Samling
16. september 2002 EM2002/75
RETTELSESBLAD
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt.
(Udpegning af leder af fællesfangst, samt nedsættelse af Fangstråd)
Almindelige bemærkninger
Ændringerne er udtryk for Landsstyrets ønske om at efterkomme henvendelse fra Landstingets Ombudsmand angående hjemmel til at kunne bemyndige foreninger og organisationer til at udpege en leder af fællesfangst.
Derudover er ændringen i Fangstrådets medlemssammensætning en justering, der svarer til den ændring af Fiskerirådets sammensætning og høringsproces, der blev godkendt under FM2002/16.
Forslaget har været i høring hos de enkelte medlemmer af Fangstrådet, samtlige kommuner, KNAPK, KANUKOKA, Direktoratet for Miljø og Natur, Grønlands Naturinstitut, TPAK, Politimesterembedet i Grønland, Grønlands Kommando og Rigsombudsmanden.
Der er i alt blevet modtaget ni høringssvar. Forslaget blev sendt i høring den 11. juli 2002, og høringsfristen blev sat til den 12. august. De modtagne høringssvar er fra henholdsvis Qeqertaruaq Kommune, Upernavik Kommune, KNAPK, KANUKOKA, Direktoratet for Miljø og Natur, Grønlands Naturinstitut, TPAK samt Politimesterembedet i Grønland.
Fire af de ni høringsparter, som afgav høringssvar havde anbefalinger/bemærkninger til det udsendte forslag. Høringssvarene har givet anledning til en mindre tilføjelse til bemærkningerne til lovudkastet, jf. bemærkningerne til § 1 nr. 2, 2. sidste afsnit.
Lovens økonomiske og administrative konsekvenser
Loven vil ikke medføre merudgifter for landskassen eller større administration for Hjemmestyret.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1 nr. 1
Bestemmelsen i § 8 a er foranlediget af en henvendelse fra Landstingets Ombudsmand, hvor Ombudsmanden henviste til, at der i Landstingslov om fangst og jagt er en mangel på bemyndigelse af den lokale fisker- og fangerorganisation til at udpege leder i forbindelse med fællesfangst efter vågehvaler med storkalibrede rifler. Landsstyret har ved forslaget søgt at imødegå denne mangel.
Da der kan foregå fællesfangst i anden fangstudøvelse end blot ved fællesfangst af vågehvaler med rifler, har Landsstyret udarbejdet et forslag, der dækker alle former for fællesfangst. Således kan alle grupper, der deltager ved en fællesfangst, såsom fællesfangst af andre havpattedyr eller landpattedyr, udpege en leder af fangsten. Lederen kan ved udpegelsen stå for ledelsen af selve fangstudøvelsen, fangstfordelingen og fangstmeldingen på vegne af gruppen.
Til nr. 2
Bestemmelsen i § 16, stk. 1 er ændret således, at Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder samt Direktoratet for Miljø og Natur vil fungere som tilforordnet af Fangstrådet. Direktoraterne har hidtil fungeret som medlem og Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder ligeledes som sekretariat for Fangstrådet. Ændringen er foranlediget af, at Landsstyret finder det mindre hensigtsmæssigt, at direktoraterne er med til at rådgive sig selv. Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder vil for eftertiden fortsat fungere som sekretariat for Fangstrådet, hvorfor høringer, herunder de skriftlige høringers gennemførsel, fortsat vil være direktoratets opgave. Fangstrådet kan anmode direktoratet om at sende andre repræsentanter fra direktoratet, afhængig af dagsordenspunkter.
Den ny bestemmelse i stk. 2 er en formalisering af forretningsordenen, som første gang blev godkendt af Landsstyret i 1997. Forretningsordenen, som blandt andet indeholder Fangstrådets sammensætning og antal medlemmer, vil efterfølgende blive revideret.
Bestemmelsen i stk. 3 er en næsten uændret overførsel fra gældende og indeholder bestemmelse om i hvilke sager, Fangstrådet høres i. Fangstrådet skal ikke høres i kommunalvedtægter (§ 8, stk. 3) og i forbindelse med tildeling af licenser til kvoterede arter (§ 5), som vil være for omfattende og detaljeret for Fangstrådet. Fangstrådet høres kun i sager af generel karakter. Stillingtagen til høringssager sker i henhold til Fangstrådets forretningsorden.
Den ny bestemmelse i stk. 4 er en præcisering af stk. 3 omkring høring af Fangstrådet. Det skal bemærkes, at ordene ”tage stilling ved møde” også kan omfatte telefonmøder.
Til § 2
Landstingsloven træder i kraft den 1. december 2002.
16. september 2002 UKA 2002/75
NAQQIUT
Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
(Piniaqatigiinnermik aqutsisussamik toqqaasarneq, kiisalu Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik pilersitsineq)
Nalinginnaasumik nassuiaatit
Allannguutit piniaqatigiinnermik aqutsisussamik toqqaasarnissamut peqatigiiffiit kattuffiillu piginnaatinneqarsinnaasunngorlugit inatsisitigut tunngavissaqarnissaq pillugu Inatsisartut Ombudsmandiata saaffiginnissutaa naammassiniarlugu Naalakkersuisut kissaateqarnerannik ersersitsinerupput.
Tamatuma saniatigut Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit inuttalersugaanerannik allanngortitsineq iluarsiineruvoq Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit inuttalersugaanerata tusarniarneqartarneratalu allanngortinneqarnerinut UPA 2002/16-imi akuersissutigineqartunut naapertuuttoq.
Siunnersuut Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinni ilaasortanut ataasiakkaanut, kommuninut tamanut, KNAPK-mut, KANUKOKA-mut, Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfimmut, Pinngortitaleriffimmut, TPAK-mut, nunatsinni Politimestereqarfimmut, Grønlands Kommandomut Naalagaaffiullu Sinniisaanut tusarniaatigineqarpoq.
Tusarniaanermut akissutit katillugit qulingiluat tiguneqarput. Siunnersuut 11. juli 2002 tusarniaatigalugu nassiunneqarpoq akissuteqarnissaq aggustip ulluisa 12-iannut killilerlugu. Tusarniaanermut akissuteqarput Qeqertarsuup Kommunia, Kommuneqarfik Upernavik, KNAPK, KANUKOKA, Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik, Pinngortitaleriffik, TPAK kiisalu Politimestereqarfik.
Tusarniaanermi akissuteqartunit sisamat siunnersuummut tusarniaatigineqartumut kaammattuuteqarlutilluunniit oqaaseqaateqarput. Tusarniaanermi akissutit inatsisissatut missingiummut nassuiaatinut ilassuteqalaarnissamut tunngavissiipput, tak. § 1 nr. 2-mut nassuiaatini immikkoortut pingajuat.
Inatsisip aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassai
Inatsit Nunatta Karsianut aningaasartuuteqarnerulernermik imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussani allaffissornerulernermik kinguneqassanngilaq.
Siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1 nr. 1 -imut
§ 8 a-mi aalajangersagaq tunngaveqarpoq Inatsisartut Ombudsmandiannit saaffiginnissummik. Ombudsmandip innersuussutigaa piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaanni piniaqatigiilluni qoorortuut sakkortuut atorlugit tikaagullinniarnermut atatillugu aqutsisussamik toqqaasinnaanermut najukkami aalisartut piniartulluunniit peqatigiiffiinik piginnaatitsissut amigaataammat. Siunnersuutikkut Naalakkersuisut amigaat taanna iluarsivaat.
Qoorortooq atorlugu tikaagullinniarnerup saniatigut piniagassanik allanik piniaqatigiittoqarsinnaammat Naalakkersuisut siunnersuusiorput piniaqatigiinnernut tamanut atuuttussamik. Taamaalilluni piniaqatigiit tamarmik, soorlu miluumasunik imarmiunik nunamiunilluunnit, piniarnermi aqutsisussamik toqqaasinnaassapput. Piniarnerup ingerlanneqarnera, pisat agguarneqarnerat pisallu piniaqatigiit sinnerlugit nalunaarutiginissaat aqutsisutut toqqarneqartup akisussaaffigisinnaavai.
Nr. 2-mut
§ 16, imm. 1-imi aalajangersagaq ima allanngortinneqarpoq Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfik aamma Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinni ilaasortaanngikkaluarlutik ataatsimeeqataasinnaanngorlugit. Maannamut pisortaqarfiit ilaasortaasimagaluarput aammalu Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfik Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut allattoqarfiulluni. Allanngortitsinermut pissutaavoq Naalakkersuisut pisortaqarfiit imminnut siunnersortarnissaat tulluarpallaarsorinngimmassuk. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfik Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut allattoqarfiuinnassaaq, taamaattumillu tusarniaanerit, allakkatigut tusarniaanerit ingerlanneqarneri ilanngullugit, ingerlanneqartarnissaat pisortaqarfiup suliassariinnassallugu. Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaluuserisassat apeqqutaatillugit pisortaqarfik qinnuigisinnaavaat sinniisinik allanik peqataatitaqaqqullugu.
Imm. 2-mi aalajangersagaq nutaaq suleriaatsimik, siullermik Naalakkersuisunit 1997-imi akuersissutigineqartumik, inatsisitigut naqissusiineruvoq. Suleriaaseq, ilaatigut Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit inuttalersugaanerat ilaasortallu qassiunissaat pillugu aalajangersakkanik imaqartoq, tamatuma kingorna nutarterneqassaaq.
Imm. 3-mi aalajangersagaq atuuttumit allaassuteqarpallaanngilaq imaralugulu suliassani suni Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit tusarniarneqartassanersut. Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit apeqqutini kommunit ileqqoreqqusaannut (§ 8, imm. 3) aamma piniakkanut killilersukkanut akuersissutinik agguaassinermut (§ 5) tunngasuni tusarniarneqartassanngillat, taakku Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut annertuallaassammata annikitsualuttaqarpallaassallutillu. Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit suliassani nalinginnaanerusuni taamaallaat tusarniarneqartassapput. Tusarniutigineqartut isummerfigineqartassapput Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit suleriaasissaat malillugu.
Imm. 4-mi aalajangersagaq nutaaq Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit tusarniarneqartarnerat eqqarsaatigalugu imm. 3-mik erseqqissaaneruvoq. Malugineqassaaq oqaatsini ” isummerniarlutik ataatsimiissinnaanngikkaangata” tassani aamma pineqarmat oqarasuaatikkut ataatsimiinnerit.
§ 2-mut
Inatsisartut inatsisaat 1. december 2002 atuutilissaaq.