Samling
7. oktober 2002 EM 2002/146
Spørgsmål til Landsstyret om etablering af kriseberedskab på skolerne.
(Landstingsmedlem Asii Narup Chemnitz)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Landsstyret har med stor interesse modtaget dit spørgsmål, som vedrører en meget relevant problemstilling.
Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke udsendte 29. december 1999 en skrivelse til samtlige skoleforvaltninger med opfordring om at etablere kriseberedskabsplaner til støtte for traumatiserede skoleelever. Skrivelsen var ledsaget af PPR-Nords overvejelser samt forslag til model for beredskabsplan.
Foranlediget af nærværende forespørgsel har Direktoratet udsendt en skrivelse til alle skoleforvaltninger for at få indhentet status for arbejdet med etablering af kriseberedskab på skolerne.
Tilbagemeldingerne giver et billede af, at anmodningen om etablering af kriseberedskab er blevet godt modtaget og behandlet på skolerne.
Overordnet kan det siges, at skolerne er blevet bedre til at håndtere problemstillingen end tidligere. Alene det faktum, at der er blevet etableret kriseberedskab på nogle af skolerne, må betragtes som et skridt i den rigtige retning.
Det er Landsstyrets opfattelse, at der på de fleste skoler arbejdes målrettet for at skolerne kan blive bedre til at tackle og gøre den indsats, der er nødvendig for at støtte traumatiserede skole-elever.
Landsstyret er ligeledes af den opfattelse, at den forebyggende indsats bliver taget alvorligt og bliver prioriteret, ikke alene på skolerne, men også i lokalsamfundet, hvor indsatsen bliver koordineret mellem skole-, social- og sundhedsvæsenet.
Det er vigtigt, at huske, at skolens kriseberedskab må ses i sammenhæng med kommunens kriseberedskab, da det er vigtigt med koordinering af arbejdet, således ressourcerne i lokalsamfundet bliver udnyttet så godt som det er muligt.
PPR-kontorerne giver ofte vejledning til lærerne om, hvordan arbejdet kan gribes an, og Inerisaavik tilbyder også kurser for lærerne i børns sorg og tab, således disse bliver bedre rustet til at understøtte elevernes egen mestring.
Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at der er tale om en både behandlende og sundhedsfremmende indsats. Behandlende forstået derhen, at en god beredskabsplan sætter den enkelte lærer bedre i stand til at yde den psykiske førstehjælp og den omsorg, der kan være med til at sikre, at den ramte elev ikke isoleres med sine svære følelser. Samtidig er der tale om, at kompetent hjælp til mestring af en svær livskrise ruster barnet til også at klare fremtidige livskriser. På denne måde kan et kriseberedskab også ses som en sundhedsfremmende indsats.
Landsstyret kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvornår samtlige skoler kan forventes at have udarbejdet en kriseberedskabsplan, men Landsstyret konstaterer, at arbejdet er igangsat.
Landsstyret finder, at der ved udsendelse af opfordringer og vejledninger allerede er skabt opmærksomhed om problemstillingen blandt de ansatte og dette arbejde følges til stadighed op bl.a. gennem uddannelsesvirksomhed for at give lærerne redskaber at arbejde med i praksis.
Landsstyret er enig med Fru Asii Chemnitz Narup om, at der er brug for at udvikle et system til støtte for sådanne indsats, og vil med interesse følge udviklingen på området i fremtiden.
7. oktober 2002 UKA 2002/146
Atuarfinni ikiorsiinissamut upalungaarsimassutissatut pilersaarummik pilersitsinissaq pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Asii Narup Chemnitz)
Akissuteqaat
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Apeqqutit ajornartorsiummut pingaarutilimmut tunngasoq Naalakkersuisut soqutigalugu tiguaat.
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup 1999-imi decembarip ulluisa 29-ianni atuarfeqarfiit tamaasa allaffigai kajumissaarlugit atuartut sakkortuunik misigisaqarsimasut ikorfartorneqarnissaat anguniarlugu ikiorsiinissamut upalu-ngaarsimanissamut pilersaarusioqqullugit. Allakkamut ilanngunneqarput Siunnersuisarfiup PPR-ip avannaani immikkoortortaata eqqarsaatai kiisalu upalungaarsimanissamut pilersaarutip ilusissaanut siunnersut.
Apeqquteqaat manna tunngavigalugu Pisortaqarfiup atuarfeqarfiit tamaasa allaffigai paaserusullugu atuarfinni ajornartorsiulernermi upalungaarsimassutissat pilersinniarlugit sulineq sumut killinnersoq.
Akissutitigut takuneqarsinnaavoq upalungaarsimanissamut pilersaarusiornissamik kajumissaarut atuarfinnit tigulluarneqarsimasoq sulissutigineqartorlu.
Ataatsimut isigalugu oqartoqarsinnaavoq siusinnerusumut sanilliullugu ajornartorsiutip suliarinissaanut atuarfiit pikkorinnerulersimasut. Tassami atuarfiit ilaasa upalungaarsimanissamut pilersaarusioreersimanerisa takutippaat ilorraap tungaanut ingerlasoqartoq.
Naalakkersuisut isumaqarput atuarfinni amerlanerpaani suliamik ingerlatsilluarnerulersinnaalernissaq ilungersuullugu sulissutigineqartoq aammalu atuartut sakkortuunik misigisaqarsimasut pisariaqartumik ikorfartugaanissaat sulissutigineqartoq.
Naalakkersuisut aamma isumaqarput pinaveersaartitsiniarluni suliniarneq pimoorullugu suliarineqartoq pingaartinneqartorlu, atuarfinniinnaanngitsoq, aammali sumiiffinni, tassani suliniarneq atuarfiup, isumaginnittoqarfiup peqqinnissaqarfiullu akornanni ataqatigiissaarneqarluni.
Pingaaruteqarpoq eqqaamassallugu atuarfiup ajornartorsiulernissamut upalungaarsimanissamik suliniarnera kommunip ajornartorsiulernissamut upalungaarsimanissamik sulineranut atammat, tassami suliap ataqatigiissaarnissaa pingaaruteqarmat, taamaalilluni najukkami nukiit sapin-ngisamik pitsaanerpaamik atorneqarsinnaaqqullugit.
PPR-ip allaffiisa ilinniartitsisut ilitsersorajuttarpaat suliassap qanoq ingerlanneqarnissaanik, aammalu Inerisaaviup ilinniartitsisut meeqqat aliasuuteqarpata annaasaqarsimappataluunniit iliuusissanik pikkorissarnissanik neqeroorfigisarpai, taamaaliornikkut ilinniartitsisut atuartut aniguiniarnissamut ikorfartornissaannut pikkorinnerulersinniarlugit.
Tamatumunnga atatillugu pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu matumani pineqarmat katsorsaaniarluni peqqinnerulersitsiniarlunilu sulineq. Katsorsaaneq imatut paasillugu upalungaarsimanissamut pilersaarut pitsaasoq aqqutigalugu ilinniartitsisut ataasiakkaat misigissutsimut tunngasutigut ikiueqqaarnissamut piginnaaneqarnerulersillugit aammalu isumassuinikkut qulakkeerumallugu atuartup artornartunik misigisaqarnermini mattunneqannginnissaa. Tamatuma peqatigisaanik pineqarpoq inuunermi ajornartoornermi pitsaasumik ikiorneqarnikkut meeraq siunissami inuunermi ajornartoorutit anigornissaannut nukissaqarnerulersarmat. Taamatuttaaq upalungaarsimanissamut pilersaarut peqqinnerulernissaq siunertaralugu suliniarnertut oqaatigineqarsinnaavoq.
Naalakkersuisut maannarpiaq oqaatigisinnaanngilaat qaqugu ilimagineqarsinnaanersoq atuarfiit tamarmik upalungaarsimanissamut pilersaarusioreersimassanersut, Naalakkersuisulli takusinnaavaat suliaq aallartinneqareersoq.
Naalakkersuisut isumaqarput kajumissaarutinik ilitsersuutinillu nassiussuisarnikkut sulisut akornanni ajornartorsiut eqqumaffigineqalereersimasoq, suliarlu tamanna malinnaaffigineqartuarpoq ilaatigut ilinniartitsisut ulluinnarni sulinerminni sakkussaqarlualersinniarlugit ilinniartinneqarnerisigut.
Naalakkersuisut Asii Chemnitz Narup isumaqatigaat suliniutit taamaattut ikorfartornissaannut periusissamik ineriartortitsisoqartariaqarnerarmagu, siunissamilu tamatumuunakkut ineriartorneq soqutigalugu malinnaaffiginiarlugu.