Samling
UDKAST
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Ad hoc Udvalg
til behandling af
Forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af
Selvstyrekommissionen.
Afgivet til forslagets 2. behandling
Landstingets Ad hoc udvalget har under behandlingen bestået af:
Landstingsformand Jonathan Motzfeldt, formand (S),
Landstingsmedlem Ane Hansen, næstformand (IA)
Landstingsmedlem Ruth Heilmann (S)
Landstingsmedlem Jensine Berthelsen (A)
Landstingsmedlem Per Berthelsen, (D)
Kandidatforbundets repræsentant Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold er tilforordnet udvalget.
Selvstyrekommissionen er nedsat af Landsstyret ved årsskiftet 1999 - 2000, og har arbejdet under skiftende Landsstyrers bekræ ftelse af det oprindelige af Landsstyret meddelte kommissorium. Selvstyrekommissionens betænkning er afgivet til Landsstyret med henblik på at danne grundlag for Landsstyrets videre arbejde for opnåelse af selvstyre for Grønland inden for rigsfællesskabets rammer.
Landstinget kan med rimelighed forvente, at Landsstyret efter behandling af Selvstyrekommis-sionens betænkning benytter sin initiativret til at fremsætte redegørelser til forhandling i Lands-tinget eller beslutningsforslag om konkrete eller principielle emner. Beslutningsforslag skal være begrundede og må af hensyn til Landstingets saglige behandling indeholde afgrænsede afstem-ningstemaer.
For at afgrænse rækkevidden af Landstingets beslutninger på grundlag af Landsstyrets forelæggelsesnotat, har det været nødvendigt for udvalget at underkaste beslutningsforslaget en kritisk analyse. Denne nærmere gennemgang af forslaget har ført til, at udvalget foreslår en trinvis behandling af de mange emner forslaget omfatter.
I sin behandling af forslaget har udvalget lagt afgørende vægt på at koncentrere indsatsen omkring de dele af forslaget, der kræver Landstingets umiddelbare beslutning for ikke unødigt at forsinke den igangværende selvstyreproces.
Endvidere er der lagt vægt på, at konsensus beslutninger vil fremme det videre forløb, samt at et stort flertal i Landstinget under alle omstændigheder skal stå bag de beslutninger, der træffes i processen mod selvstyre med selvbestemmelsesret for Grønland.
På grundlag af Landsstyrets forelæggelsesnotat er det anset vigtigt at tage stilling til spørgsmålet om støtte til Landsstyrets overordnede holdninger til selvstyreprocessen.
På grundlag af Landsstyrets overordnede holdninger i spørgsmålet om selvstyreprocessen indstiller udvalget, at Landstinget beslutter, at Landstinget og Landsstyret i sædvanligt parlamentarisk samspil arbejder for:
- Fuld selvbestemmelsesret for Grønland under selvstyre indenfor rammerne af rigsfællesskabet.
- En styreform i et selvbestemmende Grønland baseret på et repræsentativt demokrati med almindelige, direkte og hemmelige valg til Landstinget hvert 4. å r, hvor alle borgere, der er fyldt 18 år har valgret, samt hvor det er magtfordelingsprincippet, der hersker, således at Landstinget har den lovgivende, Landsstyret den udøvende og domstolene den dømmende myndighed.
- At dele af eller hele justitsvæsenet i Grønland på sigt overføres til Grønland, således at nærmere bestemmelser om domstolene fastsættes ved Landstingslov, dog således at Rigets Højesteret udøver den højeste domstolsmyndighed i grønlandske sager.
- At den danske Regering anerkender det grønlandske folk som et folk i henhold til folkeretten.
- At den danske Regering anerkender det grønlandske folks ejendomsret til alle naturgivne ressourcer, der findes i og omkring Grønland.
- At den danske Regering anerkender at Gr ønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik fastlægges af selvstyrets egne myndigheder, samt at samme myndigheder deltager som ligeværdige partnere, når rigets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vedrørende Grønland fastlægges.
- Indgåelse af en partnerskabstraktat om Grønlands selvbestemmelse med den danske Regering, der sikrer, at rigsmyndighedernes regulering vedrørende grønlandske forhold skal forhandles med selvstyret inden endelig vedtagelse, samt at der ydes gensidig bistand i internationale forhold.
Til forberedelse af indgåelse af en partnerskabstraktat om Grønlands selvbestemmelse foreslår Landsstyret, at der nedsættes en parlamentarisk fælleskommission, paritetisk sammensat og efter indstillinger fra Landstinget og Folketinget. Denne fælleskommission skal udrede og stille forslag vedrørende et selvbestemmende Grønlands Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske kompeten-ce, grønlandsk deltagelse i suverænitetshævdelse, kompetence og organisation med hensyn til justitsvæsenet samt kompetence til regulering og forvaltning af de naturgivne ressourcer i og omkring Grønland.
Det er udvalgets opfattelse at den foreslåede parlamentariske fælleskommission bør nedsættes med et kommissorium, der omhandler alle spørgsmål, hvor kompetence tænkes overført fra den danske stat til Grønlands selvstyre. Kommissionen skal ikke behandle anliggender, hvor kompetencen allerede er hos Grønlands Hjemmestyre.
Udvalget indstiller, at Landstingets beslutter, at der nedsættes en paritetisk sammensat fælles-kommission for Grønlands selvstyre, bestående af 7 medlemmer udpeget af Landsstyret og 7 medlemmer udpeget af regeringen samt 1 fællesudpeget formand, som mest naturligt er indstillet af Landstinget. Medlemmerne udpeges efter indstilling fra henholdsvis Landstinget og Folketinget.
Udvalget indstiller videre, at den parlamentariske fælleskommissions grønlandske medlemmer indstilles under denne samling og kommissionen nedsættes på grundlag af et af Landstinget under denne samling vedtaget kommissorium. Fælleskommissionen lægger selv sine arbejdsplaner for gennemførelse af opgaverne ifølge kommissorium. Kan opgaverne løses på forsvarlig måde inden for en periode på 2 år, bør dette tilstræbes.
Landsstyret forventes at fremsætte forslag til kommissorium til 2. behandlingen af beslutnings-forslaget. Såfremt Landsstyret finder det foreslåede udredningsarbejde af afgørende betydning for selvstyreprocessen, kan udvalget støtte, at det indgår i kommissorium for den parlamentariske fælleskommission, at begivenhedsforløbet og omstændighederne omkring Grundlovsændringen i 1953 nærmere udredes. Det indstilles, at Landstinget tilkendegiver sin tilslutning hertil.
Udvalget indstiller at Landstinget tilkendegiver et ønske om selvstyrets opretholdelse af status quo med hensyn til:
- At parlamentet vælger Landsstyrets Formand og de øvrige medlemmer af Landsstyret.
- At det grønlandske sprog er det officielle og dermed nationalsprog i Grønland.
- At Grønland har eget flag og egen nationalsang.
- At økonomiske mellemværender mellem Grønland og Danmark fastsættes efter for-handling mellem Landsstyret og den danske Regering.
- At Landsstyret og Regeringen er underlagt en gensidig forhandlingspligt vedrørende forhold til udlandet, der er af betydning for såvel Grønland som Danmark.
Såvel Selvstyrekommissionen som Landsstyret forudser nødvendigheden af meget omfattende samfundsm æssige forandringsprocesser. Det er udvalgets opfattelse at Landsstyret har ret i, at disse forandringsprocesser skal bygge på et solidt grundlag af detaljeret viden om det nuværende grønlandske samfund, dets strukturmæssige afhæ ngigheder og de omstændigheder, der betinger ønskværdige forandringsmål og vejen til deres realisering. Endvidere kan udvalget tilslutte sig, at der lægges betydelig vægt på behovet for klare m ålsætninger, strategier og planlægning.
Landsstyret ønsker således følgende:
- At der udarbejdes en økonomisk strategiplan på basis af en forbedret strukturovervåg-ning.
- At der udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for landets samlede erhvervsudvik-ling.
- At der udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for en betydelig omlægning og reduktion af den offentlige forvaltning.
- At der udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for en markant forøgelse af befolkningens uddannelsesniveau.
Landsstyret ønsker at disse strategi- og handlingsplaner skal være færdige før der indledes forhandlinger med staten om en omlægning af de eksisterende samarbejdsaftaler. Udvalget deler denne opfattelse og ser gerne tilsvarende initiativer iværksat på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område.
Udvalget har gjort sig overvejelser om den forventede tidshorisont for gennemførelsen af henholdsvis en forbedret strukturovervågning, den nævnte strategiplan og de omfattende handlingsplaner. Det er udvalgets opfattelse at de nævnte initiativer bør iværksættes uden forsinkelse. Udvalget forventer at Landsstyret snarest muligt, men inden for forsvarlige rammer under hensyn til opgavens kompleksitet, fremlægger redegørelser og/eller beslutningsforslag om indhold og realisering af disse planer.
Det er udvalgets forståelse, at de forestående eller igangværende forhandlinger med den danske Regering om bloktilskud må gennemføres i en proces, der er adskilt fra selvstyreprocessen. Udvalget forventer at bloktilskudsforhandlingerne og deres resultat gennemføres og fremlægges for Landstinget på en transparent måde. Udvalget forventer tilsvarende, at bidrag fra den danske Regering til fremme af nye udviklingsinitiativer eller tiltag til fremme af selvstyreprocessen ydes og modtages under fuld transparens i forhold til Landstinget. Udvalget indstiller, at Landstinget tilkendegiver enighed vedrørende udvalgets forståelse og forventning på dette område.
Landsstyret indstiller til Landstinget at overveje, om optagelse i partnerskabstraktaten af en bestemmelse om antallet af medlemmer af Grønlands Landsting vil være ønskværdig. Det er udvalgets opfattelse, at en partnerskabstraktat ikke bør opfattes som en form for forfatning for Grønland. Inden for rammerne af Grønlands selvbestemmelsesret under selvstyre bør Grønland selv fastsætte regelgrundlaget for Grønlands indre styrelse. Det rejste spørgsmål er egnet til at medtages i en fremtidig folkeafstemning om en forfatning for Grønland. En sådan forfatning måtte være vedtaget af Grønlands Landsting og opnå sin forfatningskraft ved en efterfølgende folkeafstemning. Det er udvalgets opfattelse, at det hele kompleks af spørgsmål omkring en fremtidig forfatning for Grønland bør belyses nærmere ved høring af Lovudvalget, der er Landstingets udvalg til behandling af forfatningsspørgsmål. Udvalget indstiller, at Landstinget tilkendegiver enighed i dette synspunkt.
Det er udvalgets opfattelse, at afholdelse af en folkeafstemning om Grønlands fremtidige selvstyre må anses som en absolut forudsætning for selvstyrets indførelse. En sådan folkeafstemning må omfatte afstemning om såvel indgåelse eller ratificering af en partnerskabsaftale med den danske Regering som afstemning om en forfatning for Grønland. Både indgåelsen af en partnerskabsaftale og udviklingen af en Grønlandsk forfatning er afhængige af behandling af og beslutninger om den fremtidige organisering og kompetencefordeling vedrørende det grønlandske justitsvæsen. Udvalget har ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at vurdere, hvornår behandling af spørgsmålet kan påbegyndes, ligesom der således heller ikke kan forudses en tidshorisont for arbejdets afslutning.
På det foreliggende grundlag indstiller udvalget, at Landstinget beslutter, at en folkeafstemning skal afholdes som forudsætning for indførelse af grønlandsk selvstyre.
Udvalget er af den opfattelse, at Landstinget som Grønlands folkevalgte parlament på vegne af den grønlandske befolkning kan træffe de i denne betænkning indstillede beslutninger om selvstyreprocessens fortsættelse uden afholdelse af en vejledende folkeafstemning. Dette anses ubetænkeligt i betragtning af den støtte Selvstyrekommissionens betænkning har fået under selvstyrekonferencen og Landstingets debat. Skulle der sidenhen opstå tvivl om den folkelige støtte til den fortsatte selvstyreproces, kan beslutning om en vejledende folkeafstemning træffes i på kommende tilfælde.
Udvalget deler Selvstyrekommissionens og Landsstyrets opfattelse vedrørende gennemførelse af en omfattende informationsformidling til befolkningen om selvstyreprocessens mål og videre forløb. Denne informationsformidling understøttes naturligt af en landsomfattende folkelig debat om selvstyret og selvstyreprocessen. Udvalget indstiller, at Landstinget opfordrer Landsstyret til at udarbejde en plan for disse aktiviteters gennemførelse og igangsætte umiddelbar opfølgning på Landstingets beslutninger uden forsinkelse.
Ad hoc udvalget forudser, at det parlamentariske samspil mellem Landsstyret og Landstinget i den videre selvstyreproces vil kræve et omfattende arbejde i Landstinget. Dette arbejde bør inddrage en række af Landstingets stående udvalg i behandlingen af beslutningsforslag fra Landsstyret på de enkelte udvalgs fagområder. Dette vil helt åbenbart gøre sig gældende for Lovudvalget, Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, Erhvervsudvalget og Finansudvalget, men det må forudses at praktisk taget alle Landstingets udvalg involveres. Til forberedelse og koordination af det forudsete samspil mellem Landsting og Landsstyre indstiller ad hoc udvalget, at Landstinget nedsætter et Selvstyreudvalg efter Forretningsordenens almindelige bestem-melser om Landstingets udvalg. Dette udvalg bør påtage sig rollen som formidler til Landstinget af den information og de spørgsmål, der i selvstyreprocessen opstår i den grønlandsk - dansk parlamentariske fælleskommission og i samspillet med Landsstyret.
Derfor indstilles det videre til Landstinget, at de samme medlemmer af Landstinget indstilles til det foreslåede Selvstyreudvalg og den parlamentariske fælleskommission, der ligeledes indstilles efter forholdstalsvalgmetoden (d´Hondts metode).
Med de i denne betænkning afgivne indstillinger overgiver et enigt udvalg forslaget til Landstingets 2. behandling.
| Jonathan Motzfeldt, formand | ||
| | ||
| Ane Hansen, næstformand | Ruth Heilmann | |
| | ||
| Jensine Berthelsen | Per Berthelsen |
Ad hoc Udvalgets betænkning er tiltrådt af udvalgets tilforordnede.
___________________________
Mads Peter Grønvold
Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Namminersorneq pillugu ataatsimiititaliaagallagaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Namminersorneq pillugu ataatsimiititaliaagallaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt, siulittaasoq, (S)
Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, siulittaasup tullia, (IA)
Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, (S)
Inatsisartuni ilaasortaq Jensine Berthelsen, (A),
Inatsisartuni ilaasortaq Per Berthelsen, (D)
Kattusseqatigiit sinniisorisaat Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold ataatsimiititaliami taaseqataasinnaanani ilaasortaavoq.
Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat ukiut nikinneranni 1999-2000-mi Naalakkersuisut pilersippaat, taannalu aallaqqaataanit Naalakkersuisut nalunaarutigisaattut suliakkiissutigineqartut Naalakkersuisut nikeraattut uppernarsaasarneri tunngavigalugit sulilluni. Naalagaaffeqatigiinneq tunngavigalugu Kalaallit Nunaata namminersornermik angusaqarnissaanik Naalakkersuisut suliaat tunngavigalugu Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat Naalakkersuisunut isuma-liutissiissuteqarpoq.
Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaata suliarineqareernerani nassuiaasianik Inatsisartuni oqaluuserineqartussanik imaluuniit aalajangersimasunut tunngassutilinnik aalajangiiffigisassatut siunnersuutinik tunngaviusumilluunniit isigisarialittut sammisanik saqqummiussisussatut pisinnaatitaanertik Naalakkersuisut atussagaat Inatsisartut naatsorsuutigisinnaassavaat. Aalajangiiffigisassatut siunnersuutit tunngavilersugaasussaapput Inatsisartullu suliamut tunngatillugu oqaluuserinninnissaat eqqarsaatigalugu aalajangersimasunut tunngasunut taasissutissanik imaqassallutik.
Naalakkersuisut saqqummiussissutaat tunngavigalugu Inatsisartut aalajangigassaasa amerlavallaalernissaat killilerniarlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut ataatsimiititaliap misissorpaa. Siunnersuutip sukumiinerusumik misissuataarneqarnerata kinguneraa siunnersuummi sammisarpassuit pineqartut tulleriiaarlugit suliarineqarnissaannik ataatsimiititaliaq siunnersuuteqarmat.
Namminersorneq pillugu suliaq ingerlasoq pisariaqanngitsumik kinguarsarumanagu ataatsimiititaliaq siunnersuummik suliaqarnermini Inatsisartut aalajangiiffigipallagassaannik siunnersuutip immikkoortuinik aallussinerusimavoq.
Tamanit isumaqataaffigineqartumik aalajangiinerit suliamik siuarsaasussat kiisalu Kalaallit Nunaata namminersuleriartornerani aalajangigassat Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartunit pinngitsoorani isumaqatigineqartariaqarnerat aammattaaq pingaartinneqarput.
Namminersulernissamik suliamut Naalakkersuisut pingaarnertut isumaasa taperserneqarnissaannik apeqqutip Naalakkersuisut saqqummiussissutaat tunngavigalugu isummerfigineqarnissaa pingaartutut isigineqarpoq.
Namminersorneq pillugu suliamut apeqqummi Naalakkersuisut pingaarnertut isummerneri tunngavigalugit Inatsisartut Naalakkersuisullu inatsisiliortutut pisarnermittut peqatigiillutik suliniutigissagat ataani oqaatigineqartut Inatsisartut aalajangissagaat ataatsimiititaliap inassutigaa:
• Naalagaaffeqatigiinnermi Kalaallit Nunaata tamakkiisumik imminut aqulernissaa.
• Imminut aquttumi naalakkersueriaatsip tunngavigissagaa sinniiseqarluni naqisimaneqanngitsumik naalakkersugaaneq, Inatsisartunut nalinginnaasumik, toqqaannartumik isertortumillu ukiut sisamat qaangiukkaangata qinersisoqartarluni, innuttaasut 18-inik ukioqalereersut tamarmik qinerseqataasinnaassallutik aammalu pissaanermik agguaassisarnermik tunngavik atuutissalluni, tassa inatsisiliorneq Inatsisartuni, aqutsineq Naalakkersuisuni eqqartuussisarnerlu eqqartuussivinni.
• Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarnerup ilaa tamaalluunniit Kalaallit Nunaannut siunissami nuunneqassasoq, taamaalilluni eqqartuussiveqarnermut aalajangersakkat erseqqinnerusut Inatsisartut inatsisaasigut aalajangersarneqartassallutik, Naalagaaffimmili Eqqartuussiviit qullersaat Kalaallit Nunaanni eqqartuussivitsigut suliassat pillugit qullersaalluni eqqartuussiviussalluni.
• Inuiannut tamanut inatsisit naapertorlugit inuiaat kalaallit inuiattut danskit Naalakkersuisuisa akuersissutigissagaat.
• Kalaallit Nunaanni eqqaanilu pinngortitami pisuussutinut tamanut inuiaat kalaallit piginnittuunerat danskit Naalakkersuisuisa akuerissagaat.
• Nunanut allanut sillimaniarnermullu Kalaallit Nunaata anguniagassai nunami naminersortumi oqartussaasut nammineerlutik aalajangersarsinnaassagaat, kiisalu oqartussat taakku naalagaaffiup ataatsimoortumik nunanut allanut sillimaniarnermullu anguniagassai aalajangersarneqalersillugit naligiillutik peqataasarnissaat danskit Naalakkersuisuisa akuerissagaat.
• Kalaallit Nunaata imminut aqunnissaa pillugu peqatigiinneq pillugu isumaqatigiilluni aalajangersagaliortoqarnissaanik danskit naalakkersuisui isumaqatigiissuteqarfigineqassasut, tassuunalu qulakkeerneqassasoq pissutsit nunatsinnut tunngassutillit pillugit naalagaaffeqatigiinnermi oqartussat aalajangigaasa akuersissutigineqavinnginnerini nammi-nersorneq pillugu oqartussanut isumaqatigiinniutigineqartassasut kiisalu nunanut allanut tunngasunik pissutsini illua tungeriilluni ikioqatigiittoqartassasoq.
Kalaallit Nunaata namminiilernissaa pillugu peqatigiinneq pillugu isumaqatigiilluni aalajangersagaliornissap piareersarneqarneranut atatillugu inatsisartutigoortumik ataatsimoorussamik, amerlaqatigiinnik Inatsisartunit Folketingimillu inassutigineqartunik ilaasortalimmik, ataatsimiititaliarsualiornissaq Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Ataatsimoorussamik ataatsimiititaliarsuup taassuma Kalaallit Nunaata imminut aquttup nunanut allanut sillimaniarnermullu oqartussaaffii, nammineq oqartussaaffigisani nunatta peqataanera, eqqartuussiveqarnermut tunngatillugu oqar-tussaaneq aaqqissuussaanerlu kiisalu Kalaallit Nunaanni eqqaanilu pinngortitap pisuussutaasa aalajangersaavigineqarnissaannut aqutsivigineqarnissaannullu oqartussaassuseqarneq qulaajaavigalugillu siunnersuuteqaatigissavai.
Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq inatsisartoqarnikkut ataatsimoorussamik ataatsimiitaliarsualiassaq Kalaallit Nunaanni namminersortumi oqartussanit oqartussaaffiit danskit naalagaaffiannit nuunneqartussatut eqqarsaatigineqartuni apeqqutinik sunilluunniit imaqartumik suliaqartussatut pilersinneqartariaqartoq. Ataatsimiititaliarsuup susassaqarfiit Namminersornerullutik Oqartussanit oqartussaaffigineqareersut suliarisassanngilai.
Kalaallit Nunaannut namminersortumut ataatsimiititaliarsuarmik amerlaqatigiinnik ilaasortalimmik, Naalakkersuisunit toqqakkanik 7-inik danskillu naalakkersuisuinit toqqakkanik 7-inik ilaasortalimmik kiisalu, pissusissaatut Inatsisartunit inassutigineqartumik ataatsimoorluni toqqakkatut siulittaasulimmik, pilersitsinissap Inatsisartunit aalajangiunneqarnissaa ataatsimiititaliap inassutigaa. Inatsisartut Folketinngillu inassuteqaataat naapertorlugit ilaasortat toqqarneqassapput.
Inatsisartutigoortumik ataatsimoortumik ataatsimiititaliarsuup ilaasortassai kalaallit katersuunnermi matumani inassuteqaatigineqassasut aammalu Inatsisartut suliakkiissutissatut akuersissutigisaat tunngavigalugu ataatsimiititaliarsuup katersuunnermi matumani pilersinneqarnissaa ataatsimiititaliap ilanngullugu inassutigaa. Suliakkiissut naapertorlugu suliassat ingerlanneqarnissaannut ataatsimoortumik ataatsimiititaliarsuaq nammineerluni pilersaarusiussaaq. Suliassat piffissap ukiunik marlunnik sivisussusillip iluani illersorneqarsinnaasumik naammassineqarsinnaappata, tamanna anguniarneqartariaqarpoq.
Aalajangiiffigisassatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani suliakkiissutissatut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiussissasut naatsorsuutigineqarpoq. Namminersorneq pillugu suliamut qulaajaanermik suliaqarnissamik siunnersuutigineqartoq aalajangiisuusu-mik pingaaruteqartutut Naalakkersuisut isumaqarfigissagaluarpassuk, 1953-imi Inatsisit Tunngaviusut allanngortinneqarnerisa pisimanera pissutsillu tassunga tunngasut erseqqinnerusumik nassuiaatigineqarnissaat inatsisartutigoortumik ataatsimoortumik ataatsimiititaliarsuarmut suliakkiissummi ilaatinneqarnissaa ataatsimiititaliap tapersersinnaavaa. Inatsisartut tamatumunnga isumaqataanerminnik nalunaassasut inassutigineqarpoq.
Nunap namminersortunngornissaani uku ingerlaannarnissaannut tunngatillugu Inatsisartut kissaatigisaminnik saqqummiussinissaat ataatsimiititaliap inassutigaa:
- Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat sinneri Inatsisartunit qinerne-qartassasut.
- Kalaallit oqaasii tassaassasut Kalaallit Nunaanni pisortatigoortumik inuiattullu oqaatsit.
- Kalaallit Nunaat namminerisaminik erfalasoqartoq inuiattullu erinarsuuteqarluni.
- Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni aningaasatigut aaqqeeqatigiissutiginnittarnerit naalakkersuisut danskillu naalakkersuisuisa akornanni isumaqatigiinniarnikkut pisassasut.
- Nunatsinni Danmarkimilu naalakkersuisut nunani allani pissutsinut nunatsinnut Danmarkimullu pingaarutilinnut isumaqatigiinniarnissamut pisussaaffigeqaqatigiittut.
Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat taamatullu Naalakkersuisut inuiaqatigiinni annertoorujussuarmik allanngortiterisoqarnissaata pisariaqarnissaa naatsorsuutigaat. Allanngortiterinerit taakku maannakkut nunatsinni inuiaqatigiit pillugit ilisimaqqissaakkanik, inuiaqatigiit aaqqissugaaneranni pinngitsoorneqarsinnaanngitsunik pissutsinillu allanngortiterinermi anguniagassatut kissaatiginartunik, taakkulu piviusunngortinneqarnissaannut aqqutissanik tunngaveqarluinnassasut ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Anguniakkat, periusissat pilersaarusiallu ersarissuunissaannik pisariaqartitsineq annertuumik pingaartinneqassammat ataatsimiititaliamittaaq isumaqatigineqarpoq.
Taamaattumik makku Naalakkersuisunit kissaatigineqarput:
- Aaqqissuussaaneq pitsaanerusumik nakkutigineqartoq tunngavigalugu aningaasarsiornikkut iliuusissanik pilersaarusiortoqassasoq.
Nunatta ataatsimoortumik inuussutissarsiornikkut ineriartortinneqarnissaanut iliuusissatut pilersaarut suliarineqarlunilu aallartinneqassasoq.
- Pisortat ingerlatsinerata annertuumik allanngortinnissaanut annikillisinnissaanullu iliuusissatut pilersaarut suliarineqarlunilu aallartinneqassasoq.
- Innuttat ilinniartitaanikkut malunnarluartumik patajaallisaavigineqarnissaannut iliuusissatut pilersaarut suliarineqarlunilu aallartinneqassasoq.
Tamatumunnga peqatigitillugu suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutit atuuttut allanngortinnissaa pillugu naalagaaffimmik isumaqatiginninniarnissat aallartitsinnagit periusissatut iliuusissatullu pilersaarutit naammassineqarnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat. Taamatut isummerneq ataatsimiititaliap isumaqatigaa kissaatiginartillugulu suliffeqarnermut isumaginninnermullu tunngasuni suliniutit taamaattut aallartinneqarnissaat.
Aaqqissuussaanerup pitsaanerusumik nakkutigineqarnerata, periusissatut pilersaarutitut taaneqartup iliuusissatullu pilersaarutit annertuut ingerlanneqarnissaannut piffissaq atugassatut naatsorsuutigisaq pillugu ataatsimiititaliaq isumaliutersorsimavoq. Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq suliniutitut taaneqartut kinguarsarnagit aallartinneqartariaqartut. Pilersaarutit taakku imarisassaat piviusunngortinneqarnissaallu pillugit nassuiaatinik aamma/imaluunniit aalajangiiffigisassatut siunnersuutinik piaarnerpaamik, suliassalli tamarmiulluni katitigaanera eqqarsaatigalugu killissarititat illersorneqarsinnaasut iluanni, Naalakkersuisut saqqummiussinissaat ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa.
Naalagaaffiup nunatsinnut aningaasaliuttagai pillugit danskit naalakkersuisuinik isumaqatiginninnialernissat isumaqatigiinniarnerilluunniit ingerlanneqartut namminersorneq pillugu suliamit immikkoortillugit ingerlanneqartariaqartut ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Naalagaaffiup nunatsinnut aningaasaliuttagai pillugit isumaqatigiinniarnerit, taakkulu inernerisa paasiuminartunngorlugit Inatsisartunut ingerlanneqartarnissaat saqqummiunneqartarnissaallu ataatsimiitita-liap naatsorsuutigaa. Taamatuttaaq ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq namminersorneq pillugu suliamut iluaqutaasumik inerisaanissamut suliniutit iliuusissalluunniit nutaat ingerlanneqarnissaannut danskit naalakkersuisuinit ilassutigineqartut Inatsisartunut paasiuminartunngorlugit tunniunneqassasut. Tassunga tunngatillugu ataatsimiititaliap paasinninnera naatsor-suutigisaalu pillugit Inatsisartut isumaqataanerminnik saqqummiussissasut ataatsimiititaliaq inassuteqarpoq.
Kalaallit Nunaanni Inatsisartut ilaasortaasa amerlassusii pillugit peqatigiinnermut isumaqatigiis-summi aalajangersakkamik ilanngussinissaq kissaatiginarnersoq Inatsisartunit isumaliutigineqassasoq Naalakkersuisut inassutigaat. Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq peqatigiinnermut isumaqa-tigiissut Kalaallit Nunaannata inatsisitigut aaqqissuussaaneratut paasineqartariaqanngitsoq. Ka-laallit Nunaata imminut aqutsiviginerani inatsisitigut tunngavissanik Kalaallit Nunaata nammineerluni namminersortutut ingerlanermini aalajangersaasinnaanera Kalaallit Nunaata nammineersinnaaneranut killiliussat iluanni pisariaqarpoq. Kalaallit Nunaata inatsisitigut aaqqissugaanissaa pillugu siunissami innuttanik taasisitsinissamut apeqqut saqqumiunneqartoq ilaatissallugu tulluarpoq. Inatsisitigut aaqqissugaaneq taamaattoq Kalaallit Nunaata Inatsisartuinit akuersissutigineqarsimasariaqarpoq inatsisitigullu aaqqissugaanertut atuussinnaassuseqassaguni innuttat taasisinneqarnerisigut atuuttussaassuseqalersinneqassalluni. Kalaallit Nunaata siunissami inatsisitigut aaqqissugaanissaanut apeqqutip tamarmiulluni katitigaanera Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliamut, nunap inatsisitigut aaqqissugaaneranut apeqqutit suliarineqartarnerannut ataatsimiititaliaasumut, tusarniaanikkut erseqqinnerusumik qulaajaavigineqartariaqartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Isummamut tamatumunnga isumaqataanerminnik Inatsisartut saqqummiussinissaat ataatsimiititaliap inassutigaa .
Kalaallit Nunaata siunissami namminersulernissaa pillugu innuttat taasisinneqarnissaat nammi-nersornerup eqqunneqarnissaanut tunngaviliisuulluinnartutut isigineqartariaqartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Innuttaasunik taasisitsinermi peqatigiinnermut danskit naalakkersuisuinut isumaqatigiissuteqartoqarnissaa isumaqatigiissutilluunniit taassuma atuuttuulersinneqarnissaa, taamatullu Kalaallit Nunaata inatsisitigut aaqqissugaanissaata taasissutigineqarnissaa ilaatinne-qartariaqarput. Peqatigiinnermut isumaqatigiissuteqarneq Kalaallillu Nunaanni inatsisitigut aaqqissugaanerup ineriartornera nunatsinni eqqartuussiveqarnerup siunissami aaqqissuunneqarnissaanik oqartussaaffinnillu agguataarinissamik suliarinninnermik aalajangernernillu tunngaveqartussaapput. Apeqqutip suliarineqarluni qaqugu aallartinneqarsinnaanera nalilissallugu ataatsimiititaliaq maannakkut tunngavissaqanngilaq, soorluttaaq sulinerup qaqugu naammisineqarnis-saa pillugu piffissaliussamik naatsorsuuteqartoqarsinnaanngikkallartoq.
Tunngavissatut pigineqartoq tunngavigalugu nunatta namminersulernissaata aallartinnissaanut innuttaasunik taasisitsinissap tunngaviliisuunissaa pillugu Inatsisisartut aalajangissasut ataatsimiititaliap inassuteqaatigaa.
Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Inatsisartut Kalaallit Nunaanni inuit qinigaattut inatsisiliortutut, nunatsinni innuttat sinnerlugit, najoqqutassiisuusumik inuuttanik taasisitsinertaqanngitsumik namminersorneq pillugu suliap nanginneqarnissaanik isumaliutissiissummi matumani aalajangernissatut inassutigineqartunik aalajangiisinnaasut. Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaata namminersorneq pillugu ataatsimeersuarnermi Inatsisartullu oqallinneranni tapersiivigineqarnera tunngavigalugu tamanna nangaanartoqanngitsutut isigisariaqarpoq. Nam-minersorneq pillugu suliap ingerlaqqinnissaa innuttanit tapersersorneqarnersoq kingusinnerusukkut nalornissutigineqalissagaluarpat pisariaqarnera naapertorlugu najoqqutassiisussamik innuttat taasisinneqarnissaat aalajangerneqarsinnaavoq.
Namminersorneq pillugu sulinermi anguniakkat ingerlaqqinnissarlu pillugit innuttanik annertuu-mik paasisitsiniaanissap ingerlanneqarnissaa pillugu Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat Naalakkersuisullu isummersuutaat ataatsimiititaliap isumaqatigai. Taamatut paasisitsiniaanissaq namminersorneq namminersornerlu pillugu sulineq pillugit nuna tamakkerlugu innuttat oqallitsinneqarnerannik tapertalerneqassaaq. Ingerlatassat taakku piviusunngortinneqarnissaannut pilersaarusiamik suliaqarnissamut Inatsisartunillu aalajangikkat ingerlaannartumik kinguarsaanertaqanngitsumillu malitseqartinneqarnerisa aallartinneqarnissaannik Inatsisartut Naalakkersuisunut kaammattuuteqarnissaat ataatsimiititaliap inassutigaa.
Namminersorneq pillugu suliap ingerlaqqinnerani Inatsisartut Naalakkersuisullu Inatsisartutigoortumik akunnerminni peqatigiinnerisa Inatsisartuni annertuumik suliaqarnissaq pisariaqartissagaa ataatsimiititaliaagallartup naatsorsuutigaa. Sulinermi tamatumani ataatsimiititaliat ataasiakkaat suliassaqarfiinut tunngatillugu Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaannik suliarinninnermi Inatsisartut ataatsimiititaliaat ataavartut arlallit akuutinneqartariaqarput. Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliamut, Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataat-simiititaliamut, Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliamut Aningaasaqarnermullu Ataatsimiiti-taliamut tamanna erseqqivissumik atuutissaaq, naatsorsuutigineqartariaqarporli Inatsisartut ataatsimiititaliaasa tamarluinnarmik akuutinneqarnissaat. Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni peqatigiinnissatut naatsorsuutigisap piareersarlugulu ataqatigiissaarneqarnissaanut tunngatillugu Inatsisartut ataatsimiititaliaat pillugit Suleriaatsimi aalajangersakkat nalinginnaasut malillugit Namminersorneq Pillugu Ataatsimiititaliamik Inatsisartut pilersitsissasut ataatsimiititaliaagallartup inassutigaa. Namminersorneq pillugu sulinerup ingerlanerani kalaallit danskillu inatsi-sartoqarnikkut ataatsimoorussamik ataatsimiititaliarsuanni Naalakkersuisunillu peqateqarnermi paasissutissat apeqqutillu pilersut Inatsisartunut ingerlatseqqinneqartarnissaannik ataatsimiititali-aq taanna isumaginnittuusariaqarpoq.
Taamaammat Inatsisartunut ilanngullugu inassutigineqassaaq Namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliassatut siunnersuutigineqartumi aamma inatsisartoqarnikkut ataatsimoorussamik ataatsimiititaliarsuarmi ilaasortassatut Inatsisartunit innassutigineqarlutik siunnersuutigineqartut ilaasortaassasut, taakkulu qanoq amerlassuseqarneq najoqqutaralugu qinersinermi periuseq (d´Honditip periusaa) naapertorlugu inassuteqaatigineqassapput.
Isumaliutissiissummi matumani inassutigineqartut ilanngullugit siunnersuut ataatsimiititaliamit isumaqatigiittumit Inatsisartunut aappassaaniigassanngortinneqarpoq.
_____________________________
Jonathan Motzfedt,
siulittaasoq
_______________________
________________________
Ane Hansen,
Ruth Heilmann
siulittaasup tullia
_______________________
________________________
Jensine Berthelsen
Per Berthelsen
Ataatsimiititaliaagallartup inassuteqaatai taaseqataasinnaani ilaasortamit taperserneqarput.
______________________
Mads Peter Grønvold