Samling
Almindelige bemærkninger
I forbindelse med Landstingets vedtagelse på forårssamlingen 2002 om at nedsætte rejeafgiften pr. 1. juli 2002 fra 3 til 1 procent af salgsprisen for rejer, der ikke landes med henblik på forarbejdning ved et grønlandsk produktionsanlæg, gav Landsstyret udtryk for, at særbeskatningen af det havgående og producerende rejefiskeri kun bør finde sted, når overskuddet før skat har en vis størrelse, samt at Landsstyret forventede at fremlægge et sådant forslag på Landstingets efterårssamling 2002.
På baggrund af de økonomiske analyser, som Skattedirektoratet har foretaget i samarbejde med APK er det Landsstyrets opfattelse, at særbeskatningen af det havgående og producerende rejefiskeri bør finde sted, når erhvervet opnår en gennemsnitspris på de afgiftspligtige rejer på 19,01 kr. pr. kilo eller mere. Analysen viser for 3 sammenlignelige rederier med hver et skib, at overskuddet efter skat ved en gennemsnitspris på 19,00 kr. pr. kg. eksportrejer for årene 1999 ‑ 2001 ligger i niveauet 2,3 mio. kr. til 14,3 mio. kr., med et gennemsnit på 8,6 mio. kr., hvilket under ovennævnte betragtninger anses som et rimeligt grundniveau for en særskat, oveni den almindelige indkomstskat.
Ved den økonomiske analyse er de p.t. gældende brændstofpriser og hyreafregningsaftaler lagt til grund. Analysen har vist, at selv væsentlige ændringer i såvel brændstofpriser som hyreafregningsaftaler ikke bør ændre udgangspunktet for, hvornår særbeskatningen bør finde sted. Det er derfor Landsstyrets opfattelse, at der skal ske markante og vedvarende ændringer i erhvervets udgifter til brændstof og hyreafregninger over en lang periode, før det kan komme på tale at ændre udgangspunktet for særbeskatningen.
Det foreslås derfor, at rejeafgiften omlægges fra at være en fast procent af omsætningen for de afgiftspligtige rejer, til at være en variabel glidende proportional procent af salgsprisen, der først udløser rejeafgiftsbetaling, når den gennemsnitlige salgspris overstiger 19,00 kr. pr. kilo.
Teknisk foreslås den glidende afgift udformet således, at indekset sættes lig med 100,00 ved en gennemsnitlig salgspris pr. kg. afgiftspligtige rejer på 19,00 kr. Indekset reguleres for hver øre salgsprisen overstiger 19,00 kr. pr. kg. Afgiften fastsættes til 0,01 procent, når indekset udgør 100,05 stigende proportionalt med 0,01 procent, hver gang indekset stiger med 0,05 procentpoint, således at en gennemsnitlig salgspris på 22 kr. pr. kg. udløser en afgift på 3 procent.
En gennemsnitspris pr. kg. på kr. 19,00 eller derunder medfører, at der ikke skal betales rejeafgift.
Den glidende afgift vil ved en gennemsnitspris på 45,50 kr. pr. kg. udløse en afgift på 26,5 procent, hvilket vurderes til at være rejeafgiftens øverste grænse, idet det foreslåede afgiftssystem herefter vil inddrage mere end 100 pct. af prisstigninger over 45,50 kr. pr. kg.
Økonomiske konsekvenser.
Landskassens indtægter fra rejeafgiften vil fremover være afhængig af udviklingen i de rejepriser, som erhvervet kan opnå på de afgiftspligtige rejer. Som bekendt har priserne svinget særdeles meget de seneste 3 år, og er for tiden på det laveste kendte niveau, nemlig 15,97 kr. pr. kg. Gennemsnitsprisen for 2001 var 19,01 kr. pr. kg., for 2000 22,88 kr. pr. kg. Der er forhåbninger om at priserne ultimo 2002 vil stabilisere sig i niveauet 20,00 kr. pr. kg., hvilket vil udløse en årlig afgift på ca. 7,5 mio. kr. fra 2003 under de nuværende kvotestørrelser og ‑forhold.
Administrative konsekvenser.
Lovforslaget forventes ikke at få væsentlige administrative konsekvenser.
Høring.
Lovforslaget har været til høring i Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Sekretariatets Erhvervsafdeling og Økonomidirektoratet samt KNAPK og APK. APK har tilsluttet sig principperne i den nye rejeafgiftsmodel.
Oqaaseqaatit nalinginnaasut
Raajat kalaallit tunisassiorfiini suliarineqartussanngorlugit tulaanneqanngitsut tunineqarneranni akiannit raajanut akitsuutip 1. juli 2002-miit 3 procentiniit 1 procentimut appartinneqarnissaanik Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnerminni aalajangiussinerannut atatillugu Naalakkersuisut oqaatigaat, avataasiorlutik raajarniarlutillu kilisaatini nioqqutissiortut aatsaat immikkut akileraarusiiffigineqartariaqartut akileraarutit ilanngaatigitinnagit sinneqartoorutit aalajangersimasumik annertussuseqartillugit, kiisalu Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnissaannut taamatut siunnersuummik saqqummiussinissaq Naalakkersuisut naatsorsuutigigaat.
Akileraartarnermi Pisortaqarfiup APK-mik suleqateqarluni aningaasanut tunngasunik misissueqqissaarnera tunngavigalugu Naalakkersuisut isumaqarput, avataasiorlutik raajarniarlutillu kilisaatini nioqqutissiortut raajat akitsuusigassat agguaqatigiissillugu kiilumut 19,01 kr.-inik taassumanngaluunniit annertunerusumik akeqartillugit tunisimappatigit immikkut akileraarusiiffigineqartariaqartut. Misissueqqissaarnerup takutippaa umiarsuaatileqatigiiffiit tamarmik ataatsimik umiarsuaatillit imminnullu sanilliunneqarsinnaasut pingasuusut, ukiuni 1999-imiit 2001-imut raajanik nunanut allanut tunisaminnik agguaqatigiissillugu kiilumut 19,00 kr.-inik akeqartitsinerisigut akileraarutit ilanngaatigereerlugit sinneqartoorutaat 2,3 mio. kr.-nit 14,3 mio. kr.-nillu akornannik annertussuseqarsimasut, tassa agguaqatigiissillugu 8,6 mio. kr.-inik, tamannalu qulaani eqqartorneqartut eqqarsaatigalugit, aningaasarsianit akileraarutit nalinginnaasut qaavisigut immikkut akileraarusiinissami tunngavigissallugu naleqquttuusorineqarpoq.
Aningaasanut tunngasunik misissueqqissaarnermi orsussamut akit inuttallu akissarsiassaattut isumaqatigiissutit maanna atuuttut tunngaviusimapput. Misissueqqissaarnerup takutippaa orsussamut akit aammalu inuttat akissarsiassaattut isumaqatigiissutit annertuumilluunniit allanngoraluarpata qanoq ilinikkut immikkut akileraarusiinissamut aallaaviusussaq allanngortariaqanngitsoq. Taamaammat Naalakkersuisut isumaqarput, taama inuussutissarsiutillit orsussamut aningaasartuutaat inuttanullu akissarsiarititaat piffissami sivisuumi malunnartumik ataavartumillu allannguuteqarpata aatsaat immikkut akileraarusiinissamut aallaaviusussamik allannguinissaq pisinnaassasoq.
Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq raajanut akitsuut, raajat akitsuusigassat tunineqarneranni isertitat procentiannik aalajangersimasumik angissuseqarunnaarluni allanngortinneqassasoq imaalillugu, raajat tunineqarneranni agguaqatigiissillugu kiilumut akiata 19,00 kr.-nit sinnerpagit aatsaat raajanut akitsuut allanngorartoq qaffagiartuaartorlu akilerneqartussanngorlugu.
Akitsuutip qaffagiartuaartup ilusissaatut siunnersuutaavoq, raajat akitsuusigassat tunineqarneranni agguaqatigiissillugu kiilumut akiata 19,00 kr.-inik annertussusillip aallaavittut 100,00-imut annertussusilerneqarnissaa. Tunisinermi akiusup kiilumut 19,00 kr.-nit sinnerlugit ørimik ataatsimik nikinneri tamaasa aallaavik nikisinneqartassaaq. Aallaavik 100,05-iuppat akitsuut 0,01 procentimik angissusilerneqassaaq, aallaaviullu 0,05 procentpointinik qaffattarnera ilutigalugu 0,01 procentimik qaffakkiartortassalluni, tassalu tunisinermi akiusoq agguaqatigiissillugu kiilumut 22 kr.-niuppat tamanna 3 procentimik akitsuuteqarnissamik kinguneqartassalluni.
Agguaqatigiissillugu aki kiilumut 19,00 kr.-niuppat taassumanngaluunniit mikineruppat raajanut akitsuummik akiliisoqassanngilaq.
Agguaqatigiissillugu aki kiilumut 45,50 kr.-niuppat akitsuut qaffagiartuaartoq 26,5 procentiussaaq, taannalu raajanut akitsuutip qaffasinnerpaaffissaatut nalilerneqarpoq, akitsuuseeriaatsimmi siunnersuutigineqartup kingunerissammagu kiilumut aki 45,50 kr.-i qaangerlugu qaffariaatit 100 pct.-ii qaangerlugit annertussuseqartumik akitsuusiisoqartarnissaa.
Aningaasatigut kingunissai
Taama inuussutissarsiutillit raajanik akitsuusigassanik tunisinermikkut siunissami akigititassaasa ineriartornerat landskarsip raajanut akitsuutitigut isertitassaanut aalajangiisuussaaq. Ukiuni kingullerni pingasuni akit annertuumik nikerartarsimanerat naluneqanngilaq, maannakkullu aatsaat taama appasitsigaluni kiilumut 15,97 kr.-niuvoq. 2001-imi agguaqatigiissillugu aki kiilumut 19,01 kr.-niuvoq, 2000-imi kiilumut 22,88 kr.-niusimalluni. 2002-p naalernerani akit kiilumut 20,00 kr.-nit missaannik annertussuseqalerlutik allanngorarpallaarunnaarnissaat neriunaateqarpoq, maannakkullu pisassat annertussusaat agguataarnerilu eqqarsaatigalugit tamanna akitsuutip 2003-miit ukiumut 7,5 mio. kr.-nit missaanniittarnissaanik kinguneqassaaq.
Allaffissornermut kingunissai
Inatsisissatut siunnersuutip allaffissornermut annertuunik kinguneqarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq.
Tusarniaaneq
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfik, Allattoqarfiup inuussutissarsiornermut Immikkoortortaqarfia aamma Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik kiisalu KNAPK aamma APK inatsisissatut siunnersuut pillugu tusarniaaffigineqarsimapput. Raajanut akitsuuseeriaasissamut nutaamut tunngavissat APK-mit isumaqataaffigineqarput.