Samling

20120913 09:27:14
02EM/01.25.01-103 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 3/2001 om nedsættelse af et samarbejdsudvalg... Fra Delegationsformanden

9. august 2002­      EM 2002/103


I medfør af Forretningsorden for Grønlands Landsting § 32, stk. 3, nr.1, fremsætter formanden for Grønlands Landstings delegation i Vestnordisk Råd, Daniel Skifte, følgende beslutningsforslag:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 3/2001 om nedsættelse af et samarbejdsudvalg vedr. udnyttelse af naturressourcer. (Delegationsformanden)

Vestnordisk Råd vedtog på sit årsmøde i september 2001 vedlagte rekommandation, hvori Vestnordisk råd henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at  nedsætte et samarbejdsudvalg, der skal udveksle erfaringer og informationer om udnyttelse af naturressourcer. Vestnordisk Råd foreslår, at samarbejdsudvalget nedsættes med tre repræsentanter for hver af de vestnordiske lande, og at udvalget selv vælger sit formandskab, som bør fungere efter et fast rotationsmønster.

De vestnordiske lande - Færøerne, Grønland og Island - er stærkt afhængige af udnyttelsen af naturressourcer - ikke mindst marine ressourcer og ressourcer i undergrunden. De tre nationer kontrollerer store hav- og landområder, der rummer store værdier og rigdomme af forskellig art.

Naturen har altid skabt rammerne for de vestnordiske landes livsbetingelser. Indenfor fiskeri har landene tillige opbygget en industri, som har været med til at skabe grundlaget for det velfærdssamfund, vi kender i dag.

Vestnorden rummer yderligere potentiale for udnyttelse af ikke-levende ressourcer og forskellige former for energi, som indtil videre ikke udnyttes optimalt. Færøerne og Grønland kunne f.eks. drage nytte af Islands erfaringer indenfor energiudnyttelse. Færøerne kan på samme måde, gennem landets erfaringer med olieefterforskning, bidrage med værdifuld viden og kompetence indenfor industri, handel og administration. Hvis Grønland eller Island beslutter sig for aktivt at følge Færøernes eksempel, vil kendskab til de erfaringer, som færingerne har gjort sig, blive uvurderlig.

Det er en kendsgerning, at landene hver for sig har opbygget viden og kompetence på forskellige felter, når det kommer til udnyttelse af naturressourcer. I mange tilfælde har landene også samarbejdet omkring udnyttelse af disse ressourcer, omend ikke helt systematisk.


Vi ved, at erfaringer ofte er dyrt erhvervede. Vi ved også, at samarbejde gør stærkere. I et samarbejde nyder alle parter godt af en fælles indsats. Gennem nedsættelse af et samarbejdsudvalg, som foreslået her, vil man kunne etablere et forum for gensidig udveksling af erfaringer og dermed forbedre de vestnordiske landes mulighed for at udnytte de naturgivne ressourcer.

Delegationen indstiller derfor overfor Landstinget at tilslutte sig rekommandationen.

02EM/01.25.01-103 Pinngortitap pisuussutaanik atuineq pillugu suleqatigiissitaliatut ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarnissaa pillugu Nunat Avannarliit Killiit... Aallartitap siulittaasua

9. august 2002      UKA 2002/103



Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 32, imm. 3, nr. 1 malillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffianni Kalaallit Nunaata Inatsisartuisa aallartitaasa siulittaasuat, Daniel Skifte, imaattumik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpoq:


Pinngortitap pisuussutaanik atuineq pillugu suleqatigiissitaliatut ataatsimiititaliamik piler-sitsisoqarnissaa pillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 3/2001-p Inatsisartunit isumaqatigineqarneranik aalajangiiffigisassatut siunnersuut. (Aallartitap siulittaasua)


Nunat Avannarlliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata september 2001-mi ataat­simiinnerminni aala-jangigaq ilanngullugu nassiunneqartoq akuersissutigaa, tassuunalu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata Savalimmiut Naalakkersuisuinut, Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisunut Islandimilu Naalakkersuisunut inassutigaa suleqatigiissitaliatut ataatsimiititaliaq pinngortitap pisuussutaanik atuineq pillugu misilittakkanik paasissutissanillu paarlaateqatigiiffiusartussaq pilerseqqullugu. Nunat Avannarliit Killiit Siun­nersuisoqatigiiffiata siunnersuutigaa suleqatigiissitaliatut ataatsimiititaliaq taanna Nunanit Avannarlernit Killernit tamanit immikkut pingasunik sinniisuutitaqarfiussasoq, ataatsimiititaliallu siulittaasoqarfini parlagaalluni siulittaasuuffigineqartariaqartoq nammineq qinissagaa.


Nunat Avannarliit Killiit - Savalimmiut, Kalaallit Nunaat Islandilu - pinngortitap pisuussutaanik atuinermik sakkortuumik pinngitsuuisinnaanngillat - immap pisuussutai nunallu iluani pisuussutit minnerunngitsumik eqqarsaatigalugit. Nunat pingasut taakku nunarujussuarnik imartarujussuarnillu nalilippassuarnik pisuussuterpassuarnillu imaqartunik assigiinngitsunik nakkutigisaqarput.


Nunani Avannarlerni Killerni inuuniarnermut tunngaviusunut sinaakkutassat pinngortitap piler-sittuaannarsimavai. Aammattaaq nunat taakku aalisarnerup iluani suliffissuarqarnikkut ingerlatsinermik inuiatigiit atugarissaarnerannut tunngaviusumik ullumikkut nalunngisatsinnik pilersitseqataasimasumik ineri­artortitsisimapput.


Nunat Avannarllit Killiit pisuussutinik uumaatsunik nukissiasanillu assigiinngitsunik manna tikillugu tamakkiisumik atorluarneqanngitsunik atuinissamut suli periarfissaqarput. Islandimi nukimmik atorluaanerup iluani misilittakkat Savalimmiut Kalaallillu Nunaata iluaqutiginiarsinnaavaat. Savalimmiut aamma taamatut oliamik ujarlernermi misilittakkatik aqqutigalugit sulif-



fissuarneqarnerup, niuernerup aqutsine­rullu iluini ilisimasanik pisinnaasanillu naleqarluartunik tunniusseqataasinnaapput. Savalimmiut maligassuinerat pimoorullugu malinniarlugu Kalaallit Nunaat Islandiluunniit aalajangerpat misilittakkanik Savalimmiormiut katersorsimasaannik ili-simasaqarneq iluaqutissarujussuanngussaaq.


Pinngortitap pisuussutaanik atuineq pineqartillugu nunat taak­ku suliassaqarfinni assigiinngitsuni tamarmik immikkut ilisimasanik pisinnaasanillu ineriartortitsimanerat ilisimaneqarpoq. Pisorpassuarni nunat taakku pisuussutinik taak­kuninnga atui­nermi aamma suleqatigiittarsimapput, naak aaqqissuulluagaavinngikkaluartumik.


Misilittakkat akisunaarlugit pissarsiarineqarajuttarnerat nalunngilarput. Suleqatigiinneruttaaq nu-kittuunngortitsisarnera aamma nalunngilarput. Suleqatigiinnermi illua’tungeriit tamarmik ataatsi-mut suliniuteqarnikkut iluaqutissarsisinneqartarput. Suleqatigiissitaliatut maani siunnersuutigineqartutut ataat­simiititaliap pilersinneqarneratigut misilittakkanik paarlaateqatigiittarfissaq pilersin-neqarsinnaasussaavoq, taamalu Nunat Avannarliit Killiit pinngortitap pisuussutaanik atuinissaminnut periarfissaat aamma pitsanngoriartinneqassallutik.


Taamaattumik aalajangigaq taanna Inatsisartut ilalissagaat aallartitat inassuteqaatigaat.