Samling
23. September 2002 EM 2002/157
Spørgsmål til Landsstyret: Hvorledes agter Landsstyret at skabe initiativer til en yderligere indsats for udvikling af landbaserede erhverv afledt af fiskeriet?
( Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder)
Landsstyret har med interesse modtaget hr. Mads Peter Grønvolds forespørgsel om, hvorledes Landsstyret agter at skabe initiativer til en yderligere indsats for udvikling af landbaserede erhverv afledt af fiskeriet.
Spørgsmålstilleren begrunder sin forespørgsel med, at initiativer i landbaserede erhverv ikke har været mange i de senere år og at man ikke har løst problemer omkring fiskernes indhandlingsmuligheder, selvom produktionsanlæggene visse steder er blevet tilpasset fiskeriet.
Når der er tale indhandling af fisk er der fire hovedområder nemlig rejer, hellefisk, krabber og andre arter.
Alle er bekendt med at der i de senere år har været problemer med indhandlingen af rejer i højsæsonen. Der er i debatten mange gange nævnt, at der specielt i Diskobugten er behov for yderligere en rejefabrik. Det er landsstyrets vurdering, at der skal ske en gennemgribende analyse omkring kapaciteten i rejefabrikkerne, før der etableres yderligere kapacitet i rejeproduktionen. Efter at Enoksen-udvalg har afleveret sine anbefalinger, har landsstyret igangsat flere tiltag til strukturtilpasning i rejefiskeriet. Der er således blandt andet åbnet for, at rejeflåden moderniseres, hvor der i det kystnære rejefiskeri kan anskaffes større og mere nutidige fartøjer. Dette vil blandt andet bevirke, at det kystnære rejefiskeri geografisk vil blive spredt og ikke i så høj grad som nu være koncentreret omkring bestemte områder. Dette vil have til følge, at indhandlingsmønstret vil blive spredt og give producenterne bedre mulighed for, sammen med fiskere, at tilrettelægge indhandling af rejer.
Gennemførelsen af strukturtilpasningen i rejefiskeriet vil tage tid. I den forbindelse har landsstyret haft møder med Royal Greenland A/S omkring problemer med indhandling af rejer. Royal Greenland A/S har meddelt, at de vil indsætte yderligere produktionskapacitet ved at indsætte i alt seks pillemaskiner i Narsaq, Sisimiut og Ilulissat. Landsstyret vil se virkninger af denne kapacitetsudvidelse før der igangsættes dialog med Royal Greenland A/S om alternative løsninger.
I indhandlingen af hellefisk har der periodevis været problemer i Ilulissat. Disse problemer kan ikke altid undgås, men da de ikke er vedvarende, vurderer landsstyret, at der ikke er behov for yderligere tiltag i hellefiskefabrikken i Ilulissat.
I de foregående år har der i Uummannaq og Upernavik ikke været kapacitetsproblemer. Dog kan der opstå kapacitetsproblemer i et par bygdeanlæg i Uummannaq kommune, da kapaciteten i anlæggene er for lille i forhold til indhandlingspotentialet. Royal Greenland A/S har ingen aktuelle planer om at udbygge disse bygdeanlæg, da kapaciteten i Uummannaq kommune samlet set er tilstrækkelig i forhold til fangstpotentialet.
De bygdeanlæg, som Royal Greenland A/S har lukket i Uummannaq kommune er overtaget eller er ved at blive overtaget af private firmaer.
I anlæggene i Upernavik kommune er der en produktionskapacitet på ca. 26.000 tons pr. år. Indhandlingen i 2001 var på ca. 3.000 tons. Der er derfor ikke behov for yderligere udbygning af produktionskapaciteten i Upernavik kommune. I Kangersuatsiaq har et nystartet firma planer om producere alternative arter.
Generelt set er der ingen problemer med begrænsninger i indhandlingen af krabber. Alle steder, hvor der er potentiale for større fangst af krabber, er der enten produktionsanlæg eller så har landsstyret givet tilladelse til indsættelse af indhandlingsskibe.
Med hensyn til indhandling af alternative arter er der store problemer. De fleste af Nuka A/S= anlæg har i år ikke kunnet indhandle al den fisk, der kan blive fanget. Som bekendt har Hjemmestyret en servicekontrakt med Nuka A/S som koster 65 mio.kr. om året. En del af tilskuddet skal bruges til investering i opgradering og kapacitetsudvidelser i bygdeanlæggene. Desværre har Nuka A/S= driftsresultat i de foregående år ikke været som forventet og der har derfor ikke været plads til investeringer i større omfang. Landsstyret agter derfor, sammen med Nuka A/S, at analysere hver enkelt af Nuka A/S= anlæg, for derigennem at fastlægge en kort- og langsigtet plan i drift og investering. Dette har blandt andet til formål at analysere mulighederne og hvordan disse kan udnyttes samt at minimere risikoen for fejlinvesteringer.
Der er et par forhold, som man skal have for øje ved fastlæggelse af kort- og langsigtede planer. For det første er det ressourcerne i de enkelte områder. Der er tegn på, at torsken er ved at vende tilbage til vore farvande, men vi har ingen større kendskab til ressourcens størrelse eller hvor længe torsken vil være i vore farvande. Det er derfor nødvendigt at få kendskab til disse forhold, før der investeres i udbygning og nybygninger med henblik på at udnytte torsken i større omfang.
For det andet skal infrastrukturen i de enkelte steder analyseres. Fiskeindustrien er storforbruger af el og vand. Det er derfor nødvendigt at koordinere planerne om udbygning produktionsanlæggene og Nukissiorfiit=s mulighed for at levere el og vand til disse.
Landsstyret skal henlede opmærksomheden på, at der allerede er etableret støtteordninger, der eventuelt vil kunne anvendes ved start af landbaseret erhverv afledt af fiskeriet.
Under finansieringsstøtteordningen til landbaserede erhverv betaler Hjemmestyret over servicekontrakt med henholdsvis SULISA A/S og Greenland Tourism A/S / Grønlands Turistråd for faglig rådgivning til iværksættere og gennemdrøftelse af økonomi i forbindelse med opstart af virksomhed inden for henholdsvis landbaserede erhverv og turismeerhvervet.
Findes projektet fornuftigt og realisabelt, kan Hjemmestyret endvidere stille garanti for op til halvdelen af et banklån til start af virksomheden. Garantiordningen er nødvendig, da iværksættere sjældent selv har startkapital i form af opsparing eller andet.
For ikke at komme til at give dobbelt tilskud er den eneste betingelse under finansieringsstøtteordningen, at projektet ikke er omfattet af ESU-lovgivningen.
Landsstyret kan under finansieringsstøtteordningen til landbaserede erhverv udstede garantier inden for et garantibeløb totalt 12 mio. kr. inden for de landbaserede erhverv og totalt 20 mio. kr. inden for turismeerhvervet pr. år.
Hidtil har det været manglen på gode og gennemarbejdede projekter, der har været årsagen til, at ordningen ikke er udnyttet i fuldt omfang.
Det vil glæde Landsstyret, hvis endnu flere projekter kan realiseres under ordningen og skal opfordre både spørgeren men også de øvrige landstingsmedlemmer til at opfordre personer med gode ideer til at henvende sig til henholdsvis SULISA A/S og Greenland Tourism A/S / Grønlands Turistråd for en faglig vurdering af projekterne og hjælp til at komme videre med dem.
Med disse ord håber jeg på Landsstyrets vegne at have belyst hr. Mads Peter Grønvolds forespørgsel.
23. september 2002 UKA2002/157
Naalakkersuisunut apeqqut: Aalisarnerup nassatarisaanik nunami inuussutissarsiutitut pilersinneqarsimasut ineriartorteqqinneqarnissaat anguniarlugu Naalakkersuisut suliniutinik qanoq iliorlutik pilersitsilersaarpat?
(Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold)
Akissuteqaat
(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Naalakkersuisoq)
Hr. Mads Peter Grønvold-ip siunnersuutaa Naalakkersuisut soqutigalugu tiguaat, tassani apeqqutigineqarluni Naalakkersuisut qanoq iliorlutik aalisarnerup nassatarisaanik nunami inuussutissarsiutitunik pilersinneqarsimasunik ineriartortitseqqinniarnersut.
Apeqquteqaateqartup apeqquteqaatsiminut tunngavilersuutigaa ukiuni kingullerni nunami suliffeqarfiit pillugit suliniutit amerlasimannginneri aammalu sumiiffiit ilaanni tunisassiorfiit aalisarnermut naleqqussarneqarsimagaluartut aalisartut tunisinermi ajornartorsiutaasa aaqqinneqarsimannginneri.
Aalisakkanik tunisineq eqqartorneqartillugu immikkoortut pingaarnerit sisamaapput, tassalu raajat, qalerallit, saattuat aammalu aalisakkat allat.
Tamanit naluneqanngilaq ukiuni kingullerni raajanik tunisiniarneq aalisarluarnerup nalaani ajornartorsiutaasartoq. Oqallinnermi arlaleriaqaluni taaneqarpoq pingaartumik Qeqertarsuup Tunuani raajanik tunisassiorfiit ataatsimik ilaneqarnissaat pisariaqartoq. Naalakkersuisut naliliipput raajanik tunisassiorneq annertusartinnagu sukumiisumik nalilersuisoqartariaqartoq. Enoksen-ip ataatsimiititaliaata innersuussutinik tunniussereernerata kingorna raajarniarnermi nalimmassaanissami suliniutit arlallit Naalakkersuisut aallartippaat. Taamaalilluni raajarniutit nutarternissaat ammaanneqarpoq, tassa sinerissap qanittuani raajarniarnermi angallatit anginerusut ullutsinnullu naleqqunnerusut pissarsiarineqarsinnaaneri ammaanneqarmat. Tamassuma ilaatigut kingunerisussaavaa sinerissap qanittuani raajarniarnerup sinerissamut siaruarneqarnera, ullumikkutuullu sumiiffinni aalajangersimasuni ingerlanneqarunnaarnera. Tamatumalu
kingunereqqittussaavaa tunisisarnerit siammarneqarnerat aammalu tunisassiortut aalisartut peqatigalugit raajanik tunisisarnerup aaqqissuunnissaanut pitsaanerusumik periarfissaqalernerat.
Raajarniarnermi nalimmassaaneq piffissami sivisuumi ingerlanneqartussaassaaq. Tamassumunnga atatillugu Naalakkersuisut Royal Greenland A/S raajanik tunisisarnermi ajornartorsiutit pillugit ataatsimeeqatigereerpaat. Royal Greenland A/S nalunaarpoq Narsami, Sisimiuni Ilulissanilu raajanik qalipaajaatit katillugit arfinilinnik ilanerisigut tunisassiorsinnaaneq annertusarniarlugu. Allatigut aaqqiissuteqarsinnaaneq pillugu Royal Greenland A/S oqaloqatigeqqilersinnagu tunisassiorsinnaanerup annertusarnerata kingunissai Naalakkersuisut takoqqaarusuppaat.
Ilulissani qaleralinnik tunisinermi piffissat ilaanni ajornartorsiuteqartoqartarsimavoq. Ajornartorsiutit taakku tamatigut pinngitsoortinneqarsinnaanngillat, kisiannili piujuartuunngimmata Naalakkersuisut naliliipput Ilulissani qaleralinnik tunisassiorfimmi annertusaanermik annertunerusumik iliuuseqartoqartariaqanngitsoq.
Ukiuni matuma siuliini Uummannami Upernavimmilu naammassisaqarsinnaassutsit eqqarsaatigalugit ajornartorsiuteqartoqartarsimanngilaq. Kisiannili Uummannap kommuneani nunaqarfinni tunisassiorfinni ajornartorsiortoqarsinnaasarpoq, tunineqarsinnaasunut sanilliullugu naammassineqarsinnaasut annikippallaarnerat pissutigalugu. Royal Greenland A/S nunaqarfinni tunisassiorfiit taakku annertusarnissaannut maannakkut pilersaaruteqanngillaq, Uummannap kommuneani naammaasisaqarsinnaassuseq ataatsimut isigalugu tunineqarsinnaasunut sanilliullugu naammammat.
Uummannap kommuneani nunaqarfinni tunisassiorfiit Royal Greenland A/S-imit matuneqarsimasut suliffeqarfinnit namminersortunit tiguneqareerput imaluunniit tiguneqalerlutik.
Upernaviup kommuneani tunisassiorfinni tunisassiornermi naammassineqarsinnaasut ukiumut 26.000 tonsit missaaniipput. 2001-imi tunineqartut 3.000 tonsiupput. Taamaammat Upernaviup kommuneani tunisassiornermi naammassisaqarsinnaassutsip annertusaqqinnissaa pisariaqartinneqanngilaq. Kangersuatsiami aalisakkat allat tunisassiarinissaat piginneqatigiiffiup namminersortup pilersinneqaqqammersup pilersaarutigaa.
Saattuanik tunisinermi ataatsimut isigalugu ajornartorsiortoqanngilaq. Sumiiffinni tamani saattuanik annertuunik pisaqarfiusinnaasuni tunisassiorfeqarpoq imaluunniit umiarsuarnik tunitsiviliinissanik Naalakkersuisut akuersissuteqareersimallutik.
Aalisakkanik allanik tunisiniarnermi ajornartorsiutit annertupput. Nuka A/S-ip tunisassiorfiisa amerlanerit aalisakkat tunineqarsinnaagaluartut tamaasa tigusinnaanngilaat. Naluneqanngitsutut Namminersornerullutik Oqartussat Nuka A/S-i sullissinissaq pillugu isumaqatigiissusiaqarput, taannalu ukiumut 65 mio.kr.-it missaanni akeqarpoq. Tapiissutit taakkua ilaat nunaqarfinni tunisassiorfiit annertunerusumik tunisassiorsinnaalernissaannut imaluunniit naammassisaqarsinnaassutsip annertusarnissaanut atugassaagaluarput. Ajoraluartumik ukiut siuliini Nuka A/S-ip ingerlatsinermini angusai ilimagisatut issimanngillat, taamaammallu annertunerusumik aningaasaliinissaq inissaqartinneqarsimanani. Taamaammat Naalakkersuisut pilersaarutigaat Nuka A/S-i peqatigalugu Nuka A/S-ip tunisassiorfii ataasiakkaat nalilersorniarlugit, tamannalu aqqutigalugu ingerlatsinermi aningaasaliinernilu piffissaq sivikinnerusoq sivisunerusorlu eqqarsaatigalugit pilersaarusiornissaq anguniarneqarluni. Tamassumani ilaatigut siunertaavoq periarfissat nalilersorneqarnissaat aammalu tamakku qanoq atorluarneqarsinnaanersut kiisalu kukkusumik aningaasaliisinnaanerit annikillisarniarneqarlutik.
Piffissamut sivikinnerusumut sivisunerusumullu pilersaarusiornermi pissutsit assigiinngitsut isiginiagassaapput. Saarulliit uteqqilernerat takussutissaqarpoq, kisiannili qanoq saarulleqartiginera imaluunniit qanoq sivisutigisumik saarulliit imartatsinniissanersut ilisimaneqanngilaq. Taamaammat saarulliup annertunerusumik atorluarneqarnerulernissaa siunertaralugu annertusaannginnermi aammalu nutaanik sanaartulinnginnermi tamakku annertunerusumik ilisimasaqarfiginerulernissaat pisariaqarpoq.
Aappassaanik sumiiffinni ataasiakkaani periarfissat nalilersorneqassapput. Aalisakkanik tunisassiornermi innaallagiaq imerlu annertuumik atorneqartarput. Taamaammat tunisassiorfiit annertusarnissaannik pilersaarutit aammalu innaallagissamik imermillu pilersuisinnaanerat ataqatigiissarneqartariaqarput.
Naalakkersuisut ilisimatitsissutigissavaat aalisarnerup nassatarisaanik suliffeqarfinnik pilersitsiniarnermi tapiinernut aaqqissuinermik pilersitsisoqarnikuummat.
Nunami suliffeqarfinnut aningaasaliinermut tapiissuteqartarnermik aaqqissuussinerup ataani Namminersornerullutik Oqartussat Sulisa A/S-imut aammalu Greenland Tourism A/S-imut sullissinissamik isumaqatigiissuteqarnikuupput, tassa aallarnisaasunut siunnersuinissamik aammalu nunami suliffeqarfinnik takornariartitsinermilu suliffeqarfinnik aallartitsiniaraanni siunnersuinissaq aningaasaqarniarnermillu misissuinissaq pillugit.
Suliniut pitsaasutut piviusunngortinneqarsinnaasutullu isigineqarpat suliffeqarfiup aningaaserivinni atugaasa affaat tikillugit Namminersornerullutik Oqartussanit qularnaveeqquserneqarsinnaapput. Qularnaveeqqusiinissaq pisariaqarpoq, tassa aallarnisaasut qaqutigut aningaasanik aallarniutissaqartarnerat pissutigalugu.
Marloqiusamik tapiisinnaaneq pinngitsoorniarlugu aningaasaliinernut tapiisarnermut aaqqiinerup ataani taamaallaat piumasaqaataavoq suliniutip ESU pillugu inatsisip ataaniinnginnissaa.
Aningaasaliinernut tapiisarnernut aaqqissuussinerup ataani nunami suliffeqarfinnut Naalakkersuisut katillugit 12 mio.kr.-it iluanni qularnaveeqqusiisinnaapput aammalu takornariartitsisarnermi ukiumut 20 mio.kr.-it iluanni qularnaveeqqusiisinnaallutik.
Maannamut suliniutit pitsaasut suliarilluakkallu amigaataapput, tamannalu pissutigalugu aaqqissuussineq tamakkiisumik atorneqarnikuunngilaq.
Naalakkersuisut nuannaarutigissavaat aqqissuussinerup ataani suliniutit piviusunngortinneqarsinnaappata. Tamaammat inuit isumassarsilluarsimasut suliniutit nalilersornissaannut ingerlaqqeriarnissarlu pillugit Sulisa A/S-imut aammalu Greenland Tourism A/S-imut saaffiginninnissaannut Naalakkersuisut kajumissaarniarpaat taamatullu aamma apeqquteqaateqartoq Inatsisartunilu ilaasortat allallu Naalakkersuisut tamatuttaaq innersuussisarnissaannut kajumissaarlugit.
Taamatut oqaaseqarlunga neriuutigaara Naalakkersuisut sinnerlugit hr. Mads Peter Grønvold-ip apeqquteqaataa erseqqissaateqarfigalugu.