Samling

Svarnotat til 2. behandling

24. april 2002                                                 FM 2002/34                                               EM 2001/59                                      

Svarnotat til Lovudvalgets betænkning om landstingsbeslutning om ændring af gældende regler for Landstingets Revisionsudvalgs kompetence.

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Økonomi)

Landstingets Revisionsudvalg afgav under EM 2000 en beretning, hvori udvalget gav udtryk for et behov for at udvide og præcisere Revisionsudvalgets kompetence.

Under EM 2001 fremsatte de 5 medlemmer af Revisionsudvalget et forslag, som indeholdt en udvidelse af og præcisering af Revisionsudvalgets kompetence. Under førstebehandlingen var der bred tilslutning til de 5 medlemmer af Revisionsudvalgets forslag, mens Landsstyret ikke kunne anbefale, at beslutningsforslaget blev vedtaget. Årsagen til Landsstyrets manglende anbefaling var, at Landsstyret i stor udstrækning fandt, at Revisionsudvalget allerede havde store indsigtsmuligheder til at kunne udøve sin kontrol. Samtidig var Landsstyret betænkelig ved de afledede økonomiske konsekvenser af landstingsbeslutningen.

Ved førstebehandlingen af beslutningsforslaget blev beslutningsforslaget sendt til behandling i Lovudvalget. Landsstyret vil gerne takke Lovudvalget for den grundige og omfattende gennemgang af beslutningsforslaget.

Forslaget fra Revisionsudvalgets medlemmer indebærer, at Revisionsudvalget sikres for det første adgang til forvaltningsrevision, for det andet adgang til indsigt i de Hjemmestyreejede aktieselskaber og for det tredje adgang til indsigt i samtlige midler afsat på Finansloven.

Med hensyn til punktet om adgang til forvaltningsrevision finder Lovudvalget, at Revisions-udvalget efter de gældende regler allerede har adgang til forvaltningsrevision. Denne rettighed bør dog tydeliggøres i et kommende lovforslag.

Revisionsudvalget har da også tidligere benyttet sig af adgangen til forvaltningsrevision f.eks. ved en vurdering af Hjemmestyrets vakantindkvartering.

Lovudvalget har i sin betænkning noteret sig Landsstyrets bekymring for stigende udgifter og administrative byrder som følge af forvaltningsrevisionen. Lovudvalget har derfor fundet anledning til at præcisere, at adgangen til at foretage forvaltningsrevision bør benyttes i et omfang, som ikke påfører Hjemmestyret urimelige udgifter eller medfører administrative byrder af et omfang, som umuliggør Landsstyrets varetagelse af øvrige forpligtigelser. Efter Lovudvalgets opfattelse bør adgang til forvaltningsrevision derfor udnyttes med omtanke, og således at de omkostninger, som er forbundet med forvaltningsrevisionen, står i et rimeligt forhold til den rationaliseringsgevinst, som forvaltningsrevisionen kan antages at medføre.

Landsstyret er fortsat bekymret for de udgifter, som forvaltningsrevisionen vil kunne påføre såvel Landstinget som Landsstyret. I dag har Revisionsudvalget og det øvrige Landsting ikke egne ressourcer til at udføre forvaltningsrevision, men skal typisk købe disse ressourcer hos et revisionsfirma. Landsstyret har på sin side heller ikke i dag afsat ressourcer til at fremskaffe oplysninger til og besvare spørgsmål fra et forvaltningsundersøgelseshold. Landsstyret kan derfor komme i den situation, at det må ansætte særligt kvalificerede medarbejdere til dette arbejde, og dermed er der risiko for en stigning i administrationsudgifterne.

Når Lovudvalget finder anledning til at præcisere, at adgangen til at foretage forvaltnings-revision bør benyttes i et omfang, som ikke påfører Hjemmestyret urimelige udgifter, så er dette ikke særligt præcist eller operativt, idet det i stor udstrækning bliver op til Revisions-udvalget at foretage denne vurdering. Hver gang der bruges penge på kontrol, så kan de samme penge ikke bruges på forbedret service overfor borgerne, og der er jo mange ønsker til forbedret service. Derfor vil Landsstyret gerne have begrænset adgangen til forvaltnings-revisionen.

Det næste punkt i Lovudvalgets betænkning er Revisionsudvalgets adgang til indsigt i de Hjemmestyreejede aktieselskaber. Dette punkt har Lovudvalget behandlet i to dele, nemlig den ene om indsigten i de servicekontrakter, der er indgået med de Hjemmestyreejede aktieselskaber og den anden del om indsigt i selve aktieselskaberne.

Lovudvalget skriver i sin betænkning, at Hjemmestyret har mulighed for at kræve, at revisoren for det aktieselskab, der har en servicekontrakt, afgiver en særskilt erklæring om, hvorvidt selskabet har efterlevet kontrakten. Samtidig har Revisionsudvalget mulighed for at anmode ekstern revision om at vurdere, om den servicekontrakt Landsstyret har indgået har en hensigtsmæssig konstruktion. Eller med andre ord, om Landsstyret ved indgåelse af servicekontrakten har taget skyldige økonomiske hensyn.

Disse muligheder synes i det væsentligste at kunne imødekomme Revisionsudvalgets behov for indsigt i og kontrol med de midler, som fra Landskassen tilflyder de Hjemmestyre­ejede aktieselskaber gennem servicekontrakterne.

Efter Landsstyrets opfattelse giver en veludformet servicekontrakt Grønlands Hjemmestyre mulighed for selv at kontrollere kontraktopfyldelsen. Med en klar specifikation af service-ydelser og klare og målelige resultatmålsætninger vil det oftest være unødvendigt at afkræve selskabet revisorpåtegnede erklæringer om kontraktopfyldelsen. Hertil kommer, at denne udvidede anvendelse af selskabets revisor vil påføre aktieselskabet øgede revisionsudgifter. Disse udgifter vil givetvis falde tilbage på Hjemmestyret i form af højere servicekontrakt-betaling. Jeg kan oplyse, at vi i dag har 23 servicekontrakter, og hvis udgifterne ved at udarbejde revisorerklæringer skønnes til mellem 30.000 kr. og 200.000 kr. afhængigt af kontrakternes størrelse og kompleksitet, kan der blive tale om en årlig udgift i størrelses-ordenen 1 til 2 mio. kr.

Under hensyn til risikoen for en sådan udgift finder Landsstyret ikke, at der skal indføres en generel regel om, at alle servicekontrakter skal verificeres af selskabets revisor. Kun i særlige tilfælde, hvor det kan være svært at undersøge om der er leveret den ydelse, der er beskrevet i kontrakten, bør der stilles et sådant krav.

Landsstyret kan derimod godt tilslutte sig forslaget om fortsat at lade Hjemmestyrets eksterne revisor undersøge servicekontrakternes konstruktion og indhold. Der er allerede igangsat et arbejde med forbedring af servicekontrakterne, idet Landsstyreområdet for Økonomi sammen med fagdirektoraterne løbende analyserer og indarbejder forbedringer i Hjemmestyrets servicekontrakter.

Hvad angår spørgsmålet om indsigt i selve aktieselskaberne beskriver Lovudvalgets betænkning en række principielle og overordnede problemstillinger, der knytter sig til Landsstyrets og Landstingets kontrolfunktioner.

Som det fremgår af betænkningen, har Landsstyret tidligere oplyst, at Landsstyret agter at vurdere behovet for en generel justering af rammerne for de offentlige aktieselskabers aktivitetsudøvelse. I disse aktivitetsudøvelser skal indgå modeller for fremtidige strategiplaner og rapporteringsværktøjer, kriterier for udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelses-konstitution, regler om bestyrelsesansvarsforsikringer, samt for kapitalstruktur, herunder soliditets- og udbyttemål for de enkelte selskaber m.m.

Landsstyret er tilfreds med, at Lovudvalget i betænkningen giver udtryk for, at Landsstyrets tilkendegivelser om rammerne for aktieselskabernes aktivitetsudøvelse kan inspirere til en helhedsløsning, der er tilpasset grønlandske forhold og det nuværende økonomiske råderum og som samtidig er i overensstemmelse med de politiske ønsker under beslutningsforslagets førstebehand­ling.

Landsstyret vil på denne baggrund tilslutte sig Lovudvalgets ændringsforslag til denne del af beslutningsfor­slaget om, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal vurdere, hvorledes en styrkelse af henholdsvis Landsstyrets varetagelse af aktionærrollen og Revisionsudvalgets informationsadgang mest hensigtsmæssigt kan opnås.

I Lovudvalgets betænkning er det sidste spørgsmål, der gennemgås, Revisionsudvalgets adgang til indsigt i en række fonde, foreninger, institutioner og kommuner, der modtager tilskud fra Landskassen. Her er det Lovudvalgets opfattelse, at det er tvivlsomt, om omkostningerne, som er forbundet med en udvidelse af Revisionsudvalgets kompetence på dette område, generelt kan forventes at stå mål med udbyttet, idet mange af disse fonde, foreninger, institutioner og kommuner i forvejen bliver revideret af en revisor. Lovudvalget opfordrer dog Landsstyret til i forbindelse med en revision af regelsættet at overveje, hvorvidt Revisionsudvalgets kompetence med fordel kan præciseres og eventuelt udvides til at omfatte nærmere afgrænsede grupper af tilskudsmodtagere. Ligeledes opfordrer Lovudvalget Lands-styret til at inddrage Revisionsudvalget i disse overvejelser.

Landsstyret vil gerne overveje, om der er grupper af tilskudsmodtagere, hvor det er hensigts-mæssigt, at Revisionsudvalget får udvidet sin kompetence, ligesom Landsstyret vil inddrage Revisionsudvalget i dette arbejde.

Et enigt Lovudvalg har fremsat et forslag om, at Landsstyret pålægges under Landstingets efterårssamling at fremsætte forslag til ændring af gældende regler, således at der skabes klar hjemmel til Landstingets Revisionsudvalg til iværksættelse af forvaltningsrevision. Samtidig foreslår Lovudvalget, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til styrkelse af rammerne for Landsstyrets varetagelse af Hjemmestyrets aktionærrolle og til styrkelse af Landstingets kontrol hermed.

Landsstyret er indstillet på, hvis Landstinget følger Lovudvalgets betænkning, at fremsende et lovforslag, der skaber klar hjemmel for gennemførelse af forvaltningsrevision. Men Lands-styret skal samtidigt gøre opmærksom på, at det kan føre til øgede udgifter både i Lands-tingets og Landsstyret administration.

Landsstyret kan også tilslutte sig, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal vurdere, hvorledes en styrkelse af henholdsvis Landsstyrets varetagelse af aktionærrollen og Revisionsudvalgets informationsadgang mest hensigtsmæssigt kan opnås.

Aappassaaneerneqarnerani akissuteqaat

24. april 2002                                                                                                            UPA 2002/34

UKA 2001/59

                                                                                                                                                      

Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata misissuisinnaatitaaffii pillugit malittarisassat atuuttut allanngortinneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuummut Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa

Akissuteqaat

Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat 2000-imi ukiakkut ataatsimiinnermi nalu­naaruteqarami oqarpoq misissuisinnaatitaaffini siammarneqartariaqarlutillu erseqqissarneqar­tariaqartut.

2001-imi upernaakkut ataatsimiinnermi Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap misissuisinnaati­taaffiinik siammaanissaq erseqqissaanissarlu pillugit siunnersuummik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaap ilaasortai tallimaasut saqqummiussaqarput. Kukkunersiuinermut Ataatsimii­titaliap ilaasortaasa tallimaasut siunnersuutaat siullermeerneqarami tapersersorneqarluarpoq, siunnersuutilli akuersissutigineqarnissaa Naalakkersuisunit kaammattuutigineqarsinnaasiman-ngilaq. Naalakkersuisut kaammattuuteqarsimannginnerannut pissutaavoq isumaqaramik Kukku­nersiuinermut Ataatsimiititaliaq nakkutilliinermini misissuinissaminut naammattunik periarfis­saqareersoq. Aammattaaq Inatsisartut aalajangiinerata aningaasatigut kingunissai Naalakkersui­sut isumaliornartoqartippaat.

Aalajangiivigisassatut siunnersuut siullermeerneqarami Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliamut suliassanngortinneqarpoq. Naalakkersuisut Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaq qutsavigiuma­vaat aalajangiivigisassatut siunnersuut sukumiisumik suliarisimammassuk.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap ilaasortaasa siunnersuutaata nassatarisaanik Kukkuner­siuinermut Ataatsimiititaliap pisortat ingerlatsinerat misissuiffigisinnaalissavaa, aappassaattullu Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiutaat qulaajaaffigisinnaa­lissavaat, pingajussaattullu Aningaasanut inatsimmi aningaasat immikkoortitat tamakkerlugit qulaajaaffigisinnaalissallugit.

Pisortat ingerlatsinerannik misissuisinnaatitaaneq pillugu Inatsisilerinermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq malittarisassat atuuttut malillugit taamaa­liornissaminut periarfissaqareersoq. Pisinnaatitaaffilli taanna inatsisissatut siunnersuutissami erseqqissarneqartariaqarpoq.

Aammami Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap pisortat ingerlatsinerannik misissuisinnaati­taanini atoreerpaa soorlu Namminersornerullutik Oqartussat utaqqiisaasumik ineqartitsisar­nerannik naliliinermini.

Pisortat ingerlatsinerannik misissuisarnerup kingunerisaanik aningaasartuutit allaffissornerullu annertusiartuinnarnissaat pillugu Naalakkersuisut aarleqquteqarnerat Inatsiseqarnermut Ataatsi­miititaliap isumaliutissiissummini maluginiarpaa. Taamaattumik Inatsiseqarnermut Ataatsimiiti­taliaq pissutissaqarsorivoq erseqqissassallugu pisortat ingerlatsinerannik misissuineq soorunami ingerlanneqartariaqartoq Namminersornerullutik Oqartussanut naapertuutinngitsumik aningaa­sartuuteqartitsinani imaluunniit allaffissornikkut ima annertutigisumik artukkiinertaqanngitsu­mik allaat ingerlatsinermi pisussaaffiit allat Naalakkersuisunit isumagineqarsinnaajunnaarsillu­git. Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliap isumaa malillugu pisortat ingerlatsinerannik misissui­sinnaatitaaneq isumatusaartumik atorneqartariaqarpoq, aammalu pisortat ingerlatsinerannik misissuinermi aningaasartuutaasut taama isiornikkut pisariillisaanermi pissarsiatut naatsorsuuti­gineqarsinnaasunut naapertuuttussann­gorlugit.

Pisortat ingerlatsinerannik misissuinikkut Inatsisartut Naalakkersuisullu aningasartuutigisinnaa­saat Naalakkersuisunit suli aarlerinartoqartinneqarput. Ullumikkut Kukkunersiunermut Ataatsi­miititaliaq aammalu Inatsisartut sinneri pisortat ingerlatsinerannik misissuinissaminnut aningaa­sassaqaratillu sulisussaqanngillat, taamaaliussagaanngamilli kukkunersiusarfiit sulisikkajuttarlu­git. Aammattaarlu Naalakkersuisut ullumikkut namminneq pisortat ingerlatsinerannik misissui­nermut paasissutissanik pissarsiniarnissaminnut apeqqutinullu akissuteqarnissaminnut aningaa­sanik immikkoortitsisimanngillat. Taamaammallu suliamut tassunga immikkut piginnaanilinnik Naalakkersuisut atorfinitsitsisariaqalersinnaapput, taamalu allaffissornermut aningaasartuutit amerleriaateqarsinnaallutik.

Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaq pissutissaqarsorippat erseqqissassallugu pisortat ingerlatsi­nerannik kukkunersiuineq soorunami ingerlanneqartariaqartoq Namminersornerullutik Oqartus­sanut naapertuutinngitsumik aningaasartuuteqartitsinani, tamanna erseqqippallaanngilaq ulluin­narnilu sulinermi atorneqarsinnaanani, tassami Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq annertuu­mik taamatut nalilersuisinnaatitaammat. Nakkutilliinermut aningaasanik atuisoqartaraangat taava aningaasat taakku innuttaasunik sullissinerup pitsanngorsarneranut atorneqarsinnaaneq ajorput, ullumikkullu sullissinerup pitsaanerulernissaa amerlaqisunit kissaatigineqarpoq. Taa­maammallu Naalakkersuisut pisortat ingerlatsinerannik misissuisarneq killeqartikkusuppaat.

Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaata immikkoortua tulliuttoq Kukkuner­siuinermut Ataatsimiititaliap Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqati­giiffiutaanik misissuisarnerannut tunngasuuvoq. Immikkoortoq taanna Inatsiseqarnermut Ataat­simiititaliap marluinngorlugu suliarisimavaa, aappaa kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissuti­nik Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiutaannut isumaqati­giissutaasimasunik paasiniaasinnaatitaanermut tunngasuulluni, immikkoortullu aappaat aktiaa­teqarluni ingerlatseqatigiiffinnik namminernik paasiniaasinnaatitaanermut tunngasuulluni.

Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaliutissiissummini allappoq aktiaateqarluni ingerlatse­qatigiiffiit kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarsimasut kukkunersiuisui Namminersor­nerullutik Oqartussanit immikkut nalunaaruteqaqquneqarsinnaasut ilumut ingerlatseqatigiiiffik  isumaqatigiissummik malinnissimanersoq. Taamaaqataanillu Kukkunersiuinermut Ataatsimiiti­taliaq periarfissaqarpoq Naalakkersuisut kiffartuunneqarnissaminnik isumaqatigiissutaat naleq­quttumik ilusilersorneqarsimanersoq kukkunersiuisumut avataaneersumut misissortissallugu. Allatulluunniit oqaatigalugu, Naalakkersuisut kiffartuunneqarnissaminnik isumaqatigiissuteqar­nerminni ilumut aningaasanut tunngasut pisariaqarnera malillugu isiginiarsimaneraat.

Kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit aqqutigalugit Namminersornerullutik Oqartussat aktiaa­teqarluni ingerlatseqatigiiffiutaannut Nunatta Karsiata aningaasaataanik ingerlaartunik Kukku­nersiuinermut Ataatsimiititaliap paasisimasaqarusunnera nakkutilleerusunneralu naammassini­arlugu periarfissat taakku naammassorinarput.

Naalakkersuisut paasinninnerat malillugu kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissut ilusilersor­neqarluarpat Namminersornerullutik Oqartussat namminneerlutik periarfissaqarput isumaqati­giissutip naammassineqarsimaneranik nakkutilliinissaminnut. Kiffartuussinerit suussasut erseq­qissarneqarsimappata aammalu angusassat uuttorneqarsinnaasut atorneqarpata, taava ingerlatse­qatigiiffiup isumaqatigiissutinik naammassinnissimanera pillugu kukkunersiuisumit atsiukka­mik nalunaaruteqartinnissaq amerlanertigut pisariaqarneq ajorpoq. Aamma ingerlatseqatigiif­fiup kukkunersiuisua suliassaqartitaaneruppat taava ingerlatseqatigiiffik kukkunersiuinermut suli amerlanerusunik aningaasartuuteqalissaaq. Aningaasartuutillu taakku Namminersornerullu­tik Oqartussanut tuttassapput kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutinut akiliutit amerlaneru­lertussaammata. Ilisimatitsissutigisinnaavara ullumikkut kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiis­sutit 23-iummata, aammalu kukkunersiuisut nalunaaruteqartinneqarnerat 30.000 kr. aamma 200.0­00 kr.-it akornanni akeqarmat, tassa isumaqatigiissutit annertussusiat pisariussusiallu apeqqutaalluni, taava ukiumut aningaasartuutit millionit ataatsit marlullu akornanni amerlassu­seqalissapput.

Aningaasartuutigineqarsinnaasut isiginiarlugit Naalakkersuisut isumaqarput kiffartuunneqarnis­samik isumaqatigiissutit tamarmik ingerlatseqatigiiffiit kukkunersiuisuinit uppernarsarneqartar­tussanngorlugit malittarisassiortoqartariaqanngitsoq. Aatsaat immikkut pisoqartillugu, tassa isumaqatigiissutikkut suliassiissutaasut ilumut tunniunneqarsimanersut misissoruminaatsillugu, taama ittunik piumasaqaateqartoqartariaqarpoq.

Akerlianik Naalakkersuisut isumaqatigisinnaavaat Namminersornerullutik Oqartussat kukku­nersiuisuisa avataaneersut kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutit ilusilersugaanerinik imarisaannillu misissuisinnaatitaassappata. Massakkut kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiis­sutit pitsanngorsarlugit aallartereerpugut, tassami Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik pisortaqarfinnik allanik peqateqarluni Namminersornerullutik Oqartussat kiffartuunneqarnissa­minnik isumaqatigiissutaat misissoqqissaartalerpaat pitsannguutaasinnaasullu ilannguttarlugit.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit paasiniaavigineqarsinnaanerat eqqarsaatigalugu Inatsiseqar­nermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani ajornartorsiutit tunngaviusut pingaaruteqartullu eqqartorneqarput Naalakkersuisut Inatsisartullu nakkutilliisussaatitaanerannut tunngasuusut.

Isumaliutissiissummi ersertutut Naalakkersuisut siusinnerusukkut nalunaarutigereerpaat piler­saarutigigamikku pisortat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiutaasa sulinerminni toqqammavis­saat iluarsineqartariaqarnersut nalilersussallugu. Sulinerannut ilanngunneqassapput siunissami periusissatut pilersaarutit nalunaaruteqartarnermullu periaasissat, siulersuisut toqqartarneqartar­nerannut inissititsitertarnerannullu piumasaqaatit, siulersuisut akisussaaffiinut sillimmasiisar­nermut malittarisassat, aningaasaatit ilusilersugaaneri, tamatumani ilanngullugit ingerlatseqati­giiffiit ataasiakkaat aningaasatigut sillimanerat kiisalu iluanaarutissaattut anguniakkat allallu.

Naalakkersuisuni nuannaarutigaarput Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani oqaatigineqarmat Naalakkersuisut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit sulineranni atugassariti­taasut pillugit oqaatigisaat suut tamaasa ataatsimut isigalugit nunatsinnut kiisalu  aningaasatigut periarfissatsinnut naleqquttumik aaqqiinissamut aallaaviusinnaamata, taamaaqataanillu aamma aalajangiivigisassatut siunnersuutip siullermeerneqarnerani naalakkersuinikkut kissaatigineqar­tunut naapertuummata.

Naalakkersuisut piginnittutut sulinerat pitsaanerpaaq aammalu Kukkunersiuinermut Ataatsimii­titaliap paasissutissinneqarsinnaanera pitsaanerpaaq qanoq anguneqarsinnaanersut naliliisussa­mik suleqatigiissitaliortoqarnissaanut aalajangiivigisassatut siunnersuutip tunngasortaata allanngortinneqarnissaanik Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuutaa tamakku tunngaviga­lugit Naalakkersuisut isumaqatigisinnaavaat.

Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani apeqqut kingulleq sammineqartoq tassaavoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap aningaasaateqarfinnut, peqatigiiffinnut, sullis­siveqarfinnut kommuninullu Nunatta Karsianit tapiiffigineqartartunut paasiniaasinnaatitaaneq. Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap tama­tumuunakkut piginnaatitaaffiisa annertusineqarneranni aningaasartuutit ilumut pissarsianut naleqqiunneqarsinnaassanersut qularnaateqartoq, tassami aningaasateqarfiit, peqatigiiffiit, sullissiveqarfiit kommunillu kukkunersiuisartunit misissuiffigineqartareerput. Inatsiseqarner­mulli Ataatsimiititaliap malittarisassat allanngortiterneqarnissaannut tunngatillugu Naalakker­suisunut kajumissaarutigaat Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap misissuisinnaatitaaffii iluaqutissartalimmik erseqqissarneqarsinnaanersut isumaliutigeqqullugu, immaqalu annertusine­qarsinnaanersut tapiissutinik tigusisartut erseqqinnerusumik suussusaat taasat ilanngullugit misissuiffigineqarsinnaanngorlugit. Aammattaaq Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliap Naalak­kersuisut kajumissaarpaat isumaliutersuutini Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq peqataateq­qullugu.

Naalakkersuisut isumaliutigiumavaat tapiissutinik tigusisartut ilaat Kukkunersiuinermut Ataat­simiititaliamit aamma misissuiffigineqarsinnaanngussanersut, soorluttaaq Naalakkersuisut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq sulinermut tassunga peqataatissagaat.

Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqatigiissoq siunnersuuteqarpoq Naalakkersuisut Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni malittarisassanik atuuttunik allanngortitseqqullugit peqquneqassasut taamaalilluni Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat misissuisar­nissaanut erseqqissunik toqqammavissaqalersillugu. Taamaaqataanillu Inatsiseqarnermut Ataat­simiititaliap siunnersuutigaa suleqatigiissitaliortoqassasoq Naalakkersuisut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnik piginnittutut isumaginninnerannik nukittorsaanissamik aammalu Inatsi­sartut tamatumani nakkutilliisutut inissisimanerannik nukittorsaanermut siunnersuuteqartussa­mik.

Inatsisartut Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa malissappassuk Naalakker­suisut piareersimapput inatsisissatut siunnersuummik saqqummiussaqassallutik pisortat inger­latsinerannik kukkunersiuisarnermut erseqqissumik toqqammavissiisussamik. Naalakkersuisulli aamma ilisimaqqussavaat taamaaliorneq Inatsisartut Naalakkersuisullu allaffissorneranni aningaasartuutit amerlinerannik kinguneqarsinnaammat.

Naalakkersuisut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnik piginnittutut isumaginninnerannik nukittorsaanissamik aammalu Inatsisartut tamatumani nakkutilliisutut inissisimanerannik nukit­torsaanermut siunnersuuteqartussamik suleqatigiissitaliortoqarnissaa aamma Naalakkersuisut isumaqatigisinnaavaat.