Samling

Almindelige bemærkninger

15. august 2002

Bemærkninger til forslag til landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er et led i Landstingets arbejde for ligestilling, hvor arbejdet tager afsæt i nye værdier og temaer. I de senere år er fokus blevet ændret til ikke alene at omhandle kvinders vilkår og rettigheder, men også at omhandle kvinders og mænds rettigheder og mulighe­der, herunder lige indflydelse på det demokratiske velfærdssamfunds videre udvikling.

Udgangspunktet for ligestillingsarbejdet er nu i højere grad kvinders og mænds lige værd med henblik på at fremme lige indflydelse, lige vilkår og lige muligheder for begge køn. Der kan derfor være behov for at iværksætte særlige tiltag for at forebygge forskelsbehandling på grund af køn.

Det må erkendes, at der fortsat eksisterer uligestilling i Grønland, hvilket bl.a. er påvist i ”Ligestilling i Grønland – En undersøgelse af ligestillingen i hjemmet, på arbejdspladsen og i det offentlige liv” udarbejdet af HS Analyse i samarbejde med Grønlands Ligestillingsråd. Der er især uligestilling på følgende områder: kvinder i politik, kvinder i ledende stillinger samt fordelingen af opgaver i hjemmet.

Med henblik på at afdække omfanget af ligestilling henholdsvis uligestilling, er det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes relevant statistik. Der vil herved også kunne tilvejebringes større faktuel viden om ligestilling af kvinder og mænd, viden som kan danne grundlag for en offentlig og en politisk debat om eventuelle yderligere tiltag for at fremme ligestilling af kvinder og mænd.

Lovforslaget er det første lovforslag om ligestilling af kvinder og mænd, som fremsættes i Grønlands Landsting. Der er i den danske lovgivning bestemmelser om ligestilling, gældende for Grønland. Det drejer sig om lov nr. 244 af 19. april 1989 om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv., bortset fra lovens §§ 7 - 10 og §§ 16 - 17, der omhandler lønmodtagers rettigheder i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, samt lov nr. 32 af 4. februar 1976 om lige løn til mænd og kvinder. Disse bestemmelser foreslås ophævet med vedtagelsen af dette lovforslag.

Med henblik på at vurdere, om lovgivningen efterleves, er der foreslået bestemmelser om indberetninger om ligestilling. 

Nærværende lovforslag fastsætter, at det offentlige skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Dette er ikke nytænkning på området, for det offentlige har altid været forpligtet til ikke at gøre forskel på borgere, ud fra et princip om  ligebehandling. For at der ikke skal herske tvivl om det offentliges forpligtelser, er der imidlertid udarbejdet en bestemmelse herom.

Det foreslås som noget nyt, at der i udvalg og bestyrelser i offentligt regi, så vidt muligt skal være en sammensætning med halvdelen af hvert køn.

Forslaget indeholder derudover bestemmelser fra gældende lovgivning om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og løn. De gældende bestemmelser er i nogen udstrækning omformuleret og sammenskrevet, så de bliver lettere at overskue.

Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse om ”omvendt bevisbyrde” således, at det ikke vil være den krænkede part, der skal løfte bevisbyrden, men modparten, altså den der anklages for at have udøvet diskrimination.

I lovforslaget er der taget hensyn til de forpligtelser, Grønland har i forhold til hjemmestyrelovens § 10, således at forslaget ikke er i strid med de internationale konventioner, som er gældende for Grønland. Specielt skal nævnes FN’s konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som Danmark tiltrådte i 1983 også med gyldighed for Grønland.

Lovforslaget er udarbejdet i samarbejde med Grønlands Ligestillingsråd. 

Administrative og økonomiske konsekvenser

Der kan forventes mindre administrative konsekvenser som følge af § 3, som vil påhvile de pågældende offentlige forvaltninger og institutioner.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Ved ligestilling forstås blandt andet lige integration i alle samfundets funktioner, herunder lige adgang til samfundets styrende organer, lige adgang til arbejdsmarkedet, lige mulighed for at få uddannelse og undervisning mv.

Ligestilling skal således forstås bredt med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd, lige muligheder og lige rettigheder og omfattende alle forhold.

Det er ikke hensigten at give en endegyldig definition af ligestillingsbegrebet, der udvikler sig i takt med samfundsudviklingen. Den brede forståelse af ligestillingsbegrebet og arbejdet med ligestilling, der foreslås i formålsbestemmelsen, skal sikre, at nye problematikker kan inddrages i fremtiden.

Det centrale er, at der tages udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd og lige muligheder i respekt for, at ikke alle kvinder er ens, og at ikke alle mænd er ens. Ligestilling skal derfor forstås som et mangfoldigt begreb med udgangspunkt i den enkeltes livssituation uanset køn.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder forslagets generelle regel om lige behandling af kvinder og mænd.

Bestemmelsen fastslår, at kvinder og mænd skal behandles på lige vilkår inden for den offentlige forvaltning og inden for erhvervsmæssig virksomhed.

Med hensyn til den offentlige forvaltning gælder der allerede, efter de almindelige forvaltningsretlige principper, et forbud mod usaglig forskelsbehandling, herunder også mellem kvinder og mænd. Det er imidlertid fundet rigtigt at fastsætte en udtrykkelig bestemmelse i lovforslaget. Bestemmelsen indebærer ikke på dette punkt ændringer i forhold til gældende ret.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således navnlig et forbud mod forskelsbehandling af kvinder og mænd inden for erhvervsmæssig virksomhed.

Inden for bestemmelsens anvendelsesområde skal kvinder og mænd behandles på lige vilkår.

Det betyder, at der ikke må finde vilkårlig forskelsbehandling sted mellem kvinder og mænd. Det gælder, uanset om der er tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Direkte forskelsbehandling omfatter beslutninger, handlinger, begrundelser og valg af kriterier mv., hvor motivet er at forskelsbehandle kvinder og mænd. Indirekte forskelsbehandling omfatter forhold, handlinger, beslutninger, begrundelser mv., der i praksis har en effekt med hensyn til forskelsbehandling af kvinder og mænd. Motivet er for så vidt underordnet, hvis effekten er forskelsbehandling på grund af køn.

Omfattet af forbuddet er således ikke kun tilfælde, hvor der udtrykkeligt lægges vægt på den pågældendes køn, men efter omstændighederne også tilfælde, hvor der lægges vægt på andre kønsspecifikke forhold for eksempel graviditet.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder på den anden side ikke, hvis denne er begrundet i saglige og objektive forhold, der ikke er begrundet i køn.

Afgørelsen af, om der i en konkret situation er tale om behandling på lige vilkår eller der foreligger diskrimination i strid med loven, må træffes efter en samlet vurdering af de foreliggende omstændig­heder.

Om fravigelse af bestemmelsen med det formål at fremme ligestilling henvises til § 17, stk. 2.

Overvejelse om særlig støtte til en eller flere parter gælder eksempelvis i sager, hvor mødre henholdsvis fædre i en sag om fælles børn, har brug for støtte med henblik på at sikre kvindens henholdsvis mandens lige værd i sagsbehandlingen. I nogle tilfælde kan moderen være den svage part, som har brug for særlig støtte, i andre tilfælde kan både moderen, faderen, barnet og pårørende alle være svage parter, som har brug for særlig støtte.

Til § 3

Bestemmelsen fastslår, at alle offentlige myndigheder, herunder kommuner, får en handlings­pligt til at arbejde for at fremme ligestilling, både i forhold til borgerne og i forhold til myndighedens forvaltningsområde og personale. Rigsmyndigheder kan dog ikke efter denne lovgivning pålægges handlingspligt.

Af bestemmelsen fremgår det, at ansvaret for at fremme ligestilling er placeret hos de enkelte myndigheder. Myndighederne skal indarbejde ligestilling i al offentlig planlægning og forvaltning. Dette vedrører både myndighedens interne forhold som personalepolitik, rekruttering af medarbejdere og ledere o. lign. og myndighedens forvaltningsområde, herunder for eksempel ved udarbejdelse af vejledninger og formidling til borgerne samt planlægning af opgaver.

I den forbindelse kan det overvejes, om der skal udvikles metoder til at analysere ligestillingsmæssige konsekvenser af myndighedens praksis, initiativer og regler.

Grønlands Ligestillingsråd har ønsket at få præciseret, at der ikke må foretages diskrimination  blandt børn i institutioner, børnepasningsordninger og i folkeskolen. Ligestillingsrådet finder ligeledes, at det offentlige skal sikre, at undervisningsmaterialet relateres til begge køn.

Ligestillingsrådet har ønsket, at såvel private som offentlige virksomheder med mindst 10 ansatte, skal afgive oplysninger om kønsfordeling blandt ansatte samt personalepolitiske tiltag til fremme af ligestilling på arbejdspladsen. Ligestillingsrådet har foreslået, at afgivelsen af oplysninger sker i form af en redegørelse. Med henblik på at ovennævnte oplysninger kan afgives årligt og i en form til statistisk brug, foreslås, at oplysningerne årligt indberettes til landsstyremedlemmet for ligestilling. Da bestemmelsen vedrører offentlige myndigheder / forvaltninger og institutioner, afgives alene indberetninger fra disse.

Til § 4

Det vil naturligvis som hidtil være en forudsætning for at kunne blive beskikket som medlem af udvalg mv., at den pågældende, der indstilles eller udpeges, er i besiddelse af de for udvalgsarbejdet nødvendige og relevante kvalifikationer.

I praksis er det i nogle tilfælde ikke muligt at sammensætte et udvalg, kommission eller lignende med halvdelen af hvert køn, eksempelvis på grund af ulige antal medlemmer; da skal så vidt muligt mindst 40 % af hvert køn være repræsenteret.

Bestemmelsen omhandler udvalg, der er nedsat af Landsstyret, med væsentlige samfundsrelevante opgaver, men også organer nedsat i henhold til lov. Derimod falder udvalg med arbejdsopgaver af udelukkende administrativ og/eller teknisk karakter uden for loven. Udvalg, der efter lovgivningen har både administrative og regelforberedende opgaver, vil være omfattet af forslaget, medmindre arbejdet med regelforberedelsen er af underordnet eller begrænset betydning i forhold til de administrative opgaver. Selve betegnelsen udvalg eller kommission er ikke afgørende for, om lovens bestemmelser skal anvendes ved medlemsbeskikkelser. Også når andre betegnelser som f.eks. råd, nævn mv. anvendes, er loven gældende, hvis arbejdsopgaverne er af den i forslaget beskrevne art.

Endvidere undtages arbejdsgrupper, der nedsættes på tværs af direktoraterne, hvor medlemmer udpeges på grundlag af deres særlige funktion i direktoratet.

Uden for lovens område falder også alle kommunale udvalg.

Derimod vil formelt nedsatte udvalg, der har til opgave at forberede lovgivning eller anden generel regelfastsættelse, eller som har til opgave at forberede planlægning af samfundsudviklingen, som hovedregel være omfattet af bestemmelsen.

Til § 5

Efter stk. 1 skal bestyrelser, repræsentantskaber og anden kollektiv ledelse, hvortil Landsstyret udpeger medlemmer, så vidt muligt være sammensat af halvdelen af hvert køn, idet det dog er en forudsætning for at indtræde i bestyrelsesarbejde, at det pågældende bestyrelsesmedlem har den for arbejdet fornødne sagkundskab og kvalifikationer. 

I praksis er det i nogle tilfælde ikke muligt at sammensætte en bestyrelse, et repræsentantskab eller anden kollektiv ledelse med halvdelen af hvert køn, eksempelvis på grund af ulige antal medlemmer; da skal så vidt muligt mindst 40 % af hvert køn være repræsenteret.

Såfremt en myndighed ledes af både en bestyrelse og et repræsentantskab, gælder loven for sammensætningen af begge organer.

Hvis Landsstyret udpeger medlemmer til sådanne bestyrelser mv., skal reglerne i § 6 iagttages ved indstilling, og det er således hvert enkelt landsstyremedlem, der skal påse den kønsmæssige sammensætning. Hvis bestyrelsen mv. ikke helt eller delvist udpeges af Landsstyret, men f.eks. sammensættes i henhold til vedtægt el. lign., påhviler det forvaltningsmyndigheden selv at påse en ligelig kønssammensætning.

Stk. 2 angiver, hvornår en bestyrelse eller lignende anses for at være i Hjemmestyrets regi.

Dette gælder, når udgifterne ved de selvejende institutioners virksomhed overvejende dækkes af midler fra Landskassen, dvs. ikke under 60 – 70 % landskassetilskud i forhold til pågældende virksomheds samlede indtægter/udgifter.

Til § 6

Efter stk. 1 skal der stilles forslag om både en kvinde og en mand, når myndigheden eller organisationen skal foreslå eller udpege et medlem af udvalg, bestyrelse mv. Det er en forudsætning for at indtræde i udvalg, bestyrelse mv., at pågældende medlem har de relevante og nødvendige kvalifikationer. 

Hvis der ikke foreligger særlige grunde for at fravige indstillingsreglerne, og de indstillende myndigheder, organisationer mv. ikke indstiller både kvinder og mænd, kan Landsstyret bestemme, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer. De indstillingsberettigede skal redegøre for de særlige grunde over for Lands­styret. Fravigelsesadgangen kan således finde anvendelse, hvor krav om en særlig sagkundskab efter konkret vurdering udelukker ligelig kønssammensætning, eller hvor myndigheden, institutionen eller selskabet mv. ikke har mulighed for at lade sig repræsentere af både kvinder og mænd.

Kravet om indstilling af lige mange kvinder og mænd gælder ikke, hvis organisationen eller myndigheden selv udpeger medlemmer, eller medlemmer af udvalg og bestyrelser helt eller delvist vælges ved direkte afstemning.

Bestemmelsen i stk. 3 er indføjet af hensyn til gennemførelsen af intentionerne i §§ 4 og 5. Landsstyret kan således lade poster være ubesatte, hvis der ikke indstilles begge køn, og begrundelsen for fravigelse af indstillingsreglerne ikke kan accepteres.

Til § 7

Hvert enkelt landsstyreområde skal efter forslaget indberette kønssammensætningen af de bestyrelser, der er omfattet af § 5, stk. 1, til Landsstyremedlemmet for ligestilling. Indberetningen skal ske efter hvert valg til bestyrelse. 

Til § 8

Bestemmelsen svarer stort set til § 2 og § 4 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. Der er foretaget en sammenskrivning af de to bestemmelser.

Begrebet arbejdsvilkår omfatter også lønvilkår, som der er fastsat særlige regler om i §§ 12 – 16.

Bestemmelsen forbyder arbejdsgivere at diskriminere på grund af køn ved ansættelse mv. Bestemmelsen omfatter arbejdsgivere, men for så vidt angår arbejdsmarkedskontoret er det udtrykkeligt bestemt, at der ikke må tages hensyn til køn ved anvisning af arbejde til arbejdsløse, bortset fra de tilfælde, hvor der gives dispensation efter § 17.

Når lønmodtageren i en konkret sag påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er tale om forskelsbehandling, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at ligebehand­lingsprincippet ikke er blevet krænket.

I ansættelses- og forfremmelsessituationen kan den krænkede lønmodtager fx påvise faktiske omstændigheder i form af et mønster, der peger i retning af, at arbejdsgiveren foretrækker mandlige frem for kvindelige ansatte eller omvendt. Det er så op til arbejdsgiveren at bevise, at der ikke er tale om forskelsbehandling. Arbejdsgiver kan fx redegøre for sine ansættelsesprocedurer, og evt. dokumentere, hvordan de efterleves. Det er op til arbejdsgiveren at vælge, hvordan påstanden om forskelsbehandling tilbagevises.

Vurderingen af kvalifikationer giver et vist spillerum. De formelle kvalifikationer, som fx den forbigåede person har, kan give anledning til, at arbejdsgiveren skal redegøre for, hvordan man har vurderet kvalifikationerne.

Hvis toilet- og badeforholdene på en arbejdsplads er således, at der ikke kan beskæftiges arbejdstagere af begge køn, må arbejdspladsens indretning ændres, jf. Bekendtgørelse for Grønland om arbejdsstedets indretning m.v. Det er en overtrædelse af bestemmelsen at nægte at ansætte en mand eller kvinde med den begrundelse.

En lønmodtagers arbejdsvilkår kan bestå af en lang række delelementer, fx arbejdstid, arbejdets organisering, kontrolforanstaltninger og personalegoder. Herunder vil også være lige muligheder for efter- og videreuddannelse, således at alle har samme muligheder for at dygtiggøre sig.

Arbejdsvilkår, især sådanne der angår løn og lignende vilkår samt arbejdstid, er ofte reguleret i kollektive overenskomster. Overenskomstbestemmelser, der er i strid med denne bestemmelse, er ugyldige, jf. § 21.

Arbejdsgiverne vil få en generel pligt til at udøve ledelsesretten på en kønsneutral måde. Forbuddet mod diskrimination gælder både for konkrete, diskriminerende beslutninger og generelle retningslinier.

Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at hvor ligebehandling har hjemmel i kollektive overenskomster, sker der med lovforslaget ingen ændringer i denne retstilstand. Det indebærer bl.a., at krav på ligestilling i sådanne tilfælde kan rejses ved fagretlig behandling, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt. En kollektiv overenskomst sikrer ligebehandling af de personer, der er omfattet af overenskomsten i samme omfang som lovforslaget.

Til § 9

Bestemmelsen er overført fra Landstingslov om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption for at samle alle bestemmelser om ligestilling i en lov.

Godtgørelse for overtrædelse af bestemmelsen om forbud mod opsigelse på grund af graviditet m.v. er fastsat i § 19, hvor de øvrige godtgørelsesbestemmelser findes.

Til § 10

Bestemmelsen svarer stort set til § 3 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv.

Ved bestemmelsen sikres kvinder og mænd adgang til at søge og få erhvervsuddannelse mv. på samme vilkår.

Stk. 1 omhandler den erhvervsuddannelse mv., som arbejdsgiveren kan bestemme over, dvs. såvel den uddannelse som foregår i virksomhedens regi, som den uddannelse arbejdsgiveren i øvrigt tilbyder sine ansatte (interne erhvervsuddannelser). Selv om bestemmelsen angår adgang til erhvervsuddannelser mv. uanset køn, er det herved ikke givet, at alle ansatte i en virksomhed skal have samme uddannelse, idet den uddannelse den enkelte skal have, må afhænge af den pågældendes stilling og funktion i virksomheden.

Stk. 2 omhandler alle andre erhvervsmæssige uddannelser mv. som foregår uden for virksomhedens regi. Enhver uddannelse, der tager sigte på lønnet beskæftigelse, vil være omfattet af bestemmelsen.

Situationen er parallel med § 8, idet sagsøger også her må kunne påvise et mønster, der støtter påstanden om forskelsbehandling.

Til § 11

Bestemmelsen svarer stort set til § 6 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv.

Bestemmelsen medfører, at annoncering efter arbejdskraft skal være kønsneutral. Bestemmelsen er nødvendig for, at § 8 og § 10 skal kunne fungere i praksis.

Bestemmelsen gælder alene for annoncering efter arbejdskraft eller i forbindelse med erhvervsud­dannelse mv.

Bestemmelsen hindrer ikke, at en arbejdsgiver ved annoncering, for at tilgodese en ligelig fordeling blandt de ansatte, opfordrer både kvinder og mænd til at søge stillingen.

Til § 12

Bestemmelsen svarer stort set til § 1, stk. 2 – 4 i lov om lige løn til mænd og kvinder.

Det grundliggende forbud mod lønmæssig forskelsbehandling pga. køn er formuleret i stk. 1.

 

Hvor vidt der er tale om sammenlignelige situationer afhænger af en række forhold, bl.a. formålet med de omtvistede ydelser/goder. I retspraksis har det således været afgørende for vurderingen af, om der var forskelsbehandling, om et julegratiale blev udbetalt efterfølgende for arbejde udført i løbet af året, eller om udbetalingen var et incitament for fremtidigt arbejde. I tilfælde hvor udbetalingen sker for udført arbejde, kan det være vanskeligt at godtgøre, at der forskelsbehandles pga. køn.

Består lønnen af flere elementer, skal hver del opfylde kravet om lige løn, og en vurdering af de samlede ydelser er ikke tilstrækkelig. Lønbegrebet omfatter, i overensstemmelse med sædvanlig forståelse, alle former for arbejdsvederlag, uanset hvordan disse er fastsat (overenskomst, individuel aftale etc.) og uanset hvilken aflønningsform der anvendes (tidløn, akkordløn, mindsteløn, resultatløn, bonus, provision). Såvel arbejdsbestemt som personligt tillæg er omfattet. Endvidere er det uden betydning, om vederlaget udbetales pligtmæssigt eller frivilligt.

Bestemmelsen i stk. 2 tydeliggør, hvilke kriterier der kan lægges til grund ved en vurdering af arbejdets værdi.

Udtrykket kvalifikationer og andre relevante faktorer omfatter ud over kriterier, som knytter sig til den enkelte lønmodtager, objektive kriterier, som kan udledes af arbejdets art og de vilkår mv., som det udføres under. Der hvor der inddrages (jobrelevante) kriterier, som den eller de mandlige arbejdstagere er særligt egnede til at opfylde, skal der også inddrages (jobrelevante) kriterier, som den eller de kvindelige arbejdstagere i særlig grad er egnede til at opfylde. Vurderingen af arbejdets værdi skal ske ud fra en direkte, og af den almindelige løndannelse uafhængig, vurdering af de pågældende arbejdsgruppers indsats i produktionen.

Til § 13

Bestemmelsen svarer stort set til § 2 i lov om lige løn til mænd og kvinder.

Lønmodtagere, som får medhold i et ligelønskrav, har efter bestemmelsens ordlyd krav på forskellen, og dette beløb opgøres konkret i forhold til sammenligningspersonens løn. Det er fast antaget, at arbejdsgiveren ikke kan opfylde ligelønskravet ved at nedsætte lønnen for det højtlønnede køn / de højtlønnede medarbejdere.

Kravet om efterbetaling forældes på 5 år iht. 1908‑loven.

Såfremt der i en aftale findes bestemmelser, der strider mod ligelønsprincippet, er aftalen for så vidt ugyldig. Lønmodtageren har uanset disse bestemmelser krav på ligeløn.

Til § 14

Bestemmelsen svarer stort set til § 3 i lov om lige løn til mænd og kvinder.

Bestemmelsen præciserer, at arbejdsgiveren ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om ligeløn.

Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at arbejdsgiver har bevisbyrden i de tilfælde, hvor lønmodtagerne afskediges, efter at vedkommende har rejst et krav om lige løn.

Det følger af stk. 3, at der skal ske underkendelse efter påstand herom af en afskedigelse, foretaget i strid med stk. 1, medmindre ganske særlige og tungtvejende hensyn taler imod.

 

Til § 15

Bestemmelsen svarer stort set til § 4 i lov om lige løn til mænd og kvinder.

Bestemmelsen skal sikre, at de lønmodtagere der har rettigheder i henhold til en overenskomst, men hvor der ikke er indsat bestemmelser om godtgørelse, får samme rettigheder som alle andre lønmodtagere.

Til § 16

Bestemmelsen svarer stort set til § 6 i lov om lige løn til mænd og kvinder.

For tydeliggørelsens skyld fastslås det udtrykkeligt, at kravet om ligeløn henhører under de almindelige domstole. Såfremt et krav om ligeløn ikke rejses i medfør af loven, men i medfør af en kollektiv overenskomst, kan det derimod godt behandles i det fagretlige system, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Til § 17

             

Bestemmelsen svarer i nogen udstrækning til § 13 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v., dog er der foretaget nogle forenklinger i behandlingen af dispensationsansøgningerne.

Bestemmelsen giver Landsstyret mulighed for at dispensere fra lovens bestemmelser i tilfælde, hvor det på grund af beskæftigelsens eller uddannelsens karakter ville være helt uhensigtsmæssigt at gennemtvinge en gennemførelse af ligebehandlingsprincippet.

Det kunne for eksempel være bestemte trossamfund, hvor der skal være mulighed for alene at ansætte kvindelige eller mandlige præster. Desuden kan der være tilfælde, hvor der skal bruges personer af et bestemt køn, til for eksempel teater, kor eller lignende.

Inden Landsstyret dispenserer, skal der indhentes en udtalelse fra Ligestillingsrådet, der er sagkyndig vedrørende spørgsmålet om ligebehandling af mænd og kvinder. 

Det følger af almindelige retsgrundsætninger, at en arbejdsgiver indtil en eventuel dispensation er meddelt, ikke kan påberåbe sig de forhold, som i givet fald kan begrunde en dispensation, og arbejdsgiveren risikerer således bøde og godtgørelseskrav i tilfælde af overtrædelse af loven.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan Landsstyret dispensere fra § 2 for en nærmere angiven erhvervsmæssig virksomhed eller offentlig forvaltning.

Bestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor kvinder og mænd for så vidt ikke kan siges at blive behandlet på lige vilkår, men hvor det må anses for rimeligt og naturligt at opretholde en adgang til en sådan forskelsbehandling. Der kan for eksempel i forhold til erhvervsmæssig uddannelse være tale om kvinde- eller mandehøjskoler, eller madlavningsskoler mv., der ønskes forbeholdt det ene køn.

For at fremme ligebehandling af de to køn, vil der stadigvæk være behov for at give det ene køn en fortrinsstilling med henblik på at afhjælpe de faktiske uligheder, som fortsat eksisterer.

Der vil fortsat være tale om positive generelle foranstaltninger til at fremme lovens formål. Initiativerne til positiv særbehandling kan komme fra såvel private som fra offentlige myndigheder.

Til § 18

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der efter almindelige regler tillige tilkendes den pågældende erstatning. Det kan fx gælde, hvis det forhold, at en erhvervsdrivende i strid med bestemmelserne har afvist at betjene en person, har påført vedkommende et økonomisk tab.

Til § 19

Bestemmelsen i stk. 1 svarer stort set til § 14 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v.

Skal en arbejdsgiver betale godtgørelse efter bestemmelsen, udelukker dette ikke, at arbejdsgiver idømmes en bøde efter § 24.

I de tilfælde hvor en lønmodtager afskediges, fordi vedkommende fremsætter krav om ligebehandling generelt, må det anses for at en grovere overtrædelse af loven end de tilfælde, hvor lønmodtageren alene afskediges på grund af sit køn.

Bestemmelsen i stk. 3 skal sikre, at de lønmodtagere, der har rettigheder i henhold til en overenskomst, men hvor der ikke er indsat bestemmelser om godtgørelse, får samme rettigheder som alle andre lønmodtagere.

I bestemmelsen i stk. 4 fastsættes en øvre grænse for godtgørelse efter § 14, stk. 3 og det bestemmes endvidere, at godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

 

Til § 20

Grønlandsk ret indeholder ingen generelle regler eller principper for bevisbyrdefordelingen mellem sagsøger og sagsøgte, men beviskravene kan være reguleret i særlovgivningen.

Det er op til sagens parter at afgøre, hvor omfattende et bevismateriale, de ønsker at fremlægge. Retten kan dog, hvis den skønner det nødvendigt, opfordre til, at yderligere bevis forelægges, eller afskære bevisførelse, der skønnes at være uden betydning for sagen. På baggrund af parternes indlæg træffer retten afgørelse i sagen. Konsekvensen af den frie bevisbedømmelse er derfor, at retten, på baggrund af en objektiv vurdering, skal vurdere de fremførte bevisers vægt efter den sandsynlighed, som beviset i den foreliggende situation skaber.

Kravene til bevisstyrken afhænger af omstændighederne i den konkrete sag, herunder om parterne i det konkrete hændelsesforløb, der kommer til retlig bedømmelse, sædvanligvis sikrer sig og/eller burde have sikret sig bevis, og af de generelle faktorer, der har motiveret de materielle regler.

Skærpede beviskrav kan undertiden udledes af retspraksis. I midten af 1980'erne udviklede der sig således en formodning om, at afskedigelser af gravide/barslende kvinder var begrundet i graviditeten eller barslen. Arbejdsgiveren havde således reelt bevisbyrden for, at afskedigelsen var begrundet i andre forhold.

I en række tilfælde vil sagens hovedproblem eller et af dens hovedproblemer imidlertid være at bevise, at en forskelsbehandling har fundet sted. I disse sager vil den foreslåede forskydning af bevisbyrden kunne have betydning.

Til § 21

Bestemmelsen svarer stort set til § 11 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv.

Bestemmelsen sikrer, at bestemmelser i individuelle eller generelle aftaler, overenskomster, vedtægter, reglementer mv. inden for lovens område bliver ugyldige i det omfang, de strider mod lovens §§ 8 – 10, § 12 og §§ 14 – 16.

Til § 22

Bestemmelsen svarer stort set til § 12 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. og til § 5 i lov om lige løn til mænd og kvinder.

Bestemmelsen har til formål at imødegå indsigelser om, at en person der ikke er blevet behandlet lige efter det foreliggende forslag, stiltiende eller udtrykkeligt har givet afkald på sin ret.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at den omstændighed at en lønmodtager i en periode ikke har fået ligeløn efter § 12, i intet tilfælde kan fortolkes, som personen stiltiende har givet afkald på sin ret.

Til § 23

Bestemmelsen svarer stort set til § 19 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v.

Bestemmelsen indeholder sammen med §§ 18 – 19 en sanktion for at overtræde §§ 8 – 11.

Til § 24

Ikrafttrædelsestidspunktet foreslås fastsat til 1. januar 2003.

Nassuiaatit nalinginnaasut

15. august 2002                                                                                                                                   

Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut nassuiaatit

Nassuiaatit nalinginnaasut

Inatsisissatut siunnersuut Inatsisartut naligiissitaaneq pillugu suliniutaasa ilagaat, tassani naleqassut­sit oqallisissallu nutaat aallaavigineqarlutik. Ukiuni kingullerni arnat atugaat pisinnaatitaaffiilu kisimik sammineqarsimanngillat, aammali arnat angutillu pisinnaatitaaffii periarfissaallu sammine­qarsimallutik, matumani inuiaqatigiit atugarissaartut ineriartorteqqinneqarneranni tamat oqartussaa­qataanerat tunngavigalugu ineriartortitseqqinnermi naligiimmik sunniuteqaqataasinnaaneq ilanngul­lugu.

Naligiissitaanissaq pillugu sulinermi aallaaviusussaq massakkut tassaanerussaaq arnat angutillu naligiimmik sunniuteqarnerup, naligiinnik atugaqarnerup kiisalu arnat angutillu assigiimmik periarfissaqarnissaasa siuarsarneqarnissaat siunertaralugu arnat angutillu assigiimmik naleqarnerat. Taamaattumik suiaassuseq pissutigalugu assigiinngisitsineq pinaveersimatinniarlugu suliniutinik immikkut ittunik aallartisaanissaq pisariaqartinneqarsinnaavoq.

Nassuerutigisariaqarpoq Kalaallit Nunaanni assigiinngisitsisarneq atuuttuarmat, tamannalu ilaatigut HS Analysimit suliarineqartumi Kalaallit Nunaanni Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit suleqatigalugit nalunaarusiami ”Kalaallit Nunaanni naligiissitaaneq – Angerlasersimafimmi, suliffimmi qinikkatullu sulinermi naligiissitaanerup misissuiffigineqarnera”-ni saqqummersinneqarpoq. Pingaartumik makkunani assigiinngisitsisoqartarpoq: Arnat naalakkersuinikkut ingerlatsinermik suliaqarneranni, arnat pisortatut atorfeqarneranni aamma angerlarsimaffinni suliassat agguataartarneranni.

Naligiissitaanerup assigiinngitsisarnerullu qanoq atugaatiginerisa qulaajarneqarnissaat siunertaralugu kisitsitigut naatsorsoqqissaakkanik tamatumunnga attuumassuteqartunik suliaqarnissaq pissusissa­misoortuuvoq. Taamaaliornikkut arnat angutillu naligiissitaanerat pillugu ilisimasanik amerlaneru­sunik aamma pissarsisoqarsinnaavoq, ilisimasanik arnat angutillu naligiissitaanerisa siuarsarneqar­nissaat anguniarlugu suliniuteqaqqissinnaaneq pillugu tamanut ammasumik oqallinnermi naalakker­suinikkullu oqallinnermi tunngaviusinnaasunik.

Inatsisissatut siunnersuut manna arnat angutillu naliigissitaanissaat pillugu inatsisissatut siunnersuutit Kalaallit Nunaanni Inatsisartunut saqqummiunneqartut siullersaraat. Danskit inatsisaanni naligiissi­taaneq pillugu aalajangersagaqarpoq, Kalaallit Nunaannut atuuttunik. Tassani pineqartut tassaapput inatsit nr. 244, 19. april 1989-imeersoq suliffeqarnermut, erninermut il.il. arnat angutillu naligiissi­taanissaannut tunngasoq, pineqanngillalli inatsimmi §§ 7 - 10 aamma §§ 16 - 17, taakkunani pineqarlutik sulinermik inuussutissarsiuteqartut naartunermut, erninermut qitornavissiartaarnermullu tunngatillugu pisinnaatitaaffii. Arnat angutillu assigiimmik akissarsiaqarnissaat pillugu inatsit nr. 32, 4. februar 1976-imeersoq aamma ilaavoq. Siunnersuut akuerineqarpat inatsisit taakku atorunnaassasut naatsorsuutigineqarpoq.

Inatsisip malinneqarnerata naliliiffigineqarnissaa siunertaralugu naligiissitaaneq pillugu nalunaarute­qartoqartarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

Inatsisissatut siunnersuummi matumani aalajangersarneqarpoq pisortat naligiissitaaneq sulissutigis­sagaat aammalu naligiissitaaneq pilersaarusiornerni aqutsinernilu tamani ilanngunneqassasoq. Tamanna nutaamik eqqarsarnerunngilaq, tassami pisortat pisussaaffigiuaannarsimavaat naligiimmik pineqarnissaq tunngavigalugu innuttaasut assigiinngitsumik pineqannginnissaat. Pisortalli pisussaaffii nalornissutigineqaqqunagit tamanna pillugu aalajangersagaq suliarineqarpoq.

Nutaatut siunnersuutigineqarpoq pisortat ataanni ataatsimiititaliani siulersuisunilu assigiinngitsuni arnat angutillu sapinngisamik amerlaqatigiinnissaat anguniarneqartassasoq.

Tamatuma saniatigut siunnersuummi ilaapput aalajangersakkat inatsisini atuuttuneereersut angutit arnallu suliffeqarnikkut akissarsiatigullu naligiimmik pineqarnissaannut tunngasut. Malittarisassat atuutereersut ilaatigut allatut oqaasertalerneqarput ataatsimullu katinneqarlutik paasiumi­narnerulersillugit.

Siunnersuummiipportaaq”killormut uppernarsaasussaaneq” pillugu aalajangersagaq, taamaalilluni eqqorneqartoq pinnani illuatungerisaali, tassalu assigiinngisitsisutut unnerluutigineqartoq uppernar­saasussanngorlugu.

Inatsisissatut siunnersuummi Namminersornerullutik Oqartussat pillugit inatsimmi § 10 tunngaviga­lugu Kalaallit Nunaata pisussaaffii isiginiarneqarsimapput, taamaalilluni siunnersuut nunat tamat akornanni isumaqatigiissutinut Kalaallit Nunaannut atuuttuusunut assortuuttooqqunagu. Immikkut taaneqassaaq arnanut sutigut tamatigut assigiinngisitsinerit atorunnaarsinneqarnissaat pillugu Naalagaaffiit Peqatigiiit isumaqatigiissutaat 18. december 1979-imeersoq, Danmarkip aamma Kalaallit Nunaannut atuuttussanngorlugu 1983-imi akuerisaa.

Siunnersuut Naligiissitaaneq pillugu Siunnersuisoqatigiit suleqatigalugit suliarineqarpoq.

Allaffissornikkut aningaasatigullu kingunerisassai.

§ 3-p nassatarisaanik allaffissornermi aqutsinikkut annikinnerusunik, pisortat ingerlatsiviisa suliffe­qarfiisalu pineqartut pisussaaffigisaannik kinguneqarnissaa naatsorsuutigineqarsinnaavoq.

            Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

§ 1-imut

Naligiissitaaneq ilaatigut imatut paasineqassaaq inuiaqatigiit sutigut tamatigut ingerlanneqarneranni kikkut tamarmik naligiimmik periarfissaqartinneqarnissaat, tamatumani ilanngullugit inuiaqatigiit aqunneqarneqarfiini naligiimmik periarfissaqarnissaq, suliffeqqarnermi naligiimmik periarfissaqarnissaq, ilinniartitaanermi atuartitaanermi il.il. naligiimmik periarfissaqarnissaq.

Tassalu naligiissitaaneq imatut paasineqassaaq arnat angutillu naligiimmik naliligaallutik pineqar­nerat, naligiimmik periarfissaqarlutik pisinnaatitaaffeqarlutillu sutigut tamatigut.

Siunertaanngilaq naligiissitaanermik paasinnittaaseq inaarutaasumik ataasiinnarmik nassuiaaserne­qassasoq, tamannami inuiaqatigiit ineriartornerisa iluanni imminissaaq allanngoriartortarmat. Ataatsimut isigalugu naligiissitaanermik paasinnittaaseq naligiissitaanerlu pillugu suliniarneq anguniagassatut aalajangersakkamiittoq aqqutigalugu qulakkeerniagaavoq ajornartorsiutit nutaat siunissami ilanngussorneqarsinnaanerat.

Pingaarnerpaatut aallaavigineqarpoq arnat angutillu assigiissumik naleqarnerat naligiimmillu periarfissaqarnerat tamatumani ataqqillugu arnat tamarmik assigiissuunngimmata angutillu tamarmik assigiissuunatik. Taamaattumik naligiissitaanermik paasinnittaaseq tassaasariaqarpoq assigiin-ngissuterpassuaqartoq inuit ataasiakkaat arnaagunik angutaagunilluunniit inuunerminni aallaavii tunngavigalugit.

§ 2-mut

Aalajangersagaq siunnersuummi ataatsimut isigalugu malittarisassamik arnat angutillu assigiimmik pineqarnissaannut tunngasumik imaqarpoq. Aalajangersakkami tassani erseqqissarneqarpoq arnat angutillu naligiimmik atugassaqartitaallutik pineqassasut pisortat aqutsisoqarfiini inuutissarsiorner­milu suliffeqarfinni.

Pisortat ingerlatsinerannut tunngatillugu ingerlatsinermi inatsisitigut tunngaviit atuuttut nalinginnaa­sut tunngavigalugit tunngavissaqanngitsumik immikkoortitsineq inerteqqutaareerpoq, matumani ilanngullugittaaq arnat angutillu. Kisiannili eqqortuusorineqarsimavoq inatsisissamut siunnersuummi tamatuma ersarissumik aalajangersakkamik peqarnissaa. Tamatumani aalajangersagaq inatsisinik atuutereersunik allanngortitsinngilaq. Taamaalilluni aalajangersagassatut siunnersuutip kingunissaa pingaarneq tassaassaaq suliffeqarfinni inuussutissarsiornermik ingerlatsivinni arnat angutillu assigiinngisitsilluni pineqarnissaasa inerteqqutaanissaa.

Aalajangersakkap atortinneqarfigisinnaasaata iluani arnat angutillu naligiimmik pineqassapput.

Tamanna imatut paasisariaqarpoq arnat angutillu nalinginnaq assigiinngisitsilluni pineqassanngitsut. Tamatumani apeqqutaanngilaq toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit assigiinngisitsilluni pinninneq.

Toqqaannartumik assigiinngisitsilluni pineqarnermi apeqqutaapput aalajangiinerit, iliuuseqarnerit, patsisilersuinerit il.il. arnat angutillu assigiinngisitsilluni pineqarnerannik tunngaveqartut. Toqqaannanngitsumik assigiinngitsilluni pineqarnermut ilaapput suliniutit, aalajangikkat, tunngavilersuutit il.il. ulluinnarni arnanut angutinullu equngasumik sunniuteqartartut. Patsisiginiagaq soqutaavallaan-ngilaq, sunniutaa tassaappat suiaassuseq tunngavigalugu assigiinngisitsineq.

Taamaalilluni inerteqquteqarnermi unaannaanngilaq arnat angutilluunniit pingaartinneqarnerunersut, pissutsilli qanoq innerat naapertorlugu arnat angutillu akornanni pissutsit qanoq innerat, assersuutigalugu naartunermut tunngasut eqqarsaatigalugit.

Illuatungaatigulli assigiinngisitsilluniu pinninnissamut inerteqqut atorsinnaanngilaq arnaanermut a-ngutaanermullu tunngasumik tunngavilersorluarneqanngikkuni.

Pisumi aalajangersimasumi assigiinnik atugassaqartitsilluni pinnittoqarnersoq imaluunniit inatsit unioqqutillugu assigiinngisitsisoqarnersoq aalajangiineq pissutsit atuuttut ataatsimut naliliivigineqar­nerisigut pisariaqarpoq.

Naligiissitaanerup siuarsarneqarnissaa anguniarlugu aalajangersakkap saneqqunneqarsinnaanera eqqarsaatigalugu §17, imm. 2-mi aalajangersagaq innersuussutigineqarpoq.

§3-mut

Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq pisortat oqartussaasui tamarmik, aamma kommunit ilanngullugit, naligiissitaaneq siuarsarniarlugu suliniuteqartussaatitaasut innuttaasunut tunngatillugu pisortallu susassaqarfiinut sulisuinullu tunngatillugu.

Aalajangersakkami allassimavoq naligiissitaanerup siuarsarnissaa pisortat ataasiakkaat akisussaaffi­gigaat. Pisortat oqartussaasut naligiissitaaneq tamatigut ilanngutissavaat pisortat pilersaarusiorneranni aqutsinerannilu. Tamatumani pineqarput pisortat oqartussaasut iluanni pissutsit soorlu sulisoqarneq pillugu ingerlatsineq, sulisussarsiortarneq, pisortassarsiortarneq assigisaallu aammalu pisortat oqartussaasut ingerlataat, tamatumani assersuutigalugu ilitsersuusiortarnerit innuttaasunullu paasissutissanik ingerlatitseqqittarnerit kiisalu suliassat pilersaarusiorneri ilanngullugit.

Tamatumunnga atatillugu eqqarsaatigineqarsinnaavoq pisortat oqartussaasut ingerlatsinerisa, suliniutaasa malittarisassaasalu naligiissitaanikkut kingunerisai misissoqqissaarumallugit periaasissiortoqartariaqannginnersoq.

Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit kissaatigaat erseqqissarneqassasoq meeqqerivinni, meeqqanik paarsinermut aaqqissuussinerni meeqqallu atuarfianni meeqqanik assigiinngisitsisoqas­sanngitsoq. Taamatuttaaq Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit isumaqarput atuartitsinermi atortussat suiaassutsinut taakkununnga marluusunut atatinneqarnissaat pisortat qulakkiissagaat.

Suliffeqarfinni namminersortunit aamma pisortanit pigineqartuni, ikinnerpaamillu qulinik sulisoqartuni sulisut suiaassutsinut qanoq agguataarsimanerat kiisalu suliffimmi naligiissitaanerup siuarsarneqarnissaa anguniarlugu sulisoqarnermik ingerlatsinermi suliniutit pillugit paasissutissiisoqartassasoq Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit kissaatigaat. Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit siunnersuutigaat paasissutissiissutit taakku ukioq allortarlugu nassuiaatitut ilusilerlugit saqqummiunneqartassasut. Paasissutissat qulaani taaneqartut ukiumoortumik saqqummiunneqarsinnaanerat siunertaralugu kisitsillu naatsorsueqqissarnermi atorneqarsinnaanngorlugit iluseqartillugit saqqummiunneqarsinnaanerat siunertaralugu siunnersuutigineqarpoq paasissutissat taakku naligiissitaanermut Naalakkersuisumut ukiumoortumik nalunaarutigineqartassasut.

§ 4-mut

Soorunami ataatsimiititaliamut il.il. ilaasortanngortitaassagaanni maannakkutut pisariaqartuassaaq inuk inassutigineqartoq toqqarneqartorluunniit ataatsimiititami sulinissamut pisariaqartunik suliamullu tunngasunik piginnaaneqassasoq.

Pissusiviusuni ilaannikkut siulersuisussanik, siinniisoqarfinnik imaluunniit  ataatsimoortumik siulersuiveqarfinnik arnanik angutinillu amerlaqatigiinnik ilaasortalersuineq ajornavittarpoq, assersuutigalugu ilaasortat agguarneqarsinnaanngitsumik amerlassuseqarnerat pissutigalugu; taamaattoqarpat  arnat angutillu tamarmik sapinngisamik minnerpaamik 40%-imik sinniisoqartitsissapput.

Aalajangersakkami pineqarput ataatsimiititaliat Naalakkersuisunit pilersitaasut inuiaqatigiinnut tun-ngalluinnartunik suliassaqartut, aammattaarli ataatsimiititaliat il.il. inatsit naapertorlugu pilersitaasut. Akerlianilli inatsimmi pineqanngillat ataatsimiititaliat allaffissornerinnarmik teknikimulluunniit tunngasuinnarnik suliassaqartitaasut. Ataatsimiititaliat inatsisit malillugit allaffissornermik malittarisassiornermillu suliassaqartut siunnersuummut ilaapput, imaassimanngippat malittarisassiorneq allaffissornermi suliassanut sanilliullugu pingaaruteqavinngitsoq killilimmilluunniit pingaaruteqartoq. Ataatsimiititaliamik kommissionimillu taaguusersuinerit imminni aalajangiisuussaanngillat ilaasortanik toqqaanermi peqqussummi aalajangersakkat atorneqassanersut. Aamma taaguutit allat assersuutigalugu siunnersuisoqatigiit, aalajangiisartutut, ataatsimiititaliat, assigisaallu atorneqartillugit peqqussut atuuppoq siunnersuummi suliassiissutigineqartut pineqartillugit.

Aammattaaq pineqanngillat suleqatigiissitaliat pisortaqarfinnit assigiinngitsunit ilaasortaaffigineqar­tussatut pilersinneqartut, ilaasortat pisortaqarfinni immikkut suliatik tunngavigalugit toqqagaaffigi­saat.

Inatsimmissaaq pineqanngillat kommunini ataatsimiititaliat tamarmik.

Akerlianilli ataatsimiititaliat pisortatigoortumik pilersitaasut inatsisissanik malittarisassanilluunniit tamanut atuuttussanik piareersaasussat, imaluunniit inuiaqatigiit ineriartornerat pillugu pilersaaru­siortussat ataatsimut isigalugu malittarisassami ilaatinneqarput.

§ 5-imut

Imm. 1 malillugu siulersuisut, sinniisoqarfiit ataatsimoortumillu siulersuiveqarfiit allat Naalakker­suisut ilaasortaatitaminnik toqqaavigisaat arnanik angutinillu sapinngisamik amerlaqatigiinnik ilaasortaqartinneqassapput, taamaattorli siulersuisut sulinerannut ilanngutissagaanni piumasaqaataalluni siulersuisunut ilaasortaq pineqartoq taamatut sulinissami ilisimasaassanik piukkunnaatinillu pisariaqartunik pigisaqassasoq.

Pissusiviusuni ilaannikkut siulersuisussanik, siinniisoqarfinnik imaluunniit  ataatsimoortumik siulersuiveqarfinnik arnanik angutinillu amerlaqatigiinnik ilaasortalersuineq ajornavittarpoq, assersuutigalugu ilaasortat agguarneqarsinnaanngitsumik amerlassuseqarnerat pissutigalugu; taamaattoqarpat  arnat angutillu tamarmik sapinngisamik minnerpaamik 40%-imik sinniisoqartitsissapput.

Pisortatut oqartusaasoq siulersuisunit sinniisoqarfimmillu aqunneqarpat inatsit manna taakku taaneqartut ilaasortalersugaanerannut atuutissaaq.

Naalakkersuisut siulersuisunut il.il. taamaattunut ilaasortassanik toqqaappata inassuteqaateqarnermi § 6 isiginiarneqartassaaq, taamalilluni Naalakkersuisuni ilaasortat ataasiakkaat tamarmik immikkut tassaallutik suiaassutsikkut katitigaanermik nakkutilliisussat. Siulersuisut il.il. Naalakkersuisuinit toqqagaanngippata ilaannakortumilluunniit toqqagaappata, ileqqoreqqusalli assigisaalluunniit tun-ngavigalugit katitigaallutik, ingerlatsivimmi pisortatut oqartussaasup suiaassutsikkut naligiimmik katitigaanissaat nammineq nakkutigissavaa.

Imm. 2-mi oqaatigineqarpoq siulersuisut taakkuluunniit assigisaat qanoq ittoqartillugu Namminer­sornerullutik Oqartussat ataannittutut isigineqassasut.

Tamanna atuuppoq suliffeqarfiit imminnut pigisut Nunatta karsianit aningaasanik annertunerusuti­gut aningaasaliiffigineqartarpata, tassa imaappoq Nunatta karsiata tapiissutai suliffeqarfiup pineqartup isertitaanut/aningaasartuutaanut naleqqiullugit 60-70 %-init minnerunngippata.

§6-imut

Imm. 1 malillugu arnaq angullu siunnersuutigineqassapput, pisortatut oqartussaasoq imaluunniit suliniaqati­giiffik ataatsimiititaliami, siulersuisuni il.il. ilaasortassamik siunnersuuteqassappat toqqaassappal­luunniit. Ataatsimiititaliami, siulersuini il.il. ilaasortanngussagaanni piumasaqaataavoq pineqartoq piginnaasanik naapertuuttunik pisarisaqartunillu pigisaqassasoq.

Inassuteqaateqarnermi malittarisassat sanioqqunnissaannut immikkut ittunik pissutissaqanngippat, kiisalu pisortat oqartussaasut, suliniaqatigiiffiit il.il. inassuteqaateqartut arnamik angummillu inassuteqaate­qanngippata siulersuisut ilaasortanik pineqartunik ilaasortaqarnatik ingerlasinnaasut Naalakkersuisut aalajangersinnaavaat. Inassuteqarsinnaatitaasut pissutaasut immikkut ittut pillugit Naalakkersuisu­nut nassuiaateqassapput. Taamaalilluni sanioqqussinissamut periarfissaq atorneqarsinnaavoq, sulianik immikkut ilisimasaqartuunissamik piumasaqaatip erseqqissumik naliliinikkut suiaassutsik­kut naligiimmik agguataarsimanissaq ajornarsisippagu, imaluunniit pisortatut oqartussaasoq, suliffeqarfik il.il. arnanit angutinillu sinniisuutitaqarnissaminut periarfissaqanngippat.

Arnanik angutinillu amerlaqatigiinnik inassuteqaateqarnissamik piumasaqaat atuutinngilaq sulinia­qatigiiffiup imaluunniit pisortatut oqartussaasup ilaasortat nammineq toqqarpagit, imaluunniit ataatsimiititaliami siulersuisuniluunniit ilaasortat tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit toqqaannartumik taasinikkut qinerneqarpata.

Imm. 3-mi aalajangersagaq ilanngunneqarpoq §§-ini 4-mi aamma 5-imi anguniakkat naammassineqar­nissaat eqqarsaatigalugu. Taamaalillutik Naalakkersusiut ilaasortaaffissat inuttaqartinngitsoorsin­naavaat, arnat angutillu inassuteqaatigineqanngippata, inaasuteqaateqarnerlu pillugu malittarisassat sanioqqunneqarnerat pillugu tunngavilersuut akuerineqarsinnaanngippat.

§ 7-imut

Siunnersuut malillugu siulersuisut § 5, imm. 1-imi pineqartunut ilaatinneqartut tamarmik suiaassut­sikkut katitigaanertat naalakkersuisoqarfiit tamarmik immikkut naaligiissitaanermut Naalakkersui­sumut nalunaarutigissavaat. Nalunaaruteqarneq siulersuisunut qinersisoqareernerit tamaasa pisas­saaq.

§8-mut

Aalajangersagaq tamarluinnarmi arnat angutillu suliffeqarnikkut il.il. naligiimmik pineqarnis­saat pillugu inatsimmi § 2-mut aamma 4-mut naapertuuppoq. Aalajangersakkat taakku marluk ataatsimoortunngor­lugit katinneqarsimapput.

Sulinermi atugassarititaasut pillugit oqaatsimi aamma pineqartoq aningaasarsiaqartitaaneq immikkut §§ 12-16-imi maleruagassanik aalajangersaaffigineqartoq.

Aalajangersagaq malillugu inerteqqutaavoq sulisitsisut atorfinitsitsinerminni il.il. arnaaneq angutaa­nerluunniit pillugit assigiinngitsumik pinninnissaat. Aalajangersakkami pineqarput sulisitsisut, kisiannili suliffissarsiuussisarfinnut tunngatillugu ersarissumik aalajangerneqarpoq suliffissaaleqisunik suliffissamik innersuussisoqarnerani arnaaneq angutaanerluunniit uniffiusas­sanngitsut, § 17 malillugu immikkut akuersisinnaaneq eqqaassanngikkaanni.

Sulinermik inuussutissarsiuteqartup pisumi aalajangersimasumi pissusivinnik uparuaanerani ilimanarsinnaappat assigiinngisitsisoqartoq sulisitsisup uppernarsartussaavaa naligiimmik pineqar­nissamut tunngaviusut innarlerneqarsimanngitsut.

Atorfinitsitsinermut atorfimmiluunniit qaffatsitsinermut tunngatillugu sulinermik inuussutissarsiute­qartup eqqunngitsumik pineqarsorisup assersuutigalugu pissusiviusut takutissinnaavai imatut isikko­qartut sulisitsisup angut arnamit salliutissimagaa akerlianilluunniit. Taavalu sulisitsisup uppernar­sartariaqarpaa assigiinngisitsilluni pinnittoqarsimanngitsoq. Assersuutigalugu sulisitsisup atorfinitsitseriaatsini nassuiarsinnaavaa immaqalu uppernarsarsinnaallugu qanoq iliorluni malinneqarnersoq. Sulisitsisup nammineq toqqassavaa qanoq iliorluni assigiinngisitsineraaneq eqqunngitsuunerarneqassanersoq.

Piginnaasat nalilersorneranni periarfissaqaaluppoq. Assersuutigalugu pisortatigoortumik piginnaa­sassat inuup pigisai tunngavigalugit sulisitsisup nassuiartariaqarsinnaavaa piginnaasat qanoq nalilersorneqarsimanersut.

Suliffeqarfimmi anartarfiit uffarfiillu aaqqissugaanerat pissutaalluni arnat angutillu ataatsimoortillu­git sulisorineqarsinnaanngippata suliffeqarfiup aaqqissugaanera allanngortittariaqarpoq Kalaallit Nunaanni suliffiup aaqqissugaanera il.il. pillugit nalunaarut naapertorlugu. Aalajangersagaq unioq­qutinneqassaaq tamanna pissutigalugu angut arnarluunniit atorfinitsikkumaneqanngippat.

Sulinermik inuussutissarsiuteqartup sulinermini atugarisai arlalippassuarnut tunngasinnaapput, assersuutigalugu qaqugukkut sulisarneq, sulinerup aaqqissugaanera, nakkutilliinermi aaqqissuussi­nerit sulisullu ajunngitsorsiassaat. Tamakkua saniatigut aamma pikkorissaqqinnissamut ilinniaqqin­nissamullu naligiimmik periarfissaqartariaqarpoq, taamaalilluni tamarmik pikkorissaqqinnissamut periarfissillugit.

Sulinermi atugassarititat pingaartumik akissarsianut assigisaannullu tunngasut kiisalu qanoq sivisutigisumik sulisarnissaq ataatsimut isumaqatigiissutit malillugit aqqutaagajuttarput. Isumaqati­giissutini aalajangersakkat aalajangersakkamut matumunnga akerliusut atuussinnaassuseqanngillat, tak. siunnersuummi § 21.

Sulisitsisut ataatsimut isigalugu pisussaatinneqassapput aqutsisinnaatitaanertik atussagaat arnat angutillu immikkoortinnagit. Taamatut immikkoortitsinissamut inerteqqut atuuppoq aalajangikkanut immikkoortitsisunut ataasiakkaanut ataatsimullu isigalugu malittarisassanut.

Imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq naligiimmik pineqarnissaq ataatsimut isumaqatigiissutini tunnga­vissaqartillugu taamatut inatsisitigut inissisimaneq allannguuteqassanngitsoq. Tamatuma ilaatigut kingunerissavaa taamaattoqartillugu naligiissitaanissamik piumasaasut suliat pillugit inatsisit malillugit suliassanngortinneqarsinnaanerat tunngavissat naammassineqarsimappata. Ataatsimoortu­mik isumaqatigiissut inunnut isumaqatigiissummi pineqartunut naligiimmik pineqarnissamik qulakkeerisoq inatsisissatut siunnersuummisut ippoq.

§9-mut

Naligiissitaaneq pillugu aalajangersakkat tamaasa inatsimmut ataatsimut katiterniarlugit aalajanger­sagaq naartunermi, erninermi meeravissiartaarnermilu sulinngiffeqarsinnaaneq il.il. aamma ullormu­siat pillugit Inatsisartut peqqussutaannit nuunneqarpoq.

Naartuneq il.il. pissutigalugit soraarsitsisinnaanerup inerteqqutaaneranik aalajangersakkamik unioqqutitsisoqartillugu taarsiisoqartarnissaa siunnersuummi § 19-imi aalajangersarneqarpoq, taarsiissuteqartarnissamullu aalajangersakkat allat tassaniipputtaaq.

§10-mut

Aalajangersagaq arnat angutillu suliaqarnikkut il.il. naligiimmik pineqarnissaat pillugu inatsimmi § 3-mut naapertuuppoq.

Aalajangersakkakkut qulakkeerneqarpoq arnat angutillu inuussutissarsiutinut il.il. ilinniarnissamik qinnuteqarsinnaasut ilinniarsinnaasullu assigiinnik atugassaqartitaallutik.

Imm. 1-imi pineqarput inuutissarsiutinut ilinniarnerit il.il. sulisitsisup aalajangiiffigisinnaasai, tassalu ilinniarnerit suliffeqarfimmi ingerlanneqartut, aammalu ilinniarnerit sulisitsisup sulisuminut neqeroorutigisinnaasai (suliffiup iluani inuussutissarsiummut ilinniarneq). Aalajangersakkami arnaagaanni angutaagaanniluunniit inuussutissarsiummut ilinniarnissamut il.il. periarfissaqarnissa­mut tunngasut pineqaraluartut pinngitsoorani imaanngilaq suliffeqarfimmi sulisut tamarmik assi­giimmik ilinniartitaassasut, tassami ataasiakkaat ilinniartitaanissaannut apeqqutaammat pineqartoq suliffeqarfimmi sumik atorfeqarnersoq sunillu suliaqarnersoq.

Imm. 2-mi pineqarput inuutissarsiutinut il.il. ilinniartitaanerit allat tamarmik suliffeqarfiup avataani ingerlanneqartut. Ilinniartitaaneq sunaluunniit akissarsiutigalugu sulinissamik siunertaqartoq aalaja-ngersakkami ilaavoq.

Pisimasup § 8 assigaa, tassami tamatumanissaaq suliassanngortitsisup takutissinnaasariaqarmagu assigiinngisitsinermik pinninneq tunngavissaqarnersoq.

§11-imut

Aalajangersaq angutit arnallu suliaqarnikkut il.il. naligiimmik pineqarnissaat pillugu inatsimmi  § 6-imut naapertuuppoq.

Aalajangersakkap kinguneranik sulisussarsiorluni nittaaneq suiaassutsikkut immikkoortitsisuussaan-ngilaq. Aalajangersagaq pisariaqarpoq siunnersuummi § 8 aamma § 10 ulluinnarni atorsinnaalersikkumallu­git.

Aalajangersakkami taamaallaat pineqarput sulisussarsiornerit imaluunniit inuussutissarsiutinik ilinniarnissanut il.il. tunngasut.

Sulisorisat arnat angutillu amerlaqatigiinnissaat anguniarlugu sulisitsisup sulisussarsiornermini arnat angutillu atorfimmik qinnuteqaqqullugit kajumissaarisinnaaneranut aalajangersagaq aporfius­sanngilaq.

§12-imut

Aalangersagaq angutit arnallu assigiimmik akissarsiaqarnissaat pillugu inatsim­mi § 1, imm. 2 – 4-mut naapertuuppoq.

Arnaaneq angutaanerluunniit pissutigalugit akissarsiatigut assigiinngisitsinerup inerteqqutaanera imm. 1-imi allassimavoq.

Pissutsit imminnut sanilliunneqarsinnaanerannut tunngatillugu apeqqutaasut arlaqarput ilaatigut pisartakkat/ajunngitsorsiassat assortuussutaasut sunik siunertaqarnerat. Inatsisit atortitaaneranni assigiinngisitsilluni pineqarnerup nalilersorneqarnerani pingaarnerpaatinneqarsimavoq juullilernerani saniatigut aningaasanik tunineqartarneq ukiup ingerlanerani sulisimanermut tunnganersoq imaluun­niit siunissami sulinissamut kajumissaataanersoq. Aningaasat tunniunneqarnerat suliaqarsimanermut tunngappat ajornakusoorpoq uppernarsarniassallugu arnat angutillu assigiinngisitsilluni pineqarnersut.

Akissarsiat assigiinngitsunut agguarsimappata agguarnerini ataasiakkaani naligiimmik akissarsiaqar­nissaq naammassineqarsimasariaqarpoq, aammalu nalilerneqartariaqarluni akissarsiat tamakkerlutik naammannersut. Akissarsiat sunarpiaanerat nalinginnaasumik paasinnittaaseq malillugu sulilluni isertitanut tamanut tunngasariaqarpoq, apeqqutaatinnagu akissarsiat qanoq aalajangersagaasimaner­sut (isumaqatigiissutit, inunnut ataasiakkaanut isumaqatigiissutit il.il.) aammalu akissarsiaqartitsi­neq sorleq atorneqarnersoq apeqqutaatinnagu (tiimimusiaqarneq, akkorterneq, akissarsiat minner­paaffissaat, angusat tunngavigalugit akissarsiaqarneq, bonusisisarneq, tuniniaassinermi iluanaarutit). Tamatumani pineqarput sulinermi akissarsiat inuummullu tapiissutit. Tamatuma saniatigut apeqqu­taanngilaq pisussaaneq malillugu namminerluunniit piumassutsimik akissarsiat tunniunneqarnersut.

Imm. 2-mi aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq suliap qanoq naleqarnerata nalilersugaanissaa sunik tunngaveqassanersoq.

Piginnaasaqarnermik oqarnermi pissutsinullu tunngassuteqartunut tunngatillugu sulinermik inuussu­tissarsiuteqartunut ataasiakkaanut tunngasut, tunngavissat tamanut tunngasut suliap suuneranut suliallu ingerlanneqarnerani atugassarititaasunut il.il. pineqarput. (Suliamut tunngasut) angutit piukkunnarneruffii pineqartillugit aamma tunngavigisariaqarpoq arnat (suliamut tunngasunut) piukkun­narneruffigisaasa naammassineqarnissaat. Suliap qanoq naleqassusia nalilersorneqartariaqarpoq sulisut pineqartut nioqqutissiornermi akissarsiaasa pilersar­nerat apeqqutaatinnagu.

§13-imut

Aalajangersagaq arnat angutillu naligiimmik akissarsiaqarnissaat pillugu inatsimmi § 2-mut naapertuuppoq.

Sulinermik inuussutissarsiuteqartut naligiimmik akissarsiaqalernissamik piumasaqarnerminni akuerineqartut aalajangersakkap oqaasertai malillugit akissarsiat nikingassutaat tigusussaavaat aningaasartaalu naatsorsorneqassapput inuup assersuutigineqartup akissarsiaanut sanilliullugit. Aalajaatsumik isumagineqarpoq sulisitsisup naligiimmik akissarsiaqarnissamik piumasaq naammas­sisinnaanngikkaa arnat angutilluunniit akissarsiaqqortuut/suleqataasut akissarsiaqqortuut akissarsi­aasa apparnerisigut.

Inatsit 1908-meeersoq naapertorlugu akissarsiat tapissaannik piumasaqaat ukiut tallimanngorpata pisoqalisoorsimassaaq.

Isumaqatigiissummi naligiimmik akissarsiaqarnissamut akerliusunik aalajangersagaqarpat isumaqa­tigiissut atuussinnaassuseqanngitsutut isigisariaqarpoq. Aalajangersakkat tamakku qanorluunniit oqaasertaqaraluarpata sulinermik inuussutissarsiuteqartut naligiimmik akissarsiaqartussaapput.

§14-imut

Aalajangersagaq angutit arnallu assigiimmik akissarsiaqarnissaat pillugu inatsimmi § 3-mut naapertuuppoq.

Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq sulisitsisup sulisoq soraarsissinnaanngikkaa naligiimmik akissarsiaqarumalluni piumasaqarnera pissutigalugu.

Imm. 2-mi aalajangersakkap kingunerissavaa sulisitsisoq uppernarsaaniartussanngussammat, sulisoq naligiimmik akissarsiaqalerumalluni piumasaqareerluni soraarsitaasimappat.

Imm. 3-p kingunerissavaa imm. 1-imut akerliusumik soraarsitsisoqarsimappat tamanna atortussaa­tinneqassanngitsoq immikkut illuinnartunik pingaaruteqavissunillu tunngavissaqartoqanngippat.

§15-imut

Aalajangersagaq angutit arnallu assigiimmik akissarsiaqarnissaat pillugu inatsimmi § 4-mut naapertuuppoq.

Aalajangersakkakkut qulakkeerniarneqarpoq sulinermik inuussutissarsiuteqartut isumaqatigiissut malillugu pisinnaatitaaffeqartut taarsiissuteqartarneq pillugu aalajangersagaqartinnagu sulinermik inuussutissarsiuteqartutut allatuulli pisinnaatitaaffeqassasut.

§16-imut

Aalajangersagaq angutit arnallu assigiimmik akissarsiaqarnissaat pillugu inatsimmi § 6-mut naapertuuppoq.

Erseqqissaanissaq siunertaralugu siunnersuutigineqarpoq ersarissumik aalajangersarneqassasoq siunnersuut malillugu assigiimmik akissarsiaqartussaatitaanermik piumasaqarneq eqqartuussisut nali-nginnaasut ataanniittoq. Assigiimmik akissarsiaqarnissaq inatsit malillugu piumasarineqanngip­pat, kisiannili ataatsimoortumik isumaqatigiissut malillugu piumasarineqarluni, taava sulisartut eqqartuussiviat atorlugu suliarineqarsinnaavoq piumasaqaatit allat naammassineqarsimappata.

§17-imut

Aalajangersagaq arlalitsigut angutit arnallu naligiimmik pineqarnissaat pillugu inatsimmi § 13-mut naapertuuppoq suliffeqarnermut erninermilu sulinngiffeqarnermut il.il. tunngatillugu, taamaattorli immikkut akuerineqarnissamik qinnuteqaatit suliarineqartarnerat pillugu arlalitsigut pisariillisaaso­qarpoq.

Suliffiup ilinniarsimanerullu qanoq ittuunerat pissutaallutik pinngitsoorani naligiimmik pineqarnis­saq pillugu tunngaviusut atortinneqarnissaat naapertuutinngilluinnassappat, aalajangersakkami Naalakkersuisut periarfissinneqarput inatsimmi aalajangersakkat saneqqunneqarnissaannut immik­kut akuersissuteqarnissamut.

Assersuutigalugu pineqarsinnaapput uppeqatigiit aalajangersimasut arnaannarnik angutaannarnil­luunniit palaseqartitsisinnaasut. Aammattaaq imaassinnaavoq inuit aalajangersimasut arnat angutil­luunniit atorneqartariaqartut, assersuutigalugu isiginnaartitsinermi, erinarsoqatigiinni assigisaannilu.

Naalakkersuisut taamatut immikkut akuersinnginneranni Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqati­giit angutit arnallu naligiimmik pineqarnissaannik immikkut paasisimasallit oqaaseqarteqqaarneqar­tassapput.

Inatsisit pillugit tunngavissat nalinginnaasut malillugit immikkut akuersisoqartinnagu sulisitsisup tunngavilersuutigisinnaanngilai pissutsit immikkut akuersinissamut tunngaviusinnaasut, inatsillu unioqqutinneqarpat sulisitsisoq akiliisinneqarsinnaavoq taarsiissutinillu piumasaqarfigineqarsinnaal­luni.

Aalajangersakkami imm. 2 malillugu Naalakkersuisut § 2 sanioqqullugu suliffeqarfik inuussutissar­siummik ingerlatsisoq imaluunniit pisortat aqutsiviat immikkut akuersissuteqarfigisinnaavaat.

Aalajangersakkami pineqarput arnat angutillu naligiimmik pineqarfigisinnaanngisaat, kisiannili naapertuuttutut pissusissamisoortutullu isigineqarsinnaalluni taamatut assigiinngisitsilluni pinnissin­naaneq. Assersuutigalugu tassaasinnaapput inuussutissarsiornermut tunngatillugu arnat angutilluun­niit højskolertarnerat, imaluunniit iganermut atuarfiit il.il. arnaannarnut angutaannarnulluunniit sammititaasut suiaassutsip aappaanaannut tunngatinneqartussatut kissaatigineqartut.

Arnat angutillu naligiimmik pineqarnissaat siuarsarumallugu pisariaqartuassaaq arlaata salliutinne­qartarnissaa naligiinngissutiviit suli atuuttut iluarsiniarlugit.

Pineqartuassapput inatsimmi anguniakkat siuarsarumallugit ataatsimut isigalugu aaqqissuussinerit. Ajunngitsumik siunertaqarluni immikkut pinninniarnerit namminersortuneersinnaapput pisortaneer­sinnaallutilluunniit.

§18-imut

pineqartup malittarisassat nalinginnaasut malillugit taarsiivigineqarsinnaanera Aalajangersakkami  akornuserneqanngilattaaq. Tamatumani assersuutigalugu pineqarsinnaavoq inuussutissarsiummik ingerlataqartup aalajangersakkat unioqqutillugit inuk sullikkumannginneratigut aningaasatigut annaasaqartissimappagu.

§19-imut

Imm. 1-imi aalajangersagaq suliffeqarneq erninermullu atatillugu sulinngiffeqar­neq il.il. eqqarsaatigalugu angutit arnallu naligiimmik pineqarnissaat pillugu inatsimmi § 14-mut naapertuuppoq.

Sulisitsisoq malittarisassaq malillugu taarsiissuteqassappat aamma sulisitsisoq siunnersuummi § 24 malillugu akiliisinneqarsinnaavoq.

Sulinermik inuussutissarsiuteqartup naligiimmik pineqarnissamik piumasaqarnini pillugu soraarsi­taanera arnaaneq angutaanerlu pissutigalugit soraarsitaaneranut sanilliullugu inatsit annertunerusu­mik unioqqutinneqassaaq.

Aalajangersakkami imm. 3-kkut qulakkeerneqassaaq sulinermik inuussutissarsiuteqartut isumaqati­giissut naapertorlugu pisinnaatitaaffeqartut, kisiannili taarsiivigineqarnissamik malittarisassiortoqar­simanani, taava taakkua sulinermik inuussutissarsiuteqartutut allatulli pisinnaatitaaffeqassasut.

Sakkortusaanermi imm. 4-mi taaneqartumi pineqarpoq sulinermik inuussutissarsiuteqartup assigiim­mik akissarsiaqarnissamik piumasaqarnini pillugu soraarsitaanera. Tamatumunnga pissutaavoq siunnersuummi § 14, imm. 1-imi ersarissumik inerteqqutaammat sulinermik inuussutissarsiuteqar­tup suliat assigiit assigiimmik akilerneqarnissaannik imaluunniit suliat naligiit naligiimmik akilerne­qarnissaannik tunngaveqarluni soraarsitaanissaa.

§ 20-mut

Suliassanngortitsisup suliassanngortitaasullu akornanni kina uppernarsaaniassanersoq pillugu nalinginnaasumik Kalaallit Nunaanni inatsisitigut malittarisassaqaraniluunniit tunngavissaqanngi­laq, uppernarsaasussaatitaanerli pillugu piumasaasut immikkut inatsisitigut aalajangersaavigineqar­simasinnaapput.

Suliassami illuatungeriit namminneq aalajangersinnaavaat uppernarsaatissat qanoq annertutigisut saqqummiukkumanerlugit. Taamaattorli eqqartuussisut pisariaqarsorigunikku inassutigisinnaavaat uppernarsaatissat amerlanerusut saqqummiunneqarnissaat imaluunniit uppernarsaaneq unitsissin­naallugu suliamut pingaaruteqarsorinngikkunikku. Illuatungeriit saqqummiussinerat tunngavigalugu eqqartuussisut aalajangiissapput. Taamaattumik nammineerluni uppernarsaatinik naliliisinnaanerup kinguneraa eqqartuussisut arlaannaannulluunniit illersuinatik nalileereerlutik uppernarsaatit saq­qummiunneqarsimasut qanoq pingaartiginerat nalilersussagaat uppernarsaatit pisumi aalajangersi­masumi qanoq pingaartigisorineqarnerat tunngavigalugu.

Uppernarsaanerup qanoq sakkortutigineranut apeqqutaapput suliami pineqartorpiami pissutsit, tamatumani ilanngullugit illuatungeriit pisup eqqartuussisunut nalilertinniakkap ingerlanerani uppernarsaateqarnissaq qulakkeersimaneraat aamma/imaluunniit qulakkeersimasariaqaraluarneraat, aammalu apeqqutaaqataallutik suliamut attuumassuteqartut malittarisassani tunngavissaqalersitsisi­masut.

Sakkortunerusumik uppernarsaateqarnissamik piumasaqarneq ulluinnarni eqqartuussinermi periaat­sinik aallaaveqarsinnaavoq. Tassami 1980-ikkut qiteqqunneranni ilimagineqalersimavoq arnat naartusut/ernisut soraarsinneqartarnerat naartunermik erninermilluunniit patsiseqartoq. Taamaalillu­ni sulisitsisup uppernarsarniartussanngorpaa soraarsitsineq allanik tunngaveqarsimanersoq.

Pisuni arlalinni ajornartorsiut pingaarneq ajornartorsiutilluunniit pingaarnerit ilaat tassaasinnaavoq uppernarsassallugu ilumut assigiinngisitsisoqarsimanersoq. Suliani taamaattuni kia uppernarsaasus­saatitaanerata allanngortinneqarnera pingaaruteqarsinnaavoq.

§21-mut

Aalajangersagaq suliffeqarneq erninermullu atatillugu sulinngiffeqarneq il.il. eqqarsaatigalugu angutit arnallu naligiimmik pineqarnissaat pillugu inatsimmi § 11-mut naapertuuppoq.

Aalajangersakkakkut qulakkeerneqarpoq inunnut ataasiakkaanut tamanulluunniit isumaqatigiissutit, malittarisassat, maleruagassat il.il. inatsisissatut siunnersuummi atorsinnaassanngitsut inatsimmi §§ 8-10-mut, § 12-imut aamma §§ 14-16-imut akerliugunik.

§ 22-mut

Aalajangersagaq suliffeqarneq erninermullu atatillugu sulinngiffeqarneq il.il. eqqarsaatigalugu angutit arnallu naligiimmik pineqarnissaat pillugu inatsimmi § 12-mut aamma angutit arnallu naligiimmik akissarsiaqarnissaat pillugu inatsimmi § 5-imut naapertuuppoq.

Aalajangersakkakkut anguniarneqarpoq siunnersuut manna malillugu assigiinngisitsilluni pineqarsi­masoq nipangiinnarluni nammineerluniluunniit pisinnaatitaaffimminik taamaatitsiinnarsinnaanera pinngitsoorumallugu.

Aalajangersakkap kingunerisassaasa ilagaat sulinermik inuussutissarsiuteqartoq siunnersuummi § 12 malillugu piffissami aalajangersimasumi assigiimmik akissarsiaqartinneqarsimanngippat taman­na imatut paasineqassanngimmat pisinnaatitaaffini nipangiinnarluni taamaatiinnarsimagaa.

§23-mut

Aalajangersagaq suliffeqarneq erninermullu atatillugu sulinngiffeqarneq il.il. eqqarsaatigalugu angutit arnallu naligiimmik pineqarnissaat pillugu inatsimmi § 19-imut naapertuuppoq.

Siunnersuummi §§ 18-19 peqatigalugit aalajangersakkamiipput siunnersuummi §§ 8 - 11-p unioq­qutinneqarneranni pineqaatissiisinnaanerit.

§ 24-mut

Siunnersuutigineqarpoq inatsisissaq atortuulissasoq 1. januar 2003-mi.