Samling
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
EM 2002/13-01 |
Den, 30.09.2002 |
|
Mogens Kleist
Til den af Landsstyremedlemmet for Uddannelse fremlagte forslag til landstingsforordning om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.m. har Kattusseqatigiit følgende bemærkninger:
Der er i løbet af de sidste år foregået stor debat i landstinget og borgerne om de frie grundskoler og en af konsekvenserne af debatterne har været, at beslutningsforslaget fra foråret blev udskudt på baggrund af et ønske fra udvalget om at der var behov for nødvendige høringer.
I den nærværende fremlæggelse om beslutningsforslaget fra Landsstyret vil vi fra Kattusseqatigiit påpege, at der er mangel af svar på flere kardinale spørgsmål, idet Landsstyret ikke har et eneste ord på, hvordan de frie grundskoler skal finansieres.
Det beklager vi meget i Kattusseqatigiit, idet Landsstyret ved udformningen af forordningsforslaget kun har vist, at de slet ikke er rede til at støtte initiativtagerne til de frie grundskoler. På den anden side er kommunerne desværre blevet pålagt ansvar uden at man igen har nævnt et ord om selve finansieringsformen i beslutningsforslaget. I forordningsforslaget ser det ud som om, at Grønlands Hjemmestyre slet ikke har viljen til at være med i finansieringen bortset fra at det bliver nævnt hvordan enkelte elevers undervisning skal finansieres.
Allerførst skal vi pointere, at vi ikke er imod etablering af frie grundskoler, men Kattusseqatigiit er interesseret i at få klargjort flere ting på allerbedste vis.
I henhold til gældende lov, og det er i henhold til grundlovens § 79, har alle ret til at etablere friskoler og det er netop det som initiativtagerne bruger som grundlag.
Vi skal fra Kattusseqatigiit udtale, at vi på ny bør vurdere bestræbelserne på at etablere Den gode Skole, idet skolerne på kysten er renoveringsmodne, idet det også er et faktum, at undervisninger i både by og bygder foregår i skolerne baderum, disse forhold kan Kattusseqatigiit under ingen omstændigheder acceptere.
Vi må også konstatere, at de frie grundskoler vil konkurrere med bestræbelserne på at udvikle Den gode Skole og her er det vært at rette blikket på den aktuelle drift af Den gode Skole. Vi er jo ovenud godt klar over hvordan forholdene er i undervisningen.
Vi kan blandt andet også pege på den store mangel på lærere, denne mangel har betydet brug af vikarer i udstrakt grad.
Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit kræve, at flere spørgsmål undersøges til bunds, blandt andet:
Hvorfor bliver kun kommunerne omtalt som investorer i forordningsforslagets § 18 ? Hvorfor bliver Grønlands Hjemmestyre ikke omtalt, vi skal fra Kattusseqatigiit efterlyse et svar på, hvad Grønlands Hjemmestyre forestiller sig med hensyn til finansieringerne.
Vi kan i Kattusseqatigiit udmærket godt forstå KANUKOKA´s argumenter med hensyn til efterlysning om svar på hvordan finansieringen skal ske, for vi kan sagtens skimme, at Grønlands Hjemmestyre forsøger sig at omgå pligten til finansieringen.
Vi må jo spørge om hvor den fælles pligt er med hensyn til etableringen af Den gode Skole og hvor pligtfølelsen er i forbindelse med etableringer af den frie skole ?
Det er endvidere slet ikke blevet nævnte med et eneste ord hvem der skal stå for finansieringen for særlige undervisninger i den frie skole, her tænker vi specielt på specialundervisningen og det vil vi gerne i Kattusseqatigiit få svar på og vil høre om Landsstyremedlemmet er i stand til at give et svar.
Det er en kendsgerning af skolerne i flere byer er tvunget til at betale sig ind på lejede lokaler for at indfri pligten omkring specialundervisning, og det selvom det Grønlands Hjemmestyres ansvar. Det er ærgeligt, at sådanne tilfælde fortsat forefindes.
Hvis der i forbindelse med ansættelse af uddannet lærerstab skal indføres individuelle forhandlinger, vil vi fra Kattusseqatigiit anbefale, at man nøje overvejer hvilke konsekvenser dette kan få, idet dygtige lærerkræfter i Den gode Skole kan rekrutteres af de frie skoler med den konsekvens at der opstår andre nye problemer, idet det jo også allerede er et faktum, at dygtige lærerkræfter søger bedre betalte jobs. Vi skal derfor anbefale Landsstyret, at planen underlægges nøje vurdering inden eventuel indførelse af individuel forhandlingsret.
Vi skal yderligere fra Kattusseqatigiit udtale, at kun personer med bedre økonomiske vilkår vil være i stand til at flytte deres børn til de frie skoler, idet det for forældre alene med SIK-løn, vil være overordentlig svært at flytte børn til de frie skoler. Alene planlagte månedsbetalinger vil gøre det meget vanskeligt, at flytte børn fra folkeskolen til de frie skoler, specielt når vi ser på de aktuelle levevilkår.
Vi må derfor spørge os selv, om vi ikke er ved at bevæge os hen imod etableringen af A og B klasser, idet man ved polariseringen ikke vil kunne undgå, at bedre og mindre bemidlede bevæger sig endnu længere væk fra hinanden end hidtil specielt når etableringen af de frie skoler bliver en realitet ?
Vi må være klar over, at behovet for større lokaler i folkeskolen vil opstå, men vi må dog spørge om, hvilke konsekvenser dette vil have for de enkelte folkeskoler.
Når vi nærlæser forordningsforslaget vil kommunerne få tildelt stor kompetence, men vi er fortsat interesseret i at få svar på, hvor Grønlands Hjemmestyres ansvar vil ligge.
Med disse bemærkninger ønsker vi, at vores spørgsmål bliver besvaret af Landsstyremedlemmet og vi skal i øvrigt anbefale, at Uddannelsesudvalget for at sikre fuldstændig behandling af sagen kigger nøje på de ting der skal undersøges og afdækkes. Dette for at sikre, at Kattusseqatigiit kan være med til at træffe en beslutning på baggrund af bedre og mere fuldstændig grundlag.
Til sidste skal vi udtale at Kattusseqatigiit er åbne for yderligere debat.
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
UKA 2002/13-01 |
Ulloq, 30.09.2002 |
|
|
Mogens Kleist |
||
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut aamma angerlarsimaffimmi atuartitaaneq il.il.pillu- git Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut ilinniartitaanermut Naalakkersuisup saqqummius-saanut Kattusseqatigiinniit imatut oqaseqaateqassagut:
Ukiut kingulliit annertuumik inatsisartutigut aammattaaq inuiaqatigiit akornanni atuarfiit namminersortut pillugit oqallittarsimaqaagut, oqallittarsimanerillu kingunerisarsimavaat up-pernassaq inatsisartutigut aalajangiiffigisassatut siunnersuutip kinguartinneqarnera pissuteqarmat tusarniaanissat pingaarutillit ingerlanneqaqqaarnissaat ataatsimiitsitaliamiit pingaartinneqar-mata.
Maannakkullu Naalakkersuisuniit aalajangiiffigisassatut siunnersuutip saqqummiunneqarnerani apeqqutit pingaarutillit assigiinngitsut suli qulaajagassaat Kattusseqatigiinniit ujartorusukkatsigit, tassami aalajangiiffigisassatut siunnersuummi ersarissumik oqariartuutigineqanngimmat namminersortut atuarfiit qanoq sanaartorneqarnissaannut aningaasaliisarnissat oqaatsimik ataasinnguamilluunniit Naalakkersuisuniit oqaatigineqanngimmata.
Tamanna assorujussuaq Kattusseqatigiinniit pakatsissutigaarput tassami peqqussusiornikkut Naalakkersuisut takutiinnarmassuk qanoq piareersimannitsinginerat atuarfinnut namminersortunut aallartitsiniartunut. Illuatungaatigullu ajoraluartumik Kommunit ataasiakkat pisinnaatitaaffilerlugit aalajangiiffigisassatut siunnersuummi qanoq aningaasaleeqataasinnaanerannut tunngatillugu. Aalajangiiffigisassatut siunnersuummi allaanngiivippoq aningaasalersuinissamut Namminersornerullutik Oqartussat ilaarusunngitsut atuartunut ataasiakkaanut aningaasaliisarnissat kisiisa eqqarsaatigissanngikkaanni.
Aallaqqaammut oqaatigissavarput atuarfiit namminersortut aallartisarniarneqarnerannut akerliunnginnatta taamaattorli qulaajagassat arlallit qulakkeerusullugit pitsaanerpaamik aaqqiisoqarsinnaanissaa Kattusseqatigiinniit angorusukkatsigu.
Ullumikkut inatsisit tungaviusut tassalu grundlov-imi § 79 malillugu kikkulluunniit atuarfimmik namminersortumik aallartitsisinnaammata, ullumikkullu inuit taamatut aallarniiniartut taannarpiaq toqqammavigimmassuk.
Kattusseqatigiinniit oqaatigerusupparput ullumikkut atuarfeqarfitta ulluinnarni Atuarfitsialammik taasartakkatta sumut killissimanera nutaamik naliliivigisariaqartoq, tassami atuarfiit nunatta sineriaaniittut aserfallassimaqisut annertoqimmata, ilaatigut illoqarfinni nunaqarfinnilu uffarfinni atuartitsisarnerit ingerlanneqartarmata, pissutsit taamaattut Kattusseqatigiinniit akuersaarsinnaanngitsutut oqaatigerusuppagut.
Illuatungaatigullu Atuarfitsialaap qaffassarneqarnissaanut ullumikkut namminersortutut atuarfiliornissami unammilleqatigiinneq avaqqunneqarsinnaanngitsutut oqaatigerusukkatsigu ingammillu ullumikkut Atuarfitsialaap ingerlanneqarnera qissimissagutsigu. Nalunngilarpummi pissutsit ilinniartitsinermi qanoq ullumikkut ittuunersut.
Taakkartorsinnaasatta ilagaat illoqarfinni nunaqarfinnilu annertuumik ilinniartitsisussaaleqineq, tamatumalu ilaatigut kingunerivaa vikarinik annertuumik atuisariaqartarneq.
Taamaammat apeqqutit assigiinngitsut qulaajarneqarnissaat Kattusseqatigiinniit piumasaqaatigaagut,soorlu makkuusut:
Sooq peqqusutissami § 18 -imm. 2 -imi Kommunit kisimik aningaasaliisinnaasussatut taakkartorneqassappat? Namminersornerullutillu Oqartussat ilanngunneqaratik, aperisariaqarpugummi aningaasaliissinnaaneq qanoq ittoq Namminersornerullutik Oqartussat eqqarsaatigisinnaaneraat Kattusseqatigiinniit paaserusukkatsigu.
KANUKOKA-p oqariartuutai Kattusseqatigiinniit paasisinnaakutsoorpagut tassalu aningaasalersuinissamut tunngatillugu ujartuinerat, aningaasaliinissani
Kommune-nut Namminersornerullutik Oqartussat imaasiinnarlu nalorujussiniarnerat takusinnaagatsigu.
Aperisariaqarpugummi naammi ataatsimut akisusaaqatigiilluni Atuarfitsialammik imaluunnit atuarfinnik namminersortunngortitsiniarnermi akisussaaqataarusunneq ?
Taamatut atuarfimmik namminersortumik pilersitsisoqassappat immikkut atuartitaanermut kikkut aningaasaliisuussanersut aammattaaq oqaatsimik ataatsimilluunnit oqaatigineqanngilaq, uani eqqarsaatigaarput specialundervisning, tassungalu tunngasortaa sukumiisumik qulaajarneqarnissaa Kattusseqatigiinniit paaserusupparput aammalu Naalakkersup akisinnaaneraa paaserusupparput.
Ullumikummi pissutsit piviusut ilagaat illoqarfiit ilaasa immikkut atuartitsinermi allatut ajor-nartumik ininik atuartitsivissanik immikkut attartortariaqartarmata nammineerlutillu akilersor-tarlugit, uffalu Namminersornerulltik Oqartussat akisussaaffigigaluaraat. Ajoraluaqaaq pissut- sit taamaattut ullutsinni suli atorneqarmata.
Sulisussaqarniarnermi ilinniarluarsimasunik isumaqatigiinniartarsinnaanissat atuutsinneqalis-sappata kingunerisinnaasai Kattusseqatigiinniit eqqumaffigineqarnissaat oqatigerusuppagut, tassami ullumikkut Atuarfitsialammi ilinniartitsisut pikkorissut akissarsiaqartilernerisigut tigoorarneqarsinnaassammata, taamasilunilu ajornartorsiut nutaaq pinngortinneqalissammat, ullumikkummi nalunnginnatsigu ilinniartitsisut pikkorissut atorfinnut aningaasarsiarinnerusu- nut nuuttarnerat takussaammat.Taamaammat ilinniartitsisunik isumaqatigiinniartarnerup nuut-sinnginnerani sukumiisumik naliliiffigineqarnissaat Kattusseqatiginniit Naalakkersuisunut eq-qumaffigeqquagut.
Aammattaaq oqaatigisariaqarparput Kattusseqatigiinniit atuarfimmik namminersortumik pilersitsinikkut akissaqarnerusut, tassalu akissarsiaqqortunerit annertunerusumik periarfissaqalissammata meeqqaminnik atuarfittaanut nuussisinnaanissaannut, ullumikkullu S.I.K malillugu akissarsiallit meerartaasa namminersortuni atuarfinni atualersinnaanisssat annertuumik angujuminaassammat, tassami ullumikkut qaammammut akiliutigineqartalertussat kisiisa eqqarsaatigissagutsigit akissaqanngillat atuarfinnut namminersortunut meeqqaminnik nuussisinnaanis-saannut, minnerunngitsumillu ullumikkut inuuniarneq qanoq oqimaareertigisoq eqqarsaatigalugu.
Taamaammat A aamma B klasse-nik pilersitsisinnaanissarput qaninnerulinnginnersoq aperisariaqarpugut, tassalu akissaqarluarnerit akissaatikinnerusullu imminnut ungasilliartulernissaannut suli annertunerusumik pilersitsilernerpugut taamatut namminersortunik atuarfiliornikkut ?
Naliginnaasumik atuarfinni soorunami ininik annertunerusunik pilersitsisoqarsinnaanissaa naatsorsuutigisinnaavarput, taamaattorli atuarfinnut ataasiakkaanut qanoq kinguneqarsinnaas-sanersoq apeqqusertariaqarparput.
Nakkutilliinissamut tunngatillugu Kommunit ataasiakkaat annertuumik oqartussaaffilerneqartussaapput peqqussutissatut siunnersuut atuaraanni, taamaattorli eqqortuunersoq qulaajarusupparput, Namminersornerullutik Oqartussat taava akisussaaffiat sumiissava ?
Taamatut naatsumik oqaaseqarluta apeqquteqaatigisagut Naalakkersuisuniit akineqarnissaat kissaatigagut, naggataatigullu Ilinniartitaanermut Ataatsimiitsitaliamut misissugassat qulaaja-gassallu sukumiisumik misissorneqarnissaat innersuussutigerusuppagut suliap pitsaasumik inger-lanneqarnissaanut qulaajarneqarniassammata. Taamatut aalajangiinissatsinnut tunaartassagut pitsaanerusut toqqammavigalugit inimi maani Kattusseqatigiinniit aalajangiisinnaalissagatta.
Naggataatigullu Kattusseqatigiinniit oqallinnissamut ilaanissarput ammaffigaarput.