Samling
15. august 2002 EM 2002/107
I medfør af Landstingets forretningsordens § 36, stk. 2 fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til Landsstyret.
Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at igangsætte en undersøgelse af vilkårene for de grønlandske fiskere og deres besætningsmedlemmer og om, hvordan vi bedre end hidtil kan motivere de unge til at interessere sig for fiskerierhvervet?
(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)
Fiskeriet er Grønlands eksistensgrundlag og de fleste fiskere, som har faste besætningsmedlemmer har gode vilkår, men der findes også mandskaber, der med nød og næppe forsøger at få hyre ombord på fartøjerne og bliver nødt til at vente i lang tid, hvilket medfører vanskelige forhold i familien.
Havgående trawlere har som regel udenlandske besætningsmedlemmer og det siges, at antallet af udenlandske besætningsmedlemmer har været stigende i de senere år. Hvilke dårlige konsekvenser i Grønlands økonomi og skatteindtægter vil opstå, når en del af pengene blot tages ud af landet?
Er man begyndt at nedprioritere vores egen del af befolkningen indenfor fiskerierhvervet i Grøn-land? Eller er det ikke længere attraktiv at være fisker eller at få hyre ombord på trawlerne? Hvis dette er korrekt og sandt kan der være grund til bekymring, idet Grønland er styret af fiskeriet.
Kan årsagen være, at man må være væk fra familien i alt for lang tid og at dette således medfører dårlig indvirkning i familielivet, når antallet af besætningsmedlemmerne fra Grønland efterhånden har været dalende, og i så fald, hvilke forbedringer må der foretages? Ligeledes vidste man ikke, hvordan man skulle forholde sig, da besætningsmedlemmernes og fiskernes økonomi blev berørt under fiskeristoppet i vinter.
Derfor er jeg af den opfattelse, at der bør foretages en fuldstændig afdækning af fiskernes og besætningsmedlemmernes vilkår, idet man i stigende grad foretager havgående fiskeri. Såfremt der skal foretages forbedringer, er det nødvendigt med en dialog mellem besætningsmedlemmernes forening, KNAPK, trawlerejere samt tilsynet af trawlere. En mere omfattende og effektiv debat må intensiveres, såfremt der stadigvæk skal være interesse blandt den moderne ungdom i fisker- og fabriksarbejdererhvervet, således at fiskerierhvervet og produktionssektoren gøres me-re fleksible i højere grad i forhold til den nuværende situation, fordi erhvervet må videreudvikles som et vigtigt punkt.
15. august 2002 UKA 2002/107
Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Naalakkersuisunut apeqqut: Naalakkersuisut nunatsinni aalisartut aalisariutinilu inuttaasartut atugarisaannik aammalu inuusuttut aalisartuunermik soqutiginninnerulernissaannut qanoq iliornikkut maannamit pitsaanerusumik aqqutissiuussinissamik misissuinermik aallartitsilersaarpat?
(Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)
Aalisarneq nunatsinni napatsitsisuuvoq, aalisartut ilarpassui ajunngitsumik atugaqarput aalaja-ngersimasumik inuttaaffeqartut tassani pineruakka, aammali ilaat inuttaaffissaminnut ikinialuusaarlutik sivisuumik utaqqisariaqartarnerat ilaqutariinni inuuniarnikkut kipiluttunartorsiortitsisinnaasarpoq.
Avataasiortut kilisaatit aamma imaapput allamiunik inuttaqartuullutik aammalu oqaatigineqartarpoq inuttaasartut allamiut suli ukiuni kingullerni amerlaneruleriartortut. Tamanna nunatta ani-ngaasarsiorneranut akileraarutillu isertarnerannut qanoq sunniuteqarnerlussimassava, aningaasat ilaat taamaalillutik annissuinnarneqarnerlutik?
Taavami uagut nunatsinni innuttavut aalisartuunerup iluani kingulliutinneqartalerneramik? Ima-luunniit aalisartuuneq kilisaatinilu inuttaasarneq pilerigineqarunnaariartornerami? Tamanna i1u-moortortaqarlunilu taamaassimaguni aarlerinartoqarsinnaavoq nunattami aalisarneq aningaasarsiornikkut naalagarimmagu.
Inuttaasartut nunatsinniittut ikiliartornerat peqquteqarnerpa sivisuallaamik ilaquttat qimassimasariaqartarmata, taamaalilluni ilaqutariissutsikkut sunniuteqarnerlussinnaasarluni, taamaappallu sutigut taava pitsanngorsaasoqartariaqarpa? Aamma ukioq aalisarnermik unitsitsisoqarmat inuttat aalisartullu aningaasarsiornermikkut eqqugaammata, qanoq iliuusissaaleqisoqarpoq.
Taamaattumik isumaqarpunga tamakkiisumik aalisartut inuttaasartullu atugarisaat qulaajaavigineqartariaqartut, avataasiornermi aamma ingerlanneqarneruleriartormat. Pitsanngorsaasoqassappallu Inuttat peqatigiiffiat KNAPK kilisaataatillit kilisaatinilu Nakkutilliisut oqaloqataanissaat pisariaqarpoq, iliuusissaasinnaasunik oqaluuserinninneq annertunerusumik kingunissalimmillu pimoorunneqartariaqarpoq, aalisartuuneq suliffissuarnilu sulisuuneq aamma inuusuttuni nutaajusuni pilerigineqartuassappat suli ullumikkornit aalisartuunerup suliffissuaqarnerullu tungaa eqaannerusunngortillugu inuussutissarsiornermi pingaaruteqartutut isigalugu ineriartorteqqinneqartariaqarmat.