Samling

Rapport

Rapport

 

til

Grønlands Landsting

Arbejdsgruppen

til revision af regler

om vederlag og pension

til medlemmer af

Landsting og Landsstyre.

Bilag 1: Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium.

Bilag 2: Forslag til Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og

Landsstyret m.v.

Bilag 3: Oversigt over vederlag og pensionsbidrag for medlemmer af Grønlands Landsting og Landsstyre.

1. Indledning.

Landstinget vedtog i december 2001 at nedsætte en uafhængig arbejdsgruppe til at vurdere vederlaget til medlemmer af det grønlandske Landsting og Landsstyre med henblik på udarbej­delse af et forslag til ny vederlagslov. Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium findes i bilag 1.

Arbejdsgruppen har i sin forståelse af kommissorium og afledte opgaver lagt vægt på at en ny vederlagslov skal

               Være tidssvarende og reflektere Landstingsmedlemmers og Landsstyremedlemme­rs  stilling i det grøn­landske sam­fund,

               fastlægge et vederlagsniveau der svarer til medlemmernes forventede arbejdsindsats, afspejler vilkårene på det grønlandske arbejdsmarked og det med det betydningsfulde hverv forbundne ansvar,

               tage højde for de særlige grønlandske forhold der berettiger dækning af omkostninger forbundet med hvervet,

               tilsikre en ordning der ikke væsentligt afviger fra tilsvarende ordninger i lande med sammenlignelige betingelser,

                              tilvejebringe transparens og forståelighed af ordningens intentioner og administration

Landstingets tidligere behandling af vederlagsspørgsmålet og resultaterne af tidligere nedsatte arbejdsgruppers arbejde er medtaget i overvejelserne om en ny vederlagslov for medlemmer af Landsting og Landsstyre. Der er i arbejdet ligeledes henset til de reaktioner i den grønlandske befolkning og presse, der har været foranlediget af tidligere forslag og vedtagelser om ændring af den gældende vederlagslov.

Resultatet af arbejdsgruppens overvejelser er udmøntet i et forslag til ny vederlagslov for medlemmer af Landsting og Landsstyre, der findes i bilag 2, hvortil der henvises for detaljer og bemærkninger til forslaget.

2. Om hvervet som med­lem af Grønlands Landsting.

Valget er udtryk for tillid og anseelse hos vælgerne, der ønsker sig repræsenteret ved de folke­valgte parlamentarikere. Hvervet som medlem af Landstinget indebærer et betydeligt ansvar for fastlæggelsen af de overordnede politiske retningslinier for landets udvikling og udøvelse af kontrol med Landsstyrets forvaltning.

Der findes ikke accepterede objektive kriterier for en sammenligning af det ansvar, der er forbundet med hvervet som parlamentariker og ansvar forbundet med andre hverv eller stillinger i samfundet. Afhængig af personlig opfattelse kan der argumenteres med lige stor rimelighed for en ligestilling med hvervet som bestyrelsesformand eller ‑ medlem i et antal bestyrelser, admini­strerende direktør eller direktør i privat eller offentligt regi, offentligt ansat kontorchef eller højt gageret rådgivende konsulent. Der vil dog være grænser for rimeligheden i argumentationen, såfremt der drages sammenligninger med stillingstyper eller ‑ niveauer, der ikke indebærer et betydeligt ansvar for at træffe beslutninger.

Det anses, at en sammen­ligning på baggrund af ansvar i forbindelse med hvervet som medlem af Landstinget som minimum må ligestille Landstingets medlemmer med en tjenestemandsansat kontorchef i Grønlands Hjemmestyre.

Med hensyn til Landstingsmedlemmers arbejdsbelastning i forbindelse med varetagelse af hvervet antages, at store individuelle forskelle kan gøre sig gældende. Landstingets Bureau oplyser i denne forbindelse, at et gennem­snitligt års indsats for medlemmer af Landstinget kan op­gøres som følger (uden afsat tid til opdatering af specifik faglig viden og individuel kontakt til vælgerne):

Landstingets samlinger, 14 uger à 70 ti­mer.............................................  980

Forberedelse af samlinger, 8 uger à 40 ti­mer;..........................................  320

Udvalgsarbejde udenfor samlinger (møder og forberedel­se)...................  240

Udvalgsaktiviteter i øvrigt (rejser, semi­narer, høringer, samråd, etc.).....  400

Administrative opgaver;...........................................................................  100

Anslået årligt tidsforbrug, timer i alt;...................................................... 2040

Det er åbenbart, at Land­stingsarbejdet har udviklet sig betydeligt siden vedtagelsen af den nugældende vederlagslov i 1993. Denne udvikling indebærer såvel en kraftig forøgelse af den fordrede arbejdsindsats som øget kompleksitet i udvalgsbehandling og beslutningstagning, hvorfor Landstingsarbejdet nu må betragtes som et fuldtidshverv.

3. Vederlag , omkostningstillæg og pension til medlemmer af Lands­tinget.

3.1 Vederlag og omkostningstillæg.

På ovennævnte bag­grund foreslås vederlaget til medlemmer af Landstinget fastsat svaren­de til lønnen for en fuldtidsansat kontorchef i lønramme 36 inklu­sive generelt tillæg med et særligt tillæg på kr. 49.340,00 i årligt grundbeløb beregnet med udgangspunkt i den på AS‑G området pr. 1. april 2002 gældende aftale. Dette vederlag på i alt kr. 353.4­14 er pensionsgivende.

I pressens behandling af tidligere fremsatte forslag til ændring af vederlæggelse af medlemmer af Landstinget ses en uhensigtsmæssig sammenblanding af ved­erlag, omkostningstillæg, dæk­ning af udgifter samt værdisættelse af de rettigheder, der følger med hvervet som medlem af Landstinget. Denne sammenblanding har ført til urimelige betragtninger vedrørende medlemmer­nes samlede udkomme uden skelnen mellem det ved­erlag, der bidrager til medlemmernes privatøkonomi på samme måde som en lønmodtagers løn, de udgifter der sædvanligt afholdes af en arbejdsgiver for at arbejdstageren kan udføre sine opgaver, og de omkostninger der derudover er forbundet med hvervet som folkevalgt medlem af det grønlandske parlament.

Det anses uomtvisteligt, at medlemmer af Lands­tinget kan have betydelige omkostninger i forbindelse med varetagelsen af hvervet, der ikke umiddelbart afholdes af Landstinget. Sådanne omkostninger kan variere afhængig af de enkelte medlemmers valg af arbejdsområde, bopæl og andre om­stændigheder. Der foreslås et omkostningstillæg på kr. 50.000 om året til dækning af sådanne omkostninger. Dette tillæg er ikke pensionsgivende.

De udgifter som et Land­stingsmedlem i medfør af sit hverv selv afholder, og som bør dækkes med omkostningstillægget, kan blan­dt andet omfatte leje af kontor i hjemby, sekretærbistand, oversættelse, porto, kopiering, telefon, mobiltelefon, telefax, internet, tidsskriftabonnementer samt rejser og anden befordring til møder, konferencer og lignende.

For at imødekomme et naturligt demokratisk ønske om transparens, og til imødegåelse af betragtninger om mulig anvendelse af omkostningstillægget til privatøkonomiske formål, foreslås Landstings­medlemmernes omkostningstillæg udbetalt som et tillæg til vederlaget. Denne ordning indebærer, at omkostningstillægget ikke som tidligere er skattefrit. Landstingets med­lemmer vil herefter i henseende til dette omkostningstillæg være stillet som enhver anden skattepligtig borger i Grønland. Omkostninger, der af skattemyndighederne accepteres som fra­dragsberettigede, vil kunne fradrages ved beregningen af den skat­tepligtige indkomst. Den del af omkost­ningstillægget, der ikke dokumenteres som med­gået til omkostninger i forbindelse med hvervet, vil herefter blive beskattet efter de almindeligt gældende regler om indkomstbeskatning.

Det nuværende omkostningstillæg bevares, men beskattes i det omfang det ikke udnyttes fuldt ud til dækning af omkostninger forbundet med hvervet. Dette betyder, at Landstingsmedlemmer stilles som enhver anden borger, hvor arbejdsgiveren betaler omkostninger forbundet med arbejdet.

3.2 Ensartet vederlag til Landstingets medlemmer.

Efter den nugældende vederlagslov ydes et særligt vederlag til med­lemmerne af Lands­tingets Finansudvalg. Ligeledes har der været overvejelser om et særligt vederlag til medlemmer af Udvalget til Revision af Landskassens Regnskaber samt næstformændene i Landstingets For­mandskab. Sådanne særlige vederlag skulle være begrundet i den særlig store arbejdsbyrde for disse medlemmer af Landstinget.

Det erkendes, at de pågældende udvalgsposter faktisk kræver en særlig indsats og dermed en ekstra arbejdsbyrde for de pågældende medlemmer. En særlig vederlæggelse var berettiget så længe Land­stingsarbejdet ikke var at betragte som et fuldtidshverv.

Nu, hvor Landstingsarbejdet betragtes som et fuldtidshverv, må det være rimeligt, at de enkelte partier og valggrupper ved besættelse af udvalgsposter må organisere indsatsen på en måde, så medlemmer af meget arbejdskrævende udvalg friholdes fra andet udvalgsarbejde.

Det foreslås således, at ingen af Landstingets udvalg ydes særligt ved­erlag til de enkelte medlem­mer. Det nugældende særlige vederlag til medlemmer af Finansudvalget foreslås derfor afskaffet.

3.3 Varetagelse af hvervet som medlem af Lands­tinget i kombination med andet arbejde eller hverv.

Det lægges til grund, at hvervet som medlem af Landstinget svarer til et normalt årsværk på det grønlandske arbejdsmarked. For Landstingets medlemmer vil der være individuelle forskelle i arbejdskapacitet udover denne norm. Det har været overvejet, om der burde indføres begrænsnin­ger i Land­stingsmedlemmers muligheder for at kombinere hvervet med andet arbejde eller hverv. Disse overvejelser har primært været begrundet i et ønske om at prioritere Landstingsarbejdet højt og sikre dets tilfredsstillende varetagelse forud for andet arbejde.

Det antages, at Landstingsarbejdet tjenes bedst ved at have tiltrækning for medlemmer fra alle dele af det grønlandske samfund.

For offentligt ansatte muliggør reglerne om offentligt ombud, at der opnås tjenestefrihed i forbindelse med varetagelse af hvervet som medlem af Landstinget, ligesom mulighed for tilbagevenden til en tidligere stilling efter hver­vets ophør kan sikres. Tilsvarende regler er ikke bindende for arbejde i det private erhvervsliv, hvor det kan være afgørende vig­tigt for et medlem at bevare kontakten til arbejdsmarkedet under varetagelsen af hvervet som medlem af Landstin­get.

Det er på den ene side uhensigtsmæssigt at belægge Landstingsmedlemmers arbejdskapacitet med restriktioner af en art der på urimelig måde afskærer medlemmernes ind­tægts‑ og karriere muligheder. På den anden side er rimelige be­grænsninger i henseende til medlemmers påtagelse af andre opgaver nødvendige for at sikre den forventede indsats i Landstingsarbejdet.

Det foreslås således, at medlemmer af Landstinget, der samtidig med Landstingsarbejdet er ansat i det offentlige eller varetager offentligt hverv, herunder be­styrelsesposter i helt eller delvist offentligt ejede selskaber, højst kan modtage samlet løn og vederlag svarende i alt til Landstings­vederlaget plus halvtreds procent. En reduktion til opnåelse af dette resultat foretages i givet fald i Landstingsvederlaget.

I forbindelse med ansættelse i det private erhvervsliv er det ufornødent at indføre særlige restriktioner. Det forventes, at det private arbejdsmarked selv regulerer forholdene, uden at der er behov for særlig regelsætning.

3.4 Fremtidig udvikling af vederlagsordningen.

Det foreslås, at vederlaget fremover reguleres i overensstemmelse med udviklingen på AS‑G området. Derved følger vederlagsfastsættelsen udviklingen på det grøn­landske arbejdsmarked.

Det foreslås, at omkostningstillægget, der ikke har nogen parallel ordning på AS‑G området, reguleres én gang årligt i overensstemmelse med det grønlandske reguleringspristal.

Som følge af indførelsen af disse reguleringsmekanismer vil der næppe for tiden være særlige fordele ved at overlade fastsættelse af vederlag eller andre forhold for Landstinget til et uafhæn­gigt nævn.

3.5 Pensionsordning.

Der foreslås en tids­svarende privat pensionsordning for medlemmer af Landstinget ved lovens ikrafttræden og fremover. En sådan oprettes i PFA Soraarneq og omfatter alderspension, ægte­fælle‑ og børnepension.

Grønlands Hjemmestyre yder et løbende bidrag til pensionsordningen på 10 % af det udbetalte pensionsgivende vederlag, medens det enkelte medlem af Landstinget indbetaler 5 % af samme vederlag.

For nuværende medlemmer af Landstinget opsættes pensionsordninger efter den nugældende vederlagslov med virkning fra en ny vederlagslovs ikrafttræden. Der vil ikke fremover gælde noget loft for den samlede pensions størrelse.

4. Øvrige betingelser for Landstingets medlemmer.

De omkostninger, der sædvanligvis afholdes af en arbejdsgiver i forbindelse med arbejdstagers opgaveløsning, afholdes for Landstingsmedlemmers vedkommende af Grønlands Hjemmestyre. Det drejer sig om:

               fri rejse og logi samt dagpenge i forbindelse med Landstingets samlinger for medlem­mer med bopæl udenfor Nuuk,

               fri rejse og logi samt dagpenge i forbindelse med udvalgsmøder, udvalgsrejser eller anden godkendt repræsentation af Landstinget.

Landstingets Formandskab har blandt andet til opgave at sikre, at Landstingets og udvalgenes arbejde kan gennemføres på en hensigtsmæssig og rationel måde. Udgifter til sikring af dette kan afholdes efter godkendelse af Formandskabet. Der er her tale om sædvanlige driftsudgifter for Landstinget, der ikke udgør nogen del af Landstingsmedlemmers vederlæggelse.

 

Et eksempel på denne type af udgifter kunne angå udlån af ensartet PC eller tele kommunika­tionsudstyr til medlemmer af Landstinget eller dets udvalg med henblik på at sikre rationel udnyttelse af sådanne arbejdsredskaber i samarbejdet med Landstingets administration.

4.1 Orienteringsrejser.

Efter at Grønland er blevet én valgkreds har Landstingets medlemmer et øget behov for at foretage orienteringsrejser i Grønland og møde befolkningen i hele landet. Det foreslås derfor at udvide Landstingsmedlemmers adgang til at foretage orienteringsrejser, således at der i hvert kalenderår kan foretages rejser indenfor en beløbsramme på kr. 30.000,‑.

Uforbrugte midler indenfor beløbsrammen kan ikke overføres til det efterfølgende kalenderår.

4.2 Ret til anvist bolig i Nuuk for medlemmer med bopæl udenfor Nuuk.

Det er ikke muligt at sikre ens arbejdsbetingelser for Landstingsmedlemmer med bopæl i og udenfor Nuuk. Den bekvemme adgang i Nuuk til kontorfaciliteter, kommunikation og faglig assistance er fordele, der ikke uden meget væsentlige omkostninger ville kunne etableres for medlemmer med bopæl udenfor Nuuk.

Det bør imidlertid tilstræbes at skabe så lige arbejdsbetingelser som muligt for Landstingets medlemmer. En mulighed for at fremme dette hensyn består i at give medlemmer med bopæl udenfor Nuuk ret til anvist bolig i Nuuk, når det vælges at tage fast bopæl i Nuuk af hensyn til varetagelse af hvervet som medlem af Landstinget.

Det foreslås, at der gives medlemmer fra kysten en ret til anvist bolig i Nuuk, på betingelser svarende til hvad der er sædvanligt på det grønlandske arbejdsmarked. Flytteomkostninger dækkes dog ikke.

4.3 Ledsagerrejser i forbindelse med Landstingets samlinger for medlemmer med bopæl udenfor Nuuk.

Landstingsmedlemmer fra kysten opholder sig 7 - 9 uger i Nuuk i forbindelse med hver af Landstingets samlinger. Det betyder væsentlige afsavn for disse Landstingsmedlemmer og deres familier.

I bestræbelserne på at skabe så lige arbejdsbetingelser som muligt for Landstingets medlemmer, anses det rimeligt at forbedre mulighederne for ledsagerrejser for medlemmer fra kysten. Det foreslås således, at der én gang årligt gives mulighed for at ægtefælle/samlever og børn under 18 år kan få rejse og ophold betalt under ledsagelse af Landstingsmedlemmer i forbindelse med Landstingets samlinger.

Tidligere eksisterede denne mulighed ikke for familiens børn, medens ægtefælle/samlever kun havde mulighed for to rejser i en fire års periode.

5. Vederlag og pension til Landstingets formand, Landsstyreformanden og Landsstyremed­lemmerne.

Med hensyn til arbejdsindsats og ansvar for Landstingets Formand, Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmerne gælder de samme generelle synspunkter som nævnt ovenfor under punkt 2 for medlemmer af Landstinget.

For Landsstyreformandens og Landsstyremedlemmernes vedkommende er kravene til ansvarlig embedsførelse tydeliggjort i loven om ansvar for medlemmer af Landsstyret.

For Landstingsformandens vedkommende er opgaver og ansvarsområder tilkendegivet i henholdsvis Landstingets Forretningsorden og loven om Landsting og Landsstyre.

Landstingets Formand og Landsstyreformanden beklæder landets højeste embeder og bør naturligt vederlægges i overensstemmelse hermed. Der er i forbindelse med vedtagelsen af den nugældende ordning for disse embeder knæsat et princip om at embederne vederlægges på ens vilkår.

5.1 Landsstyremedlemmernes vederlag.

Ved bevarelse af ordningen i den nugældende vederlagslov, udgør Landsstyremedlemmernes vederlag dels et element bestående af, eller ækvivalent med, vederlaget for Landstingsmedlem­mer, dels et element relateret til hvervet som medlem af Landsstyret. Det anbefales at bevare denne ordning.

Det foreslås således, at Landsstyremedlemmers vederlag fremover består af et beløb svarende til det foreslåede Landstingsvederlag på kr. 353.414 plus et årligt vederlag på kr. 388.085 svarende til lønramme 39, inklusive generelt tillæg. Vederlaget beregnes med udgangspunkt i den på AS‑G området pr. 1. april 2002 gældende aftale.

5.2 Øvrige betingelser for Landsstyremedlemmer.

Der er ikke fundet anledning til at foreslå nogen ændring af den nugældende begrænsning af Landsstyremedlemmers påtagelse af yderligere arbejdsopgaver eller hverv. Ej heller findes behov for ændring af ordningen hvorefter Landsstyremedlemmer ikke får omkostningstillæg men omkostningsdækning.

Det foreslås imidlertid, at et Landsstyremedlems ægtefælle/samlever og børn under 18 år, der har bevaret den oprindelige bopæl på kysten, medens Landsstyremedlemmet har bopælspligt i Nuuk, to gange årligt får dækket udgifterne til at besøge Landsstyremedlemmet i Nuuk.

I relation til den bopælspligt i Nuuk, der pålægges et Landsstyremedlem ved tiltræden, foreslås at der stilles bolig til rådighed efter reglerne om tjenestebolig.

5.3 Vederlag til Landstingets Formand og Landsstyreformanden.

Det anerkendes, at Landstingets Formands og Landsstyreformandens vederlag bør reflektere disse hvervs høje samfundsmæssige status og det betydelige ansvar, der følger med hvervenes varetagelse.

Det foreslås således, at Landstingets Formand og Landsstyreformanden vederlægges på samme måde som Landsstyremedlemmerne, men med et særligt tillæg på for tiden kr. 137.845.

5.4 Øvrige betingelser for Landstingets Formand og Landsstyreformanden.

Det foreslås, at den nugældende ordning med fribolig og omkostningsdækning videreføres i en ny vederlagslov.

5.5 Pension til Landstingets Formand, Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmerne.

Det foreslås, at oprette en privat pensionsordning for denne persongruppe på grundlag af de ovenfor under punkt 3.5 skitserede principper for pensionsordning for medlemmer af Landstinget.

6. Sammenligning med andre nordiske parlamenter og regeringer.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til en ny vederlagslov er der foretaget en sammenligning af forslagets indhold med de øvrige nordiske parlamenters og regeringers ordninger.

Sammensætningen af de enkelte landes ordninger på området er vanskeligt sammenlignelige. De nationale forhold afviger betydeligt fra land til land, hvilket er reflekteret i ordningerne.

Sammenfattende bemærkes imidlertid, at forslaget til ny vederlagslov ligger i underkan­ten af samtlige andre nordiske landes ordningers vederlagsstørrelse. Med hensyn til øvrige betingelser afviger det stillede forslag kun marginalt fra lande, der med hensyn til geografi er tilnærmelsesvis sammen­lignelige med Grønland.

Nalunaarusiaq

Kalaallit Nunaanni Inatsisartunut 

Nalunaarusiaq

Inatsisartuni Naalakkersuisunilu

ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerannut

soraarnerussutisiaqartitaaneranullu

malittarisassat

iluarsaanneqarnissaannut

suleqatigiissitaq.

Ilanngussaq 1: Suleqatigiissitap ilaasortaligaanera suliassaalu.

Ilanngussaq 2: Inatsisartuni Naalakkersuisunilu il.il. ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

Ilanngussaq 3: Kalaallit Nunaanni Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaannut soraarnerussutisianullu akileeqataassutinut takussutissaq.

1. Siulequt.

Inatsisartut 2001-imi decemberimi aalajangerput nunatsinni Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat naliliiviginiarlugu suleqatigiissitamik arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik, aningaasarsiaqartitaanermut inatsisissatut nutaamik suliaqarnissaq siunertaralugu, pilersitsisoqassasoq. Suleqatigiissitap ilaasortalersugaanera suliassaalu ilanngus-aq 1-imi takuneqarsinnaapput.

Suliakkiummik ilanngullugillu suliarineqartussanik paasinninnermini suleqatigiissitap pingaar-tippaa aningaasarsiaqartitaanermut inatsit nutaaq

‑             Ullutsinnut naleqquttuussasoq aamma Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat inuia-qatigiinni kalaallini inissisimanerannik ersersitsisuussasoq

‑             Aningaasarsiat angissusilerneqassasut ilaasortat sulinermikkut iliuuserisassaattut naat-sorsuutigineqartunut, nunatsinni suliffeqarnikkut atugassarititaasunut assingusumik, ilaa-sortat qinigaaffimminni pingaarutilimmik akisussaaffeqarnerannut naapertuuttumik  angissusilerneqassasut,

‑             Nunatsinni pissutsit immikkut ittut, qinigaaffimmut atasumik aningaasartuutit matussu-serneqarnissaannik pissutissaqartitsisuusut, naatsorsuutigineqassasut,

‑             Nunani atugassarititaasutigut taamatut aaqqissuussivigineqartuni aaqqissuussinernit annertuumik allaassuteqanngitsumik aaqqissuussisoqarnissaa qulakkeerneqassasoq,

‑             aaqqissussinerup anguniagaasa aqutsivigineqarneratalu paasilertoruminartuunissaat paa-sineqarsinnaanerallu pilersissallugu

Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerannut nutaamik inatsisilior-nissamik isumaliutersornermi ilaatinneqarput aningaasarsiaqartitaanermut apeqqutip Inatsisartuni siusinnerusukkut suliarineqartarsimanera, suleqatigiissitatullu siusinnerusukkut pilersinneqarsi-masut suliaasa inerneri. Sulinermissaaq qissimigaarneqarsimapput nunatsinni innuttat tusagassior-fiillu, aningaasarsiaqartitaaneq pillugu inatsisip atuuttup allanngortinneqarnissaanut siusinneru-sukkut siunnersuutigineqartunit aalajangiinernillu tunngaveqartumik, qisuariaatigisarsimasaat.

Suleqatigigiissitap isumaliutersuutaasa inerneri Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat ani-ngaasarsiaqartitaanerat pillugu inatsisissatut siunnersuutitut nutaatut, ilanngussaq 2-mi taku-neqarsinnaasutut, timitalerneqarsimapput, taakkulu immikkuualuttortaannut siunnersuummullu oqaaseqaatinut tunngatillugu innersuussutigineqarlutik.

2. Kalaallit Nunaanni Inatsisartuni qinikkatut inissisimaneq pillugu

Qinersineq qinersisartuni tatigineqarnermik ataqqineqarnermillu ersersitsisuuvoq, taakku kissaa-tigisarmassuk inuit qinigaattut inatsisiliortunit sinniisuuffigineqarnissartik. Nunatta ineriartortin-neqarnerata Naalakkersuisullu ingerlatsinerannik nakkutilliinerup naalakkersuinikkut pingaarne-rusutigut najoqqutassiuullugu aalajangersaavigineqartarnera Inatsisartuni ilaasortatut qinigaaf-fimmut annertuumik akisussaaffiliisuuvoq.

Inatsisiliortutut akisussaassuseqarnermut aamma qinigaaffinnut inuiaqatigiinniluunniit atorfinnut  allanut akisussaassuseqarnermut najoqqutassanik tunngavilersukkanik akuerisaasunik asser-suutikkullu takuneqarsinnaasunik peqartoqanngilaq. annertuumik pissusissamisoortutut tunngavi-lersuilluni Siulersuisuni siulittaasut - siulersuisuni ima imalu amerlatigisuni ilaasortat, qullersatut pisortat imaluunniit namminersortuni pisortaniluunniit pisortat, pisortani kontorchefitut atorfillit imaluunniit siunnersortitut siunnersuisartutut qaffasissumik aningaasarsiaqartinneqartut naligiittut inissinneqarnissaat inuttut qanoq isumaqarneq apeqqutaatillugu tunngavilersuutiginiarneqar-sinnaavoq. Atorfiilli qaffasissutsilluunniit aalajangiinissamut annertuumik akisussaassuseqar-nermik nassataqanngitsut, assersuussissutigineqassappata tunngalersuutip taassuma atuussinnaas-suseqarnera killeqassaaq.

Inatsisartuni ilaasortatut qinigaanermut atatillugu akisussaaffeqarneq tunngavigalugu assersuus-sisoqassappat Inatsisartuni ilaasortat minnerpaamik Namminersornerullutik Oqartussani kontor-chefitut atorfilimmut (tjenestemandimut) assersuunneqartariaqartut isumaqarnarpoq.

Inatsisartuni ilaasortat qinikkatut inissisimanerminnik isumaginninnerminni suliakkersorneqar-nerat pillugu ilimagineqarpoq inummiit inummut assigiinngisitaarnerit annertuujusinnaasut. Tassunga tunngatillugu Inatsisartut allattoqarfiata ilisimatitsissutigaa Inatsisartuni ilaasortat ukiu-mut agguaqatigiissillugu sulisarnerat imatut naatsorsorneqarsinnaasoq (suliamut ilinniakkatigut ilisimasat immikkuullarissut malinnaaviginiarnerinut qinersisartunullu inuttut attaveqarnermut piffissaliinani):

Inatsisartut ataatsimittarneri, sapaatip akunneri 14-it, ataasiakkaarlutik nal.ak. 70-it ..........  980­­

Inatsisartut ataatsimiinnissaasa piareersaasiorneqarneri sapaatip akunnerit 8 ataasiak-

kaarlutik nal.ak. 40-it. ...............................................................................................................  320

Inatsisartut ataatsimiinnerisa avataasigut ataatsimiititaliani sulineq (ataatsimiinnerit

piareersarnerlu) .....................................................................................................................  240

Ataatsimiititaliani ingerlatat allat (angalanerit, isumasioqatigiinnerit, tusarniaanerit,

isumasioqateqarluni ataatsimeeqateqarnerit, il.il.) ................................................................  400

Allaffissornermi suliassat........................................................................................................  100

Ukiumut piffissatut atukkatut missingigaq, nal. ak. katillugit............................................  2.040

Erseqqippoq Inatsisartuni sulineq aningaasarsiaqarnermut inatsisip maanna atuuttup 1993-imi akuersissutigineqarnerata kingorna annertoorujussuarmik annertusiartorsimasoq. Taamatut ineri-artornerup nassataraa sulinermik ingerlatsisariaqarnerup annertuseriarujussarnera ataatsimii-titaliani suliarinninnerit soorluttaaq aalajangiisarnernit pisariunerulersimasut, taamaammallu Inatsisartuni sulineq maanna ulloq naallugu suliatut isigineqartariaqalerluni.

3. Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaat, aningaasartuutinut tapit soraarnerussutisiallu

3.1 Aningaasarsiat aningaasartuutinullu tapit

Qulaani taaneqartut tunngavigalugit Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaat akissaatit inissisimaf-fianni 36-imi ulloq naallugu atorfilittut kontorchefip akissarsiaatut, nalinginnaasumik 49.340,00-inik tunngaviusumik aningaasartalittut ukiumut immikkut tapisiaqartinneqartut, AS-Gmi isuma-qatigiissut ulloq 1. april 2002-mi isumaqatigiissummi atuuttumi angissusilittut aalajangersarne-qassasut siunnersuutigineqarpoq.

Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerisa allanngortinneqarnissaannik siunnerusukkut siunnersuutinik tusagassiorfiit samminnittarneranni aningaasarsiat, aningaasartuutinut matussutis-satut tapit, aningaasartuutinik matussusiisarneq kiisalu Inatsisartuni ilaasortaanermi qinikkatut inissisimanererup nassataanik piginnaatitaaffiit naliliivigineqatarneri pissusisamisuunngitsumik taputartuunneqarsimasut takuneqarsinnaavoq.Taamatut taputartuussinerup ilaasortat katillugit isertittagaasa, aningaasarsiat sulinermik inuussutissarsiuteqartut akissarsiaattulli ilaasortat inuttut  aningaasaqarniarnerannut ilapittuutaasut, naleqqutinngitsumik isiginiarneqartarsimanerat kingu-nerisimavaa, aningaasartuutit sulisitsisup, sulisorisap suliani ingerlassinnaassappagit nalinginnaa-sumik akilertagai, aningaasartuutillu inuiaqatigiit kalaallit inatsisiliortuini ilaasortatut qinikkatut inissisimanermut attuumassutillit, qissimigaarnagit.

Avaqqunneqarsinnaanngitsutut isigineqarpoq Inatsisartuni ilaasortat qinigaaffimmik isumaginnin-neranut atatillugu, Inatsisartunit imaaliinnarlugit akilerneqartanngitsunik, annertoorujussuarnik aningaasartuuteqarsinnaasarmata. Aningaasartuutit taamaattut, ilaasortap ataatsip suliffissamisut, inissamisut allatullu sunniutilinnik toqqaanera apeqqutaatillugu, nikerartumik angissuseqarsinnaa-sarput. Siunnersuutigineqarpoq aningaasartuuteqarnermut matussutissatut kr. 50.000-inik ukiu-mut, aningaasartuutit taamaattut matussutissaannik, tapisiaqartitsisoqassasoq. Tapit taakku soraar-nerussutisiaqaataasussaanngillat.

Aningaasartuutit Inatsisartuni ilaasortap qinigaaffini aqqutigalugu nammineerluni akilertagai, aningaasartuuteqarnermullu tapitigut matuussusiivigineqartariaqartut tassaasinnaapput illoqarfigi-sami allaffimmik attartornerit, allatseqarnikkut ikiorteqarneq, nutserisitsineq, allakkanik nassius-sineq, pappiaranik nuutitanngortitsineq, telefoneqarneq, mobiltelefoneqarneq, telefaxeqarneq, interneteqarneq, atuagassianik pisartagaqarneq kiisalu ataatsimiigiarluni, ataatsimeersuariarluni assigisaannulluunniit  aqqusinikkut angallanneqarneq allatulluunniit angallanneqarneq.

Tamat oqartussaaqataaneranni paasilertoruminartuutitsinissamik pissusissamisoortumik kissaa-teqarneq malikkumallugu, aammalu aningaasartuuteqarnermut tapinik nammineq inuttut siuner-tanut atuisoqarsinnaaneranik eqqarsartoqarsinnaanera pinaveersaarniarlugu, siunnersuutigine-qarpoq Inatsisartuni ilaasortat aningaasartuuteqarnermut tapisiaat aningaasarsianut tapiliussatut tunniunneqartassasut. Taamatut aaqqiinerup kingunerissavaa aningaasartuuteqarnermut tapit siusinnerusukkutulli akileraarusigassaanngitsutut isigineqartariaarutissasut. Tamatuma kingorna Inatsisartuni ilaasortat aningaasartuutinut tapisiat taakku pillugit Kalaallit Nunaanni innuttat kikkulluunniit akileraartussaatitaasut assigalugit inissisimalissapput. Aningaasartuutit, akileraar-tarnermut pisortanit ilanngaatigineqarsinnaasutut akuersissutigineqartartut, isertitat akileraarusi-gassat naatsorsorneqarneranni ilanngaatigineqarsinnaalissapput.Aningaasartuutinut tapit ilaat qinigaaffimmut atatillugu ilaatitatut uppernarsarneqarsinnaanngitsut tamatuma kingorna iserti-tanik akileraarusiisarnermut maleruagassat nalinginnaasumik atuuttut malillugit akileraaruserne-qartalissapput.

Maannamut aningaasartuuteqarnermut tapisiarineqartartut pigiinnarneqassapput, qinigaaffimmul-lu atasumik aningaasartuutit matussusiivigineqarnerannut tamakkiisumik atorneqanngikkunik akileraarusigassaassallutik. Tamanna ima isumaqarpoq, sulinermut atasumik aningaasartuutit sulisitsisumit akilerneqartillugit Inatsisartuni ilaasortat innuttatut allatulli pineqassasut.

3.2  Inatsisartuni ilaasortat assigiimmik aningaasarsiaqarnissaat.

Aningaasarsiaqartitaanermut inatsit maannakkut atuuttoq malillugu Inatsisartut Aningaasaqar-nermut Ataatsimiititaliaanni ilaasortat immikkut aningaasarsiaqartinneqarput. Taamatullu Lands-karsip Naatsorsuutaasa Kukkunersiorneqartarnerannut Ataatsimiititaliami ilaasortat kiisalu Inatsi-sartut Siulittaasoqarfianni siulittaasup tullersortai immikkut aamma aningaasarsiaqartinneqas-sanersut isumaliutigineqarnikuuvoq. Immikkut taamatut aningaasarsiaqartitsinissaq Inatsisartuni ilaasortat taakku immikkut annertuumik suliakkersorneqarnerannik tunngaviqartinniarneqarsima-voq.

Nassuerutigineqartariaqarpoq ataatsimiititaliani ilaasortaaffiit taaneqartut immikkut ittumik sulia-qarnissamik piumasaqaatitaqartut, taamaalillutillu ilaasortanut pineqartunut immikkut suliakker-suisuusut. Immikkut aningaasarsiaqartitsinissaq Inatsisartuni ilaasortaaneq ulloq naallugu qini-gaaffittut isigineqalersimatinnagu tunngavissaqarpoq.

Maannalu Inatsisartuni ilaasortatut sulineq ulloq naallugu qinigaaffittut isigineqalermat partiit qinigaaqatigiiffiillu ataasiakkaat ataatsimiititaliani ilaasortaaffinnik ilaasortalersuinerminni suli-neq ima ilusilimmik aaqqissuuttariaqqarpaat, ilaasortat ataatsimiititaliani sulerulunnaqisuni ilaasortaasut ataatsimiititaliani allani sulisariaarullugit.

Taamaalilluni siunnersuutigineqarpoq Inatsisartut ataatsimiititaliaat sorlerluunniit ilaasortanut ataasiakkaanut immikkut aningaarsiaqartitsissanngitsoq. Taamaammat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortanut maannakkut atuuttumik immikkut aningaarsiaqartitsineq atorunnaarsinneqassasoq siunnersuutigineqarpoq.

3.3 Inatsisartuni ilaasortatut qinigaaffimmik, allamik suliffeqarnermik qinigaaffeqar-nermilluunniit ilallugu, isumaginninneq

Tunngavisaatinneqarpoq Inatsisartuni ilaasortatut qinigaaffeqarneq nunatsinni suliffeqarnermi ukioq kaajallallugu suliffittut nalinginnaasutut nalilerneqarmat. Taamatut periuseqarnerup saniatigut Inatsisartuni ilaasortat sulisinnaaneri inummiit inummut assigiinngitsuusussaapput. Isumaliutigineqarsimavoq Inatsisartuni ilaasortat qinikkatut inissisimanerminni suliffimmik qinigaaffimmilluunniit allamik tapertaqarsinnaanera killiliiviginiarneqartariaqannginnersoq. Taamatut isumaliutersornerit Inatsisartuni sulinerup annertuumik pingaartinneqarnissaanik kissaateqarnermik tunngaveqartinneqarnerusarsimapput, sulianillu allanit salliutillugu naammaginartumik aallunneqarnissaa qulakkeerneqassasoq kissaatigineqartarsimalluni.

Ilimagineqarpoq Inatsisartuni sulineq inuiaqatigiinni kalaallini tamarmi innuttanit pilerigineqarpat pitsaanerpaassasoq.

Qinikkatut pisortanillu toqqakkatut suliaqarnermut maleruagassat pisortani atorfilinnut periarfissiisuupput Inatsisartuni ilaasortatut inissisimanerup isumagineqarneranut atatillugu sulinngiffe-qarsinnaanermik, soorluttaaq periarfissaqartoqartoq qinikkatut inissisimanerup naaneratigut atorfigisimasamut utersinnaanerup qulakkeerneqarnissaanut. Maleruagassat taakku assingi namminersorlutik inuussutissarsiutillit ingerlataanni sulinermut atatillugu pituttuisuunngillat, ilaasortamum-mi pingaarluinnartuusinnaammat Inatsisartuni ilaasortatut inissisimanerup ingerlannerani suliffeqarnermut attaveqarnissaq attatiinnassallugu.

Illua tungaatigut naleqquttuunngilaq Inatsisartuni ilaasortat sulisinnaasusiisigut ima ilusilimmik killilersuiffiginiassallugit, naleqqutinngitsumik pissuseqarluni ilaasortat isertitaqarnissaat atorfimminnilu qaffariartornissamut periarfissaat mattutissallugit. Illua tungaatigut ilaasortat suliassanik allanik tigusinissaannut, Inatsisartuni sulinissaattut naatsorsuutigisaq qulakkeerumallugu, killiliivigissallugit naleqquttuusinnaavoq.

Taamaalilluni siunnersuutigineqarpoq Inatsisartuni ilaasortat, Inatsisartuni suliutigalutik pisortani atorfeqartutut qinikkatulluunniitt toqqakkatut suliaqartut, taakkununngalu ilanngullugu ingerlatseqatigiiffinni pisortanit tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit pigineqartuni siulersuisuini ilaasortaaffeqartut, Inatsisartuni ilaasortaanermut aningaasarsiat amerlaqataannik halvtreds procenti-mik ilallugit angissusilinnik katillugit amerlanerpaamik akissarsiaqarlutillu aningaasarsiaqar-tariaqartut. Pisariaqassappat angusap tamatuma millisinneqarnissaa. Inerneq taanna anguniarlugu ilanngaasoqassappat Inatsisrtuni aningaasatigoorlugu tamanna pissaaq.

Namminersortut inuussutissarsiutinik ingerlataanni atorfeqarnermut atatillugu immikkut ittumik killilersuinissaq atortuulersitsinissaq pisariaqanngilaq. Naatsorsuutigineqarpoq suliffeqarfiit nam-minersortut pissutsinik, immikkut maleruagassiornissamik pisariaqartitsiffiunngitsumik, nammi-neerlutik iluarsiisiisassasut.

3.4 Aningaasarsiaqartitaanermik aaqqiissuussap siunissami ineriartornissaa

Siunnersuutigineqarpoq aningaasarsiat AS-G-mik isumaqatigiissummut tunngasumik ineriartor-nermut naapertuuttumik siunissami iluarsiivigineqartassasut. Taamaaliornikkut aningaasarsiat aalajangersaavigineqartarneranni nunatsinni suliffeqarnermi pissutsit ineriartornerat malinneqas-saaq.

Siunnersuutigineqarpoq aningaasartuuteqarnermut tapit, AS-G-mik isumaqatigiissummut attuu-massuteqartutut aaqqissuussivigineqarsimanngitsut, nunatsinni akit qaffariartornerannut iluarsiis-sutit ineriartornerat malillugu ukiumut ataasiarlugu iluarsiivigineqartassasoq.

Iluarsiisarnermi periuserineqartut taakku atugaalernerisa kingunerattut maannakkorpiaq aningaa-sarsiat Inatsisartunullu tunngasut allat, aalajangersaavigineqartarnerat, ataatsimiititaliamut arlaan-naannulluunniit attuumassuteqartuunngitsumut aalajangersaavigineqartarneri tunniutissallugit, immikkut iluaqutissarsiffiunavianngilaq.

3.5 Soraarnerussutisiaqarnermik aaqqissuussineq..

Inatsisip atuutilerneratigut siunissamilu Inatsisartuni ilaasortanut soraarnerussutisiaqartitsinermik inunnut ataasiakkaanut naatsorsuussaasartumik ullutsinnut naleqquttumik aaqqissussinissaq siun-nersuutigineqarpoq. Taamaattumik aqqissussineq PFA Soraarneq-mi pilersinneqassaaq, imarissal-lugillu utoqqalinermi soraarnerussutisiat, aapparisamut katissimasamut qitornanullu soraarnerus-sutisiat.

Namminersornerullutik Oqartussat soraarnerussutisiaqarnermik aaqqissussinermut aningaasarsiat soraarnerussutisiaqaataasussatut tunniunneqartut 10 %-iinik ingerlaavartumik akiliisassapput, Inatsisartunili ilaasortat ataasiakkaat aningaasarsiat taakku 5 %-iinik akiliuteqartassallutik.

Maannakkut Inatsisartuni ilaasortaasunut aningaasarsiaqartitaanermut inatsit maannakkut atuuttoq malillugu soraarnerussutisiaqarnermik aaqqissuussinerit aningaasarsiaqartitaanermut inatsisip nuutaap atuutilerfia aallarnerfigalugu toqqukkatut uninngatinneqassapput. Soraarnerussutisiat katillugit angissusissaat pillugit siunissami anginerpaaffimmilli atuisoqassanngilaq.

4. Inatsisartuni ilaasortanut allatigut piumasaqaatit.

Aningaasartuutit, sulisorisap suliamik suliarinninneranut atasumik sulisitsisumit nalinginnaasu-mik akilerneqartartut, Inatsisartuni ilaasortanut tunngatillugu Namminersornerullutik Oqartussanit akilerneqartassapput. Taakku tassa:

               Ilaasortat Nuup avataani najugallit Inatsisartut ataatsimiinnerinut atatillugu akiliunne-qarlutik angalasarneri ineqartinneqartarnerilu kiisalu ullormusiaqartinneqartarneri,

               Ataatsimiititaliat ataatsimiinnerinut, ataatsimiititaliat angalanerinut Inatsisartulluunniit allatut akuerisaasumik sinniisuuffiginerinut atasumik akiliunneqarluni angalasarneq ineqartinneqartarnerlu kiisalu ullormusiaqartinneqartarneq.

Inatsisartut ataatsimiititaliallu sulinerat pissusissamisoortumik atorsinnaasusilimmillu pisassasoq qulakkiissallugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiata ilaatigut suliassaraa. Tamatuma qulakkeerneqar-nissaanut aningaasartuutit Siulittaasoqarfiup akuersissuteqarneratigut akilerneqarsinnaapput. Ingerlatsinermut aningaasartuutit nalinginnaasut, Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaqartitaa-nerannut attuumassuteqanngitsut, matumani pineqarput.

 

Aningaasartuutinut taamaattunut assersuutit tassaasinnaapput PC-nik assigiinnik telemiluunniit attaveqaatinut atortunik Inatsisartuni ilaasortanut ataatsimiititalianulluunniit, atortut taamaattut suleqateqarnermi pitsaasumik atorneqarsinnaanerat qulakkeerumallugu, Inatsisartut Allattoqar-fiannit atugassanngortitsineq.

4.1 Paasisassarsiorluni angalasarnerit.

Kalaallit Nunaata ataasiinnartut qinersivinngornerata kingorna Inatsisartuni ilaasortat Kalaallit Nunaanni paasisassarsiorlutik angalanissamik, innuttanillu nuna tamakkerlugu naapitsinissamik, pisariaqartitsinerulernikuupput. Taamaammat siunnersuutigineqarpoq Inatsisartuni ilaasortat paa-sisassarsiorlutik angalanissamut periarfissaat annertusineqassasut, taamaalilluni qaammatisiutit malillugit ukiuni tamani aningaasanut killiliussat kr. 30.000,-inik aningaasartallit iluanni anga-lasoqarsinnaalissalluni.

Aningaasanut killiliussat iluanni atunngitsuukkat qaammatisiutit malillugit ukiumut tullermut nuunneqarsinnaassanngillat.

4.2 Ilaasortat Nuummi najugaqanngitsut Nuummi inissaqarsinnaatitaanerat.

Inatsisartuni ilaasortat Nuummi Nuullu avataani najugallit sulinermi assigiimmik atugassaqartin-neqarnissaat ajornarpoq. Nuummi allaffinnik, attaveqaatinillu aamma atuisinnaaneq sulianut paasisimasalinnik ikiorteqarsinnaaneq periarfissaapput ilorrisimanaarlutillu iluaqutissartallit, ta-makkuli ilaasortanut Nuup avataani najugalinnut aningaasartuuteqarujussuaqqaartinnani pilersin-neqarsinnaanaviaratik.

Inatsisartunili ilaasortat sulinerminni sapinngisamik assigiiaartunik atugassaqartitaanissaat piler-sinniarlugu anguniarneqartariaqarpoq. Inatsisartuni ilaasortat Nuup avataani najugaqartut ilaasor-taaffimmik qinikkatut isumaginissaa pissutigalugu Nuummi aalajangersimasumik najugaqalernis-samik toqqaappata inissamik neqeroorfigineqarsinnaanerat tassuuna periarfissaqarpoq.

Siunnersuutigineqarpoq ilaasortat sinerissameersut, piumasaqaatit nunatsinni suliffeqarnermut nalinginnaasumik atuuttut assingi atorlugit, initaarsinnaatitaassasut. Nuunnermulli aningaasartuu-tit matussusiivigineqarsinnaassanngillat.

4.3 Ilaasortat Nuummi najugaqanngitsut Inatsisartut ataatsimiinnerannut ataatsimiigiar-lutik angalanerini ingiallortitut angalaqataasinnaaneq.

Inatsisartut ataatsimiinneri tamaasa Inatsisartuni ilaasortat sinerissameersut sapaatip akunnerini arfineq-marlunni - qulingiluani Nuummittarput. Tamanna Inatsisartuni ilaasortanut ilaqutaannullu ujariatsinermik annertuumik kinguneqartarpoq.

Inatsisartuni ilaasortat sulinerminni sapinngisamik assigiinnik atugassaqarnissaat anguniarlugu ilaasortat sinerissameersut ingiallorneqarlutik angalasinnaanerinut periarfissat pitsaanerulersinne-qarnissaat pissusissamisoortutut isigineqarpoq. Taamaalilluni siunnersuutigineqarpoq Inatsisartut ataatsimiittarnerinut atasumik aapparisat katissimasat/inooqatigisat qitornallu 18 inorlugit ukiullit ukiumut ataasiarlutik Inatsisartuni ataatsimiigiarneranni ingiallortitut angalanerminni ineqarner-minnilu akiliunneqarnissamik periarfissinneqassasut.

Siusinnerusukkut taamatut periarfissaqarneq ilaqutariit qitornaannut atuussimanngilaq, aappari-sarli katissimasaq/inooqatigisaq piffissami ukiunik sisamanik sivisussusilimmi taamaallaat marlo-riarluni angalanissamut periarfissaqarsimalluni.

5. Inatsisartut Siulittaasuata, Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaat soraarnerussutisiaallu.

Inatsisartut Siulittaasuata, Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat sulineran-nut akisussaaffiinullu tunngatillugu imikkoortoq 2-mi taaneqartutut Inatsisartuni ilaasortanut isummat tamanut tunngasut assingi atuupput.

Naalakkersuisut Siulittaasuannut Naalakkersuisunilu ilaasortanut tunngatillugu atorfigisap isuma-gineqarnerani akisussaassuseqartumik ingerlatsinissamik piumasaqaatit Naalakkersuisuni ilaasor-tat akisussaanerat pillugu inatsimmi erseqqissaatigineqarsimapput.

Inatsisartut Siulittaasuannut tunngatillugu suliassat akisussaaffiillu Inatsisartut Suleriaasianni aammalu Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsimmi taaneqarput.

Inatsisartut Siulittaasuata Naalakkersuisullu Siulittaasuata nunatsinni atorfiit qaffasinnersaat atuuffigaat, tamatumunngalu naapertuuttumik aningaasarsiaqartinneqartariaqarlutik. Atuuffiit taakku pillugit aaqqissuussinerup maannakkut atuuttup akuersissutigineqarneranut atasumik oqaa-tigineqarpoq atuuffiit assigiinnik tunngaveqartumik aningaasarsiaqarfiussasut.

5.1 Naalakkersuisuni ilaasortat aningaasarsiaat.

Aaqqissuussinerup aningaasarsiaqartitaanermut inatsimmi atuuttumi pigiinnarneqarneratigut Naa-lakkersuisuni ilaasortat aningaasarsiaat ilaatigut tassaapput Inatsisartuni ilaasortanut aningaasar-siaritinneqartut, taakkuluunniit assingi, ilaatigullu tassaallutik Naalakkersuisuni ilaasortaanermut attuumassuteqartut. Taamatut aaqqissuussineq atuutiinnassasoq inassutigineqarpoq.

Taamaalilluni siunnersuutigineqarpoq Naalakkersuisuni ilaasortat Inatsisartuni ilaasortat aningaa-sarsiassaattut siunnersuutigineqartut 353.414 kr.-iusut amerlaqataannik  ukiumut 388.085 kr.-inik ilallugit siunissami aningaasarsiaqassasut, taakkulu, nalinginnaasumik tapit ilanngullugit, amerla-qatigaat akissaatit inissisimaffiata 39-ianniittut. AS-G-mi isumaqatigiissut  ulloq 1. april 2002-mi atuuttoq aallaavigalugu aningaasarsiat naatsorsorneqartassapput.

5.2 Naalakkersuisuni ilaasortanut piumasaqaatit allat.

Naalakkersuisuni ilaasortat suliassanik qinigaaffinnilluunniit allanik ingerlatsisinnaanerat pillugu killilersuutit maanna atuuttut allanngortinneqarnissaat siunnersuutigissallugu pissutissaqarsiman-ngilaq. Aammattaaq pissutissaqartutut isigineqanngilaq Naalakkersuisuni ilaasortat aningaasar-tuuteqarnermut tapisiaqartinneqaratik aningaasartuutiminnik matussusiivigineqartarnissaannik aaqqissuussinerup allanngortinneqarnissaa.

Siunnersuutigineqarporli Naalakkersuisuni ilaasortap aapparisaa katissisimasaq/inooqatigisaa qitornaalu 18 inorlugit ukiullit sinerissami najugaqaannartut Naalakkersuisunili ilaasortaq Nuum-mi najugaqartussaatitaammat, Naalakkersuisuni ilaasortamik Nuummiittumik ukiumut marloriar-lutik tikeraarnerminni aningaasartuutinik akiliunneqartassasut.

Naalakkersuisuni ilaasortap Naalakkersuisuni ilaasortanngornermini Nuummi najugaqartussaati-taaneranut tunngatillugu siunnersuutigineqarpoq atorfimmut atasumik ineqartitaanermi malerua-gassat malillugit inissaqartitsisoqartassasoq.

5.3 Inatsisartut Siulittaasuata aamma Naalakkersuisut Siulittaasuata aningaasarsiaqar-titaanerat.

Inatsisartut Siulittaasuata Naalakkersuisullu Siulittaasuata qinigaaffittut inissisimaffiit takku inui-aqatigiinni nuimasumik inissisimanerat annertuumillu akisussaaffimmik nassataqarnerat aningaa-sarsiaqartitaanerisigut ersiuteqartinneqartariaqartoq akuerisatut isigineqarpoq.

Taamaalilluni siunnersuutigineqarpoq Inatsisartut Siulittaasuat Naalakkersuisullu siulittaasuat Naalakkersuisuni ilaasortatullu aningaasariaqartinneqassasut, immikkulli tapisianik, maannakkut kr. 137.845-iusunik, tapeqatinneqassasut.

5.4 Inatsisartut Siulittaasuannut Naalakkersuisullu Siulittaasuannut allatigut piumasaqaa-tit.

Siunnersuutigineqarpoq akeqanngitsumik ineqartitsineq aningaasartuutinillu matussusiisarnermik aaqqissuussineq maannakkut atuuttoq aningaasarsiaqartitsinermut inatsimmi nutaami atuutiinnas-sasoq.

5.5 Inatsisartut Siulittaasuata, Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat soraarnerussutisiaqarnerat

Siunnersuutigineqarpoq inunnut taakkununnga inunnut ataasiakkaanut naatsorsuussaasartumik soraarnerussutisiaqarnermut aaqqissuussinermik, immikkoortoq 3.5-imi nassuiarneqartutut Inatsi-sartuni ilaasortanut soraarnerussutisiaqarnermut aaqqissuussinermi tunngaviutinneqartut tunnga-vigalugit pilersitsisoqassasoq.

6. Nunat Avannarliit allat inatsisiliortuinut naalakkersuisuinullu assersuussinerit.

Aningaasarsiaqartitaanermut inatsisissamik nutaamik siunnersuusiornermi nunani avannarlerni allani inatsisiliortunut naalakkersuisunullu tunngasunik aaqqissussinerit, siunnersuutip imarisaa-nut assersuunneqarput.

Tassunga tunngatillugu nunani ataasiakkaani taakkunani aaqqissuussinerit katitigaaneri sanillius-sissutigiuminaatsorujussuupput. Nunamiit nunamut nunami ataatsimi pissutsit nikingassuteqar-torujussuupput, tamannalu aaqqissuussinerni takuneqarsinnaalluni.

Ataatsimulli isigalugu oqaatigineqassaaq aningaasarsiaqartitsinernik aaqqissuussanut sanilliullugu siunnersuut malunnartumut inatsisissatut siunnersuut nutaaq aaqqissuussinerni allani tamani aningaasarsiat angissusiinit appasinnerulluartoq. Piumasaqaatillu sinnerinut tunngatillugu nuna-nit, nunap pissusaatigut Kalaallit Nunaannut annikitsuinnakkulluunniit assersuunneqarsinnaa-sunit, siunnersuut annikitsuinnarmik allaanerussuteqarpoq.