Samling
UKA 2002/79
2. oktober 2002
ATASSUT
Godmand Rasmussen
Forslag til Landstingsforordning om støtte til børn og unge.
ATASSUT har brugt meget tid til forordningsforslaget, og det skal siges at sagen var grundigt tilrettelagt og indeholder grundige tilpasningsopgaver.
Til at begynde med skal vi udtale os om forældrebetalingen, ligesom vi tidligere har udtalt os om emnet fra ATASSUT, idet det er forældrene, der er ansvarlige for anbringelser af børn og unge uden for hjemmet, idet vi i ATASSUT har påpeget, at forældrene blot giver problemet videre til samfundet.
Vi mener, det er på sin plads, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at opkræve dækningsbidra fra forældrene på tidligere tidspunkt, fordi vi mener at man på denne måde kunne få forældrenes syn for medansvarlighed på rette plads i rette tid.
Det vi i ATASSUT har udtalt om her fra denne talerstol er: Det er ikke kun barnets fødsel man skulle være glad for, men glæden skulle gerne være konstant for eftertiden, som kræver en kontinuerlig kærlighed; og det er det vi alle skal lære at kende.
Som der blev nævnt i redegørelsen har Socialudvalget allerede i 1997 kom med en henvisning, der kunne føre meget forbedring med sig, hvis muligheden anvendes, og det er kun et spørgsmål om, om vi overhovedet har lyst til at følge dette.
Der er mange korrektionsønsker her i samfundet, og når det drejer sig om store økonomiske forpligtelser, er det gerne politikerne der er på skud, men findes også opgaver, der ikke kræver at alle skulle blandes ind i sagen for at blive løst.
Man satser også på, at familiemedlemmer får mulighed for at varetage opgaven mod betaling, og denne medansvarlighedsprincip burde være med til et nyt skridt, og her skulle man satse på de n sesfamiliemedlemmer, der i forvejen har vist evner til en ansvarlig opdragelse, som kan ses af alle.
Dedt er ikke en attråværdig fremtid for sunde børn og for sunde forældre, og som vi i ATASSUT allerede har udtalt os om, skulle vi gerne undgå denne slags situationer. I ATASSUTs politiske målsætninger er tryghed placeret meget centralt. Alle er vidende om, at partiets faste holdning på dette område har hidtil givet resultater, og at et barn, der bliver placeret uden for hjemmet ikke altid er en permanent løsning. For tilbagevendende problemer er flytning til et andet hjem ikke en bedste løsning, der holder.
For at kunne løse problemet, burde vi starte fra bunden af, og dette kan kun opnås gennem nært samarbejde med forældrene på n ært hold , holder ATASSUT fast på og fortsat vil holde fast på.
Desværre er det en daglig nyhed, at der findes børn, der bliver passet forkert af forældrene, og hvornår skal vi begynde at råbe om, hvem der er skyldig i stedet for at give skylden til de uskyldige. For der er ingen tvivl om, at der findes mange uskyldige børn, der bliver ramt følelsesmæssigt på grund af vrangforestillingerne.
Det skal siges, at ATASSUT er tilfreds med, at man nu får bedre chance for at gribe ind fra kommunernes side på tidligere tidspunkt, idet man på den måde giver kommunerne til at kunne løse problemet på et tidligere tidspunkt for at give børnene og de unge til lysere fremtid.
Nu skal vi ligesom vi startede henvende os til samafundet: Vi kræver meget af samfundet, men vores forbrug af unødvendige udgifter må stoppe først. Samfundsproblemet kan vi selv ordne, og du og jeg er stærke nok til at løse problemet, og det er kun et spørgsmål om, hvor meget vi kræver fra os selv.
Med disse ord henviser vi sagen bliver behandlet i udvalget.
Godmand Rasmussen 2. oktober 2002
Atassut UKA 2002/79
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Peqqussutissaq Atassutip annertuumik sammisimavaa, oqaatigissavarpullumi suliaq peqqissaartumik suliaallunilu nalilerssuinernik annertuunik imaqarmat.
Siullermik angajoqqaat akiliuteqartarnerat siulliullugu oqaaseqarfigissavarput, soorlu
siusinnerusukkut Atassummiik pineqartoq uparuartareersimagipput, tassalu meeqqap angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnerani akisussaanermik annerpaamik pigisaqartut, tassalu angajoqqaat qanoq iliuuseqarfigineqaratik pisoq inuiaqatigiinnut miloriutiinnartutuut ittarnera qangali Atassummiik uparuartortarsimagattsgu.
Taamaattumik siunnersuummi kommunalbestyrilsip akiliisitsisinnaalernissaanut periarfissiineq isumaqaratta pitsaasumik periarnerunialersoq,.ilimanarmammi akisussaassusermik tigummisaqartut, tassalu meeqqamik pitsaanerusumik takussaanerusumillu periaaseqalernisaat tassani aqqutissiuuneqalissammat.
Atassumiimi qangali ataasiarata oqaluttarfikkut.oqaatigiuarttagarput sulilu aalajangiusimajuagarput unaammat: Meeqqap inunngornerinnaa nuannaarutisaanngilaq, ataavartumilliuna meeraq nuannaarutigineqartussaq, taamalu ataavartumik asaninnermik tuniorartuagassaq,.tamannarpiarluuna tamatta ilikkagassarput.
Soorlumi nassuiaammi oqaatigineqareersoq inunnik Isumaginninnermi Ataatsimiititaliap 1997-mili isummersuutigisimasai iluatinnartorpassuarnik tikkuussugaqarmata atorluarutsigik ilorraap tungaanut aqqummik pitsaanerungaartumik alloriarfissaasut. Apeqqutaaginartorliuna illit uangalu malinikkumanersugut.
Inuiaqatigiinni aaqqinniagassat amerlaqaat, aammataaq aningaasanik naleqaqisut arlaannik ajortoqarsorineqaleraangat innutaasut politikkerinik upissussisarnerat takornartaangilaq pissussissamisoorlunilumi,.kisiannili aamma inuiaqatigiit namminneq ajornartorsiutit ilaqarput kikkut tamat akuliutitinngikkaluarlugit aaqqisinnaasagut.
Aammattaaq ilaqutariinnik inuutissarsiutigalugu paarsisarneq siunniutanut ilaavoq, tassanimi pisinnaasalinnut susassaqaqatigiinneq annertuumik alloriartitsissagaluarpoq, ilaqarattami innuttaaqateqarlutalumi meeqqanik angerlarsimaffimminni paarsilluarnermikkut annertuumik kusanartumillu takutitsisareersimasunik.
Meeqqanulli peqqissunut taamalu peqqissunik angajoqqaalinut siunissaq pitsaanngikkaluassusia, soorluli siuliini oqaatigigipput tamakku pinngitsoortalissasuuppata Atassutip assut tulluusimaarutigissagaluarmagit Atassutimmi politikkiani inuup toqqissisimasumik peroriartornissaa pigaartinneqarluartuummat. Naluneqanngilarmi partiip taama pingaartitsinera allanngorani allaat maangamut siunniutaammat, paasissallli malillugit meeraq angajoqqaaminiik peersitaasoq allamullu inissitaq ataavartumik aaqqiiviuneq ajormat. Uterfigineqartunimi ajornartorsiut aaqqinneqanngippat allamut inissiineq takussaasumik periarnerunngilaq.
Taamaattumik qulaani taakkartukkagut takussaanerusumik aaqqiivigissagitsigik angerlarsimaffimmi ajornartorsiutip sorlaa aaqqeqqaartariaqarpoq, tamannalumi angajooqqaanik qanimut suleqateqarluarnikkut nikalluunnagu pigaanni ilorraap tungaanut sangutitsinissaq Atassutip pingaartitaraa pingaartittuassallugulumi.
Ajuusaarnaraluartumik meeqqat paarinerlutat tusagassiuutitigut tusartuakkatta ilagaat. Kukkunerussanngilarmi oqarutta, ila pisuussuteqanngitsut qaquguuku eqqoqqaartarunnaarlugit pisuusuiit saqqumminerusumik sammilerniarigut, tassalu angajoqqaat. Meerannguimmi immaqa amerlaqisutigut pisuussuteqanngitsut misigissusiisigut eqqugaasut ikittuunavianngimmata.
Taamaattumik siunniunneqartumi kommunet annerusumik iliuuseqarsinnaanerannik siunniussaq Atassutip iluarisimaaraa oqaatigissavarput, tassuunakkummi nalilersuisarnissami kommunet qanoq ingerlatseriaaseqarnissaasa iluatinnaatigisinnaasai nalilersueqqinnissami ulorraap tungaanut alloriartitsinissat kissaatit pitsaasut ilagisinnaalluarmassuk.
Naggataatigut aallaqqaasiinitsinni inuiaqatigiit tamaasa saaffigaagut: Piumasagut amerlaqaat aningaasanuk naleqarnerusumik atulerutsigik silaannarmullusooq eqqaanerput unittariaqalerpoq. Inuiaqatigiimmi ajornartorsiut nammineerluta aaqqissinnaavarput, illit uangalu tamanna aaqqissallutigu sapinngilagut, immitsinnulli qanoq piumaffigitiginissarput apeqqutaaginnartoq.
Taama oqaaseqarluta Ataatsimiititaliami nalilersorluarneqarnissaa innersuussutigaarput.