02EM/01.25.01-89 Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er Landsstyrets fremtidige politiske målsætning for og prioritering af hvilke indhandlings- og produktionsmuligheder... Fra Mads Peter Grønvold

02EM/01.25.01-89 Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er Landsstyrets fremtidige politiske målsætning for og prioritering af hvilke indhandlings- og produktionsmuligheder... Fra Mads Peter Grønvold

Qullissat, den 7. juli 2002    EM 2002/89

I medfør af Landstingets forretningsordens § 36, stk. 2 fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til Landsstyret

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er Landsstyrets fremtidige politiske målsætning for og  prioritering af hvilke indhandlings- og produktionsmuligheder, der skal tilbydes de kystnære fiskere?

(Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

Baggrunden for mit forslag til debat er min holdning til de kystnære fiskeres problemer omkring indhandling og produktion af deres fangst i de sidste år, nemlig, at problemerne bør løses ad politisk vej.

Der træffes beslutning om at etablere indhandlingssteder og produktionssteder, ligeledes indsættelse af indhandlingsskibe, og derved sikres fiskerne indhandlingsmuligheder.

De kystnære fiskere har gennem de seneste år haft alvorlige indhandlingsproblemer, f.eks. har de kystnære rejefiskere indhandlingsproblemer hver år, det gælder også de kystnære hellefiskefiskere.

Det er nu gået to år, siden man varslede torskens tilbagekomst, uden at der blev gjort noget særligt fra politisk side, selv om man derfra er vidende om de manglende indhandlings- og produk­tionsmuligheder.

Eksempelvis produceres torsken flere steder hos Nuka A/S, men det siges, at Nuka A/S ikke kan finansiere udvidelse af produktionsstederne, ligesom det fra politisk side vides, at Nuka A/S får bevilling fra Landstinget, og at Nuka A/S siger, at denne bevilling ikke kan dække udvikling af produktionsstederne.

Rejefabrikkerne til de kystnære rejefiskeri er i de seneste år været kapacitetstilpasset, selv om råvaremængden gennem de seneste år har været stigende.

De kystnære rejefiskere siger, at deres økonomi er yderst dårlig, bl.a. fordi der indføres indhandlingsbegrænsninger.

De kystnære fiskere kan i visse steder kun indhandle én gang om ugen, selv om de kan klare at indhandle flere gange om ugen.

Det samme problem gør sig gældende for de kystnære hellefiskefiskere, hvor de kan vente i flere dage for at kunne indhandle fangsten, og der indføres begrænsningen i de indhandlede mængder.

Ser man på de fartøjer, der bruges ved det kystnære fiskeri, er de i brug kun en del af året, bl.a. på grund af islæg om vinteren i Nordgrønland. Derfor er det yderst vigtigt, at fiskerne får mulighed for at fiske i den isfrie sæson for at kunne opretholde indtjeningen.

Jeg mener, at de kystnære fiskeri skal have bedre indhandlingsmuligheder. For at opnå det, er det nødvendigt med en endnu tydeligere politisk målsætning, det vil sige hos Landstinget og Landsstyret.

Der må tages en politisk beslutning om, hvilke indhandlingsmuligheder, der skal satses på fremtiden.

Det mærkes jo i dag, Landsstyret er splittet i denne sag, nogle af landsstyremedlemmerne er for indhandlingsskibe og andre er for landbaserede anlæg.

Jeg mener, at man fra politisk side klart må tage stilling til, hvad der skal være af indhandlings- og produktionsmuligheder i fremtiden. Kun derved kan man udvikle land-anlæg eller indhandlingsskibe.

Jeg selv er betænkelig ved den stigende eksport af uforædlede produkter uden begrænsning til andre lande i de sidste år.

Hellefiskefangsten i Upernaviup Kommunia eksporteres uden nogen form for forarbejdning på landanlæg, formentlig også uden gevinst for landets økonomi.

Jeg mener, at visse producenter gennem de seneste år har koncentreret sig om at eksportere fisken til udlandet og derved skab beskæftigelse der, uden at bruge vore egne land-anlæg.

Disse producenter prøver derved at undgå udgifter både til vand og el på landanlæggene, og eksporterer fisken stort set uden nogen form for forarbejdning til udlandet.

Tidligere var landets indtjening meget større, da man producerede fisken på landanlæg her i landet, for derved kom jo omsætning mellem fisker, producent, forsyning af vand og el, arbejder, skat­tekommune, landskassen og ikke mindst befolkningen i Grønland.

Stopper man ikke den ubegrænsede eksport af uforarbejdet fisk­ til udlandet, vil kommunernes sociale udgifter stige så meget, at kommunerne ikke længere kan bære det selv, og det kan ødelægge landets økonomi.

Jeg mener, at man bør gøre noget ved dette ubegrænsede eksport af uforarbejdet fisk.

Endelig mener jeg, at landanlæggene bør udbygges, for derved skabes der indtjeningsmuligheder for fiskerne. Man kan heller ikke løse de kystnære fiskeres indhandlingsproblemer ved at lade stå til.

Jeg mener, at Landstinget og Landsstyret må yde økonomisk støtte, og Landstinget har jo kunnet yde 269 mio. kr.- i støtte til Royal Greenland A/S’s kapacitetstilpasning i sin tid.

02EM/01.25.01-89 Naalakkersuisunut apeqqut: Naalakkersuisut sinerissap qanittuani aalisartunut tunisassiassanik tunisinermi tunisassiornermilu periarfissat... Mads Peter Grønvold

Qullissat, ulloq 7. juli 2002  UKA 2002/89

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Naalakkersuisunut apeqqut: Naalakkersuisut sinerissap qanittuani aalisartunut tunisassiassanik tunisinermi tunisassiornermilu periarfissat qanoq ittut siunissami neqeroorutigineqarnissaat pillugu naalakkersuinikkut qanoq anguniagaqarlutillu tulleriinnilersuippat?

(Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

Taamatut oqaluuserisassatut siunnersuuteqarninnut tunngavigaara sinerissap qanittuani aalisartut tunitsivitsigut tunisassiorfitsigullu ukiuni kingullerni ajornartorsiuteqartarnerat annertusigaluttuinnartoq Naalakkersuinikkut iluarsiivigineqartariaqartoq isumaqarama.

Nunami tunisassiorfeqarnera tunitsiveqarneralu aammalu umiarsuarnik tunisassiorfeqarnera tu-nitsiveqarneralu Naalakkersuinikkut immikkut aalajangerneqartarpoq, taamaliornikkut aalisartut tunitsiveqarnissaat qulakkeerneqartarluni.

Sinerissap qanittuani aalisartut ukiuni kingullerni tunitsivitsigut annertuumik ajornartorsiortinneqartarput, assersuutigalugu sinerissap qanittuani raajarniarlutik aalisartut ukiut tamaasa tunitsivitsigut ajornartorsiortinneqartarput, soorlumi aamma sinerissap qanittuani qaleralinniarlutik aali-sartut.

Ukiut marlut qaangiupput oqaatigineqarmat nunatsinnut saarulliit takkukkaluttuartut annerusumillu Naalakkersuinikkut qanoq iliuuseqartoqarnani, naak Naalakkersuinikkut suliaqartunit ili-simaneqartoq nunami tunitsivitstigut aammalu tunisassiorfitsigut piareersimasoqanngitsoq.

Assersuutigalugu piffiit ilaanni saarulliit Nuka A/S‑imit tunisassiarineqarput, tunisassiorfinnillu annertusaasinnaaneq Nuka A/S‑imit aningaasalersorneqarsinnaanngitsoq oqaatigineqartarluni, soorlumi Naalakkersuinikkut suliaqartunit ilisimaneqartoq Nuka A/S‑i ingerlatsinermut Inatsisartunit aningaasaliiffigineqartartoq, Nuka A/S‑mullu aningaasaliissutigineqartartut tunisassiorfinnik piorsaanissamut naammanngitsut Nuka A/S‑imit oqaatigineqartarlutik.

Sinerissap qanittuani raajanik tunisassiorfiit ukiuni kingullerni nalimmassarneqarsimapput, naak raajat nunami tunisassiarineqarsinnaasut ukiuni kingullerni amerliartuinnartut.

Sinerissap qanittuani raajarniarlutik aalisartut ukiuni kingullerni aningaasarsiornerat ilungersunarluinnartoq aalisartunit oqaatigineqartarpoq, ilaatigut tunitsivitsigut aalisartut killilersorne-qartarnerisigut aningaasarsiornerat innarlerneqartarluni.

Tassami sinerissap qanittuani aalisartut ilaatigut sapaatip akunneranut ataasiannarlutik tunisitinneqartarput, naak sapaatip akunneranut arlaleriarlutik tunisisinnaagaluartut.

Soorlumi aamma sinerissap qanittuani qaleralinniarlutik aalisartut tunitsivitsigut ajornartorsiortinneqartartut, ilaatigullu ulluni arlaqartut tunisiniartarlutik, soorlumi aamma tunisinnaasaat killi-lersorneqartartut.

Sinerissap qanittuani aalisarnermi angallatit atorneqartartut qiviaraanni ukiup ilaannaani aalisarnermi atorneqartarput, tassa ilaatigut avannaani ukiuunerani sikuusarnera pissutaalluni, taamaattumik pingaaruteqarluinnartarpoq aalisartut aalisarfissaanerani aalisartinneqartarnissaat, taamaaliornikkummi aalisartut aningaasarsiornerat innarlerneqartassanngimmat.

Isumaqarpunga sinerissap qanittuani aalisartut tunitsivitsigut pitsaanerusumik atugassaqartinneqartariaqartut, taamaaliortoqassappallu suli ersarinnerusumik Naalakkersuinikkut nunatsinni aali-sarneq pillugu anguniakkanik ersarissunik Inatsisartut Naalakkersuisullu suliaqartariaqartut isu-maqarpunga.

Naalakkersuinikkut aalajangerneqartariaqarpoq nunami tunitsiviit qanoq ittut siunissami atorneqarnissaat.

Tassami ilaatigut malunnarmat maannakkut Naalakkersuisut assigiinngitsumik isumaqartut, Naa-lakkersuisut ilaasa umiarsuit tunitsiviit atorusukkaat, ilaasa nunami tunisassiorfiit atorusukkaat.

Isumaqarpunga Naalakkersuinikkut ersarissumik aalajangerneqartariaqartoq suna siunissami tunitsivittut tunisassiorfittullu atorneqartariaqartoq, aatsaammi taamaaliornikkut nunami tunisassiorfinnik imaluunniit umiarsuarnik tunitsivinnik piorsaasoqarsinnaammat.

Nammineerlunga Inatsisartuni ilaasortatut nunatta aningaasaqarnera eqqarsaatigalugu eqqarsarnartoqartippara ukiuni kingullerni aalisakkanik avammut niuernermi killilersorneqanngitsumik nunami aalisakkat annerusumik suliareqqaarnagit avammut annissuiinnarnerit annertusiartuinnarnerat.

Tassami ilaatigut Upernaviup kommuneqarfia qiviaraanni qalerallit annerusumik nunami sulia-reqqaarnagit avammut annissuunneqartarput, annerusumik nunatta aningaasaqarneranut immaqa iluaqqutaanngitsumik.

Ukiuni kingullerni nunami tunisassiortut ilaannit nunami tunisassiorfiit annerusumik atornagit nunami allami tunisassiorfiit atorlugit suliassaqartitsinerit ilaatigut ingerlanneqartartut oqaatigineqartariaqartoq isumaqarama.

Tassa ilaatigut tunisassiortut nunami tunisassiorfiit imermut aammalu kallerup inneranut ani-ngaasartuutigineqartussanik pinngitsoortitsiniartarmata, taamaliornikkullu aalisakkat annerusumik nunami tunisassiareqqaarnagit ilaatigut avammut annissuunneqartalersimallutik.

Ukiuni siusinnerusuni nunami aalisakkat tunisassiarineqartarnerat ingerlalluarallarmat aningaasaq annertooq nunatsinnit pissarsiarineqartartoq oqaatigineqarsinnaavoq, tassa ilaatigut aalisartoq, tunisassiortoq, imermik kallerullu inneranik tunisassiortoq, sulisartoq, kommuni akileraarfigineqartoq, nunatta karsia, minnerunngitsumik nunatsinnilu innuttaasut aningaasarsiortinneqartarsimallutik.

Ukiuni kingullerni aalisakkanik annerusumik nunami tunisassiareqqaarnagit avammut killeqan-ngitsumik annissuinerit unitsinneqanngippata kommunit isumaginninnermut aningaasartuutaat annertusiartuinnartut kommuninit nammanneqarsinnaajunnaarsinnaapput, taamaliornikkullu nu-natta aningaasaqarnera innarlerneqarsinnaalluni.

Avammut aalisakkanik killeqanngitsumik annissuinerit qanoq iliuuseqarfigineqartariaqartut isu-maqarpunga.

Naggataatigut isumaqarpunga nunami tunisassiorfiit piorsarneqartariaqartut, taamaliornikkut aalisartut sulisartullu aningaasarsiortinneqarsinnaammata, tassami annerusumik qanoq iliuuseqanngikkaanni sinerissap qanittuani aalisartut tunitsivitsigut ajornartorsiortinneqartarnerat unit-sinneqarsinnaanngimmat.

Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat isumaqarpunga aningaasaliissuteqartariaqartut soorlu-mi nunami suliffissuit nalimmassarneqarmata Royal Greenland A/S‑imut 269 million‑kr‑it Inatsi-sartunit aningaasaliissutigineqarsimasut.