Samling

Ordførerindlæg (Kandidatforbundet)

	ATTAVIITTUT   KATTUSSEQATIGIIT           KANDIDATFORBUNDET
EM 2002/79-01		Den, 02.10.2002

Benedikte Malta-Müller

Forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge

Vi har i Kattusseqatigiit med interesse behandlet forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge, og har følgende bemærkninger.

På baggrund af Socialreformkommissionens betænkning af 1997 og på baggrund af debatter og beslutninger i landstinget vedrørende børn og unges vilkår, er det værd at bemærke, at man i forslaget i videst mulig omfang har sat barnet i centrum, og det er i sig selv naturligt nok – idet ønsket om dette i løbet af de sidste år støt har været stigende.

Der pågår i disse år en heftig debat om omsorgssvigtede børn ligeledes omkring stigningen i antallet af tvangsfjernelser samt at der efterhånden er pladsmangel på døgninstitutionerne og som konsekvens af mangelen på døgninstitutionerne har antallet af familieanbringelser været tilsvarende stigende.

Ligesom forslaget til forordningen lægger op til, er det yderst vigtigt, at omsorgssvigtede børn bliver passet og plejet af professionelle, men at en del af  børn og unge nu får mulighed for at vælge alternative placeringsmuligheder er utvivlsomt en fordel og her skal vi ligeledes et positivt skridt, at børn og unge med særlige vanskeligheder nu også får mulighed for at vælge andre end lige netop en døgninstitution.

Selvom man i forslaget til landstingsforordningen om hjælp til børn og unge, har sat barnet i centrum og selvom man umiddelbart ikke kan undgå alternative placeringen, er det på sin plads, at spørge Landsstyret om, hvad man har i sinde at gøre ved det faktum, at man hidtil ikke har taget tiltag til også at hjælpe forældrene til de omsorgssvigtede børn.

Vi har konstateret, at mange unge og børn allerede nu står på venteliste til placering på en døgninstitution for unge og børn, Landsstyremedlemmet fremkom selv med oplysningen under landstingets efterårssamling om at der på dette tidspunkt allerede står omkring 50 unge og børn på venteliste til placering på en døgninstitution, og ligeledes meddelte landsstyret under landstingets forårssamling, at der på det tidspunkt allerede står over 200 børn og unge på venteliste til placering på en døgninstitution.

Vi er bekendt med, at antallet af pladserne er meget begrænsede – Vi mener i Kattusseqatigiit, at man i  forbindelse med tvangsfjernelser absolut ikke må overse forældrene, idet sådanne familiemæssige forhold i de fleste tilfælde viser, at behovet for behandling er til stede og at der derfor er behov for at foretage tiltag for seriøst at eliminere kernen i selve problemet.

Vi kræver derfor i Kattusseqatigiit, at der hurtigst muligt bliver etableret tiltag mod forældre der svigter deres børn, dette kan blandt andet ske ved at øge behandlingssteder for familier, dette har man eksempelvis i Aasiaat allerede gode erfaringer med.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at der er behov for etablering af behandlingssteder for at give familier fundament til at komme videre i tilværelsen og mulighed for forebyggelse og behandling for alkohol- og euforisernede stoffer er jo allerede til stede blandt andet i Qaqiffik, vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at der bør afsættes flere midler til familiebehandlinger og at man i videst muligt omfang skal støtte og animere personer der ønsker at gennemgå en behandling.  Antallet af behandlingssteder kan øges ved nært samarbejde med kommunerne, der er også behov for at Grønlands Hjemmestyre involverer sig mere i kommunerne bestræbelser på at komme de mange problemstillinger der nu engang eksisterer.

Vi skal endvidere i Kattusseqatigiit kræve, at der bliver etableret tiltag for at øge grønlandske behandlere, da det jo er et faktum, at problemer ikke kan elimineres alene ved at sætte barnet i centrum – vi bør indse, at der må foretages tiltag for at gøre forældrene mere ansvarsbevidste, for tvangsfjernelser af børn og unge fra hjemmet alene eliminerer ikke de aktuelle problemer, tiden er derfor inde til at vi aktiverer brede løsningsmodeller.

Vi kan ikke alene sætte vores lid til vores naboer og venner – vi må jo bestræbe os på, at skåne naboer og venner for problemer, hvis vi skal gøre os nogen håb for at begrænse problemerne, vi skal naturligvis være vågne for vore ansvar i henhold til gældende love,  men for at løse op for en del børn og unges problemer, må vi højere grad ty os til professionelle der er uddannet til at arbejde med og eliminere problemstillinger.

Vi finder det ligeledes i Kattusseqatigiit yderst vigtigt, at faggrupper indenfor den sociale sektor, det være sig medhjælpere, konsulenter og andre, der til dagligt beskæftiger sig med børn og unge problemer får tildelt bedre redskaber til brug for deres virke blandt andet ved forbedrede lønforhold og kurser og i form at støtte på andre områder.

I forordningsforslagets § 38 lægger man op til at forældrene skal tildeles bøder, vi må dog regne med, at hvis udgifterne i forbindelse med tvangsfjernelser af børn og unge bliver tillagt forældrene, så vil restancerne stige yderligere, det er jo alvorlige forhold der gør, at man tyr til tvangsfjernelser og tit er forældrenes økonomiske situation tilsvarende alvorlig samtidig med at de kæmper mod andre eskalerende problemer. Tvangsfjernelser af børn og unge er jo som regel også foranlediget af alvorlige problemer i hjemmet, Kattusseqatigiit finder det derfor forkert og letsindigt, at forældre der i forvejen kæmper med uoverkommelige problemer tillægges yderligere belastning.

Vi mener også i Kattusseqatigiit, at kommunernes socialforvaltninger, der har faktuel lokal viden, skal fratages beslutningskompetence.

Selvom der i forordningsforslaget lægges op til, at børn og unges meninger skal vægtes højt og selvom der lægges op til at børn og unges alder og modenhed i lige så høj grad skal være fundamentalt, må vi dog huske os på, at vi ikke må lade barnet være den bestemmende, hvis det bliver tilfædet har vi grund til at være ængstelige for fremtiden.

Med disse bemærkninger, skal vi anbefale, at landstingets forordningsforslag inden andenbehandlingen bliver sendt videre til landstingets socialudvalg.

Partiit oqaaseqaataat (Kattusseqatigiit)

Attaviittut Kattusseqatigiit

Benedikte Malta-Müller UKA-2002-79-01

Nuuk,   ulloq   02.10.2002

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu inatsisartut peqqussutissaattut  siun-nersuut.

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq   pillugu   inatsisartut   peqqussutissaattut   siunner-suut   Kattusseqatigiinniit   soqutigalugu   misissorsimavarput    imaattumillu   oqaaseqarfigissallugu.

Inunnik Isumaginninnermi Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaa 1997-imeersoq, ilaatigullumi meeqqanut inuusuttunullu tunngasut pillugit Inatsisartuni oqallinnerit aala-jangiinerillu aallaavigalugit peqqussutissatut siunnersuummi sapinngisamik meeqqap qitiutinneqarnissaa pingaartinneqartoq malunnarpoq, tamannalumi aamma pissusissami-soortuulluni, - tamannami annertuumik ukiuni kingullerni kissaatigineqaraluttuinnarsi-mammat.

Ukiuni makkunani oqallisaaqaat meeqqat sumiginnakkat amerligaluttuinnarnerat,  kiisalu aamma angerlarsimaffiup avataanut inissiisarnerit annertusigaluttuinnarnerat, aammalu meeqqanut ulloq unnuarlu inissiisarfiit naammakkunnaarneri, allatullu ajoraluartumik ulloq unnuarlu meeqqanut inissiisarfiit inissaqartitsinnginnerat pissutaalluni angerlarsimaffinnut allanut inissiisarnerit amerligaluttuinnarneri.

Soorunami ilaqutariinnik inuussutissarsiutigalugu, meeqqat inuusuttullu   ajornartorsiutillit  pillugit   ilinniagaqarsimasunik   paarsisartusanik  aaqqissuussineq,   peqqussutissatut  siunnersuummi oqaatigineqartutut,   meeqqat inuusuttullu ilaannut ulloq unnuarlu paaqqinniffimmut inissiinissamut taarsiullugu qinigassiisoqarsinnaalernera qularnanngitsumik pitsaaqu-teqarpoq, minnerunngitsumik aamma  meeqqanut inuusuttunullu immikkut ittumik ajornar-torsiutilinnut   angajoqqaarsiaagallartussat allat periarfissinneqarnerat eqqarsaatigalugu.

Naak meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu peqqussutissatut siunnersuummi meeraq qitiutinneqaraluartoq, inissiigallartarnerillu pinngitsoortissinnanngikkallartillugit, aperisariaqarpugut  meeqqap  inuusuttullu angerlarsimaffimmini  peersinneqarallarnermini angajoqqaajusut  iliuuseqarfigineqartannginneri   Naalakkersuisuniit   qanoq   iliuuseqarfiginiarneqarnersut ?

Paasivarput  meeqqat inuusuttullu arlalissuit meeqqanut inuusuttunullu ulloq unnuarlu inissiisarfimmut inissinneqartussat  utaqqisorpassuanngoreersimasut, tassami siorna   ukiak-kut   ataatsimiinnermi   Naalakkersuisup   inatsisartunut   nalunaaruteqarnera naapertorlugu  taamanikkut   meeqqat inuusuttullu   angerlarsimaffiup avataanut   inissitassat  50-it   sinneqartut oqaatigineqarmat, aammalu Inatsisartut  upernaaq   ataatsimiinitsinni  Naalakkersuisumit   oqaatigineqarmat   meeqqat   inuusuttullu angalarsimaffiup   avataanut  inissitassat  utaqqisut   200- t   sinnereersimangaat.

Nalunngilarpullu   inissaqartitsineq  takkununnga killeqareeqisoq, - meeqqat   inuusutullu angerlarsimaffiup   avataanut   inissinneqarneranni   Kattusseqatigiinniit     isumaqarpugut   angajoqqaat   puiguinnarneqartariaqanngitsut,   tassami    Ilaqutariit   taamatut   atungaqartut  amerlanertigut katsorsarneqarnissaminnut  pisariaqartitsisarmata, ajornartorsiutip aallaavia qeqqalu   sukumiisumik   qaangerniarlugu   anigorniarlugulu   iliuuseqarfigisariaqarmat..

Taamaattumik   Kattusseqatigiinniit   piumasaqaatingaarput    angajoqqaat qitornaminnik sumiginnaasimasut   piaarnerpaamik   iliuuseqarfigineqarnissaat, ilaqutariinnut katsorsaaviit amerlisarnerisigut, tamannami kommunini ataasiakkaani, soorlu Aasiaat kommuneanni pitsaasumik misilittangaqarfiulluni ingerlanneqareermat.

Kattusseqatigiinni     Isumaqarpugut   ilaqutariinnut   katsorsaaviit,   ilaqutariit   siunnersorneqarlutillu   inuttut   pitsaasumik   ingerlariaqqinnissaat   anguniarlugu   pilersitsisoqartariaqartoq,   tassami   ullumikkut   annerusumik   imigassamik   ikiaroornartumillu   atornerluinernut  akiuiniarneq   ingerlanneqarpoq,  soorlu Qaqiffiit   ingerlanneqarnerisigut,   taamaammat Kattusseqatigiinni      Isumarput   naapertorlugu    Ilaqutariinnut   katsorsaarnernut   anneru-sumik aningaasaliisoqartariaqartoq,  katsorsartikkusuttullu sapinngisamik tapersersorlugillu kaammattorneqartariaqarlutik. Ilaqutariinnut katsorsaaviit aallarnisarneqarsinnaapput kommunit qanimut suleqatiginerisigut, kommuninimi ajornartorsiutit imaaginnavissut ilisimaarineqarlutillu iliuuseqarfiginissaannut Namminersornerullutik Oqartussat ullumikkornit annerisusumik suleqataasariaqarmata.

Kattusseqatigiinniit      Aamma   piumasaqaatigissavarput   katsorsaavinni, kalaallit katsorsaasussatut ilinniartinneqartarneri annertusarneqartariaqartut, meeqqammi inuusuttullu ajornartorsiutaat meeraq kisiat qitiutillugu anigorniarneqarsinnanngillat, - angajoqqaalli pisussaaffimminnik nakkutiginninnerulernissaat anguniarlugu iliuusissanittaaq piareersimasariaqarpugut, meeqqammi inuusuttullu angerlarsimaffianiit peersiinnarutsigit, imaanngilaq meeqqap ajornartorsiutai iluarsissallutigit, taamaattumik silittumik iliuusissanittaaq piareersarsimanerusariaqalerpugut.

Saniligut, ikinngutigut kisiisa aamma isumalluutigiinnarsinnanngilagut, - saniligummi ikinngutigullu tamakkiisumik ajornartorsiutinik artukkernaveersimatinniarta-riaqarpagut ajornartorsiutit   killilersimaassangutsigit, soorunami pisussaaffigut inatsisit atuuttut naapertorlugit ingerlatissavagut, immikkulli ilinniarsimasut   ajornar-torsiutinillu  aniguisitsiniaasinnaasut suleqatigilluinnarlugit meeqqat inuusuttullu    ilaasa  ajornartorsiutaannik suleqatigilluinnartariaqarpagut.

Aamma   Kattusseqatigiinniit   pingaarteqaarput   inunnik isumaginninnermi sullissisut, ikiortit, siunnersortit, allallu meeqqat inuusuttullu ajornartorsiutaannik ulluinnarni inunnik isumaginnittoqarfinni atorfillit ullumikkornit annertunerungaartumik sulinerminni atugarisaasigut pitsanngorsaavigineqarnissaat, akissaateqartitsinerit naleqqussarnerisigut pikkorissartittuarnerisigut, allatigullu atortussaannik tappiffiginerusariaqarlutigit.

Peqqussutissatut siunnersuummi  § 38-mi angajoqqaat akiliuteqartarnerannut tunngatillugu takorloorsinnaavarput  meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnerini aningaasartuutit angajoqqaanut  tutsinneqarnerisigut  akiitsut  annertuumik  qaffariaateqartalernissaat, meeqqammi inusuttullu angerlarsimaffiup avataanut inissinnerannut patsisaasut imaannanngereertaqimmata, soorlu angajoqqaat aningaasatigut inissisimanerat tamatigorluinnangajak isasooqqasarluni, ajornartorsiutillu allat nukissaqarfiginngisat pigineqareertarlutik.

Aammalu   meeqqat   inuusuttullu   angerlasimaffik   qimallugu   inissinneqartartut   amerlanerpaatigut   ilaqutariinniit   ajornartorsiuteqareersuniit   aallaaveqartarmata,   taamaattumik   ajornartorsiutit   qaangerniarlugit   suliniarnermi   angajoqqaat ajornartorsiuteqareersut,   ajornartorsiutaasa   qaavisigut   akiliisitsisarnissamik   isuma   Kattusseqatigiinniit  isuma-tuumik   eqqarsarluarnertut   nalilersinnaanngilarput.  

Kisiannili   Kommune-ni   ataasiakkaani   Inunnik   Isumaginninnermik   suliaqartut,   Kommune-ni   ilisimasatik   pissutsillu   piviusut    naapertorlugit  nammineerlutik   aalajangiisinnaanerat   mattunneqartariaqanngitsoq   Kattusseqatigiinniit   isumaqarpugut.

 

Naak meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersummi pingaartinneqaraluaqisoq meeqqap inuusuttulluunniit isumai tamatigut ilanngunneqartassasut, aammalu meeqqap ukiuinut inerisimassusianullu naleqquttumik pingaartinneqaraluaqisut, puigussanngilarput perorsaanitsinni aamma meeraq naalaganngortissannginnatsigu, taamatummi inissiiniarutta siunissami aqutsinissaq isumannarluin-nartutut inississavarput.

Taamatut   oqaaseqarluta   inatsisartut   isumaginninnermut   ataatsimiititaliaanut   suliap aappassaanneerneqannginnerani   oqaluuserineqarnissaa   inassutingaarput.