaqqissugaassimaneq. Inuit Ataqatigiit paasinninnerput malillugu nuna namminersortoq tassaavoq naalagaaffik, Kalaallit Naalagaaffiat, taannalu pinnguuteqarpoq nunamik, inuinik, Inatsisartunik, Naalakkersuisunik, kiisalu nunap oqartussaaffianik paarsineq imaluunniit nakkutilliineq.
Ulloq ullumikkorpiaq Novemberip ulluisa 19-niani Inuit Ataqatigiit kattuffiat ukiut 25-t matuna siornagut Aasianni pilersinneqarami anguniagaat pingaarnerpaaq tassaavoq nunatta namminersulernissaa. Anguniagaq tassaasimavoq taamanit allanit immikkooruterput. Maannali partiit tamarmik namminersulernisaq tunngaviatigut tapersersorpaat, aap inuiaqatigiit amerlanerussuteqartut aamma tapersersorpaat.
Ukiut 25-t ingerlaneranni namminersorneq pillugu paasinninnittarneq silarsuarmioqatigiit akornanni aamma ineriartorsimavoq. Silarsuarmi atortorissaaruteqarnikkut, attaveqatigiinnikkut, niuernikkullu siumukarneq sunniuteqarpoq killeqarfiit qarsuallugit suut tamarmik imminnut qilersorneqaranerannik.
Ullumikkut Naalagaaffeqangilaq namminersuittunik, imatut paasillugu tamakkiisumik ilaannakuunngittumillu nunamut allamut atanani imminut naalakkersortumik. Piffiit namminersuinnermik eqqarsaatersorfiusut qaangiutereerput uteqqinngisaannassagunarlutillu. Pissutsit piviusut taama erseqqitsigisumik oqaatigineqarsinnaapput.
Taamatut erseqqissaassalluta Inuit Ataqatigiit pisariaqartipparput nalunnginnatsigu oqaaseq ”namminersulivinnissaq” inuit akornanni paatsoorneqartartoq, imatut paasillugu namminersulivikkutagooq aatsaat naalagaaffinngussaasugut.
Oqareernittuulli ullutsinni nunarsuarmi nunaqanngilaq nunanik allanik isumalluuteqarani imminut pilersorlunilu napatittumillu. Qanga oqaaseq ”namminersorneq” taamatut paasineqartarpoq, kisianni ullutsinni oqaaseq taanna allamik isumaqalersimavoq, naatsumik oqaatigalugu oqaatsip ullutsinni qiteraa inatsisitigut naalakkersuinikkullu nammineq aalajangiisinnaatitaaneq.
Naalagaaffeqangilaq nammineq aalajangiisinnaatitaanngitsumik, tassa imaappoq inatsisitigut naalakkersuinikkullu oqaasissaqartuunngitsumik.
Tassunga ilangullugu Inuit Ataqatigiit isumaq alla tunngaviusoq erseqqissasassavarput. Inatsisit inuiannut tamanut tunngasut malillugit piumasaqaataanngilaq nunap namminersortup aningaasarsiornikkut imminut napatinnissaanik. Silarsuarmioqatigiit akornannut qiviarutta nunarpassuaqarpoq namminersortunik aningaasarsiornikkut imminut napatinngittunik nalagaaffinnillu allanik suleqatigisaminnik aningaasaliissutinik nappateqartunik. Naalagaaffiit nunat taamaattut assuarineqarneq ajorput avataaniit aningaasaliissutinik nappateqarnertik pissutigalugu.
Naalagaaffiup Danmarkip ataatsimoortumik nunatsinnut aningaasaliissutaanik eqqartuisarnerput aamma nalilersugassaqqissut ilagat,. Nalunngikkaanni nunat namminersortut amerlasuut ikiorsiissutinik annertuumik nappateqartuusut sooq kanngusuutissatut isigissavarput nunarput namminersortoq avaataaniit oqarta 20 % angullugu ikiorsiissutinik nappateqarpat. Avataaniit ikorsiissutit tassaassapput imminut ikiorsernermut atugassat, imaangitsoq pisortat allaffissornerannut atugassiat, kisiannili ineriartortitsinermut atugassat.
Tassunga uiggiullugu oqaatigissavarput namminersulernissamik naalakkersuisoqarfik kisiat sullissisussatut isiginnginnatsigu. Nunani allani arlalinni ileqquuvoq nunanut allanut Naalakkersuisoqarfiit aamma ineriartortitsinermut naalakkersuisoqarfittut oqartussaaffilerneqartarnerat. Inuit Ataqatigiit upperaarput nunatsinni inuussutissarsiutitigut, niuernikkut attaveqaatitigullu siunnerfigissaartumik piorsaassagutta taava pisariaqartoq nunanut allanut Naalakkersuisoqarfiup ineriartortitsinermut Naalakkersuisoqarfittut aamma ilusilerneqarsinnaanera. Isumaqarpugut eqqarsaat tamanna qarsupiinnarneqarsinnaangittoq.
Aaama ilanngullugu Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut Naalakkersuisoqarfiit tamarmik pisussaaffeqartut namminersorneq pillugu ataatsimeersuarneq Inatsisartullu ullumi oqallinerat malitseqartinniassallugu. Naalakkersuisut kaammattussavagut malitseqartitsineq Namminersornerullutik Oqartussat ataanni sulliviinnut sapinngisamik tamanut siammaterneqassasoq, qitiusumit pisortat utaqqiinnarnagit, taamaattorli pingaartillugu ataqatigiissarinissaq.
Inuit Ataqatigiinni aamma isumaqarpugut namminersorneq eqqartoraangatsigu paatsuuinernik assigiinnittunik pisoqartartoq, paatsuuinerillu isummamut illuatungiliuttunik ersisaarutitut atorniarneqartartut.
Ullumikkut killiffipput eqqartortillugu Inuit Ataqatigiinnit aamma pisariaqartipparput inuit isummiussaasa ilaannik apeqqusersuinissarput, siunertaq ataaseq kisiat angujumallugu, tassalu oqaatsip namminersornerup eqqortumik paasineqarnissaa.
Inuit ikittuungittut ”namminersorneq” tassaatittarpaat namminersornerulernerup maanna atuuttup nangissutaa. Tassagooq oqartussaaffit naalagaaffimmit tigummineqartut tamaasa tigugutsigit namminersulissagatta.
Inuit Ataqatigiit ataasiarata tunngavilersuutigisarparput namminersorneq tassaanngimmat namminersornerulernerup ingerlariaqqissutaa. Namminersornerulerneq tunngaveqarpoq danskit naalagaaffiata ataasiunernik, aammalu danskit qitiusumik pisortaasa oqaasissaqartuunerannik.
Namminersornerulerneq ineriartorfissaarussimavoq, tassami Nalagaaffiup ataasiunerata aqqani nunanut allanut sillimaniarnermullu politikki danskit qitiusumik pisortaasa kisimik oqaasissaqartuuffigimmassuk – tunngaviusumik inatsisit malillugit.
Kalaallit Nunaat namminersortoq aalajangersinnaavoq naalagaaffik alla, assersuutigalugu Danmarki, iligissanerlugu, taamaassappallu apeqqut tikittariaqassuarput ”qanoq ililluta suleqatigiissanersugut” – Naalagaaffiit marluiit, illuatungaani kalaallit nalagaaffiat namminersortoq illuatungaanilu danskit naalagaaffiat aamma namminersortoq qanoq attaveqatigiissappat .
Nunarsuarmi naalagaaffeqatigiinnerit assigiinngitsut qiviarutsigit assersuutissaqarpoq anguniakkatta anguneqarsinnaaneranik takussutaasinnaasunik.
Paatsoornerit allat ilungersunartut ilagaat nipi manna, tassagooq aatsaat namminersulissaasugut inuttut inuiaqatigiittullu ajornartorsiutit aaqqeqqaarlugit. Inuit Ataqatiiit ukiut 25-it matuma siorna pilersinneqarmata sulinermik inuutissarsiuteqarnermik ingerlataqartut, aalisartut piniartullu, ilinniagaqartut allallu inuiaqatigiit iluanni ajorsaateqartut soqutigisaat sorsuutigissallugit ilungersuutigaarput, taamaattuaannassallutalu.
Namminersulernissaq angussanngilarput inuit ajorsaateqartut atugarisaat ajorseriartinnerisigut. Kisianni eqqaamassavarput inuttut ajornartorsiutit piussammata aamma namminersuleraluaruttaluunniit.
Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut namminersorneq piviusuussanngitsoq qamani anersaakkut nukik tamatta pigisarput eqeersarneqanngippat.
Aamma pingaartipparput oqariartuutigissallugu inuiaqatigiit ingerlaasiat aaqqissuussaanerallu mannguaniit aallartittumik allanngortittariaqaratsigu. Tamatumani pisariaqartipparput kinaassutsitsinnik paasineqarnissarput akuerineqarnissarpullu.
Paatsoorneq alla ilungersunartoq aamma oqaaseqarfiginngitsoorsinnaanngisarput tassa oqarto-qarnikuummat, aatsaanngooq namminersulissaagut nunaqavissunik ilinniarsimasunik naammattunik peqarlerutta.
Eqqarsaat paasinaraluarpoq, kisianni aamma uppernarsaatissanik ulikkaarpoq oqariaatsip taamaattup tunuartinnissaanut atorsinnaasunik Tassani aaliangersimasumik takorlooruminarsaallunga assersuuteqalaarusuppunga. Naalagaaffik Vietnam namminersulerami ilinniagatuunik oqarluaannaraanni soqangilaq. Taamani oqartoqanngilaq Vietnam namminersulissanngittoq ilinniarsimasunik ilinniagartuunillu peqannginnami.
Ullumikkut aamma nunat amerlaqisut ajornartorsiutigaat nakorsassaaleqineq aamma peqqissaasussaqarniarneq, assersuutit ilaannat taassagaanni. Nunat siuarsimasut ilinniarsimasunik ilinniagaqartuunillu amigaateqarnerat silarsuarmi atugassarititaasut ilagiinnarpaat, aamma maani nunatsinni.
Taamaammat paasillaqunaqaaq kalaallit ilinniarsimasunik amigaateqarnerat qaqugorsuarluunniit piussammat namminersulinngikkaluarutta namminersuleraluaruttaluunniit.
Namminersorneq pillugu paatsoornerit allat ilagaat Kalaallit Nunaat namminersortoq tunngaviusunik inatsiseqassanngitsoq. Danskinngooq tunngaviusumik inatsisaat inatsisigissagatsigu.
Ilumooraluarpoq nalagaaffiit namminersortut ilaat tunngaviusumik inatsiseqanngimmata, soorlu Tuluit Nunaat taamaattoq, kisianni nalinginnaasarpoq nuna namminersuleraangami namminerisaminik tunngaviusunik inatsisitaartarnera.
Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat innersuussutaat Kalaallit Nunaata imminut aqunnissaa pillugu Peqatigiinnermik isumaqartigiissut Inuit Ataqatigiit naliliinerput malillugu nunatta tunngaviusumik inatsisissaatut eqqarsaatigineqanngilaq, qujanartumik.
Tunngaviusumik inatsisissatsinnik suliassaq maannangaaq eqqarsaatigilereertariaqarparput Inatsisartuni, allaammi oqarsinnaavugut suliassaq tamanna pingaarnerusoq Peqatigiinnermik isumaqatigiissummit.
Oqaaseq aatsaannguaq taasarput ”imminut aqunnissaq” Naalakkersuisut atoqqullugu kaammaattuutaat atorneqassanngitsoq Inuit Ataqatigiinniit kaammattuutigissuarput.
Oqaatsit puffassaarutitut Naalakkersuisunit taaneqartut tungavilersuutigineqartullu pingatsiinnarneqassapput oqaatsimik allamik puffassaarutaasumik.
Inatsisit inuiannut tamanut tunngasut naapertorlugit tunngavigisassaq pingaarneq oqareernitsisutut tassaavoq oqaaseq ”nammineq aalajangiisinnaatitaaneq” . Naalakkersuisut pappialami saqqummiussissutaani danskisuuani oqaaseq eqqortoq atorneqarpoq, tassa oqaaseq ”Selvbestemmelse”
Oqaaseq ”imminut aqunnissaq” piffiunngilaq namminersulerniartuni, tassa isumaqarami imminut tunngasuni imminut aqunnissaq. Namminersorneq isumaqartinneqassappat imminut aqunnissamik, taava attatiinnassavarput maannamut ingerlaaseq, tassa namminersornerulerneq pillugu inatsit malillugu nunamut allamut oqaasissaqartuuneq danskit qitiusumik pisortaannit oqartussaaffineqassasoq, taava oqaasissaqarfiit kallallinit isumagineqartut kisiisa imminut aquffigineqassapput. Namminersorneq taama imaqartinneqartoq taava qanoq paasisariaqarpa.
Naalakkersuisut kaammattuutigaat inunnik taasisitsisoqassasoq pituttuisumik. Tassa imappoq inunnik taasisitsineq pinngitsoorani nunap pisortaannit malinneqassasoq. Isuma taanna Inuit Ataqatigiinnit eqqarsarnartoqartipparput.
Siullermik maluginiarparput Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kaammattuutigigaat taasissutigitinneqasasoq Kalaallit Nunaata imminut aquttussaanera pillugu Peqatigiinnissamik Isumaqatigiissutissamut siunnersuut.
Aappaatut maluginiarparput siunnersuutigineqartoq alla taasissutigitinneqassasoq namminersulissaagut imaluunnit namminersulivissaagut .
Siunnersuummut siullermut atatillugu Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut siullertut peqatigiinnissamik isumaqatigiissutissaq taasissutigitissallugu isumatusaarnerussanngitsoq. Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut peqatigiinnissamik isumaqatigiissutissatut siunniussap taasissutigineqannginnerani namminersulissanersugut siulliullugu taasissutigigineqartariaqartoq.
Siunnersuutip aappaanut atatillugu Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut silatusaarnerussanngittsoq namminersorneq aamma namminersulivinnissaq akerleriissutut isumaqartissallugit.
Taamaammat Inuit Ataqatigiinniit taasissutissatut siunnersuutigerusupparput naatsukullak imatut oqaasertalik:
- Naaminersulissuugut . Aap.
Naamik.
Naluara.
Taamaattumik ulloq manna oqaluttuarisaanitsinni pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu sunaluunniit politikkikkut anguniagaq imaaliannaarnarluni anguneqarsinnaasangitsoq. Inuit Ataqatigiinnili ilungersorpugut anguniakkagut sorsuutigalugit ukiullu suli arlalissuit ilungersuuteqarnissamut aamma piareersimaffigaarput, kalaallit inuiattut akuerineqarnissaat immikkullu nunaqartutut ataqqineqarnissaasa angunissaa tikillugu. Tamakkua apeqqutit pingarluinnartut Inuit Ataqatigiit ukiut 25-vit matuma siornali sorsuutigilersimasaat neriorsuutigisimavagut sulissutigiumallugit demokratiske-usumik periarfissat tamaasa atorlugit, tamanna naggueqatigiit inuit aammalu nunap inoqqaavisa suleqatigiinnerat aqqutigalugu pivoq. Novemberip 28-viani Danmarkip eqqartuussiviata qullerpaartaani aaliangerneqartussaavoq Naalagaaffiup Danmarkip iluani Kalaallit nunaminnik atuisinnaatitaanerat nunamillu piginnittuunermut tungasut aalianngiiffigineqartussaapput siunissami kalaallit Nunaata namminersulernissaanut apeqqutit aaliangiisuulluinnartut.
Ullumikkut Inuit Ataqatigiit 25-viliineranni nalliussisagut imaannangeqaat, qilanaarpugullu partiit namminersulerniarnermik angusaqarusuttut suleqatigineranni angusaqarluarnissarput inuiaat amerlanerussuteqarluartut illersugaannik. Piumassuseqarpugullu inuiaat tamarmik ataatsimut angusaqarnissaanik naammassisaqarluassasugut.
Ukiut 25-vit ingerlanerani namminersulernissamik siunnerfeqarluni suleqataasimasorpassuit qutsavigaagut ullumikkullu ullormi angusarineqarsimasut pillugit pilluaqqullugit.