Samling
Sisimiut, den 10. juli 2002 EM 2002/90
I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende forslag:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at igangsætte en landsdækkende undersøgelse af muligheder for at reducere den offentlige administration samt i størst mulig udstrækning at anvende hjemmehørende arbejdskraft.
(Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut)
Jeg har tidligere fremsat oplæg til debat om, at der skal gøres større brug af hjemmehørende arbejdskraft, men jeg fik det svar, at der allerede var lovgivning på området. Ikke desto mindre fremsætter jeg dette beslutningsforslag om, at Landsstyret skal igangsætte en landsdækkende undersøgelse af muligheder for at reducere den offentlige administration samt i størst mulig udstrækning at anvende hjemmehørende arbejdskraft
Som bekendt er der gået 23 år siden Hjemmestyrets indførelse, og import af arbejdskraft udefra synes ikke at være bragt ned. Selvom dette bruges meget i valgkampene, hvad er så status i dag? Den information, vi fik under udvalgets rejse i Island, imponerede mig meget. Vi fik at vide, at administrationen ikke er nær så omfattende i forhold til vort lands administration, og alligevel er serviceniveauet meget højt.
Det gør sig ikke alene gældende på administrationsområdet, men også i andre virksomheder, hvor man udnytter de økonomiske ressourcer på meget mere givtige områder. Det gode ved dette system er, at man i høj grad benytter sig af hjemmehørende arbejdskraft på alle områder, alt er tilpasset landets egne præmisser.
Når vi skal besætte stillinger her i landet, hvor mange kriterier mon forhindrer de hjemmehørende i at blive ansat i disse stillinger? Det vil uvægerligt resultere i, at mange trækker sig tilbage, hvor er kompetencen blevet af? Tidligere under kolonitiden arbejdede mange hjemmehørende med god uddannelse, også frem til i dag, f.eks. i daværende KGH og kæmmervæsenet, og hvad er der at kritisere dér?
Men i disse år under hjemmestyreordningen har vi stillet krav, som vi ikke selv kan klare, selv om vi ved, at individet selv udvikler sin viden og sine færdigheder. Hvor mange af vore unge har vi mon mistet, fordi de efter teoretisk uddannelse ikke har kunnet finde en praktikplads? Hvor ligger den myndighed, der skal rette på de forkerte beslutninger?
Den fejl, jeg gennem tiderne har påpeget gang på gang, er, at vi blot har indført danske forhold her i landet, hvilket der er mange eksempler på, at de ikke passer til forholdene her i landet. Som et eksempel herpå kan jeg blot nævne driften af de forskellige selskaber. Island er åben over for et samarbejde med os.
Fordelen ved dette samarbejde er, at Hjemmestyrets og kommunernes embedsmænd kan udveksles med de islandske embedsmænd og derved lære noget af hinanden, det indgår da også i KANUKOKA´s formål, til stor fordel for vort eget land, det er helt sikkert. Vi har jo allerede høstet de negative erfaringer ved indførsel af systemer, der passer til lande med mange millioner indbyggere.
Man kan ikke komme ud af den meget omfattende administration umiddelbart her i landet, hvis man ikke indfører nye ordninger, hvilket vi må erkende. Kun derved kan vi implimentere hjemmestyreordningens ånd. Jeg kommer med uddybende bemærkninger under drøftelse af mit forslag.
Jeg håber på en frugtbar debat.
Sisimiut, ulloq 10. juli 2002 UKA 2002/90
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu matumuuna siunnersuut imaattoq saqqummiuppara:
Pisortani allaffissornerup annikillisarneqarnissaanut periarfissat pillugit nuna tamakkerlugu misissuinerup aallartinneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat aammalu nunaqavissunik sapinngisamik annertunerpaamik sulisoqarnissaq pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut)
Nunaqavissut annertunerusumik atorneqarnissaat pillugu oqallisissiamik siusinnerusukkut saq-qummiussaqarsimavunga, akineqarlungali tamakkununnga tunngasunik inatsiseqareersoq. Taa-maakkaluartoq pisortani allaffissornerup annikillisarneqarnissaanut periarfissat pillugit nuna tamakkerlugu misissuinerup aallartinneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat aammalu nunaqavissunik sapinngisamik annertunerpaamik sulisoqarnissaq pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut saqqummiuppara.
Naluneqanngilaq, Namminersornerulernitsinnit ukiut 23‑it qaangiussimapput, avataaniillu suli-sussarsiorneq minnerulersimasorinarani. Naak qineqqusaarutigineqartaraluaqisoq, ullumikkulli killiffipput sunaava? Majip naalernerani angallannermut ataatsimiititaliap Islandimiinnerani, paa-sisavut ajasoorutigaakka, paasillugulumi allaffissorneq maanisut qaffasitsiginngitsoq, sullissinerlu pitsaalluinnarluni.
Allaffissornerinnaanngilaq, aammali tamanna suliffeqarfinnut allanut atuulluni, taamaaliornikkummi aningaasat naleqarnerungaartunut allanut atorneqartarlutik. Taassumammi nuannequtigaa, nunaqavissut annertuumik atugaanerat, tassalu sunut tamanut tunngasut, nunamut piumaqaataasunut naleqqussagaammata.
Uagulli Nunatsinni atorfinnik inuttaliiniaraangatta, nunaqavissunut piumasaqaatit qassit artukkiisarpat? Taamalu taqiinnartartut arlaqassaqalutik, oqartussaaneq‑una sumiikkami? Qangaanerusoq nunasiatut ingerlagallaratta, soorlumi taamani KGH‑toqaq, ilami kæmnereqarfeqarnerata nalaani, taamanikkut nunaqavissut sullivinni ilinniarsimasut, qassimmi pitsaalluinnartumik angusaqarsimasut, maannamut suli sulippat, naallu isornaataa?
Ukiunili makkunani namminersorneruleratta, immitsinnut artorsilluta piumasaqaateqalersima‑
vugut, naak nalunngikkaluarlutigu inuup suliffimmini paasisani ineriartortittarai. Ilami inuusuttavut qassit atuagarsornikkut angusereersut, qassimmitaavami praktikerfissaarutsillutigit annaavagut? Sumiippalu aalajangiinermik ajoreersumik aaqqiiniarnermik oqartussaaffik.
Kukkuneq qangali oqaatigiuartagara unaavoq, Danmark‑imi periaatsit maliinnarlugit, Nunatsinni atuutsitavut, ilumut qanoq naleerutinngitsigineri arlalinnik takussutissaqarput, soorlu tamakku ilagiinnaraat, piginneqatigiiffinnik (Selskab‑inik) ingerlatseriaaseq atulersimasarput. Islandimi-ummi ammaffigaat, qanimut Nunatsinnik suleqatigineqarnissartik.
Taamaattumillu iluatinnaataa uaniippoq, Namminersornerullutik Oqartussani atorfilittat, kiisalu KANUKOKA‑mi anguniagassaq pingaartoq unaavoq, sulisunik paarlaasseqatigiinnikkut ilinniar-figeqatigiikkutta, annertuumik Nunatta iluaqutissaanik pissarsinissaq qularnanngeqaaq. Inuimmi milliuuninik arlalinnik inullit periaasiinik issuaanerup ajortortai, Nunatsinnut naleqqutinngitsut takoreersimagatsigit.
Taamaattumik Nunatsinnut nutaamik aaqqiinermik pisoqanngippat, allaffissornerujussuaq imaaliallaannarlugu qaangerneqarsinnaanngitsoq, tamatta nassuerutigisariaqalerparput, aatsaammi taamaaliornitsigut Namminersornerulersimanitta sorlaa piviusumik timitalissagatsigu, siun-nersuutimalu oqallisigineqarnerani annertunerusumik itisiliiumaarpunga.
Neriuppunga, oqallinneq timitalimmik angusaqarfiujumaartoq.