Samling
20. august 2002 EM 2002/13
Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Forelæggelsesnotat
1. behandling
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
Landstinget besluttede i maj at udsætte behandlingen af forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.til efterårssamlingen 2002.
Landsstyret valgte i denne forbindelse at trække lovforslaget tilbage for at revurdere forslaget.
Det nu fremsatte forslag bygger på det tidligere fremsendte forslag.
Der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forslagets §16 om driftstilskuddets størrelse og i §18 om tilskud og lån til anlæg af skolens bygninger. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Forslaget har til formål at få skabt lovgivningsmæssige rammer for fri grundskolevirksomhed og undervisning i hjemmet som alternativ til den offentlige folkeskole, herunder også at få fastsat rammer for, i hvilket omfang og hvordan det offentlige skal støtte grundskolevirksomhed uden for folkeskolen.
Rammerne for fri grundskolevirksomhed, som det fremgår af forslaget, ligger tæt op af de tilsvarende danske regler. Hovedformålet er at sikre, at de undervisningspligtige børn får en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette søges sikret ved bestemmelserne i kapitel 1, hvor det blandt andet i § 3 er fastsat de samme krav til undervisningssproget som i landstingsforordningen om folkeskolen. Det grønlandske sprogs status som hovedsprog og undervisningsprog fastholdes således for de frie grundskoler, men på tilsvarende måde som i landstingsforordningen om folkeskolen, skal der kunne anvendes både grønlandsk og dansk som undervisningssprog med udgangspunkt i elevernes modersmål. Bestemmelser om tilsyn med frie grundskoler i kapitel 3, hvor der stilles krav om et eksternt tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler, er ligeledes en sikring af, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Tilskudsbestemmelserne er væsentligt forenklet i forhold til de danske regler for tilskud. Der ydes driftstilskud til frie grundskoler svarende til Grønlands Hjemmestyres fulde bloktilskud til kommunerne pr. by-elev i folkeskolen. Baggrunden for denne tilskudsmodel er ønsket om en enkel beregningsmodel og en omkostningslet tilskudsadministration.
I kapitel 4 fastsættes betingelserne for modtagelse af tilskud og rammerne for tilskuddets anvendelse. I modsætning til de danske regler, hvorefter staten yder et generelt driftstilskud, er der i forslaget lagt op til, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor skolen har sin virksomhed, der yder driftstilskud. Dette er begrundet i, at kommunerne modtager bloktilskud fra Hjemmestyret til skolevirksomhed. Hermed følger bloktilskuddet den enkelte elev.
Forordningsforslaget har i perioden 8. juli - 5. august 2002 været til høring hos KANUKOKA, IMAK, KIK, Undervisningsministeriet, Statsministeriet, Nuuk Internationale Friskole (NIF), Økonomidirektoratet (Økonomisk Planlægning og Forhandlingsafdelingen), Administrationsdirektoratet, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Lovkontoret i Landsstyrets Sekretariat. Bemærkningerne er i videst mulig omfang indarbejdet i forslaget. Der henvises i øvrigt til forslagets generelle bemærkninger herom.
Med disse bemærkninger overlades forslaget til Landstingets velvillige behandling.
10. august 2002 UKA 2002/13
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Siullermeerneqarnera
Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut saqqummiutissavara.
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit inatsisartut inatsisissaannut siunnersuutip oqallisigineqarnissaata 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnermut kinguartinneqarnissaa Inatsisartut maajimi aalajangerpaat.
Tassunga atillugu Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuut tunuartikkallarpaat siunnersuut nalilersoqqinniarlugu. Siunnersuut maanna saqqummiunneqartoq siusinnerusukkut siunnersuummik nassiunneqartumik tunngaveqarpoq.
Siunnersuummi ingerlatsinermut tapiissutit annertussusiat pillugu § 16 atuarfiullu illutaanik sananermut tapiissutit taarsigassarsiallu imarisaat pillugit § 18 imarisamikkut allanngortinneqarput. Aalajangersakkanut taakkununnga nassuiaatit innersuussutigineqarput.
Siunnersuutip siunertaraa atuarfimmut pisortanit ingerlanneqartumut taarsiullugu periarfissatut qinigassatut tunngaviusumik atuarfinnik namminersortitanik ingerlatsisinnaanermut angerlarsimaffimmilu atuartitaanermut inatsisitigut killigititassanik pilersitsinissaq, tassunga ilanngullugu aamma meeqqat atuarfiata atavaatigut tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat pisortanit qanoq annertutigisumik qanorlu taperserneqarnissaannut killissarititanik aalajangersaanissaq.
Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut killissarititat, siunnersuummi takuneqarsinnaasutut, danskit malittarisassaannut assingusorujussuupput. Pingaarnertut anguniagaavoq meeqqat pinngitsooratik atuartussaatitaasut meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaatigineqartunut nallersuuttumik atuartinneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa. Tamanna kapitali 1-imi aalajangersakkakkut qulakkeerniarneqarpoq, assersuutigalugu § 3-mi atuarfik pillugu inatsisartut peqqussutaanni atuartitsinermi oqaatsinut atorneqartussanut piumasaqaatit assigisaat aalajangersarneqarput. Kalaallisut oqaatsit oqaatsitut pingaarnertut inissisimanerat aammalu atuartitsinermi oqaatsit atorneqartut taamaalillutik tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani attatiinnarneqassapput, kisianni soorlu atuarfik pillugu peqqussummisut atuartut ilitsoqqussaralugit oqaasii aallaavigalugit kalaallisut danskisullu oqaatsit atuartitsissutigineqarsinnaassapput. Kapitali 3-mi tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat nakkutigineqarnissaat pillugu aalajangersakkat, tassani tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani atuartitsinerup avataanit nakkutigineqarnissaanik piumasaqaateqartoqarluni, aammattaaq meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasunut nallersuuttumik atuartitsisoqarnissaanik qulakkeeripput.
Tapiissutit pillugit aalajangersakkat danskit tapiissuteqartarnermut malittarisassaannut sanilliullugit pisariillisangaatsiarneqarput. Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut ingerlatsinermut tapiissuteqartoqassaaq Namminersornerullutik Oqartussat kommuninut ataatsimoortumik tapiissutaannut tamakkiisunut naapertuuttumik illoqarfiup atuarfiani meeqqamut ataatsimut. Tapeeriaatsimut tassunga tunngaviuvoq pisariitsumik naatsorsueriaaseqarnissamik aammalu tapiissutinik aqutsinerup aningaasartuutaavallaannginnissaanik kissaateqarneq.
Kapitali 4-mi tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatitut aamma tapiissutit atorneqarneri pillugit killissarititat aalajangersaavigineqarput. Danskit maleruagassaannit allaassutigaat siunnersuutigineqarmat kommunimi atuarfiup ingerlatsivigisaani kommunalbestyrelsip ingerlatsinermut tapiissuteqartarnissaa, danskit aalajangersagaanni naalagaaffik ingerlatsinermut tamakkiisumik tapiissuteqartinneqartaraluartoq. Tamatumunnga pissutigineqarpoq kommunit ataatsimoortumik tapiissutinik Namminersornerullutik Oqartussanit pisarmata atuarfiit ingerlanneqarnerinut atugassanik. Taamaaliornikkut ataatsimoortumik tapiissutit atuartut ataasiakkaat malittassavaat.
Piffissami 2002-mi juulip ulluisa arfineq-aappaaniit aggustip ulluisa tallimaannut peqqussutissatut siunnersuut ukununnga tusarniaassutigineqarpoq: KANUKOKA, IMAK, KIK, Ilinniartitaanrmut ministeriaqarfik, Ministeriuneqarfik, Nuuk Internationale Friskole (NIF), Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik (Aningaasaqarnermik Pilersaarusiortarfik aamma Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaq), Aqutsinermut Pisortaqarfik, Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik kiisalu Naalakkersuisut Allattoqarfianni Inatsisileriffik. Oqaaseqaatit sapinngisamik annertunerpaartaat siunnersuummut ilanngunneqarput. Aammattaaq tamanna pillugu sinnersuummut nalinginnaasumik nassuiaatit innersuussutigineqarput.
Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut suliassanngortippara.