Samling
2. oktober 2002 EM 2002/147
Spørgsmål til Landsstyret om overgangen fra patientstatus til plejepatientstatus på landets sygehuse.
(Landstingsmedlem Asii Narup Chemnitz, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø)
I henhold til landstingsforordning nr. 11 af 30. oktober 1998 om ældreinstitutioner mv. §1 kan pensionister med behov for pleje og omsorg i et omfang, der ikke kan opfyldes på kommunal ældre‑ institution, søge om flytning til institution under sundhedsvæsnet. I henhold til §6 opkræver sundhedsvæsnet en takstbetaling pr. døgn. Taksten fastsættes for et år ad gangen efter forhandling mellem Landsstyret og de Grønlandske Kommuners Landsforening.
Ansøgning til en kommunal ældreinstitution eller institution under sundhedsvæsnet skal indgives til kommunalbestyrelsen i hjemkommunen og skal i henhold til §3 behandles af et dertil nedsat tværfagligt visitationsudvalg.
Reglerne for dette visitationsudvalgs sammensætning og kompetence fastsættes af Landsstyret i samarbejde med de Grønlandske Kommuners Landsforening. Hidtil er disse visitationsudvalg ikke blevet etableret i kommunerne, da visitationen på tilfredsstillende vis finder sted i mødeform mellem sygehus og socialforvaltning.
Oplægget til visitationen udfærdiges som oftest i form af en lægeerklæring fra behandlende læge om, at der ikke længere er behov for vedvarende lægelig bistand, men at der foreligger vidtgående plejemæssige hensyn. Behandlende læge afgiver sin erklæring i henhold til lægelovens §6, der omhandler omhu og samvittighedsfuldhed. Efter landstingsforordningens intention skal den tværfaglige visitation foretages gennem en nøje vurdering af, om pensionisten kan blive boende i eget hjem, eller i anden hensigtsmæssig indrettet bolig, for eksempel ældrebolig, beskyttet bolig, bofællesskab eller lignende. Ud over alderspensionister omfatter reglerne også førtidspensionister. Visitationen kan evt. være tidsbegrænset samt efter visse regler ske til sundhedsvæsnets institutioner i andre kommuner end hjemkommunen.
Landstyreområdet for Sundhed har f.eks. kendskab til, at der afholdes formelle visitationsmøder mellem Dronning Ingrids Hospital og Nuup Kommunea, i andre sundhedsdistrikter sker visitationen ved fællesmøder mellem sygehus og den stedlige socialforvaltning. I de mindre sundhedsdistrikter fra sag til sag.
Når en patient visiteres til indlæggelse som plejepatient på institution under sundhedsvæsnet, opkræver sundhedsvæsnet den fastsatte takstbetaling pr. døgn fra hjemkommunen.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup spørger om hvilke rettigheder/forpligtigelser en kommune har i forhold til en plejepatient.
Landsstyret opfatter spørgsmålet som hvilke ydelser, der er omfattet af den fastsatte takst, idet der næppe kan ændres ved, at det fortsat er en kommunal forpligtelse at oprette og drive ældreinstitutioner mv.
Sundhedsvæsnet vil i forhold til taksten dække alle udgifter til plejepatientens daglige tilværelse på institutionen, herunder de personalemæssige ydelser, kost, logi , beklædning mv. På lige fod med øvrige borgere dækkes lægeordinerede ydelser til medicin, proteser, hjælpemidler mv. Udgifter, der ikke direkte vedrører plejepatientens daglige tilværelse på plejeafdelingen, må afholdes af patienten selv eller af kommunen. For aktiviteter udenfor sygehuset vil sundhedsvæsnet være behjælpelig med ledsagelse og transport under hensyntagen til institutionens muligheder herfor. Udgifter til aktiviteter uden for sygehuset afholdes af den pågældende selv eller af kommunen. Ved de årlige forhandlinger om takststørrelsen vil spørgsmål vedrørende ydelsens indhold naturligvis også kunne blive drøftet og tilpasset.
Afslutningsvist anfører spørgsmålsstilleren, at der hersker generel usikkerhed omkring rettigheder og pligter mellem sundhedsmyndighederne og de kommunale myndigheder samt usikkerhed på retningslinierne for dette samarbejde. Landsstyret skal derfor gerne sammen med de Grønlandske Kommuners Landsforening tage sagen op med henblik på at få denne usikkerhed bragt af vejen.
2. oktober 2002 UKA 2002/147
Nunatsinni napparsimavinni napparsimasutut isigineqarunnaarlutik paaqqutarineqartussatut isigineqalersartut pillugit Naalakkersuisunut apeqqut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Asii Chemnitz Narup)
Akissuteqaat
(Peqqinnissamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
Soraarnerussutisiallit paaqqutarineqartariaqartut kommunimi utoqqarnik paaqqinniffinni paaqqutarineqarsinnaanngitsut peqqinnissaqarfiup ataani paaqqutarinniffimmut nuunnissamik qinnuteqarsinnaapput utoqqarnik paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 11‑mi, ulloq 30. oktober 1998‑imeersumi § 1 naapertorlugu. §6 naapertorlugu peqqinnissaqarfik ulloq unnuarlu najugaqarnermi akiliutissamik akileeqqusisassaaq. Akiliutissap annertussusia ukiumoortumik aalajangerneqartarpoq Naalakkersuisut Kommunillu Kattuffiata isumaqatigiissuteqarnerisigut.
Kommunip utoqqarnik paaqqinniffiutaanut peqqinnissaqarfiulluunniit ataani paaqqinniffimmut nuunnissamik kommunimi najugaqarfigisami kommunalbestyrelse qinnuteqarfigineqartussaavoq qinnuteqaallu § 3 naapertorlugu nuuttussanik inissiiniartarneq pillugu ataatsimiititaliamit, oqartussanit assigiinngitsunit ilaasortaaffigineqartumit, suliarineqassalluni.
Nuuttussanik inissiiniartarneq pillugu ataatsimiititaliap ilaasortalersorneqarnissaanut sunillu oqartussaaffeqarnissaanut malittarisassat Naalakkersuisut aalajangersassavaat. Malittarisassat taakku Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat suleqatigalugu suliarineqassapput. Inissiiniartarneq pillugu ataatsimiititaliat suli kommunini pilersinneqarsimanngillat, inissiinerli pisarpoq napparsimmaviup peqqissaaviulluunniit aamma isumaginnittoqarfiup naammaginartumik ataatsimeeqatigiinnerisigut.
Inissiinissaq pillugu tunngavissiaq nakorsap suliarinnittup suliarigajuppaa nalunaarutigalugu nakorsamit ikiorneqartuarnissaq pisariaaruttoq, kisiannili paaqqutarineqartuarnissaq pisariaqalersoq oqaatigalugu. Nakorsap suliarinnittup nalunaarutini suliarisarpaa nakorsat pillugit inatsimmi § 6 naapertorlugu, tassani allassimavoq peqqissaartumik unneqqarissaartumillu nakorsaq sulissasoq. Inatsisartut peqqussutaanni siunertarineqartoq malillugu inissiiniarneq taamaattoq pisartussaavoq soraarnerussutisialik nammineq angerlarsimaffimminiiginnarsinnaanersoq, imaluunniit inigisami allami naleqqussarneqarsimasumiissinnaanersoq, assersuutigalugu utoqqarnut inissiami, nakkutigineqarluni inissiami, najugaqaqatigiiffimmi assigisaanniluunniit ineqarsinnaanersoq nalilersoqqissaarneqareeraangat. Utoqqalineq pissutigalugu soraarnerussutisiallit saniatigut aamma siusinaartumik soraarnerussutisiaqalersimasut uani pineqarput. Piffissami killilimmi inissiisoqarsinnaavoq kiisalu malittarisassat assigiinngitsut arlallit malillugit kommunip angerlarsimaffigisap avataani kommunini allani peqqinnissaqarfiup paaqqutarinnittarfiinut inissiisoqarsinnaalluni.
Peqqinnissamut Naalakkersuisoqarfiup ilisimasaqarfigaa Dronning Ingridip Napparsimmavissua Nuup Kommunialu pisortatigoortumik inissiinissaq pillugu ataatsimiittartut. Najukkani peqqinnissaqarfinni allani napparsimmaviup peqqissaaviulluunniit najukkamilu isumaginnittoqarfiup ataatsimeeqatigiinnerisigut inissiineq pisarpoq. Peqqinnissaqarfinni minnerusuni suliassaq takkukkaangat ataatsimeeqatigiittoqareerneratigut inissiineq pisarpoq.
Napparsimasoq peqqinnissaqarfiup paaqqutarinnittarfiani paaqqutarineqartussatut inissinneqarpat kommunimit angerlarsimaffigisamit ullormut unnuamullu akiliutissatut aalaja‑ngersarneqarsimasumik peqqinnissaqarfik akiliuteqartitsisarpoq.
Inatsisartunut ilaasortap Asii Chemnitz Narupip apeqqutigaa napparsimasumut paaqqutarineqartussamut tunngatillugu kommuni sutigut pisinnaatitaaffeqarnersoq pisussaatitaaffeqarnersorlu.
Naalakkersuisut apeqqutigineqartoq ima paasivaat akiliutissatut aalajangikkami sullissinerit suut pineqarnersut, tassami utoqqarnik paaqqinniffinnik il.il. pilersitsisarneq ingerlatsinerlu kommunip pisussaaffigiuarmagu.
Akiliummut tunngatillugu Peqqinnissaqarfiup matussusertassavai napparsimasup paaqqutarineqartup paaqqutarineqarfimmi ulluinnarni inuunerani aningaasartuutit tamaasa, tamatumani ilan‑ngullugit inuup sullinneqarnera, nerisaqarnera, ineqarnera, atisaqarnera il.il. Innuttaasut allat assigalugit akilerneqartarput nakorsap nakorsaatigeqqusai, timimut iluaqusersuutit soorlu niuusat assigisaallu, atortut iluaqusersuutit il.il. Napparsimasup paaqqutarinniffimmiittup ulluinnarni inuuneranut tunngassuteqanngitsut napparsimasup nammineq kommunilluunniit akilissavai. Napparsimmaviup avataani ingerlatanut tunngatillugu peqqinnissaqarfik periarfissaqartillugu ikiuussinnaavoq ingiallorteqarnikkut angallanneqarnikkullu. Napparsimmaviup peqqissaaviulluunniit avataani ingerlatanut aningaasartuutit pineqartup nammineq kommunilluunniit akilissavai. Ukiumoortumik akiliutissap isumaqatigiinniutigineqarnerani soorunami aamma sullissinerup imarisai oqallisigineqarlutillu naleqqussarneqarsinnaapput.
Naggataatigut apeqquteqartup oqaatigaa ataatsimut isigalugu nalornissutigineqartoq peqqinnissamut oqartussaasut kommunillu oqartussaasuisa akornanni pisinnaatitaaffiit pisussaatitaaffiillu suunersut kiisalu taamatut suleqatigiinnermi maleruagassat nalornissutaallutik. Taamaattumik Naalakkersuisut Kommunit Kattuffiat peqatigalugu suliassaq oqallisigissavaat nalornisoorutit tamakkua peerumallugit.