Samling

Bemærkninger

20. august 2002    EM 2002/33

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Den gældende vederlagslov er fra 1993. Hvervet som medlem af Landstinget eller Landsstyret har siden udviklet sig betydeligt i retning af større krav til arbejdstid og målrettet indsats året igennem.

Landstingets Formandskab har derfor i efteråret 2000 og igen i efteråret 2001 fremsat forslag til en revision af vederlagsloven. Landstingsloven fra 1993 er imidlertid fortsat gældende i uændret form, idet det har vist sig vanskeligt at opnå den fornødne enighed om, hvad der må betragtes som et rimeligt vederlagsniveau.

Landstinget vedtog på den baggrund i december 2001 at nedsætte en uafhængig arbejdsgruppe med den fornødne ekspertise til at vurdere landstings- og landsstyrevederlaget. Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning:

               Cand.mag. Daniel Thorleifsen, lektor, Ilisimatusarfik.

               Dr. polit, professor emeritus, Erling Olsen, tidl. boligminister, justitsminister og formand for Folketinget

               Dr. jur, profesor emiritus, Isi Foighel, tidl. skatteminister, formand for Hjemmestyrekommissionen og fhv. dommer ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

               Cand.jur. Nicolaj Sørensen, direktør, Landstingets Bureau

               Cand.jur. Sólja í Ólavsstovu, direktør, Landsstyrets Sekretariat

Arbejdsgruppen fik i opdrag at vurdere vederlæggelsen af Landstingets og Landsstyrets medlemmer i relation dels til tilsvarende stillingsniveau på det grønlandske arbejdsmarked, dels til vederlæggelsen af parlaments- og regeringsmedlemmer i lande med et parlamentarisk demokrati, der i henseende til arbejdsbelastning og ansvar svarer til det grønlandske. Det blev pålagt arbejdsgruppen under Landstingets efterårssamling 2002 at fremkomme med en betænkning.

Arbejdsgruppen har som led i sit arbejde udarbejdet et udkast til revision af vederlagsloven.  Landstingets Formandskab har valgt at fremsætte arbejdsgruppens udkast som forslag til landstingslov i uændret form. Nærværende forslag til landstingslov er således i fuld overensstemmelse med arbejdsgruppens anb efalinger.

I relation til landstingsmedlemmernes vederlæggelse indeholder forslaget en række væsentlige ændringer:

Vederlaget forhøjes, således at det svarer til aflønningen af en kontorchef i Grønlands Hjemmestyre.

Oppebærer et landstingsmedlem indtægter fra andre offentlige hverv eller stillinger reduceres landstingsvederlaget imidlertid, således at den samlede indtægt fra offentlige stillinger og hverv højst kan udgøre halvanden gange landstingsvederlaget. Der kan dog kun foretages reduktion i landstingsvederlaget. Overstiger et landstingsmedlems indtægter fra andre offentlige hverv og stillinger i sig selv halvanden gange landstingsvederlaget, vil landstingsmedlemmet ikke kunne modtage vederlag for sit landstingshverv, men indtægterne fra de øvrige offentlige stillinger eller hverv oppebærer landstingsmedlemmet ubeskåret.

Landstingsmedlemmernes omkostningstillæg bevares men gøres skattepligtigt, og det særlige tillæg til Finansudvalgets medlemmer afskaffes.

Udover at tilsikre en tidssvarende og rimelig vederlæggelse af hvervet som medlem af Landstinget og Landsstyret indeholder forslaget på enkelte punkter markante ændringer i forhold til den gældende vederlagslov.

For det første indføres fra lovens ikrafttræden en privat pensionsordning. For at forbedre pensionsforholdene for medlemmer af Landstinget og Landsstyret foreslås det at ophæve loftet i den gældende vederlagslov for den maksimale pension, der kan oppebæres. Ophævelsen vil dog alene have virkning for nuværende og fremtidige medlemmer af Landstinget og Landsstyret.

For det andet stilles der under hensyn til de ændrede arbejdsbetingelser bolig til rådighed for landstingsmedlemmer, som ønsker at bosætte sig i Nuuk, ligesom adgangen til familieledsagelse i forbindelse med landstingsssamlinger udvides til fordel for landstingsmedlemmer som er bosat udenfor Nuuk.  Landstingsmedlemmer, som vælger at bosætte sig i Nuuk betaler husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Grønlands Hjemmestyre.

For det tredje udvides landstingsmedlemmernes adgang til at foretage orienteringsrejser (de tidligere “valgkredsrejser”). Baggrunden herfor, er at Grønland nu udgør een valgkreds, hvorfor Landstingets medlemmer har behov for at kunne orientere sig og møde vælgerbefolkningen i hele landet.

Økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget

Forslaget vil indebære øgede udgifter til Landstinget med netto 5.343.110 kr.

De øgede udgifter fordeler sig således:

Forhøjelse af medlemmernes vederlag                                                         3.718.550 kr.

Rejser til børn og ægtefæller, anslået                                                400.000 kr.

Udvidelse af adgangen til orienteringsrejser                                                     736.250 kr.

Suppleanter                                                                                                   250.000 kr.

Pensionsbidrag                                                                                                458.594 kr.      

I alt                                                                                                            5.563.394 kr.                    

Til gengæld vil der være følgende besparelser:

Særligt vederlag til Finansudvalgets medlemmer                                           220.284 kr.

Forslaget vil indebære øgede udgifter til Landsstyret med 1.040.792 kr.

De øgede udgifter fordeler sig således:

Forhøjelse af vederlag                                                                                   690.792 kr.

Kost og logi til landsstyremedlemmernes ægtefæller, anslåes                           100.000 kr.

Rejser til landsstyremedlemmernes ægtefæller, anslåes                     250.000 kr.

Pensionsbidrag                                                                                              155.911 kr.

I alt                                                                                                             1.040.792 kr.                   

Samlet vil forslaget indebære øgede udgifter til Landskassen på netto  6.383.902  kr.

Beregningen af de øgede udgifter til pensionsbidrag bygger på en anslået aktuarmæssig beregning af det nuværende pensionsbidrag som eventualforpligtelse (6%). Der foretages ikke i øjeblikket henlæggelse til dækning af denne forpligtelse, da det er valgt at medtage omkostningen løbende, i de år hvor pensionen kommer til udbetaling. Fremtidige pensionsbidrag vil blive medtaget på finansloven med det fulde beløb, svarende til 10 % af udbetalt vederlag (Samlet kr.  1.536.262).

Der er ikke skønnet over øgede udgifter til eftervederlag og vederlag til en efterlevende ægtefælle efter et medlem af Landstinget og Landsstyre, da skønnet vedrørende disse udgifter er forbundet med meget stor usikkerhed.

Der har endvidere ikke været muligt at foretage et nærmere skøn over forøgelsen af udgifterne til ikke-landstingsmedlemmers vederlag og omkostningstillæg  for deltagelse i udvalg, nævn og repræsentationer. Forøgelsen vurderes dog at være begrænset.

Forslaget har ingen væsentlige administrative konsekvenser i forhold til Landstingets administration, men kan indebære en mindre opgaveforøgelse for skattemyndighederne og boligadministrationen.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen regulerer dels landstingsmedlemmers vederlag og omkostningstillæg, dels landstingsmedlemmers adgang til boliganvisning.

Landstingets medlemmer modtager i henhold til bestemmelsen et vederlag svarende til lønramme 36 med særligt tillæg (men uden det generelle skalalønstillæg som ellers er knyttet til lønninger indenfor AS - G’s forhandlingsområde). Vederlaget reguleres løbende, således at det følger udviklingen indenfor AS-G forhandlingsområdet. Ved forslagets fremsættelse udgør vederlaget årligt kr. 353.414.

Vederlaget svarer til aflønningen af en kontorchef i Grønlands Hjemmestyre. Det er ved fastsættelsen af vederlagets størrelse lagt til grund, at hvervet som medlem af Grønlands Landsting som minimum svarer til fuldtidsbeskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked. Det har endvidere været arbejdsgruppens vurdering, at hvervet berettiger en ansvars- og statusmæssig indplacering  på niveau med en offentlig ansat kontorchef.

Hvervets karakter af (og vederlæggelse som) fuldtidsbeskæftigelse indebærer et behov for regulering af landstingsmedlemmers adgang til bibeskæftigelse.

Det anerkendes, at medlemmer af Landstinget kan have en arbejdsmæssig kapacitet, som overstiger 2000 timer pr. år. Et landstingsmedlem der af karrieremæssige eller andre årsager ønsker at udnytte denne kapacitet ved at påtage sig yderligere hverv eller beskæftigelse, bør ikke afskæres herfra. Det anses dog for nødvendigt, at indsætte begrænsninger for medlemmers indtjening ved andre hverv og anden beskæftigelse i offentligt regi. Den nedsatte arbejdsgruppe har derimod ikke anset det for fornødent at fastsætte begrænsninger for et landstingsmedlems beskæftigelse i det private erhvervsliv.  Det private arbejdsmarked må antages at regulere dette forhold på tilfredsstillende vis.

I overensstemmelse hermed foreslås det i § 1, stk. 2, at landstingsvederlaget reduceres, hvis et landstingsmedlem modtager løn eller vederlag fra andre offentlige stillinger eller hverv. Med offentlige stillinger og hverv forstås stillinger og hverv  inden for staten, Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner, herunder stillinger og bestyrelsesposter i helt eller delvist offentligt ejede selskaber.

Landstingsvederlaget reduceres således, at den samlede indtægt hidrørende fra offentlige stillinger og hverv ikke overstiger halvanden gange landstingsvederlaget.  Det er dog kun landstingsvederlaget, der kan gøres til genstand for reduktion. Hvis et landstingsmedlems indtægter fra andet offentligt hverv eller anden offentlig stilling derfor i sig selv overstiger halvanden gange landstingsvederlaget, vil landstingsmedlemmet kunne oppebære disse indtægter ubeskåret. Landstingsmedlemmet vil imidlertid i sådanne tilfælde ikke modtage vederlæggelse for sit landstingshverv.

Ved opgørelsen af hhv. Landstingsvederlaget og indtægter fra andet offentligt hverv eller anden offentlig stilling medregnes pension og pensionsbidrag ikke.

En eventuel vederlæggelse som landsstyremedlem medregnes ikke ved opgørelsen, idet det ikke har været hensigten at beskære landsstyremedlemmers samlede vederlæggelse.

Det påhviler det enkelte landstingsmedlem selv at indberette indtægter fra offentlige stillinger og hverv til Landstingets Formandskab. Undladelse heraf vil i henhold til forslagets § 20 kunne medføre foranstaltninger efter kriminalloven.

Til Landstingets medlemmer ydes der ud over selve vederlaget et omkostningstillæg. Omkostningstillægget  dækker som hidtil de udgifter, som et landstingsmedlem i medfør af sit hverv selv afholder til bl.a leje af kontor i hjemby, sekretærbistand, oversættelser, porto, kopiering, telefon, mobiltelefon, telefax, internet, avis- og tidsskriftabonnementer samt rejser og anden befordring til møder o.lign.

Omkostningstillægget har hidtil været skattefrit. Det foreslås imidlertid, at omkostningstillægget fremover beskattes. Landstingets medlemmer vil imidlertid kunne fratrække udgifter, som er nødvendige for deres hvervs udøvelse, efter skattelovgivningens almindelige regler. Skattemyndighederne vil kunne kræve dokumentation for afholdelse af fradragsberettigede udgifter, som er indberettet til skattemyndighederne. Dette betyder, at landstingsmedlemmer stilles som enhver anden borger.

Omkostningstillægget har hidtil ikke været reguleret. For at sikre, at omkostningstilægget ikke fremover udhules, foreslås det, at omkostningstillægget reguleres årligt i overensstemmelse med det grønlandske reguleringspristal med virkning fra 1. januar det pågældende år. Reguleringen sker på grundlag af udviklingen i det grønlandske reguleringspristal, som beregnet af Grønlands Statistik pr. 1. juli i det forudgående år.

Medlemmerne af Finansudvalget har hidtil modtaget et særskilt vederlag, som kompensation for den særligt store arbejdsbyrde, der påhviler medlemmerne af dette udvalg. Det foreslås, at Finansudvalgets medlemmer ikke fremover modtager et sådant særskilt vederlag. Landstingsarbejdets omfang har som tidligere fremhævet undergået en udvikling, som bevirker, at landstingsarbejdet i dag må betragtes som et fuldtidshverv. Alligevel kan enkelte udvalgsposter måske stadig siges at være mere arbejdskrævende end andre. De enkelte partigrupper har imidlertid mulighed for at tage højde herfor ved fordelingen af udvalgsposter, således at medlemmer med tunge udvalgsposter indvælges i færre udvalg end medlemmer med mindre tunge udvalgsposter.

Alle vederlag, der er nævnt i § 1, og omkostningstillægget udbetales månedsvis forud.

Efter landstingslov om ferie har alle lønmodtagere i privat eller offentlig tjeneste ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn under ferie. Da medlemmerne af Landstinget og Landsstyret ikke kan sidestilles med lønmodtagere i privat eller offentlig tjeneste, er medlemmerne af Landstinget og Landsstyret ikke omfattet af landstingslov om ferie, hvilket betyder, at der ikke ydes hverken feriegodtgørelse eller løn under ferie af de vederlag, som oppebæres efter vederlagsloven.

Som noget nyt foreslås det, at der stilles  bolig til rådighed for et landstingsmedlem, der med sin husstand ønsker at tage fast bopæl i Nuuk. Boligen anvises over Hjemmestyrets chef-boligpulje Det bolig-søgende landstingsmedlem indgår på lige fod med andre, der har ret til bolig fra puljen.

For Landstingets medlemmer kan det indebære praktiske fordele at være bosat i Nuuk. Dels mindskes de familiemæssige afsavn, der er forbundet med landstingssamlingerne, og dels lettes deltagelsen i de stadig mere omfattende udvalgsaktiviteter udenfor samlingsperioderne.

Set fra en økonomisk synsvinkel indebærer det besparelser for Landskassen, hvis et landstingsmedlem, som i dag er bosat udenfor Nuuk, vælger at flytte til Nuuk. Landskassens udgifter til rejser og indkvartering i forbindelse med landstingssamlinger vil således reduceres.

Landstingsmedlemmer, der anvises bolig, betaler husleje efter de almindelige regler. Boligen fraflyttes ved hvervets ophør, dog således at der stilles bolig til rådighed i eftervederlagsperioden. Selv om boligen alene stilles til rådighed for en midlertidig periode (eftervederlagsperioden), har den ikke karakter af vakantbolig, og også for denne betales der således almindelig husleje. Der kan ikke anvises bolig efter eftervederlagsperiodens ophør.

Flytteomkostninger i forbindelse med til- og fraflytning dækkes ikke.

Til § 2

§ 2, stk. 1 og 2 afgrænser den periode, i hvilken der ydes  vederlag efter § 1, stk. 1, og  omkostningstillæg efter § 1, stk 3, såvel ved normalt valg som ved indtræden i løbet af en valgperiode.

Landstingets Formandskab kan efter reglerne i Landstingets Forretningsorden bevilge et landstingsmedlem orlov. Under afholdelse af orlov oppebærer et medlem af Landstinget ikke vederlag og omkostningstillæg.

Etmedlem af Landstinget optjener ikke pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Et landstingsmedlems sygdom anses som lovligt forfald. Dette indebærer, at det pågældende landstingsmedlem oppebærer vederlag og omkostningstillæg under sygdomsperioden, ligesom den pågældende under sygdomsperioden optjener pensionsancienitet.

På samme måde som sygdom anses fravær i forbindelse med nærtståendes død eller alvorlige sygdom som lovligt forfald. Som “nærtstående” betragtes et landstingsmedlems ægtefælle, samlever, børn, børnebørn, forældre og søskende.

Endelig anses orlov i forbindelse med graviditet, fødsel, og adoption som lovligt forfald. Hjemmestyrets cirkulære nr. 2 af 21. september 1989 kan betragtes som vejledende.

Til § 3

Til dækning af landstingsmedlemmernes udgifter i forbindelse med hvervet ydes der som hidtil et ikke-pensionsgivende omkostningstillæg.

Efter den gældende vederlagslov omfattes omkostningstillægget ikke af den skattepligtige indkomst. Dette har den betydning, at udgifter, der dækkes af omkostningstillægget ikke kanbringes til fradrag i den skattepligtige indkomst. Lovforslaget indebærer en ændring heraf, idet det samlede omkostningstillæg på 50.000 kr. efter forslaget er skattepligtigt. Til gengæld vil landstingsmedlemmernes omkostninger fremover være fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler. Dermed stilles et landstingsmedlem med hensyn til omkostninger på samme måde som enhver anden borger.

Ligesom efter den gældende vederlagslov ydes der udover omkostningstillægget dagpenge i forbindelse med Landstingets samlinger for de medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk. Endvidere ydes der dagpenge under udvalgsrejser og orienteringsrejser.

Der ydes endvidere fri rejse og logi til Landstingets samlinger for de medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk, rejse- og indkvarteringsudgifter i forbindelse med udvalgsmøder og udvalgsrejser samt rejse- og indkvarteringsudgifter i forbindelse med medlemmernes orienteringsrejser.

For så vidt angår fri rejse og logi til Landstingets samlinger for de medlemmer, der ikke  har bopæl i Nuuk, dækkes alene rejseudgifter for en returrejse til Nuuk. Hvis et medlem af Landstinget ønsker at foretage yderligere rejser i forbindelse med en landstingssamling, må vedkommende selv afholde rejseudgifterne.

 

For så vidt angår rejse- og indkvarteringsudgifter i forbindelse med udvalgsmøder og udvalgsrejser samt orienteringsrejser kræves det dog, at Landstingets Formandskab eller Landstingets formand har godkendt rejsen.

Landstingets medlemmer har indenfor en fastsat beløbsramme på kr. 30.000 een gang i hvert kalenderår  ret til at foretage orienteringsrejse i Grønland for at udvide medlemmernes kendskab til grønlandske forhold. Dette er en betydelig udvidelse af adgangen til at foretage orienteringsrejser, idet der efter den gældende vederlagslov alene er mulighed for at foretage en orienteringsrejse een gang i hver valgperiode.

Denne udvidelse af adgangen til at foretage orienteringsrejser skal ses i sammenhæng med, at Grønland efter ændringen af valgloven på Landstingets efterårssamling 1998 nu er een stor valgkreds, hvorved behovet for at foretage orienteringsrejser er kraftigt forøget.

Beløbsrammen på kr. 30.000 skal dække såvel rejse- som indkvarteringsudgifter og dagpenge i forbindelse med orienteringsrejsen. Hvis et landstingsmedlem ved kalenderårets udgang ikke fuldt ud har anvendt det afsatte beløb på kr. 30.000, vil den resterende del ikke kunne overføres til næste år.  Dette er begrundet i administrative hensyn. Det afsatte beløb er imidlertid af en sådan størrelse, at enhver by eller bygd i Grønland i princippet vil kunne gøres til mål for en orienteringsrejse indenfor den pågældende beløbsramme, d.v.s. uden overførsel af “opsparede” beløb til et nyt kalenderår.

Mellem et landstingsvalgs udskrivelse og valgets godkendelse kan landstingsmedlemmernes rejse ikke betales af Landskassen, med mindre der er tale om rejse til uopsættelige møder.

Det specielle ved denne periode er, at Landstinget i princippet er sat ud af funktion, de almindelige rejsemuligheder er derfor suspenderet, og rejser kan alene foretages for partiernes regning via partitilskudskontoen. Rejser til møder m.v., som er af uopsættelig karakter, kan dog fortsat afholdes på sædvanlig vis. Dispensation kan meddeles af Landstingets formand, men det er klart, at der må være tale om et konkret rejsemål i Landstingets tjeneste, som ikke kan afvente nyvalgets godkendelse. Dette kunne f.eks. være møder i internationale organer, hvor det pågældende medlem er uden indflydelse på mødetidspunktet.

Til § 4

Efter den gældende vederlagslov ydes der inden for hver periode af 4 år regnet fra 1. januar 1990 2 gange til et landstingsmedlems ægtefælle fri rejse til Nuuk i forbindelse med en landstingssamling.  Der er ikke mulighed for at yde fri rejse til et landstingsmedlems børn.

De medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk, lider et stort afsavn ved at undvære familien under landstingssamlingerne. Også for ægtefælle og børn er den lange adskillelse under Landstingets samlinger en belastning.

Landstingets Udvalg for Forretningsordenen tilkendegav på Landstingets forårssamling 2000, at landstingssamlingerne bør forlænges. Det må således forventes, at landstingssamlingerne fremover strækker sig over en længere periode. Adgangen til ægtefællerejse til Landstingets samlinger udvides derfor betydeligt, således at ægtefællen har ret til een gang i hvert kalenderår at følge landstingsmedlemmet til Landstingets samling. Der ydes alene fri rejse og logi til ægtefællen, men ikke dagpenge.

Samtidig foreslås det, at der een gang i hvert kalenderår kan ydes fri rejse og logi til et lands-tingsmedlems hjemmeboende børn under 18 år. Der ydes ikke dagpenge til barnet.

Når barnet fylder 18 år, kan der ikke længere ydes fri rejse og logi.

Hvis et medlem af Landstinget samtidig er medlem af Landsstyret, ydes der ikke fri rejse og logi til ægtefællen eller hjemmeboende børn under 18 år. Reglerne om fri rejse til et landsstyremedlems ægtefælle og børn findes i forslagets § 8, stk. 4 og 5.

Til § 5

Bestemmelsen regulerer vederlaget til et landstingsmedlems suppleant.

En suppleant for et landstingsmedlem oppebærer for hver dag, vedkommende træder i et landstingsmedlems sted, 1/365 af vederlaget fastsat i § 1, stk. 1. Derudover oppebærer suppleanten 1/365 af omkostningstillægget i §1, stk. 3.Omkostningstillægget reguleres på samme måde som for landstingsmedlemmers vedkommende. Ved den nærmere afgrænsning af den periode, i hvilken suppleanten oppebærer vederlag og omkostningstillæg, medregnes rejsedage. Suppleanten oppebærer således vederlag og omkostningstillæg  under rejsen til og fra Nuuk i forbindelse med sin deltagelse i en landstingssamling.

Derudover ydes der suppleanten fri rejse, logi og dagpenge.

Landstingets Formandskab kan efter ansøgning yde fri rejse og logi til en suppleants ægtefælle og børn under 18 år for ledsagelse til den landstingssamling, hvor suppleanten indtræder i et landstingsmedlems sted. Suppleanten har således ikke som et medlem af Landstinget krav på at medtage ægtefælle og børn.

Ved vurderingen af, hvornår der kan bevilges fri rejse og logi, vil Formandskabet især se på længden af den periode, som suppleanten indtræder i et landstingsmedlems sted. Er perioden under 3 uger bevilges aldrig fri rejse og logi.  En suppleant, hvis ægtefælle eller børn tidligere i samme kalenderår er bevilliget fri rejse må som udgangspunkt påregne at modtage afslag på en ansøgning om påny at medtage ægtefælle og børn til en landstingssamling.

Muligheden for at yde fri rejse og logi til en suppleants ægtefælle og børn har ikke tidligere eksisteret.

Til § 6

Bestemmelsen regulerer vederlaget for Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne.

Til Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne ydes der udover vederlaget i § 1, stk. 1 et vederlag svarende til lønramme 39 incl. generelt tillæg (men uden det generelle skalalønstillæg som ellers er knyttet til lønninger indenfor AS - G’s forhandlingsområde). Vederlaget efter § 6, stk. 1, udgør ved forslagets fremsættelse kr. 388.085.

Det foreslås, at der til Landstingets formand og Landsstyreformanden yderligere ydes et årligt vederlag svarende til det særlige tillæg, som er knyttet til lønramme 39. Det særlige tillæg udgør ved forslagets fremsættelse kr. 137.845.

Landsstyreformanden har hidtil oppebåret samme vederlag som de øvrige medlemmer af Landsstyret. Henset til det særlige ansvar og den særlige arbejdsbyrde, som er forbundet med hvervet anses det imidlertid for rimeligst, at knytte et yderligere vederlag til hvervet.

Det grundlæggende princip om, at Landstingets formand vederlægges på samme måde som Landsstyrets formand, opretholdes.

Landsstyremedlemmer, som ikke er medlem af Landstinget, bør ikke stilles ringere end et landsstyremedlem, som samtidig er medlem af Landstinget. Til landsstyremedlemmer, der ikke er medlemmer af Landstinget, ydes der derfor et tillæg svarende til vederlaget for medlemmer af Landstinget.

Et medlem af Landstinget, der påtager sig hvervet som landsstyremedlem, har mulighed for at søge orlov fra landstingsarbejdet. Under en sådan orlov udbetales ikke vederlag og omkostningstillæg Et landsstyremedlem, der har søgt orlov fra Landstinget, modtager imidlertid (på samme måde som landsstyremedlemmer, som ikke er valgt til Landstinget) et tillæg svarende til vederlaget for medlemmer af Landstinget.

Vederlagene efter § 6 oppebæres fra den 1. i den måned, hvori de pågældende bliver valgt til hvervene og ophører med udgangen af den måned, hvor hvervene ophører. Vederlagene udbetales månedsvis forud.

Da det forudsættes, at Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne ikke har yderligere udgifter af en sådan art og størrelse som medlemmerne af Landstinget, og da Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne i øvrigt har mulighed for at rejse efter regning, ydes der ikke omkostningstillæg til disse.

Landstingets formand og Landsstyreformanden har, som følge af de repræsentative funktioner, som er forbundet med disse hverv, fri bolig til rådighed, mens der til de øvrige landsstyremedlemmer stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter de almindelige regler for tjenesteboliger med beboelsespligt.

Landstingets formand og Landsstyreformanden skal fraflytte den frie bolig i umiddelbar tilknytning til ophør af hvervet. De boliger, der er stillet til rådighed for de øvrige landsstyremedlemmer skal ligeledes fraflyttes i umiddelbar tilknytning til ophør af hvervet.

Omkostninger i forbindelse med til- og fraflytning dækkes af hjemmestyret.

Efter anmodning fra en afgående Landstingsformand, en afgående Landsstyreformand eller et afgående landsstyremedlem kan der stilles en midlertidig bolig til rådighed i eftervederlagsperioden for hvilken der betales sædvanlig husleje. Den midlertidige bolig anvises så vidt muligt over Hjemmestyrets chef-boligpulje. Der skal udarbejdes en tidsbegrænset lejekontrakt, hvis varighed svarer til eftervederlagsperiodens længde. Ved den tidsbegrænsede lejekontrakts ophør skal den midlertidige bolig fraflyttes, og den afgående Landstingsformand, den afgående Landsstyreformand eller det afgående landsstyremedlem er herefter selv ansvarlig for sin boligsituation.

Eventuelle omkostninger i forbindelse med flytning fra landsstyrebolig til midlertidig bolig dækkes af hjemmestyret.

Til § 7

Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne er berettiget til at afholde repræsentationsudgifter på Landskassens regning.

I praksis vil omkostninger til repræsentation være optaget på Landsstyrets driftskonto, for tiden 10.10.10, og Landstingets driftskonto, for tiden 01.10.10.

Til § 8

Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne rejser i deres egenskab af Landstingets formand, Landsstyreformand og landsstyremedlem på Landskassens regning. Der udbetales ikke dagpenge til de pågældende. I stedet dækkes efter regning kost og logi.

Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne forventes til nogle besøg og på nogle rejser at medbringe ægtefælle eller samlever. Hvis dette er tilfældet, dækkes ægtefællens eller samleverens udgifter til rejse, kost og logi af Landskassen.

Som noget nyt ydes der to frirejser om året til et landsstyremedlems ægtefælle og hjemmeboende børn under 18 år, som vælger at blive boende i hjembyen. Med ægteskab sidestilles 1 års samliv på fælles folkeregisteradresse på det tidspunkt, hvor landsstyremedlemmet i forbindelse med sit hverv tager bolig i Nuuk. Udgifter til kost og logi dækkes ikke.

Til § 9

Bestemmelsen omhandler besiddelsen af andre hverv for Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne.

Den absolutte hovedregel er, at de pågældende ikke må besidde andre hverv, mens de er formand for Landstinget, Landsstyreformand eller landsstyremedlem, uanset om hvervet er lønnet eller ej.

Hvis et sådant hverv besiddes ved vedkommendes tiltræden, skal hvervet fratrædes og kan alene beholdes, hvis Udvalget til valgs prøvelse giver tilladelse til at beholde hvervet. Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne skal endvidere have tilladelse fra Udvalget til valgs prøvelse, hvis de under varetagelsen af hvervet som formand for Landstinget, Landsstyreformand eller landsstyremedlem ønsker at varetage nye hverv.

Til § 10

Bestemmelsen regulerer det eftervederlag, der er tilknyttet hvervene som medlem af Landstinget, medlem af Landsstyret og formand for Landstinget.

Ved fratræden af hvervet som landstingsmedlem ydes eftervederlag med et beløb svarende til den pågældendes sidste månedsindtægt efter § 1, stk. 1 - 2.

Ved fratræden af hvervet som formand for Landstinget, Landsstyreformand  og landsstyremedlem ydes der eftervederlag med vederlag efter § 6, stk. 1. Formanden for Landstinget og Landsstyreformanden ydes yderligere eftervederlag med tillægget efter § 6, stk. 2.

Hvis landsstyremedlemmet ikke er medlem af Landstinget, ydes eftervederlag med vederlaget som landsstyremedlem efter § 6, stk. 1 samt tillægget efter § 6, stk. 3.

Eftervederlaget ydes med 1 ½ måned for hvert påbegyndt funktionsår, den pågældende sammenlagt har haft.

Beregningen af eftervederlagsperiodens længde beregnes særskilt for hvervene som medlem af Landstinget og medlem af Landsstyret, hvilket kan have den betydning, at der ydes eftervederlag for et af hvervene i en længere periode end for det andet hverv.

Eftervederlagsperioden er altid mindst 3 måneder og altid højst tolv måneder, det vil sige, at der ydes maksimalt eftervederlag, når vedkommende har bestridt hvervet i otte år.

For at undgå at den samme funktionsperiode medregnes to gange ved beregningen af eftervederlagsperioden, afkortes eftervederlagsancienniteten for det pågældende hverv, når eftervederlag har været udbetalt. Har eftervederlag været udbetalt i fuldt omfang, nulstilles ancienniteten.

Hvis en person, der oppebærer eftervederlag, i eftervederlagsperioden indtræder i samme hverv, som der oppebæres eftervederlag for, suspenderes eftervederlaget, og ancienniteten nedsættes med det antal funktionsår svarende til den periode, hvor der har været ydet eftervederlag.

Til § 11

Hvis Landstingets formand, Landsstyreformanden, et landsstyremedlem eller et landstingsmedlem dør, mens vedkommende bestrider et af hvervene, er den efterlevende ægtefælle berettiget til at modtage tre måneders vederlag.

Denne regel er ny, da den efterlevende ægtefælle efter den gældende vederlagslov alene er berettiget til et eventuelt eftervederlag.

Hvis medlemmet oppebar eftervederlag ved dødsfaldet, er den efterlevende ægtefælle berettiget til at modtage eftervederlaget i den resterende del af eftervederlagsperioden. Den efterlevende ægtefælle er dog alene berettiget til at modtage eftervederlaget i højst tre måneder, uanset om medlemmet var berettiget til at modtage eftervederlag i en længere periode.

Hvis medlemmet ikke efterlader sig en ægtefælle, eller hvis ægtefællen dør inden tre måneder efter medlemmets dødsfald, er medlemmets efterladte børn under 18 år berettiget til at modtage vederlag eller eftervederlag på betingelse af, at medlemmet havde forældemyndigheden over børnene.

Til § 12

Bestemmelsen afgrænser personkredsen af tidligere medlemmer af Landsrådet, Landstinget eller Landsstyret, der er berettiget til pension efter vederlagsloven af 28. oktober 1993.

§§ 13 - 16 angiver pensionsbetingelserne efter den gældende vederlagslov, der efter den nye vederlagslov stadig vil gælde for tidligere medlemmer, der ikke er medlemmer af Landstinget eller Landsstyret ved lovens ikrafttræden. De samme betingelser vil gælde for den opsatte pension for medlemmer af Landstinget eller Landsstyret ved lovens ikrafttræden, jvf. § 17. stk. 1.

Til § 13

Pensionsretten er betinget af, at den pågældende har bestridt hvervet som landsstyremedlem eller landstingsmedlem i en eller flere perioder, der udgør mindst 1 år, og at vedkommende er blevet 60 år.

Endvidere udbetales der ikke pension, hvis vedkommende oppebærer vederlag eller eftervederlag efter loven. Hvis en person, der modtager pension efter loven, på et senere tidspunkt bliver valgt til Landstinget eller Landsstyret, suspenderes pension i den periode, hvor vedkommende oppebærer vederlag eller eftervederlag.

Til § 14

Bestemmelsen fastsætter, at der opnås maksimal pensionsalder efter 20 år i hvervet som lands- tingsmedlem. I realiteten er der således 20 trin på pensionsskalaen for landstingsmedlemmer.

Pensionen for medlemmer af Landstinget udgør højeste pension, der kan opnås ved pensionering fra en tjenestemandsstilling i lønramme 31, skalatrin 44. Omkostningstillæg er ikke pensionsgivende.

Til § 15

Bestemmelsen fastsætter, at der opnås maksimal pensionsalder efter 20 år i hvervet som Landstingets formand, Landsstyreformand og landsstyremedlem. I realiteten er der således 20 trin på pensionsskalaen for Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne.

Pensionen for Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne udgør højeste pension, der kan opnås ved pensionering fra en tjenestemandsstilling i lønramme 39, skalatrin 52.

Efter den gældende vederlagslov ydes der ikke til Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne det generelle tillæg, der ellers ydes til andre personer i lønramme 35 og derover. Som følge heraf udbetales der heller ikke pension af det generelle tillæg.

Da det ikke er hensigten med nærværende forslag, at pensionsudbetalingerne til Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne isoleret set skal forhøjes, er det nødvendigt at præcisere i § 15, at der ikke udbetales pension af det generelle tillæg, der ellers ydes til personer i lønramme 35 og derover.

Til § 16

Ægtefælle- og børnepension ydes efter de regler, der gælder for tjenstemænd.

For ikke at udhule pensionerne reguleres pensionerne efter §§ 14, 15 og 16 efter de regler, der gælder for tjenestemænd.

Reguleringen sker på samme måde, som reguleringen sker for tjenestemandspensioner i de samme lønrammer.

Til § 17

Ifølge forslagets § 21 ophæves den gældende lovgivning om vederlag til medlemmer af Landstinget og Landsstyret i sin helhed. Da der sker en ophævelse af loftet for pension efter vederlagsloven og en lempelse i modregningen af vederlag, løn eller pension fra anden offentlig stilling, skal overgangsreglerne sikre, at disse lempeligere regler ikke gælder for allerede fratrådte medlemmer af Landstinget eller Landsstyret.                           

De lempeligere regler for modregning af pension vil således gælde enhver, der ved landstingslovens ikraftræden er medlem af Landstinget eller Landsstyret.

De lempeligere regler vil endvidere gælde enhver, der efter landstingslovens ikrafttræden bliver medlem af Landstinget eller Landsstyret, uanset om de også forud for  landsstingslovens ikrafttræden har været medlem af Landstinget eller Landsstyret.

Til § 18

Bestemmelsen omhandler vederlag og tillæg til ikke-landstingsmedlemmer, der udøver hverv i udvalg, nævn og repræsentationer på hjemmestyrets vegne.

Den generelle formulering er bevidst. Således kan der være udvalg nedsat af Landstinget eller Landsstyret direkte ifølge lov, men det pågældende udvalg kan også være nedsat administrativt. Det er ikke afgørende, hvem der har foretaget udpegningen af medlemmet. Det afgørende er, at der udøves hverv på hjemmestyrets vegne. Det kan være forudsat/bestemt (eks. i lovgivning), at de skal være interesserepræsentation i nævn og råd. Dette medfører ikke, at der ikke er tale om at udøve hverv på hjemmestyrets vegne, fordi de enkelte medlemmer varetager specielle interesser, idet hjemmestyret netop har ønsket den interesseafvejning, og der løses opgaver på hjemmestyrets vegne.

Det afgøres på grundlag af en konkret vurdering, hvor mange dage, der medgår til varetagelse af hvervet. Varetagelse af hverv i råd og nævn kan således ud over mødedage omfatte forberedelse og rejsetid.

Ligesom efter den gældende vederlagslov udbetales dagpenge til medlemmer af nævn og råd m.v.

Efter den gældende vederlagslov kræver det Finansudvalgets godkendelse at fastsætte særskilt vederlag til særligt byrdefuldt formandshverv. Da et sådant vederlag forudsættes holdt indenfor de almindelige bevillinger, foreslås det, at Finansudvalget ikke længere skal godkende sådanne vederlag.

Til § 19

Det foreslås at bemyndige Landstingets Formandskab til efter forhandling med Landsstyret at fastsætte nærmere regler efter landstingsloven.

Formandskabet agter meget hurtigt at fastsætte nærmere regler om rejser, men også regler om attestation af udgifter m.v kan fastsættes. Endvidere giver bestemmelsen mulighed for at fastsætte regler om indbetaling af pension til landstingsmedlemmers og landsstyremedlemmers pensionsordninger.

Til § 20

Landstingets medlemmer har i henhold til § 1, stk. 2 pligt til at indberette indtægter fra andre offentlige stillinger og hverv senest 30 dage efter medlemmets indtræden i Landstinget og senest 30 dage efter en ændring af de indberettede indtægtsforhold. Overtrædelse heraf kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland.

Til § 21

Den nedsatte  arbejdsgruppe har af hensyn til almenhedens accept af de foreslåede ændringer fundet det mest  hensigtsmæssigt, at landstingsloven først får virkning fra førstkommende valg. Nyvalg til Landstinget vil finde sted senest 16. februar 2003. Angivelse af en bestemt dato for landstingslovens ikrafttræden er imidlertid bedst stemmende med Lovtekniske og budgetmæssige hensyn. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at landstingsloven træder i kraft 1. januar 2003.  Den gældende vederlagslov ophæves i sin helhed.

Nassuiaatit

20. august 2002                                                                                                        UKA 2002/33

Siunnersuummut nassuiaatit

Nalinginnaasumik nassuiaatit

Aningaasarsiaqartitsinermut inatsit atuuttoq 1993-imiilli atuuppoq. Inatsisartuni Naalakkersuisuniluunniit ilaasortatut qinigaaneq taamanerniilli piffissamut suliffimmut ukiorlu kaajallallugu anguniagaqarfiusumik iliuuseqarner­nut annertuumik ineriartorfiusimavoq.

Taamaammat Inatsisartut Siulittaasoqarfiata 2000-imi ukiakkut aammalu 2001-imi ukiakkut siunnersuutigaa aningaasarsiaqartitsinermut inatsit nutarterneqassasoq. Kisiannili Inatsisartut Inatsisaat 1993-imeersoq suli allannguuteqartinneqarani atuutiinnarpoq, tassami paasinarsisimavoq aningaasarsiarititassat qaffasissusissaat naammaginartutut isigineqarsinnaasut qanoq inissisimassanersut pisariaqartumik isumaqatigiissutigineqarsinnaanngitsut.

Tamanna tunngavigalugu Inatsisartut 2001-imi decemberimi aalajangerpaat suleqatigiissitamik  arlaannaannulluunnit atanngitsumik, Inatsisartuni Naalakkersuisuniluni ilaasortat aningaasarsiaannut tunngasunik pisariaqassusia naapertorlugu immikkut ilisimasaqarnertik tunngavigalugu nalilersuisinnaasumik, pilersitsiniarlutik. Suleqatigiissitaq makkuninnga inuttaqartinneqarpoq:

Cand.mag. Daniel Thorleifsen, lektor, Ilisimatusarfik.

Dr. polit, professor emiretus, Erling Olsen, ineqarnermut inatsinillu atortitsinermut ministeriusimasoq kiisalu Folketinngimi siulittaasuusimasoq

Dr. jur, professor emiretus, Isi Foighel, akileraartarnermut ministeriusimasoq, Namminersornerulernissaq pillugu kommissionimi siulittaasuusimasoq kiisalu den Europæiske Menneskerettighedsdomstol-imi eqqartuussisuusimasoq

Cand. jur. Nicolaj Sørensen, pisortaq, Inatsisartut Allattoqarfiat

Cand. jur. Sólja í Ólavsstovu, pisortaq, Naalakkersuisut Allattoqarfiat

Suleqatigiissitamut suliassiissutigineqarpoq Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat Kalaallit Nunaanni suliffeqarnermi nallersuussinnaasumik atorfeqartutut aningaasarsiaqartinneqarnissaasa kiisalu nunani inatsisartoqarlutik ingerlatsisuni, suliassaqassutsikkut taamatut inissisimasuni akisussaassuseqartunilu, Inatsisartuni naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerannut nallersuunneqarsinnaasumik aningaasarsiaqartitaanissaasa nalilersorneqarnissaat. Inatsisartut 2002-imi ukiakkut ataatsimiinneranni suleqatigiissitaq peqquneqarpoq isumaliutissiissummik saqqummiusseqqullugu.

Suleqatigiissitaq suliaminut atatillugu aningaasarsiaqartitsinermut inatsisip nutarterneqarnissaanut missingersuusisamik suliaqarpoq. Inatsisartut Siulittaasoqarfiat aalajangerpoq suleqatigiissitap missingersuusiaa allanngortinnagu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutitut saqqummiunniarlugu. Taamaalilluni Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut una suleqatigiissitap inassutigisaanut tamakkiisumik naapertuuppoq.

Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerannut tunngatillugu siunnersuut allannguutinik pingaarutilinnik arlalinnik imaqarpoq, makkuuppullu:

Aningaasarsiat Namminersornerullutik Oqartussani kontorchefit akissaasersugaanerinut naapertuuttunngorlugit qaffanneqassapput.

Kisiannili Inatsisartuni ilaasortaq pisortani qinikkatut suliaqarfimminit  atorfimminilluunniit allanit isertitaqartarpat Inatsisartuni ilaasortatut aningaasarsiai ikilineqassapput, taamaalillutik pisortani atorfinnit qinikkatullu suliaqarfinnit isertitat tamarmiusut Inatsisartuni ilaasortatut ani-ngaasarsiat aappaasa affaannit (1,5-eriaataannit) annertunerusussaajunnaarlugit. Taamaattorli Inatsisartuni ilaasortatut aningaasarsiat kisimik ikilineqarsinnaapput. Inatsisartuni ilaasortap pisortani qinikkattut suliaqarfimminit atorfimminillu isertittagai imminni Inatsisartuni ilaasortatut aningaasarsiaasa aappaasa affaannit  (1,5-eriaataannit) qaffasinneruppata  Inatsisartuni ilaasortaq Inatsisartuni ilaasortatut sulinerminut aningaasarsiaqarsinnaassanngilaq, kisiannili pisortani atorfinnit qinikkatulluuunniit suliaqarfinnit allanit isertitani ilanngarnagit pigiinnassavai.

Inatsisartuni ilaasortat aningaasartuutinut matussutissatut tapiissutisiaat atatiinnarneqassapput, kisiannili akileraarutaasussanngorlugit aammalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortanut immikkut tapisiaritinneqartut atorunnaarsinneqassallutik.

Inatsisartuni Naalakkersuisunilu qinikkatut inissisimanerup ullutsinnut naapertuuttumik naam­maginartumillu aningaasarsiaqaataanissaata qulakkeerniarnerata saniatigut siunnersuut aningaasarsiaqartitsinermut inatsim­mut atuuttumut naleqqiullugu immikkoortuni ataasiakkaani malunnaateqarluartunik allannguuteqarpoq.

 

Siullertut inatsisip atortuulersinneqarneratigut soraarnerussutisiaqarnermut aaqqissuussineq inunnut ataasiakkaanut sammitinneqartoq atugaalissaaq. Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat soraar­nerussutisiaqarnerannut tunngasut pitsaanerulersinniarlugit siunnersuutigineqarpoq aningaasarsiaqartitaaneq pillugu inatsimmi atuuttumi soraarnerussutisiarineqarsinnaatitaasut qaffasinnerpaaffissaattut killiliussaq  atorunnaarsinneqassasoq. Atorunnaarsitsinerli maanna siunissamilu Inatsisartuni Naa­lakkersuisunilu ilaasortanut taamaallaat atuutissaaq.

Aappassaanik sulinermi atugassarititaasut allannguuteqarneri qissimigaarlugit Inatsisartuni ilaasortat Nuummi najugaqalerusuttut inissaqartinneqassapput, kiisalu Inatsisartut ataatsimiinnerannut atatillugu ilaquttanik ingiaqateqarsinnaanermut periarfissat Inatsisartuni ilaasortat Nuup avataani najugaqartut eqqarsaatigalugit annertusineqarlutik. Inatsisartuni ilaasortat Nuum­mi najugaqarniarlutik aalajangertut Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataanni ineqarnermut akiliuteqartarnermut maleruagassat qanoq ilisukkulluunniit atuuttut naapertorlugit ineqarnerminnut akiliuteqartassapput.

Pingajussaanik Inatsisartuni ilaasortat paasisassarsiorlutik angalasinnaanerminnut (siusinnerusukkut ”qinersivimmi angalanernik” taaneqartartunut) periarfissaat annertusineqassapput. Tamatumunnga tunuliaqutaavoq Kalaallit Nunaata maanna qinersivittut ataatsitut naatsorsuunneqalernera, taamaammallu Inatsisartuni ilaasortat nuna tamakkerlugu paasisassarsiornissaminnut qinersisartunillu naapitsinissaminnut pisariaqartitsilerlutik. 

Siunnersuutip aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassai

Siunnersuutip Inatsisartut ilanngaaseereerluni 5.343.110 kr.-inik aningaasar­tuuteqarnerulernissaat kingunerissavaa.

Aningaasartuutit amerleriaataat imatut agguataarneqarput:

Ilaasortat aningaasarsiaasa qaffaataat                                            3.718.550 kr.

Qitornat aapparisallu angalasarneri, missingikkat                                             400.000 kr.

Paasisassarsiorluni angalasinnaanerit annertusineri                                           736.250 kr.

Sinniisussat                                                                                                    250.000 kr.

Soraarnerussutisiassanut akiliutit                                                                     458.594 kr.

Katillugit                                                                                      5.563.394 kr.

Akerlianik makku ileqqaarutaassapput:

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilaasortaanut

immikkut aningaasarsiarititat                                                            220.284 kr.

Siunnersuut Naalakkersuisunut aningaasartuutit             kr.-inik amerleriarnerinik kingune­qassaaq.

Aningaasartuutit amerleriaataat imatut agguataarneqarput:

Aningaasarsiat qaffaataat                                                                                  690.792 kr.

Naalakkersuisuni ilaasortat aappaasa nerisaqartinneri ineqartinnerilu,

missingikkat                                                                                                    100.000 kr.

Naalakkersuisuni ilaasortat aappaasa angalasarneri, missingikkat        250.000 kr.

Soraarnerussutisiassanut akiliutit                                                                        155.911 kr.

Katillugit                                                                                        1.040.792 kr.

Siunnersuut Landskarsimut ilanngaaseererluni 6.383.902 kr.-inik aningaasartuuteqar­nerunermik kinguneqassaaq.

Soraarnerussutisiassanut akiliutinut aningaasartuutit qaffaatissaasa naatsorsornerinut tunngaviuvoq soraarnerussutisiassanut akiliutit pisussaaffigileratarsinnaasat ullumikkut aktuar aqqutigalugu naatsorsornerat (6%). Taamatut pisussaaffimmut ma­tussutissanik maannakkut immikkoortitsisoqartanngilaq, tassami  aningaasartuutit ukiuni soraarnerussuti­sianik tunniussiviusalertussani i-ngerlaavartumik ilann­gunneqartarnissaat toqqarneqarsimammat. Siunissami soraarnerussutisiassanut  akiliutissat tamarmiullutik, aningaasarsiaritinneqartut  10 %-iinik annertussuseqarlutik, aningaasanut inatsimmi ilaatinneqartalissapput. (Katillutik kr. 1.536.262).

Ilaasortaajunnaarnersiutit, aamma Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat aappaasa toquk­kut qimatat aningaasarsiaasa kiisalu soraarnerussutisiassanut aningaasartuutit amerleriaataat nalorninaateqarpallaarnertik pissutigalugu missingerneqanngillat.

Taamatuttaaq Inatsisartuni ilaasortaanngitsut ataatsimiititaliani, nævnini aamma siinniisuutita­qarfinni sulinermut peqataanerannut aningaasarsianut aningaasartuutinullu matussutissatut ta-pisianut aningaasartuutit qaffariaatissaat erseqqinnerusumik missingerneqarsinnaasimanngillat. Qaffariaatissalli annertuallaartussaanngitsutut nalilerneqarput.

Siunnersuut  Inatsisartut Allattoqarfianni allaffissornikkut sulinermut annertuunik kinguneqartussaanngilaq, kisiannili akileraartarnermi oqartussat aamma ineqarnermut tunngasunik allaffissornermik suliallit suliaasa annertusiallannissaannik kinguneqarsinnaalluni.

Siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

§ 1-imut

Aalajangersakkakkut ilaatigut aaqqiiviginiarneqarput Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaat aamma aningaasartuutinut matussutissatut tapisiaat kiisalu Inatsisartuni ilaasor­tat inissamik innersuussivigineqarsinnaanerinut tunngasut.

Inatsisartuni ilaasortat aalajangersagaq naapertorlugu aningaasarsianik akissaatit inissisimaffi­anni 36-mi aningaasarsiat, immikkut tapisiartallit, annertoqataannik  (taamaattorli skalani akissaa­tinut tapit tamanut atuuttut AS – G-p isumaqatigiinniartarfiani akissaatinut ilaatinneqaraluartut pinnagit) aningaasarsiaqartinneqassapput. Aningaasarsiat ingerlaavartumik iluarsiivigineqartassapput, taamaalillutillu AS – G-p isumaqatigiinniartarfiani ineriartornermut malinnaatinneqassallutik. Siunnersuutip saqqum­miunneqarnerani aningaasarsiat ukiumut kr. 353.414-inik annertussuseqartinneqarput.

Aningaasarsiat Namminersornerullutik Oqartussani kontorchefit aningaasarsiaat annertoqatigaat. Aningaasarsiat annertussusiisa aalajangerneqarneranni tunngaviuvoq Kalaallit Nunaanni Inatsisartuni ilaasortaaneq minnerpaamik suliffeqarnermi nalinginnaasumik piffissaq tamaat suliffittut isigineqarmat. Aammattaaq suleqatigiissitaq naliliivoq qinikkatut inissisimaneq pisortani atorfilittut kontorchefitut akisussaaffeqarfik inissisimanerlu eqqarsaatigalugit naleqartinneqartariaqartoq.

Qinikkatut inissisimanerup piffissaq tamaat suliffittut isigineqarnerata (taamatullu aningaasarsiaqartitaanerup) Inatsisartuni ilaasortat saniatigooralugu suliffeqarsinnaanerannik killeqartitsinissaq pisariaqalersippaa.

Nalinginnaasumik akuerisaavoq Inatsisartuni ilaasortat ukiumut nal. akunneri 2000-it sinnerlugit suliaminnut tunngatillugu atorsinnaasaraat. Inatsisartuni ilaasortaq atorfimmini inissimanermigut iluatsikkiartorniarnermini allalluunniit pissutigalugit inuussutissarsiutinik allanik ingerlataqarsinnaaneranik allamilluunniit  suliffeqarsinnaaneranik periarfissaarutsinneqartariaqanngilaq. Taamaattorli pisariaqarsorinarpoq ilaasortat pisortat oqartussaaffiini inuussutissarsiorsinnaanerat allatulluunniit atorfeqarsinnaanerat killeqartinneqartariaqartoq. Akerlianik suleqatigiissitap pilersinneqartup pisariaqarsorisimanngilaa Inatsisartuni ilaasortap suliffeqarfinni namminersortunit ingerlanneqartuni atorfeqarsinnaaneranik killeqartitsinissaq. Isumaqarnarpoq suliffeqarfiit namminersortunit ingerlanneqartut tamatumunnga tunngatillugu pissutsinik nammineerlutik killilersuisinnaalluartut.

Tamatumunnga naapertuuttumik § 1, imm. 2-mi siunnersuutigineqarpoq Inatsisartuni ilaasortaq pisortani atorfeqartutut suliaqartitaasutulluunniit akissarsiaqartitaappat aningaasarsiaqartitaappalluunniit Inatsisartuni ilaasortaanersiat ikilisinneqassasut. Pisortani atorfeqarneq suliaqartitaanerluunniit paasineqassaaq naalagaaffimmi, Namminersornerullutik Oqartussani, Kalaallit Nunaanni kommunini taama inissisimanertut, ilaapputtaaq ingerlatseqatigiiffinni pisortanit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit pigineqartuni atorfiit siulersuisunilu inissisimaffiit.

Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaat ima ilanngarneqartassapput, pisortani atorfeqarnermi suliaqartitaanermilu isertitat Inatsisartuni aningaasarsiat aappaasa affaannik (1,5-eriaataannik) amerlanerussanatik. Taamaattorli Inatsisartuni ilaasortaanermi aningaasarsiat kisimik ikilisinneqarsinnaapput. Taamaattumik Inatsisartuni ilaasortap pisortani atorfeqarnermini suliaqartitaanerminiluunniit isertitami aappaasa affaat (1,5-eriaataat) imminni sinnersimanngippatigik, Inatsisartuni ilaasortap aningaasarsiani taakku ilanngaatitaqartinnagit pissarsiarisassavai. Taamaattoqartilluguli Inatsisartuni ilaasortap Inatsisartuni sulinini aningaasarsiutigissanngilaa.

Inatsisartut aningaasarsiaasa aammalu pisortani qinigaaffinni suliaqartitaanerniluunniit isertitat nalunaarsorneqartarneranni soraarnerussutisiat soraarnerussutisianulluunniit akiliutit ilanngullugit naatsorneqassanngillat.

Naalakkersuisutut ilaasortaanermi aningaasarsiariunnakkat inaarutaasumik naatsorsuinermi ilanngunneqassanngillat, Naalakkersuisutummi ataatsimut aningaasarsiat ilanngarneqarnissaat siunertaasimanngilaq.

Inatsisartuni ilaasortat ataasiakkaat pisortani atorfimminnit suliaqartitaanerminnilluunniit isertitatik Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut nalunaarutigissallugit pisussaapput. Tamanna isumagineqanngippat siunnersuummi § 20 malillugu pinerluttulerinermik inatsit malillugu pineqaatissiisoqarsinnaavoq.

Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaasa saniatigut aningaasartuutinut matussutissatut tapiissuteqarpoq. Aningaasartuutinut matussutissatut tapiissutit Inatsisartuni ilaasortap atuunnerminut atatillugu ilaatigut illoqarfimmini allaffimmik attartornerminut, allattoqarnerminut, nutserisitsinerminut, allakkanik nassiussinermut, amerlasuunngortitsinermut, oqarasuaateqarnermut, angallattakkamik oqarasuaateqarnermut, telefax-eqarnermut, internet-eqarnermut, aviisinik atuagassianillu pisartagaqarnernut kiisalu angalanernut allatigulluunniit iliorluni angalanernut assigisaannullu maannakkumutut matussutaassapput.

Manna tikillugu aningaasartuutinut matussutissatut tapiissut akileraaruteqaataasussaanngillat, taamaattumillu siunnersuutigineqarpoq siunissami aningaasartuutinut matussutissatut tapiissutit akileraaruserneqartalissasut. Inatsisartunili ilaasortat aningaasartuutit suliamik isumaginerinut pisariaqartut akileraartarnermik inatsimmi maleruagassat nalinginnaasut malillugit ilanngaatigisinnaavaat. Akileraartarnermut oqartussaasut periarfissaqarput aningaasartuutit ilanngaatigineqarsinnaasut, akileraartarnermut oqartussaasunut nalunaarutigineqarsimasut, pillugit uppernarsaatissanik piniarnissaminnut. Taamaalillutik Inatsisartuni ilaasortat innuttaasutut allatut inissinneqarput.

Aningaasartuutinut matussutissatut tapiissutit manna tikillugu iluarsiissuserneqartarsimanngillat. Aningaasartuutinut matussutissatut tapiissutit siunissami mangiarneqannginnissaat qulakkeerniarlugu siunnersuutigineqarpoq taakku ukiumoortumik Kalaallit Nunaanni pristali akinut iluarsiissutaasartoq naapertorlugu ukiumi pineqartumi januarip aallaqqaataaniit iluarsiissuserneqartalissasut. Iluarsiineq Kalaallit Nunaanni pristalip akinut iluarsiissutaasartup, Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup  ukiumi siuliani 1. juli naatsorsugai tunngavigalugit naatsorsorneqartup, nikerarnera naapertorlugu pisassaaq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortat manna tikillugu immikkut aningaasarsiaqartinneqaraluarput ataatsimiititaliami tassani ilaasortat immikkut ittumik annertuumik suliaqartarnerat pissutigalugu. Siunnersuutigineqarpoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortat siunissami immikkut aningaasarsiaqartinneqarunnaassasut. Matuma siuliani erseqqissarneqareersutut Inatsisartuni ilaasortatut sulineq ima annertusiartorsimatigaaq ullumikkut piffissaq taamaat suliffittut isigineqartariaqarluni. Taamaakkaluartoq ataatsimiititaliat ilaanni  ilaasortaaneq ataa-tsimiititaliani allani sulinernut sanilliullugu suliaqarnarnerusutut isigineqarsinnaavoq. Kisianni tamanna partiit ataasiakkaat ataatsimiititaliani ilaasortassanik toqqartuinerminni sillimaffigisinnaavaat, taamaalillutik ilaasortat ataatsimiititaliani suliassaqarfiunerusuni ilaasortaasut ataatsimiititaliani oqinnerusunik suliassaqarfiusuni ilaasortanut naleqqiullugu ataatsimiititalianut ikinnerusunut qinerneqarnissaat isumagisinnaallugu.

Aningaasarsiat § 1-imi taaneqartut tamarmik aningaasartuutinut matussutissatut tapisi­at  ilan­ngullugit qaam­mammoortumik siumoortumik tunniunneqartassapput.

Feeriarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat naapertorlugu namminersortuni pisortaniluunniit suliffe­qarlutik sulinermik inuussutissarsiuteqartut tamarmik feeriernissamut aammalu feeriernersiuteqar­nissamut feeriernermiluunniit akissarsiaqarnissamut pisinnaatitaapput. Inatsisartuni Naalakkersui­sunilu ilaasortat namminersortuni pisortaniluunniit suliffeqarlutik sulinermik inuussutissarsiute­qartunut assersuunneqarsinnaanngimmata Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaa­sortat feerierneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni aalajangersakkanut ilaanngillat, tamatumalu kingunerisaanik aningaasarsiaqartitsinermut inatsit naapertorlugu aningaasarsiat feeriernersiuteqaataasinnaanngil­lat feeriernermiluunniit akissarsiaqaataasinnaanatik.

Nutaatut siunnersuutigineqarpoq Inatsisartuni ilaasortaq inoqutini peqatigalugit Nuummi na­jugaqalernissamik kissaateqartoq inissaqartinneqartalissasoq. Namminersor­nerullutik Oqartussat pisortanut inigitittagaattut immikkoortinneqartartunit inissaqartitsisoqartassaaq. Inatsisartuni ilaasortaq inissarsiortoq taakkunani inissarsinissamut pisinnaatitaasut assi­galugit inissarsiortunut ilanngutissaaq.

Inatsisartuni ilaasor­taq ullumikkut Nuummi  najugaqanngitsoq Nuummut nuunnissaminik aalajangerpat, tamanna aningaasaqarniarup tungaa eqqarsaatigalugu Landskarsimut ileqqaarutinik kinguneqassaaq. Inat­sisartut ataat­simiinnerinut atasumik Landskarsip angalanernut ineqarnernullu aningaasartuutigisartagai taamaalillutik ikilisinneqartussaapput.

Inatsisartuni ilaasortat inissamik innersuussivigineqartut maleruagassat nalinginnaasut malil­lugit ineqarnermut akiliuteqartinneqartassapput. Qinigaaffiup naanerani ini qimanneqassaaq, piffissamili ilaasortaajunnaarnersiutisiaqarfimmi inissaqartitsisoqartassalluni. Ini taamaallaat utaqqiisaasumik atugassiissutigineqaraluaruniluunniit (piffissami ilaasortaajunnar­nersiutisiaqarfimmi) utaqqiisaasumik inissiatut isigineqassanngilaq, inilu taamaattoq aamma ineqarnermut akiliummik nalinginnaasumik akilerneqartassaaq. Ilaasortaajunnaarnersiuteqar­fik  naap­pat inimik atugassiisoqarsinnaajunnaassaaq.

Nuunnermut atatillugu aningaasartuutit matussuserneqartassanngillat.

§ 2-mut

Nalinginnaasumik qinersisoqarnerani taamatullu piffissap qinigaaffiup ingerlanerani ilaasortan-ngornermi § 1, imm. 1 malillugu piffissap aningaasarsiaqarfiusup aamma § 1, imm. 3 malillugu piffissap aningaasartuutinut matussutissanik tapisiaqarfiusup killissaat § 2, imm. 1-imi imm. 2-milu aalajangersarneqarput.

Inatsisartut Siulittaasoqarfiat Inatsisartut Suleriaasianni maleruagassat malillugit Inatsisartuni ilaasortap sulinngiffeqarnissaanik akuersissutiginnissinnaavoq. Sulinngiffeqarfimmi Inatsisar­tuni ilaasortaq aningaasarsiaqaranilu aningaasartuutinut matussutissanik tapisiaqassanngilaq.

Inatsisartuni ilaasortaq piffissami sulinngiffeqarnermini soraarnerussutisiaqarnissamut kater­sissanngilaq.

Inatsisartuni ilaasortap napparsimanera pissutissaqarluni sulinngiffeqarnertut isigineqassaaq. Tamatuma kingunerissavaa Inatsisartuni ilaasortap pineqartup napparsimalluni sulinngiffeqar­nermini aningaasarsiani aamma aningaasartuutinut matussutissatut tapisiani pigiinnassagai, soorluttaaq pineqartoq napparsimalluni sulinngiffeqarnermini soraarnerussutisiaqarnissamut katersisinnaasoq.

Qanigisat toqunerannut perulullutilluunniit napparsimanerannut atatillugu najuutinnginneq naapparsimaneq pissutigalugu najuutinnginnertuulli pissuteqarluni najuutinnginnertut isigineqassaaq. “Qanigisatut” naatsorsuunneqarput Inat­sisartuni ilaasortap aapparisaa, inooqataa, qitornai, ernutai, angajoqqaavi qatanngutaalu.

Kiisalu naartunermi, erninermi meeravissiartaarnermilu najuutinnginneq pissutissaqarlu­ni najuutinnginnertut isigineqassaaq. Namminersornerullutik Oqartussat kaajallaasitaat nr. 2, ulloq 21. september 1989-imeersoq najoqqutassaasinnaasutut isigineqarsinnaavoq.

§ 3-mut

Inatsisartuni ilaasortat sulinerminnut atillugu aningaasartuutaannut maannakutulli soraarnerussutisiaqaataasussaanngitsunik aningaasartuutinut matussutissatut tapisiaqartitsisoqassaaq.

Aningaasarsiaqartitsinermut inatsit maannakkut atuuttoq tunngavigalugu aningaasartuutinut  matussutissatut tapit isertitanut akileraarutaasussaatitaasunut ilaatinneqassanngillat. Tamanna imatut isumaqarpoq, aningaasartuutit aningaasartuutinut matussutissatut tapit atorlugit akilerneqarsimasut isertitanit akileraarutaasussaatitaasunit ilanngaatigineqarsinnaanngitsut. Inatsisissamut siunnersuut tamatuma allanngortinneqarnissaanik imaqarpoq, tassa aningaasartuutinut matussutissatut tapisiat 50.000 koruuninik annertussuseqartut siunnersuut malillugu akileraarutaasussaatitaammata. Tamatuma akerlianik Inatsisartuni ilaasortat aningaasartuutaat akileraartarnermik inatsimmi maleruagassat nalinginnaasut malillugit siunissami akileraarutinut ilan-ngaatigineqarsinnaalissapput. Taamaalilluni Inatsisartuni ilaasortaq aningaasartuutinut tunngatillugu innuttaasutut allatulli inissisimalissaaq.

Aningaasarsiaqartitsinermut inatsit atuuttoq assigalugu ilaasortat Nuum­mi najugaqartuunngitsut aningaasartuutinut matussutissatut tapisiat saniatigut Inatsisartut ataatsimiinnerinut atatillugu ullormusiaqartinneqartassapput. Aammattaaq ataatsimiititaliat angalanerini paasisassarsiorlunilu angalanerni ullormusiaqar­titsisoqartassaaq.

Aamma ilaasortat Nuummi najugaqartuunngitsut Inatsisartut ataatsimiinneri­nut atatillugu angalanerminnut ineqarnerminnullu aningaasartuutaat,  ataatsimiiti­taliat ataatsimiinnerinut angalanerinullu atatillugu angalanernut ineqarnernullu aningaasartuutit kiisalu ilaasortat paasisassarsiorlutik angalanerinut atatillugu angalanernut ine­qarnernullu aningaasartuutit akilerneqartassapput.

Ilaasortat Nuummi najugaqartuunngitsut Inatsisartut ataatsimiinnerinut atatillugu angalanermin­nut ineqarnerminnullu aningaasartuutaannik akiliussisarnerni taamaallaat Nuummut uter­lugulu angalanerini aningaasartuutit akilerneqartassapput. Inatsisartuni ilaasortaq Ina­tsisartut ataatsi­miinnerannut atatillugu angalanerminut malitsiinnarlugu allamut angalaniaruni angala­nermut aningaasartuutit nammineq akilissavai.

Ataatsimiititalialli ataatsimiinnerinut angalanerinullu atatillugu angalanernut ineqarnernullu aningaasartuutinut kiisalu ilaasortat paasisassarsiorlutik angalanerinut atatillugu angalanernut ineqarnernullu aningaasartuutinut tunngatillugu piumasaqaataavoq Inatsisartut Siulittaasoqar­fiata Inatsisartulluunniit siulittaasuata angalaneq akuersissutigisimassagaa.

Inatsisartuni ilaasortat aningaasanut killiliussat kr. 30.000-it iluini Kalaallit Nunaanni pissutsi­nik paasisa­qarnerunissartik siunertaralugu Kalaallit Nunaanni sumiiffiit arlaannut qaammati­siutit malillugit ukiup ataatsip ingerlanerani ataasiarlutik angalasinnaatitaassapput. Tamanna paasisassarsiorluni angalasinnaatitaanerit malunnaateqarluartumik annertoriaatigaat, tassami aningaasarsiaqartitsiner­mut inatsit atuuttoq naapertorlugu piffissap qinigaaffiup ingerlanerani taamaallaat ataasiarluni paasisassarsiorluni angalanissamut periarfissaqartitsisoqarpoq.

Paasisassarsiorluni angalasinnaatitaanerit taamatut annertuseriarnerinut sanilliullugu isiginiarne-qas­saaq qinersinermut inatsisip Inatsisartut 1998-imi ukiakkut ataatsimiinneranni allanngor-tinneqar­nerata kingorna Kalaallit Nunaat ataasinngorluni qinersivinngorsimammat ataatsimoortoq, tamatumalu kingu­nerisaanik paasisassarsiorluni angalanissat pisariaqartinneqarnerat malun­naateqarluartumik annertusisimavoq.

Aningaasatigut killiliussat kr. 30.000-it paasisassarsiorluni angalanermut atatillugu angala­nermut ineqarnermullu aningaasartuutinut aamma ullormusianut matussutissatut atorneqassapput. Inatsisartuni ilaa­sortap qaammatisiutit malillugit ukiup naanerani aningaasat atugassiissutit kr. 30.000-it ta­makkerlugit atorsimanngippagit aningaasat sinneruttut ukiumut tullermut nuunneqarsinnaassanngillat. Tamanna allaffissornikkut ingerlatsinermut attuumassuteqarpoq. Aningaasalli atugassiissutigine­qartut ima annertussuseqarput aningaasatut killiliussatut taaneqartut iluanni nunatsinni illoqar­fik nunaqarfilluunniit sumiikkaluartoq tunngaviusumik isigalugu paasisassarsiorluni angala­nermi ornigassanngortinneqarsinnaalluni, tassa qaammatisiutit malillugit ukiumut nutaamut aningaasanik ”ileqqaakkanik” nuussinngikkaluarluni.

Inatsisartunik qinersisoqarnissaanik nalunaaruteqarnerup qinersinerullu akuersissutigineqarnerata akornanni Inatsisartuni ilaasortat angalaneri Landskarsimit akilerneqarsinnaanngillat, aatsaalli taamaaliortoqarsinnaalluni ataatsimiinnernut kinguartinneqarsinnaanngitsunut atatillugu angalasoqartariaqarpat.

Piffissap tamatuma immikkuullarinneranut pissutaavoq tunngaviusumik isigalugu Inatsisartut atorunnaarsitaareertarmata, taamaammallu nalinginnaasumik angalanissamut periarfissat ator­tuujunnaarsinneqarsimasarlutik, aatsaallu angalanerit pisinnaallutik partiit namminneq, partii­mut tapiissutitut konto atorlugu, akiligaannik. Taamaattorli ataatsimiinnissanut il.il. angala­nerit ki-nguartinneqarsinnaanngitsut pisarnertut ingerlatiinnarneqarsinnaapput. Inatsisartut siulittaasuat immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, erseqqipporli Inatsisartut susassaqarfiannut aalajangersimasumik attuumassuteqartutut isigineqartariaqartoq qinersinerullu nutaap akuersissutigine­qarnissaanut utaqqinneqarsinnaanngitsoq. Taakku tassaasinnaapput nunat tamalaat akornanni suleqatigiiffinni ataatsimiinnerit, ilaasortap pineqartup piffissai ataatsimiiffissamini sun­niuteqarfigisinnaasimanngisai.

§ 4-mut

Aningaasarsiaqartitaanermut inatsit atuuttoq malillugu piffissani tamarmik ukiunik sisamanik sivisussusilinni 1. januar 1990-imit naatsorsorneqartuni Inatsisartuni ilaasortap aapparisaa­nut, Inatsisartut ataatsimiinnerannut atatillugu, Nuummut angalanissamut marloriarluni aki­liussisoqartarpoq. Inatsisartuni ilaasortap qitornaanut akiliussilluni angalasoqarsinnaanngilaq.

Ilaasortat Nuummi najugaqartuunngitsut Inatsisartut ataatsimiinnerisa nalaanni ilaquttaminnit avissaarsimanertik pissutigalugu annertuumik maqaasisariaqartarput. Aamma aapparisamut qitornaasunullu Inatsisartut ataatsimiinnerisa nalaanni sivisuumik avissaarsimasariaqarneq oqi­maatsuuvoq.

Inatsisartut Suleriaatsimut Ataatsimiititaliaat 2000-imi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiin­neranni isum­merpoq Inatsisartut ataatsimiittarneri sivitsorneqartariaqartut. Taamaammat naat­sorsuutigisariaqarpoq Inatsisartut siunissami ataatsimiittarneri sivisunerulerumaartut. Taamaammallu Inatsisartut ataatsimiinnerinut aapparisat angalasinnaanerat annertuumik sivitsuiffi­gineqassaaq, taamaalilluni aapparisaq qaammatisiutit malillugit ukiut tamaasa ataasiarluni Inatsisartuni ilaasortamik Inatsisartut ataatsimiinnerannut ingiallortaasinnaalissalluni. Taa­maallaat angalaneq ineqarnerlu aapparisamut akiliussissutigineqassapput, ullormusiaqartitsiso­qaranili.

Tamatuma peqatigisaanik siunnersuutigineqarpoq qaammatisiutit malillugit ukiut tamaasa ataasiarluni Inatsisartuni ilaasortap qitornai 18-it inorlugit ukiullit angalanermut ineqarnermullu akiliunneqarsinnaalissasut. Meeqqamut ullormusianik tunniussisoqartassanngilaq.

Qitornaq 18-inik ukioqalerpat angalanermut ineqarnermullu akiliussisoqarsinnaajunnaassaaq.

Inatsisartuni ilaasortaq Naalakkersuisuni ilaasortaajutigippat aapparisaa qitornaaluunniit anger­larsimaffimminni najugaqartut 18-it inorlugit ukiullit angalanerminnut ineqarnerminnullu akiliunneqartassanngillat. Naalakkersui­suni ilaasortap aapparisaata qitornaasalu akiliunneqarlutik angalasinnaanerinut maleruagassat siunnersuummi § 8, imm. 4-mi imm. 5-imilu naam­mattuugassaapput.

§ 5-imut

Aalajangersakkami Inatsisartuni ilaasortamut sinniisussap aningaasarsiai aalajangersarneqar­put.

Inatsisartuni ilaasortap sinniisussaa ullut Inatsisartuni ilaasortamut taartaaffini tamaasa aningaa­sarsiat § 1, imm. 1-imi aalajangersarneqartut 1/365-erarterutaannik aningaasarsia­qartin­neqartassaaq. Taak­ku saniatigut sinniisussaq aningaa­sar­tuutinut matussutissatut tapisianik § 1,  imm. 3-mi taaneqartunik tapisiaqar­tinneqartassaaq. Aningaasartuutinut matussutis­satut tapisiat Inatsisartuni ilaasortanut iluarsiisarnerit assigalugit iluarsiivigineqartassapput. Pif­fissap sinniisussap aningaasarsiaqarfigisaata aningaasartuutinullu matussutissanik tapisiaqarfi­gisaata erseqqinnerusumik killiliivigineqarnerani ullut angalaffiit ilanngullugit naatsorsuutigi­neqartassapput. Sinniisussaq taamaalilluni Inatsisartut ataatsimiin­neranni peqataanerminut atatillugu  Nuummut Nuummiillu angalanermini aningaasarsiaqartinneqarlunilu aningaasartuuti­nut matussutissanik tapisiaqartinneqartassaaq.

Taakku saniatigut sinniisussaq angalanerminut ineqarnerminullu akiliunneqartassaaq ullormusiaqartinneqartarlunilu.

Inatsisartut Siulittaasoqarfiata qinnuteqarneq tunngavigalugu akuersissutigisinnaavaa sinniisus­sap aapparisaa qitornaalu 18-it inorlugit ukiullit, Inat­sisartut ataatsimiinnerannut, sinniisussap Inatsisartuni ilaasortaq taarserlugu ataatsimeeqataaf­figisaanut, atatillugu ingiaqataanerminni angalanerminnut ineqarnerminnullu akiliunneqassa­sut. Taamaalil­luni sinniisussaq aapparisami qitornamilu ingiaqatiginissaannut Inatsisartuni ilaasortatut pisin­naatitaanngilaq.

Siulittaasoqarfiup qaqugukkut angalanermut ineqarnermullu aningaasartuutinik akiliussinissa­mik nalilersuinermini piffissap sinniisussap Inatsisartuni ilaasortamik taarsiiffiata sivisussusia pi-ngaarnerutillugu isiginiartassavaa. Piffissaq sapaatit akunneri pingasut ataallugit sivisussu­seqarpat angalanermut ineqarnermullu akiliussinissamut akuersissuteqartoqassanngilaq. Sin­niisussap, aapparisaminut qitornaminullu qaammatisiutit malillugit ukiumi tassani angalaner­mut akiliunneqarsimasup aallaavittut isigalugu ilimagisariaqarpaa Inatsisartut ataatsimiinneran­nut aappaminit qitornaminillu ingiallorneqaqqikkumalluni qinnuteqaruni itigartinneqar­nissi.

Sinniisussap aappaata qitornaasalu angalanermut ineqarnermullu akiliunneqarsinnaanerannut siornatigut periarfissaqartoqarsimanngilaq.

§ 6-imut

Aalajangersakkami Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisuni­lu ilaasortat aningaasarsiaat aalajangersarneqarput.

Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaa-sarsi­amik § 1, imm. 1-imi taaneqartut saniatigut aningaasarsiaqartinne­qassapput akissaatit inis­sisimaffianni 39-mi nalinginnaasumik tapisiartaqartunik (skalamili akissaatinut tapit tamanut atuut­tut, AS – G-mi isumaqatigiissuteqarfimmut attuumassuteqartinneqartaraluartut ilanngun­nagit). Aningaasarsiat § 6, imm. 1 malillugu siunnersuutip saqqummiunneqarnerani kr. 388.085-iupput.

Siunnersuutigineqarpoq Inatsisartut siulittaasuat aamma Naalakkersuisut siulittaasuat immik­kut tapisiat akissaatit inissisimaffiannut 39-mut attuumassuteqartinneqartut annertoqataannik ilan-ngullugu ukiumoortumik aningaasarsiaqartinneqassasut. Immikkut tapisiat siunnersuutip saq­qummiunneqarnerani kr. 137.845-iupput.

Naalakkersuisut siulittaasuat maannamut Naalakkersuisuni ilaasortat sinnerisa aningaasarsi­aasa angeqataannik aningaasarsiaqartinneqarpoq. Qinigaaffimmulli atatillugu immikkut aki­sussaaneq immikkullu suliakkersorneqarneq eqqarsaatigalugit pissusissamisoornerpaatut isigi­neqarpoq qinigaaffiup aningaasarsianik allanik ilaneqarnissaa.

Aallaavittut tunngavigisaq, Inatsisartut Siulittaasuat Naalakkersuisut Siulittaasuattut aningaa­sarsiaqartinneqassasoq, atuutitiinnarneqarpoq.

Naalakkersuisuni ilaasortat Inatsisartuni ilaasortaanngitsut Naalakkersuisuni ilaasortamit Inat­sisartuni ilaasortaajutigisumit ajornerusumik pineqartariaqanngillat. Taamaammat Naalakker­suisuni ilaasortanut Inatsisartuni ilaasortaanngitsunut Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaasa annertoqataannik tapisiaqartitsisoqartariaqarpoq.

Inatsisartuni ilaasortaq Naalakkersuisuni ilaasortatut qinigaaffimmik ingerlataqalersoq, Inatsisartuni ilaasortatut sulingiffeqarallarnissaminik qinnuteqarsinnaatitaavoq. Taamatut sulinngiffeqarallarnermi aningaasarsiat aningaasartuutitullu matussutissatut tapisiat tunniunneqartassanngillat. Naalakkersuisunili ilaasortaq Inatsisartuni ilaasortatut sulinngiffeqarallarnissaminik qinnuteqarsimasoq (Naalakkersuisuni ilaasortat Inatsisartunut qinigaanngitsut assigalugit) Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaasa annertoqataannik tapisiaqartinneqartassaaq.

§ 6 naapertorlugu aningaasarsiat qaammatip pineqartup qinigaaffiata aallaqqaataaniit qaam­matip taamatut atuukkunnaarfiata naanissaata tungaanut aningaasarsiaritinneqartassapput. Aningaasar­siat qaammammoortumik siumoortumik tunniunneqartassapput.

Naatsorsuutigineqarmat Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakker­suisunilu ilaasortat Inatsisartu­ni ilaasortat immikkut aningaasartuutaattut ittunik taamatullu annertutigisunik immikkut aningaasartuuteqarneq ajortut aammalu Inatsisartut siulittaasuat, Naa­lakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat regningi malillugu akilerneqartussamik angalanissaminnut periarfissaqarmata, aningaasartuutinut matussutissatut tapisiat taakkununnga tunniunneqartassanngillat.

Inatsisartut siulittaasuat Naalakkersuisullu siulittaasuat sinniisaanerminni isumagisassatik, qinigaaffinnut taakkununnga attuumassutillit, pissutigalugit ineqarnerminnut akiliisassanngil­lat, Naalakkersuisunilu ilaasortat sinneri inissaqartinneqassapput, atorfimmullu atasumik inigititanut pinngitsoorani inigineqartussaatitaasunut maleruagassat nalingin­naasut naapertorlugit taakkunani ineqarnerminnut akilersuisassapput.

Inatsisartut siulittaasuat Naalakkersuisullu siulittaasuat Inatsisartut siulittaasuattut Naalakkersui­sullu siulittaasuattut atuukkunnaarnermik kingunitsianngua akilersornagit inigisaminnit nuussap­put. Aamma Naalakkersuisuni ilaasortat sinnerinut inigitinneqartut Naalakkersuisuni ilaasortatut atuukkunnaarnerup kingunitsianngua qimanneqassapput.

Nuunnermut atatillugu aningaasartuutit Namminersornerullutik Oqartussanit matussuserneqartassapput.

Inatsisartut siulittaasuattut, Naalakkersuisut siulittaasuattut Naalakkersuisuniluunniit ilaasor­tatut tunuartut qinnuteqarnertik tunngavigalugu ineqarnermut akiliummik nalinginnaasumik akili­gassaminnik piffissami ilaasortaajunnaarnersiaqarfimmi utaqqiisaa­sumik ineqartitsisoqarsinnaavoq. Inigitinneqarallartoq Namminersornerullutik Oqartussat pisortanut inissiarititta­gaanniit sapinngi­samik innersuunneqassaaq. Piffissap ilaasortaajunnaarnersiaqarfiup naanissaata tungaanut  killilikkamik attartormut isumaqatigiissusiortoqartassaaq. Piffissaq attartornermut isumaqatigiissu­teqarfik naappat inigigallagaq qimanneqassaaq, tamatumalu kingorna Inatsisartuni siulittaasuu­junnaartup, Naalakkersuisuni siulittaasuujunnaartup Naalakkersuisuniluunniit ilaasortaa­junnaartup allamik inissarsiniarnissani nammineerluni akisussaaffigilissavaa.

Naalakkersuisuni ilaasortamut inigitinneqartumiit utaqqiisaasumik inigitinneqartumut nuunnermut aningaasartuutaajunnartut Namminersornerullutik Oqartussanit matussuserneqassapput.

§ 7-imut

Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat Landskar­sip akiligaanik ilassinninnersiuteqarsinnaatitaapput. Ilassinninnersiutit annertussusii aningaa­sanut inatsimmi ukiut tamaasa aalajangersarneqartassapput.

Ilassinninnersiutit nalinginnaasumik periusiusoq naapertorlugu Naalakkersuisunut tunngatillugu ingerlatsinermut kontomi, maanna 10.10.10-tut inissisimasumi, aamma Inatsisartunut tunngatillugu ingerlatsinermut kontomi, maanna 01.10.10-tut inissisimasumi, ilaatin­neqassapput.

§ 8-mut

Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat Inatsisar­tut siulittaasuattut, Naalakkersuisut siulittaasuattut Naalakkersuisunilu ilaasortatut angalaner-nermin­ni Landskarsimit akiliunneqartassapput. Pineqartut ullormusiaqartinneqartassanngillat. Tassunga taarsiullugu nerisaqarnermut ineqarnermullu aningaasartuutit regningi malillugu matussuserne­qartassapput.

Naatsorsuutigineqarpoq Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersu-isu­nilu ilaasortat tikeraarnermik angalanermillu ilaannut atatillugu aappatik inooqatigisatilluunniit angalaqatigisassa­gaat. Taamaattoqartillugu aapparisap inooqatigisalluunniit angalaneranut ineqarneranullu aningaasartuutit Lands­karsimit akilerneqartassapput.

Nutaatut ilanngunneqarpoq Naalakkersuisuni ilaasortap aapparisaa qitornaalu angerlarsimaffim­minni najugaqartut 18-it inorlugit ukiullit illoqarfigisaminniiginnarniarlutik aalajangersi­magunik ukiut tamaasa marloriarlutik angalanerminnut akiliunneqartassasut. Aappariinnermut naligitinneqassaaq Naalakkersuisuni ilaasortap qinigaaffimminut ivertinneqarnermini Nuummi najugaqaler­fiata nalaani najugaqatigiittut ukioq ataaseq inuit aqqisa allattorsimaffianni nalunaarsorsimareernissaq. Neri­sa­qarnermut ineqarnermullu aningaasartuutit matussuserneqartassanngillat.

§ 9-mut

Aalajangersakkami Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisuni­lu  ilaasortat sulianik allanik ingerlataqarsinnaanerinut tunngasut aalajangersarneqarput.

Maleruagassaq pingaarnerorpiartoq tassaavoq pineqartut Inatsisartuni siulittaasuunermik,  Naalakkersuisuni siulittaasuunermik imaluunniit Naalakkersuisuni ilaasortaanermik nalaani sulianik allanik ingerlataqaqqusaanngitsut, tamatumani apeqqutaatinnagu suliaq pineqartoq akissarsiaqaataaner­soq akissarsiaqaataannginnersorluunniit.

Suliaq taamaattoq ivertinneqarnerup nalaani ingerlanneqaruni taamaatinneqassaaq, aatsaallu tigummiinnarneqarsinnaalluni Qinersinerup Misilinneqarnissaanut Ataatsimiititaliaq tigummiin­narnissaanut akuersippat. Aammattaaq Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulit­taasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat Inatsisartut siulittaasuattut, Naalakkersuisut siulittaasu­attut imaluunniit Naalakkersuisuni ilaasortatut atuunnermik nalaani sulianik nutaanik ingerlat­sinissartik kissaati­gigunikku Qinersinerup Misilinneqarnissaanut Ataatsimiititaliamit akueri­neqaqqaassapput.

§ 10-mut

Aalajangersakkami Inatsisartuni ilaasortaanermut, Naalakkersuisuni ilaasortaanermut Inatsi-sartu­nilu siulittaasuunermut atatillugu ilaasortaajunaarnersiaqartitsinissat aalajangersarneqar­put.

Inatsisartuni ilaasortatut tunuartoq § 1, imm. 1 – 2 naapertorlugit qaammammusiami kingulliit annertoqataannik ilaasortaajunnaarnersiaqartinneqassaaq.

Inatsisartut siulittaasuattut, Naalakkersuisut siulittaasuattut Naalakkersuisunilu ilaasortatut tu-nuartut § 6, imm. 1 naapertorlugu aningaasarsiat annertoqataannik ilaasortaajunnaarnersiaqartinneqassapput. Inatsisartut siulittaasuat aamma Naalakkersuisut siulittaasuat § 6, imm. 2 malillugu tapisiat annertoqataannik aamma ilaasortaajunnaarnersiaqartinneqassapput.

Naalakkersuisuni ilaasortatut tunuartoq Inatsisartuni ilaasortaanngikkuni § 6, imm. 1 naapertor­lugu Naalakkersuisuni ilaasortatut aningaasarsiat kiisalu § 6, imm. 3 naapertorlugu tapisiat annertoqataannik ilaasortaajunnaarnersiaqartinneqassaaq.

Ilaasortaajunnaarnersiat naatsorsorneqartassapput ukiut pineqartup katillugit ilaasortaaffigisima­saasa aallartinneri tamaasa qaammatip aappaata affaani (1 ½-imi) aningaasarsiassatut annertussusiler­lugit.

Piffissat ilaasortaajunnaarnersiaqartitsiffiit sivisussusissaat Inatsisartuni ilaasortaasimanermut Naalakkersuisunilu ilaasortaasimanermut immikkoortillugit naatsorsorneqartassapput, tamatuma­lu kingunerisinnaavaa ilaasortaaffigisimasat taakku arlaata sivisunerusumik ilaasortaajun-naarner­siaqaatiginera.

Piffissaq ilaasortaajunnaarnersiaqarfik tamatigut sivikinnerpaamik qaammatinik pingasunik sivisunerpaamillu qaammatinik aqqaneq marlunnik sivisussuseqartartussaavoq, t. i. pineqartoq ukiuni arfineq pingasuni taamatut atuussimagaangat ilaasortaajunnaarnersiai qaffasinnerpaaffis­saminniittassasut.

Piffissap ilaasortaajunnaarnersiaqartitsiffiusussap naatsorsornerani piffissap atuuffiup ataatsip marloriarlugu ilanngunneqarnissaa pinaveersimatinniarlugu ilaasortaajunnaarnersiaqartitsiso­qareersillugu ilaasortaaffigisimasami pineqartumi piffissaq, qanoq sivisutigisumik ilaasortaasi­maneq tunngavigalugu ilaasortaajunnaarnersiaqartitsinermik naatsorsuinermi tunngavigineqar­toq, sivikillineqassaaq. Ilaasortaajunnaarnersiat annertunerpaaffissamittut annertussuseqar­lutik tunniunneqarsimappata piffissaq qanoq sivisutigisumik ilaasortaasimaneq tunngavigalu­gu ilaasortaajunnaarnersiaqartitsinermik naatsorsuinermi tunngavigineqartoq aallartiffimmiitinneqa­lissaaq.

Inuk ilaasortaajunnaarnersiaqartoq piffissap ilaasortaajunnaarnersiaqarfimmi nalaani ilaasortaaf­fimmut ilaasortaajunnaarnersiaqarfimminut ivertinneqaqqippat ilaasortaajunnaarnersiaqartitaa­nera taamaatinneqassaaq aammalu qanoq sivisutigisumik atuussimaneq tunngavigalugu qanoq sivisutigisumik ilaasortaasimaneq tunngavigalugu ilaasortaajunnaarnersiaqartit­sinissaq ukiut atuuffit ilaasortaajunnaarnersiaqaatigisat nalinginik sivikillineqassalluni.

§ 11-mut

Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat, Naalakkersuisuni ilaasortaq Inatsisartuni­luunniit ilaasortaq taamatut atuutsilluni toquppat aapparisaa qaammatini pingasuni aningaa-sarsia­qarsinnaatitaavoq.

Maleruagassaq taanna nutaajuvoq, tassami aningaasarsiaqartitsinermut inatsit atuuttoq naapertor­lugu ilaasortaajunnaarnersiassaqartoqarsimagaangat aapparisaq qimataq taakkuninnga ta­maallaat pissarsiassaqarsinnaatitaavoq.

Ilaasortaq toqunermi nalaani ilaasortaajunnaarnersiaqarsimappat aapparisaq piffissap ilaasortaa­junnaarnersiaqarfissap sinnerani ilaasortaajunnaarnersiaqarsinnaa-titaavoq. Ilaasortarli pif­fissami sivisunerusumi ilaasortaajunnaarnersiaqarsinnaatitaasimagaluarpalluunniit aapparisaq sivisuner­paamik qaam­matini pingasuni ilaasortaajunnaarnersiaqarsinnaatitaavoq.

Ilaasortaq aapparisaminik qimataqanngippat imaluunniit aapparisaq qimataasoq ilaasortap toquneraniit qaammatit pingasut qaangiutinngitsut toquppat qitornaat 18-it inorlugit ukiullit, ilaasortamit angajoqqaatut oqartussaaffigineqarsimagunik, aningaasarsiaqarsinnaatitaalissap­put ilaasortaajunnaarnersiaqarsinnaatitaalerlutilluunniit.

§ 12-imut

Landsrådimi, Inatsisartuni Naalakkersuisunilu siusinnerusukkut ilaasortaasimasut aningaasar­siaqartitaanermut inatsit ulloq 28. oktober 1993-imeersoq naapertorlugu soraarnerussutisiaqarsin­naatitaasut kikkuunerisa killingi aalajangersakkakkut aalajangersaavigineqarput.

§ 13 - 16-imi aningaasarsiaqartitaanermut inatsit atuuttoq malillugu soraarnerussutisiaqarnis­samut piumasaqaatit, aningaasarsiaqartitaanermut inatsit nutaaq malillugu siusinnerusukkut ilaasortaasimasunut, inatsisilli atuuttuulerfiani Inatsisartuni imaluunniit Naalakkersuisuni ilaa­sortaanngitsunut, suli atuuttussat taaneqarput. Piumasaaatit taakku assingi inatsisip atortuuler­fiani Inatsisartuni imaluunniit Naalakkersuisuni ilaasortat soraarnerussutisiaannut katersukka­nut atuutissapput, tak. § 17, imm. 1.

§ 13-imut

Soraarnerussutisiaqarsinnaatitaanissamut tunngavissaatitaavoq pineqartup qinigaaffimmi  ataa-tsimi arlalinniluunniit katillutik sivikinnerpaamik ukiumik ataatsimik sivisussusilinni  Naalakkersuisuni Inatsisartuniluunniit ilaasortaasimanissaa aammalu 60-inik ukioqalereersima­nissaa.

Aamma pineqartoq inatsit naapertorlugu aningaasarsiaqarpat ilaasortaajunnaarnersiaqarpalluun­niit soraarnerussutisiaqartitsisoqassanngilaq. Inuk inatsit naapertorlugu soraar­nerussutisi­aqartoq kingusinnerusukkut Inatsisartunut Naalakkersuisunulluunniit qinigaaguni piffissami aningaasarsiaqarfimmini ilaasortaajunnaarnersiaqarfimminiluunniit soraarnerussutisiaqassanngilaq.

§ 14-imut

Aalajangersakkami aalajangersarneqarpoq inuk ukiuni 20-ni Inatsisartuni ilaasortaasimappat soraarnerussutisiassai qaffasinnerpaaffissaminniilissasut. Allatut oqaatigalugu Inatsisartuni ilaasortat soraarnerussutisiassaasa naatsorsornerini trinit taamaalillutik 20-upput.

Inatsisartuni ilaasortaasimasut soraarnerussutisiaat tjenestemanditut atorfimmit akissaateqarfim­mi 31-mi skalatrin 44-miittumit soraarninngornermi soraarnerussutisiarineqarsinnaasut qaffasin­nerpaaffiisut annertussuseqarput. Aningaasartuutinut matussutissatut tapisiat soraarnerussu-tisiaqaataasus­saanngillat.

§ 15-imut

Aalajangersakkami aalajangersarneqarpoq inuk ukiuni 20-ni Inatsisartuni siulittaasuusimap­pat, Naalakkersuisuni siulittaasuusimappat Naalakkersuisunilu ilaasortaasimappat soraarnerussutisi­assai qaffasinnerpaaffissaminniilissasut. Allatut oqaatigalugu Inatsisartut siulittaasua­ta, Naalak­kersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat soraarnerussutisiassaasa naat­sorsornerini trinit taamaalillutik 20-iupput.

Inatsisartuni siulittaasuusimasup, Naalakkersuisuni siulittaasuusimasup Naalakkersuisunilu ilaasortaasimasut soraarnerussutisiaat tjenestemanditut atorfimmit akissaateqarfimmi 39-mi skalatrin 52-imiittumit soraarninngornermi soraarnerussutisiarineqarsinnaasut qaffasinnerpaaffii­sut annertussuseqarput.

Aningaasarsiaqartitsinermut inatsit atuuttoq naapertorlugu Inatsisartut siulittaasuat, Naalakker­suisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat nalinginnaasumik tapisianik, inunnut akissaate­qarfiit 35-at tassanngaluunniit qaffasinnerusoq naapertorlugu akissaasersorneqartunut allanut tunniunneqartartunik, pisartagaqartinneqanngillat. Taamaammat tamatuma kinguneri­saanik nalinginnaasumik tapisiat soraar­nerussutisiaqaataanngillat.

Inatsisartut Siulittaasuannut, Naalakkersuisut Siulittaasuannut Naalakkersuisunilu ilaasortanut soraarnerussutisiatut tunniunneqartartut immikkut isigalugit qaffaavigineqarnissaat siunner­suutikkut matumuuna anguniarneqanngimmat, § 15-imi erseqqisaanissaq pisariaqarpoq; tassa­lu nalinginnaasumik tapisiat, inunnut akissaatit inissisimaffianni 35-imiittunut, taanna­luun­niit qaangerlugu inissisimasunut tunniunneqartaraluartut, tunniunneqartassanngitsut.

§ 16-imut

Aapparisaq qitornallu maleruagassat tjenestemandinut atuuttut naapertorlugit soraarnerussutisia­qartinneqassapput.

Soraarnerussutisiat nalikinneruleriartornissaat pinaveersimatinniarlugu §-it 14, 15 aamma 16  naapertorlugit soraarnerussutisiat maleruagassat tjenestemandinut atuuttut naapertorlugit ilu­arsiivigineqartassapput.

Tjenestemandit akissaateqarfinni pineqartuni soraarnerussutisiaasa iluarsiissusertarnerisut ilu-arsiissusiisoqartassaaq.

§ 17-imut

Siunnersuummi § 21 malillugu Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat pillugu inatsit maanna atuuttoq ta­makkerluni atorunnaarsinneqarpoq. Aningaasarsiaqartitaaneq pillugu inatsit malillugu soraar­nerussutisiat qaffasinnerpaaffeqarnerat atorunnaartussaammat pisortanilu allamik atorfeqar­nermit aningaasarsianik, akissarsianik imaluunniit soraar­nerussutisianik ilanngaasarneq pisariinnerulersinneqassammat, ikaarsaarnermi maleruagassatigut qulakkeerneqassaaq maleruagassat oqinnerusut taakku Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortaasimallutik tunuareersimasunut atuutissan-ngitsut.

Soraarnerussutisiassanik ilanngaasarnermut maleruagassat pisariinnerusut Inatsisartuni imaluunniit Naalerkersuisuni inatsisip atuutilerfiani ilaasortaasunut tamanut atuutissapput.

Maleruagassat pisariinnerusut aamma inatsisip atuutilernerata kingorna Inatsisartuni imaluunniit Naalakkersuisuni ilaasortanngortunut atuutissaaq, apeqqutaatinnagu Inatsisartut inatsisaata atuutilinnginnerani Inatsisartuni Naalakkersuisuniluunniit ilaasortaasimaneq.

§ 18-imut

Aalajangersakkami pineqarput Inatsisartuni ilaasortaanngitsut ataatsimiititaliani, nævnini sin-niisuutitaqarfinnilu Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit qinigaaffimmik ingerlataqartut aningaa­sarsiaat tapisiaallu.

Piaarinaatsoornerunngilaq tamanut atuuttussiamik oqaasertaliineq. Soorlu inatsit naapertorlugu Inatsisartu­nit Naalakkersuisuinilluunniit pilersitamik ataatsimiititaliaqarsinnaavoq, aammali ataatsimiititali­aq pineqartoq allaffeqarfikkoortumik pilersinneqarsimasinnaavoq. Kikkorliit ilaasorta­mik toqqaasimanerat aalajangiisuunngilaq. Aalajangiisuusoq tassaavoq Namminersornerullu­tik Oqartussat sinnerlugit sinniisuutitaaneq. Tunngavissaatinneqarsinnaavoq / aalajanger-neqarsin­naavoq (assersuutigalugu inatsisit naapertorlugit) pineqartut tassaassasut soqutigisat tunngaviga­lugit  nævnini siunnersuisoqatigiinnilu sinniisuutitat. Ilaasortat ataasiakkaat im­mikkut soqutigi­sanik isumagisaqarnitik pissutigalugit Namminersornerullutik Oqartussat sin­nerlugit sinniisuuti­taanngitsutut isigineqarnissaat tamatuma kingunerissanngilaa, tassami Nam­minersornerullutik Oqartussat namminneerpiarlutik soqutigisat taamatut oqimaaqatigiis­saarnissaat kissaatigisimas­savaat aammalu suliassat Namminersornerullutik Oqartussat sin­nerlugit isumannaajarneqartarlu­tik.

Aalajangersimasumik toqqammaveqartumik naliliinikkut aalajangerneqassaaq ullut qassit qi-nigaaffiup isumagineqarneranut atugassatut isigineqarnersut. Taamaalilluni siunnersuisoqati­giinni nævninilu qinigaanermik isumaginninnermi ullut ataatsimiiffiit saniatigut piareersaa­nerit piffissarlu angalanermut atorneqartoq ilaatinneqassapput.

Aningaasarsiaqartitsinermut inatsit atuuttoq assigalugu nævnini siunnersuisoqatigiinnilu il.il. ilaasortat ullormusiaqartitaasassapput.

Aningaasarsiaqartitsinermut inatsit atuuttoq naapertorlugu immikkut annertuumik suliassaqarfi­gisanik siulittaasuuffeqartut immikkut aningaasarsiaqartitaasinnaanerat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqaqqaartartussaavoq. Naatsorsuutigineqarmat nalinginnaasu­mik aningaasaliissutit iluini taamatut aningaasarsiaqartitsisoqartassasoq siunnersuutigi­neqarpoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap taamatut aningaasarsiaqartitsinissat akuersissutigeqqaar­tariaarutissagai.

§ 19-imut

Siunnersuutigineqarpoq Inatsisartut Siulittaasoqarfiat Naalakkersuisut isumaqatiginiareernerisi­gut Inatsisartut inatsisaat naapertorlugu maleruagassanik erseqqinnerusunik aalajangersaanissaminut piginnaa­tinneqassasoq.

Siulittaasoqarfiup angalasarnernut maleruagassanik piaarnerpaamik aalajangersaanissani pi­lersaarutigaa, aammali aningaasartuutit uppernarsarlugit atsiortarnissat il. il. pillugit malerua­gassanik aalajangersaasoqarsinnaavoq. Aamma aalajangersagaq una Inatsisartuni ilaasortat Naalakkersuisunilu ilaasortat soraarnerussutisiaqalernissamut aningaasaate­qarfimmut soraarnerussutisiassaannut tunngatillugu akilersiuisarnermut maleruagassanik aalajangersaa­nissamut  periarfissiivoq.

§ 20-mut

Inatsisartuni ilaasortat § 1, imm. 2 tunngavigalugu pisussaatitaapput pisortani suliffeqarnerminnut qinigaaffeqarnerminnulluunniit aningaasarsiaminnut tunngassuteqartut Inatsisartuni ilaasortanngornerminniit ullut 30-t qaangiutsinnagit aamma  aningaasaqarnerminnut allannguuteqartoqarsimappat kingusinnerpaamik ullut 30-t qaangiutsinnagit nalunaaruteqartassallutik. Tamanna unioqqutinneqarpat Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit tunngavigalugu pineqaatissiisoqarsinnaavoq.

§ 21-mut

Suleqatigiissitap pilersinneqartup inuttaasut allannguutissatut siunnersuutinut akuersaaqataasariaqarnerat mianeralugu inassutigaa Inatsisartut inatsisaat aatsaat qinersinerup tulliuttup kingorna atuutilissasoq. Inatsisartunut qinersisoqassaaq kingusinnerpaamik ulloq 16. februar 2003. Inatsisartulli inatsisaata atuutilernissaa aalajangersimasumik ulluleraanni inatsisiliornermut missingersuusiornermullu tulluarnerussaaq. Taamaattumik suleqatigiissitap siunnersuutigaa Inatsisartut inatsisaat ulloq 1. januar 2003 atuutilersinneqassasoq. Aningaasarsiaqartitsinermut inatsit atuuttoq tamakkiisumik atorunnaarsinneqassaaq.