Samling

Lovforslag

20. august 2002    EM 2002/33

Forslag til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. 

Kapitel 1

Vederlag m.v. til Landstingets medlemmer

  § 1.  Til medlemmerne af Landstinget ydes der årligt et vederlag svarende til lønramme 36 incl. generelt tillæg med et særligt tillæg på kr. 49.340 i årligt grundbeløb. Vederlaget beregnes  med udgangspunkt i den på AS - G området pr. 1. april 2002 gældende aftale.

  Stk. 2.  Hvis et medlem af Landstinget  modtager løn eller vederlag fra andre offentlige stillinger eller hverv reduceres landstingsvederlaget, således at den samlede indtægt hidrørende fra offentlige stillinger og hverv ikke overstiger 1,5 gange landstingsvederlaget. Indtægter i medfør af § 6, stk 1-2 medregnes ikke. Det påhviler medlemmet at informere Landstingets Formandskab om  medlemmets indtægter fra andre offentlige stillinger og hverv. Indberetning skal gives senest 30 dage efter medlemmets indtræden i landstinget, og senest 30 dage efter en ændring af de indberettede indtægtsforhold. 

  Stk. 3.  Til dækning af udgifter i forbindelse med hvervet som medlem af Landstinget ydes der et ikke- pensionsgivende omkostningstillæg på kr. 50.000 årligt.

  Stk. 4.  De i stk. 1 og 3 nævnte vederlag og tillæg udbetales månedsvis forud. Regulering af det i stk. 1 nævnte vederlag følger udviklingen indenfor AS - G forhandlingsområdet. Tillægget efter stk. 3 reguleres een gang årligt ved kalenderårets begyndelse i overensstemmelse med det grønlandske reguleringspristal. Regulering af tillægget efter stk. 3 finder sted første gang i 2004.

  Stk. 5.  For landstingsmedlemmer, der ønsker at tage fast bopæl i Nuuk, stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Grønlands Hjemmestyres udlejningsboliger.

  Stk. 6.  Boliger, der er stillet til rådighed for landstingsmedlemmer, skal fraflyttes i forbindelse med ophør af hvervet som landstingsmedlem.

  Stk. 7.  I eftervederlagsperioden anvises en midlertidig bolig. Der betales husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Grønlands Hjemmestyres udlejningsboliger. Boligen skal fraflyttes ved eftervederlagsperiodens ophør.

 

  § 2.  Et landstingsmedlem oppebærer vederlag og omkostningstillæg fra den 1. i den måned, hvor godkendelse af vedkommendes valg finder sted. Hvis medlemmet er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af Landstinget, oppebæres vederlag fra den 1. i den måned, hvor dødsfaldet eller den endelige udtræden finder sted. Vederlaget og omkostningstillægget ophører med udgangen af den måned, hvor medlemskab af Landstinget ophører.

  Stk. 2.  Et medlem af Landstinget, der efter reglerne i Forretningsorden for Grønlands Landsting er bevilget orlov af Landstingets Formandskab, oppebærer ikke vederlag og omkostningstillæg i orlovsperioden. Landstingets Formandskab udarbejder retningslinier for bevilling af orlov. I særlige tilfælde kan bevilling af orlov gøres betinget af afholdelse af de omkostninger, der påløber ved indkaldelse af suppleant.

  Stk. 3.  Har Landstingets Formandskab bevilget orlov til et medlem af Landstinget, optjener vedkommende ikke pensionsanciennitet i orlovsperioden.

  Stk. 4.  Sygdom og fravær i forbindelse med nærtståendes død eller alvorlige sygdom anses som lovligt forfald.

  Stk. 5.  Orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption anses som lovligt forfald.

Dækning af udgifter

  § 3.  Tillægget i § 1, stk. 3 dækker udgifter, som et medlem af Landstinget måtte have i forbindelse med hvervet som medlem af Landstinget.

  Stk. 2.  For de medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk, ydes der i forbindelse med Landstingets samlinger fri rejse og logi samt dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler.

  Stk. 3.  Efter ansøgning kan Landstingets Formandskab eller Landstingets formand beslutte, at der i forbindelse med deltagelse i udvalgsmøder eller udvalgsrejser ydes et medlem fri rejse og logi samt dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler.

  Stk. 4.  Landstingsmedlemmer har ret til i hvert kalenderår at foretage orienteringsrejser i Grønland indenfor en beløbsramme på kr.  30.000.  Landstingets Formandskab udarbejder retningslinier for udbetaling af forskud på grundlag af en rejseplan samt regler for afregning indenfor nævnte beløbsramme. Uforbrugte midler indenfor den for et landstingsmedlem til rådighed stående beløbsramme i et kalenderår bortfalder ved årets udgang.

  Stk.5.  I perioden mellem et landstingsvalgs udskrivelse og valgets godkendelse, kan landstingsmedlemmernes rejse ikke betales af Landskassen, medmindre der er tale om rejser til uopsættelige møder.

  § 4.  For de medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk, ydes der een gang i hvert kalenderår til et landstingsmedlems ægtefælle fri rejse og logi i forbindelse med ledsagelse til en landstingssamling.

  Stk. 2.  Med ægteskab sidestilles 1 års samliv på fælles folkeregisteradresse.

  Stk. 3.  For de medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk, ydes der een gang i hvert kalenderår til et landstingsmedlems hjemmeboende børn under 18 år fri rejse og logi i forbindelse med ledsagelse til en landstingssamling.

  Stk. 4.  Hvis landstingsmedlemmet samtidig er medlem af Landsstyret, ydes der ikke fri rejse og logi til ægtefælle  eller børn i forbindelse med ledsagelse til en landstingssamling.

Suppleanter

  § 5.  Landstingsmedlemmers suppleanter oppebærer for hver dag, hvor de træder i landstingsmedlemmets sted, 1/365 af vederlaget i § 1, stk. 1. Endvidere oppebærer suppleanten 1/365 af omkostningstillægget i § 1, stk. 2 afhængig af, hvor suppleanten bor.

  Stk. 2.  Der ydes endvidere suppleanten fri rejse og logi samt dagpenge efter reglen i § 3, stk. 2.

  Stk.3  Efter ansøgning til Landstingets Formandskab kan der ydes suppleantens ægtefælle og hjemmeboende børn under 18 år, som suppleanten har forældremyndighed over, fri rejse og logi i forbindelse med den landstingssamling, hvor suppleanten indtræder i et landstingsmedlems sted for en periode af mere end 3 ugers varighed. § 4, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 2

Vederlag m.v. til Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne

  § 6.  Til Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne ydes der udover vederlaget i § 1, stk. 1 et årligt vederlag svarende til lønramme 39, incl. generelt tillæg. Vederlaget beregnes  med udgangspunkt i den på AS - G området pr. 1. april 2002 gældende aftale.

  Stk. 2. Til Landstingets formand og Landsstyreformanden ydes der et særligt tillæg på kr. 120.930.

  Stk. 3.  Til landsstyremedlemmer, der ikke er medlemmer af Landstinget, ydes et tillæg svarende til vederlaget for landstingsmedlemmer efter § 1, stk. 1.

  Stk. 4.  Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne oppebærer vederlag fra den 1. i den måned, de er valgt og indtil udgangen af den måned, hvor hvervet ophører. Vederlagene udbetales månedsvis forud. Regulering af de stk. 1 -3 nævnte vederlag og tillæg følger udviklingen indenfor AS - G forhandlingsområdet.

  Stk. 5.  Landstingets formand og Landsstyreformanden har fri bolig. For de øvrige landsstyremedlemmer stilles tjenestebolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Grønlands Hjemmestyres tjenesteboliger med beboelsespligt.

  Stk. 6.  Landstingets formand og Landsstyreformanden skal fraflytte den fri bolig i forbindelse med ophør af hvervet som henholdsvis Landstingets formand og Landsstyreformand. Boliger, der er stillet til rådighed for de øvrige landsstyremedlemmer skal fraflyttes i forbindelse med ophør af hvervet som landsstyremedlem.

  Stk. 7.  I eftervederlagsperioden anvises en midlertidig bolig. Der betales husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Grønlands Hjemmestyres udlejningsboliger. Boligen skal fraflyttes ved eftervederlagsperiodens ophør. 

  § 7.  Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne er berettiget til at afholde repræsentationsudgifter for Landskassens regning.

  § 8.  Landstingets formands, Landsstyreformandens og landsstyremedlemmernes rejser i egenskab af Landstingets formand, Landsstyreformand og landsstyremedlemmer betales af Landskassen.

  Stk. 2.  Kost og logi dækkes efter regning med efterfølgende afregning med Landskassen.

  Stk. 3.  Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne kan under særlige omstændigheder medtage ægtefælle eller samlever på rejser, som indgår i hvervet som Landstingets formand, Landsstyreformand og landsstyremedlem. § 8, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

  Stk. 4.  Der ydes fri rejse til Nuuk til et landsstyremedlems ægtefælle, som vælger at bo i hjembyen udenfor Nuuk, to gange i hvert kalenderår. § 4, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

  Stk. 5.  Der ydes endvidere fri rejse til Nuuk til et landsstyremedlems hjemmeboende børn under 18 år med bopæl udenfor Nuuk to gange i hvert kalenderår.

Kapitel 3

Landstingets formands, Landsstyreformandens og landsstyremedlemmernes besiddelse af             andre hverv

  § 9.  Besidder Landstingets formand, Landsstyreformanden eller et landsstyremedlem ved sin tiltræden andre hverv, skal disse fratrædes.

  Stk. 2.  Ønsker Landstingets formand, Landsstyreformanden eller et landsstyremedlem at bevare nogle af disse hverv, skal vedkommende straks give Udvalget til valgs prøvelse meddelelse herom. Udvalget kan inden 3 uger efter meddelelsens modtagelse nægte pågældende at bevare sådanne hverv.

  Stk. 3.  Landstingets formand meddeler efter udløbet af fristen i stk. 2 Landstinget, hvilke hverv formanden har tilladelse til at varetage. Landsstyreformanden meddeler Landstingets formand, hvilke hverv Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne har tilladelse til varetage.

  Stk. 4.  Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne må ikke, mens de varetager disse hverv, påtage sig nye hverv, medmindre Udvalget til valgs prøvelse giver tilladelse hertil.

Kapitel 4

Eftervederlag

  § 10.  Ved fratræden af hvervet som landstings- eller landsstyremedlem ydes eftervederlag med et beløb svarende til den pågældendes månedsindtægt efter § 1, stk. 1 - 2 samt § 6, stk 1 - 3.

  Stk. 2.  Eftervederlag ydes 1½ måned for hvert påbegyndt funktionsår, den pågældende sammen­lagt har haft.

  Stk. 3.  Ved fratræden som landsstyremedlem ydes eftervederlaget for funktionsperioden som landsstyremedlem.

  Stk. 4.  Ved fratræden fra hvervet som landstingsmedlem ydes eftervederlag for funktionsperioden som landstingsmedlem.

  Stk. 5.  Eftervederlag ydes for mindst tre måneder og højst tolv måneder og udbetales månedsvis forud.

  Stk. 6.  Når eftervederlag har været udbetalt, afkortes eftervederlagsancienniteten for det pågældende hverv. Hvis der er udbetalt maksimalt eftervederlag, nulstilles eftervederlagsancienniteten for det pågældende hverv.

  Stk. 7.  Landstingets formand oppebærer eftervederlag efter samme regler som landsstyremedlemmer. Der kan ikke samtidig udbetales eftervederlag og vederlag for hvervene som formand for Landstinget og landsstyremedlem, og der kan kun udbetales ét eftervederlag for de to hverv. Eftervederlagsancienniteten beregnes på grundlag af den samlede funktionstid i hvervene.

Kapitel 5

Vederlag og eftervederlag til ægtefæller og børn

  § 11.  Ægtefællen efter Landstingets formand, Landsstyreformanden, et landsstyremedlem eller et landstingsmedlem, der ved sin død fungerede som sådan, er berettiget til at modtage tre måneders vederlag. Det månedlige vederlag svarer til Landstingets formands, Landsstyreformandens, landsstyremedlemmets eller landstingsmedlemmets månedsindtægt efter § 1, stk. 1 - 2 samt § 6, stk. 1 - 3.

  Stk. 2.  Hvis vedkommende oppebar eftervederlag, er ægtefællen berettiget til at modtage eftervederlaget i den resterende del af eftervederlagsperioden. Ægtefællen er dog højst berettiget til at modtage eftervederlaget i tre måneder.

  Stk. 3.  Hvis Landstingets formand, Landsstyreformanden, et landsstyremedlem eller et lands-tingsmedlem ikke efterlader sig ægtefælle, eller hvis den efterladte ægtefælle dør inden udløbet af de tre måneder, i hvilke den pågældende er berettiget til at oppebære vederlag eller eftervederlag, indtræder efterladte børn under atten år i retten til vederlag eller eftervederlag, forudsat disse ved den vederlagsberettigedes eller eftervederlagsberettigedes død var undergivet pågældendes forældremyndighed.

Kapitel 6

Pension

  § 12. Til tidligere medlemmer af Landsrådet, Landstinget og Landsstyret samt til disses ægtefæller ydes pension efter reglerne i §§ 13 - 16.

  § 13.  Pensionsretten er betinget af, at den pågældende har bestridt hvervet som landsstyremedlem i en eller flere perioder, som sammenlagt udgør mindst 1 år, eller at den pågældende har bestridt hvervet som landstingsmedlem i en eller flere perioder, som sammenlagt udgør mindst 1 år.

  Stk. 2.  Pensionen ydes fra udløbet af den måned for hvilken, der er udbetalt vederlag eller eftervederlag for hvervet, såfremt den pågældende er blevet 60 år, og ellers fra den 1. dag i måneden efter at denne alder opnås.

  Stk. 3.  Et pensioneret medlem, som påny indtræder i det hverv, fra hvilket pågældende oppebærer pension, oppebærer ikke pension i den periode for hvilken, der udbetales vederlag eller eftervederlag.

  § 14.  Pensionen for landstingsmedlemmer udgør for hvert påbegyndt funktionsår 1/20 af den højeste pension, som opnås ved pensionering fra en tjenestemandsstilling i lønramme 31, skalatrin 44. Højeste pension opnås efter 20 års funktionstid.

  § 15.  Pensionen for Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne udgør for hvert påbegyndt funktionsår 1/20 af den højeste pension, som kan opnås ved pensionering fra en tjenestemandsstilling i lønramme 39, skalatrin 52, excl. generelt tillæg. Højeste pension opnås efter 20 års funktionstid.

  § 16.  Ægtefælle- og børnepension ydes efter de regler, der gælder for tjenestemænd.

  Stk. 2.  Pensionen efter §§ 14, 15 og 16 stk. 1 reguleres efter de regler, der gælder for tjenestemænd.

  Stk. 3.     Såfremt en person er fratrådt et af de i landstingsloven nævnte hverv inden 1. januar 2003, og er berettiget til opsat pension eller oppebærer pension for et eller flere af disse hverv, kan den samlede pensionsudbetaling højst udgøre den højest mulige pension efter § 15, stk. 1.

  Stk. 4.  Såfremt en person, der oppebærer pension fra et eller flere af de i landstingsloven nævnte hverv, og som er fratrådt hvervet inden 1. januar 2003­, også er berettiget til vederlag, løn eller pension fra anden offentlig stilling, reduceres pensionen efter denne landstingslov, således at vederlag, løn og pension tilsammen højst kan udgøre et beløb svarende til den højest mulige pension efter § 15, stk. 1.

  Stk. 5.  Såfremt et tidligere medlem af Landstinget eller Landsstyret er fratrådt hvervet som medlem af Landstinget eller Landsstyret inden 1. januar 2003, og senere bliver valgt til Landstinget eller Landsstyret, finder stk. 3 og 4 ikke anvendelse.

  § 17. For medlemmer af Landstinget og landsstyremedlemmer ved landstingslovens ikrafttræden opsættes, med skæringsdato den 31. december 2002, pensionsordninger ifølge landstingslov nr. 11 af 28. oktober 1993 om vederlag m.v. og landstingslov nr. 17 af 7. december 2001 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

  Stk. 2.  Med virkning fra landstingslovens ikrafttræden oprettes i PFA Soraarneq en privat pensionsordning med løbende udbetaling for medlemmerne af Landstinget og Landsstyret. Pensionsordningen skal omfatte alderspension, ægtefælle- og børnepension.

  Stk. 3.  Der ydes et løbende bidrag til den i stk. 2 nævnte pensionsordning på 10 % af det enkelte landstings- eller landsstyremedlems vederlag. Endvidere tilbageholdes løbende 5% af det enkelte landstings- eller landsstyremedlems vederlag. Det tilbageholdte beløb udgør landstings- eller landsstyremedlemmets eget bidrag til den i stk. 2 nævnte pensionsordning.

Kapitel 7

Ikke-landstingsmedlemmers deltagelse i udvalg, nævn og repræsentationer og lignende

  § 18.  Til ikke-landstingsmedlemmer, der udøver hverv i udvalg, nævn og repræsentationer på hjemmestyrets vegne ydes for hver dag vederlag svarende til 1/365 af det i § 1, stk. 1 nævnte vederlag. Ved mødedeltagelse uden for hjemstedet ydes der tillige fri rejse og logi samt dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler.

  Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte et tillæg til ikke-landstingsmedlemmer, der varetager et særligt byrdefuldt formandshverv i de i stk. 1 nævnte udvalg, nævn og repræsentationer. Udbetalingen af tillægget sker månedsvist forud og ophører med udgangen af den måned, hvor formandshvervet ophører, eller hvis Landsstyret beslutter, at det skal bortfalde.

Kapitel 8

Bemyndigelse

  § 19.  Landstingets Formandskab kan efter forhandling med Landsstyret fastsætte nærmere regler efter denne landstingslov.

                                                                                                                  Kapitel 9

Kriminalretlige foranstaltninger

  § 20.  Overtrædelse af § 1, stk. 2, 3.-4. pkt.,  kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland.

                                                                                                                  Kapitel 10          

                                                                                                         Ikrafttræden m.v.

  § 21.  Loven træder i kraft 1. januar 2003.

  Stk. 2.  Samtidig ophæves landstingslov nr. 11 af 28. oktober 1993 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget, Landsstyret m.v. samt pension til tidligere medlemmer af Landsrådet, Landstinget, Landsstyret m.v. og landstingslov nr. 17 af 7. december 2001 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

  Stk. 3.  Aktuelle ydelser og eksisterende rettigheder efter landstingslov nr. 3 af 16. maj 1979 om pensionsordning for tidligere langvarige medlemmer af Grønlands Landsråd og Grønlands Landsting (“Hædersgaveloven”) og landstingslov nr. 7 af 14. juli 1982 om pension til tidligere medlemmer af Landsstyret m.v. udbetales dog i samme omfang og efter samme regler som hidtil, indtil rettigheder efter disse bestemmelser ophører.

Grønlands Hjemmestyre, den xx. yy 2002

Jonathan Motzfeldt

                                                         /

Sólja í Ólavsstovu

Inatsisissatut siunnersuut

Ulloq 20. august 2002                                                                                               UKA 2002/33

Inatsisartuni Naalakkersuisunilu il. il. ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il. il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

                                                                                    Kapitali 1

                                                Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il.il.

  § 1.  Inatsisartuni ilaasortat akissaatit inissisimaffianni 36-imiittut, nalinginnaasumik tapisiartaqartinneqartut, ukiumullu kr. 49.340-inik tunngaviusumik aningaasartaqartinneqartunik immikkut tapisiartaqartinneqartut, nalinginik ukiumut aningaasarsiaqar­tinneqassapput. Aningaasarsiarititat naatsorsorneqassapput AS – G-mi isumaqatigiissut ulloq 1. april 2002-mi atuuttoq aallaavigalugu.

  Imm. 2.  Inatsisartuni ilaasortaq pisortani atorfimminit qinikkatulluunniit suliaqarfimminit allanit akissarsianik aningaasarsianilluunniit isertitaqartarpat Inatsisartuni ilaasortatut aningaasarsiai ikilineqassapput, taamaalillutik pisortani atorfinnit qinikkatullu suliaqarfinnit isertitat tamarmiusut Inatsisartuni ilaasortatut aningaasarsiat 1,5-eriaataannit annertunerusussaajunnaarlugit. § 6, imm. 1 – 2 naapertorlugit isertitat naatsorsuinermi ilaatinneqassanngillat. Ilaasortap pisortani atorfinnit qinikkatullu suliaqarfinnit allanit isertitaqartarnini pillugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut ilisimatitsissuteqarnissani pisussaaffigaa. Nalunaarut kingusinnerpaamik ilaasortap Inatsisartuni ilaasortanngorneraniit ullut 30-t qaangiunneranni aammalu kingusinnerpaamik pissutsit nalunaarutigineqarsimasut allanngorneriniit ullut 30-t qaangiunneranni tunniunneqarsimassaaq.

  Imm. 3.  Inatsisartuni ilaasortatut sulinermi aningaasartuutinut matussutissanik, soraarnerussutisiaqaataasussaanngitsunik, ukiumut kr. 50.000-inik tapisiaqartitsiso­qassaaq.

  Imm. 4.  Aningaasarsiat tapisiallu imm. 1-imi 3-milu taaneqartut qaammammoortumik siumoortu­mik tunniunneqartassapput. Imm. 1-imi taaneqartutut aningaasarsiat iluarsiivigineqartarnerisa AS – G-mi isumaqatigiinniuteqar­tarfimmi ineriartorneq malittaraat. Imm. 3 malillugu tapisiaq  ukiumut ataasiarluni qaammatisiutit malillugit ukiorisap aallartinnerani nunatsinni akinut iluarsiissut malillugu iluarsiivigineqartassaaq. Imm. 3 malillugu tapisiap iluarsiivigineqarnera siulleq 2004-mi pissaaq.

  Imm. 5. Inatsisartuni ilaasortat Nuummi aalajangersimasumik najugaqarnissamik kissaateqartut inissaqartinneqassapput, taakkununanilu ineqarnerminnut akiliuteqartinneqartassapput inissiani Namminersornerullutik Oqartussat attartortittagaanni ineqarnermut akiliutinik naatsorsuisarnermi maleruagassat qanoq ilisukkulluunniit atuuttut naapertorlugit.

  Imm. 6. Inissiat Inatsisartuni ilaasortanut atugassiissutigineqartut Inatsisartuni ilaasortaajunnaarnermi qimanneqartassapput.

  Imm. 7. Piffissami ilaasortaajunnaarnersiaqarfimmi utaqqiisaasumik ineqartitsisoqassaaq. Inissi-anut Namminersornerullutik Oqartussat attartortittagaannut ineqarnermut akiliutit naatsorsorne­qartarnerinut maleruagassat qanoq ilisukkulluunniit atuuttut naapertorlugit ineqarnermut akiliuteqar-toqartassaaq. Piffissaq ilaasortaajunnaarnersiaqarfik naappat inigisaq qimanneqassaaq.

  § 2.  Inatsisartuni ilaasortaq qaammatip qinigaanermi akuersissutigineqarfiata aallaqqaataaniit  aningaasarsiaqartinneqalerlunilu aningaasartuutinut matussutissanik tapisiaqartinneqalissaaq.  Ilaasortaq ilaasortap allap toqunerata Inatsisartuniluunniit ilaasortatut tunuavinnerata kinguneri­saanik ilaasortanngorsimaguni qaammatip kingoraakkami toquffiata ilaasortatulluunniit tunuavif­fiata aallaqqaataaniit aningaasarsiaqartinneqalissaaq. Aningaasarsiat aningaasartuutinullu matus-sutissatut tapisiat qaammatip Inatsisartuni ilaasortaajunnaarfiup naaneraniit tunniunneqartarun­naassapput.

  Imm. 2.  Inatsisartuni ilaasortap Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni maleruagassat naapertorlugit ilaasortatut sulinngiffeqarallarnissaminut Inatsisartut Siulittaasoqarfiannit akueri­neqartup aningaasarsiani aningaasartuutinullu matussutissatut tapisiani piffissami sulinngiffe­qarallarfimmini pisinnaanngilai. Inatsisartut Siulittaasoqarfiat sulinngiffeqarallartarnermut akuer-sinissamut najoqqutassiussaaq. Pisuni immikkut ittuni sulinngiffeqarallarnissamut akuersinissamut tunngavissanngortinneqarsinnaavoq sinniisussamik aggersaanermut atasumik aningaasartuutit akilerneqarnissaat.

  Imm. 3.  Inatsisartuni ilaasortaq ilaasortatut sulinngiffeqarallarnissaminut Inatsisartut Siulittaa­soqarfiannit akuerineqarsimappat piffissaq soraarnerussutisiaqalernissaanut katersiffittut naatsor­suiffiusoq piffissami sulinngiffeqarallarfiani atuutissanngilaq.

  Imm. 4.  Napparsimaneq qanigisalluunniit toquneranut perululluniluunniit napparsimaneranut atatillugu najuutinnginneq pissuteqarluni najuutinnginnertut naatsorsuunneqassaaq.

  Imm. 5. Naartunermut, erninermut meeravissiartaarnermulluunniit atatillugu sulinngiffeqarallarneq pissuteqarluni najuutinnginnertut naatsorsuunneqassaaq.

                                                                                    Aningaasartuutinik matussusiisarneq

  § 3.  § 1, imm. 3 naapertorlugu tapisiat Inatsisartuni ilaasortap Inatsisartuni ilaasortatut suliner­mini aningaasartuutigiunnagaanut matussutissaapput.

  Imm. 2.  Ilaasortat Nuummi najugaqartuunngitsut Inatsisartut ataatsimiinnerinut atatillugu angalanerminnut ineqarnerminnullu akiliunneqartassapput kiisalu maleruagassat tjenestemandinut atuuttut naapertorlugit ullormusiaqartinneqartassallutik.

  Imm. 3.  Qinnuteqaateqarneq tunngavigalugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiannit Inatsisartulluun­niit siulittaasuannit aalajangerneqarsinnaavoq ilaasortaq ataatsimiititaliat ataatsimiinnerinut angalanerinulluunniit atatillugu angalanerminut ineqarnerminullu akiliunneqassasoq kiisalu maleruagassat tjenestemandinut atuuttut naapertorlugit ullormusiaqartinneqassasoq.

  Imm. 4.  Inatsisartuni ilaasortaq qaammatisiutit malillugit ukiut tamaasa kr. 30.000-inik killilikkamik Kalaallit Nunaanni paasisassarsiorluni angalasinnaatitaavoq. Angalanissamut pilersaarusiaq tunngavigalugu siumoorutinik tunniussinissamut kiisalu aningaasanut killiliussatut taaneqartut iluanni akiligassanik aaqqiinissamut maleruagassanik Inatsisartut Siulittaasoqarfiat najoqqutassiussaaq. Qaammatisiutit malillugit ukiumut Inatsisartuni ilaasortamut aningaasanut killiliussanit atunngitsuukkat ukiup naanerani atorneqarsinnaajunnaassapput.

  Imm. 5.  Piffissami Inatsisartunut qinersinissap nalunaarutigineqarnerata qinersinerullu akuer­sissutigineqarnerata akornanniittumi Inatsisartuni ilaasortat angalaneri, ataatsi­miinnernut kinguartinneqarsinnaanngitsunut angalanerunngitsut, Landskarsimit akilerneqarsin­naanngillat.

  § 4.  Ilaasortanut Nuummi najugaqanngitsunut Inatsisartuni ilaasortap aapparisaa qaammatisiutit malillugit ukiut tamaasa ataasiarluni Inatsisartut ataatsimiinnerannut atatillugu ingiaqataanermini angalanerminut ineqarnerminullu akiliunneqartassaaq.

  Imm. 2.  Aappariinnermut naligititaassaaq inuit aqqisa allattorsimaffianni najugaqatigiittut nalunaarsorneqarluni ukiumi ataatsimi inooqatigiinneq.

  Imm. 3. Ilaasortanut Nuummi najugaqanngitsunut Inatsisartuni ilaasortap qitornai angerlarsimaf­fimminni najugaqartut 18-it inorlugit ukiullit qaammatisiutit malillugit ukiut tamaasa ataasiarlutik Inatsisartut ataatsimiinnerannut atatillugu ingiaqataanerminni angalanerminnut ineqarnerminnullu akiliunneqartassapput.

  Imm. 4.  Inatsisartuni ilaasortaq Naalakkersuisuni ilaasortaajutigippat aapparisaa qitornaaluun­niit Inatsisartut ataatsimiinnerannut atatillugu ingiaqataanerminni angalanerminnut ineqarnerminnullu akiliunneqassanngillat.

                                                                                    Sinniisussat

  § 5.  Inatsisartuni ilaasortat sinniisussaat ullut Inatsisartuni ilaasortamut taartaaffitik tamaasa aningaasarsiat § 1, imm. 1-imi taaneqartut 1/365-erarterutaannik aningaasarsiaqartinneqartassap­put. Aammattaaq sinniisussaq sumi najugaqarnini apeqqutaatillugu aningaasartuutinut matussutissatut tapisiat § 1, imm. 2-mi taaneqartut 1/365-erarterutaannik tapisiaqartin­neqartassaaq.

  Imm. 2.  Aamma sinniisussaq § 3, imm. 2-mi maleruagassat naapertorlugit angalanerminut ine-qarnerminullu akiliunneqartassaaq kiisalu ullormusiaqartinneqartassalluni.

  Imm. 3.  Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut qinnuteqarneq tunngavigalugu sinniisussap aappari­saa qitornaalu angerlarsimaffimminni najugaqartut 18-it inorlugit ukiullit, sinniisussallu angajoq­qaatut oqartussaaffigisai, Inatsisartut ataatsimiinnerannut, sinniisussap Inatsisartuni ilaasortaq taarserlugu piffissami sapaatip akunnerinit pingasunit sivisunerusumik ataatsimeeqataaffigisaanut, atatillugu ingiaqataanerminni angalanerminnut ineqarner­minnullu akiliunneqarsinnaapput. Taa-matuttaaq § 4, imm. 2 tamatumani atuutissaaq.

                                                                                    Kapitali 2

                  Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqartitaaneri il.il.

  § 6.  Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiat § 1, imm. 1-imi taaneqartut saniatigut akissaatit inissisimaffianni 39-imiittut, nalinginnaasumik tapisiartaqartinneqartut, nalinginik ukiumut aningaasarsiaqar­tinneqassapput. Aningaasarsiarititat naatsorsorneqassapput AS - G’mi isumaqatigiissut ulloq 1. april 2002-mi atuuttoq aallaavigalugu.

  Imm. 2. Inatsisartut siulittaasuat Naalakkersuisullu siulittaasuat kr. 120.930-nik immikkut tapisiaqartinneqassapput.

  Imm. 3.  Naalakkersuini ilaasortat Inatsisartuni ilaasortaanngitsut Inatsisartuni ilaasortat ani-ngaasarsiaasa § 1, imm. 1-imi taaneqartut annertoqataannik tapisiaqartinneqassapput.

  Imm. 4.  Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat qaammatip qinigaaffimmik aallaqqaataaniit qaammatip taamatut atuukkunnaarfimmik naanissaa­ta tungaanut aningaasarsiaqartinneqassapput. Aningaasarsiat qaammammut siumoortumik tunniunneqartassapput. Imm. 1 – 3-mi taaneqartutut aningaasarsiat iluarsiivigineqartarnerisa AS – G-mi isumaqatigiinniuteqar­tarfimmi ineriartorneq malittaraat.

  Imm. 5.  Inatsisartut siulittaasuat Naalakkersuisullu siulittaasuat akeqanngitsumik ineqartinne­qassapput. Naalakkersuisuni ilaasortat sinneri atorfimmut atasumik ineqartinneqassapput, taakkununanilu ineqarnerminnut akiliuteqartinneqartassapput inissiani Namminersornerullutik Oqartussat atorfimmut atasumik pinngitsoorani inigisassatut inigitittagaanni ineqarnermut akiliutinik naatsorsuisarnermi maleruagassat qanoq ilisukkulluunniit atuuttut naapertorlugit.

  Imm. 6. Inatsisartut siulittaasuat Naalakkersuisullu siulittaasuat Inatsisartut siulittaasuattut Naalakkersuisullu siulittaasuattut atuukkunnaarunik akilersornagit inigisaminnit nuussapput. Inissiat Naalakkersuisuni ilaasortat sinnerinut inigitinneqartut Naalakkersuisuni ilaasortaajunnaarnermi qimanneqartassapput.

  Imm. 7. Piffissami ilaasortaajunnaarnersiaqarfimmi utaqqiisaasumik ineqartitsisoqassaaq. Inissi-anut Namminersornerullutik Oqartussat attartortittagaannut ineqarnermut akiliutit naatsorsorne­qartarnerinut maleruagassat qanoq ilisukkulluunniit atuuttut naapertorlugit ineqarnermut akiliuteqar-toqartassaaq. Piffissaq ilaasortaajunnaarnersiaqarfik naappat inigisaq qimanneqassaaq.

  § 7.  Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat Lands-karsip akiligaanik ilassinninnersiuteqarsinnaatitaapput.

  § 8.  Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat Inatsisartut siulittaasuattut, Naalakkersuisut siulittaasuattut Naalakkersuisunilu ilaasortatut angalaneri Landskarsimit akilerneqartassapput.

  Imm. 2.  Nerisaqarnermut ineqarnermullu aningaasartuutit kingusinnerusukkut Landskarsimit akilerneqartussanngorlugit regningi malillugu matussuserneqartassapput.

  Imm. 3.  Immikkut pissutissaqartillugu Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat  Inatsisartut siulittaasuattut, Naalakkersuisut siulittaasuattut Naalakkersuisunilu ilaasortatut suliaminnut atatillugu angalanerminni aapparisatik inooqatigisatilluunniit angalaqatigisinnaa­vaat. Taamatuttaaq § 8, imm. 2 tamatumani atuutissaaq.

  Imm. 4.  Naalakkersuisuni ilaasortap aapparisaa Nuup avataani illoqarfigisaminiiginnarniarluni aalajangersima­guni qaammatisiutit malillugit ukiut tamaasa marloriarluni Nuummut angalanermi­nut akiliunneqartassaaq. Taamatuttaaq § 4, imm. 2 tamatumani atuutissaaq.

  Imm. 5.  Aammattaaq Naalakkersuisuni ilaasortap qitornai angerlarsimaffimminni najugaqartut 18-it inorlugit ukiullit Nuup avataani najugallit qaamma­tisiutit malillugit ukiut tamaasa marloriarlutik Nuummut angalaner­minnut akiliunneqartassapput.

                                                                                                   Kapitali 3

            Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat sulianik allanik ingerlatsisinnaaneri

  § 9.  Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisuniluunniit ilaasortaq ivertinneqarnermi nalaani sulianik allanik ingerlataqaruni taakkunannga tunuassaaq.

  Imm. 2.  Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisuniluunniit ilaa-sortap suliat taakku ilaat ingerlatiinnarumallugit kissaatigiguniuk Qinersinerup Misilinneqarnis­saanut Ataatsimiititaliaq tamanna pillugu erngerluni nalunaarfigissavaa. Ataatsimiititaliap nalu-naarutip tiguneraniit sapaatip akunnerisa pingasut qaangiutinnginnerini pineqartoq sulianik taamaattunik ingerlatsinissaanut itigartissinnaavaa.

  Imm. 3.  Inatsisartut siulittaasuata imm. 2-mi piffissaliussap naanerata kingorna suliat suut ingerlannissaannut akuerineqarnerluni Inatsisartunut nalunaarutigissavaa. Naalakkersuisut siulit-taasuata Naalakkersuisut siulittaasuat naalakkersuisunilu ilaasortat suliat suut ingerlannis­saannut akuerineqarnersut Inatsisartut siulittaasuannut nalunaarutigissavaa.

  Imm. 4.  Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat Qinersinerup Misilinneqarnissaanut Ataatsimiititaliaq akuersereersimatinnagu sulianik pineqar­tunik ingerlatsinermik saniatigut sulianik nutaanik ingerlatsilersinnaanngillat.

                                                                                    Kapitali 4

                                                                                    Ilaasortaajunnaarnersiat

  § 10.  Inatsisartuni Naalakkersuisuniluunniit ilaasortaq tunuaruni § 1, imm. 1 - 2 kiisalu § 6, imm. 1 - 3 naapertorlugit qaammammusiami annertoqataannik ilaasortaajunnaarnersiaqartinne­qassaaq.

  Imm. 2.  Ilaasortaajunnaarnersiat tunniunneqartassapput ukiut pineqartup katillugit ilaasor­taaffigisimasaasa aallartinneri tamaasa qaammatip aappaata affaani aningaasarsiassatut anner-tussusilerlugit.

  Imm. 3.  Naalakkersuisuni ilaasortatut tunuartoq piffissaq Naalakkersuisuni ilaasortaaffigisima­sani tunngavigalugu ilaasortaajunnaarnersiaqartinneqassaaq.

  Imm. 4.  Inatsisartuni ilaasortatut tunuartoq piffissaq Inatsisartuni ilaasortaaffigisimasani tunngavigalugu ilaasortaajunnaarnersiaqartinneqassaaq.

  Imm. 5.  Ilaasortaajunnaarnersiat sivikinnerpaamik qaammatinut pingasunut sivisunerpaamillu qaammatinut aqqaneq marlunnut tunniunneqartassapput, qaammammoortumillu siumoortumik tunniunneqartassallutik.

  Imm. 6.  Ilaasortaajunnaarnersiaqartitsisoqareersillugu ilaasortaaffigisimasami pineqartumi pif-fissaq qanoq sivisutigisumik ilaasortaasimaneq tunngavigalugu ilaasortaajunnaarnersiaqartitsiner­mik naatsorsuinermi tunngavigineqartoq sivikillineqassaaq. Ilaasortaajunnaarnersiat annertuner­paaffissamittut annertussuseqarlutik tunniunneqarsimappata piffissaq qanoq sivisutigisumik ilaa-sortaasimaneq tunngavigalugu ilaasortaajunnaarnersiaqartitsinermik naatsorsuinermi tunngavigi­neqartoq aallartiffimmiitinneqalissaaq.

  Imm. 7.  Inatsisartut siulittaasuat maleruagassat Naalakkersuisuni ilaasortanut atuuttut naaper­torlugit ilaasortaajunnaarnersiaqartinneqassaaq. Ilaasortaajunnaarnersiaqaatigaluni Inatsisartut  siulittaasuattut Naalakkersuisunilu ilaasortatut aningaasarsiaqartoqarsinnaanngilaq, aammalu sulianut taakkununnga marlunnut ataasiinnarmik ilaasortaajunnaarnersiaqartitsisoqarsinnaalluni. Suliani pineqartuni katillugu qanoq sivisutigisumik atuussimaneq tunngavigalugu qanoq sivisuti-gisumik ilaasortaasimaneq tunngavigalugu ilaasortaajunnaarnersiaqartitsinissaq naatsorsorneqartas­saaq.

Kapitali 5

                                                                                    Aapparisat qitornallu aningaasarsiaqartitaaneri ilaasortaajunnaarnersiaqartitaanerilu

  § 11.  Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata, Naalakkersuisuni ilaasortap Inatsisartuniluunniit ilaasortap taamatut atuutsilluni toqusup aapparisaa qaammatini pingasuni aningaasarsiaqarsinnaatitaavoq. Aningaasarsiat Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulit-taasuata, Naalakkersuisuni ilaasortap Inatsisartuniluunniit ilaasortap § 1, imm. 1 - 2 kiisalu § 6, imm. 1 - 3 naapertorlugit qaammammut isertittagaasa annertoqatigissavaat.

  Imm. 2.  Pineqartoq ilaasortaajunnaarnersiaqarsimappat aapparisaq piffissap ilaasortaajunnaar­nersiaqarfissap sinnerani ilaasortaajunnaarnersiaqarsinnaatitaavoq. Aapparisarli sivisunerpaamik qaammatini pingasuni ilaasortaajunnaarnersiaqarsinnaatitaavoq.

  Imm. 3.  Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat, Naalakkersuisuni ilaasortaq Inatsisartuniluunniit ilaasortaq aapparisaminik qimataqanngippat, imaluunniit aapparisaq qima-taasoq qaammatit pingasut aningaasarsiaqarsinnaatitaaffigisassani ilaasortaajunnaarnersiaqarfigi­sassaniluunniit naanngitsut toquppat, qitornaat 18-it inorlugit ukiullit, aningaasarsiaqarsinnaati­taasup ilaasortaajunnaarnersiaqarsinnaatitaasulluunniit toqunerata nalaani taassumannga angajoq-qaatut oqartussaaffigineqarsimagunik, aningaasarsiaqarsinnaatitaalissapput ilaasortaajunnaarner­siaqarsinnaatitaalerlutilluunniit.

                                                                                    Kapitali 6

                                                                                    Soraarnerussutisiat

  § 12.  Landsrådimi, Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortaasimasut taakkulu aapparisaat §-ini 13 – 16-ini maleruagassat naapertorlugit soraarnerussutisiaqartinneqas­sapput.

  § 13.  Soraarnerussutisiaqarsinnaatitaanissamut tunngavissaatitaavoq pineqartup qinigaaffimmi ataatsimi arlalinniluunniit, katillutik sivikinnerpaamik ukiumik ataatsimik sivisussusilinni,  Naa-lakkersuisuni ilaasortaasimanissaa imaluunniit pineqartup qinigaaffimmi ataatsimi arlalinniluun­niit, katillutik sivikinnerpaamik ukiumik ataatsimik sivisussusilinni, Inatsisartuni ilaasortaasima­nissaa.

  Imm. 2.  Pineqartoq qaammatip qinikkatut aningaasarsiaqarfiup ilaasortaajunnaarnersiaqarfiul­luuniit naanerani 60-inik ukioqalereersimaguni piffissap taassuma naaneraniit soraarnerussutisi­qartinneqalissaaq, taamaassimanngippallu taamatut ukioqalernermi kingorna qaammatip tulliata aallaqqaataaniit soraarnerussutisiaqartinneqalissalluni.

  Imm. 3.  Ilaasortaasimasoq qinigaaffimmut soraarnerussutisiaqarfimminut uteqqissimaguni piffissami aningaasarsiaqarfimmini ilaasortaajunnaarnersiaqarfimminiluunniit soraarnerussutisia­qassanngilaq.

  § 14.  Inatsisartuni ilaasortaasimasut soraarnerussutisiaat ukiut ilaasortaaffigisimasat aallartin­neri tamaasa naatsorsuutigalugit tjenestemanditut atorfimmit akissaateqarfimmi 31-mi skalatrin 44-miittumit soraarninngornermi soraarnerussutisiarineqarsinnaasut qaffasinnerpaaffiisa 1/20-erarterutaannik annertussuseqassapput. Soraarnerussutisiat qaffasinnerpaaffissamin­niilissapput ukiuni 20-ni ilaasortaasimagaanni.

  § 15.  Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat soraarnerussutisiaat ukiut ilaasortaaffigisimasat aallartinneri tamaasa naatsorsuutigalugit tjeneste-manditut atorfimmit akissaateqarfimmi 39-mi skalatrin 52-miittumit, nalinginnaasumik tapisiartaqartinneqanngitsumit, soraarninngornermi soraarnerussutisiarineqarsinnaasut qaffasinnerpaaf­fiisa 1/20-erarterutaannik annertussuseqassapput. Soraarnerussutisiat qaffasinnerpaaffissaminnii­lissapput ukiuni 20-ni ilaasortaasimagaanni.

  § 16.  Aapparisaq qitornallu maleruagassat tjenestemandinut atuuttut naapertorlugit soraarnerus­sutisiaqartinneqassapput.

  Imm. 2. §-it 14, 15 aamma 16 imm., 1 malillugit soraarnerussutisiat iluarsiivigineqartassapput maleruagassat tjenestemandinut atuuttut naapertorlugit.

  Imm. 3. Inuk qinigaaffimmi Inatsisartut inatsisaanni taaneqartut ilaannit ataatsimit ulloq 1. januar 2003 nallertinnagu tunuarsimappat, qinigaaffimmullu qinigaaffinnulluunniit taakku ilaannut arlalinnut soraarnerussutisianik katersukkanik soraarnerussutisiaqarsinnaatitaappat soraarnerussutisia­qarpalluunniit, soraarnerussutisiatut katillugit tunniunneqartut § 15, imm. 1 malillugu soraarnerussutisiarineqarsinnaasut qaffasinnerpaaffiattut taamaallaat annertussuseqarsinnaapput.

  Imm. 4. Inuk qinigaaffimmit qinigaaffinnilluunniit arlalinnit Inatsisartut inatsisaanni taaneqartunit  soraarnerussutisiaqartoq, ullorlu 1. januar 2003 nallertinnagu qinigaaffimminit tunuarsimasoq, peqatigitillugu pisortani atorfimmit allamit aningaasarsiaqarsinnaatitaappat, akissarsiaqarsinnaatitaappat soraarnerussutisiaqarsinnaatitaappalluunniit, Inatsisartut inatsisaat una malillugu soraarnerussutisiai ikilisinneqassapput, taamaalillutik aningaasarsiat, akissarsiat soraarnerussutisiallu katillutik § 15, imm. 1 malillugu soraarnerussutisiarineqarsinnaasut qaffasinnerpaaffiattut taamaallaat annertussuseqarsinnaanngorlugit.

  Imm. 5. Inatsisartuni Naalakkersuisuniluunniit siusinnerusukkut ilaasortaasimasoq ilaasortatut ulloq 1. januar 2003 nallertinnagu Inatsisartuni  Naalakkersuisuniluunniit ilaasortatut tunuarpat, kingusinnerusukkullu Inatsisartunut Naalakkersuisunulluunniit qinigaappat, imm. 3 aamma  imm. 4 atorneqassanngillat.

  § 17. Aningaasarsiat il. il. pillugit Inatsisartut inatsisaat  nr. 11 ulloq 28. oktober 1993-imeersoq aamma Inatsisartuni Naalakkersuisunilu il.il. ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 17 ulloq 7. december 2001-imeersoq naapertorlugit Inatsisartut inatsisaata atuutilernera­ni, ulloq 31. december 2002 atuutilersumik, Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortanut soraarnerussutisiaqarnernik aaqqissuussinerit atortuulersinneqassapput.

  Imm. 2. Inatsisartut inatsisaata matuma atortuulerneranit atuutilersumik PFA Soraarnermi soraarnerussutisiaqarnermut aaqqissuussineq inunnut ataasiakkaanut naatsorsuussaasartoq, Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortanut ingerlaavartumik aningaasanik tunniussuiviusinnaasoq, pilersinneqassaaq. Soraarnerussutisiaqarnermik aaqqissuussinermut ilaatinneqassapput utoqqalinermi pensionisiassat,  aapparisap soraarnerussutisiassai aamma qitornat soraarnerussutisiassaat.

  Imm. 3. Inatsisartuni Naalakkersuisuniluunniit ilaasortat ataasiakkaat aningaasarsiaasa 10%-iinik soraarnerussutisiaqarnermik aaqqissuussinermut imm. 2-mi taaneqartumut ingerlaavartumik akiliisoqartassaaq. Aammattaaq Inatsisartuni Naalakkersuisuniluunnit ilaasortat ataasiakkaat aningaasarsiaasa 5%-iinik ingerlaavartumik ilanngaassuisoqartassaaq. Aningaasat ilanngaatigineqartartut tassaassapput Inatsisartuni Naalakkersuisuniluunniit ilaasortap soraarnerussutisiaqarnermik aaqqissuussinermut imm. 2-mi taaneqartumut nammineerluni akiliutai.

                                                                                    Kapitali 7

                      Inatsisartuni ilaasortaanngitsut ataatsimiititaliani, nævnini, sinniisoqarfinni taamaaqataannilu peqataaneri

  § 18.  Inatsisartuni ilaasortaanngitsut ataatsimiititaliani, nævnini sinniisoqarfinnilu Namminer­sornerullutik Oqartussat sinnerlugit sinniisuutitaasut aningaasarsiat § 1, imm. 1-imi taaneqartut 1/365-erarterutaannik ullormut aningaasarsiaqartinneqartassapput. Aammattaaq najugaqarfigisaq qimallugu ataatsimiinnernut atatillugu angalanerminnut ineqarnerminnullu akiliunneqartassapput kiisalu maleruagassat tjenestemandinut atuuttut naapertorlugit ullormusiaqartinneqartassallutik.

  Imm. 2.  Inatsisartuni ilaasortaanngitsut ataatsimiititalianik, nævninik sinniisoqarfinnillu imm. 1-imi taaneqartunik immikkut annertuumik suliassaqarfigisaminnik siulittaasuuffeqartut tapisia­qartinneqarnissaat Naalakkersuisunit aalajangersarneqarsinnaavoq. Tapisiat qaammammoortu­mik siumoortumik tunniunneqartassapput, tunniunneqartarunnaartassallutillu qaammatip siulittaasuujun­naarfiup naaneraniit Naalakkersuisulluunniit atuukkunnaartitsinissamik aalajangernerat tunngavigalu­gu.

                                                                                         Kapitali 8

                                                                                    Piginnaatitsissut

  § 19.  Inatsisartut Siulittaasoqarfiat Naalakkersuisut isumaqatiginiareernerisigut Inatsisartut inatsisaat una naapertorlugu maleruagassanik erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaavoq.

                                                                                    Kapitali 9

Pinerluttulerinermut tunngasunik inatsisitigut aalajangersakkat naapertorlugit pineqaatissiisinnaanerit

  § 20.  § 1, imm. 2-mi, oqaaseqatigiinnik 3 – 4-nik unioqqutitsinerit Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsimmi aalajangersakkat malillugit pineqaatissiis-sutaasin--naapput.

                                                                                    Kapitali 10

                                                                                    Atortuulersitsineq il. il.

  § 21.  Inatsit una ulloq 1. januar 2003-imi atortuulissaaq.

  Imm. 2.  Tamatumunga peqatigitillugu Inatsisartunut, Naalakkersuisunut il. il. ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il. il. kiisalu Landsrådimut, Inatsisartunut, Naalakkersuisunut il. il. ilaasortaasimasut soraarnerussutisiaqartinneqarnerat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 11 ulloq 28. oktober 1993-imeersoq aamma Inatsisartuni Naalakkersuisunilu il.il. ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 17 ulloq 7. december 2001-imeersoq atorunnaarsinneqarput.

  Imm. 3.  Taamaattorli Kalaallit Nunaata Landsrådianut aamma Kalaallit Nunaata Landstingia­nut sivisuumik ilaasortaasimasunut soraarnerussutisiaqartitsinermik iluarsartuussinissaq pillugu Landstingip inatsisaa nr. 3 ulloq 16. maj 1979-imeersoq (“Ataqqinaammik tunissutisisitsisarneq pillugu inatsit”) aamma Landsstyremut il. il. ilaasortaareersimasut soraarnerussutisiaqalernissaan­nik landstingip inatsisaa nr. 7 ulloq 14. juli 1982-imeersoq malillugit maannamut tunniussisar­nerit pisinnaatitaaffiillu atuuttut maannamutut annertussuseqarlutik, malerugassallu  maanna­mut atuuttut malillugit, ingerlaannassapput, aatsaallu taamaatinneqassallutik aalajangersakkat pineqartut naapertorlugit pisinnaatitaaffiit atorunnaarpata.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq xx. yy 2002

Jonathan Motzfeldt

                                                                       /

Sólja í Ólavsstovu