Samling
15. august 2002 EM 2002/112
Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets forretningsorden:
Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at foretage en dybtgående undersøgelse om årsagerne til omsorgssvigt og sexuelt misbrug af børn og unge samt om muligheder og behov for forbedring af forholdene for disse børn og unge samt deres for-ældre, og at det pålægges Landsstyret at arbejde for at afsætte midler til forebyggelse og behandling m.v. efter det konstaterede behov.
(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)
Adskillelsen mellem børn og forældre er følelsesmæssigt det mest ømme punkt, som pådrages barnet, og man må derfor optimere indsatsen på området for at forebygge det i fremtiden. Ud fra behandling, samtaler, kurser, oplysning, beskæftigelse og rådgivning må der om nødvendigt afsættes likvide midler, som kan søges kommunalt til forbedringer for familiernes vilkår.
For at få indblik i problemets omfang bør Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA foretage en dybtgående undersøgelse, og den årlige fastsættelse af bevillingsstørrelsen vil gå ud fra resultaterne af undersøgelsen og de enkelte familiers behov.
Under Socialreformkommissionens arbejde i perioden 1995-97 har der været en omfattende debat omkring børnenes vilkår, hvor der fremkom mange forskellige former for opfordringer til handlingerne. Der er stadigvæk brug for dybtgående viden om børn, der efter omsorgssvigt har fået problemer, og en mere omfattende og bredere debat er ønskelig, ligesom det er nødvendigt med en større undersøgelse af de udsatte og indsamling af viden.
Det er yderst nødvendigt med en dyberegående viden omkring tilkendegivelser fra børn, der lever under disse forhold, og som er anbragt uden for hjemmet, deres egne oplevelser og ikke mindst forældrenes oplevelser og meninger. Der er ligeledes behov for en undersøgelse af tilkendegivelser fra plejeforældre, døgninstitutionspersonale samt undersøgelse af vilkårene omkring personalet i forbindelse med mangel på arbejdskraft.
Socialreformkommissionen var i sin tid af den opfattelse, at alt for mange børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet, og at der bør tages initiativer med henblik på nedbringelse i antallet af disse.
Med henblik på at genforene børn og forældre skal der tages initiativer i form af ansættelse af konsulenterne i hver kommune samtidig med at intensivere forebyggelsesarbejdet.
Landstinget har i de senere år gennemført en omfattende indsats på forebyggelsesområdet, ligesom flere kommuner intensiverer deres arbejde på flere områder.
At de unge får børn i en tidlig alder og dermed må leve under hårde betingelser og med forringede uddannelsesmuligheder, kan medføre problemer hos de enlige mødre og den øvrige familie.
Problemet siges dog ikke at være blevet mindre, hvilket er beklageligt, for vi ved, at der bruges mange udgifter i det sociale arbejde, og såfremt vi ikke skal have disse udgifter forhøjet yderligere, må vi finde kernen i problemet og behandle den.
Jer er af den opfattelse, at et barn bliver omsorgssvigtet, når forældrene har problemer og ikke er forberedt til fortsat at beholde barnet, og derfor må man målrettet og i meget større omfang udforme arbejdet om oplysningskampagne over for de unge og forældre, inden de unge bliver forældre.
Man skal ikke udelade, at der i de senere år har været, vi kan sige heldigvis, en omfattende afdækning af seksuelle overgreb, således at man kan være uforstående overfor, at et omfattende seksuelt overgreb også kan forekomme hos folk, der ikke har spiritusproblemer.
Såfremt de udsatte ikke vil have konsekvenser i form af andre problemer under den pinefulde tid efter overgrebet, må man så hurtigt som muligt gøre noget ved et målrettet arbejde, et arbejde som kommunerne ihærdigt gør noget ved, samtidig med støtte fra den øverste myndighed, nemlig Hjemmestyret, ved at Hjemmestyret bevilger endnu flere midler til det yderst vigtige arbejde.
15. august 2002 UKA 2002/112
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu imaattumik siunnersuuteqarpunga:
Meeqqat sumiginnagaasarnerannut meeqqallu inuusuttuaranngortut kinguaassiutitigut atornerlugaasarnerannut pissutaasut, kiisalu meeqqanut inuusuttuaqqanullu taakkunun-nga angajoqqaavinullu tunngatillugu pissutsit pitsanngorsaavigineqarnissaat qanoq peri-arfissaqarnersoq pillugu itinerusumik misissuisoqarnissaanik, pisariaqartitsinerlu tunngavigalugu pinaveersaartitsinermut katsorsaanermullu il.il. atugassanik aningaasaliissuteqartoqarnissaata sulissutigineqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)
Meeqqat angajoqqaallu avissaartinneqartarnerat misigissutsikkut annernarnerpaatut meeqqamnut tuttarpoq, tamannalu siunissami pinaveersaartinniarlugu suliniutit annerpaanngortittariaqarput.
Katsorsaaneq oqaloqatiginninneq, pikkorissaaneq, qaammarsaaneq, susassaqartitsineq siunnersuineq aammalu pisariaqartillugu ilaqutariinnut atugarisatigut pitsanngorsaatissanik aningaasaliinikkut malitseqarsinnaasoq aallaavigalu ukiuni tulliukkaani inatsisartuni aningaasanik atoriaannarnik kommunenillu qinnutigineqarsinnaasunik immikkoortitsisoqassasoq.
Ajornartorsiutillu annertussusaa paasisimalluarneqaqqullugu Naalakkersuisut Kanukoka peqatigalugu sukumiisumik paasiniaassasut, paasisimasallu annertussusaat pisariaqartitaallu aallaavi-galugit ukiumiit ukiumut aningaasat annertussusilerneqartassasut.
Isumaginninnermi Ataatsimiititaliarsuaq 1995‑97‑mut sulimmat meeqqat atugarisaat annertuumik eqqartorneqarput, qanoq iliuusaasussanillu assigiinngitsorpassuartigut kaammattuuteqartoqarpoq. Meeqqat sumiginnagaanermikkut ajornartorsiuteqalersimasut suli itinerusumik atugarisamikkut paasisimasaqarfiginerunissaat pisariaqartinneqarpoq, tamannalu pillugu oqalliseqarnissaq annertunerusoq siammasinnerusorlu kissaatigineqarpoq, aammalu taamatut atugaqartut pillugit rnisissuineq paasisimasaqalernissarlu annertunerusoq pisariaqartinneqarpoq.
Meeqqat taamatut atugaqartut immikkullu inissitaasartut isumaat, namminneq misigisaat minnerunngitsumillu angajoqqaajusut misigisaat isumaallu itinerusumik paasisimalissallugit pisariaqarluinnarpoq. Kiisalu angajoqqaarsiaasartut namminneq isumaat, rneeqqanullu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni sullissisut isumaat, aammalu sulisussaaleqisarneq pillugu sullissisut atugarisamikkut rnisissuiffigineqartariaqarnerat pisariaqartinneqarpoq.
Taamanikkut Iluarsaaqqinnermi Ataatsimiititaliarsuarmi isumaqartoqarpoq meeqqat inuusuttuaqqallu angerlarsimaffiup avataanut inissittariaqartut amerlavallaartut, tamannalu akiorniarlugu annertuumik ikiliartuaartitsinissamik siunertaqartumik suliffigineqartariaqartoq.
Angajoqqaat meeqqallu ataatsimuuleqqinnissaat anguniarlugu suliniartoqassasoq ilaqutariinnut siunnersortinik kommuneni tamani atorfinitsisoqassasoq, aammalu pinaveersaartitsineq aqqutigalugu annertunerpaakkut suliniarneq ingerlanneqartariaqalersoq.
Ukiuni taakkunani kingullerni Pinaveersaartitsinikkut suliniutit annertuut inatsisartunit pilersinneqareersimalerput aammalu kommuneni tassuunakkut suliniarneq kommuneni arlalinni assi-giinngitsutigut annertusarneqartuarluni ingerlanneqarpoq.
Inuusuttuaraallutik meerartajaarsimasut oqimaatsorsiulertarnerat ilinniagaqarnissamullu periarfissaaleqilertarnerat kisermaat ilaqutariillu ajornartorsiuteqalertarnerannik kinguneqarsinnaasarpoq.
Taamaattorli suli ajornartorsiut minneruleriartunngitsoq oqaatigineqartarpoq tamanna ajuusaarnartuuvoq aningaasarpassuimmi isumaginninnikkut atorneqartut annertoqisut nalunngilavut, sulilu amerliartuinnartissanngikkutsigit ajornartorsiutip qiteraa nassaarisariaqarparput katsorsarlugulu.
Isumaqarpunga meeraq sumiginnagaasartoq angajoqqaat assigiinngitsutigut ajornartorsiuteqaraangata, akisussaaffimmillu tamakkiisumik tigumminnissinnaanermut piareersarsimanngikkaangata, taamaattumillu angajoqqaat inuusuttullu angajoqqaanngunnginnerini aamma annertunerpaamik qaammarsaanikkut suliffigineqarneri pimoorussaasumik ilusilersuiffigineqartariaqarpoq.
Eqqaanngitsoorsinnaasariaqanngilaq atornerlugaanerup qulaajarneqarneri ukiuni kingullerni annertoorujussuit pisimammata, oqarsinniaavugullu, qujanartumik paasineqartut annertuut, allaat paasiuminaatsinneqarluni imigassamik ajornartorsiuteqanngitsunit atornerluineq annertooq ingerlanneqarsimasarmat.
Taamatullu eqqugaasut atugarliuuteqalernermik kingunerisaat ajornartorsiutinik allanik aamma nassataqarsinnaasunik kingunerluuteqassanngippata, piaarnerpaamik pimoorussaasumillu suliffigineqarnissaannut periarfissarsiuussinerit kommuneni ilungersuutigineqartuummata, qitiusumit tassa Namminersornerusunit ikiuutaasin-naasunik tapersersuinermik, minnerunngitsumik aningaasanik suliniutaasunut pingaarutilinnut pisariaqarluinnartuusunut ullumikkornit annertunerungaartumik periarfissaqartitsinissaq pisariaqartinneqartoq iliuuseqarfigisariaqarpoq.
Taamaattumik matumuuna taamatut oqaasertalerlugu siunnersuuteqarpunga neriuutigalugu ilassilluarneqarumaartoq.