Samling

5. november 2003                                                                                                               EM2003/14

Forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen

(Landsstyret)

Forelæggelsesnotat

(Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Råstoffer samt Justitsvæsenet)

1. behandling

Indledning

Jeg skal på Landsstyrets vegne hermed forelægge forslag til landstingsbeslutning vedrørende Selvstyrekommissionens afsluttende betænkning for Landstinget. Landsstyret har i dette tilfælde besluttet at operere med både et mere omfattende, skriftligt forelæggelsesnotat og en mere komprimeret mundtlig forelæggelse af betænkningen. Det hænger naturligvis sammen med, at blot en kort forelæggelse ikke vil yde den meget omfattende og grundige betænkning den retfærdighed, som den så absolut fortjener. Denne udgave af forelæggel­sesnotatet er den mere omfattende, skriftlige udgave.

Selvstyrekommissionens afsluttende betænkning blev omdelt til Landstingets medlemmer kort tid efter, at betænkningen blev afleveret til Landsstyret i april måned i år. Landsstyret har med glæde set frem til at kunne fremlægge denne digre og meget gennemarbejdede betænkning for Landstin­get. Ifølge Landsstyrets vurdering drejer det sig om en af de mest seriøse og spændende analyser af en række centrale forhold i vort samfund, siden vi fik hjemmestyreordningen for snart 25 år siden.

 

Det er Landsstyrets håb, at Landstingets debat om de meget væsentlige spørgsmål, der er behandlet i betænkningen, vil give Landsstyret et klart billede af, hvorledes vi skal håndtere den videre proces

i denne meget vigtige sag for vort samfund.

Det er med vel beroet hu, at Landsstyret har valgt at fremlægge sine indstillinger til betænkningen som et forslag til landstingsbeslutning. Forklaringen er naturligvis, at der er behov for at få svar på en lang række spørgsmål, hvis vi skal videreføre selvstyreprocessen i for­visning om, at et klart flertal i vort parlament står bag Landsstyret i denne sag.

 

Denne behandlingsform vil endvidere sikre en grundig behandling af betænkningen i Tinget. Landsstyret foreslår således, at Landstinget i forbindelse med 1. behandling af betænkningen kon­centrerer sig om de store linjer og de mere principielle spørgsmål, hvorefter Landstinget nedsætter et ad hoc udvalg, der får til opgave at underkaste betænkningen en grundig og detaljeret vurdering. Landsstyret håber, at Landstinget får et endnu mere underbygget grundlag for at tage stilling til den samlede betænkning og bud på den videre selvstyreproces med udgangspunkt i ad hoc udvalgets betænkning.

Sammenfatning

Såfremt Landsstyrets overordnede holdninger i spørgsmålet om Selvstyreprocessen skal sammen­fattes i korte træk, beskrives disse bedst som værende:

             At Landsstyret fuldt ud støtter intentionerne bag og arbejdet for selvstyre, og dermed fuld selv­bestemmelsesret for Grønland.

             At det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten.

             Landsstyret mener, at det grønlandske folk har ejendomsretten til alle naturgivne ressourcer, der findes i og omkring Grønland.

             At styreformen i et selvbestemmende Grønland skal være baseret på et repræsentativt demokrati med almindelige, direkte og hemmelige valg til Landstinget hvert 4. år, hvor alle borgere, der er fyldt 18 år har valgret, samt hvor det er magtfordelingsprincippet, der hersker, således at Landstinget har den lovgivende, Landsstyret den udøvende og domstolene den dømmende myndighed.

             Landsstyret er enig i, at landets udenrigs- og sikkerhedspolitik fastlægges af selvstyrets egne myndigheder, samt at samme myndigheder deltager som ligeværdige partnere, når rigets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik fastlægges.

             At det grønlandske sprog er det officielle sprog i Grønland.

             At der skal arbejdes for indgåelse af en partnerskabstraktat om Grønlands selvbestemmelse med den danske regering.

             At der nedsættes en paritetisk sammensat fælleskommission for Grønlands selvstyre, beståen­de af 7 grønlandske og 7 danske medlemmer samt 1 fællesudpeget formand, som mest naturligt vil være en grønlænder.

             At kommissionens opgaver alene omhandler de områder som ikke allerede er overdraget til de grønlandske myndigheder.

             At der i erkendelse af vigtigheden af at stå sammen, iværksættes et stort informationsarbejde og debatvirksomhed om landets fremtidige status.

             At der afholdes en bindende folkeafstemning i Grønland om selvstyre, indenfor indeværende valgperiode.

De enkelte punkter, skal for fuldstændighedens skyld ses samlet og under ét. En mere detaljeret og uddybende gennemgang af de enkelte punkter gennemgås i det følgende.

Kort om sagsforløbet

I det følgende skal der gives et ganske kort rids af sagens forløb, idet en mere detaljeret beskrivelse af baggrunden for kommissionens nedsættelse, kommissoriet og sagsforløbet fremgår af selve den afsluttende betænkning.

Selvstyrekommissionen blev nedsat af den daværende landsstyrekoalition mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit omkring årsskiftet 1999-2000. Kommissionens hovedopgave har været at vurdere samt at fremkomme med forslag til forøget kompetence og ansvar til grønlandske myndigheder for alle forhold, der vedrører det grønlandske samfund. Det fremgår af kommissoriet, at kommissionens forslag skal kunne realiseres inden for rammerne af rigsfællesskabet, samt at kommissionen i sine overvejelser skal være opmærksom på, at der bør være sammenhæng mellem rettigheder og pligter. Kommissionen blev udtrykkelig bedt om at komme med sit bud på, hvorledes myndighederne i Grønland kan få afgørende indflydelse på alle sagsforhold vedrørende Grønland, eksempelvis uden­rigs- og sikkerhedspolitiske forhold, der endnu varetages af rigsmyndighederne.

Kommissionens 9 medlemmer blev alle udpeget af Landsstyret. 4 af medlemmerne blev udpeget efter indstilling fra de 4 partier og grupperinger, der på det tidspunkt var repræsenteret i Landstin­get, mens 4 andre blev udpeget på baggrund af deres grundige kendskab til samfundsforholdene her i landet. Endelig udpegede det daværende Landsstyre formanden for kommissionen på baggrund af personens store kendskab til både tilblivelsen og forløbet af den gældende hjemmestyreordning.

Kommissionens arbejdsform har været dels møderækker i den samlede kommission og dels i 4 ar­bejdsgrupper, som kommissionens har nedsat. De 4 nævnte arbejdsgrupper har beskæftiget sig med følgende spørgsmål: Udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, økonomi og erhvervsudvikling, menneskelige ressourcer og endelig  forfatnings- og folkeretlige spørgsmål.

Der er afholdt såvel konferencer som seminarer i både kommissionens og arbejdsgruppernes regi. Således afholdt kommissionen en såkaldt midtvejskonference i september måned år 2001, hvor primært repræsentanter for interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner havde lejlighed til at fremkomme med deres input til selvstyreplanerne. Arbejdsgruppen vedrørende udenrigs- og sikker­hedspolitiske forhold afholdt i første halvdel af 2001 et sikkerhedspolitisk seminar, i øvrigt det før­ste af sin art her i landet, og et udenrigsorganisatorisk seminar. Deltagerne i sidstnævnte seminar var primært medarbejdere i hjemmestyrets administration, der beskæftiger sig med udenrigspoliti­ske forhold. Arbejdsgruppen, der beskæftigede sig med jura, arrangerede i februar 2002 et seminar om international identitet eller om forskellige fællesskabsformer rundt omkring i verden.

Arbejdet i kommissionen kom for alvor først i gang ca. 1 års tid efter kommissionens nedsættelse, da kommissionen fik tilført midler, således at den selv kunne ansætte medarbejdere i sekretariatet, ligesom kommissionens formand kunne begynde at arbejde heltids fra 1. februar 2001. Kommissio­nen afgav i august måned år 2002 en såkaldt principbetænkning om de mere principielle aspekter af kommissionens arbejde. Principbetænkningen blev ikke forelagt for Landstinget, sådan som det ellers var planen, fordi der blev udskrevet nyvalg til Landstinget i sidste kvartal i 2002.

Færdiggørelse af kommissionens afsluttende betænkning fandt sted i forbindelse med kommissio­nens møderække i Qaqortoq medio februar 2003, og kommissionen afleverede sin afsluttende be­tænkning til Landsstyret medio april 2003.

Landsstyret arrangerede i dagene 22. og 23. oktober 2003 en national konference om selvstyre. Alt i alt deltog ca. 200 personer i konferencen, heraf halvdelen som observatører. Deltagerne var parla­mentarikere, repræsentanter for kommunerne og en lang række interesseorganisationer her i landet. Samtlige hovedpunkter i kommissionens afsluttende betænkning blev præsenteret for konference­deltagerne. Følgende emner blev underkastet en grundigere behandling og diskussion under konfe­rencen: Vejen til selvbærende økonomi, vejen til et ligeværdigt partnerskab inden for et rigsfælles­skab og vejen til en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik.

 

Set under eet var der overvejende tilslutning til kommissionens betænkning og dens anbefalinger, selv om en del af konferencedeltagerne gerne havde set mere vidtgående forslag i retning af selv­stændighed. Landsstyret skal i den forbindelse tilkendegive, at Landsstyret er enig i, at det langsig­tede mål er selvstændighed, og at selvstyre er et skridt i den retning. En samlet rapport om konfe­rencen vil blive omdelt til Landstingets medlemmer, når den foreligger.

Hovedpunkter i den afsluttende betænkning og Landsstyrets holdningstilkendegivelser

I forbindelse med denne 1. behandling af beslutningsforslaget vil langt fra alle anbefalinger og ind­stillinger fremsat af kommissionen blive præsenteret, idet Landsstyret har fokuseret på sine tilkendegi­velser omkring de mere principielle indstillinger og anbefalinger. Temaerne vil blive fremlagt i samme rækkefølge som i betænkningen.

For at undgå den almindelige begrebsforvirring i den offentlige debat om selvstyreplanerne, hvor begrebet om selvstyre meget ofte bliver forvekslet med begrebet selvstændighed, skal Landsstyret henstille, at man så vidt muligt bruger begrebet selvbestemmelse.

Hvad angår kommissionens holdning om de mere overordnede forhold mellem Grønland og Dan­mark, deler Landsstyret kommissionens bemærkning om, at der er tale om en proces mellem to parter, nemlig Grønland og Danmark. Det er i den sammenhæng vigtigt at fastslå, at det endelige indhold af og den endelige form for grundlaget, hvad angår forholdene mellem Grønland og Dan­mark, meget gerne bør afspejle Grønlands behov og muligheder for at kunne agere selvstændigt og ansvarligt i alle forhold, der vedrører landet. Det er kun naturligt, at vi søger inspiration af fælles­skabsmodeller, som vor klode er meget rig på; men når det kommer til stykket, er det vigtigt, at vi finder frem til en skræddersyet model ud fra vore behov og muligheder.

Partnerskabstraktat

Landsstyret har noteret sig, at kommissionen har valgt traktatformen vel vidende, at denne form ifølge folkeretten vil være en nyskabelse. Landsstyret har endvidere noteret sig, at kommissionens valg af denne form tillægges en væsentlig signalværdi, nemlig ”at der ønskes et godt forhold mel­lem rigsfællesskabets parter baseret på gensidig respekt, og at der er tale om ligeværdige parter, at Grønland anerkendes som et folkeretssubjekt, der selvstændigt kan indgå forpligtelser i forhold til omverdenen, og at Grønland som folkeretssubjekt til enhver tid har ret til selvbestemmelse” (Selv­styrekommissionens betænkning side 29). Landsstyret deler Den nationale selvstyrekonferences konklusion gående ud på, at det væsentligste er indholdet af det, vi måtte blive enige om med den danske regering, og ikke så meget selve formen.

Landsstyret er i det store og hele enig i forslagets indhold, hvoraf Landsstyret specielt skal fremhæ­ve følgende:

- at det grønlandske folk er et folk i folkeretlig forstand, idet Landsstyret er enig i kommissionens begrundelser for denne antagelse,

- at det grønlandske samfund bør være et rets- og demokratisk samfund med en tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende myndighed,

- at det repræsentative demokrati afspejles ved en bestemmelse om, at parlamentets medlemmer vælges for 4 år ved almindelige, direkte og hemmelige valg,

- at parlamentet vælger landsstyrets formand og de øvrige medlemmer af landsstyret,

- at nærmere bestemmelser om domstolene fastsættes ved landstingslov, dog således at Rigets Høje­steret udøver den højeste domsmyndighed i grønlandske sager,

- at det grønlandske sprog er det officielle og dermed nationalsprog i Grønland,

- at Grønland har eget flag og nationalsang,

- at økonomiske mellemværender mellem Grønland og Danmark fastsættes efter forhandling mel-lem landsstyret og regeringen,

- at det grønlandske folk har ejendomsretten til alle naturgivne ressourcer, der findes i og omkring Grønland,

- at landsstyret og regeringen er underlagt en gensidig forhandlingspligt vedrørende forhold til ud­landet, der er af betydning for såvel Grønland som Danmark,

- at rigsmyndighedernes regulering vedrørende grønlandske forhold skal forhandles med landsstyret inden endelig vedtagelse, og endelig

- at parterne er enige om gensidig bistand i internationale forhold.

Herudover skal Landsstyret indstille til Landstingets overvejelse, hvorvidt antallet af Landstingets medlemmer ikke bør reguleres i traktaten, sådan som antallet af Folketingets medlemmer er regule­ret via Grundloven og ikke via en almindelig lov.

Begivenhedsforløb og omstændighederne omkring Grundlovsændringen i 1953 bør ligeledes underkastes et særligt udredningsarbejde.  Landsstyret foreslår, at dette ledes af Ilisimatusarfik som i et samarbejde med de danske myndigheder og forskningsinstitutioner kan afdække hvad der egentlig skete, før og efter 1953.

Ressourcerne

Hvad angår ressourcerne, fremgår det allerede af foranstående, at alle naturgivne ressourcer i og omkring Grønland ifølge kommissionens mening tilhører det grønlandske folk. Kommissionen hen­viser i den forbindelse dels til FN’s resolution 1803 af 14. december 1962, der fastslår, at ”folkene og nationerne har retten til permanent suverænitet over deres naturgivne rigdomme og ressourcer”, og dels til Den internationale konvention om civile og politiske rettigheder af 19. december 1966, som fastslår, at ”alle folk kan til deres egne formål disponere frit over deres naturgivne rigdomskil­der og ressourcer uden derved at gøre indgreb i forpligtelser hidrørende fra internationalt økono­misk samarbejde, der er baseret på princippet om gensidig fordel i folkeretten. Et folk må aldrig berøves sine eksistensmuligheder”. Danmark har tiltrådt såvel resolutionen som konventionen.

Landsstyret har med henvisning til overførsel af tilsvarende kompetence fra staten til færingerne for nogle år siden i forvejen rettet flere henvendelser til den danske regering med krav om overtagelse af såvel lovgivningskompetencen som den administrative kompetence vedrørende ikke-levende ressourcer. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at lovgivnings- og den administrative kompetence vedrørende levende ressourcer i forvejen er overført fra stat til hjemmestyre.

Landsstyret kan tiltræde kommissionens anbefalinger vedrørende ressourcerne på nær den anbefa­ling, der vedrører ophør af enekompetence, der er tillagt råstofmyndigheden, idet råstofområdet er et så specielt område, at det findes naturligt at opretholde enekompetencen, one door princippet, på det område. Det skal tillige fremhæves i den sammenhæng, at råstofvirksomhed som regel er meget kapitalkrævende, hvorfor de selskaber, der operer på dette område, for at undgå en langvarig og tidskrævende beslutningsproces ofte forudsætter, at den offentlige modpart har kompetencen på alle forhold i relation til koncessioner.

Økonomi og erhvervsudvikling

Det er ifølge Landsstyrets mening meget væsentligt, at kommissionen har brugt så megen tid og så mange ressourcer på spørgsmålet om økonomi og erhvervsudvikling.

Det er Landsstyrets såvel som Selvstyrekommissionens opfattelse, at selvstyre så vidt muligt bør hvile på en selv­bærende økonomi. En selvbærende økonomi betyder i denne sammenhæng en øko­nomi, hvor statens bloktilskud til Grønland på sigt kan  tages op til overvejelse og forhandling.

Det er samtidigt Landsstyrets opfattelse, at den fremtidige politiske fokus bør være den samlede samfundsøkonomi, herunder ikke mindst udenrigs­økonomien, frem for ensidigt at fokusere på Lands­kassens og kommunekassernes økonomi.

Udenrigsøkonomien er en afgørende faktor til at fremme et lands vel­standsudvik­ling. Dette gælder ikke mindst for Grønland, der med en meget ensidig økonomi og et lille befolkningsgrundlag, hvor vi har behov for en meget stor udveksling af varer og tjeneste­ydelser. En hensigtsmæssig udveks­ling af varer og tjenester øger mulighederne for at skabe velstand. Derfor er det vigtigt, at den poli­tiske debat sætter yderligere fokus på Grønlands samhandel med omverdenen.

Landsstyret er enig i at det er vigtigt at vurdere, hvordan Grønlands varebalan­ce i for­hold til Dan­mark kan forbedres. Det bør undersøges, hvordan der kan ske forøgel­se af forarbejdning af fiskeri­produkter i Grøn­land samt forøgelse af følgeindustri- og service.

Den nuværende samhandel mellem de to enheder i rigsfællesskabet er den klassiske mellem øko­nomiske udkantsområ­der og centerområder: Produktionsmidler og andre højt foræd­lede varer i bytte for råva­rer til industrien.

 

Det er også Landsstyrets holdning, at en ændring af denne arbejdsdeling kan vise sig at være nøglen til i fremtiden at sikre Grønland en selvbærende økonomi, hvis det lykkes at foran­dre om­kostnings­strukturen (f.eks. prisen på løn, trans­port, el og vand) i samfundet, såle­des at f.eks. forædlingsvirk­somhed in­den for bearbejd­ning af fisk og skaldyrsproduk­ter kan ske her i landet, herunder mulighed for forøget følgevirksomhed.

Kommissionens bud på at skabe en mere selvbærende økonomi hviler på tre søjler. For det første sikre, at alle bidrager til samfundsøkonomien, herunder højnelse af uddannelsesniveauet. For det andet formindskelse af den offentlige sektor, således at den er tilpasset landets økonomiske formå­en; og for det tredje at få skabt et selvforstærkende erhvervsliv. Det er vigtigt at nævne, at man ifølge Landsstyrets opfattelse også bør være opmærksom på andre underliggende faktorer i denne sammenhæng, herunder nødvendigheden af en betragtelig nedgang i samfundets samlede omkost­ninger som ovenfornævnt. Det er endvidere nødvendigt at sige, at vi er meget lidt hjulpne i spørgs­mål som produktivitet, idet der praktisk talt ikke foreligger analyser samt statistik herom.

Kommissionen har i overensstemmelse med sit kommissorium også behandlet tilskud til erhvervsli­vet og grundlaget for statens bloktilskud. Der er her tale om to spørgsmål, der i sig selv indeholder så meget sprængstof, at vi kan bruge flere dage med at debattere disse emner. Der er her behov for så radikale og omfattende ændringer, at opgaverne i den sammenhæng bør løses i et tæt samarbejde mellem staten og hjemmestyret, sådan som det også er lagt op til fra statsministerens og landsstyre­formandens side. Målet er at få en selvbærende økonomi: Grønlands egen produktion skal betale en større og større del af forbrug og opsparing.

Som det vides, udformede det daværende Landsstyre Selvstyrekommissionens kommissorium, hvor i det blandt andet fremgår:

”Det er kommissionens opgave at udarbejde en betænkning om mulig­he­der­ne for at udvikle Grøn­lands selvstændighed inden for rigsfælles­skabets rammer, baseret på princippet om, at der skal være overens­stemmelse mel­lem rettigheder og forpligtel­ser.”

Det er afgørende, at begge parter i fællesskabet hver for sig har en opfat­telse af, at ind­hol­det i et nyt partnerskab er rime­ligt. Økonomisk set må der således være enig­hed om, at indholdet i part­nerska­bet er en investe­ring, der er til fordel for Grønlands økonomiske selvstændiggørelse og dermed til gavn for både Danmark og Grøn­land.

Kan denne målsætning sikres, betyder det en mere selv­bæren­de økonomi og dermed det afgørende grundlag for selvstyre. Som et tredje ele­ment kan denne målsætning inde­holde tiltag, der via en ny arbejdsde­ling sikrer forhøje­de indtægter til begge parter, i form af et større afkast af eksiste­rende eller nye fælles ak­tiviteter.

Landsstyret deler Selvstyrekommissionens ønske om, at følgende be­tingelser er opfyldt, før der ind­ledes forhand­linger med staten om en om­læg­ning af de eksi­sterende samar­bejds­aftaler:

             at der udarbejdes en økonomisk strategiplan på basis af en forbed­ret struk­turover­våg­ning. Landsstyret vil bl.a. tage dette arbejde op i et Økonomisk Råd, i Politisk Økonomisk Beretning 2004 og Finanslovsforslaget for 2005.

             at der udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for landets samle­de er­hvervsud­vikling.  Landsstyret vil bl.a. tage dette arbejde op i opfølgning af visse dele af fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønland netop fremkomne rapport.

             at der udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for en betyde­lig om­læg­ning og reduktion af den offentlige forvaltning.  Landsstyret vil tage dette arbejde op i en strukturkommission om bl.a. opgave- og byrdefordeling i forhold til kommunerne.

             at der udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for en mar­kant for­øgelse af befolknin­gens uddannelsesniveau.

De menneskelige ressourcer

Oprindelig var spørgsmålet om de menneskelige ressourcer ikke indeholdt i kommissionens kom­missorium; men Landsstyret sætter megen pris på, at behandlingen af dette meget vigtige emne indtager en så central placering i kommissionens betænkning. Kommissionen har naturligt nok fo­kuseret mest på arbejdskraft og kvalificering af denne, idet arbejdskraft og kvalifikationsgraden af denne hænger nøje meget sammen med erhvervsudvikling og økonomi.

Landets væsentligste ressource er de menneskelige. Derfor må udviklingen på arbejdsmarkedet til stadighed følges, således at de poli­tiske be­slutningstagere altid har relevant information om arbejds­styrken, beskæftigelsen, le­digheden, løn- og indkomstforhold samt arbejdskraftens kvalifikationer til rådighed, når der skal træffes beslutninger om disse for­hold.

Selvstyre byggende på en selvbærende økonomi må nødvendigvis sikre gode ramme­betingelser for de enkelte erhverv og virksomheder. Dette skal ske for at give de er­hverv, der skal skabe værdier i samfundet, de bedst mulige udviklingsbetingelser. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er en afgø­rende betingelse for den enkelte virk­somhed.

Den nuværende erhvervsstruktur omfatter et kompleks af erhverv og virk­somheder, der er resultatet af flere årtiers udvikling. De enkelte virksom­heder gennemgår en løbende omstilling for fortsat at være konkurrence­dygtige på hjemmemarkedet eller det internationale marked. Nogle virk­somheder og brancher formår at omstille sig i tide og udvikler sig, mens andre virksomheder og brancher dør ud. Landsstyret mener det er en afgø­rende forudsætning for landets økonomi, at arbejdsstyrkens kvalifikationer løbende tilpasser sig denne udvikling i erhvervslivet.

Egentlig bruger samfundet ret så store økonomiske ressourcer til undervisning og uddannelse. Der­for er Landsstyret enig med kommissionen i, at vi nøje bør undersøge, hvor meget samfundet egentlig får ud af de ressourcer, der investeres i undervisning og uddannelse.

Landsstyret er også enig i Selvstyrekommissionens anbefaling om, at arbejdsmarkeds- og uddannel­sespo­litikken målrettes de forandringer, der skal til for at sikre, at kommende generationer af ar­bejdskraft uddannes inden for væksterhvervene.

Dette betyder, at der i større udstrækning end nu skal sikres en fortlø­bende efteruddan­nelse af ar­bejdsstyrken, samtidig med at der i højere grad end nu, skal lægges vægt på basiskvalifikationer, som kan anvendes i alle jobfunktio­ner.

Som det er bekendt, så er det grønlandske arbejdsmarked præget af en stor gruppe af personer i ar­bejds­dygtig alder, der ikke er faglærte. I dag er der kun ca. fire ud af ti af den grønlandske fødte del af arbejdsstyrken, der har en kompe­tencegivende uddannelse, til sammenligning er der ca. syv ud af ti, der får en kompeten­cegivende uddannelse i Danmark.

Vort samfund står derfor over for en meget stor udfordring på uddannelses­området. For det første skal det sikres, at en langt større andel af de nye ungdomsårgange fuldfø­rer kompetencegivende uddannelser.

Samtidigt er det vigtigt at målrette en stor del af uddannelsesindsat­sen mod opkvalifi­cering af ikke-faglært arbejdskraft. Det er derfor Landsstyrets holdning, at rammerne for efteruddannelse af grup­pen af ikke-faglærte, der er den gruppe, der oftest er ramt af ledighed og marginalisering, skal for­bedres betydeligt i de kom­mende år.

Landsstyret er enige med Selvstyrekommissionen i, at det er afgørende at sikre den fremtidige ar­bejdsmarkeds­kapacitet til erhvervsudviklingen ved at reintegrere margina­liserede grupper i be­skæf­tigelse. Dette skal ikke blot ske for at sikre kapa­citet for erhvervsudviklingen eller for at sikre disse personers egen selv­værd og velfærd, men også for at sikre, at grup­pen ikke genererer nye ungdoms­årgange af marginaliserede og udstødte. Den sociale arv slår igennem, således at disse grupper (og deres børn) har vanskelige vilkår i op­vækst og i arbejdslivet.

Kompetenceudvikling er en afgørende faktor i bestræbelserne på at udvikle selvstyre. Det drejer sig ikke blot om at forbedre arbejdsstyrkens kompe­tencer, men også via forøget kompetence at sikre et bedre grundlag for en bred folkelig forståelse for den enkeltes rolle i samfundet og hvilke foran­dringer, der skal til. De mål, som har været baggrunden for at igangsætte reformer på arbejdsmar­keds- og uddannelsesområdet, er derfor ikke ændret, men måske tværtimod gjort endnu mere hånd­gribeligt nød­vendigt.

Det er således Landsstyrets holdning, at folkeskolen i forbindelse med implementeringen af Atuar­fitsialak indtager en langt mere offensiv rolle i udviklingen af barnets syn på sit fremtidige arbejds­liv samt de fantastiske mu­ligheder, der via det personlige initiativ kan sikre et dy­namisk liv.

Udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold

Kommissionen har helt i overensstemmelse med sit kommissorium underkastet udenrigs- og sik­kerhedspolitiske forhold en nøje analyse. Kommissionens analyse viser, at når man skal undersøge, hvorvidt vi har kompetence på det udenrigspolitiske område, så er det ikke nok at interessere sig for den formelle kompetence. Analysen viser jo, at vi reelt har tiltaget os eller fået overdraget en ikke ringe, selvstændig udenrigspolitisk kompetence, specielt hvad angår erhvervs- og kulturelle spørgsmål. Endvidere har den nationale konference om selvstyre på udmærket vis suppleret kom­missionens indstillinger på det udenrigspolitiske område. Den korte omtale af kommissionens kon­klusioner på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område og konferencens supplement hertil skal derfor i det følgende omtales under eet.

 

Generelt bør alle Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitiske tiltag ske under iagttagelse af de grundlæggende principper i FN’s menneskerettighedserklæring. Endvidere skal Grønland i alle an­liggender arbejde på en bedre udnyttelse af sin geopolitiske placering. Endelig må et land som Grønland med sit meget begrænsede befolkningsunderlag og sine begrænsede økonomiske og men­neskelige ressourcer gøre sig klart, hvilke vitale udenrigspolitiske interesser landet egentlig har.

Det er Landsstyrets holdning, at Grønlands udenrigspolitik og –tjeneste skal understøtte landets samhandel med udlandet, idet landet på grund af sin ensidige erhvervsstruktur nødvendigvis må have en relativt stor udenrigshandel. Herunder må landet indtage en partner­rolle i forholdet til EU. Endvidere er det nødvendigt, at Grønland støtter alle tiltag til formindskelse af den grænseoverskridende havforurening, fordi befolkningens eksistens står og falder med et rent havmiljø. Endelig bør Grønland - ud fra sin naturlige interesse i en bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer - være aktiv i Rioprocessen, for så vidt angår sammenkoblingen af naturbeskyttelses- og menneskerettighedspolitik.

Landsstyret er enig i kommissionens og selvstyrekonferencens påpegning af, at landets udenrigs- og sikkerhedspolitik primært bør fastlægges af selvstyrets myndigheder selv, samt at samme myndig­heder bør være med som ligeværdige partnere, når rigets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik fastlægges.

Såvel Selvstyrekommissionen som selvstyrekonferencen er af den opfattelse, at 1951-aftalen mel­lem USA og Danmark om forsvaret af Grønland bør erstattes af en ny aftale. Begrundelsen herfor er, at aftalen i sin tid er indgået under helt andre omstændigheder end dem, der gælder i dag. Den­gang havde Grønland kolonistatus og havde dermed intet at skulle have sagt i denne sag. Heroverfor må nævnes, at erindringerne om de lidelser, som 2. verdenskrig påførte en meget stor del af menne­skeheden, var i frisk erindring på det tidspunkt. Hertil må endvidere føjes, at den begyndende kolde krig gjorde, at amerikanerne ikke ønskede at løbe nogen form for risici så at sige i deres egen bag­have.

 

Landsstyret skal ud fra de seneste års kontakter med USA og den danske regering tilkendegive, at det bliver mere end svært at overtale USA til at indgå en helt ny aftale; men ud fra de markante æn­dringer, der er indtruffet siden 1951, hvad angår de generelle forudsætninger såvel i Grønland som i omverdenen, er Landsstyret enig i, at aftalen på lang sigt bør ændres med udgangspunkt i samtidens forhold og forudsætninger.

Ud fra princippet om, at rettigheder og pligter bør følges ad, er Landsstyret enig med kommissionen og konferencen i, at det grønlandske folk bør yde det fornødne beredskab i forbindelse med landets sikkerhed, eksempelvis i form af værnepligt og samfundstjeneste. Hvorledes dette kan ske, under hvilke forudsætninger og i givet fald fra hvilket tidspunkt, bliver nogle af de væsentlige spørgsmål, som kommer til at indgå i de kommende drøftelser med rigsmyndighederne.

Landets centrale, indre styrelse

Eftersom demokratiet her i landet er ganske ungt, er Landsstyret glad for, at kommissionen har gjort en del ud af at forklare de mest gængse demokratiformer og gjort sig nogle overvejelser over demo­kratiets eksistensbetingelser i vort samfund. Som det fremgår af betænkningen, bør vi med jævne mellemrum tage vores opfattelse af demokratibegrebet op til fornyet overvejelse, fordi samfundet og dermed de vilkår, hvorunder demokratiet fungerer, ændrer sig.

Endvidere anbefaler kommissionen et begrænset brug af folkeafstemningsinstituttet, idet folkeaf­stemninger kan være med til at afklare enkelte væsentlige spørgsmål, som vedrører hele landet og befolkningen, og hvor det repræsentative demokrati engang imellem ligesom er låst fast i en be­stemt position. Landsstyret er enig i disse overvejelser.

Landsstyret skal, uden at gå i detaljer, henlede opmærksomheden på kommissionens overvejelser og anbefalinger om Landstinget og Landsstyret. Det vil være på sin plads i en mere gennemgribende revision i landstingsloven om landstinget og landsstyret at skele til kommissionens vurderinger og anbefalinger. Endelig er Landsstyret enig med kommissionen i ønskeligheden af at gøre lands­tingsloven om landsstyremedlemmers ansvarlighed klarere og dermed mere operationel.

Sprog

Kommissionens overvejelser om sprog er ganske kortfattede, men til gengæld er konklusionerne klare, specielt hvad angår sprog anvendt fra Landstingets talerstol. Landsstyret er enig med kom­missionen i, at det sprog, der tales fra Landstingets talerstol, bør ses i sammenhæng med valgret og valgbarhed. På den baggrund ser Landsstyret heller ingen grund til at ændre den gældende bestem­melse i § 53 i Landstingets forretningsorden, hvorefter Landstingets forhandlinger foregår på grøn­landsk, men skal kunne følges på dansk, samt at hvis medlemmet kun taler dansk, så skal mødet kunne følges på grønlandsk.

Endelig deler Landsstyret kommissionens appel til befolkningen om at udvise en større sproglig tolerance samt at der bør udvikles en egentlig integrationspolitik. Det er vigtigt, at vi er opmærksom på, hvor forfærdelige ulykker sproglige uoverens­stemmelser har medført og stadig kan medføre den dag i dag visse steder i verden. Endvidere vil vi i en mere og mere globaliseret verden til stadighed opleve, at vi skal kunne begå os på flere sprog.

Vigtigheden af at stå sammen

Inden Landsstyret går over til sine afsluttende indstillinger om betænkningen, ønsker Landsstyret at give udtryk for sin glæde over, at det er en enig kommission, der står bag den omfattende og meget spændende betænkning. Landsstyret forventer på den baggrund og de konklusioner, der kan drages af selvstyrekonferencen den 22. og 23. oktober i år, at der bliver en klar parlamentarisk opbakning til Landsstyrets overordnede indstillinger til betænkningen. Vi har jo også oplevet, hvor nemt den danske regering har kunnet spille på de interne modsætninger, da vore færøske venner forsøgte at forhandle med den danske regering om deres krav om suverænitet med et delt folk og parlament bag sig. Lad os derfor - for enhver pris - undgå at falde i den fælde, idet sporene skræmmer, for at sige det mildt.

Information og folkeafstemning

Selvstyrekommissionen har fastslået gang på gang, at en helt afgørende forudsætning for et eventu­elt skridt fra hjemmestyre til selvstyre er en bindende folkeafstemning i Grønland, hvori et flertal af dem, der deltager i afstemningen går ind for den selvstyreordning, som politikerne til sin tid måtte blive enige om. Landsstyret er enig i denne forudsætning.

Vælgerne vil til den tid have krav på at vide, hvad de siger enten ja eller nej til. Derfor skal den igangværende information og debat om selvstyreplanerne fortsætte helt frem til den bindende folke­afstemning, når den engang skal finde sted. Landsstyret har i sit bidrag til forslag til finanslov for næste år og i overslagsårene afsat midler til denne informations- og debatvirksomhed, primært i Grønland, men i nogen grad også i Danmark.

Den videre proces og Landsstyrets indstillinger

De forhold, som kommissionen har behandlet, kan i hovedsagen inddeles i to grupper.

Det ene sæt forhold er forhold, der allerede er overdraget fra stat til hjemmestyre, eksempelvis ud­dannelse, arbejdsmarked (undtagen arbejdsmiljø), Grønlands centrale, indre styrelsesforhold (und­tagen statsretslige forhold) m.v.. Det videre arbejde med kommissionens indstillinger og anbe­falinger om disse forhold kan, i den udstrækning disse deles af Landsstyret og Landstinget, i prin­cippet starte med det samme.

Det andet sæt forhold vedrører forhold mellem Grønland og Danmark, eksempelvis udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold og Grønlands forfatnings- og folkeretlige stilling. Den nærmere udmøntning af disse forhold, bør afvente vurdering og afklaring efter forhandlinger mellem grønlandske og danske myndigheder. Hvorledes disse for­handlinger kan gribes an, vil jeg vende tilbage til i tilknytning til det følgende.

De forannævnte forhandlinger mellem grønlandske og danske myndigheder om forhold, der berører såvel Grønland som Danmark, kan føres på to måder.

 

Forudsat, at Landsstyret får opbakning af et flertal i Landstinget, kan der opstartes direkte forhand­linger mellem Landsstyret og Den danske Regering. En anden metode, der kan tænkes, er nedsæt­telse af en parlamentarisk kommission, sådan som Hjemmestyrekommissionen virkede i årene 1975-78. Den nye fælleskommission tænkes nedsat af Landsstyret og Den danske Regering i fæl­lesskab og være paritetisk sammensat, således at 7 medlemmer udnævnes af Den danske Regering efter indstilling af de i Folketinget repræsenterede partier efter forholdstalsvalgmetoden, mens 5 andre udnævnes af Landsstyret efter indstilling af de i Landstinget repræsenterede partier eller grupperinger efter forholdstalsvalgmetoden og suppleret med Grønlands 2 repræsentanter i Folke­tinget. På den måde ønsker Landsstyret, at Grønlands 2 repræsentanter i Folketinget også får et medansvar for den kommende selvstyreordning. Derudover udpeger Landsstyret og Regeringen i fællesskab en formand for kommissionen. Landsstyret ser meget gerne, at der denne gang bliver tale om en grønlænder, der bliver formand for den nye kommission.

Landsstyret ønsker at fortsætte den brede parlamentariske opbakning fra såvel Folketingets som Landstingets side, når der sker grundlæggende ændringer af forholdene mellem Grønland og Dan­mark. Derfor skal Landsstyret indstille over for Landstinget, at Landsstyret foreslår over for Den danske Regering, at der nedsættes en fælles grønlandsk-dansk kommission sammensat som omtalt foran, samt at denne kommission får 2 år til dette arbejde.

Såfremt der i processen mod selvstyret skulle opstå tvivl om vælgernes holdning til selvstyreplaner­ne og dermed også Landsstyrets opbakning blandt vælgerne til disse planer, kunne man også tænke sig afholdelse af en vejledende folkeafstemning. Landsstyret ønsker at lade den mulighed stå åben og skal anmode om Landstingets eventuelle tilkendegivelser om dette spørgsmål.

For at der ikke skal herske nogen som helst tvivl, skal Landsstyret gentage, at en helt klar forudsæt­ning for etablering af selvstyre er, at et flertal til sin tid går ind for selvstyreplanerne ved en binden­de folkeafstemning.

 

Afslutningsvis skal Landsstyret indstille, at Landstinget nedsætter et ad hoc udvalg, der får til op­gave at behandle dette beslutningsforslag mere minutiøst, inden forslaget kommer til 2. behandling i Landstinget.

I den forbindelse ønsker Landsstyret at tilkendegive over for Landstinget, at Landsstyret i sit videre arbejde mod selvstyret i det hele taget ønsker at inddrage Landstinget så meget som muligt, gerne i form af en følgegruppe. Derfor skal Landsstyret venligst foreslå over for Landstinget, at man ved udpegning af medlemmer til ad hoc udvalget også har i tankerne, om disse senere hen kunne have sæde i den nævnte følgegruppe.

Med disse bemærkninger skal Landsstyret anmode om Landstingets velvillige behandling af dette vigtige beslutningsforslag, som vedrører alle i vort land samt mange andre beslutningstagere i hele riget, som jo med rette afventer, hvorledes vi håndterer dette vanskelige, men også meget spænden­de emne.

Til allersidst skal det tilkendegives, at Landsstyret naturligvis i al fortrolighed er indstillet på at for­syne det tiltænkte ad hoc udvalg med alle relevante oplysninger. En række forhold, der skal tages op i de kommende forhandlinger med rigsmyndighederne, har Landsstyret ifølge sagens natur ikke kunnet medtage i dette forelæggelsesnotat.

5. november 2003                                                                                                               UKA2003/14

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat pillugu inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

(Naalakkersuisut)

Saqqumiussineq

(Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinillu Atortitsinermut naalakkersuisoq)

Siullermeerineq

Aallaqqaasiut

Matumuuna Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inaarutaasumik isumaliutissiissutaat Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersut Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut saqqummiutissavara. Naalakkersuisut suliami uani isummerput isumaliutissiissut pillugu allakkiamik annertunerusumik saqqummiussinermik  saniatigut naannerusumik oqaasiinnartigut saqqummiussiniarlutittaaq. Eqqumiigisassaanngitsumik tamatumunnga pissutaavoq naatsuinnarmik saqqummiussinikkut isumaliutissiissut annertoqisoq tunngavilersorluagaasorlu pissusissaatut nalilernissaa ajornassagaluarmat. Saqqummiussissut una tassaavoq allallugu saqqumiussiissut annertunerusoq.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inaarutaasumik isumaliutissiissutaat ukiormanna aprilimi Naalakkersuisunut tunniunneqarnermi kinguninngua Inatsisartuni ilaasortanut agguaanneqarpoq. Naalakkersuisut isumaliutissiissummik uuminnga annertuumik peqqissaarullugulu suliamik Inatsisartunut saqqummiussinissartik qilanaarlutik utaqqivaat. Naalakkersuisut naliliinerat malillugu pineqartoq tassaavoq ukiut 25-ngajaat matuma siorna namminersornerulerattali inuiaqatigiinni pissutsit qitiusut pillugit nalilersuinerit piviusorsiornersaasa pissanganarnersaasalu ilaat.

Naalakkersuisut neriuutigaat apeqqutit pingaaruteqaqisut isumaliutissiissummi sammineqartut pillugit Inatsisartunit oqaluuseqarnerata Naalakkersuisut ersarissumik paasisaqartissagai suliap uuma inuiaqatigiinnut pingaaruteqaqisup ingerlateqqinnissaa qanoq iliornikkut pissanersoq.

Naalakkersuisut piaaralutik isumaliutissiissut pillugu inassuteqaatitik Inatsisartunit aalajangiiffigisassatut saqqummiuppaat. Tamanna soorunami pissuteqarpoq apeqqutit arlalialussuit akisariaqarmata namminersulernissamut suliaq ingerlateqqissagutsigu qularata Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartut suliami uani Naalakkersuisunut tunuliaqutaasut.

Suliap taama iluseqarluni ingerlanneqarneratigut aamma qulakkeerneqassaaq peqqissaartumik  Inatsisartuni suliarineqarnissaa. Taamaattumik Naalakkersuisut Inatsisartunut siunnersuutigissavaat isumaliutissiissutip siullermeerneqarnerani apeqqutit tunngaviunerusut pingaarnerit sammineqarnerussasut tamatumalu kingorna Inatsisartut ataatsimiititaliussasut suliamik uuminnga peqqissaarlutik annikitsualuttai ilanngullugit sammisaqartussamik. Naalakkersuisut neriuutigaat tamatumuunakkut Inatsisartut suli tunngavissarissaarnerulissasut ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa toqqammavigalugu isumaliutissiissutip isummersorfiginissaanut aammalu namminersulernissamut suliap qanoq ingerlanneqarnissaanut.

Eqikkaaneq

Naalakkersuisut namminersulernissamik suliaminnik ingerlatitseqqinnissaminni isumaat naatsumik eqikkarneqassappata taakku imatut allaaserineqarsinnaalluarput:

                        <</span>                 Namminersulernissamik kissaatigisat suliniutillu taamalu Kalaallit Nunaata tamakkiisumik imminut aqulernissaa Naalakkersuisut tamakkiisumik tapersersoraat.

                        <</span>                 Inuiaat kalaallit inuiaasut inuiaat tamat inatsisaat malillugit.

                        <</span>                 Naalakkersuisut isumaqartut inuiaat kalaallit pinngortitami pisuussutinut tamanut Kalaallit Nunnaanniittunut eqqaaniittunullu piginnittuusut.

                        <</span>                 Kalaallit Nunaanni imminut aquttumi naalakkersueriaatsip tunngavigissagaa sinniiseqarluni demokrati, Inatsisartunut nalinginnaasumik, toqqaannartumik isertortumillu ukiut sisamat qaangiukkaangata qinersisoqartarluni, innuttaasut 18-inik ukioqalereersut tamarmik qinerseqataasinnaassallutik aammalu pissaanermik agguaassisarnermik tunngavik atuutissalluni, tassa inatsisiliorneq Inatsisartuni, aqutsineq Naalakkersuisuni eqqartuussisarnerlu eqqartuussivinni.

                        <</span>                 Naalakkersuisut isumaqataasut nunap nunanut allanut sillimaniarnermullu politikia namminersorlutik oqartussat aalajangersartassagaat aammalu oqartussat taakku naligiissitaallutik peqataasassasut naalagaaffiup ataatsimoortumik nunanut allanut sillimaniarnermullu politikia aalajangersarneqassatillugu.

                        <</span>                 Kalaallisut oqaatsit Kalaallit Nunaanni pisortatigoortumik oqaasiusut.

                        <</span>                 Kalaallit Nunaata imminut aqunnissaa pillugu Danmarkimi naalakkersuisut isumaqatiginiarneqassasut.

                        <</span>                 Kalaallit Nunaata namminersulernissa pillugu amerlaqatigiinnik ilaasortalinnik ataatsimoortumik isumalioqatigiissitaliortoqassasoq, kalaallinik 7-nik qallunaanillu 7-nik aammalu ataatsimoorluni toqqakkamik kalaaliusariaqartumik siulittaasulimmik.

                        <</span>                 Isumalioqatigiissitat suliassaat taamaallaat tassaassasut suliat suli Kalaallit Nunaanni oqartussanut oqartussaaffigilersitaanngitsut.

                        <</span>                 Ataatsimoornissap pingaassusia pissutigalugu nunap siunissami qanoq inissisimanissaa siunertaralugu annertuumik paasisitsiniaasoqarlunilu oqallittoqassasoq.

                        <</span>                 Qinigaaffiup atuuttup iluani namminersulernissaq pillugu Kalaallit Nunaanni pituttuisumik inunnik taasisitsisoqassasoq.

Taagukkat ataasiakkaat ataatsimoortillugit isigineqassapput. Taagukkat ataasiakkaat pillugit matuma kinguliani itisilerisoqassaaq.

Suliap ingerlanneqarnera naatsumik

Matuma kinguliini suliap ingerlanneqarnera naatsumik pingaarnersiorneqassaaq isumalioqatigiissitammi pilersinneqarnerat, suliassiissut aammalu suliap ingerlanneqarnerani tunuliaquttat inaarutaasumik isumaliutissiissummi namminermi takuneqarsinnaammata.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat Siumut aamma Inuit Ataqatigiit tunuliaqutaralugit taamanikkut naalakkersuisooqatigiissitaannit ukiut 1999 aamma 2000 nikinnerisa nalaanni pilersinneqarput. Isumalioqatigiissitat suliassaat pingaarneq tassaavoq apeqqutini inuiaqatigiinnut kalaallinut tunngasuni tamani nunatsinni oqartussat annertunerusumik oqartussaalernissaat akisussaalernissaallu nalilersorlugillu siunnersuusiornissaat. Suliassiissummiippoq isumalioqatigiissitat siunnersuutaat naalagaaffeqatigiinnerup iluani timitalerneqarsinnaassasut aammalu isumalioqatigiissitat isumaliutersornerminni sianigissagaat pisinnaatitaanerit pisussaatitaanerillu malitsigiittariaqarneri. Isumalioqatigiissitat ersarissumik piumaffigineqarput nunatsinni oqartussat sulianut sunulluunniit, assersuutigalugu nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasunut suli naalagaaffimmi oqartussat ingerlassaannut, timitalimmik sunniuteqarsinnaalernerat qanoq pisinnaanersoq siunnersuusiussagaat.

Isumalioqatigiissitat ilaasortaat qulingiluaasut tamarmik Naalakkersuisunit toqqagaapput. Ilaasortat ilaat sisamat toqqagaapput partiit ataatsimooqatigiillu allat sisamaasut taamanikkut Inatsisartuni sinniisuutitaqartut inassuteqarnerat allallu sisamat toqqarneqarlutik nunami maani inuiaqatigiinni pissutsinik ilisimasaqarluarnitik toqqammavigalugit. Kiisalu taamanikkut Naalakkersuisuusut isumalioqatigiissitat siulittaasuat toqqarpaat pineqartup namminersornerulernissap pilersikkiartuaarneqarneranik pilersinneqareernerminilu annertusitikkiartuaarneranik ilisimasaqarluarnera pissutigalugu.

Isumalioqatigiissitat suleriaaseqarput tamarmiullutik aammalu suleqatigiissitani sisamaasuni isumalioqatigiissitat pilersitaanni ataatsimiittarlutik. Suleqatigiissitat sisamat taasat apeqqutinik ukuninnga sammisaqarput: Nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasut, aningaasarsiorneq inuutissarsiutinillu piorsaaneq, inunnik isumalluuteqarneq kiisalu inatsisinut Inatsisinut tunngaviusunut inatsisinullu inuiannut tamanut atuuttunut tunngasut.

Isumalioqatigiissitat suleqatigiissitallu ataatsimeersuartitsisarlutillu isumasioqatigiissitsisarput. Isumalioqatigiissitat piffissap suliffimmik qiterpaarneranik taasamik 2001-imi septemberimi ataatsimeersuartitsipput tassani annermik soqutigisaqaqatigiit ilinniarfiillu sinniisaat periarfissaqarlutik namminersulernissamut isummaminnik saqqumiussinissaminnut. Nunanut allanut sillimaniarnermullu suleqatigiissitat 2001-ip affaani siullermi nunatsinni siullerpaajusumik sillimaniarnermik isumasioqatigiissitsipput aammalu nunanut allanut tunngasut qanoq aaqqissuunneqarsinnaanerat pillugu isumasioqatigiissitsillutik. Taasami kingullermi peqataasut tassaanerupput Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfiini sulisut nunanut allanut tunngasunik suliallit. Suleqatigiit inatsisinut tunngasunik suliallit 2002-mi februarimi inuiaqatigiit akornanni kinaassuseqarneq imaluunniit nunarsuarmi naalagaaffeqatigeeriaatsit assigiinngitsut pillugit isumasioqatigiissitsipput.

Isumalioqatigiissitani sulineq isumalioqatigiissitat pilersinneqarnerata kingorna ukioq ataaseq qaangiuttoq aatsaat iluamik aallartippoq isumalioqatigiissitat aningaasaliiffigineqarmata namminneerlutik allatsissaminnik atorfinitsitsisinnaanngorlutik taamatullu aamma isumalioqatigiissitat siulittaasuat piffissani tamakkerlugu siulittaasutut 1. februar 2001-imiit sulisinnaalerneratigut. Isumalioqatigiissitat 2002-mi augustimi tunngaviusumik isumaliutissiissummik taasamik isumalioqatigiissitat suliaasa ilaannik tunngaviunerusunik imalimmik saqqummiussipput. Tunngaviusumik isumaliutissiissut pilersaarutaagaluartutut Inatsisartunut saqqummiunneqanngilaq 2002-mi kvartalimi kingullermi Inatsisartunut qinersisitsisoqarmat. Isumalioqatigiissitat inaarutaasumik isumaliutissiissutaata inaarsarnera pivoq isumalioqatigiissitat februarimi 2003-mi Qaqortumi ataatsimeeqattaarneranni, isumalioqatigiissitallu inaarutaasumik isumaliutissiissutertik Naalakkersuisunut aprilimi 2003-mi tunniuppaat.

22. aamma 23. oktober 2003 naalakkersuisut nuna tamakkerlugu namminersorneq pillugu ataatsimeersuartitsipput. Ataatsimeersuarnermi inuit katillutik 200 missaat peqataapput, taakkunannga affaat alapernaattutut. Peqataasut tassaapput inatsisartuni ilaasortat, kommunet soqutigisaqaqatigiiffiillu amerlasuut maanittut sinniisaat. Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaanniittut pingaarnerit tamakkerlutik ataatsimeersuaqataasunut saqqummiunneqarput. Ataatsimeersuarnermi eqqartukkat uku sukumiinerusumik sammineqarlutillu oqaluuserineqarput: Aningaasarsiornikkut imminut napatilernissamut aqqut, naalagaaffeqatigiinnerup iluani naligiilluni peqatigiilernissamut aqqut aammalu nunanut allanut sillimaniarnermullu uummaarissumik politikeqalernissamut aqqut.

Ataatsimut isigalugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat inassutaallu annerusumik isumaqatigineqarput naak ataatsimeersuaqataasut ilaasa kissatigigaluaraat namminersulivinissap tungaanut annerusumik alloriartoqarnissaa. Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut oqaatigerusuppaat siunissaq ungasinnerusoq isigalugu nunatta namminersulivinnissaa isumaqatigigamikku aammalu namminersulernissaq taassuma tungaanut alloriarnissatut isigigamikku. Ataatsimeersuarneq pillugu nalunaarusiaq tamarmiusoq piareeriarpat Inatsisartuni ilaasortanut agguaanneqassaaq.

Inaarutaasumik isumaliutissiissutip imai pingaarnerit Naalakkersuisullu isummersuutaat

Aalajangiiffissatut siunnersuutip siullermeerneranut atatillugu isumalioqatigiissitat siunnersuutaat inassutaallu tamakkeqqajarnagit saqqummiunneqassapput Naalakkersuisummi isummersornerminni annermik sammimmatigik inassutit siunnersuutillu tunngaviunerusut. Eqqartukkat ataasiakkaat saqqummiunneqassapput isumaliutissiissummi tulleriiaarneqarnermissut.

Namminersulernissamik pilersaarutit nalinginnaasumik oqallisaaneranni taaguutinik paatsiveerusimaarneq pinaveersimaniarlugu, tassami taaguut namminiilivinneq taaguummut namminersornermut paarlaanneqartarmat, naalakkersuisut kaammattuutigissavaat taaguut imminut aqunnissaq sapinngisamik atorneqassasoq.

Nunatta Danamarkillu akornanni pissutsit pingaarnerit pillugit isumalioqatigiissitat isumaat Naalakkersuisut isumaqatigaat suliaq ingerlataq pineqartut marluk, tassalu nunatta Danmarkillu, akornanni ingerlanneqartariaqartoq. Tassunga atatillugu pingaarpoq erseqqissassallugu nunatta Danmarkillu akornanni pissutsit qanorpiaq imaqarnissaat qanorlu isikkoqarnissaat pitillugit una aallaaviusariaqartoq apeqqutit suulluunniit nunatsinnut tunngassutillit pillugit nunarput nammineerluni akisussaallunilu iliuuseqarsinnaasariaqartoq. Pissusissamisuuginnarpoq naalagaaffeqatigeeriaatsit nunarsuarmi najukkatsinni atuuttut amerlaqisut isumasiorfigissagutsigik; piffissanngorpalli pingaarpoq uatsinnut naapertuulluartumik nassaarnissarput pisariaqartitavut periarfissavullu malillugit.

Peqatigiinnissamik isumaqatigiissut

Naalakkersuisut maluginiarpaat isumalioqatigiissitat isumaqatigiissuteqarnissaq toqqaraat nalunngilluaraluarlugu taamatut ilusiliineq nunat tamat inatsisaat malillugit nutaaliornerusoq. Aamma naalakkersuisut maluginiarpaat taamak ilusiliinissamik isumalioqatigiissitat toqqaanerat pingaartumik avammut kiinnernissatut pingaartinneqartoq, tassalu naalagaaffeqatigiit akornanni pissutsit pitsaasuunissaat ataqqeqatigiinnermik tunngavilik, pineqartoq suleqatigiit naligiissut, inuiaqatigiit tamat inatsisaat tunngavigalugit Kalaallit Nunaat akuerineqassasoq, nammineerluni nunarsuarmioqatiminut pisussaaffilimmik isumaqatiginninniarsinnaasoq aammalu Kalaallit Nunaat inuiaat tamat inatsisaannut ilaasutut sukkulluunniit imminut aalajangiiffigisinnaatitasoq., soorlu isumaliutissiisutip quppernerisa 32-anni allassimasoq. Naalakkersuisut nuna tamakkerlugu ataatsimeersuaqataasut inerniliinerat isumaqatigaat oqarmata pingaarnerusoq Danmarkimi naalakkersuisullu isumaqatigiissutigiumaakkatta imaa pingaarnerusoq ilusaa pingaarnerunani.

Siunnersuutip imassaa ataatsimut isigalugu naalakkersuisut isumaqatigaat tassanilu uku immikkut pingaartutut taaneqassallutik:

                        C                 inuiaat kalaallit tassaasut inuiaat akornanni inatsisit naapertorlugit inuiaasut,

                        C                 inuiaat kalaallit inuiaasariaqartut inatsisit demokratilu malillugit aaqqissuussat, inuiaqatigiinni pissaaneq pingasunngorluni inatsisiliornermut, aqutsinermut eqqartuussiveqarnermullu avissimalluni,

                        C                 sinniiseqarluni demokratip atuunnerata ilisarnaatigigaa aalajangersagaq imaattoq inatsisartuni ilaasortat qinerneqartarlutik ukiuni 4-ni atuuttussanngorlugit nalinginnaasumik, toqqaannartumik isertortumillu qinersinertigut,

                        C                 naalakkersuisut siulittaasuat naalakkersuisunilu ilaasortat sinneri inatsisartunit toqqarneqartassasut

                        C                 eqqartuussiviit pillugit aalajangersakkat ersarinnerusut inatsisartut inatsisaasigut aalajangersagaassasut taamaattorli Naalagaaffimmi Eqqartuussiviit qullersaat Kalallit Nunaanni eqqartuussivitsigut suliassat pillugit qullerpaajulluni eqqartuussiviussalluni,

                        C                 kalaallit oqaasii tassaassasut Kalaallit Nunaanni pisortatigoortumik inuiattullu oqaatsit,

                        C                 Kalaallit Nunaat namminerisaminik erfalasoqartoq inuiattullu erinarsuuteqarluni,

                        C                 Kalaallit Nunaat Danmarkillu akornanni aningaasarsiornikkut susassat nunatsinni Danmarkimilu naalakkersuisut isumaqatigiinniarnerisigut aalajangersarneqartassasut,

                        C                 inuiaqatigiit kalaallit pisuussutinik pinngortitamiittunik Kaalaallit Nunaanni namminermiittunik eqqaaniittunillu tamanik piginnittuusut,

                        C                 nunatsinni Danmarkimilu naalakkersuisut nunanut allanut pissutsinut nunatsinnut Danmarkimullu pingaarutilinnut isumaqatigiinniarnissamut pisussaaffigeqaqatigiittut,

                        C                 naalagaaffiup oqartussaasa Kalaallit Nunaanni atuuttussanik aalajangersagaat akuerineqannginnerminni nunatsinni naalakkersuisunut isumaqatigiinniutigineqartassasut,

                        C                 illua-tungeriit isumaqatigiittut nunanut allanut tunngasuni ikioqatigiittassallutik.

Tamatuma saniatigut naalakkersuisut Inatsisartunut inassutigissavaat Inatsisartuni ilaasortat qassiunissaat isumaqatigiissutikkut aalajangersartariaqarnerat isumaliutersuutigissagaat, soorlu aamma Folketingip qassinik ilaasortaqarnera Inatsisitigut Tunngaviusutigut aalajangersagaasoq nalinginnaasumik inatsisitigut pinnani.

Inatsisit tunngaviusut 1953-imi allanngortinneqarneranut atatillugu pisimasut immikkut qulaajarneqarnissaat pisariaqarpoq. Naalakkersuisut siunnersuutigaat suliaq tamanna Ilisimatusarfimmit siuttuuffigineqassasoq qallunaat oqartussaasui aammalu ilisimatusarnermik ingerlatsivii suleqatigalugit 1953 sioqqullugu kingornalu pisimasorpiaat qulaajarlugit.

Pisuussutit

Pisuussutit pillugit matuma siuliani pisuussutit tamarmik nunatsinniittut eqqaaniittullu isumalioqatigiissitat isumaat malillugu inuiaat kalaallit pigaat. Isumalioqatigiissitat tassunga tunngatillugu innersuuppaat ilaatigut FN-ip aalajangigaa 1803 14. december 1962-imeersoq aalajangersaasoq .inuiaqatigiit pisuussutitik isumalluutitillu aalajaatsumik kisimiillutik pisinaatitaaffigigaat. ilaatigullu aamma innuttaasunut inuinnarnut politikikkullu pisinnaatitaaffiit pillugit nunarsuaq tamakkerlugu isumaqatigiissut aalajangersaasoq .inuiaat tamarmik namminneq pinngortitap pisuussutaanik isumalluutiminnillu atuisinnaapput nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit pilersitaannik pisussaaffiliinernit salliuffigineqaratik, imminnut iluaquseeqatigiinnissamik nunallu tamalaat akornanni inatsisit tunngavigisaannik tunngaveqartumik. Sukkulluunniit inuiaat inuuniutigisaminnik arsaarneqarsinnaanngillat.. Danmarkip aalajangigaq isumaqatigiissullu tamaasa imminut atuuttussanngortillugit akuerinikuuvai.

Ukiut arlallit qaangiuttut naalagaaffiup taakku pillugit oqartussaaffimmik savalimmimiormiunut tunniussinera tikkuarlugu Naalakkersuisut arlaleriarlutik Danmarkimi naalakkersuisut saaffigisarpaat piumasaralugu pisuussutit uumassuseqanngitsut pillugit inatsisiliorsinnaaneq aqutsinerlu tigujumallugit. Ilanngullugu taaneqassaaq pisuussutit uumassusillit pillugit inatsisiliorsinnaaneq aammalu aqutsineq naalagaaffimmiit Namminersornerullutik Oqartussanut qangali isumagisassanngortinneqareermata.

Pisuussutit pillugit isumalioqatigiissitat inassutaat Naalakkersuisut isumaqatigaat ataaseq kisiat pinnagu, tassalu aatsitassat pillugit pisortaqarfiup kisimi oqaasissaqartitaaneranut tunngasoq; aatsitassanummi tunngasut ima immikkuullaritsigipput tamatumani kisimiilluni oqartussaassuseqarneq, .ataasiinnarmik matoqarneq., attatiinnartariaqarluni. Tassunga atatillugu aamma erseqqissarneqassaaq aatsitassarsiorneq aningaasartornartorujussuugajummat taamaattumillu selskabit tamakkuninnga ingerlatallit isummerniarnerit sivisuut piffissaajaataasullu pinngitsoorniarlugit naatsorsuutigigajummassuk pisortani illua-tungerisatik apeqqutinut akuersissutinut tunngasunut tamanut oqartussaasut.

Aningaasarsiorneq inuutissarsiutinillu piorsaaneq

Naalakkersuisut isumaqarput assut pingaartoq isumalioqatigiissitat piffissaq nukiillu taamak annertutigisut apeqqutinut aningaasarsiornermut inuutissarsiutinillu piorsaanermut tunngasunut atormatigik.

Naalakkersuisut aamma Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput namminersorneq aningaasarsiornikkut sapinngisamik imminut napatissinnaasumik tunngavissaqartariaqartoq. Aningaasarsiornikkullu imminut napatissinnaaneq matumani ima isumaqarpoq naalagaaffiup nunatsinnut ataatsimoortumik tapiissutigisartagaasa piffissap ingerlanerani annertuumik ikiliartortinneqarnissaannik nutaamik isummerfigisariaqartoq aammalu isumaqatiginninniutigisariaqartoq.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput Nunatta karsiata kommunillu karsiisa aningaasarsiornerinik naalakkersuinikkut illuinnaasiortumik aallussineq inuiaqatigiit ataatsimut aningaasarsiornerannik aallussinermut allanngortinneqartariaqartoq, minnerunngitsumillu nunanik allanik niueqateqarnikkut aningaasarsiornermut.

Nunanik allanik niueqateqarnikkut aningaasarsiorneq nunap atugarissaarnikkut ineriartornerata siuarsarneqarnissaanut pingaaruteqarluinnartuuvoq. Tamanna minnerunngitsumik nunamut Nunatsinnisut ittumut illuinnaasioqisumillu aningaasarsiorfiusumut kiisalu innuttaasutigut tunngavigisat ikittunnguunerat pissutigalugu nioqqutissanik kiffartuussinernillu paarlaateqatigiittarnissamik periarfissaqartitsisorujussuarmut atuuppoq. Nioqqutissanik kiffartuussinernillu isumatusaartumik paarlaateqatigiittarnerup atugarissaarnermik pilersitsinissamut periarfissat annertusitittarpai. Taamaattumik naalakkersuinikkut oqallinnermi Nunatta nunarsuup sinneranut niueqatiginninnerata suli aallunneqarnerulernissaa pingaartuuvoq.

Naalakkersuisut isumaqataapput pingaartuusoq nalilersussallugu qanoq iliornikkut Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni nioqqutissanik paarlaasseqatigiittarnerup oqimaaqatigiinnerulernissaa siunertaralugu pitsanngorsaasoqarsinnaanersoq.

Naalagaaffeqatigiinnerup iluani immikkoortut marluk niueqatigiinnerat tassaavoq aningaasarsiornermi isorliunerusut qitiusumiittullu akornanni niueqatigiinnerugajuttartoq: Tunisassiornermi atortussat inereerlugillu nioqqutissiat suliffissuaqarnermi tunisassiassanik taarserneqartarnerat.

Aamma naalakkersuisut isumaqarput sulianik taamatut agguataarinerup allanngortinneqarnera nunatta siunissami imminut napatittumik aningaasarsiorneranut aqqutissaaratarsinnaasoq, inuiaqatigiinni aningaasartuutinik ilusilersuinerup allangortinneqarnera iluatsippat, (soorlu assersuutigalugit akissarsiat, assartuussinerup, innaallagissap erngullu akii) aalisakkanit qalerualinnillu tunisassiat tiguinnarianngorlugit tunisassiat suliarineqartarnerat nunami maani pisinnaaleraluarpat. Tamatumuunakkut aamma periarfissaqalissagaluarpoq tunisassiornerup taassuma malitsigisaanik allanik ingerlassaqalernissaq.

Aningaasarsiornikkut imminut napatinnerulernissamik isumalioqatigiissitat siunnersuutaat pingasunik toqqammaveqarpoq. Siullermik kikkut tamarmik inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut peqataanerulerneratigut, ilanngullugu ilinniartitaanerup qaffasinnerulerneratigut. Aappassaanik pisortat ingerlataasa annikillilernissaannik nunap aningaasarsiornikkut nammassinnaasaanut naapertuuttunngorlugit; pingajuattullu inuutissarsiutit imminnut annertusiartortittut pilersinnerinik. Pingaarpoq ilanngullugu taassallugu Naalakkersuisut isumaat malillugu tassunga atatillugu pissutsit allat aamma eqqumaffigissallugit, taakkununnga ilanngullugit inuiaqatigiit aningaasartuutaasa tamarmiusut siuliani taaneqartutut, annertuumik ikililernissaat. Aamma pisariaqarpoq oqaatigissallugu qanoq naammassisaqarsinnaatiginermut tunngasut pillugit paasisimasaqarfiginerat annikeqisoq tamakkumi pillugit misissuisoqanngingajavimmat aammalu kisitsisinik paasissutissanik peqarani.

Isumalioqatigiissitat imminnut suliassiissut malillugu inuutissarsiutinut tapiissutaasartut aammalu naalagaaffiup tapiissutigisartagaasa ataatsimoortut tunngavii sammivaat. Matumani apeqqutit namminermi ima aporaassutaasinnaatigisut pineqarput ulluni arlalinni oqaluuserisinnaallutigik. Taakku pillugit pissutsit annertuumik allanngortilluinnarnissaat ima pisariaqartigaaq taakkununnga atatillugu suliassat naalagaaffiup aamma Namminersornerullutik Oqartussat qanittumik suleqatigiillutik suliarisariaqarlutigik, soorlu aamma tamanna ministeriunerup nunatsinnilu naalakkersuisut siulittaasuata pisussatut siunnersuutigereeraat. Anguniagaq tassaavoq aningaasarsiorneq imminut napatittoq: Kalaallit Nunaata tapiissutinit ataatsimoortunik nappateqarnini aammalu naalagaaffiup inuiaqatigiinnut tapiissutigisartagaasa aningaasarsiornikkut sunniutigisartagai pisariaqartikkunnaassavai Kalaallit Nunaanni namminerisamik tunisassiornerup atuineq aammalu ileqqaagaqarneq annertunerujartortumik matussusertariaqarpaa.

Anguniagaq taanna tusaannarlugu angussallugulu ajornakusoortutut issinnaavoq. Kisianni tunngaviit pingaarnerit pingasuusut matuma siuliani taaneqartut imarisaanni atugassarititaasunik ullumikkut pigeriikkatsinnik atorluanngiinnakkatsinnilli toqqorsimasoqarpoq. Inuit tamarmik inuiaqatigiit aningaasarsiorneranni tamakkiisumik peqataatinneqalernerisigut pisortallu ingerlataqarfiinik akisuunik allanngortiterinikkut ataatsimoortumik tapiissutit taarserneqarsinnaasussaapput. Malugaluguli inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermik imminut alliartortittumik pilersitsigutta, tassanilu sin-neqartoorutit nunami maani katersorutsigik, inuussutissarsiornermi ingerlatanut nutaanut aatsaat aningaasaleeqataalissagatta.

Naluneqanngitsutut taamani naalakkersuisut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat najoqqutassaat aalajangersarpaat, tassanilu ilaatigut uku takuneqarsinnaapput:

.Isumalioqatigiissitat Kalaallit Nunaata naalagaaffeqatigiinnerup iluani nammineersinnaanerata ineriartorteqqinnissaanut periarfissat pillugit isumaliutissiissusiornissamik suliakkerneqarput sulinerminni pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu imminnut oqimaaqatigiinnissaat tunngavigalugu..

Naalagaaffeqatigiinnermi illuatungeriit marluusut suleqatigiinnerup nutaap imaata naammaginartuuneranik ataatsimoorlutik tamarmillu immikkut paasinninnissaat pingaaruteqarpoq. Aningaasarsiorneq eqqarsaatigalugu suleqatigiinnerup imaata Kalaallit Nunaata aningaasarsiornikkut imminut napatilernissaanut iluaqutaasussatut aningaasaliinertut isiginissaa isumaqatigiissutigineqartariaqarpoq.

Siunniussaq taanna qulakkeerneqarsinnaassappat naalagaaffiup illuatungaani piffissap ilaani Kalaallit Nunaannut aningaasartuutini millisissavai, Kalaallillu Nunaata illuatungaani aningaasarsiornini imminut napatinnerusoq qulakkeersinnaallugu, taamalillunilu namminersornermut tunngavissaq inaarutaasoqqulakkiissallugu taamaalilluni qulakkeerneqarsinnaassaaq. Immikkoortut pingajuattut siunniussap matuma imarisinnaavai suliniutit suliassat nutaamik agguarnerat aqqutigalugit illuatungeriinnut marluusunut isertitanik qaffaasussat ataatsimoorussamik ullumikkut suliniutaasut imaluunniit ataatsimoorussamik suliat nutaat iluanaaruteqarfigilernerisigut.

Tamatumunnga peqatigitillugu suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutip atuuttup allanngortinnissaa pillugu naalagaaffimmik isumaqatiginninniarnissat aallartitsinnagit piumasaqaatit makku naammassineqarnissaat Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kissaatigisaat Naalakkersuisut isumaqatigaat:

C    aningaasarsiornikkut iliuusissanik pilersaarusiortoqassasoq aaqqissuussaaneq pitsaanerusumik nakkutigineqartoq tunngavigalugu. Suliassaq pineqartoq naalakkersuisut Aningaasarsiorneq pillugu Siunnersuisoqatigiinni, naalakkersuinikkut aningaasarsiornikkullu ingerlatsineq pillugu nalunaarusiaq 2004-mi saqqummiunneqartussami aammalu 2005-imut Aningaasanut inatsisissamut siunnersuummut tunngatillugu sammineqaqqissaaq.

C    Nunatsinni inuussutissarsiutit ataatsimut ineriartortinnissaannut iliuusissanik pilersaarusiortoqassasoq iliuusissallu aallartinneqassasut. Suliassaq pineqartoq naalakkersuisut .inuussutissarsiornermik ineriartortitsinermut ataatsimut ataatsimiititaliap. nalunaarusiaata ilaanut tunngatillugu ingerlatitseqqinnermi sammineqaqqissaaq.

C    Pisortat ingerlatsinerisa annertuumik allanngortinnissaannut annikillisinnissaannullu iliuusissatut pilersaarusiortoqassasoq iliuusissallu aallartinneqassasut. Suliassaq pineqartoq naalakkersuisut aaqqissuussaaneq pillugu isumalioqatigiissitami pisussaaffinnik akisussaaffinnillu agguataarsimanerat pillugu kommuninut tunngasunik suliaqartussami ingerlatitseqqinnermi sammineqaqqissaaq.

C    Innuttaasut ilinniartitaanerisa malunnartumik annertusitinnissaannut iliuusissatut pilersaarusiortoqassasoq iliuusissallu aallartinneqassasut.

Inunnik isumalluuteqarneq

Inunnik isumalluuteqarneq isumalioqatigiissitanut suliassiissummut peqqaataaniit ilaanngikkaluarpoq; taamaakkaluartoq Naalakkersuisut assut iluaraat apeqqutip taassuma pingaarutillip sammineqarnera isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaanni taamak qitiutigisumik inissisimammat. Isumalioqatigiissitat tupinnanngitsumik sulisinnaasut taakkulu ilinniartitaanerat annermik sammivaat tassami sulisinnaasut taakkullu ilinniartitaanerat inuutissarsiutinik piorsaanermut aningaasarsiornermullu attuumassuteqarluinnarmata.

Nunagisami atugassarititaasunit pingaarnersaasarput inui. Namminersorneq tassaavoq innuttaasut namminneq qinigaat, taamaattumik inuiaqatigiit namminersortut aaqqissuunniaraanni tamanna inuiaqatigiit anguniagassamittut saqqummiussaat tunngavigalugit ingerlanneqassaaq.

Namminersorneq aningaasarsiornikkut imminut napatittunik ingerlaasilik pilersinniaraanni inuussutissarsiutit suliffeqarfiillu ataasiakkaat pitsaasunik sinaakkutissinneqartariaqarput. Tamanna pissaaq inuussutissarsiutit inuiaqatigiinni nalilinnik pilersitsisuusartut ineriartornissaannut pitsaanerpaanik atugassinniarlugit. Piginnaasaqarluartunillu sulisoqarsinnaasarnissaq suliffeqarfinnut ataasiakkaanut aalajangiisuulluinnartarpoq.

Inuussutissarsiutitigut ullumikkut aaqqissugaanerup iluaniipput inuussutissarsiutit suliffeqarfiillu akuleriiaat ukiut qulikkaat arlallit ingerlaneranni ineriartornerup malitsigisimasai. Suliffeqarfiillu ataasiakkaat Nunatta iluani imaluunniit nunat tamalaat akornanni niuernikkut unammillersinnaajuarumallutik ingerlaavartumik naleqqussartuartarput. Suliffeqarfiit suliaqarfiillu ilaat piffissaagallartillugu naleqqussarsinnaallutillu ineriartoqqissinnaasarput, suliffeqarfiit suliaqarfiillu allat nakkaattuuinnarlutilluunniit unitsitsiviuinnartaraluartut. Nunallu aningaasarsiorneranut aalajangiisuulluinnartarpoq sulisinnaassusillit piginnaasaasa inuussutissarsiutitigut ineriartornermut tamatumunnga ingerlaavartumik naleqqussartuarsinnaasarnissaat.

Eqqortumik oqaatigalugu inuiaqatigiit aningaasarpassuit atuartitaanermut ilinniartitaanermullu atortarpaat. Taammaattumik Naalakkersuisut isumalioqatigiissitat isumaqatigaat oqarmata misissuilluartariaqartugut paasiniarlugu inuiaqatigiit atuartitaanermut ilinniartitaanermullu aningaasaliissutigisartagaat qanoq pissarsissutigisarnerivut.

Aamma naalakkersuisut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kaammattuutaat isumaqatigaat unaasoq: suliffeqarnikkut ilinniartitaanikkullu ingerlatsineq politiki allanngoriartornernut matuma siuliani taaneqartunut naleqqussarneqassasoq naleqqussarneqassasoq qulakkeerumallugu kinguaariinni tulliuttuni sulisussat inuussutissarsiutinut qaffakkiartortunut ilinniartitaanissaat qulakkeerumallugu, minnerunngitsumillu qulakkeerumallugu sulisut ilinniarsimanngitsut inuussutissarsiutini kinguariartortuni piitsuussutsimik eqqorneqannginnissaat.

Tamatuma kingunerissavaa sulisorineqarsinnaasut ullumikkornit annertunerusumik ingerlaavartumillu ilinniagaqaqqissinnaanissaasa qulakkeerneqartariaqarneranik, ilutigalugulu aamma ullumikkornit annertunerusumik tunngaviusumik piginnaasaqarfigisassat pingaarnerutinneqartariaqarnerannik, suliffiusinnaasuni tamani atorneqarsinnaasussanik.

Naluneqanngitsutut nunatsinni suliffeqarnermi pissutsit ilisarnaatigaat inuit sulisinnaasut ilarpassui faginik ilinniagaqanngitsuummata. Danmark-imi inunnit qulinit arfineq-marluk sulinerminni atorsinnaasaminnik ilinniagaqartartut sulisinnaasut kalaaliullutik inunngortut quliugaangata taamallaat sisamat sulinerminni atorsinnaasaminnik ilinniagaqartarput.

Taamaattumik inuiaqatigiit ilinniartitaanikkut annertoqisumik anguniagassaqarput. Siullermik qularnaartariaqarpoq inuusuttut ukioqatigiit ilaasa amerlanerungaartut sulinerminni atorsinnaasaminnik ilinniakkaminnik naammassinnittarnissaat.

Peqatigitillugu ilinniartitsinerit ilaanni annertuuni anguniagaasariaqarpoq faginik ilin-niagaqanngitsut piginnaasaannik pitsanngorsaanissaq. Nalitsinni sulisut taakku ilin-niarteqqinnissaannut aningaasaliissutit annikitsuararsuupput. Ukiuni aggersuni faginik ilinniagaqanngitsunut sulifissaarunnermik suliffissaaruteqqajaanermillu eqqorneqarajunnerusunut aningaasaliissutaasartut annertuumik allisariaqarput.

Naalakkersuisut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqatigaat inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinissamut atatillugu suliffeqarnermi siunissami pisinnaasaqassutsip qulakkeerneqarnissaanut aalajangiisuussasoq sulisorineqarsinnaasut akornanni immikkuulersinneqarsimasut akuliutiteqqinnerisigut suliffissaqartissinnaalernissaat. Tamannali pissanngilaq inuussutissarsiutitigut ineriartortitsineq pisinnaassuseqartinniaannarlugu imaluunniit inuit pineqartut naleqassutsiminnik imminnut upperinninnerat atugarissaarnerunissaallu qulakkeerniaannarlugit, kisiannili aamma pineqartut malitseqassanngimmata inuusuttunik taamatut immikkuulersitaasunik atorsinnaajunnaartitaasunillu. Tassami inuttut atugarisat kingornussaasarput, taamaasillutillu pineqartut taakku (aamma qitornaat) ineriartornerminni peroriartornerminnilu aammalu sulisartuunerminni ajornartorsiorfiusunik atugassaqartarlutik.

Piginnaanngorsarnerup ineriartortinneqarnera nunatta nammineernerulernissaanik suliaqarnermi suliniutissaavoq pingaaruteqarluinnartoq. Apeqqutaaginnanngilaq sulisussat piginnaasaasa pitsanngorsarnissaat, aammali piginnaasat pitsanngoriartorneratigut qulakkeerneqassaaq pitsaanerusumik tunngavississallugu innuttaasut tamarmik sunik pisariaqarnerinik paasinnilernissaat. Taamaattumik suliffeqarnikkut ilinniartitaanikkullu nutarterinerni aallartinneqarsimasuni anguniakkat allanngunngillat, immaqali akerlianik tigussaasutut pisariaqarnerat ersarinnerulerluni.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kaammattuutigaat meeqqap nammineq siunissami sulilernissaminut kiisalu periarfissanut alutornartunut isiginninnerata ineriartortinnissaanut meeqqat atuarfiata Atuarfitsialammik ineriartortitsinermut atatillugu annertunerujussuarmik sunniuteqarnissaanik piumasaqarfigineqassasoq, inuttut nammineq suliniuteqarnikkut uummaarissumik inuuneqalernissamut.

Nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasut

Isumalioqatigiissitat imminerminnut suliassiissut naapertorlugu nunanut allanut sillimaniarnermullu pissutsit qulaajaqqissaarpaat. Isumalioqatigiissitat qulaajaanerisa ersersippaat nunanut allanut tunngasunut oqartussaanerput misissorniaraanni naammanngitsoq inatsisit malillugit oqartussaaneq kisiat alapernaassallugu. Qulaajaanerummi takutippaa pissusiviusut malillugit annikinngitsumik nammineerluta nunanut allanut tunngasunut oqartussaalereersugut, pingaartumik inuutissarsiutinut kulturimullu tunngasut eqqarsaatigalugit. Aammattaaq namminersorneq pillugu inuiaqatigiinnik ataatsimeersuartitsinerup isumalioqatigiissitat nunanut allanut tunngasunut inassutaat ajunngivissumik ilapittorpai. Taamaattumik nunanut allanut sillimaniarnermullu atatillugit isumalioqatigiissitat inerniliussaat aammalu ataatsimeersuaqataasut taakkununnga ilanngussaat matuma kingorna ataatsimoortillugit eqqartorneqassapput.

Nalinginnaasumik Kalaallit Nunaata nunanut allanut sillimaniarnermullu suliniutai tamarmik pisariaqarput FN-ip inuit piginnaatitaanerinik nalunaarutip tunngavii ataqqillugit. Aamma suliani suniluunniit Kalaallit Nunaata sumi inissisimanini suli ajunnginnerusumik iluaqutiginiartariaqarpaa. Kiisalu nunap Kalaallit Nunaattut ittup ikeqisunik inullip aammalu aningaasatigut sulisutigullu taamak killeqartigisunik periarfissallip ersarissartariaqarpaa nunanut allanut politikimut tunngasuni soqutigisarpiani suunersut.

Naalakkersuisut isumaqarput Kalaallit Nunaata nunanut allanut politikiata kiffartuussiviatalu nunap nunanik allanik niueqateqarnera ikorfartortariaqaraa; nunami inuutissarsiutitigut taama ataasiinnaatigisumik toqqammavilik pinngitsoornani annertujaamik nunanik allanik niueqateqartariaqarpoq. Tassunga ilanngullugu nuna EU-mut atatillugu peqataasariaqarpoq. Aamma pisariaqarpoq killeqarfiit qaangerlugit immami mingutsitsinerit annikillilerniarlugit iliuutsit suulluunniit Kalaallit Nunaata illersussagai inuimmi napasinnaassappata immap minguitsuunissaa apeqqutaalluinnarmat. Kiisalu Kalaallit Nunaat . nungusaataanngitsumik uumassusilinnik iluaquteqarnissaminik soqutiginnittoq . Rio-mi isumaqatigiissutinik ingerlatitseqqinnermi uummaarissumik peqataasariaqarpoq, pingaartumik pinngortitamik illersuinermik inuillu piginnaatitaaffiinik politikit ataatsimoortinniarneqarnerini.

Naalakkersuisut isumalioqatigiissitat aamma namminersorneq pillugu ataatsimeersuartut isumaqatigaat tikkuartuimmata nunap nunanut allanut sillimaniarnermullu politikia annermik imminut aqunnermi oqartussanit aalajangersarneqartariaqartoq aamma oqartussat pineqartut naligiittut peqataasariaqartut naalagaaffimmi nunanut allanut sillimaniarnermullu peqatigiilluni politikip aalajangersarneqarnerani.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat aamma namminersorneq pillugu ataatsimeersuartut isumaqarput Kalaallit Nunaata illersorneqarnissaa pillugu USA-p Danmarkillu 1951-imi isumaqatigiissutaat isumaqatigiissummik nutaamik taarsertariaqartoq. Tamatumunnga tunngavilersuutigineqarpoq isumaqatigiissut taamani atulermat pissutsit massakkut pissutsinit allaanerulluinnarmata. Taamanikkut nunarput nunasiaavoq apeqqummilu uani oqaasissaqanngivilluni. Tamatumunnga illua-tungiliullugu taasariaqarpoq sorsunnersuit aappaanni nunarsuarmi inupparujussuit ilaasa naalliutsitaanerat eqqaamaneqarluarmat. Ilannguttariaqarpoq sorsunneq nillertoq taamanikkut aallartilersoq pissutigalugu amerikamiut qanigisaminniit navianartorsiortitaanissartik kissatiginngilluinnarmassuk.

Naalakkersuisut ukiuni kingullerni USA-mik Danmarkimilu naalakkersuisunik attaveqartarnitik aallaavigalugit oqaatigisariaqarpaat USA-p nutaamik isumaqatigiissuteqarnissamik upperinnilersinniarnissaa assut ajornakusuussasoq; 1951-illi kingorna nunatsinni avatitsinnilu pissutsit nalinginnaasut annertuumik allanngoriarnerat eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut isumaqataapput isumaqatigiissut siunissami ungasinnerusumi allanngortittariaqartoq allanngortinneqarfimmi nalaani pissutsit aallaavigalugit.

Pisinnaatitaanerit pisussaaffiillu malitsigiittariaqarnerannik isuma aallaavigalugu Naalakkersuisut isumalioqatigiissitat ataatsimeersuartullu  isumaqatigaat nunap isumannaatsuunissaanut atatillugu inuiaat kalaallit pilliuteqartariaqartut siunnersuuteqarmata, soorlu assersuutigalugu pinngitsoornani sakkutuujusarnikkut inuiaqatigiinnillu kiffartuussisarnikkut. Tamanna qanorpiaq, suut ataanni qaqugulu pissanersoq naalagaaffimmi oqartussat peqatigalugit oqaloqatigiinnissani eqqartugassat ilagissavaat.

Nunap iluani qitiusumik aqutsineq

Nunami maani demokrati nutaajoqimmat Naalakkersuisut nuannaarutigaat isumalioqatigiissitat annertujaamik nassuiaateqarmata demokratip ilusai nalinginnaanerusut pillugit aammalu pissutsit inuianni uatsinni demokratip atuuffigisai eqqarsaatersorfigalugit. Soorlu isumaliutissiissummi takuneqarsinnaaasoq demokrati pillugu paasinnittariaaserput akuttunngitsumik nutaamik nalilersortariaqartassavarput inuiaqatigiimmi aammalu pissutsit demokratip atuuffigisai allanngoriartortarmata.

Aamma isumalioqatigiissitat siunnersuutigaat killeqaraluartumik inunnik taasisitsisisarnerup atorneqalernissaa aammami inunnik taasisitsinertigut apeqqutit ataasiakkaat pingaarutilillit nunamut inuiaqatigiinnullu attuumassutillit qulaarneqarsinnaasarmaata; sinniiseqarlunimi demokrati ilaannilusooq nikeriarneq ajulersutut inissittuuissinnaasarpoq. Eqqarsaatersuutit taamaattut Naalakkersuisut isumaqatigaat.

Ataasiakkaat tikinngikkaluarlugit Naalakkersuisut tikkuassavaat Inatsisartut aamma Naalakkersuisut pillugit isumalioqatigiissitat eqqarsaatersuutaat. Inatsisartut aamma naalakkersuisut pillugit inatsisartut inatsisaata annertunerusumik allanngortiterneqarnissaanut atatillugu isumalioqatigiissitat nalilersuineri siunnersuutaallu qiviallaaneqarnissaat pissusissamisuussaaq. Kiisalu Naalakkersuisut isumalioqatigiissitat isumaqatigaat kissaatiginartimmassuk naalakkersuisuni ilaasortat akisussaanerat pillugu inatsisartut inatsisaata ersarinnerulersinneqarnissaa atoruminarnerulersinnissaalu.

Oqaatsit

Oqaatsit pillugit isumalioqatigiissitat isummersuutaat takinngeqaat, taamaakkaluartorli inerniliinerit ersaripput, pingaartumik oqaatsit Inatsisartut oqaluttarfianniit atorneqartut pillugit. Naalakkersuisut isumalioqatigiissitat isumaqatigaat oqaatsit Inatsisartut oqaluttarfianniit atukkat qinerseqataasinnaanermut qinigaasinnaanermullu attuumassuteqarnerarlugit allammata. Tamanna tunuliaqutaralugu Naalakkersuisut pissutissaqarsorinngilaat Inatsisartut suleriaasianni . 53-ip allanngortinneqarnissaa, taannami malillugu Inatsisartut oqallinneri ingerlanneqartussapput kalaallisut qallunaatulli malinnaaffigineqarsinnaassallutik aammalu ilaasortaq qallunaatut oqaluttuuppat ataatsimiinneq kalaallisut malinnaaffigineqarsinnaassalluni.

Kiisalu oqaatsit pillugit akaareqatigiinnerulernissamik isumalioqatigiissitat inuiannut kaammattuutaat Naalakkersuisut isumaqatigaat aammalu ataatsimoortitsinermik politikeqalernissaq ineriartortinneqartariaqartoq. Pingaarpoq oqaatsit akerleriissutaanerat pissutigalugit qanga massakkullu suli nunarsuup ilaani pisartut ajoqisut eqqumaffigissallugit. Aamma nunarsuarmi ataatsimullusooq katikkaluttuinnartumi sungiukkiartussavarput oqaatsinik arlalinnik ilisimasaqarnissarput.

Ataatsimoornissap pingaaruteqarnera

Isumaliutissiissut pillugu Naalakkersuisut inaarutaasumik inassuteqannginnerminni kissaatigaat nuannaarutigalugu oqaatigissallugu isumalioqatigiissitat isumaqatigiissut annertoqisoq pissanganaqisorlu saqqummiussarimmassuk. Tamatuma aammalu namminersorneq pillugu ataatsimeersuarneq ukiormanna 22. aamma 23. oktober ingerlanneqartumi inerniliinerit tunuliaqutaralugit Naalakkersuisut naatsorsuutigaat isumaliutissiissut pillugu naalakkersuisut tamakkiinerusumik inassutaat inatsisartunit ersarissumik taperserneqassasoqsut. Aammami maluginiarparput Danmarkimi naalakkersuisut illua-tungerisaminni avissaartuunnerit qanoq iluaqutiginiartigigaat, tassa kammalaativut savalimmimiormiut inuiattut akuerineqarnissartik piumasaralugu Danmarkimi naalakkersuisunik isumaqatiginninniaraluarmata . inuiaat inatsisartullu aveqqasut tunuliaqutsiullugit. Taamaattumik . sunaluunniit akigalugu . taamatut pisoqarnissaa ingalassimaniarniartigu, takoriikkammi orniginanngeqaat, sallaatsumik oqaatigalugu.

Paasisitsiniaaneq inunnillu taasisitsineq

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat arlaleriaqalutik erseqqissartarpaat namminersornerunermiit namminersornermut alloriarnissamut apeqqutaalluinnassasoq nunatsinni inunnik pituttuisumik taasisitsinissaq, tassa taasinermi peqataasut akornanni amerlanerit namminersulernissaq politikerit isumaqatigiissutigiumaagaat aatsaat isumaqatigissappassuk piviusunngortinneqarsinnaassasoq. Apeqqutaatitsineq taamaattoq Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaat.

Taamanikkussami qinersisartut ilisimasariaqarpaat angigassartik naaggaagassartilluunniit suunersoq. Taamaaattumik namminersulernissamik paasisitsiniaaneq oqallinnerlu ingerlareersut nangittariaqarput pituttuisumik inunnik taasisitsinissap qaquguugaluarnersoq pisussap tungaanut. Ukiumi tullermi ukiunilu pilersaarusiorfinni aningaasat inatsisissaannut siunnersuummut ilanngussaminni Naalakkersuisut taamatut paasisitsiniaanissamut oqallinnissamullu, pingaartumik nunatsinni aammalu ilaatigut Danmarkimi ingerlanneqartussanut, atugassanik immikkoortitsipput.

Suliap ingerlaqqinnissaa aammalu Naalakkersuisut inassutaat

Pissutsit isumalioqatigiissitat sammisaat pingaarnerusutigut marluinngorlugit avinneqarsinnaapput.

Ataatsimoortut arlaat tassaapput suliat naalagaaffimmiit Namminersornerullutik Oqartussanut isumagisassanngortinneqareersut, soorlu assersuutigalugit ilinniartitaanermut, sulisoqarnermut (sullivinni avatangiisit pinnagit), nunatta iluani qitiusumik aqutsinermut (inatsisisinut tunngaviusunut attuumassutillit pinnagit) tunngasut il.il.. Taakku pillugit isumalioqatigiissitat inassutaat siunnersuutaallu Naalakkersuisut Inatsisartullu isumaqatigippatigik tunngaviatigut isigalugit ingerlatitseqqinnermi erniinnaq aallartinneqarsinnaapput.

Ataatsimoortut allat tassaapput nunatta Danmarkillu akornanni pissutsit, assersuutigalugit nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasut aammalu Kalaallit Nunaata inatsisinut tunngaviusunut aammalu inatsisinut inuiannut tamanut atuuttunut qanoq inissisimaneranut tunngasut. Taakku ersarinnerusumik timitalerniannginnerini utaqqeqqaartariaqassapput nunatsinni Danmarkimilu oqartussat isumaqatigiinniarnerminni nalilersuinissaat ersarinnerusunillu inerniliinissaat. Isumaqatigiinniarnissat taakku qanoq aallartinneqassanersut matuma kinguliani uterfigissavara.

Pissutsinik nunatsinnut Danmarkimullu atasunik nunatsinni Danmarkimilu oqartussat isumaqatigiinniarnissaat matuma siuliani taasakka periutsit marluk atorlugit ingerlanneqarsinnaapput.

Naalakkersuisut Inatsisartuni amerlanerussutilinnit taperserneqassappata nunatsinni Danmarkimilu naalakkersuisut isumaqatigiinniarneri toqqaannartumik aallartinneqarsinnaapput. Periusissaq alla eqqarsaatigineqarsinnaasoq tassaavoq inatsisartuni ilaasortanik ilaasortalersukkamik isumaqatigiissitaliornissaq, soorlu ukiuni 1975-78-imi Namminersorneruneq pillugu Isumalioqatigiissitat ingerlanneqarnerata assinganik. Naatsorsuutigineqarpoq ataatsimoorluni nutaamik isumalioqatigiissitassat nunatsinni Danmarkimilu naalakkersuisut peqatigiillutik pilersissagaat aammalu amerlaqatigiinnik ilaasortaqassasut, tassa ilaasortat arfineq-marluk Danmarkimi naalakkersuisut toqqassagaat partiit Folketingimi ilaasortaatitaqartut qanoq amerlatigisunik ilaasortaatitaqarnertik toqqammavigalugu inassuteqarnerat malillugu, ilaasortat allat tallimat nunatsinni Naalakkersuisunit toqqarneqassallutik partiit ataatsimooqatigiilluunniit allat qanoq amerlatigisunik ilaasortaatitaqarnertik toqqammavigalugu inassuteqarnerat malillugu taavalu nunatta Folketingimi sinniisai marluk tapertaliullugit. Taamaaliornikkut Naalakkersuisut kissaatigaat nunatta Folketingimi sinniisai marluk aammattaaq namminiilernissatsinnut akisussaaqataassasut. Taakku saniatigut nunatsinni Danmarkimilu naalakkersuisut peqatigiillutik isumalioqatigiissitat siulittaasussaat toqqassavaat. Naalakkersuisut assut kissatigaat isumalioqatigiissitanut siulittaasunngortussaq tamatumuuna kalaaliussasoq.

Nunatta Danmarkillu akornanni pissutsit toqqammaviisigut allanngortinneqartussaatillugit parlamentarikerit Folketingimiittut nunatsinnilu Inatsisartuneersut annertuumik tapersiisarnerannik ileqquusartoq Naalakkersuisut nangikkusuppaat. Taamaattumik Naalakkersuisut Inatsisartunut inassutigissavaat nunatsinni naalakkersuisut Danmarkimi naalakkersuisunut siunnersuutigissagaat ataatsimoorluni isumalioqatigiissitaliortoqassasoq danskinik kalaallinillu ilaasortalimmik aammalu matuma siuliani eqqartorneqartutut ilaasortalersukkamik aammalu isumalioqatigiissitat ukiuni marlunni suliassaminnik suliaqassasut.

Namminersornerup tungaanut ingerlaarnerup nalaani qularineqalissagaluarpat qinersisartut namminersulernissamut qanoq isumaqarnersut taamatullu Naalakkersuisut taama pilersaaruteqarnerminni qinersisartunit taperserneqarnersut aamma eqqarsaatigineqarsinnaavoq isumasiuilluni inunnik taasisitsisinnaanissaq. Periarfissaq taanna Naalakkersuisut ammatikkusuppaat Inatsisartullu qinnuigissallugit apeqqut taanna pillugu oqaaseqaqqullugit.

Nalornisoqaqqunagu Naalakkersuisut aammaarlutik oqaatigissavaat namminersulernissami apeqqutaalluinnartussaq tassaammat pituttuisumik inunnik taasisitsinermi amerlanerussutillit namminersulernissamik tapersersuinissaat.

Naggataatigut Naalakkersuisut inassutigissavaat Inatsisartut ataatsimiititaliamik suliamik uuminnga sammisaqartussamik aammalu isummerfissatut siunnersuutip uuma aappassaaneerneqannginnerani sukumiinerusumik suliaqartussamik pilersitsissasut.

Tassunga atatillugu Naalakkersuisut Inatsisartunut nalunaarutigerusuppaat Naalakkersuisut namminersulernissamik suliaqarnerminni suut tamaasa eqqarsaatigalugit Inatsisartut annertunerpaamik peqataatikkusummatigik, orniginarluni malinnaasussanik pilersitsinikkut. Taamaattumik Naalakkersuisut Inatsisartuni ilaasortanut inussiarnersumik siunnersuutigissavaat suliamik uuminnga sammisaqartussamik ataatsimiititaliamut ilaasortassanik toqqaanissaminni aammattaaq malinnaasussaniissinnaaniissaat eqqarsaatiminniitissagaat.

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisuniit Inatsisartut qinnuigissavavut isummerfissatut siunnersuut una pingaartoq akuersaartumik suliarissagaat, tassuunami kikkut nunatsinniittut tamarmik aammalu naalagaaffeqatigiinnermi aalajangeeqataasartut amerlasuut pissusissamisoortumik utaqqimaarmassuk suliassaq una imaannaanngitsoq pissanganartorli qanoq ingerlanniarneripput.

Naggaterpiaatigut oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut soorunami aammalu isertuussassat sianigalugit piareersimammata ataatsimiititaliassatut siunnersuut suliamik uuminnga sammisaqartussaq paasissutissanik pisariaqartinneqartunik sunilluunniit tuniorassallugu. Pissutsit arlalialuit naalagaaffiup oqartussaanik oqaloqateqarnissani oqaluuserineqartussanik ilallit Naalakkersuisut tupigisassaanngitsumik saqqummiussilluni allakkiami uani ilanngutinngilaat.