Samling
9. august 2002 EM 2002/101
I medfør af Forretningsorden for Grønlands Landsting § 32, stk. 3, nr.1, fremsætter formanden for Grønlands Landstings delegation i Vestnordisk Råd, Daniel Skifte, følgende beslutningsforslag:
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2001 om dokumentation af de vestnordiske landes gamle fangsttraditioner. (Delegationsformanden)
Vestnordisk Råd vedtog på sit årsmøde i september 2001 vedlagte rekommandation, hvori Vestnordisk råd henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at arbejde for dokumentation af de vestnordiske landes gamle fangsttraditioner, således at viden herom bevares for eftertiden.
Fangst har altid været en del af de vestnordiske befolkningers eksistensgrundlag. De vestnordiske landes tradition for fangst er derfor en del af vor kultur. Men som ethvert andet kulturelt fænomen, har de vestnordiske landes fangsttraditioner ikke været upåvirket af tidens strømninger. Den teknologiske udvikling har sat sit præg. Rifler har erstattet harpuner og fuglespyd, motorjoller har erstatte qajaq (kajak) og ummiaq (konebåd), mens snescootere mange steder har erstattet hunde-slæder.
Endnu drives der enkelte steder traditionel fangst. I Qaanaaq-området i Nordgrønland benyttes endnu qajaq til narhvalsfangst. I Nanortalik i Sydgrønland tager man om sommeren stadig på fangstplads, hvor man benytter traditionelle metoder i forbindelse med indsamling af forråd.
Vort kendskab til den traditionelle fangstkultur er imidlertid i fare for at forsvinde, hvis der ikke tages skridt til at bevare den for vore efterkommere.
Vi må derfor, mens de traditionelle fangstmetoder endnu praktiseres eller lever i ældre borgeres erindring, tage initiativ til i ord og billeder (i bogform, på film eller på anden måde) at beskrive disse metoder. Det gælder ikke blot selve jagtmetoderne, men også metoder til tilberedning af skind og lignende. De t gælder med andre ord hele den gamle fangstkultur.
Vestnordisk Råd har taget initiativ til en nordatlantisk vandre-udstilling om fangst. Det materiale, som indsamles til brug for udstillingen, kunne udgøre et godt udgangspunkt for et sådant dokumentations-projekt.
Det ville være et tab for de vestnordiske samfund, hvis en så central del af vor kulturarv får lov at dø bort uden et eftermæle.
Delegationen indstiller derfor overfor Landstinget at tilslutte sig rekommandationen.
9. august 2002 UKA 2002/101
Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 32, imm. 3, nr. 1 malillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffianni Kalaallit Nunaata Inatsisartuisa aallartitaasa siulittaasuat, Daniel Skifte, imaattumik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpoq:
Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaasa uppernarsaasersorneqarnerat pillugu Nunat Avannarllit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 1/2001-p Inatsisartunit isumaqatigineqarneranik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Aallartitat siulittaasuat)
Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata september 2001-mi ataatsimiinnermini aala-jangigaq ilanngullugu nassiunneqartoq akuersissutigaa, tassuunalu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata Savalimmiut Naalakkersuisuinut, Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisunut Islandimilu Naalakkersuisunut inassutigaa Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaasa uppernarsaasersorneqarnissaat sulissutigeqqullugu, taamaalillutik tamatumunnga tunngasunik ilisimasat kingulissanit pigiinnarneqarsinnaaqqullugit.
Piniarneq Nunat Avannarliit Killiit innuttaasa inuuniarnermikkut tunngavigisassa ilagiuaannarsimavaat. Taamaattumik Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaat kultturitta ilagaat. Kulturikkulli pisartut suulluunniit allat assigalugit Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaat oqaluttuarisaanermi nikerarnernit sunniivigineqanngitsoorsimanngillat. Teknologiikkut ineriartorneq sunniuteqarsimavoq. Naalikkat nuffillu aallaasinit taarserneqarsimapput, umiatsiaaqqat aquuteralallit qajaq umiarlu taarsersimavaat, qamuteralaallu najukkani arlalippassuarni qamutinik qimminik qimuttulinnik taarsiisimallutik.
Najukkani ataasiakkaani ileqqutoqqat malillugit suli piniarniartoqartarpoq. Avanersuarmi Qaa-naami eqqaanilu qajaq qilalulkkanik qernertarniarnermi suli atugaavoq. Kujataani Nanortalimmi aasakkut suli kippartoqartarpoq, ukiumullu peqqumaatissanik katersinermi ileqqutoqqatigut peri-aaserineqartartut atugaallutik.
Kingulissatsinnulli pigitiinnarneqarnissaannik iliuuseqartoqanngippat ileqqutoqqat atorlugit pini-artut kulturiannik ilisimasavut nungutitaanissaminnut ulroianartorsiortinneqarput.
Taamaattumik ileqqutoqqat malillugit piniarnermi periaaserineqartartut suli atugaatillugit, utoq-qartattaluunniit eqqaamasaaniitillugit, oqaatsit assilissallu atorlugit (atuakkatigut, filmitigut alla-
tigulluunniit) periaaserineqartut taakku allaaserisariaqarpagut. Piniarnermi periaaserineqartuinnaat eqqarsaatiginagit, aammali amernik assigisaannillu passussisarnermi periaaserineqartut ilan-ngullugit. Allatut oqaatigalugu piniartutut kulturitoqaq tamarmi pineqarpoq.
Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiat piniarneq pillugu nunani Atlantikup avannarpasissuaniittumi ingerlaartumik saqqummersitsinermik suliniuteqarsinnaavoq. Atortussat saqqummersitsinermi atugassatut katersat aallaavissaqqil-luarput uppernarsaasersuinermut ingerlatamut taamaattumut aallaavigissallugit.
Nunat Avannarliit Killiit inuiaqatigiivinut annaasaqaataassaaq, kulturikkut kingornutatta ilaa taama pingaaruteqartigisoq kingulissatsinnut kingornutassiissutigineqarnerani nunguinnassappat.
Taamaattumik aalajangigaq taanna Inatsisartut ilalissagaat aallartitat inassuteqaatigaat.