Samling

Svarnotat

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT• GRØNLANDS HJEMMESTYRE •GREENLAND HOME RULE

­Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq

Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked

Minister for Social Affairs and Labour

P.O. Box 260  • DK-3900 Nuuk

Landstingsmedlem                                                                                                     23.09.2002

Fru Ruth Heilmann                                                                                                   01.25.01-131

Spørgsmål til Landsstyret: Hvorledes vurderer Landsstyret mulighederne og behovet for, at ledige der modtager sociale ydelser fra det offentlige skal yde en samfundsmæssig indsats til gengæld.

Du rejser med dit spørgsmål en meget vigtig debat. Det er naturligvis et problem, at arbejdsdygtige mennesker er arbejdsløse, når samfundet reelt har behov for deres arbejdskraft. Det er samtidigt godt, at vi har offentlige ordninger, som giver ledige mulighed for at forsørge sig selv og deres familie, f.eks. ved at søge offentlig og takstmæssig hjælp, men reelt har de ledige behov for beskæftigelse, eller de kan have behov for opkvalificering eller uddannelse, før de kan komme ind på arbejdsmarkedet igen.

Alle er enige om, at ledighedsproblematikken skal løses. Landsstyret gør noget ved problemet.

Det er Landsstyrets politik, at når ledige henvender sig til det offentlige, så skal den gruppe, som reelt står til rådighed på arbejdsmarkedet, tilbydes arbejdsmarkedsmæssige aktiviteter, medens den gruppe, som reelt er sociale klienter, fordi de på grund af sociale problemer ikke kan komme i arbejde eller fastholde et arbejde, skal tilbydes en social indsats.

Det er målsætningen, at begge grupper skal gives tilbud ud fra den enkeltes individuelle  behov. For den ledige, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal der kunne tilbydes arbejde i det omfang, der er ledigt arbejde, og hvis ikke der kan anvises arbejde, skal den ledige gives et tilbud om kursus, introduktion til uddannelse eller andet i henhold til de forskellige arbejdsmarkedsordnin­ger.

Det er Landsstyrets politik, at ledige og ikke mindst de unge, skal tilbydes  uddan­nelse og kurser, således at de med deres kvalifikationer kan imødekomme behovet for uddannet arbejdskraft og udviklingen på arbejdsmarkedet.

Landsstyrets politik har medført, at en forbedring af arbejdsformidlings­forordningen er blevet opprioriteret, således at ledige får bedre muligheder for at blive integreret på arbejdsmarkedet via

opkvalificering og uddannelse og ad denne vej vil få øgede muligheder for at forsørge sig selv og sin familie.

I de senere år har Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked i samarbejde med Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke forberedt etableringen af Vejlednings- og introduktionscentre i alle kommuner. Så godt som alle kommuner har accepteret Direktoraternes anbefalinger omkring etableringen af centrene, og en fyldestgørende redegørelse vedrørende disse er under udarbejdelse, og vil danne grundlag for det videre arbejde med etableringen.

Disse centre skal netop være basis for såvel arbejdsformidling og vejledning i forbindelse med de lediges opkvalificering og introduktionsuddannelse, således at disse efter opkvalificering kan fastholdes i varigt arbejde eller efter endt introduktionskursus komme i gang med en egentlig uddannelse og dermed skabe sig et fremtidigt livsgrundlag.

I disse centre indgår en vejledningsfunktion, hvor det er målet at få den enkelte ledige vejledt til job, uddannelse, kursus eller andet, via en individuel handlingsplan, hvor der tages højde for den enkeltes ønske, med henblik på i fremtiden at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet.             

Dette betyder ikke, at de enkelte individuelle handlingsplaner bliver udarbejdet uden hensyn­tagen til de samfundsmæssige behov. De samfundsmæssige behov skal danne rammen for udarbejdelse af de individuelle handlingsplaner i tæt samarbejde med den enkelte ledige.

Vejlednings- og introduktionscentrene skal ligeledes ses i sammenhæng med Landsstyrets bestræbelser på erhvervsfremme i landet. Opkvalificering og uddannelse af arbejdsstyrken hænger nøje sammen med bestræbel­serne på etablering af nye erhverv samt opretholdelse og fremme af eksisterende erhverv.

Det er derfor nødvendigt at målrette mandetimetilskud, sæsonledighedsmidler og andre tilskud til arbejdsløshedsbekæmpelsen med henblik på opkvalificering og uddannelse samt erhvervs­fremme i landet. 

Vort land har brug for alle arbejdsdygtige mennesker. Det er ikke nye bevillinger til renovering af veje eller andre bevillinger til infrastrukturelle forbedringer, der skal til for at få de ledige integreret på arbejdsmarkedet, men opkvalificering og uddannelse, som i første omgang er vejen, således at efterspørgslen på arbejdskraft kan imødekommes.

På arbejdsmarkedskontorerne anvises der som regel arbejde på fuldtids- eller deltids basis, dvs. ansættelsesforhold, der knytter sig til et bestemt vedvarende job.

Det er på tide, at arbejdsmarkedskontorerne, som vil være en integreret del af vejlednings- og introduktionscentrene, også benyttes i forbindelse med behovet for fleksibel arbejdskraft, således at alle former for efterspørgsel af arbejdskraft, hvad enten det drejer sig om at holde naturen ren, fritidsforanstaltninger for børn og unge, besøg hos ensomme ældre og handicap­pede, børnepasning i hjemmene, turisme osv., kan formidles fra arbejdsmarkedskontorerne, som det jo så rigtigt blev foreslået i dette spørgsmål til Landsstyret.

      

Dette giver nemlig mulighed for, at den arbejdskraft, der ikke kan eller på anden måde ikke har udsigt til at varetage et fast heltids- og deltids job, også får mulighed for at give en hånd med på arbejdsmarkedet og dermed være med til at udfylde behovet for arbejdskraft i samfundet. Et godt eksempel er de studerende, som til hverdag og i ferierne kan påtage sig nogle timers arbejde om ugen og  dermed supplere uddannelsesstøtten til glæde for dem selv i hverdagen og til glæde for arbejdspladser, som har brug for ekstra, men mere løst tilknyttet arbejdskraft.

Alle burde være med til at deltage på arbejdsmarkedet, så længe kræfterne rækker til at påtage sig et stykke arbejde. Også ældre, pensionister burde have en tilknytning til arbejdsmarkedet, så længe de kan. Der er behov for, at alle yder deres bidrag.

Hertil skal nævnes den nye revalideringsordning, som skal sikre, at mennesker, der af en eller anden grund har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet, gennem målrettede tiltag kan reintegreres på arbejdsmarkedet i det omfang, det er muligt for den enkelte.

At være med til at løfte den samlede arbejdsbyrde styrker den enkeltes selvværd og bidrager samtidig til en positiv udvikling af vort samfund.

Med venlig hilsen

Ole Dorph

Landsstyremedlem

Akissuteqaat

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT• GRØNLANDS HJEMMESTYRE •GREENLAND HOME RULE

­Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq

Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked

Minister for Social Affairs and Labour

P.O. Box 260  • DK-3900 Nuuk

Inatsisartunut ilaasortaq                                                                                             23.092002

Fru Ruth Heilmann                                                                                                   01.25.01-131

Naalakkersuisunut apeqqut: Suliffissaaleqisut isumaginninnikkut ikiorsiissutinik pisorta­nit pisartagaqartut pisartagaqarnerminnut taarsiullugu inuiaqatigiinnut iluaqutaasumik suliaqartinneqartarnissaannut periarfissat pisariaqartitsinerillu Naalakkersuisunit qanoq naliliiffigineqarpat?

Apeqquteqarnikkut oqallinnissaq annertuumik pingaarutilik ammarpat. Sooruna­mi ajornartorsiutaavoq inuit sulisinnaalluartut suliffissaaleqisarnerat, naak sulisinnaasunik inuiaqatigiinni  pisapiviusumik pisariaqartitsisoqaraluartoq. Tamatumali peqatigisaanik pitsaasuuvoq suliffissaassuasut imminnut ilaquttatillu, assersuutigalugu pisortanit ikiorserneqarnissamik annertussusileriikkanilluunniit ikiorsiissutisinissamik qinnuteqarnermik­kut pilersorsinnaanngorlugit pisortaniit aaqqissuussisimagatta, kisiannili suliffissaasuasut suliffeqarnissaminnik piviusumik pisariaqartitsisarput, imaluunniit sulileqqinnissaminnut piginnaasaqarnersulernissartik ilinniagaqarnissartilluunniit pisariaqartissinnaa­vaat.

Kikkut tamarmik isumaqatigaat suliffissaaleqineq anigorneqartariaqartoq. Naalakkersuisullu ajornartorsiut qanoq iliuuseqarfigaat.

Naalakkersuisut naalakkersuinikkut ingerlatsinerminni tunngavigaat suliffeqanngitsut pisorta­nut saaffiginnippata, inuit piviusumik suliffissarsiortut suliffissaannik neqeroorfigineqartarnissaat, kisi­annili inuit inuttut ajornartorsiuteqarnertik pissutigalugu isumaginninnikut sulissunneqartariaqartut ajornartorsiuteqarnertillu pissutigalugu sulilersinnaanngitsut imaluunniit suliffimminnik attassisinnaanngitsut, taakku isumaginninnikkut ikiorneqarnissa­mik neqeroorfigineqartartassapput.

Anguniagaavoq taaneqartut inuit assigiinngitsut marluk tamarmik ataasiakkaarlugit pisariaqartitaat aallaavigalugit neqeroorfi­gineqartarnissaat. Suliffeqanngitsoq sulilernissaminut piareersimasoq suliassaqartillugu suliffissamik neqeroorfi­gineqartariaqarpoq, suliffissamillu neqeroorutissaqanngippat suliffeqanngitsoq neqeroorfigine­qartariaqarpoq pikkorissarnissamik, ilinniagaqalernissamut piareersarnissamik imaluunniit suliffeqarnermut tunngatillugu aaqqissuussinerit assigiinngitsut malillugit allatut aaqqissuussi­vigineqartariaqarpoq.

Naalakkersuisut naalakkersuinikkut ingerlatsinerminni tunngavigaat suliffeqanngitsut min­nerunngitsumillu inuusuttut neqeroorfigineqassasut ilinniarnissamik pikkorissarnissamillu, piginaasatik atorlugit ilinniarsimasunik sulisoqarnissamik pisariaqartitsineq suliffeqarnermilu ineriartornermut malinnaasinnaanissaq naammassisinnaaqqullugit.

Naalakkersuisut naalakkersuinikkut ingerlatsinerisa kingunerisimavaa suliffissarsiuussisarneq pillugu peqqussutip pitsanngorsarneqarnissaata pingaartinneqarsimanera, suliffeqanngitsut piginnaasaqarnerulernikkut ilinniartitaanikkullu suliffeqarnissamut, tamannalu aqqutigalugu imminut ilaquttallu pilersorsinnaalernissaannut, pitsaanerusumik periarfissinniarlugit.

Ukiuni kingullerni Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik suleqatigalugu piareer­sarsimavaa kommunini tamani ilitsersuisarfinnik piareersartarfinnillu pilersitsinissaq. Kommu­nit tamangajammik taakku pilersinneqarnissaat pillugu pisortaqarfiup kaammattuutai akuer­saarsimavaat, taakkualu pillugit nassuiaat sukumiisoq suliarineqarpoq aaqqissuussinerullu ingerlateqqinneqarnissaannut tunngaviussalluni.

Ilitsersuisarfiit piareersartarfiillu taakkua tassarpiaassapput suliffeqanngitsut piginnaanngorsar­nerannut piareersarlunilu ilinniartitaanerannut atatillugu suliffissarsiuussinermut ilitsersuiner­mullu tunngaviusussat, taakku piginnaanngorsareernerup kingornatigut ataavartumik suliffe­qaannarsinnaaqqullugit imaluunniit piareersarluni pikkorissareernikkut ilinniagaqalersinnaaq­qullugit taamalu siunissami inuunermi tunngavissaqarnissaq pilersissallugu.

Ilitsersuisarfinni piareersartarfinnilu ilitsersuisarfeqassaaq, tamatumani anguniagaalluni suliffe­qanngitsut ataasiakkaat suliffissamut, ilinniarnissamut, pikkorissarnissamut allamulluunniit ilitsersorneqarnissaat inuit ataasiakkaat eqqarsaatigalugit iliuusissatut pilersaarut aqqutigalugu, tassani inuit ataasiakkaat kissaatigisaat aallaavigineqassalluni siunissami suliffeqartuarsin­naanissaq siunertaralugu.

Tamanna imatut paasineqassanngilaq inunnut ataasiakkaanut iliuusissatut pilersaarutit suliari­neqassasut inuiaqatigiit pisariaqartitaat naatsorsuutiginagit isigimanagilluunniit. Inuit ataasiak­kaat eqqarsaatigalugit iliuusissatut pilersaarutit suliarineqarneranni inuiaqatigiit pisariaqartitaat tunngaviussapput suliffeqanngitsut ataasiakkaat qanimut suleqatigalugit.

Aamma ilitsersuisarfiit piareersartarfiillu Naalakkersuisut nunatsinni inuussutissarsiornermik siuarsaanissaannik suliniuteqarnerannut atatillugu isigineqassapput. Sulisussat piginnaanngor­sagaanerat ilinniartitaanerallu inuussutissarsiutinik nutaanik pilersitsiniarnermut aammalu inuussutissarsiutit pioreersut ataannarnissaannut siuarsarnissaannullu suliniarnermut atasorujus­suupput.

Taamaattumik pisariaqarpoq mandetiiminik taaneqartartunit tapiissutit, ukiup ilaatigut suliffis­saaleqilersarnermut aningaasaliissutit suliffissaaleqinerullu akiorniarneranut tapiissutit allat aalajangersimasunik sammiveqartinnissaat, piginnaanngorsaaneq ilinniartitsinerlu kiisalu nunat­sinni inuussutissarsiornermik siuarsaanissaq siunertaralugit.

Nunatsinni inuit sulisinnaasut tamaasa pisariaqartippagut. Suliffeqanngitsut suliffeqalersinnis­saannut apeqqutaanngillat aqqusernit iluarsaannissaannut imaluunniit attaveqarnermut pilersui­nermullu atortut pitsanngorsarnissaannut aningaasaliissutit nutaat, kisiannili piginnaanngorsar­nissaq ilinniagaqarnissarlu, taakkumi aallaqqaataasussaammata sulisussanik pisariaqartitsineq naammassineqassappat.

Auliffissarsiuussisarfinnit suliffissanik innersuussiso­qarajuttarpoq piffissaq tamakkerlugu ilaannaaniluunniit suliffeqarnissaq tunngavigalugu, tassa atorfinitsitsisoqartarluni ataavartumik suliassamut aalajangersimasumut atasumik.

Piffissanngorpoq suliffissarsiuussisarfiit ilitsersuisarfinnut piareersarfinnullu ilaalluinnartussat, sulisussanik assigiinngitsunik suliaqarsinnaasunik pisariaqartitsinermut atatillugu aamma atorneqarnissaat, taamaalilluni sulisussanik pisariaqartitsinerit suugaluartul­luunniit, pinngortitap eqqiluitsuutinnissaa, meeqqat inuusuttullu sunngiffimminni susassaqar­tinnissaat, utoqqaat innarluutillillu pulaarneqartarnissaat, angerlarsimaffinni meeqqat paarine­qarnissaat, takornariartitsineq il.il. pineqarnersut apeqqutaatinnagu, suliffeqarneq pillugu allaffinniit naammassineqarsinnaasunngorlugit, soorlu amma tamanna Naalakkersuisunut apeqqummi matumani eqqortumik siunnersuutigineqartoq.

Tamatumuunakkummi sulisinnaasut ullormut suliffissaq tamakkerlugu ilaannaaniluunniit sulisinnaanngitsut tamatumunngaluunniit periarfissaqanngitsut aamma periarfissinneqarsin­naapput suliffeqarnermi peqataanissaminnut taamalu inuiaqatigiinni sulisussanik pisariaqartitsi­neq immersuiffigeqataaffigissallugu. Assersuutissaqqilluarput ilinniagaqartut ulluinnarni feeriarnerminnilu sapaatip akunnerata ulluisa ilaanni nalunaaquttap akunnialuini sulisinnaasut taamalu ilinniartuunersiutitik tapilaarsinnaallugit imminnut iluaqutissamik aammalu suliffeqar­finnut aalajangersimasumik suliffeqanngikkaluartunik pisariaqartitsisunut iluaqutaasumik.

Kinaluunniit nukissaqartilluni suliffeqarnermut peqataasariaqarpoq. Aamma utoqqalisut, soraar­nerussutisiallit pisinnaatillutik suliffeqarnermut atasuusariaqarput. Tassami kikkut tamar­mik ikiuuteqataasariaqarput.

Tamatumunnga ilanngullugu taasariaqarpoq sulileqqissinnaanissamut aaqqissuussineq nutaaq, inuit arlaannik patsiseqarlutik suliffeqarunnaarsimasut aalajangersimasumik siunertalimmik suliniarnikkut inuit ataasiakkaat piginnaasaat malillugit sulilerseqqissinnaanerannik qulakke­erinninniartussaq.

Suliassap tamarmiusup ingerlanneratigut inuit ataasiakkaat imminni naleqassuat sakkortusarne­qassaaq tamatumalu peqatigisaanik nunatsinni inuiaqatigiit pitsaasumik ineriartornerat peqa­taaffigineqassalluni.

Inussiarnermik inuulluaqqusillunga

Ole Dorph

Naalakkersuisunut ilaasortaq