Samling

Bemærkninger

Den 13. maj 2002

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i Grønland trådte i kraft den 1. juli 1986. Der­ hen­vises til Folke­tings­ti­dende 1985-86, sp. 6285-6293 (1. behandling), sp. 8301-8302 (2. behandling), sp. 11671-11674 (3. behandling), blad nr. 639 (betænkning) og blad nr. 744 (ændringsforslag til 3. behandling).

Loven er kun blevet ændret én gang, nemlig ved lov nr. 193 af 26. marts 1991 om ophævelse af lov for Grønland om Det offent­lige Aftalenævn m.v., hvor § 51, stk. 1, om Arbejdsmiljørådets sammensætning blev ændret.

1. Forslagets baggrund

Den 7. maj 1999 blev der underskrevet en Rammeaftale mellem Arbejdsministeriet og Grønlands Hjemmestyre om Arbejdsmarkedsforhold, og som led i aftalen blev der nedsat en embedsmandsgruppe, bestående af repræsentanter for Grønlands Hjemmestyre og den danske stat. Embedsmandsgruppens hovedopgave var at udarbejde en redegørelse til brug for overvejelserne om at overdrage den grønlandske arbejdsmiljølov til Grønlands Hjemmestyre på kort eller på lang sigt.

Embedsmandsgruppen fremkom den 22. august 2001 med ”Redegørelse om overvejelser om at overdrage arbejdsmiljøområdet til Grønland”, der bl.a. også indeholder en ikke udtømmende beskrivelse af behovet for ændringer af den grønlandske arbejdsmiljølovgivning.

Efter afgivelse af redegørelsen er det på et møde mellem arbejdsministeren og Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked tilkendegivet, at Grønlands Hjemmestyre ikke ønsker at hjemtage området på nuværende tidspunkt, men at loven skal ajourføres. Der var på mødet enighed om, at der er et behov for en revision af den grønlandske ar­bejdsmil­jølov­givning, og at man i den forbindelse skal tilstræbe en tilnærmelsesvis ens lovgivning, og dermed ens beskyttelsesniveau, i Grønland og Danmark, men at det skal være muligt at tage hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende for så vidt angår jagt og fangst.

Forslaget til ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland er herefter udarbejdet efter tilkendegivelsen om et ønske om en tilnærmelsesvis ens lovgivning i de to rigsdele. Med den løbende udveks­ling af ar­bejds­kraft mellem Grønland og Danmark, og importen til Grønland af maski­ner, stoffer og materialer m.v. fra eller via Danmark, betyder ensartede arbejdsmiljøreg­ler i de to rigs­dele dels en lettelse for både virksomheder og ansatte, dels en mere ensartet beskyttelse.

I lighed med den danske arbejdsmiljølov er lovforslaget affattet, så der fortsat fastlægges generelle overordnede krav med tilknyttede bemyndigelser til beskæftigelsesministeren om at fastsætte den nødvendige detailregulering. Formålet hermed er at fremtidssikre loven som en rammelov,

hvor detailbestemmelser fastsættes i bekendtgørelsesform. Der er et stort behov for at få ajourført de gældende bekendtgørelser, som vil forblive i kraft indtil de kan afløses af nye reviderede bekendtgørelser. Hertil kommer nye udfyldende bekendtgørelser, som forslagets nye bestemmelser forudsætter.

Lovforslaget inddrager i højere grad arbejdsmarkedets parter i arbejdsmiljøarbejdet i kraft af høring af Det grønlandske Arbejdsmiljøråd i forbindelse med konkrete klagesager. Samtidig er det et håb, at arbejdsmarkedets parter aktivt kan bistå i arbejdet omkring bl.a. udarbejdelse af informations- og vejledningsmateriale inden for de vigtigste af lovens områder af. Det gælder fx bestemmelserne om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, arbejdspladsvurdering og bestemmelserne om børn og unge.

De foreslåede ændringer består af forskellige elementer, der især skal ses på baggrund af de ændringer, der siden 1986 er foretaget i den danske arbejdsmiljølov, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995 som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996, lov nr. 1196 af 27. december 1996, lov nr. 375 af 10. juni 1997, lov nr. 379 af 10. juni 1997, lov nr. 395 af 26. juni 1998, lov nr. 187 af 30. marts 1999, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, lov nr. 331 af 16. maj 2001 og lov nr. ? af ? 2002.

I relation til vedtagelse af ændringer til den danske arbejdsmiljølov, der har relevans for nærværende lovforslag, henledes opmærksomheden på følgende:

Virksomhedslederes ansvar m.v. og Arbejdstilsynets beføjelser, (lovforslag nr. 121). Folketingstidende 1989-90

Arbejdsmiljøfondet, (lovforslag nr. 71): Folketingstidende 1990-91

Straffebestemmelser, (lovforslag nr. 223): Folketingstidende 1991-92

Administrativ retshåndhævelse overfor leverandører m.v., (lovforslag nr. 192): Folketingstidende 1991-92

Unge under 18 år, (lovforslag nr. 98): Folketingstidende 1995-96

Hviletid og fridøgn, (lovforslag nr. 59): Folketingstidende 1996-97

Skriftlig arbejdspladsvurdering, ændring i reglerne om sikkerhedsorganisation, (lovforslag nr. 259): Folketingstidende 1996-97

Aftalemulighed i forbindelse med organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, (lovforslag nr. 375): Folketingstidende 1996-97

Bygherreansvar og udbyderansvar, (lovforslag nr. 172): Folketingstidende 2000-01

Arbejdstilsynets begrænsning i adgang til privat bolig m.v. (Lovforslag nr. 149): Folketingstidende 2001-02

Herudover er der til den danske arbejdsmiljølov vedtaget regler om bedriftssundhedstjeneste, branchearbejdsmiljøråd, Arbejdsmiljøinstituttet, administrativt bødeforlæg og aftalemodel vedrørende psykisk arbejdsmiljø. Disse regler indgår ikke i nærværende forslag.

For så vidt angår fortolkning af bestemmelser, der har samme ordlyd som de danske bestemmelser, vil de danske lovbemærkninger kunne anvendes som fortolkningsbidrag.

1.2 Den gældende arbejdsmiljølov i Grønland

Den nuværende grønlandske arbejdsmiljølov er en rammelov, der i sin opbygning og sit indhold stort set svarer til den danske arbejdsmiljølov fra 1975.

Formålet med den grønlandske arbejdsmiljølov er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i det grønlandske samfund, og at skabe et grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

Loven er i henhold til bemyndigelsesbestemmelserne udfyldt med 18 bekendtgørelser, hvoraf de seks er udstedt i medfør af den tidligere gældende lov fra 1971, men ikraftholdt.

1.3 Anvendelsesområde

For så vidt angår den gældende grønlandske arbejdsmiljølovs anvendelsesområde gælder følgende:

Off-shore aktiviteter: I Grønland føres tilsyn med off-shore aktiviteter af Arbejdstilsynet med bistand fra Energistyrelsen. Den 1. juli 1998 blev administrationen for råstofaktiviteter overført fra miljø- og energiministeren/Råstofforvaltningen for Grønland til Grønlands Landsstyre/Råstofdirektoratet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998 om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven).

Luftfart: Den grønlandske arbejdsmiljølov gælder kun for luftfart for så vidt angår arbejde på landjorden. Der er ikke særregler for Grønland.

Søfart og fiskeri: Den grønlandske arbejdsmiljølov gælder kun for søfart og fiskeri for så vidt angår lastning og losning af skibe herunder fiskefartøjer, samt værftsarbejde om bord på skibe og arbejde, der kan sidestil­les hermed.

Forslaget ændrer ikke ved denne afgrænsning.

2. Hovedpunkter i forslaget

2.1 Lovens anvendelsesområde

Unge under 18 år

Den gældende grønlandske arbejdsmiljølov undtager alt arbejde i arbejdsgiverens private husholdning fra lovens anvendelsesområde, jf. § 2, stk. 2, nr. 1. Ligeledes undtages alt arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, og arbejde, der udføres i den ansattes hjem, jf. § 2, stk. 2, nr. 3. Disse undtagelser gælder dog ikke for arbejde efter § 2, stk. 3, om bl.a. arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer samt lavalder ved farligt arbejde.

Den foreslåede bestemmelse om i § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, at tilføje "jf. dog § 45 d," indskrænker undtagelserne, således at reglerne om unge under 18 år fuldt ud finder anvendelse for så vidt angår arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden.

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af unge under 18 år samt opnåelse af samme beskyttelsesniveau i Grønland og Danmark, jf. afsnit 2.8.

Jagt og fangst

Efter gældende § 2, stk. 2, nr. 5, er jagt og fangst ikke omfattet af loven.

Det foreslås at § 2, stk. 2, nr. 5, ophæves, således at jagt og fangst omfattes af loven.

Formålet med ændringen er at inddrage de personer, der ernærer sig ved jagt og fangst, under lovens beskyttelsesområde, således at ansatte i denne erhvervsgruppe ligestilles med andre erhvervsgrupper.

Jægere og fangere, der ikke udfører arbejde for en arbejdsgiver, omfattes af lovens udvidede område i lovens § 2, stk. 3. Disse jægere og fangere vil således blive sidestillet med øvrige personer, der ikke udfører arbejde for en arbejdsgiver, dvs. primært selvstændige. For disse personer gælder bl.a. bestemmelserne om arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, dog bl.a. ikke reglerne om arbejdstid.

Vejtransport

Vejtransport er kun omfattet af den gældende grønlandske arbejdsmiljølov, når der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, der ikke er omfattet af undtagelserne nævnt i § 2, stk. 2.

Som følge af forslagets § 2, stk. 3, nr. 5, vil vejtransport, for så vidt angår reglerne i forslagets § 43 og § 45 c, blive udvidet til også at omfatte de områder, der er nævnt i § 2, stk. 2, og det udvidede område nævnt i § 2, stk. 3, om arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Forslaget har til formål at sikre, at beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om arbejdstid for vejtransport, når der er tale om arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Arbejde, der udføres i den ansattes hjem

Efter de gældende regler er arbejde, som udføres i den ansattes hjem, kun omfattet af visse af lovens bestemmelser. Bl.a. gælder bestemmelserne om virksomhedernes sikkerheds- og sund­hedsarbejde og bestemmelserne om hviletid og fridøgn ikke for sådant arbejde.

Efter den foreslåede bestemmelse, der svarer til § 4 i den danske arbejdsmiljølov, kan beskæftigelsesministeren administrativt fastsætte, hvilke bestemmelser der skal gælde eller ikke gælde for arbejde, der udføres i den ansattes hjem.

Formålet med ændringen er at tilvejebringe en ordning, der gør det muligt hurtigt og smidigt at tilpasse arbejdsmiljøkravene til udviklingen vedrørende hjemmearbejde, herunder distancearbejde.

Det forventes, at en bekendtgørelse med lignende indhold som den, der er udstedt i henhold til § 4 i den danske arbejdsmiljølov, udstedes for så vidt angår Grønland.

2.2 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde - personlig kontakt

Valg af sikkerhedsrepræsentant

Kravet om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet opstår så snart virksomheden beskæftiger 10 ansatte eller derover.

Efter de gældende regler er den valgte tillidsrepræsentant "født" sikkerhedsrepræsentant, og valg af sikkerhedsrepræsentant sker derfor kun, hvis der ikke findes en tillidsrepræsentant for det pågældende område.

Forslaget adskiller sikkerhedsrepræsentant-funktionen og tillidsrepræsentant-funktionen fra hinanden. Der skal således, uafhængig af hinanden, afholdes valg til begge funktioner. Det forhindrer imidlertid ikke, at en tillidsrepræsentant kan vælges som sikkerhedsrepræsentant.

Formålet med den foreslåede ændring, hvorefter der som udgangspunkt altid skal vælges en sikkerhedsrepræsentant, er først og fremmest at understrege sikkerhedsrepræsentantens og sikkerhedsor­ganisationens selvstændige betydning for den enkelte virksomheds sikkerheds- og sundhedsarbejde, og derved bringe reglerne i overensstemmelse med de seneste ændringer i den danske arbejdsmiljølov.

Sikkerhedsorganisationens varetagelse af opgaver vedrørende miljøbeskyttelse

Sikkerhedsorganisationen tager i overensstemmelse med lovens formål, jf. § 1, alene sigte på varetagelse af arbejdsmiljøspørgsmål. I Danmark har der, i første række på det private arbejdsmarked, været ønske om at samordne behandlingen af spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse. Folketinget har ved ændringen af den danske arbejdsmiljølov fundet, at dette ønske ikke burde hindres eller begrænses af lovgivningen.

I overensstemmelse hermed foreslås tilvejebragt den fornødne hjemmel til, at virksomhedernes sikkerhedsorganisation, udover arbejdsmiljøspørgsmål, også i Grønland kan behandle de spørgsmål vedrørende miljøbeskyttelse, der har direkte tilknytning til virksomheden.

Gennemførelse af lovforslaget vil nødvendiggøre ændringer i de gældende administrative bestemmelser om sikkerhedsorganisation, herunder for at sikre, at den foreslåede udvidelse af opgaverne ikke indebærer en forringelse af de pågældende organers varetagelse af de eksisterende opgaver og forpligtelser inden for arbejdsmiljøområdet.

Forslaget tager alene sigte på at gennemføre den nødvendige organisatoriske tilpasning af lovgivningen. Forslaget indebærer således ingen ændringer i de materielle bestemmelser i arbejdsmiljøloven eller dennes anvendelsesområde i øvrigt, ligesom forslaget ikke medfører ændringer i ressortfordelingen mellem Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Hjemmestyre. Krav og vejledende retningslinier med hensyn til det ydre miljø fastsættes således fortsat af Grønlands Hjemmestyre.

Forslaget medfører heller ingen ændringer i forhold til de grønlandske myndigheders opgaver i forbindelse med tilsyn og administration af den grønlandske miljølovgivning.

Mulighed for fravigelse af reglerne om organisering af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Efter gældende lov om arbejdsmiljø i Grønland er der ikke mulighed for ved aftale at organisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde på anden måde end angivet i loven. Fravigelser kan alene ske ved dispensationer efter lovens § 7, stk. 2.

Forslaget åbner mulighed for, at § 5 og § 6, stk. 1, om organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde i lov om arbejdsmiljø i Grønland kan fraviges ved aftale under nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte vilkår.

Formålet med forslaget om at fravige de almindelige krav i § 5 og § 6, stk. 1, er at give mulighed for en større fleksibilitet i organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde for der igennem at styrke og effektivisere dette arbejde.

Efter forslaget kan beskæftigelsesministeren fastsætte administrative regler om, under hvilke vilkår de almindelige krav til organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som de er formuleret i lovens § 5 og § 6, stk. 1, kan fraviges ved aftale.

Der skal efter forslaget foreligge aftale herom på to niveauer: Både en rammeaftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, og en konkret aftale på virksomhedsniveau.

Virksomhederne får herefter bl.a. mulighed for at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i overensstemmelse med virksomhedens, branchens eller sektorens struktur. Virksomhederne kan endvidere få mulighed for på det organisatoriske plan at styrke samarbejdet mellem samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og sikkerhedsorganisationen.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i reglerne om beskyttelse af sikkerhedsrepræsentanter mod afskedigelse eller anden forringelse af deres vilkår i reglerne om ansvarsfordelingen mellem arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationens medlemmer, arbejdsledere og øvrige arbejdstagere, eller i disse parters status i en ændret sikkerhedsorganisationsstruktur. Der er endvidere ikke tilsigtet nogen ændring i de eksisterende principper for de ansattes ret til at vælge eller blive valgt som sikkerhedsrepræsentant. Der er endelig ikke tilsigtet nogen ændring i reglerne om, at sikkerhedsorganisationens medlemmer skal have den fornødne tid til funktionsvaretagelsen.

Med lovforslaget vil reglerne med en enkel undtagelse komme til at svare til reglerne i den danske arbejdsmiljølov. Forslagets § 7, stk. 5, vil afvige fra den tilsvarende danske bestemmelse, da Grønland ikke er omfattet af de danske fagretlige regler, herunder lov om arbejdsretten. Fortolkning og brud på indgåede aftaler efter § 7, stk. 3, der skal afgøres ved fagretlig behandling, kan således alene ske ved faglig voldgift. Hvor dette ikke er muligt, skal sagen afgøres ved domstolene.

2.3 Alle virksomheder, der har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, skal udarbejde en arbejds­pladsvur­dering (APV)

Den gældende grønlandske arbejdsmiljølov indeholder ikke regler om arbejdspladsvurdering.

Efter forslaget skal virksomheder, der har pligt til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet, frem­over udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. Virksomhedernes eget arbejdsmiljøarbejde er omdrejningspunktet i arbejdsmiljøindsatsen. Med udgangspunkt i dette princip er formålet med forslaget om arbejdspladsvurdering at sikre, at virksomhedernes arbejdsmil­jøarbejde omfatter alle relevante arbejdsmiljøproblemer, og at der arbejdes systematisk med at løse problemerne.

Arbejdspladsvurderingen skal udarbejdes under hensyntagen til arbejdsmiljøproblemernes art og virksom­hedernes størrelse. Den enkelte virksomhed bestemmer selv, hvordan en arbejdsplads­vurdering gennemføres, men arbejdspladsvurderingen skal opfylde visse minimumskrav med hensyn til processen, hvorunder de udarbejdes, og de indholdsmæssige elementer.

Det foreslås, at en APV altid skal være skriftlig, navnlig for at sikre, at der altid sker den forudsatte kortlægning af virksomhedens arbejds­miljøforhold, at der tages stilling til de konstaterede ar­bejds­miljøproblemer i virksomheden, og at der udarbejdes en plan for løsning af problemerne samt opfølgningen herpå. Endvidere er kravet om skriftlighed en naturlig konsekvens af, at arbejds­pladsvurderingen altid skal være tilgængelig for medarbejderne og Arbejdstilsynet, ligesom kravet om skriftlighed sikrer, at der er en synlig ansvarsfordeling i forbindelse med arbejdspladsvurdering­en og opfølgningen herpå.

Arbejdspladsvurderingerne udgør fundamentet for, at virksom­heder­nes arbejdsmiljøarbejde omfatter alle relevante arbejds­miljøproblemer. Kravet om at udarbejde arbejdspladsvurderinger vil være omfattet af de almin­delige pligter, som arbejdsgiveren har efter loven.

En arbejdspladsvurdering skal først og fremmest ses som en arbejdsmetode og en dynamisk proces, hvor arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationen i fællesskab arbejder for at opnå et bedre arbejds­miljø i virksomheden. Virksomhederne kan tilrettelægge deres APV-indsats med udgangspunkt i deres egne forudsætninger og mulig­heder. APV-arbejdet skal udvikles til at fremme virksom­hedens interne dialog om arbejdsmiljø. APV-arbejdet skal dermed bidrage til en holdningsudvikling i den enkelte virksomheds organisation og til en fremadrettet systematisk arbejdsmiljøindsats. Samtidig vil det være naturligt, at Arbejdstilsynet tager udgangspunkt i virksom­hedernes arbejdspladsvurderinger.

Arbejdstilsynet påser, om der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering, og påtaler, hvis det ikke er tilfældet. Arbejds­pladsvurde­ringen er imidlertid ikke et selvstændigt tilsynsob­jekt, men må ses i sammenhæng med de faktiske arbejdsmiljøfor­hold på virksom­heden.

Da APV-kravet er helt nyt i Grønland, foreslås det, at kravet først træder i kraft 2 år efter denne ændringslovs ikrafttræden, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Formålet med den lange overgangsperiode er at give Arbejdstil­synet, organisa­tionerne m.v. mulighed for at informere og vejlede virksomhederne om APV.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 15 a i den danske arbejdsmiljølov efter ændring i 1997, bortset fra, at kravet begrænses til virksomheder, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal organiseres.

2.4 Virksomhedsledere m.fl.

Det er ikke i den gældende lov fastsat, at virksomhedsledere kan pålægges et ansvar for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

I lovens kapitel 3 figurerer virksomhedsledere m.fl. ikke blandt de persongrupper, der er pligtsubjekter efter loven. Der kan derfor herske tvivl om, hvorvidt der kan gøres strafansvar gældende også over for denne personkreds. I Danmark førte den tilsvarende problematik til, at arbejdsmiljøloven i 1990 blev ændret ved indsættelsen af en ny § 23, der er identisk med dette forslag.

Den foreslåede ændring har således til formål at tilvejebringe sikkerhed for, at ledelsen i en virksomhed m.v., herunder direktører og bestyrelsesmedlemmer, vil kunne straffes for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, som de pågældende umiddelbart er ansvarlige for eller medvirker til.

Det skal præciseres, at indførelsen af et strafansvar for virksomhedsledere m.fl. er særlig relevant i selskaber, idet der ikke findes en fysisk person, der som arbejdsgiver kan stilles til ansvar.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de i loven fastsatte bestemmelser om arbejdsgiverens pligter tilsvarende finder anvendelse på den person, der leder eller deltager i ledelsen af virksomheden.

Forslaget indebærer således også, at strafansvaret for den pågældende personkreds skal bedømmes efter samme regler som for en arbejdsgiver. Den særlige adgang til at idømme en arbejdsgiver bøder på objektivt grundlag foreslås imidlertid i overensstemmelse med de bærende hensyn bag dette ansvar ikke overført til de her omhandlede personer.

2.5 Indførelse af udbyderansvar

Den gældende lov indeholder ikke bestemmelser, som pålægger udbyder et medansvar.

Hensigten med forslaget er, at udbyder af en tjenesteydelse får et medansvar for arbejdsmiljøet.

Forslaget har således til formål at sikre, at udbyder medvirker til, at den udbudte opgave kan udføres arbejdsmiljømæssigt fuldt forsvarligt ved, at udbyder pålægges en række pligter i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet.

Forslaget indebærer, at der tidligt i et udbudsforløb kan blive taget højde for de arbejdsmiljøforhold, som udbyder har indflydelse på. En tidlig inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i planlægningen er erfaringsmæssigt en forudsætning for en sikker og sund uførelse af arbejdet.

Det har vist sig, at man i udbudsmaterialet sjældent prioriterer arbejdsmiljøhensyn i forbindelse med den konkrete opgave tilstrækkelig, hvilket har medført et forringet arbejdsmiljø for ansatte, der efterfølgende skal udføre arbejdet.

Der findes ikke i dag regler, som særskilt pålægger udbyder pligter efter arbejdsmiljøloven. Udbyder behøver derfor ikke tage arbejdsmiljøhensyn i betragtning i forbindelse med et udbud og kan derfor også acceptere tilbud, hvor der ikke er taget højde for, at den udbudte opgave skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det kan indebære, at der skabes grundlag for en uacceptabel konkurrence på et dårligt arbejdsmiljø.

Forslaget er strafsanktioneret efter den grønlandske arbejdsmiljølovs almindelige regler om foranstaltning.

Forslaget vil være omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 29, hvorefter der kan fastsættes nærmere regler om de i §§ 24-28 omhandlede forhold. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bestemmelsens udmøntning, herunder om en nedre økonomisk grænse. Forslaget medfører ingen ændringer i arbejdsgiverens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen for egne ansatte.

Forslaget har samme ordlyd som § 33 a i den danske arbejdsmiljølov.

2.6 Bygherrer 

Bygherren kan efter den gældende § 31 overdrage sin samordningsforpligtelse til en anden person.

Forslaget om ændring af bygherrebestemmelsen har til formål at afskære bygherrens mulighed for fremover at overdrage sin samordningsforpligtelse til en anden, således at bygherren bliver ansvarsfri.

Formålet med en ændring af bygherrebestemmelsen er at sikre, at alle aktører inden for bygge- og anlægsbranchen - hermed også bygherren - medvirker til, at udførelsen af bygge- og anlægsprojekter kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Bestemmelsen omfatter således som udgangspunkt alle bygherrer.

Hensigten med forslaget er ved bygge- og anlægsarbejder af en vis størrelse at stille krav til bygherren på områder, hvor bygherren i kraft af sin position som økonomisk ansvarlig for hele byggeriet udøver en meget væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøarbejdet i planlægningen og under opførelsen af byggeriet.

Den foreslåede ændring af bygherrebestemmelsen medfører ingen ændringer i arbejdsgiverens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen for egne ansatte.

Det bemærkes, at bygherren ikke har pligt til fx at koordinere sikkerhedsarbejdet i de tilfælde, hvor der er flere arbejdsgivere til stede på byggepladsen, og hvor der er beskæftiget under 11 personer, men den enkelte arbejdsgivers pligter og ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen vil medføre, at der skal foretages en mere uformel koordinering.

Efter forslaget er § 31 strafsanktioneret efter arbejdsmiljølovens almindelige subjektive strafansvar. Strafansvaret efter § 31, stk. 4, vil kun for private boligejere, der agerer som bygherrer på mindre byggeri på egen bolig til eget brug, bringes i anvendelse, såfremt vedkommende direkte giver ordrer om at handle i strid med klare regler på området.

Kravet i forslaget til ny § 31, stk. 2, nr. 4, om udpegning af koordinator med fornøden viden om og uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål er nyt. Kravet om udpegning af en koordinator medfører ikke i sig selv nye opgaver, idet det med kravet blot sikres, at der bliver én gennemgående person i koordineringsarbejdet.

2.7 Hvileperiode og fridøgn 

Forslaget indeholder ingen større realitetsændringer i forhold til det gældende kapitel om hviletid og fridøgn i den grønlandske arbejdsmiljølov. Under henvisning til afsnit 2.1.2 skal det imidlertid nævnes, at jagt og fangst er omfattet af lovforslaget, herunder også reglerne om hvileperiode og fridøgn.

Bestemmelserne indeholder generelle krav om varighed og placering af hvileperiode og fridøgn. Beskæftigelsesministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for fag og faglige områder under nærmere betingelser. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om vilkårene for aftalemæssig fravigelse af bestemmelserne.

Efter gældende regler kan direktøren for Arbejdstilsynet under visse betingelser tillade fravigelser fra de generelle krav. Denne bemyndigelse er udeladt i lovforslaget, da den er overflødiggjort pga. den gældende grønlandske arbejdsmiljølovs § 56, hvorefter beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren.

Både de gældende og de foreslåede bestemmelser opfylder ILO-konvention nr. 14 af 1921 om ugentlig hviledag og ILO-konvention nr. 106 af 1957 om ugentlig fritid i handel og kontor.

Selv om det ikke udtrykkeligt er nævnt i kapitel 4 om almindelige pligter, hvem det påhviler at sørge for, at de ansatte får den daglige hvileperiode og det ugentlige fridøgn, fremgår det af foranstaltningsbestemmelserne i § 65, stk. 1, nr. 2, at pligten påhviler såvel arbejdsgiverne, arbejdslederne som de ansatte. De ansatte kan altså hverken ved individuel eller ved kollektiv overenskomst fraskrive sig retten til en daglig hvileperiode og et ugentligt fridøgn i videre omfang, end lovens udtrykkelige undtagelsesbestemmelser og de i henhold hertil udstedte regler hjemler.

Pligten og tilsynet gælder kun det pågældende ansættelsesforhold og hindrer således ikke, at den ansatte tager beskæftigelse i hvileperioden eller i fridøgnet hos en anden arbejdsgiver.

Den gældende grønlandske bekendtgørelse nr. 397 af 24. juni 1986 foreslås ajourført med lignende indhold som den danske bekendtgørelse nr. 1286 af 20. december 1996.

Rejsetid

Den gældende bestemmelse fastlægger, at al rejsetid er hviletid. Efter den danske arbejdsmiljølov sondres der mellem den tid, der går til daglig transport til og fra arbejdsstedet, hvilket betragtes som hviletid, og transporten ved rejse til og fra et andet arbejdssted end det faste, hvor rejsetid også er hviletid, medmindre denne rejsetid overstiger den ansattes normale rejsetid. Er det tilfældet, betragtes den ekstra rejsetid som arbejdstid.

For at opnå overensstemmelse mellem den danske og den grønlandske arbejdsmiljølov, foreslås det, at den gældende § 40, stk. 2, om, at rejsetid til og fra arbejdsstedet er hviletid, udgår.

Under hensyntagen til den teknologiske udvikling og muligheden for brug af hurtigere transportmidler, synes det ikke længere nødvendigt, at al rejsetid, udover den sædvanlige daglige rejsetid, skal betragtes som hviletid.

Kompensation

De gældende regler indeholder ingen bestemmelse om kompensation ved fravigelse af bestemmelserne om hvileperiode og fridøgn.

For at opnå overensstemmelse mellem den danske og den grønlandske arbejdsmiljølov, foreslås det, at der som udgangspunkt ydes kompenserende hvileperioder eller fridøgn ved fravigelse af reglerne om hvileperiode og fridøgn. Hvis kompensation ikke er mulig under hensyntagen til forholdenes art, skal der ydes passende beskyttelse.

2.8 Unge under 18 år 

I den gældende grønlandske arbejdsmiljølov er fastsat nogle generelle krav til unges beskæftigelse ved erhvervsmæssigt arbejde, herunder regler om alder, arbejdstid, hvileperiode og dennes beliggenhed, og i tilslutning hertil bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler herom. Den nærmere regulering findes i bekendtgørelse nr. 400 af 24. juni 1986 om børns lettere erhvervsmæssige arbejde og bekendtgørelse nr. 152 af 18. april 1972 om unge menneskers farlige arbejde. Disse bekendtgørelser forventes sammenskrevet med lignende indhold som den danske bekendtgørelse nr. 516 af  14. juni 1996 om unges arbejde.

Forslaget tilsigter, at kapitel 9 indeholder alle specielle regler om unge under 18 år.

Formålet med at udbygge reglerne, så de i højere grad svarer til de danske, er hensynet til de unges sikkerhed og sundhed. Hertil kommer, at unge på arbejdsmarkedet er en gruppe, der skal tages ekstra hensyn til, da denne gruppe kræver beskyttelse mod de særlige risici, der skyldes deres manglende erfaring, manglende bevidsthed om eksisterende eller potentielle risici eller det forhold, at de endnu ikke er fuldt ud udviklede.

Ud over at det er vigtigt særligt at beskytte unge under 18 år, er der også et internationalt pres på bekæmpelse af børnearbejde og fokus på at forbyde farligt børnearbejde.

ILO-konvention nr. 138 om mindstealder for adgang til beskæftigelse fastsætter, at mindstealderen ikke må være lavere end alderen for undervisningspligten og under alle omstændigheder ikke under 15 år. Dog er bl.a. lettere arbejde tilladt for børn over 13 år, hvis det bl.a. ikke vil kunne skade børns sikkerhed, sundhed eller udvikling. Konventionens artikel 3, stk. 1, fastsætter, at mindstealderen for adgang til enhver form for beskæftigelse eller arbejde, som efter sin karakter eller de forhold, hvorunder det udføres, må anses for at udgøre en risiko for unge menneskers sundhed, sikkerhed eller moral, mindst skal være 18 år.

Af ILO-konvention nr. 182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde fremgår det af artikel 3 og 4, at arbejde, der ifølge dets karakter eller de forhold, som det udføres under, og som kan skade børns helbred, sikkerhed eller moral, skal afskaffes for børn under 18 år. Listen over de typer af arbejde, som børn under 18 år ikke må beskæftiges med, skal med mellemrum gennemgås og om nødvendigt revideres i samarbejde med berørte arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

Anvendelsesområde

Det foreslås, at de særlige regler i kapitel 9 generelt skal gælde for undtagelserne i lovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, om arbejde i arbejdsgiverens private husholdning eller som udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden. Hvis arbejdet ikke indebærer fare for den unges sikkerhed eller sundhed, og ovennævnte arbejde udføres lejlighedsvist eller kortvarigt, foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte betingelser og begrænsninger for fravigelse af mindstealder, arbejdstid og hvileperiode og fridøgn.

Da arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2, nr. 5, foreslås ophævet, vil bestemmelserne om unge under 18 år også omfatte jagt og fangst.

Jagt og fangst

Af hensyn til den internationale bevågenhed vedrørende børnearbejde foreslås det, at loven ikke forhindrer, at Grønland senere vil kunne ratificere ILO-konvention nr. 138 om mindstealder for adgang til beskæftigelse og konvention nr. 182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde.

For børn, og især børn af småfiskere og fangere i Grønland, er det imidlertid en forudsætning for at kunne blive en del af områdets kultur, at de deltager i jagt og fangst. Hvis de ikke inddrages heri allerede som børn, vil de ikke få opbygget tilstrækkelig erfaring og viden til senere i livet at kunne klare sig som fiskere eller fangere. Et barns deltagelse i jagt og fangst kan have karakter af en fritidsaktivitet, der ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven. Der er ikke tale om en fritidsaktivitet, når der er etableret en pligt for barnet til at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed, og barnet er undergivet instruktion.

Som nævnt oven for må et barn også have arbejde, der ikke er farligt, hvis der er tale om lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde i en arbejdsgivers private husholdning eller i en virksomhed, hvor arbejdet udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden.

Beskæftigelsesministeren bemyndiges i forslagets § 46, stk. 6, nr. 4, til at fastsætte nærmere regler om fx oplæring og tilsyn. Disse nærmere regler udarbejdes i samarbejde med Det grønlandske Arbejdsmiljøråd.

Aldersgrænser

Et af de væsentligste forslag til ændringer er fastsættelse af mindstealder for unges lettere erhvervsmæssige beskæftigelse.

Det foreslås, at ved beskæftigelse af unge under 18 år, skal der ved arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse. Bestemmelsen forventes ikke at få særlig betydning, da der efter gældende bemyndigelsesbestemmelse om at fastsætte regler om højere aldersgrænse end 15 år for arbejde, der kan være farligt, er fastsat nærmere regler om, at unge under 18 år bl.a. ikke må betjene en fiskebåndsav, fiskefilletteringsmaskine, køre traktor, gravemaskine, bruge sprængstoffer, og alt arbejde med fare for nedstyrtning fra mere end 5 meters højde.

Til den gældende hovedregel om, at børn under 15 år ikke må beskæftiges ved arbejde, foreslås tilføjet "og ikke omfattet af undervisningspligten", da det er et krav ifølge ILO-konvention nr. 138 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.

Der foreslås en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren for unge, som er fyldt 14 år, og som udfører arbejde, der er led i en uddannelse, eller som træder i stedet for den lovpligtige undervisning, kan fravige alderskravet på 15 år, eller krav om undervisningspligt, samt reglerne om arbejdstid.

Der er efter den grønlandske arbejdsmiljølov hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at børn under 15 år kan have lettere arbejde. Aldersgrænsen er fastsat til 10 år for bl.a. lettere budtjeneste, pasning af tamdyr, herunder lettere fodring og rensning samt bærplukning. Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen alene skal gælder for unge, der er fyldt 13 år.

Børn, der er fyldt 13 år, må beskæftiges med lettere erhvervsarbejde i bl.a. visse specialforretninger, som kiosker og bagerbutikker, lettere rengøring og rense fisk m.v. Disse regler forventes bevaret ved revision af bekendtgørelsen.

Kulturelle aktiviteter

Som noget nyt foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere betingelser og vilkår om unges optræden i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer eller ved optagelse af film eller lignende. Der er ingen nedre aldersgrænse for anvendelsen af bestemmelsen, men for så vidt angår unge under 13 år, skal der indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Det foreslås, at som i Danmark skal tilladelsen gives af politiet.

Underretning

Der foreslås med virkning fra lovens ikrafttræden indført en ny generel pligt for arbejdsgivere til at underrette forældremyndighedens indehaver eller værgen om unges beskæftigelse. Pligten gælder kun ved beskæftigelse af unge, der er under 15 eller som er omfattet af undervisningspligten. Dvs. at der ikke skal gives underretning for aftaler indgået før lovens ikrafttræden.

Arbejdstid, hvileperiode og fridøgn

Reglerne om arbejdstid, hvileperiode og fridøgn i forhold til unge under 18 år foreslås udbygget, så de svarer til de danske. Der fastsættes særlige regler for unge, der er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, der tages fortsat udgangspunkt i gældende § 46 om, at unge under 15 år kun må arbejde 2 timer om dagen med lettere hjælpearbejde. Den maksimale arbejdstid foreslås sat ned fra 10 timer til 8 timer om dagen, og der foreslås en ugentlig arbejdstid på ikke over 40 timer.

Det foreslås, at en passende pause fastsættes til mindst 30 minutter for alle under 18 år.

Efter gældende regler skal hvileperioden i almindelighed omfatte tidsrummet mellem kl. 22 og kl. 5. Denne hovedregel foreslås udvidet til mellem kl. 20 og kl. 6. Det foreslås, at de unge, som er under 15 år, eller omfattet af undervisningspligten, skal have en daglig hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet, og at unge under 18 år skal have to fridøgn inden for hver periode af syv døgn.

Bemyndigelsesbestemmelserne til at kunne fravige disse regler foreslås præciseret.

2.9 Lægeundersøgelser

Det foreslås, at § 49 om lægeundersøgelser bringes i overensstemmelse med § 63 i den danske arbejdsmil­jølov.

Den gældende § 49 indeholder ikke bestemmelser svarende til § 63, stk. 2-5. Sådanne bestemmelser findes i en ikraftholdt bekendt­gørelse i medfør af den ophævede lov nr. 225 af 19. maj 1971 om arbejderbe­skyttelse i Grønland, nemlig bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974. Denne bekendtgørelse for­ventes erstattet af en bekendtgørelse svarende til den danske be­kendt­gørelse nr. 1165 af 16. december 1992 om arbejds­me­dicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmil­jø.

2.10 Arbejdsmiljørådet m.v.

Under hensyn til den foreslåede ændring af klagesystemet foreslås der indsat en bestemmelse i § 50, stk. 1, om, at rådets udtalelse skal indhentes, inden der træffes afgørelse i klagesager. Formålet med bestemmelsen er at sikre rådets indflydelse på lovens udfyldelse gennem administrative afgørelser (praksisdannelse).

Med den foreslåede bestemmelse skal Arbejdsmiljørådet give en udtalelse, der eventuelt kan være delt, i de klagesager, som rådet forelægges, inden arbejdsministeren træffer afgørelse.

Da der ikke har været praksis for at anvende den gældende § 52 om beskæftigelsesministerens og direktøren for Arbejdstilsynets mulighed for at kunne høre Det danske Arbejdsmiljøråd om grønlandske forhold, foreslås bestemmelsen ophævet.

Efter anbefaling fra Arbejdsmiljørådet foreslås antallet af medlemmer af rådet udvidet med to medlemmer (fra seks til otte).

Ændring af rådets sammensætning er nødvendiggjort af, at paraplyorganisationen NAK (Den grønlandske Tjenestemandsforening) er blevet opløst.

Støtte til oplysning

Under hensyn til, at Arbejdsmiljøfondet er nedlagt, foreslås det, at bestemmelsen om fondets mulighed for at yde støtte til oplysning vedrørende arbejdsmiljø i Grønland i § 53 ændres, så muligheden herfor overføres til beskæftigelsesministeren.

Arbejdstilsynet yder information og vejledning om arbejdsmiljømæssige spørgsmål i Grønland. Da der ikke er branchearbejdsmiljøråd eller et servicecenter under Det grønlandske Arbejdsmiljøråd til at løse særlige informations- og formidlingsopgaver i forhold til virksomhederne, er der dog fortsat behov for yderligere økonomisk og praktisk bistand til sådanne opgaver. Støtten kan anvendes til køb af bistand fra både private og offentlige enheder, fx fra branchearbejdsmiljøråd og fra Det danske Arbejdsmiljøråds Servicecenter. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere retningslinier herom.

2.11  Arbejdstil­synet

Gebyr for undersøgelser

Formålet med forslaget om at ændre § 57, stk. 3, er at skabe hjemmel til efter behov at kunne udstede regler om opkrævning af gebyrer for det arbejde, der foretages eller iværksættes af Arbejdstilsynet, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende lovs § 57, stk. 3.

Bestemmelsen er formuleret, så der er mulighed for at fastsætte regler om betaling for undersøgelser, anmeldelser, tilsyn m.v. Bestemmelsen er generelt formuleret og ikke rettet mod noget bestemt formål, som det var tilfældet med ændringen af den danske gebyrbestemmelse, der indgik i en større "pakke", omfattende særlige afgifts- og tilskudslove.

Arbejdstilsynets beføjelser

For­målet med ændringen af § 59 er at sikre Arbejdstilsynet samme beføjelser i Grønland som i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse, der har samme ordlyd som § 76 i den danske ar­bejds­mil­jølov, vil blive administreret i over­ens­stem­melse med den praksis, der har udviklet sig i Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at Arbejdstilsynet i vidt omfang tager fotografier af arbejdssituationer m.v. i Grønland. Det skyldes, at det i Grønland på grund af de geografiske forhold ofte vil være én tilsynsførende, der aflægger et tilsynsbesøg, mens det ofte er en anden, der senere foretager kontrolbesøget. Fotografering er således nødvendig, for at det efterfølgende kan konstateres, om påtalte forhold er bragt i orden eller ej.

Begrænsning i Arbejdstilsynets beføjelser ved privat bolig m.v.

Med forslaget sker der en ophævelse af Arbejdstilsynets ret til adgang til private boliger m.v., i de tilfælde, hvor der alene foregår arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter (gør det selv arbejde/fritidsbeskæftigelse) på eller i boligen, fritidsboligen, grund i tilknytning hertil, køretøj og fritidsfartøj og andre løsøregenstande tilhørende husstanden.

Arbejdstilsynets pligter og opgaver fremgår af arbejdsmiljølovens kapitel 12.

Af lovens § 55, nr. 6, fremgår, at Arbejdstilsynet har pligt til at påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven overholdes.

I § 59, stk. 1, er det fastsat, at Arbejdstilsynets medarbejdere til enhver tid, hvis det skønnes nødvendigt, har adgang til offentlige og private arbejdssteder mod behørig legitimation, og om fornødent med politiets bistand.

Arbejdstilsynet er således forpligtet til at påse lovens overholdelse, og det er i princippet uden betydning, hvorvidt arbejdsstedet er en privat bolig.

Arbejdstilsynet har dog prioriteret tilsynsarbejdet således, at det hovedsageligt tager sigte på kontrol af arbejde for en arbejdsgiver. Tilsyn med arbejde i private boliger sker kun meget begrænset.

Ændringen har til formål at sikre, at private også ved udførelsen af aktiviteter på/i egen bolig m.v. skal have en privatsfære, der er uden for Arbejdstilsynets kontrol. Med dette formål for øje ønsker regeringen Arbejdstilsynets kontrolbeføjelser begrænset i forhold til ikke-erhvervsmæssigt arbejde.

Arbejdsmiljøloven finder dog efter forslaget stadig anvendelse for det ikke-erhvervsmæssige arbejde udført i eller på privatboligen m.v., og lovens sikkerheds- og sundhedsmæssige krav vil derfor være gældende som hidtil. Det vil gælde ved alle typer arbejde, der udføres, herunder arbejde i højden, arbejde med maskiner og arbejde med stoffer og materialer.

Hvis Arbejdstilsynet får mistanke om, at reglerne i arbejdsmiljøloven konkret ikke bliver overholdt, kan Arbejdstilsynet om fornødent indgive anmeldelse til politiet.   

Forslaget betyder, at området for, hvor Arbejdstilsynets medarbejdere har adgang uden retskendelse, indskrænkes, således at kontrol med ikke-erhvervsmæssigt arbejde (gør-det-selv arbejde/fritidsbeskæftigelse) udført af en privatperson på eller i dennes privatbolig eller fritidsbolig, eller på husstandens bil, motorcykel og fritidsfartøj ikke kan ske ved, at Arbejdstilsynet foretager kontrol i eller på privatboligen m.v. uden retskendelse. Der henvises dog her til ovennævnte bemærkning om muligheden for indgivelse af politianmeldelse.

Efter forslaget kan beskæftigelsesministeren dog fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat uden retskendelse kan føre tilsyn med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr, installeret i boligen m.v. Forslaget er her begrundet i farligheden af det pågældende tekniske udstyr.

Forslaget vil indebære en ophævelse af Arbejdstilsynets adgang til private boliger uden retskendelse med henblik på at undersøge arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser, der er opstået i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt arbejde, udført af en person i eller på dennes private bolig m.v. Politiet vil dog kunne tilkalde Arbejdstilsynet i forbindelse med undersøgelser af ulykker.

Forslaget får ikke betydning for Arbejdstilsynets kontrol med erhvervsmæssigt arbejde udført enten af beboeren selv eller af fremmede erhvervsdrivende i privatboligen.

Administrativ retshåndhævelse over for leverandører m.v.

Muligheden for at give påbud til leverandører m.v. af tekniske hjælpemidler, person­lige værnemidler og stoffer og materia­ler blev i den danske arbejdsmiljølov væsentligt udbygget i 1992.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at Ar­bejds­tilsynet også i Grønland får kompetence til påbud om nødvendige foranstaltninger og om nødvendigt standsning af levering, markedsføring og tilbagekaldelse fra markedet, såfremt tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer og materialer frembyder fare for sikkerhed og sundhed, uanset reglerne for disse er fulgt. Som mindre indgribende foranstaltninger kan tænkes påbud om oplysning om, til hvem levering er sket, afhjælpning og/eller efterlevering af fx supplerende sikkerhedsudstyr og brugsanvisninger.

Kompetencen er i forslaget som i den danske arbejdsmiljølov tillagt direktøren for Arbejdstilsynet under hensyn til be­stemmel­sens indgribende karakter og den nødvendige koordinering på landsplan, der måtte være nødvendig.

Tilbagemeldingspligt, når Arbejdstilsynet afgiver påbud

Den grønlandske arbejdsmiljølovgivning indeholder på nuværende tidspunkt ikke hjemmel til at pålægge arbejdsgivere m.fl. at melde tilbage på meddelte påbud, herunder forbud.

Manglende tilbagemelding nødvendiggør kontrolbesøg, hvad der i Grønland i mange tilfælde er forbundet med vanskeligheder, først og fremmest fordi de lange rejseafstande i mange tilfælde betyder, at Arbejdstilsynet ikke har mulighed for at foretage kontrolbesøg umiddelbart efter efterkommelses­fristens udløb, dvs. inden 1 måned.

En bestemmelse som den foreslåede vil derfor betyde en lettelse af tilsynsarbejdet og være med til at sikre, at sikkerheds­organisationen orienteres om meddelte påbud, idet sikkerhedsrepræsentanten  -  som i Danmark  -  ved sin underskrift på tilba­gemeldin­gen bekræfter at være blevet gjort bekendt med det pågældende påbud.

Hjemlen til at kræve tilbagemelding foreslås at fremgå direkte­ af loven.

2.12 Ændring af klagesystemet

Efter det gældende grønlandske klagesystem, jf. § 64, kan tilsynskredsens afgørelser indbringes for direktøren for Arbejdstilsynet inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Direktørens afgørelse kan ifølge § 64, stk. 2, påklages til beskæftigelsesministeren.

Med forslaget lægges der op til en ændring af klagesystemet, således at der opnås en vis lighed med det klagesystem, der blev indført i Danmark 1. januar 1999.

Ifølge det danske klagesystem kan en klage over Arbejdstilsynets afgørelser truffet i henhold til arbejdsmiljøloven indbringes for et arbejdsmiljøklagenævn, hvor arbejdsmarkedets parter er repræ­senteret. Samtidig anvendes en remonstrations­ordning i forbindelse med klagesagsbehandlingen, idet klage over en afgørelse indsendes til Arbejdstilsynet, hvilket giver Arbejdstilsynet mulighed for dels at revurdere den trufne afgørelse med henblik på en evt. ændring af afgørelsen, dels at udtale sig om sagen allerede ved fremsendelsen af klagen til klagenævnet. Endvidere er der ikke opsættende virkning for klager over forhold, der skal bringes i orden straks, idet man ønsker, at virksomhederne ikke skal kunne udskyde opfyldelsen af Arbejdstilsynets påbud i en længere periode ved at udnytte klagemulighederne og klagefri­sterne til det yderste.

Det foreslås, at der også i Grønland etableres et to-instanssystem dog således, at afgørelser i henhold til den grønlandske arbejdsmiljølov fortsat skal påklages til beskæftigelsesministeren. Forslaget indebærer, at behandling af klager over Arbejdstilsynets afgørelser i Grønland ikke kan indbringes for direktøren for Arbejdstilsynet, men alene for beskæftigelsesministeren.

Der foreslås endvidere indført en remonstrationsordning, der svarer til den danske, med det formål at effektivisere klage­sags­be­handlingen. Klage over en afgørelse indsendes således til Arbejds­til­synet. Samtidig foreslås det, at der skal gælde de samme regler om opsættende virkning, som efter de danske regler.

Forslaget indebærer, at Arbejdstilsynet foretager den arbejdsmil­jøfaglige oplysning af klagesagerne,  herunder at de er juri­disk, sikkerheds- og sundhedsfagligt fuldt oplyst, inden klagen via direktøren for Arbejdstilsynet sendes videre til beskæftigelses­mini­steren.

Ligesom i Danmark bør arbejdsmarkedets parters indflydelse på klagesagers afgørelse styrkes. Dette foreslås gjort ved at gøre det obligatorisk at høre Det grønlandske Arbejdsmiljøråd, inden en klagesag afgøres. En sådan obligatorisk høringsordning var gældende i Danmark, indtil ændringen af klagesystemet til et to-instanssystem med klage til Arbejdsmil­jøklagenævnet.

Det grønlandske Arbejdsmiljøråd har anbefalet, at klagefristen nedsættes fra 8 til 6 uger, hvilket fremgår af forslaget. Forslaget er begrundet i de forbedrede kommunikationsmuligheder i form af fax og e-post.

Forældelse af sager om leverandører, instal­la­tører, reparatører og planlæggere m.fl.

Efter gældende regler er der en forældelsesfrist på 2 år i sager om leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl. Det foreslås, at forældelsesfristen i disse sager forlænges til 5 år, hvilket skal ses på baggrund af, at disse sager i deres natur typisk er "skjulte" overtrædelser. Til forskel fra arbejdsgiverens ansvar er leverandør- og projekteringsansvaret rettet mod fremtiden, efter at arbejdet er afsluttet. Da anklagemyndigheden også skal have tid til at vurdere sagen, vil sådanne sager i mange tilfælde være forældede, inden sagerne er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan rejses tiltale.

Der er derfor behov for en længere forældelsesfrist end de to år, der følger af kriminalloven.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 82, stk. 7, i den danske arbejdsmiljølov efter ændring i 1997.

2.13 Kriminalretlige foranstaltninger

Sanktionen for overtrædelse af den gældende grønlandske ar­bejds­mil­jølov er bøde. Baggrunden for den forslåede lovændring er, at bødeni­veauet ikke opleves som føleligt. Det tilkommer domstolene konkret at fastsætte niveauet, men det er tilsigtet med lovændringen, at stigningen skal være mærkbar.

Yderligere tilsigtes det, at en skærpelse af foranstaltningerne vil virke præventivt, således at arbejdsgivere afholder sig fra at overtræde arbejdsmiljølovgivningen.

Det er endvidere et formål at tilpasse sanktionsmulighederne til de særlige grønlandske regler herom i kriminalloven for Grønland. Som supplement til anvendelse af bødestraf giver forslaget mulighed for idømmelse af foranstalt­ninger efter kriminalloven for Grønland.

Straffebestemmelsen i den danske arbejdsmiljølov er blevet ændret flere gange med det formål at skærpe niveauet for straf. I den forbindelse bemærkes, at hæftestraffen blev indført i forbindelse med lovens vedtagelse i 1975, hvilket var nyt i forhold til den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, for at "understrege den betydning, der tillægges reglerne om sikkerhed og sundhed i arbejdet".

I 1997 blev den generelle strafferamme i den danske arbejdsmil­jølov hævet fra ét til to års fængsel på betingelse af, at overtrædelsen er sket forsætligt, eller at der er udvist grov uagtsomhed. Denne skærpelse skulle som hidtil markere områdets strafværdighed og dermed understrege, at samfundet så med større alvor end hidtil på overtrædelser af arbejdsmiljølov­givningen.

Efter kriminalloven § 87 skal der ved straffens udmåling tages hensyn til gerningens beskaffenhed. De foreslåede bestemmelser i § 65, stk. 2 og 3, er udtryk for en nærmere beskrivelse af, hvad der i fremtiden skal betragtes som særligt skærpende omstændigheder.

Opregningen i § 65, stk. 2 og 3, af skærpende omstændigheder er ikke udtryk for en udtømmende beskrivelse af, hvilke momenter, der skal tages i betragtning ved vurdering af overtrædelsens grovhed. Kriminallovens almindelige principper, sådan som de kommer til udtryk i lovens kapitel 23, vil finde anvendelse som hidtil.

Det betyder, at såfremt der i en sag foreligger en af de i stk. 2 og 3 nævnte omstændigheder, bør dette føre til en idømmelse af en foranstaltning, der er skærpet i forhold til de foranstaltninger, som ellers ville blive udmålt. Hvis der foreligger flere af de nævnte omstændigheder, bør det også komme til udtryk i udmåling af foranstaltningen, alt efter hvor mange af omstændighederne, der foreligger i den konkrete sag.

Der foreslås endvidere indføjet en bestemmelse om med­virken. For­slaget fremsættes, fordi den særlige opregning af pligtsu­b­jek­ter i den danske arbejdsmiljølovs kapitel 4, som svarer til den grønlandske arbejdsmiljølovs kapitel 3, i Danmark har givet an­ledning til tvivl om, i hvilken udstrækning der kan blive tale om strafan­svar for personer, der medvirker til en over­trædelse af ar­bejdsmil­jøloven.

Der foreslås derfor indsat en særlig bestemmelse, der præci­serer, at § 9 i kriminalloven for Grønland, om strafansvar for medvirken, i lighed med anden tilsvarende særlovgivning finder anvendelse på overtrædelser af arbejdsmiljøloven, jf. den danske arbejdsmiljølov, § 82, stk. 6.

Lovens § 66 foreslås ændret, så overholdelsen af lovens § 36 om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse for ar­bejds­give­rens vedkommende også belægges med objektivt straffe­ansvar. Bestemmelsen har som den eneste af de centrale bestemmelser i loven alene været belagt med et subjektivt arbejdsgiveransvar, hvilket i flere tilfælde har gjort det vanskeligt eller umuligt at få placeret et strafferetligt ansvar for arbejdsu­lykker med tekniske hjælpemidler.

Ændringen vil strafferetligt sidestille arbejdsgivere i Grøn­land med arbejdsgivere i Danmark, hvor den omtalte retstil­stand har bestået siden den danske arbejdsmiljølovs vedtagelse i 1975.

Lovens § 68 om kollektivt strafansvar foreslås ændret, således at det mere fyldestgørende angives,  hvilke juridiske personer, der er omfattet af bestemmelsen. Bl.a. medtages staten, der fortsat har flere hundrede ansatte i Grønland.

Der foreslås i loven indsat en bestemmelse om tvangs­bøder (§ 69 a), idet der ikke i den grønlandske retsplejelov findes bestemmelser om idømmelse af tvangsbøder, sådan som der gør i den danske retsplejelovs § 997, stk. 3.

Med denne bestemmelse indføres en særlig ordning vedrørende domme for overtrædelse af den grønlandske arbejdsmiljølov, som skønnes nødvendigt for at opnå en effektiv håndhævelse af loven.

Tvangsbøder kan bl.a. tænkes anvendt i situationer, hvor det strafbare forhold endnu ikke er ophørt på domstidspunktet. Det kan være i en situation, hvor en virksomhed på domstidspunktet endnu ikke har efterkommet et påbud udstedt i medfør af den grønlandske arbejdsmiljølovs § 60.

Uden en bestemmelse om mulighed for tvangsbøder vil det eneste håndhævelsesmiddel over for en virksomhed, der ikke vil bringe det strafbare forhold til ophør, være anlæggelse af en ny straffesag. En sådan ordning er ressourcekrævende og ikke tilfredsstillende set fra et håndhævelsesmæssigt synspunkt.

Tvangsbøder inddrives af politiet og tilfalder statskassen. Forfaldne, men endnu ikke betalte tvangsbøder, bortfalder, når den dømte har bragt det strafbare forhold til ophør.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt og for­tolket som den danske retsplejelovs § 997, stk. 3.

Endvidere er der foreslået konsekvensændringer af lovens straffebestemmelser som følge af de foreslåede lovæn­dringer.

2.14 Øvrige ændringer

Der foreslås mindre redaktionelle ændringer, bl.a. vedrørende bestemmelsen om anmeldelser og registre. Den foreslåede bestemmelse om ændring af § 17 a, der har samme ordlyd som § 22 i den danske arbejdsmiljølov, vil sikre den samme forpligtelse og beskyttelse for arbejdsgiverne i de to rigsdele.  

3. Økonomiske og administrative konsekvenser

De fleste af forslagene til ændringer i den grønlandske arbejdsmiljølov har karakter af rammelovgivning. En opgørelse af flere af forslagenes økonomiske og administrative konsekvenser vil derfor først kunne foretages i takt med den gradvise udfyldning af reglerne, som sker under medvirken af Det grønlandske Arbejdsmiljøråd.

 

De økonomiske og administrative konsekvenser er beregnet samlet for offentlig administration/service og erhvervslivet, da 73,3 % af arbejdsstyrken på ca. 26.000 personer er beskæftiget i enten den offentlige administration/service eller de hjemmestyreejede virksomheder, jf. OECD's rapport: Grønlands Økonomi. Herfra skal trækkes beskæftigelsen i fiskeri, luft- og søfart, som ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven.

De økonomiske og administrative konsekvenser, som forslaget måtte pålægge det grønlandske samfund kompenseres ikke af den danske stat, da lovændringerne ikke pålægger Grønland nye myndighedesopgaver.

Følgende bestemmelser forventes at få økonomiske og administrative konsekvenser for offentlig administration/service og  erhvervslivet:

Arbejdspladsvurdering

Kravet om en skriftlig arbejdspladsvurdering i virksomheder, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal organiseres (over 10 ansatte), er at betragte som en systematisering af det arbejdsmiljøarbejde, der allerede skal udføres i virksomhederne i kraft af arbejdsmiljølovgivningen.

Det må lægges til grund for en vurdering af konsekvenserne, at virksomhederne overholder lovgivningen. Bestemmelsen træder i kraft 2 år efter lovens ikrafttræden.

Der skønnes at være ca. 425 virksomheder og arbejdssteder med over 10 ansatte, der skal bruge 20-100 timer ved udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering. Udarbejdelse af den første arbejdspladsvurdering forventes at tage længst tid.

De økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne formodes at svare til en lønudgift på mellem 1 og 2,5 mio. kr. Forslaget vurderes ikke at få nævneværdige administrative konsekvenser, jf. dog det anførte om tidsforbruget ved udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering.

Indførelse af arbejdspladsvurdering vurderes at have større økonomiske og administrative konsekvenser i Grønland end det var tilfældet ved indførelsen af arbejdspladsvurdering i den danske arbejdsmiljølov i 1997. Det skyldes, at danske virksomheder allerede før 1997 ved bekendtgørelse var pålagt et mundtligt krav om arbejdspladsvurdering.

Udbud

Forslaget har de administrative konsekvenser, at der skal indføres procedurer, som sikrer, at de væsentlige arbejdsmiljøforhold, som tilbudsgiver ikke nødvendigvis har kendskab til, indarbejdes i udbudsmaterialet, inden en opgave sættes i udbud.

Hvis bestemmelsen vil blive administreret på linie med den danske bekendtgørelse, vil det betyde, at udbyder har en generel medvirkenspligt ved skriftlige udbud med en samlet kontraktsum på over 1 mio. kr. samt en specifik oplysningspligt mht. de oplysninger af betydning for arbejdsmiljøet. I praksis forventes forslaget primært at få betydning for udbud af snerydning, renovation, rengøring, kantinedrift, vagttjenester og ejendomsadministration.

Tidsforbruget grundet forslaget vurderes at være begrænset for de fleste udbud. I Danmark vurderes tidsforbruget at variere fra 0 til 80 timer afhængig af opgavens karakter.

De økonomiske og administrative konsekvenser vil især afhænge af udmøntningen af reglerne og omfanget af udbud af tjenesteydelser i Grønland.

Bygherreansvar

Bygherrebestemmelsen indebærer som noget nyt et krav om udpegning af en koordinator med den fornødne viden om arbejdsmiljø. Dette kræver en uddannelse på niveau med arbejdsmiljøuddannelsen. Arbejdsgivernes omkostninger til et kursus inklusive løn, men uden rejseudgifter, skønnes at blive ca. 11.000 kr. pr. kursist.

Hjemmestyret og dets selskaber må formodes at stå for en meget stor andel af de store bygge/anlægsopgaver, hvor reglerne kommer til anvendelse. Antallet af sådanne opgaver er ikke kendt, idet Arbejdstilsynet i Grønland ikke modtager anmeldelser af byggepladser. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at foretage en beregning af de samlede økonomiske omkostninger ved forslaget.

Der kan være tale om, at bygherren skal deltage i flere drøftelser om sikkerhed og sundhed af formelle grunde, men disse drøftelser antages at kunne finde sted i forbindelse med andre byggemøder eller i den nødvendige direkte kontakt med koordinator. Det vurderes, at forslaget ikke får nævneværdige administrative konsekvenser for offentlig administration/service og erhvervslivet.

Hvileperiode og fridøgn

Bestemmelserne om hviletid og fridøgn indebærer dels små justeringer i de principper, som arbejdstid/hviletid opgøres på, dels at rejsetid som noget nyt betragtes som arbejdstid i forhold til beregning af daglig og ugentlig hviletid. Pga. de store afstande i Grønland må det forventes, at arbejdsgiverne vil få meromkostninger i de situationer, hvor tjenesterejser går væsentligt ud over normal arbejdstid/arbejdsuge, som ikke kan afspadseres.

Da den hidtidige adgang til ved aftale at fravige bestemmelserne om daglig hviletid og ugentlig fridøgn opretholdes, vurderes de andre ændringer om hvileperiode og fridøgn ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser.

Unge under 18 år

I 1999 var der ifølge Grønlands Statistik 2.884 personer i alderen 15-19 år beskæftiget i Grønland, heraf knap 2.100 i den private sektor og godt 800 personer i den offentlige administration/service. Antallet af beskæftigede under 15 år er ukendt. De unge er primært beskæftiget i detailhandel (666), fremstilling herunder fiskeindustri, (378), hotel/restauration (285), renholdelse (101) samt jagt/fangst (165).

De økonomiske konsekvenser af ændringerne i forslagets kapitel 9, om unge under 18 år, afhænger af fastsættelse af de nærmere regler. Endvidere vil muligheden for at foretage beregninger være afhængig af, om der tilvejebringes yderligere oplysninger om de unges beskæftigelse. Forslaget vil medføre visse udgifter for arbejdsgiverne, men forventes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for såvel offentlig administration/service som erhvervslivet.

Udvidelsen i § 45 d vedrørende kapitel 9's anvendelsesområde med arbejde i arbejdsgiverens hjem samt jagt og fangst indebærer en formel stramning. Det har her betydning, i hvilket omfang bemyndigelsen udnyttes til at fastsætte undtagelsesregler for unge beskæftiget med jagt og fangst, jf. de almindelige bemærkninger. Forslaget forventes at få mindre økonomiske konsekvenser, men ingen administrative konsekvenser.

Det får mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser, men ingen administrative konsekvenser, at den nedre aldersgrænse for unges adgang til beskæftigelse hæves fra 10 år til 13 år. Efter gældende regler må børn under 15 år kun have 2 timers daglig hjælpearbejde.

Indførelsen af arbejdsgiverens underretningspligt overfor indehaveren af forældremyndigheden, ved beskæftigelse af unge, som er under 15 år eller omfattet af undervisningspligten, vurderes ikke at få nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser.

Forslaget om, at politiet i hvert enkelt tilfælde skal give tilladelse til, at unge under 13 år kan deltage i kulturelle aktiviteter, forventes ikke at få nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser, da der kun forventes at være få sager om året.

Udgifterne til bestemmelsen om arbejdstids- og hviletidsreglerne for unge under 18 kan få betydning for op til 300 ansættelsesforhold i hotel/restaurationsbranchen, samt for 660 unge ansat i butikker, i det omfang de har åbent om aftenen, og de unge bl.a. arbejder alene. Forbudet mod unges arbejde i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 4 skønnes ikke at få nævneværdi­ge økonomiske konsekvenser. Bestemmelsen om 2 sammenhængende fridøgn kan få mindre økonomiske konsekvenser, i det omfang de unge arbejder mere end 5 dage om ugen. 

Oplysning

Efter forslaget til ændring af § 53 bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om støtte til oplysning om arbejdsmiljø i Grønland. Hvis oplysningsopgaven forankres i fx Det grønlandske Arbejdsmiljøråd, forventes bevillingen til rådet forhøjet med 100.000-200.000 pr. år.

Følgende bestemmelser forventes ikke at få nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for offentlig administration/service og  erhvervslivet:

Områdebestemmelsen om bl.a. jagt og fangst

Bestemmelserne om, at jagt og fangst omfattes af loven og hjemmelen til at fastsætte regler om hjemmearbejde indebærer en formel stramning. De fleste jægere og fangere er selvstændige og det vurderes, at kun få er ansat af en arbejdsgiver. Om ændringen får økonomiske konsekvenser afhænger af fastsættelsen af de nærmere regler om bl.a. fravigelse fra arbejdstidsreglerne. Bl.a. arbejdstidsreglerne gælder ikke for selvstændige jægere, der er omfattet af § 2, stk. 3.

Følgende forslag forventes heller ikke at få nævneværdige konsekvenser:

§ 2 om lovens anvendelsesområde - vejtransport

§ 3 om hjemmearbejde

Sikkerheds- og sundhedsarbejdet

Obligatoriske lægeundersøgelser

Gebyr for Arbejdstilsynets undersøgelser af elevatorer, trykbeholdere m.v.

Strafansvar for virksomhedsledere

Påbud til leverandører

Udvidelsen af Det grønlandske Arbejdsmiljøråd med 2 medlemmer

Ændret klagesystem

Kriminalretlige foranstaltninger.

En revision af gældende bekendtgørelser og fastsæt­telse af lovforslagets nødvendige nærmere bestemmelser vil indebære, at Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådet i en overgangsperiode vil skulle bruge administrative ressourcer på opfølgningsarbejdet, men uden at modtage særlig kompensation herfor. Forslaget forudsætter ikke, at der iværksættes en forøget tilsynsindsats fra Arbejdstilsynets side.

4. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

5. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have ligestillingsmæssige konse­kven­ser.

6. Forholdet til EU-retten

Grønland er ikke forpligtet af EU-regler.

7. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været forelagt følgende til udtalelse: Det grøn­landske Arbejdsmil­jøråd, Det danske Arbejdsmiljøråd, Grønlands Hjemmestyre, Rigsombudsmanden i Grønland, Landsdom­meren i Grønland,  Politimesteren i Grønland og relevante mini­sterier i Danmark.

8. Sammenfattende skema

	Positive konsekvenser/mindreudgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet*	Arbejdspladsvurdering Ingen Udbyderansvar Afhænger af de nærmere fastsatte regler Stramning af bygherreansvaret Ingen Hvileperiode og fridøgn Ingen Unge under 18 år Ingen Oplysning Ingen Øvrige ændringer Ingen	Arbejdspladsvurdering Arbejdsgiverne forventes at få en øget lønudgift på mellem 1 og 2,5 mio. kr. Udbyderansvar Afhænger af de nærmere fastsatte regler  Stramning af bygherreansvaret Arbejdsgivernes omkostninger skønnes at blive ca. 11.000 kr. pr. kursist Hvileperiode og fridøgn Der forventes, at arbejdsgiverne får meromkostninger i de situationer, hvor tjenesterejser går væsentligt ud over normal arbejdstid/arbejdsuge Unge under 18 år De forventede udgifter for arbejdsgiverne kan ikke beregnes før de nærmere regler er fastsat om især anvendelsesområde, aldersgrænser og arbejdstidsregler Oplysning Den danske stat får en merudgift til oplysning vedrørende arbejdsmiljø i Grønland på 100.000-200.000 kr. pr. år. Øvrige ændringer Ingen nævneværdige
Administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet*	Arbejdspladsvurdering Ingen Udbyderansvar Ingen Stramning af bygherreansvaret Ingen Hvileperiode og fridøgn Ingen Unge under 18 år Ingen Oplysning Ingen Øvrige ændringer Ingen	Arbejdspladsvurdering Der skal indføres procedurer, der systematisk kortlægger arbejdsmiljøet Udbyderansvar Der skal indføres procedurer, der sikrer, at arbejdsmiljøforhold indarbejdes i udbudsmaterialet  Stramning af bygherreansvaret Det samlede mertidsforbrug for bygherrer vurderes ikke at være nævneværdige Hvileperiode og fridøgn Ingen nævneværdige Unge under 18 år Det samlede mertidsforbrug for arbejdsgiveren ved at underrette forældre skønnes ikke at være nævneværdigt Politiets samlede mertidsforbug ved at skulle give tilladelse til, at unge under 13 år kan deltage i kulturelle aktiviteter, skønnes ikke at være nævneværdigt Oplysning Ingen Øvrige ændringer Ingen nævneværdige
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Ligestillingsmæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Arbejdspladsvurdering Ingen Udbyderansvar Ingen Stramning af bygherreansvaret Ingen Hvileperiode og fridøgn Ingen Unge under 18 år Ingen Oplysning Ingen Øvrige ændringer Ingen	Arbejdspladsvurdering Ingen Udbyderansvar Ingen Stramning af bygherreansvaret Idet borgere antages i meget begrænset omfang at optræde som bygherrer ved bygge- og anlægsprojekter, hvor mindst to arbejdsgivere beskæftiger mere end 10 ansatte, forventes forslaget ikke at have administrative konsekvenser for borgerne Hvileperiode og fridøgn Ingen Unge under 18 år Ingen Oplysning Ingen Øvrige ændringer Ingen
Forholdet til EU-retten	Ingen EU-retlige aspekter	Ingen EU-retlige aspekter

*Konsekvenserne for det offentlige og erhvervslivet er slået sammen, da forslaget primært vedrører det offentlige som arbejdsgiver og da næsten tre fjerdedele af beskæftigelsen er placeret enten i den offentlig sektor eller i de hjemmestyreejede virksomheder.

 

Nassuiaatit

Ulloq 13. maj 2002

Inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqaatit

Nalinginnaasumik oqaaseqaatit

Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsit nr. 295, 4. juni 1986-imeersoq atuutilerpoq 1. juli 1986-imi. Innersuukkumaneqarput Folketingstidende 1985-86, sp.6285-6293 (siullermeersumik oqaluuserineqarnera), sp. 8301-83 (aappassaanik oqaluuserineqarnera), sp. 11671-11674 (pingajussaanik oqaluuserineqarnera), naqitaq nr. 639 (isumaliutissiisut) aamma naqitaq nr. 744 (pingajussaanik oqaluuserineqarnissaanut allannguutissatut siunnersuutit).

Inatsit taanna ataasiaannartumik allanngortinneqarpoq, tassa Pisortat Isumaqatiginninniartartui il. il. pillugit inatsisip atorunnaarnissaa pillugu inatsisikkut nr. 193, 26. marts 1991-ikkut, tamatumani Suliffinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit inuttalersugaanerat pillugu § 51, imm. 1 allanngortinneqarluni.

1. Siunnersuummut tunngavigisat

7. maj 1999-imi atsiorneqarpoq Arbejdsministereqarfiup aamma Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat akornanni Suliffissaqartitsinermi Pissutsit pillugit Najoqqutassatut isuamaqatigiissut, isumaqatigiissutillu ilaatut atorfilinnik inuttalinnik suleqatigiissitaliortoqarpoq (embedsmandsgruppe), tassaasunik Namminersornerullutik Oqartussanut Danmarkillu naalagaaffianut sinniisuutitat. Embedsmandsgruppe-p pingaarnertut suliassaraa Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsisip siunissami qaninnerusumi ungasinnerusumilu Namminersornerullutik Oqartussanut nuunneqarnissaanik isumalioqqutinut atugassatut nassuiaasiornissaq.

Embedsmandsgruppe 22. august 2001-imi ”Suliffinni avatangiisinut tunngassutilinnik Kalaallit Nunaannut nuussinissaq pillugu isumalioqqutinik Nassuiaat”-mik saqqummiussivoq, ilaatigut aamma Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsisit allannguuteqartinneqartariaqarnerat pillugu tamakkiisuunngitsunik nassuiaatitalimmik.

Nassuiaasiamik saqqummiussereernikkut arbejdsministerip aamma Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisup ataatsimeeqatigiinneranni nalunaarutigineqarpoq, suliassaqarfimmik  pineqartumik tigusinissaq Namminersornerullutik Oqartussanit maannakkorpiaq kissaatigineqanngitsoq, inatsillu nutarsaavigineqassasoq. Ataatsimiinnermi isumaqatigiissutigineqarpoq, Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsisit iluarsaassiviginissaat pisariaqartinneqartoq, aammalu tamatumunnga atatillugu anguniarneqassasoq inatsisit assigiikannilersinnissaat, tamatumuunalu Kalaallit Nunaanni ajoquserneqatsaaliuutissat qaffasissusaasa Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu assigiilernissaat, kisiannili pissutsit immikkut, aallaaniarnermut piniarnermullu tunngatinneqarsinnaasut pingaartinneqarnissaat periarfissinneqassalluni.

Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsisip allannguutissaasut siunnersuutit tamatuma kingorna suliarineqarput naalagaaffiup ilaani taakkunani marluunni assigiinnerusunik inatsiseqarnissamik kissaateqarneq malillugu. Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni sulisussanik taartigeeqatigiittarnermi, aammalu maskiinanik, stoffenik atortussanillu il. il. Danmarkimiit imaluunniit Danmark aqqutigalugu Kalaallit Nunaannut eqqussuinermi naalagaaffiup ilaani taakkunani marlunni suliffinni avatangiisit pillugit malittarisassat assigiit ilaatigut sullivinnut sulisorisanullu oqilisaassinerupput ilaatigullu ajoqusitsaaliuineq assigiinnerulersillugu.

Danmarkimi suliffinni avatangiisit pillugit inatsit assigalugu inatsisissatut siunnersuut oqaasertalersorneqarpoq, taamaasilluni piumasaqaatit pingaarutillit aalajangersarneqartarnerat ingerlaannassalluni tamatumunnga attuumassutilimmik suliffeqarnermut ministerip annikitsualutsigut iluarsiivigisarialinnik aalajangersaasarnissaanut piginnaatitsissutitalittut. Tamatumani siunertaavoq inatsisip siunissami najoqqutassatut inatsisaanissaanik qularnaarinissaq, annikitsualutsigut aalajangersakkat nalunaarutitut ilusilerlugit aalajangersarneqartartussatut. Nalunaarutit atuuttut, nalunaarutinik nutaanik iluarsaassanik taarserneqarnissamik tungaanut atuuttussat, nutarsartariaqarluinnarput. Tamatumunnga ilanngunneqassapput nalunaarusiassat nutaassat, siunnersuummi aalajangersakkat nutaat tunngavigalugit naatsorsuutigisassat.

Inatsisissatut siunnersuut pillugu suliffeqartitsinermi illuatungeriiaat suliffinni avataangiisit pillugit sulinermi annertuumik ilaatinneqartartussaapput aalajangersimasunut tunngasutigut naammagittaalliuutinik suliassanut atatillugu Kalaallit Nunaanni Suliffinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit tusarniaavigineqartarnerisigut. Peqatigisaanik neriuutiginarpoq suliffeqartitsinermi peqataasut ikiuussinnaajumaartut ilaatigut inatsimmi pineqartuni pingaarnerpaani paasissutissiisarnissamut ilitsersuisarnissamullu atortussat suliarineqarneranni. Taamaassaaq s. ass. isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulianik, sulliviusunik qanoq-issusersiuisarnermik aamma meeqqat inuusuttullu pillugu aalajangersakkanik aaqqissuussinissaq pillugu aalajangersagassani.

Allannguutissatut siunnersuutaasut assigiinngitsunik immikkoortoqarput, pingaartumik tunngaveqartitat danskit suliffinni avatangiisit pillugit inatsisaanni 1986-imiilli allannguuteqartitsisarnernik, tak. inatsimmik nalunaarut nr. 184, 22. marts 1995-imeersoq inatsisikkut nr. 458, 12. juni 1996-imeersukkut allannguutilik, inatsit nr. 1196, 27. december 1996-imeersoq, inatsit nr. 375, 10. juni 1997-imeersoq, inatsit nr. 379, 10. juni 1997-imeersoq, inatsit nr. 395, 26. juni 1998-imeersoq, inatsit nr. 187, 30. marts 1999-imeersoq, tak. kingullermik inatsimmik nalunaarut nr. 784, 11.oktober 1999-imeersoq, inatsit nr. 331, 16. maj 2001-imeersoq aamma inatsit nr.? ? 2002-imeersoq.

Danskit suliffinni avatangiisit pillugit inatsisaannut allannguutissat, inatsisissatut siunnersuummut matumunnga tunngavigineqartut, akuersissutigitinniarnerannut tunngatillugu makku maluginiaqquneqarput:

       Sullivinnik aqutsisuusut akisussaaffigisaat il. il. aamma Suliffinnik Nakkutilliisunut piginnaatitsissutit, (inatsisissatut siunnersuut nr. 121): Folketingstidende 19989-90

       Suliffinni avatangiisit pillugit aningaasaateqarfik, (inatsisissatut siunnersuut nr. 71): Folketingstidende 1990-91

       Pillaatissanik (pineqaatissiissutissanik) aalajangersakkat, (inatsisissatut siunnersuut nr. 223): Folketingstidende 1991-92

       Aqutsisoqarfiit atortussanik assigisaannillu tunniussuisunut il. il. inatsisinik atortitsiniarnerat, (inatsisissatut siunnersuut nr. 192): Folketingstidende 1991-92

       Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit (inatsisissatut siunnersuut nr. 98): Folketingstidende 1995-96

       Piffissaq qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffissaq, (inatsisissatut siunnersuut nr. 59): Folketingstidende 1996-97

       Sulivigisanik allaganngukkatut qanoq-issusersiuisarneq, isumannaallisaanermik aaqqissuussineq pillugu malittarisassani allannguutissat, (inatsisissatut siunnersuut nr. 259): Folketingstidende 1996-97

       Isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulianik aaqqissuussinermut atatillugu isumaqatigiissuteqarsinnaaneq, (inatsisissatut siunnersuut nr. 375): Folketingstidende 1996-97

       Sanatitsisuusup akisussaaffigisassai aamma neqerooruteqartup akisussaaffigisassai, (inatsisissatut siunnersuut nr. 172): Folketingstidende 2000-01

       Suliffinnik Nakkutilliisut namminerisatut inigisanut il. il. takusaaviginnissinnaanerannut killilersuutit (inatsisissatut siunnersuut nr. 149): Folketingstidende 2001-02.

Tamatuma saniatigut danskit suliffinni avatangiisit pillugit inatsisaannut akuersissutaapput tarnikkut pissutsinut tunngatillugu suliffinni avatangiisit pillugit suliffiutini (ingerlatani) peqqinnissaq pillugu sullissinerit, branchearbejdsmiljøråd, Arbejdsmiljøinstituttet, aqutsisoqarfiit akiliisitsissuteqarsinnaanerat isumaqatigiissutissanullu najoqqutassat.

Aalajangersakkat, danskit aalajangersagaasulli oqaasertallit, qanorpiaq paasineqarsinnaanerat pillugu danskit inatsimmut oqaaseqaataat erseqqissaatitut paasiniaavigineqarsinnaalluarput.

1.2 Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsit atuuttoq

Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsit maannakkut atuuttoq najoqqutassiinertut inatsisaavoq, suliaanermigut imarisamigullu danskit suliffinni avatangiisit pillugit inatsisaannut 1975-imeersumut naapertuunnerusoq.

Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsimmik siunertaavoq isumannaatsunik peqqinnartunillu sulinermi avatangiiseqartitsinissaq, sukkulluunniit teknikikkut aammalu inuiaqatigiinni kalaallini isuamginninnikkut ineriartornermut naapertuuttuusoq, aammalu tunngavissiisoq sulliviit suliffeqartitsinermi aaqqissuussisuusunit ilitsersorneqarnikkut kiisalu Suliffinnik Nakkutilliisut ilitsersuisarneratigut misissuisarnerisigullu namminneerlutik aaqqiiviginnissinnaanerannut isumannaallisaanermut peqqinnissamullu tunngasutigut apeqqutinik.

Inatsit taanna piginnaatitsissutit pillugit aalajangersakkat naapertorlugit immigaavoq nalunaarutinik 18-iusunik, taakkunannga arfinillit inatsit siusinnerusukkut atuuttoq 1971-imeersoq naapertorlugu suliaallutik, kisiannili atuutsitaanerat allanngorani.

1.3 Atuuffii

Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsisip atuuttup atuuffii eqqaallugit makkuupput:

       Avataani sulissuteqarnerit: Kalaallit Nunaata Kitaata avataani sulissuteqarnerit Suliffinnik Nakkutilliisunit Energistyrelsi ikiortigalugu nakkutigisaapput. Ulloq 1. juli 1998 atortussiassalerinermi aqutsisoqarfik miljø- aamma energiministerimiit/Kalaallit Nunaanni Atortussiassanik Aqutsisoqarfik-miit Kalaallit Nunaata Naalakkersuisuinut/Aatsitassalerinermut Pisortaqarfimmut nuunneqarput, tak. Kalaallit Nunaanni aatsitassanik atortussiassat pillugit inatsimmik nalunaarut nr. 368, 18. juni 1998-imeersoq (atortussiassalerinermik inatsit).

       Timmisartorneq(silaannakkut angallanneq): Kalaallit Nunaani suliffinni avatangiisit pillugit inatsit silaannakkut angallannermut tunngatillugu taamaallaat nunami sulinermut atuuppoq.

       Imarsiorneq aalisarnerlu: Kalaallit Nunaanni suliffimmi avatangiisit pillugit inatsit imarsiornermut (umiartornermut) aalisarnermullu tunngatillugu taamaallaat umiarsuarnik aalisariutinillu usilersuinermut usingiaanermullu, kiisalu amutsiviit umiarsuarni sulinerannut sulianullu tamatumunnga sanilliunneqarsinnaasunut atuuppoq.

Siunnersuut tamatumani killiliissutinik allannguuteqartitsinngilaq.

2. Siunnersuummi immikkoortut pingaarnerit

2.1 Inatsisip atuuffii

Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit

Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsisip maannamut atuuttup atuuffiini pineqanngillat sulisitsisup namminerisatut angerlarsimaffigisaani sulinerit tamarmik, tak. § 2, imm. 2, nr. 1. Taamatuttaaq pineqanngillat sulinerit, sulisitsisup ilaqutaanut ilaasut, illumi inoqutaasut, ingerlataat, tak. § 2, imm. 2, nr. 2, aamma sulinerit, sulisorineqartup angerlarsimaffiani ingerlanneqartut, tak. § 2, imm. 2, nr. 3. Taamaakkaluartoq atuisitsinngitsoorutit tamakku atuutinngillat ilaatigut ulorianaatilinnik suliaqarnerni suliamik ingerlatsineq, teknikikkut ikiuutit, stoffit atortussallu pillugit § 2, imm. 3, malillugu sulinermut.

§ 2, imm. 2, nr. 1-imi 2-milu “taaamaattoq tak. § 45 d,”-p uiguutaanissaata aalajangersagassatut siunnersuutaanerata atuisitsinngitoorutissat annikilliliiffigai, taamaasilluni inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit pillugit malittarisassat tamakkerlutik aamma atortuutinneqartussanngorlugit sulisitsisup namminerisatut inigisaani sulinermut, aamma sulinermut, sulisitsisup ilaqutaanut ilaasut, illumi inoqutaasut, kisimik ingerlataannut.

Siunnersuutaasumik siunertaavoq inuusuttunik 18-it inorlugit ukiulinnik navialittaaliinerup pitsaanerulersinnissaa kiisalu navialitsaaliissutit pitsaassusiisa Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu assigiilersinnissaat, tak. immikkoortoq 2.8.

Aallaaniarneq piniarnerlu

§ 2, imm. 2, nr. 5, atuuttoq malillugu aallaaniarneq piniarnerlu inatsimmit pineqanngillat.

Siunnersuutigineqarpoq § 2, imm. 2, nr. atorunnaarsinneqassasoq, taammaasilluni aallaaniarneq piniarnerlu aamma inatsimmit pineqartussanngorlugit.

Allannguutissamik siunertaavoq inuit, aallaaniarnikkut piniarnikkullu inuussutissarsiortut aamma inatsisip navialitsaaliuinermut tunngasortaani ilanngunneqarnissaat, taamaasilluni taamatut inuussutissarsiortuni sulisuusut aamma inuussutissarsiortunut allanut naligiissitaaleqqullugit.

Aallaaniat piniartullu, sulisitsisoq sinnerlugu taaneqartunik ingerlataqanngitsut, inatsimmi § 2, imm. 3-mi inatsisip atuuffiini annertusisani pineqartunut ilaassapput. Aallaaniat piniartullu tamakku taamaasillutik nallersuunneqalissapput, sulisitsisoq sinnerlugu sulianik ingerlataqanngitsunut allanut, t. i. namminersortunut. Inunnut taakkununnga tunngatillugu ilaatigut atuutissapput sulianik ingerlatsineq, teknikikkut ikiuutit, stoffit atortussallu pillugit aalajangersakkat, taamaattorli ilaatigut piffissaq suliffissaq pillugu malittarisassat pinnagit.

Aqqusinertigut assartuineq

Aqqusinertigut assartuineq suliffinni avatangiisit pillugit inatsimmi maannamut atuuttumi taamaallaat ilaatinneqarpoq, sulisitsisoq sinnerlugu sulineq pineqarpat, inatsisip atuuffissarinngisaani § 2, imm. 2-mi pineqartunut ilanngunneqanngitsoq.

Siunnersuutaasuni § 2, imm. 3, nr. 5-ip nassatarisaatut aqqusinertigut assartuineq, siunnersuummi § 43-mi aamma § 45 c-mi malittarisassat tunngavigalugit, aamma annertusineqartussaavoq suliaqarfiit § 2, imm. 2-mi taaneqartut kiisalu sulinerit sulisitsisoq sinnerlugu ingerlanneqanngitsut pillugit § 2, imm. 3-mi annertusaatit ilanngunneqartussanngorlugit.

Siunnersuutikkut siunnertaavoq aqqusinertigut assartuinermi piffissaq suliffissaq pillugu malittarisassanik immikkut aalajangersaanissamut suliffeqarnermut ministerip piginnaassusilerneqarnissaa, sulinerit sulisitsisoq sinnerlugu ingerlataanngitsut pineqartillugit.

Sulinerit, sullivimmi sulisorineqartup angerlarsimaffiani ingerlanneqartut

Malittarisassat atuuttut malillugit sulinerit, sulisorineqartup angerlarsimaffiani ingerlanneqartut, taamaallaat ilaatinneqarput inatsisip aalajangersagartaasa ilaannaani. Ilaatigut sullivinni isuman-naallisaanikkut peqqinnissakkullu sulinerit pillugit aalajangersakkat aamma piffiisaq qasuersaarfissaq kiisalu ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq taamatut sulinermut atuutinngillat.

Siunnersuutaasutut aalajangersagassaq, danskit suliffinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 4-mut naapertuuttoq, malillugu suliffeqarnermut ministeri allaffissornikkut aalajangersaasinnaavoq, aalajangersakkat suut sulisorisap angerlarsimaffiani sulinermut atuutissanersut imaluunniit atortuutinneqassanngitsut.

Allannguutissamik siunnertaavoq aaqqissuussisoqarsinnaaqqullugu, angerlarsimaffinni sulineq, tamatumani aamma ungasissumi suliaqarneq, pillugit ineriartortitsinissamut suliffinni avatangiisitigut piumasaqaatit sukkasuumik eqaatsumillu naleqquttunngorsaanissaq pisinnaalersillugu.

Ilimagineqassaaq, nalunaarummik danskit suliffinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 4 naapertorlugu suliaasumut assingusunik imalimmik Kalaallit Nunaannut tunngatillugu saqqummersoqarumaartoq.

2.2 Sullivinni isumannaallisaanikkut peqqinnisakkullu suliat – nammineerluni attaviginninneq

Isumannaallisaanerni sinniisussamik qinersineq

Isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu suliniuteqarnerit aaqqissuunnissaannik piumasaqarneq pilersarpoq sullivik qulinik sinnerlugilluunniit sulisoqalerniariartoq.

Malittarisassat atuuttut malillugit sulisut sinniisaattut qinigaq isumannaallisaanermi “inunnguutsimiit” sinniisuuvoq, taamaattumillu isumannaallisaanermi sinniisissamik qinersineq aatsaat pisussaavoq suliaqarfiusoq pineqartoq pillugu sulisut sinniiseqanngippata.

Siunnersuummi isumannaallisaanermi sinniisip sulinera aamma sulisut sinniisaata sulinera immikkoortinneqartussapput. Taamaasilluni taakkua imminnut attuumassuteqarnerat apeqqutaatinnagu suliassanut taakkununnga marlunnut tunngatillugu qinersisoqartussaavoq. Taamaakkaluartoq sulisut sinniisaata isumannaallisaanermi sinniisitut qinerneqarsinnaanissaa tamatumuuna akornuserneqanngilaq.

Allannguutissatut siunnersuummik, taanna malillugu aallaaviusutut tamatigut isumannaallisaanermi sinniisissaq qinerneqartartussaalluni, pingaarnertut siunertaavoq erseqqissarniarneqarmat isumannaallisaanermi sinniisip aamma isumannaallisaanermi aaqqissuussisut sulliviit ataasiakkaat isumannaallisaanikkut peqqnissakkullu sulinerannut, tamatumuunalu malittarisassanik danskit inatsisaanni kingullerpaamik allannguuteqartitsinernut naapertuuttunngortitsinissami immikkut pingaaruteqarnerat.

Isumannaallisaanermi aaqqissuussisut pinngortitami avatangiisinik ajoqusitsaaliuineq pillugu suliassanik isumaginninnerat

Isumannaallisaanermi aaqqissuusut inatsisip siunertaanut, tak. § 1, naapertuuttumik taamaallaat isumaginiagassaraat suliffimmi avatangiisinik apeqqutit. Danmarkimi, pingaartumik namminersortuni suliffeqarnermi, kissaataasimavoq suliffimmi avatangiisit aamma pinngortitami avatangiisinik ajoqusitsaaliuineq pillugit apeqqutit ataatsimut aaqqissuussivigineqarnissaat. Danskit suliffinni ava-tangiisit pillugit inatsisaannik allannguuteqartitsinermi Folketingip tamatuminnga kissaateqarneq inatsisitigut akornuserneqartariaqanngitsut imaluunniit killiliiffiginiartariaqanngitsutut isuimaqarfigaa.

Tamanna naapertorlugu matumuuna siunnersuutigineqarpoq pisariaqarneratut tunngavissiinissaq taamaasillu sullivinni isumannaallisaasuusut suliffim avatangiisinut tunngasut saniatigut aamma Kalaallit Nunaanni sulissutigisinnaalissammassut pinngortitami avatangiisinik ajoqusitsaaliuineq sullivinnut attuumassuteqarluinnartoq.

Inatsisissatut siunnersuummik naammassinniarnerup pinngitsoortissinnaanngilaa isumannaallisaanermi aaqqissuusisut pillugit allaffissornikkut aalajangersakkanik atuuttunik allannguuteqartitsinissaq, tamatumani aamma qularnaarniarlugu suliassatigut allilerinissamik siunnersuutaasut kingunerissanngimmassuk pineqartutut suliniutillit suliffinni avatangiisinut tunngasutigut suliassanik pisussaaffinnillu pioreersunik isumaginninniarnerata ajornerulernissaa.

  

Siunnersuummi anguniarneqaannarput aaqqissuussinermut tunngasutigut inatsisinik psiariaqartinneqartumik naleqquttunngorsaanissaq. Taamaasilluni siunnersuut suliffinni avatangiisit pillugit inatsimmi atuuffiiniluunniimmi atortussatigut aalajangersakkanik allannguuteqartitsisoqartussaanngilaq, soorlulu siunnersuutip nassatarisussaanagu suliffeqarnermut ministereqarfiup aamma Namminersornerullutik Oqartussat akornanni susassaqarfinnik agguataarinerup allannguuteqartinnissaa.

Siunnersuut aamma allannguuteqartitsisussaanngilaq Kalaallit Nunaanni pisortaqarfiit pinngortitami avatangiisit pillugit inatsisinut atatillugu nakkutilliinikkut suliassaannut aqutsinerannullu.

Sullivinni isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulianik aaqqissuussineq pillugu malittarisassanik sanioqqutsisinnaaneq

Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsit atuuttoq malillugu periarfissaqanngilaq inatsimmi allasimasuniit allannerusumik iliorluni sullivinni isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulinerit isumaqatigiissuteqarnikkut aaqqissuussiviginissaannut. Sanioqqutsinissat inatsimmi § 7, imm. 2 malillugit taamaallaat pisinnaapput immikkut ittumik akuersissutitigut.

Siunnersuut periarfissiivoq Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsimmi sulliviit isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulinerannik aaqqissuussisarneq pillugu § 5-ip aamma § 6, imm. 1-ip sanioqqunneqarsinnaanerannut patsisissaatitat suliffeqarnermut ministerimit erseqqinnerusumik aalajangersarneqartut tunngavigalugit isumaqatigiissuteqarnikkut.

§ 5-imi aamma § 6, imm. 1-imi piumasaqaatinik nalinginnaasunik sanioqqutsinissaq pillugu siunnersuutaasuni siunertaavoq sulliviit isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu suliniutaannik aaqqissuussinermi eqaannerulernissaq tamatumuuna taamatut sulineq nakussassarniarlugu sunniuteqarnerulersinniarlugulu.

Siunnersuut malillugu suliffeqarnermut ministeri aqutsinikkut malittarisassiorsinnaavoq patsisissaatitat suut tunngavigalugit sulliviit isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu suliniutaannik aaqqissuussinermi piumasaqaatit nalinginnaasut, inatsimmi § 5-imi aamma § 6, imm. 1-imi oqaasiliorneqarnerisut, isumaqatigiissutikkut sanioqqunneqarsinnaanerat pillugu.

Siunnersuut malillugu tamatuminnga isumaqatigiissutit marlunnik tunngaveqartitat pigineqartussaapput: Akissarsisartut kattuffiata ataatsip arlallilluunniit illuatungiusutullu sulisitsisut kattuffiisa imaluunniit sulisitsisuusut akornanni najoqqutassatut isumaqatigiissut aamma sullivimmut namminermut tunngatitatut isumaqatigiissut.

Taamaasilluni sulliviit ilaatigut periarfissaqalissapput sulliviup aaqqissuussaaneranut, suliat ima-luunniit immikkoortoqarfiup aaqqissuussaanerannut naapertuuttumik isumannaallisaanikkut peqqin-nissakkullu sulianik aaqqissuussinissamut. Sulliviit aammattaaq aaqqissuusseriaatsip tungaatigut periarfissinneqarsinnaassapput suleqatigiinneq pillugu ataatsimiititat, najugarisami isumaqatigiissuteqarfigisat kiisalu isumannaallisaanermi aaqqissuussisut suleqatigiinnerannik nakussassaanissamut.

Inatsisissatut siunnersuummik anguniarneqanngilaq isumannallisaanikkut sinniisuutitat soraarsitaariataarnissamut imaluunniit sulisitsisup isumannaallisaanermilu aaqqissuussisunut ilaasut, sulianik siulersuisut sulisuusullu allat akornanni akisussaaffinnik agguataarineq pillugu malittarisassani taakkunnunnga atugassaatitaasut ajorneruleruleratarsinnaanerannut illersorneqarsinnaanerat pillugu malittarisassani imaluunniit peqataasut tamakkua isumannaallisaanermi aaqqissuussisut aaqqissuussivigisaaneranni allannguuteqartitami inissisimanerannik allannguuteqartitsinissaq. Aam-mattaaq siunertaanngilaq sulisorisat tamakkua isumannaallisaanermi sinniisinik qinersisinnaatitaanerannut imaluunniit qinigaasinnaatitaanerannut tunngavigisassanik pioreersunik arlaannaatigulluunniit allannguuteqartitsinissaq. Kiisalu naggataagut sunertarineqanngilaq isumannaallisaanermi aaqqissuussisunut ilaasut suliassaminnik isumaginninissamut pisariaqarneratut piffissaqartitaanissaat pillugu malittarisassanik arlaannaatigulluunniit allannguuteqartitsinissaq.

Inatsisissatut siunnersuutikkut malittarisassat ataaseq eqqaassanngikkaanni naapertuutilissapput danskit suliffinni avatangiisit pillugit inatsisaanni malittarisassanut. Siunnersuummi § 7, imm. 5, danskit inatsisaanni aalajangersakkamiit allaanerusussaavoq, Kalaallit Nunaat Danmarkimi suliatigut eqqartuussisulersuussisarnermi malittarisassani, tamatumani aamma sulianik eqqartuussivik pillugu inatsimmi, pineqanngimmat. Taamaasilluni § 7, imm. 3, malillugu isumaqatigiissutaasunik paasinerluinerit unioqqutitsinerillu, suliatigut eqqartuussisunit aalajangiiffigineqartussat, taamaallaat suliatigut saqitsaassutinik isumaqatigiissaasartutigoortinneqarsinnaapput. Tamanna ajornassatillugu suliassaq eqqartuussivinni aalajangiiffigineqartassaaq.

2.3 Sulliviit, isumannaallisaanermi aaqqissuusisunik pilersitsisussaasut, tamarmik suliffigisanuj allaganngorlugu qanoq-issusersiuisussaanerat (APV)

Kalaallit Nunaanni suliffimmi avatangiisit pillugit inatsit atuuttoq suliffigisamik qanoq-issusiuisar-neq pillugu malittarisassartaqanngilaq.

Siunnersuut malillugu sulliviit isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulianik aaqqissuussinissamut pisussaasut, siunissami suliffigisamik qanoq-issusersiuisartussaapput allaganngorlugu suliaasumik. Sulliviit namminneq sulinermi avatangiisitigut suliniutaat sulinermi avatangiisinik suliniutinut allanngoriaateqartitsisinnaapput. Isuma tamanna tunnagvigalugu suliffigisanik qanoq-issusersiuisarneq pillugu siunnersuuteqarnermi siunertaavoq qularnaarinissaq sulliviit sulinermi avatangiisitigut suliniutaasa ajornartorsiutinik sulinermi avatangiisinut tunngassutilinnik tamanik ilaqartitaasarnissaat aammalu ajornartorsiutit tamakkua aaqqiiviginiarlugit aaqqissuulluakkamik sulissuteqartoqartarnissaa pillugit.

Suliffigisamik qanoq-issusersiuineq suliarineqartassaaq sulinermi avatangiisitigut ajornartorsiutit suussusaat sulliviillu annertussusaat pingaartillugit. Sulliviit ataasiakkaat namminneerlutik aalajangertussaavaat suliffigisamik qanoq-issusersiuinerup qanoq-iliornikkut naammassiniarnissaa, Suliffigisanilli qanoq-issusersiuinermi periaasissat qanoq-issusersiuinerullu imarisassai pingaarnerit pillugit minnerpaatut piumasaqaatinik eqquutitsiniaasoqartariaqarpoq.

Siunnersuutigineqarpqo APV tamatigut allaganngorlugu suliaasassasoq, pingaartumik qularnaarniarlugu, sulliviup sulinermi avatangiisitigut atugassarititaanik naatsorsuutigisatut tamatigut assiliisoqartarnissaa, sullivimmi sulinermi avatangiisitigut ajornartorsiutaasutut paasisat isummerfiginiartarnissaat aammalu ajornartorsiutinut aaqqiissutissanik pilersaarusiortarnissaq kiisalu tamakkuninnga malinnaaffiginninnissaq. Aammattaaq qanoq-issusersiuinerup allaganngorlugu suliarineqartarnissaanik piumasaqaat tunngaveqartitaavoq qanoq-issusersiuisimanerup sulisuusunit kiisalu Suliffinnik Nakkutilliisunit tamatigut misissuataarneqartarnissaanik, soorlulu allaganngorlugu suliarinninnissamik piumasaqaatip qularnaarinissaa suliffigisamik qanoq-issusersiuinermut tamatumalu malinnaaffigineranut atatillugu akisussaaffigisassanik agguataarinerup kikkunnilluunniit takuneqarsinnaatitaaneranik.

Suliffigisanik qanoq-issusersiuinerit sulliviit sulinermi avatangiisitigut sulineranni ajornartorsiutit avatangiisinut tunngassutillit tamarmik ilaatinneqarnissaannut tunngavigineqartussaapput. Suliffigisanik qanoq-issuseriuisarnerit suliarineqartarnissaannik piumasaat sulisitsisuup inatsit malillugu pisussaaffiisa nalinginaasut ilagissavaat.

Suliffigisanik qanoq-issusersiuineq siullermik isigineqassaaq tassaasutut suleriaaseq aammalu suliniuteqarusussusertut, tamatumani sulisitsisup isumannaallisaanermilu aaqqissuussisut peqatigiinnikkut anguniagarigaat sullivimmi sulinermi pitsaanerusunik avatangiiseqarnissaq. Sulliviit APV-mik suliniutigisat aaqqissuussinnaavaat nammineq naatsorsuutigisassatik periarfissatillu tunngavigalugit. APV-mik suliaqarneq ineriartortinneqassaaq sullivimmi namminermi sulinikkut avatangii-sit oqaloqatigiissutigineqarsinnaanngorlugit. APV-mik suliaqarneq tamatumuuna sullivinni ataasiakkaani aaqqissuussinermi siunissamut sammisitamik sulinermi avatangiisitigut aaqqissuulluakkamik suliniuteqarnermi isummanut immersueqataasussaavoq. Peqatigisaanik pissusissamisoortuussaaq Suliffinnik Nakkutilliisut sullivinni suliffigisanik qanoq-issusersiuinernik tunngaveqartalernissaat.

Suliffinnik Nakkutilliisut misissortagassaraat suliffigisamik qanoq-issusersiuinerit aalaganngukkatut suliarienqarsimanersut, taamaanngippallu tamanna avoqqaarliutigisussaallugu. Taamaakkaluartoq suliffigisamik qanoq-issusersiuisimaneq kisimi nakkutilliinermi toqqammaviginiagassaassanngilaq, kisiannili sullivimmi sulinermi avatangiisitigut pissusiviusunut sanilliussissutissatut isigineqartariaqarluni.

APV pipllugu piuamsaqaat Kalaallit Nunaanni nutaarluinnaammat siunnersuutigineqarpoq piumasaqaat taanna inatsisip allannguutissaata matuma atortuulersinneqareerneraniit ukiut marluk qaangiuppata aatsaat atortuulersinneqassasoq, tak. atortuulersitsinermik aalajangersakkat. Piffissamik ikaarsaariarfissamik taama sivisutigisumik siunertaavoq Suliffinnik Nakkutilliisut, aaqqissuussisut il. il. periarfissinnissaat APV pillugu sullivinnut paasissutissiinissani ilitsersuinissanilu.

Aalajangersagassatut siunnersuutaasoq naapertuuppoq danskit sulinermi avatangiisit pillugit inatsisaannik 1997-imi allannguuteqartitsereernermi § 15 a-mut, taamaallaat sullivinnut, isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu suliniutinik aaqqissuussisussanut piumasaqaatit killilernerat ilanngunnagu.

2.4 Sullivinnik siulersuisut il. il.

Inatsimmi atuuttumi aalajangersarneqanngilaq sullivinni siulersuisuusut  sulinermi avatangiisit pillugit inatsisinik unioqqutitsinernut akisussaaffilerneqarsinnaanerat.

Inatsisip kapitaliani 3-mi sullivinnik siulersuisut il. il. inunni inatsit malillugu pisussaaffilittut taagukkani ilaanngillat. Taamaattumik nalornisoorutaasinnaavoq pineqaatissiissutissanut akisussaaffiginninneq aamma taakkununnga atuutsinniarneqarsinnaassanersoq. Danmarkimi tamanna aamma nalornisoorutaasimavoq, taamaattumillu sulinermi avatangiisit pillugit inatsit 1990-imi allanngortinneqarluni § 23-imik nutaamik, maani siunnersuutaasup assigisaanik, ivertitsinikkut.

Allannguutissatut siunnersuutaasoq taamaasilluni siunertaqarpoq sullivimmi il. il. siulersuisuusut (aqutsisut), tamatumani aamma direktørit siulersuisunilu ilaasortat sulinermi avatangiisit pillugit inatsisinik, pineqartut taakkua aksisussaaffigisaanik imaluunniit peqataaffigisassaannik, unioqqutitsinerit pineqaatissiissutaasarnissaannut qulakkeerisuusunik.

Erseqqissarneqassaaq, sullivinni siulersuisut (aqutsisut) il. il. pineqaatissiissutinut akisussaaffiginnileranni immikkut eqqarsaatigineqarmata selskabit, tassami tamakkunani inuk ataaseq kisimi sulisitsisutut akisussaatinneqarsinnaanngimmat.

Aalajangersagassatut siunnersuutaasup kingunerissavaa sulisitsisup pisussaaffii pillugit aalajangersakkatut inatsimmi aalajangersarneqartut taamatulli atortuutinneqartarnissaat inummut, sullivimmi qullersaasumut imaluunniit qullersaatitani ilaasuusumut.

Siunnersuutip aamma taamaasilluni kingunerissavaa, inuit ataatsimoortut pineqartut pineqaatissiissutissanut akisussaaffilerneqartassasut sulisitsisuusoq pillugu malittarisassat taakkuusut malillugit. Taamaakkaluartoq sulisitsisup eqqortunik tunngavissaqartillugu akiliisitsissutinik immikkut ittumik pineqaatissinneqarsinnaanera siunnersuutigineqarpoq inunnut maani eqqartorneqartunut nuunneqassanngitsoq.

2.5 Neqerooruteqartut akisussaatitaasalernerat

Inatsit atuuttoq aalajangersagartaqanngilaq neqerooruteqartup akisussaaqataasutut pineqarsinnaaneranik imalinnik.

Siunnersuummik siunertaavoq sullissiumalluni neqerooruteqartoq sulinermi avatangiisinut akisussaaqataatinneqassasoq. Taamaasilluni siunnersuutip siunertaraa qularnaarneqassasoq suliassatut neqeroorutaasup sulinermi avatangiisit tungaasigut isumannaalluinnartumik ingerlanneqarsinnaanera neqerooruteqartup sullissinissamik neqeroorutaasa suliarinerannut atatillugu arlalinnik pisussaaffilersorneratigut.

Siunnersuutip kingunerissavaa, neqeroorutaasumik ingerlatsiniarnermi pissutsit sulinermi avata-ngiisinut tunngassutillit, neqerooruteqartup sunniivigisai,  piaartumik pingaartillugit isiginiarne-qalernissaat. Sulinermi avatangiisinut tunngasut pilersaarusiornermili isiginiarneqalereertarnerat misilittakkat naapertorlugit sulianik isumannaatsumik peqqissutsimullu ajoqusiinertaqanngitsumik ingerlatsinissamut tunngaviusarpoq.

Paasinarsisimavoq neqeroorutissat suliarineqarneranni sulinermi avatangiisinut tunngassutillit qaqutiguinnaq pingaartinniarneqartartut, tamatuma nassatarisarsimallugu sulisuusut, malitsigitillugu suliassamik sulinnittussat sulineranni naammaginanngitsunik avatangiiseqartarnerat.

Ullumikkut malittarisassaqanngilaq neqerooruteqartumut sulinermi avatangiisit pillugit inatsit malillugu immikkut pisussaaffilersuisunik. Taamaattumik neqerooruteqartup sulinermi avatangiisitigut pingaartitassat isiginngitsuusaarsinnaavai taamalu suliassiissummik isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu aarlerinaateqanngivinnissaa pingaarnerutitaanngitsumik akuersaarinniinnarsinnaalluni. Tamatuma kingunerisinnaavaa, sulinermi naammaginanngitsunik avatangiiseqarluni akuersaarne-qarsinnaanngitsumik  unammillernissamut tunngavissaqalerneq. 

Siunnersuummi pineqaatissiissutissat Kalaallit Nunaanni sullivimmi avatangiisit pillugit inatsimmi pineqaatissiissutissat pillugit malittarisassat nalinginnaasut malillugit siunneruutaapput.

Siunnersuut inatsimmi § 29-mi piginnaatitsissutit pillugit aalajangersakkami ilaatinneqartussaavoq, taanna malillugu pissutsit §§ 24-28-mi eqqartorneqartut pillugit erseqqinnerusunik malittarisassiortoqarsinnaalluni. Suliffeqarnermut ministeri aalajangersakkamik naammassinninniartarneq pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiussaaq aamma aningaasatigut ammut killissat pillugit. Siunnersuut allannguuteqartitsisussaanngilaq sulisitsisuusup sullivimmi avatangiisit pillugit inatsisit malillugit nammineq sulisorisaminut akisussaaffiginninnerani.

Siunnersuutip oqaasertaasa danskit sullivimmi avatangiisit pillugit inatsisaanni § 33 a assigaat.

2.6 Sanatitsisut

Sanatitsisuusup § 31 atuuttoq malillugu aaqqissuusseqatigiinnermi pisussaaffini inummut allamut tunniussinnaavai.

Sanatitsisut pillugit aalajangersakkap allannguutissaanik siunnersuummik siunertaavoq, sanatitsisup aaqqissuuseqatigiinnermi pisussaaffimminik allamut tunniussisinnaanerata, taamaasilluni nammineq akisussaaffeerulluni, siunissami atorunnaarnissaa.

Sanatitsisut pillugit aalajangersakkap allannguuteqartinniarnerani qularnaarneqassaaq, illuliortiternermik sanaartornermillu sulianut attuumassutillit tamarmiusut – tamatumani aamma sanatitsisup – peqataaffigissagaat illuliornerup sanaartornerullu isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu aarlerinaalluinnartumik ingerlanneqarsinnaanerat. Aalajangersagaq tunngavigisatigut sanatitsisunut tamanut tunngatitaavoq.

Siunnersuummik siunertaavoq aalajangersumik annertussusilinnik illuliornerni sanaartornernilu sanatitsisup piumasaqarfigisalernissaa sanatitsisuusup sanatitsinermut tamarmiusumut aningaasatigut akisussaaffiginnittuunini tunngavigalugu sanaassat pilersaarusiorneranni sananeqarnerannilu annertuumik sunniuteqarfigissagai sullivimmi avatangiisit pillugit suliniutit.

Sanatitsisut pillugit aalajangersakkap allannguutissaasut siunnersuutaasut sulisitsisup sullivimmi avatangiisit pillugit inatsisit malillugit nammineq sulisorisaminut akisussaaffiginninneranut allannguuteqartitsissanngillat.

Ilanngullugu taaneqassaaq, sanatitsisup pisussaaffiginngimmagu s.ass. sanaartorfiusumi sulisitsi-sunit arlalinnit najuffigineqartussaasuni aammalu inuit 11-nit amerlanerunngitsut suliffigisaanni isumannaallisaanikkut sulianik ataqatigiissaarinissaq, sulisitsisulli ataasiakkaat sullivimmi avata-ngiisit pillugit inatsisit malillugit pisussaaffigalugulu akisussaaffiginninnerisa nassatarisussaagaat nalinginnaanerusumik ataqatigiissaarinissaq.

Siunnersuut malillugu § 31 pineqaatissiissutissatigut aalajangersagartaqarpoq sullivimmi avata-ngiisit pillugit inatsimmi pineqaatissiissutinut akisussaaffiginninneq pillugu aalajangersakkat malillugit. § 31, imm. 4, malillugu pineqaatissiissutinut akisussaaffiginninneq inuinnartut minnerusumik nammineq inigisassatut illuliortitsisumut aatsaat atortinneqarsinnaapput, pineqartoq taanna naalakkiisimappat sullivimmi avatangiisit pillugit inatsimmi malittarisassanut erseqqivissumik akerliusunik iliuuseqarnissamik.

Ataqatigiissaarisussamik isumannaallisaanermut peqqinnissamullu tunngassutilinni pisariaqarnera-tut ilisimasalimmik ilinniagaqarsimasumillu toqqaasoqarnissaa pillugu § 31, imm. 2, nr. 4-mi siunnersuutaasut nutaajupput. Ataqatigiissaarisussamik toqqaanissamik piumasaqaat  nutaanik suliassersuutaasussatut eqqarsaatigineqanngilaq, piumasaqaatikkut qularnaarniarneqaannarmat ataqatigiissaarineq aamma isumagineqartariaqartoq.

2.7. Piffissaq qasuersaarfik aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfik

Siunnersuut imatut allannguutitaqanngilaq Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi piffissaq qasuersaarfik aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfik pillugit kapitalimut atuuttumut naleqqiullugu. Taamaakkaluartoq immikkoortoq 2.1.2 innersuullugu taaneqassaaq, aallaaniarneq piniarnerlu inatsisissatut siunnersuummi, tamatumani aamma piffissaq qasuersaarfik aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfik pillugit malittarisassani, pineqartunut ilaammata.

Aalajangersakkat nalinginnaasumik piumasaqaatitaqarput piffissap qasuersaarfissap aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfiup sivisussusissaat qaqugukkullu pineqarsinnaanerat pillugit. Suliffeqar-nermut ministeri piginnaassusiligaavoq aalajangersimasukkuutaanik suliallit sulianullu tunngasut pillugit erseqqinnerusunik malittarisassiornissamut. Ministeri aammattaaq erseqqinnerusunik malit-tarisassiorsinnaavoq isumaqatigiissuteqarnikkut aalajangersakkanik sanioqqutsinissamut patsisis-saatitat pillugit.

Malittarisassat atuuttut malillugit Suliffinnik Nakkutilliisut pisortaata patsisissaatitat aalajanger-simasut tunngavigalugit akuerisinnaavaa nalinginnaanerusumik piumasaqaatinik sanioqqutsisar-nissat. Taamatut piginnaassusiliineq inatsisissatut siunnersuummi ilanngunneqanngilaq, Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi atuuttumi § 56-ip ilanngunneqarnissaa pisa-riaqartigunnaarmagu, suliffeqarnermullu ministerip pisortaq pisinnaatittaaffilersorsinnaammagu inatsisikkut imminut tunniussaasunik.

 

Aalajangersakkat atuuttut aamma aalajangersagassatut siunnersuutaasut naammassinnipput sapaatit akunneranoortumik ulloq qasuersaarfissaq pillugu ILO-mi isumaqatigiissummik nr. 14-imik 1921-imeersumik aamma niuernermi allaffimmilu sapaatit akunneranoortumik piffissaq sulinngiffeqarfik pillugu ILO-mi isumaqatigiissummik nr. 106-imik 1957-imeersumik.

Nalinginnaasumik pisussaaffiit, tassa sulisut ullormut qasuersaarfissaqarnissaat aamma sapaatit akunneranoortumik ullunik unnuanillu sulinngiffeqarfeqarnissaat kiap isumagisassarineraa, pillugit kapitali 4-mi erseqqissumik taaguisoqanngikkaluaq, § 65, imm. 1, nr. 2-mi pineqaatissiiissutissanik aalajangersakkanit takuneqarsinnaavoq pisussaaffik tigummineqassasoq sulisitsisunit, sulinermi siulersuisunit taamatullu sulisuusunit. Tassalu sulisuusut ataasiakkaatut imaluunnnit ataatsimoortutut isumaqatigiissuteqarnikkut ullormut qasuersaarfeqarsinnaatitaanertik aammalu sapaatit akunneranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffeqarsinnaatitaanertik pinngitsoorniarsinnaanngilaat inatsimmi erseqqissumik atuisitsinngitsoorutissat pillugit aalajangersakkat taamaasiornissamut piginnaatitsinngippata aammalu inatsit naapertorlugu malittarisassiat tunngavissiinngippata.

Pisussaaneq nakkutilliinerlu atorfinitsitaanermi atugassarititaasunut pineqartunut taamaallaat tunngasuupput, taamaasillunilu akornutissaqanngilaq sulisuusup piffissami qasuersaarfiusumi imaluunniit sapaatit akunneranoortumik ulluni unnuanilu sulinngiffeqarfissani sulisitsisumi allami sulinissaa.

Nalunaarutip nr. 397, 24. juni 1986-imeersup Kalaallit Nunaanni atuuttup Danmarkimi nalunaarummut nr. 1286, 20. december 1996-imeersumut  assingusunik imaqalersillugu nutarterneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

Piffissaq angalaffik

Allajangersakkap atuuttup aalajangersarpaa piffissat angalaffiusut tamarmik piffissatut qasuersaarfittut naatsorsuunneqassasut. Danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaat malillugu piffissap, ullormut suliffissamut tassanngaanniillu angallanneqarfiusup, piffissatut qasuersaarfittut isigine-qartup, aamma angalanikkut suliffissamut aalajangersimasumiit allaanerusumut tassanngaanniillu angallanneqarfiusup, tamatumani piffissaq angalaffiusoq aamma piffissamit sulisuusup pisarnertut angalaffigisagaaniit sivisunerunngippat piffissatut qasuersaarfittut isigineqartup, akornanni immikkoortitsineqarpoq. Taamaassimappat piffissaq angalanerup sivisuneruffia piffissatut suliffiusutut isigineqartussaavoq.

Danskit kalaallillu suliffinni avatangiisit pillugit inatsisaat imminnut naapertuutilersikkumallugit siunnersuutigineqarpoq § 40, imm. 2 atuuttoq suliffimmut tassanngaanniillu angalanermi piffissap atorneqartup qasuersaarfittut naatsorsuutigineqarnissaanik imalik, peerneqassasoq.

Teknologimut tunngasutigut ineriartorneq aammalu assartuutinik sukkanerusunik atuisinnaalerneq tunngavigalugit pisariaqarsorinarunnaarpoq piffissat ullormut pisarnertut angalaffiusut saniatigut piffissat angalaffiusut tamarmik qasusersaarfittut naatsorsuunneqarnissaat.

Taarsiissutit

Malittarisassat atuuttut aalajangersagartaqanngillat piffissat qasuersaarfissat aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq pillugit aalajangersakkanik sanioqqutsinerni taarsiissuteqarnissaq pillugu.

Danskit kalaallillu sullivimmi avatangiisit pillugit inatsisaat imminnut naapertuutilersikkumallugit siunnersuutigineqarpoq piffissaq qasuesaarfik aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq pillugit malittarisassanik sanioqqutsinerni tunngaviusutut piffissanik qasuersaarfissanik imaluunniit ullunik unnuanillu sulinngiffeqarfissanik taarsiissuteqartoqartalissasoq. Tamanna pissutsit suussusaat pissutaalluni ajornassappat naleqquttumik illersuiniarneqassaaq.

2.8 Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit

Kalaallit Nunaanni sullivimmi avatangiisit pillugit inatsimmi atuuttumi inuussutissarsiutitut sulinerni inuusuttunik sulisoqarnermut piumasaqaatit nalinginnaanerusut arlallit, tamatumani aamma qassinik ukioqarnissaq, piffissaq suliffissaq, piffissaq qasuersaarfissaq, tamatumalu qanoq inissinneqartarnera, tamatumunngalu atatillugu pineqartut pillugit erseqqinnerusunik malittarisassiornissamut piginnaatitsissutit pillugit malittarisassat, aalajangersagaapput. Erseqqinnerusumik aaqqissuussinerit allassimapput meeqqat inuussutissarsiutitut oqinnerusunik suliaqartarnerat pillugu nalunaarummi nr. 400, 24. juni 1986-imeersumi aamma inuusuttut ulorianartunik suliaqartarnerat pillugu nalunaarummi nr. 152, 18. april 1972-imeersumi. Nalunaarutit taakku ataatsimoortillugit inuusuttut sulinerat pillugu danskit nalunaarutaannut nr. 516, 14. juni 1996-imeersumut assingusunik imaqartillugit suliarineqarnissaat ilimagineqassaaq.

Siunnersuummik siunertaavoq kapitali 9-p inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit pillugit malittarisassanik immikkut ittunik tamanik imaqalernissaa.

Malittarisassat annertusaaviginissaanni, taamaasilluni danskit malittarisassaannut naapertuunnerulersillugit, siunertaavoq inuusuttut isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu pingaartinneqarnissaat. Tamatumunnga ilanngunneqassaaq, inuusuttut sulisorineqartut tassaanerat immikkut mianersuut-tariaqartut, misilittagaqariinnginnerat, ajoquserfiusinnaasut pillugit ilitsersortariaqarnerat imaluunniit suli inerivissimannginnerat pissutigalugit immikkut ulorianaatilinni navialitsaaliortariaqarmata.

Inuusuttunik 18-it inorlugit ukiulinnik immikkut navialitsaaliuinissap pingaaruteqarnerata saniatigut aamma nunani tamalaani meeqqanik sulisoqartarneq akiorniarneqarpoq  meeqqallu ulorianartunik suliaqarnissaasa inerteqqutaalernissaa samminiarneqarnerulerluni.

ILO-mi isumaqatigiissutikkut nr. 138-kkut sulisorineqarsinnaanermi ukiukinnerpaaffissanut tunngasunik imalikkut aalajangersarneqarpoq ukiukinnerpaaffissaq pinngitsoorani atuartussaanermi ukiuniit appasinnerussanngitsoq aammalu ukiunit15-init appassinerunngilluinnassasoq. Taamaakkaluartoq ilaatigut meeqqat 13-ileereersimasut oqinnerusunik suliaqartitaanissaat ajornartitaanngilaq, ilaatigut meeqqat isumannaatsuunissakkut, peqqinnissakkut ineriartornikkulluunniit ajoquserneqassanngippata. Isumaqatigiissummi allaaserisaq 3, imm. 1-imi aalajangersarneqarpoq sunulluunniit tamanut sulisorineqarsinnaatitaanermi imaluunniit suliani, suussusaat pissutsilluunniit sulianik ingerlatsiviusut malillugit inuusuttut peqqissusaannut, navialitsaaliuinermut ileqqorissaarnissamulluunniit ulorianaateqarsorisani, ukiukinnerpaaffissaq 18-inik ukiulinnut killilerneqassasoq.

Meeqqat sulisorineqartarnerata inerteqqutaalernissaa aammalu meeqqanik sulinerup tungaatigut atornerluinerit suulluunniit nungusarnissaannik suliniuteqapallannissaq pillugit ILO-mi naalagaaffiit isumaqatigiissutaanni nr. 182-imi allaaserisaq 3-mi 4-milu allassimavoq, sulinerit, suussusaat pissutsilluunniit sulinermi atugaasut naapertorlugit meeqqat peqqissusaannut, isumannaatsuunissaannut ileqqorissaarnissaannulluunniit ajoqusiisinnaasut meeqqanut 18-it inorlugit ukiulinnut tunngatillugu nungusarniarneqassasut. Suliat, meeqqanut 18-it inorlugit ukiulinnut suliareqqusaanngitsut suussusiisa allattorsimaffiat akuttunngitsunik misissuataarneqartartussaavoq pisariaqarpallu sulisitsisut aammalu sulisuusut kattuffii susassaqartut suleqatigalugit iluarsaanneqartartussaalluni.

Atuuffii

Siunnersuutigineqarpoq kapitali 9-mi immikkut ittumik malittarisassiat nalinginnaasumik atortuutinneqassasut inatsimmi suliat sulisitsisup nammineq angerlarsimaffigisaani ingerlanneqartut imaluunniit sulisitsisup ilaqutaanut ilaasunit illumi inoqutaasunit taamaallaat ingerlanneqartut pillugit § 2, imm. 2, nr. 1-imi 2-milu pineqartunut atuisitsinngitsoorutissani. Suliat inuusuttut isumannaatsuunissaannut peqqinnissaannulluunniit aarlerinaateqassanngippata, aammalu taaneqareersutut suliat ilaannikkuinnaq sivikitsuinnarmilluunniit ingerlanneqartarpata, siunnersuutigineqarpoq suliffeqarnermut ministeri ukiukinnerpaaffissanik, piffissamik suliffissamik aamma piffissamik qasuersaarfissamik kiisalu ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnissamik sanioqqutitsinissamut patsisissaatitanik killilersuutinillu aalajangersaasinnaassasoq.

Sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi § 2, imm. 2, nr. 5-ip atorunnaarnissaa siunnersuutaammat inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit pillugit aalajangersakkani aallaaniarneq piniarnerlu aamma ilaalissapput.

Aallaaniarneq piniarnerlu

Meeqqanik sulisoqartarnerup nunani tamalaani ukkanneqalernera pillu siunnersuutigineqarpoq inatsit akornutaassanngitsoq sulisorineqarsinnaanermut ukiukinnerpaaffissat pillugit ILO-mi isumaqatigiissummik nr. 138-mik aamma meeqqat suliani ajornerpaani suniluunniit sulisorineqartarnerata inerteqqutaalernissaa nungusarnissaalu pillugit suliniuteqapallannissaq pillugit isumaqatigiissummik nr. 182-imik Kalaallit Nunaata kingusinnerusukkut atortussanngortitsiniarnissaanut.

Taamaattorli meeqqanut, pingaartumik Kalaallit Nunaanni aalisartuaqqat piniartullu meeraannut tunngatillugu tamanna kulturip ilaatut isigineqarluni aallaaniarnerni piniarnernilu peqataasarnissaat naatsorsuutigineqassaaq. Meeraanermiilli tamatumani peqataatinneqartarsimanngikkunik kingusinnerusukkut aalisartutut piniartutullu inuuniarnissaminni naammattunik misilittagaqarlutillu ilisimasaqalernavianngimmata. Meeqqap aallaaniarnermi piniarnermilu peqataasarnera sunngiffimmi sukisaarsaatitut naatsorsuunneqarsinnaavoq sullivimmi avatangiisit pillugit inatsimmi pineqanngitsoq.

Sunngiffimmili sukisaarsaatitut naatsorsuunneqarsinnaanngilaq meeraq pisussaaffilerneqarsimappat sulinissamut piareersimanissamik aammalu meeqqap malitassaanik ilitsersuusiortoqarsimappat.

Siuliini taaneqartutut meeraq aamma uloriananngitsunik suliassinneqarsinnaavoq, tamanna ilaannikkuinnaq sivikitsuinnarmilluunniit sulisitsisup namminerisatut angerlarsimaffiani sullivimmiluunniit sulisitsisup ilaqutaannaannit illumi inoqutaasunit suliffiusumi suliassinneqartarpat.

Siunnersuummi § 46, imm. 6, nr. 4-mi suliffeqarnermut ministeri piginnaassusiligaavoq s.ass. sungiusaaneq nakkutilliinerlu pillugit erseqqinnerusunik malittarisassiornissamut.

Ukiutigut  killissat

Aallannguutissatut siunnersuutit pingaarnerpaat ilagaat inuusuttut inuussutissarsiornermi oqinnerusuni sulisorineqarnissaannut ukiukinnerpaaffissanik aalajangersaanissaq.

Siunnersuutaavoq, inuusuttunik 18-it inorlugit ukiulinnik sulisoqarnissani, suliassat pilersaarusiorneranni, aaqqissuunneranni ingerlannissaannilu inuusuttup qassinik ukioqarnera, perorsimassusaa peqqissusaalu kiisalu atuarneranut allatulluunniit ilinniagaqarneranut sunniutissat pingaartinneqartassasut. Aalajangersakkap immikkut ittumik sunniuteqarnissaa ilimagineqanngilaq, suliani ulorianarsinnaasuni 15-iniit ukioqqortunerusunut killiliinissaq pillugu malittarisassiornissamut  piginnaatitsissutitut aalajangersakkat atuuttut malillugit 18-it inorlugit ukiullit ilaatigut aalisakkerinni agguutinik, maskiinanik tisassutinik atueqqusaannginnerat, traktorinik, assaassutinik ingerlatitseqqusaannginnerat qaartiterutissanik atueqqusaannginnerat aammalu 5 meteriniit portunerusuniit nakkariataarfiusinnaasumi suleqqusaannginnerat pillguit malittarisassat erseqqinnerusut aalajangersarneqareermata.

Meeqqat 15-it inorlugit ukiullit sulinerni sulisorineqannginnissaannik pingaarnertut malittarissamut atuuttumut “aamma pinngitsoorani atuarnissami peqataajunnaareersmasut” ilanngunneqarnissaat siunnersuutaavoq, sullivinni inuusuttunik navialitsaaliuineq pillugu ILO-mi isumaqatigiissut nr. 138 naapertorlugu tamanna piumasaqaataammat. 

Inuusuttut 14-ileereersimasut aammalu ilinniagaqarnerup ilaatut suliaqartut, imaluunniit pinngitsoorani atuartussaanermut taarsiullugu sulilersimasut pillugit suliffeqarnermut ministerip piginnaatitaanissaa siunnersuutigineqarpoq, tassa 15-inik ukioqarnissamik piumasaqaatinik imaluunniit pinngitsoorani atuartussaanermik piumasaqaammik kiisalu piffissaq suliffissaq pillugu malittarisassanik sanioqqutsisinnaanerup tungaatigut.

Kalaallit Nunaanni sullivimmi avatangiisit pillugit inatsit malillugu tunngavissaqarpoq meeqqat 15-it inorlugit ukiullit oqinnerusunik suliaqartitaasinnaanerat pillugu malittarisassanik aalajangersaanissamut. Ukiut killissat 10-nik ukiulinnut aalajangerneqarpoq ilaatigut oqinnerusunik aatsisartutut sulinissami, uumasuutinik nujuitsunik paarsinissami, tamatumani aamma oqinnerusumik suliani soorlu uumasunik nerlersuinerni saliinernilu kiisalu paarnanik nuiannerni. Siunnersuutigineqarpoq piginnaatitsissutitut aalajangersagaq taamaallaat inuusuttuaqqanut 13-ileereersimasunut atuutitinneqassasoq.

Meeqqat 13-ileereersimasut inuussutissarsiutitigut suliani oqinnerusuni sulisorineqarsinnaapput ilaatigut niuertarfinni immikkut ittunik nioqquteqarfinni, soorlu kioskini iffiorfiillu pisiniarfiini, eqqiaanerni aalisakkanillu saliinerni il. il. oqinnerusuni. Malittarisassat tamakku nalunaarummik iluarsaassinissami ataannarnissaat ilimagineqassaaq.

Sulissuteqarnerit piorsarsimassutsimut tunngasut

Nutaajusutut siunnersuutigineqarpoq suliffeqarnermut ministeri patsisissaatitanik atugassaatitanillu erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaassasoq inuusuttut isiginnaartitsinerni assigisaannilu piorsarsimassutsimut erqqumiitsuliornermullu tunngassutilinni, timersuutinik aliikkusersoqatigiinnerni imaluunniit filmiliornerni assigisaanniluunniit peqataasinnaanerat pillugu. Aalajangersakkamik taassuminnga atuinissami ukiutigut ammut killiliisoqanngilaq, meeqqalli 13-it inorlugit ukiullit eqqarsaatigalugit pisussani tamatigut akuersisitsiniaasoqartassaaq. Siunnersuutigineqarpoq tamatumani Danmarkimisulli akuersissut politiinit tunniunneqartassasoq.

Ilisimatitsissuteqarneq

Siunnersuutigineqarpoq inatsisip atortuulersinneqarneraniit nutaamik tamanut atuuttumik sulisitsisunut pisussaaffiliisoqassasoq angajoqqaatut oqartussaassusilinnut imaluunniit angajoqqaat sinnerlugit nakkutiginnittuusunut inuusuttut suliaannik ilisimatitsissueqartarnissaq pillugu. Pisussaaffik taanna inuusuttuaqqanik 15-it inorlugit ukiulinnik imaluunniit pinngitsoorani atuartussaanermit pineqartunik sulisoqarnerni atuutissaaq. Tassa imaappoq isumaqatigiissutit inatsisip atortuulernera sioqqullugu isumaqatigiissutaasut pillugit ilisimatitsissuteqartarneq atorneqartariaqanngilaq.

Piffissaq suliffissaq, piffissaq qasuersaarfik aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq

Inuusuttunut 18-it inorlugit ukiulinnut naleqqiullugu piffissaq suliffissaq, piffissaq qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnissaq pillugit malittarisassat annertusaaviginissaat siunner-suutaavoq, taamaasilluni qallunaat malittarisassaannut naapertuutilersillugit. Inuusuttuaqqat 15-it inorlugit ukiullit imaluunniit pinngitsoorani atuartussaanermi pineqartut pillugit malittarisassiortoqassaaq, inuusuttuaqqat oqinnerusutigut ikiuullutik ullormut nal. akunnerini marluinnarni sulisorineqarnissaat pillugu § 46-mi atuuttumi nangitsinerusutut tunngaveqartitanik. Piffissaq suliffissaq sivisunerpaaq ullormut nal.akunnerinit 10-niit 8-nut appartinneqartussatut siunnersuutaavoq, aammalu sapaatit akunneranoortumik piffissaq suliffissaq nal. akunnerinit 40-nit sivisunerussanngitsutut siunnersuutaalluni.

Siunnersuutigineqarpoq unikkallarfeqarneq naleqquttoq inuusuttunut 18-it inorlugit ukiulinnut tamanut sivikinnerpaamik 30 minutsiutitaassasoq.

Malittarisassat atuuttut malillugit piffissaq qasuersaarfissaq nalinginnaasumik tassaatinneqarpoq piffissaq nal. 22-p aamma nal.05-ip akornat. Pingaarnertut malittarisassami tassani piffissap nal. 20-p aamma nal. 06-ip akornaniititaalernissaa siunnersuutaavoq. Siunnersuutigineqarpoq inuusuttuaqqat 15-it inorlugit ukiullit imaluunniit pinngitsoorani atuartussaanermi pineqartut ullut tamaasa piffissaq qasuersaarfissaat ullormi unnuamilu minnerpaamik nal. akunnerinik 14-inik sivisussuseqassasoq, inuusuttuaqqallu 18-it inorlugit ukiullit ullut unnuallu arfineq-marluk ingerlaneranni ullunik unnuanillu marlunnik qasuersaarfissaqartitaassasut.

Malittarisassanik taakkuninnga sanioqqutsisinnaanissamut piginnaatitsissutitut aalajangersakkat erseqqissaatitaqarnissaat siunnersuutigineqarpoq.

2.9 Nakorsamut misissortittarnerit

Siunnersuutaavoq, nakorsamut misissortittarnerit pillugit § 49 danskit sullivimmi avatangiisit pillugit inatsisaanni § 63-imut naapertuuttunngortinneqassasoq.

§ 49 atuuttoq taanna aalajangersagartaqanngilaq § 63, imm. 2-5-imut naapertuuttunik. Kalaallit Nunaanni sulisunik navialitsaaliuineq pillugu inatsit atorunnaartoq nr. 225, 19. maj 1971-imeersoq, naapertorlugu nalunaarusiami suli atortitaasumi aalajangersakkat taama ittut allassimapput, tassa nalunaarummi nr. 119, 5. marts 1974-imeersumi. Nalunaarutip taassuma nalunaarummik Danmarkimi nalunaarusiamut nr. 1165, 16. december 1992-imeersumut sullivimmi avatangiisit pillugit inatsit malillugu sulisut nakorsanut misissortittarnerannik imalimmut naapertuuttumik taarserneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

2.10 Sullivimmi Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit il. il.

Naammagittaalliortarnerup allannguutissaasut siunnersuutit tunngavigalugit siunnersuutigineqarpoq § 50, imm. 1-imi aalajangersakkamik ivertitsisoqassasoq naammagittaalliuutinik suliassat aalajangiiffiginiarneqalersinnagit siunnersuisoqatigiit oqaaseqaatinneqartarnissaat pillugu. Aalajangersakka-mik siunertaavoq qularnaarniarneqarmat allaffissornikkut aalajangiisarnerit aqqutigalugit inatsimmik naammassisitsiniaanermi siunnersuisoqatigiit sunniuteqarnissaat.

Aalajangersagassatut siunnersuummi Sullivimmi Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit oqaase-qartartussaapput, immaqalu naammagittaalliuutitut imminnut saqqummiunneqartutut suliassat agguataarsinnaallugit, suliffeqarnermut ministeri aalajangiinialersinnagu.

Suliffeqarnermut ministerip aamma Sullivinnik Nakkutilliisut pisortaata Kalaallit Nunaanni pissutsit pillugit Det danske Arbejdsmiljøråd-imik tusarniaavigittarnissaat pillugu § 52 atuuttoq atussallugu tunngavissaqarsimanngimmat aalajangersakkap taassuma atorunnaarsinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiinnit inassutigineqartutut siunnersuutigineqarpoq siunnersuisoqatigiinni ilaasortat marlunnik amerlineqassasut (arfinilinniit arfineq-pingasunut).

Siunnersuisoqatigiit inuttalersugaanerannik allannguuteqartitsinissaq kattuffiup NAK-p (Kalaallit Nunaanni Atorfillit Kattuffiat) atorunnaarsinneqarneratigut pisariaqartinneqalerpoq.

Qaammarsaanermut tapersiineq

Sullivinni Avatangiisit pillugit Aningaasaateqarfiup atorunnaarsinneqarnera tunngavigalugu siunnersuutigineqarpoq aningaasaateqarfiup taassuma Kalaallit sullivimmi avatangiisit pillugit qaammarsaaniarnermut tapiissuteqarsinnaanera pillugu § 53-imi aalajangersagaq allanngortinneqassasoq, taamaasilluni periarfissaq taanna suliffeqarnermut ministerimut nunneqarluni.

Sullivinnik Nakkutilliisut Kalaallit Nunaanni sullivimmi avatangiisinut tunngassutillit pillugit paasissutissiillutillu ilitsersuisarput. Kalaallit Nunaanni Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit ataanni branchearbejdsmiljørådeqanngimmat imaluunniit servicecentereqarani sullivinnut naleqqiullugu paasissutississarnikkut sullissinikkullu suliassat immikkut ittut aaqqiiviginissaanni aningaasatigut sulinikkullu suliassanut taama ittunut ikiorsiisarnissaq pisariaqartinneqartuarpoq. Tapiissutit atorneqarsinnaapput inuinnaat pisortaqarfiillu, s.ass. branchearbejdsmiljørådimit aamma Det danske Arbejdsmiljøråds Servicecenter-imit ikiorsiisoqarneranut. Suliffeqarnermut ministeri tamanna pillugu erseqqinnerusunik najoqqutassiussaaq.

2.11 Sullivinnik Nakkutilliisut

Misissuinernut akiliutit

§ 57, imm. 3-mik allannguuteqartitsiniarnermi siunertaavoq Sullivinnik Nakkutilliisut sulinerannut imaluunniit sulilernissaannut akiliutissanik akiliisitsiniartarneq pillugu pisariaqartitsineq malillugu malittarisassiornissamut tunngavissiinissaq, tak. inatsimmi atuuttumi § 57, imm. 3-mi piginnaatitsissutitut aalajangersagaq.

Aalajangersgaq taanna oqaasiliugaavoq taamaasilluni misissuinernut, nalunaaruteqarnernut, nakkutilliinermut il. il. akiliuteqartarnissaq pillugu malittarisassanik aalajangersaasoqarsinnaalluni. Aalajangersagaq tamanut tunngatitaanerusutut oqaasiliugaavoq taamalu siunertanut aalajangersimanerusunut sammisitaanani, qallunaat akiliutissanik aalajangersagaannik allannguuteqartitsinermisulli immikkut ittumik akileraarutissat aamma tapiissutissat pillugit inatsisinik ilaqartitatut ataatsimoortutut taagukkanik ilaqartitatut.

Sullivinnik Nakkutilliisut pisinnaatitaaffii

§ 59-ip allannguuteqarnissaani siunertaavoq Sullivinnik Nakkutilliisut Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu assigiinnik pisinnaatitaaffeqarnissaasa qularnaarnissaat.

Aalajangersagassatut siunnersuutaasoq, Danmarkimi sullivimmi avatangiisit pillugit inatsimmi § 76-itulli oqaasertaqartoq, periaasiusunut Danmarkimi ingerlanneqartunut naapertuuttumik atortinneqartussaavoq.

Tassunga atatillugu taaneqassaaq, Kalaallit Nunaanni Sullivinnik Nakkutilliisut sulinikkut atugarisanik il. il. annertuumik assiliiortortarnerat. Tamanna pissuteqarpoq Kalaallit Nunaanni nunap pissusaata pisariaqartimmagu illoqarfiit ilaanni ataatsimik nakkutilliisoqarnissaq sullivinnut misissui-artortartussamik, allamik kingusinnerusukkut allamik misissuiartortumik angalasoqartartillugu. Taamaasilluni assiliiortornissaq pisariaqartarpoq, malitsigisaanik paasineqarsuinnaassammat pissutsit assuarineqarsimasut iluarsineqarsimasut imaluunniit iluarsineqarsimannginnersut.

Namminerisatut inigisani il. il. Sullivinnik Nakkutilliisut pisinnaatitaaffiinik killiliineq

Sullivinnik Nakkutilliisut namminerisatut inigisanut il. il. misissuiartorsinnaatitaanerat atorunnaartussatut siunnersuutigineqarpoq, tassa inuussutissarsiutiginagu (sunngiffimmi sukisaarsaatitut) suliaqarneq kisimi pineqartillugu illugisami, illumi sunngiffikkut najortakkami, tamatumunnga attuumassutilittut nunaammi, qamutini angallatinilu nuannaariartaatini kiisalu inoqutigiit pigisaannik pialuutinik misissuisarnermut tunngassutillugu.

Sullivinnik Nakkutilliisut pisussaaffii suliassaallu allassimapput sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi kapitali 12-imi.

Inatsimmi § 55, nr. 6-imi allassimavoq Sullivinnik Nakkutilliisut misissortassagaat inatsisit peqqussusiallu inatsimmik tunngaveqartitat malinneqarnersut.

§ 59, imm. 1-imi aalajangersarneqarpoq Sullivinnik Nakkutilliisuni sulisuusut sukkulluunniit pisariaqarsorinarsisukkut pisortaqarfiit inuinnaallul sulliviinut takusaajartorsinnaasut kinaassutsimut uppernarsaammik eqqortumik takutitaqartarnikkut, pisariaqartillugu politiinik ikiorteqarnikkut.

Sullivinnik Nakkutilliisut taamaasillutik pisussaaffigaat inatsisinik malinninnissaq nakkutigissallugu, tunngavigatigullumi sullilvigisaq namminerisatut iniunersoq apeqqutaasussaanngilaq.

Taamaattoq Sullivinnik Nakkutilliisut suliassatik pisariaqarnerit tunngavigalugit tulleriiaarsimavaat sulisitsisumi sulinerit misissuiffigisarnissaat pingaarnerutillugu. Namminerisatut inigisani sulianik misissuiffiginnittarneq qaqutigoortorujussuuvoq.

Taamaakkaluartoq siunnersuut malillugu sullivinni avatangiisit pillugit inatsit inuussutissarsiutiginagu sulianik namminerisatut inigisani il. il.  ingerlataqarnermut tunngatillugu suli atortinneqartussatut isumaqarfigineqarpoq, taamaattumillu inatsimmi isumannaallisaanikkut peqqinnissakullu piumasaqaatit maannamutut atuutiinnassapput. Tamanna sulianut suugaluanulluunniit atuutissaaq, tamatumani aamma qutsissumi sulinermut, maskiinalerinermut aamma stoffenik atortussanillu suliaqarnermut.

Sullivinnik Nakkutilliisut inatsimmi malittarisassanik aalajangersimasutigut malinnittoqannginneranik pasitsaassaqarunik pisariaqartillugu politiinut unnerluutiginnissinnaassapput.

Siunnersuutit isumaqarput, Sullivinnik Nakkutilliisuni sulisut eqqartuussivik aalajangiinngikkaluaq misissuisinnaatitaanerat annikillileriffigineqassasoq, taamaasilluni inuussutissarsiutiginngisatut sulianik namminerisatut inigisani imaluunniit sunngiffimmi inigisartakkani, inoqutigiit biiliini, morotcykelini kiisalu nunaariartaatitut angallatini misissuisarnerit pisinnaajunnaassallutik Sullivinnik Nakkutilliisut eqqartuussivik aalajangiinngikkaluaq namminerisatut illugisami il. il. misissuineranni. Taamaattoq innersuukkumaneqarput politiinut unnerluussuteqarsinnaanermik siuiliini oqaaseqaatit.

Siunnersuutit malillugit taamaattoq suliffeqarnermut ministerip aalajangersinnaavaa Sullivinnik Nakkutilliisut eqqartuussiviit aalajangiinngikkaluit elevatorinik allanillu kivittaatinik kiisalu silaannaap naqitsineranik atortunik inigisami il. il. ikkussugaasimasunik misissuisarnertik ingerlatiinnassagaat.  Taamatut siunnersuuteqarnermut pissutigineqarpoq teknikikkut atortut tamakkua ulorianarsinnaanerat.

Siunnersuutit kingunerissavaat Sullivinnik Nakkutilliisut sulinikkut ajoqusernernik imaluunniit sulianik patsisilimmik ajuuteqalernernik, inuussutissarsiutiginagu namminerisatut inigisami il. il. sulinermut atatillugu pisunik eqqartuussivik aalajangiinngikkaluat misissuiffiginnissinnaatitaanerisa atorunnaarnissaa. Politiilli ajunaarnernik misissuinermut atatillugu Sullivinnik Nakkutilliisunik aggersaasarsinnaassapput.

Siunnersuut Sullivinnik Nakkutilliisut inuussutissarsiutitut sulinernut illumi najugalimmit namminermit imaluunniit avataaneersunit namminerisatut illumi taama ittumi inuussutissarsiutitut ingerlatanut atasumik misissuisarneranut sunniuteqartussaanngilaq.

Atortunik tunniussuisunut il. il. inatsisinik allaffissornikkut atortitsiniaarneq

Teknikikkut ikiuutinik, inummut namminermut illersuiniutinik aamma stoffenik atortussanillu tunniiussuisunut il. il. peqqussuteqarsinnaaneq danskit suliffinni avatangiisit pillugit inatsisaanni 1992-imi annertuutigut annertusaavigineqarpoq.

Aalajangersagassatut siunnersuutaasumik siunertaavoq qularnaarniarneqarmat Kalaallit Nunaanni Sullivinnik  Nakkutilliisut aamma piginnaassusiligaanissaat pisariaqartutigut pineqaatissiissutissanik peqqussuteqarnissamut aammalu pisariaqassappat tunniussuinernik, tuniniaanernillu unitsitsinissamut, tuneriikkanillu arsaarinninnissamut, teknikikkut ikiuutit, inummut namminermut illersuiniutit imaluunniit stoffit atortussallu isumannaatsuunissamut peqqinnissamullu aarlerinartorsiortitsissappata tamakku pillugit malittarisassat malinneqaraluartut. Annikinnerusumik pineqaatissiissutitut eqqarsaatigineqarsinnaapput paasissutisseeqqusisoqarnissaa kikkunnut tunniunneqarsimaneri pillugit, aaqqiiviginneqqusisoqarnissaa aamma/ imaluunniit s. ass. ilassutitut isumannaallisaatitut atortunik atuinissamullu najoqqutassianik malinneqqusisoqarnissaa pillugit.

Siunnersuummi piginnaatitaaneq danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni Sullivinnik Nakkutilliisut pisortaannut tunniussaavoq  aalajangersakkami iliuuseqarnissat pissusaat  aammalu nuna tamakkerlugu pisariaqarsinnaasutut ataqatigiissaarisariaqarneq pissutigalugu.

Sullivinni Nakkutilliisut peqqussuteqaraangata peqquneqartut qisuariaateqartussaanerat

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisit maannakkorpiaq tunngavissiinngillat sulisitsisut allallu peqqussutaasutut, tamatumani aamma inerteqqutaasutut, nalunaarutaasunut akissuteqaqqunissaaq pillugu.

Taamatut qisuariaateqartoqartannginnerata misissuiartirnissaq pisariaqalersittarpaat, Kalaallit Nunaanni amerlaqisutigut ajornakusoorsinnaasartumik, siullermik amerlaqisutigut sivisuumik angalaqqaartariaqarnertigut naammasseqqusat pillugit piffissarititaq, t.a. qaammat ataaseq, naaniariartoq Sullivinnik Nakkutilliisut takuniaasinnaasanngimmata.

Siunnersuutigineqartutut aalajangersagaliornerup taamaattumik kingunerissavaa nakkutilliinermik suliaqarnerit oqinnerulernissaat aammalu peqatigisaanik qularnaarneqassalluni isumannaallisaaqatigiit peqqussutigineqartutut nalunaarutaasunik ilisimatinneqartarnissaat, tassami isumannaallisaanermi sinniisuutitap – Danmarkimi pisartutulli – qisuariaammut atsiornermigut uppernarsassammagu pineqartutut peqqussutaasunik ilisimatinneqareernini.

Qisuariaateqartarnissap piumasaqaatiginissaanut tunngavissat inatsimmi namminermi allassimasussatut siunnersuutigineqarpoq.

2.12. Naammagittaalliortarnermik allannguuteqartitsineq

Kalaallit Nunaanni naammagittaalliornermi periaatsit atuuttut malillugit, tak. § 64, illoqarfikkuutaartumik nakkutilliisuusut aalajangiiineri Sullivinnik Nakkutilliisut pisortaannut saqqummiunneqarsinnaapput, aalajangiinerup pineqartumut nalunaarutigineqarneraniit sapaatit akunneri arfineq-pingasut qaangiutsinnagit. Nakkutilliisuutitat pisortaata aalajangiinera § 64, imm. 2, naappertorlugu sulliffeqarnermi ministerimut naammagittaalliuutaasinnaavoq.

Siunnersuutaasukkut naammagittaalliortarnermi periaatsit allanngortinniarneqarput, taamaasilluni Danmarkimi 1. januar 1999-imi atuutilersutut periaasiusumut aalajangersimasutigut naapertuuttunngortinneqassalluni.

Danmarkimi naammagittaalliortarnerme periaaseq naapertorlugu Sullivinnik Nakkutilliisut sullivimmi avatangiisit pillugit inatsit naapertorlugu alajangiinerinik naammagittaalliuut saqqummiunneqarsinnaavoq sullivinni avatangiisit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiffiginninniartartunut, tassani suliffeqarfiit sinniisuutitaqarlutik. Peqatigisaanik naammagittaalliuummik suliassap aalajangiiffiginiarneranut atatillugu akerliussuteqarsinnaanermik aaqqissuussineq atorneqarpoq, tassami aalajangiinermik naammagittaalliuut Sullivinnik Nakkutilliisunut nassiunneqartarmat, tamatumuuna Sullivinnik Nakkutilliisut aalajangiisimanertik ilaatigut allanngortitsisinnaaneq siunertaralugu qanoq-issusersioqqissinnaammassuk ilaatigullu naammagittaalliuutip aalajangiiniartartunut nassiunneqarneraniilli suliassaq pillugu oqaaseqateqareersinnaammata Aammattaaq pissutsit erniinnarluinnaq iluarsiivigeqquneqartut pillugit naammagittaalliuutit kinguartitsigallarnermik kinguneqarsinnaanngillat, tassami sulliviit Sullivinnik Nakkutilliisuusut peqqussutigisaannik piffissami sivisunerusumi naammagittaalliorsinnaanermik aammalu naammagittaalliornissamut piffissarititat killissaat tikillugu iluaqutiginninniaannarlutik naammassinninniannginnissaat kissaatigineqanngimmat.

Siunnersuutigineqarpoq aamma Kalaallit Nunaanni marluusunik ingerlatitseqqiffissaqassasoq, taamaattorli imaasillugu Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsit naapertorlugu aalajangiinerit suliffeqarnermut ministerimut naammagittaalliuutaasarnerat ingerlaannarluni. Siunnersuutip kingunerissavaa Sulllivinnik Nakkutilliisut Kalaallit Nunaanni aalajangiinerinik naammagittaalliuutit suliarineqarnissaat Nakkutilliisuutitat pisortaannut saqqummiunneqarani suliffeqarnermi ministerimut taamaallaat saqqummiunneqarsinnaanngorlugu.

Aammattaaq siunnersuutaavoq akerliussuteqartarnermik aaqqissuussinerup Danmarkimi atuuttumut naapertuuttup atuutitinneqalernissaa, tamatumani siunertaralugu naammagittaalliuutinik aalajangiiffiginninniartarnerup sunniuteqarnerulersinnissaa. Taamaasilluni aalajangiinermik naammagittaalliuut Sullivinnik Nakkutilliisunut nassiunneqartassaaq. Peqatigisaanik siunnersuutigineqarpoq kinguartitsigallarsinnaanermik kinguneqartarneq pillugu malittarisassat danskit malittarisassaasa assingi atuutissasut.

Siunnersuutip kingunerissavaa Sullivinnik Nakkutilliisut isumagissavaat naammagittaalliuutinik suliassat sullivimmi avatangiisinut tunngassutilitsigut paasissutissartaqarnissaat tamatumani aamma inatsisinut naapertuuttuunerat, isumannaatsuunissakkut peqqinnissakkullu  suliatigut tamakkiisunik paasissutissartaqartitaanissaat naammagittaalliuut nakkutilliisut pisortaat aqqutigalugu suliffeqarnermut ministerimut ingerlateqqinneqalersinnagu.

Danmarkimisulli suliffeqartitsinermi peqataasut naammagittaalliuutinik suliassat aalajangiiffiginiarneranni sunniuteqarnerulersittariaqarput. Tamanna siunnersuutigineqarpoq naammagittaalliuummik suliassaq aalajangiiffigineqalersinnagu Kalaallit Nunaanni Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit pinngitsoorani tusarniaavigisarnissaasigut. Taamatut pinngitsoorani tusarniaaviginnittarneq Danmarkimi atuussimavoq naammagittaalliortarnermi ingerlatitsiffissat marluusut allannguuteqartitaanerat tikillugu Sullivinni Avatangiisit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiffiginninniartartunut naammagittaalliuuteqarnermik.

Kalaallit Nunaanni Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit inassutigaat, piffissaq naammagittaalliorfissaq sapaatit akunnerinit arfineq-pingasuniit arfinilinnut appartinneqassasoq, tamannalumi siunnersuutini allassimavoq. Siunnersuut pissuteqartinneqarpoq fax-ikkut aamma qarasaasiakkut allakkanik nassitsisinnaalernikkut attaveqatigiinnissamut periarfissat pitsaanerulernerannik.

Tunniussuisut, aalangiikkanik ikkussuisartut, iluarsaasartut pilersaarusiortullu il. il. pillugit suliassat pisoqalisoorsinnaanerat

Malittarisassat atuuttut malillugit tunniussuisartut, aalajangiikkanik ikkussuisartut, iluarsaasartut pilersaarusiortullu il. il. pillugit suliassani piffissaq pisoqalisoorfissaq ukiut marluupput. Siunnersuutigineqarpoq suliassani tamakkunani piffissaq pisoqalisoorfissaq ukiunut 5-inut sivitsorneqassasoq, suliassat tamakkua ”saqquminngitsumik” unioqqutitsinertut isigineqarsinnaanerat pissutigalugu. Sulisitsisup akisussaassuseqarneraniit allaassutigaat tunniussuisut akisussaassuseqarnerata aamma pilersaarusiortut akisussaassuseqarnerata siunissamut sammisitaanerat, suliap naammassineqareerneratigut. Unnerluussuteqarnissamut pisinnaatitaasut aamma suliassamik naliliiffiginninnissamut piffissaqartariaqarmata suliassat taama ittut amerlanertigut pisoqalisooriissapput unnerluussuteqartoqarsinnaaneranut naammattunik paasissutissiisoqariartinnagu.

Taamaattumik pinerluttulerinermik inatsit naapertorlugu ukiunit taakkunannga marlunniit sivisunerusumik pisoqalisoorfissaqartariaqarpoq.

Aalajangersagassatut siunnersuutaasoq danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaata  1997-imi allannguuteqareerneratigut § 82, imm. 7-imut naapertuuppoq.

2.13 Pinerluttulerinermik inatsisitigut pineqaatissiissutissat

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmik atuuttumik unioqqutitsinermi pineqaatissiineq akiliisitsineruvoq. Inatsisip allannguutissaanut siunnersuutaasunut tunngavigineqarpoq akiliisitsissutissat annertussusaata malugineqarpiarneq ajornera. Eqqartuussiviit aaalajangersimasuni annertussusissanik aalajangiisussaatitaapput, kisiannili inatsisip allannguutissaani siunertaavoq qaffariaatip malugineqarsinnaasumik qaffariaataanissaa.

Aammattaaq anguniarneqarpoq pineqaatissiissutissanik sakkortunerulersitsinerup unioqqutitsaaliuinerunissaa, taamaasilluni sulisitsisut sullivinni avatangiisit pillugit inatsisinik unioqqutitsinaveersaalissallutik.

Aammattaaq siunertaavoq pineqaatissiissutaasinnaasut naleqquttunngorsarniarnissaat Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsimmi tamakku pillugit malittarisassanut immikkut ittunut. Akiliisitsissutinut ilassutitut siunnersuutikkut periarfissaqalissaaq Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit malillugu pineqaatissiissutissat eqqartuussutaasalernissaat.

Danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni pillaatissanik aalajangeragaq arlaleriarluni allannguuteqartitaavoq pillaatissanik sakkortunerulersitsinissaq siunertarallugu. Tassunga atatillugu taaneqassaaq, parnaarussaasinnaaneq atortinneqalermat 1975-imi inatsisip akuersissutigineqarneranut atatillugu, tamannalu siusinnerusukkut sulisunik illersuisussaaneq pillugu inatsisinut naleqqiullugu nutaajuvoq, ”suliffimmi isumannaatsuunissaq peqqinnissarlu pillugit malittarisassat pingaaruteqarnerat erseqqissarniarlugu”.

1997-imi danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni pillaatissanut nalinginnaasumik killissarititat ukiumit ataatsimiit ukiuni marlunni parnaarussaanissamut qaffanneqarput patsissaatillugu unioqqutitsinerup piaaraluneernikkut pisimanissaa, imaluunniit mianersuaalliorujussuarnikkut unioqqutitsinerusimanissaa. Taamatut sakkortusisitsineq maannamutut pineqartut pillarneqaataasariarnerannut malunnartitsisussaavoq tamannalu erseqqissaataavoq sullivinni avatangiisit pillugit inatsisinik unioqqutitsinerup inuiaqatigiinnit maannamut pisarnermiit imaannaannginnerusutut isigineqalerneranut.

Pinerluttulerinermik inatsimmi § 87 malillugu pillaatissat sakkortussusilerniarneranni tunngavigineqartartussaapput iliuusaasup suussusaa. § 65, imm. 2-mi aamma 3-mi aalajangersagassatut siunnersuutaasut ersiutaapput suut immikkut sakkortusaataasinnaasutut siunissami naatsorsuutaasinnaanerannut erseqqinnerusumik nassuiaatinut.

Sakkortusaataasinnaasunik § 65, imm. 2-mi 3-milu qummut naatsorsuineq tamakkiisuusutut nassuiaataanngilaq tunngavigisassat suut unioqqutitsinerup imaannaanngissusaanik naliliiffiginniarnermi naatsorsuutigineqarnissaannut. Pinerluttulerinermik inatsimmi tunngavigisassat nalinginnaasut, inatsisip kapitaliani 23-mi ersersinneqarnerisut, maannamutulli atortuutinneqartarumaarput.

Tamanna isumaqarpoq suliassami pissutsit imm. 2-mi 3-milu taaneqartut pissutaasimappata tamanna pineqaatissiinermik eqqartuussuteqarnermut taamaanngippat pineqaatissiissutaasinnaasunut naleqqiullugu sakkortusisamik eqqartuussuteqarnissamut tunngaviusariaqarput. Pissutsit taaneqartut arlaliusimappata tamanna aamma pineqaatissiissutissap sakkortussusilerneqarnerani ersersinneqartariaqarpoq, tassa suliassami aalajangersimasumi pissutsit qassiunerat tamatigut aalajangiisuutillugu.

Aammattaaq siunnersuutaavoq peqataaneq pillugu aalajangersgaq uiguutigineqassasoq. Siunnersuut saqqummiunneqarpoq pissutigalugu danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni kapitali 4-mi, Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi kapitali 3-mut naapertuuttumi, pisussaaffillikkat immikkut ittumik naatsorsorniarnerat Danmarkimi nalornisoortitsisarsimammat inuit sullivimmi avatangiisit pillugit inatsimmik unioqqutitsinerni peqataasut pillaatissanut qanoq annertutigisumik aksisussaatinneqarsinnaanerat pillugu.

Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq immikkut aalajangersagaq, peqataaneq pillugu pineqaatissiissutissanut akisussaatitaaneq pillugu Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsimmi § 9-p tamatumunnga assingusutut immikkut inatsisilliat assigalugit sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi unioqqutitsinernut atortuutinneqarnissaanut erseqqissaataasoq, tak. danskit sullivimmi avatangisit pillugit inatsisaanni § 82, imm. 6.

Inatsimmi § 66-ip allanngortinnissaa siuinnersuutigineqarpoq, taamaasilluni teknikikkut ikiuutit aaqqissuussaanerat pillugu inatsimmi § 36-imi naammassinninniarneq aammalu sulisitsisumut tunngatillugu atortitsinissaq aamma pineqaatissiissutitigut akisussaaffissalerneqassalluni. Aalajangersagaq taanna inatsimmi pingaarutilinnit kisiartaalluni sulisitsisut tungaannut akisussaatitsisarsimavoq, tamannalu amerlanertigut teknikikkut ikiuutinik sulinermi ajunaarnernut pineqaatissiissutissanik eqqartuussisutigut akisussaaffiliiniarnermi ajornartorsiortitsisarsimavoq imaluunniit kiap akisussaatinniarnissaa allaat ajornavittarsimalluni.

Allannguutissaq pineqaatissiissutissanik eqqartuussuteqartarneq eqqarsaatigalugu Kalaallit Nunaanni sulisitsisunik Danmarkimi sulisitsisunut naligiissitsilersussaavoq, inatsiseqarnikkut pissutsit eqqartorneqartut 1975-imi sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip akuersissutigineqarneraniilli atuutsitaasimallutik.

Ataatsimoortut pineqaatissiissutaasunut akisussaatitaasarnerat pillugu  inatsimmi § 68 allanngortinneqartussatut siunnersuutigineqarpoq, taamaasilluni tamakkiisuunerusumik taaneqartussanngorlugu inatsisit naapertorlugit ingerlatsisuusut kikkut  aalajangersakkamit pineqarnerat. Ilaatigut naalagaaffik ilaatinneqartussaavoq, suli Kalaallit Nunaanni untritilinnik arlalinnik sulisoqartuusoq.

Siunnersuutaavoq inatsimmi pinngitsaaliissutitut akiliissutissat pillugit aalajangersakkamik (§ 69 a) ivertitsisoqassasoq, tassami Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi pinngitsaaliissutitut akiliisitsissutissanik eqqartuussuteqartarneq pillugu aalajangersagaqanngimmat, danskit eqqartuussisarnermik inatsisaanni § 997, imm. 3-mi taamatut aalajangersagaqartillugu.

Aalajangersakkakkut tassuuna Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmik unioqqutitsinernut eqqartuussutit, inatsimmik sunniutilimmik atuutsisiniarnermi pisariaqartinneqartut pillugit immikkut ittumik aaqqissuussineq atuutilissaaq.

Pinngitsaaliissutitut akiliisitsissutit ilaatigut atorniarneqartarsinnaapput pissutsini eqqartuussuteqarnerup pinerani pineqaatissiissutaasinnaasutut iliuutsit unitsinneqarsimatinnagit. Imaassinnaavoq eqqartuussuteqarnerup pinerani  sulliviup Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi § 60 naapertorlugu peqqussutaasimasut suli naammassinialersimanngikkai.

Pinngitsaaliissutitut akiliisitsissuteqarnissamut periarfissanik aalajangersagaqartinnagu sulliviup pissutsinik pineqaatissiissutaasinnaasunik unitsitsiumanngitsup tungaanut inatsisinik atortitsiniaanermi sakkussatuaq tassaasussaavoq pineqaatissiissutissat pillugit nutaamik suliassiissuteqaqqinnissaq. Taamatut aaqqissuussineq pisariuallaarlunilu sulisussatigut atuinarpallaassaqaaq aammalu inatsisinik atortitsiniaanerup tungaa eqqarsaatigalugu naammanngilluinnarluni.

Pinngitsaaliissutitut akiliisitsissutissat politiinit akilersinniarneqartassapput naalagaaffiullu karsianut nakkartinneqartassallutik. Pinngitsaaliissutitut akiliisitsissutissat akiligassanngoreeraluarlutik suli akilerneqanngitsut atorunnaartassapput eqqartuunneqartup pissutsit pineqaatissinneqarnermut pissutaasimasut unitsippagit.

Aalajangersagassatut siunnersuutaasoq danskit eqqartuussisarnermik inatsisaanni § 997, imm. 3-tulli atortinneqarlunilu qanorpiaq paasineqartarnissaa naatsorsuutigineqassaaq.

Aammattaaq inatsimmi allannguutissatut siunnersuutaasut nassatarisaattut pineqaatissiisarnermik aalajangersakkat kingunerisassaasa allannguuteqarnissaat siunnersuutaavoq.

2.14 Allatigut allannguutissat

Inatsisip aaqqissuusaanerani annikinnerusutigut allannguutissat siunnersuutaapput, ilaatigut nalunaarutiginnittarnerit nalunaarsuiffiillu pillugit aalajangersakkanut tunngatillugu. § 17 a-p allannguutissaanik siunnersuutaasut, danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 22-itulli oqaasertaqartut naalagaaffiup ilaani taakkunani marlunni sulisitsisut assigiimmik pisussaaffeqalerlutillu illersorneqarsinnaalernissaat qularnaassavaa.

3. Aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassat

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi allannguutissatut siunnersuutaasut amerlanersaat najoqqutassanik inatsisitut pissuseqarput. Taamaattumik siunnersuutit amerlanerit aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassaannik naatsorsuineq aatsaat pisinnaassaaq malittarisassanik naammassinnigiartuaarneq, Kalaallit Nunaanni Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit peqataaneratigut pisussaq ilutigalugu.

Aningaasatigut allaffissornikkut kingunerisassat naatsorsorneqarput pisortatigoortumik allaffissornermut/sullissinermut aamma inuussutissarsiutinik inngerlatalinnut tunngatillugu ataatsimut, sulisorineqartut 73,3%-iat tassa inuit 26.000-it miss. pisortatigoortumik allaffissornermi/sullissinermi imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat sulliviini sulisorineqarmata, tak. OECD’p nalunaarusiaa: Kalaallit Nunaanni aningaasaqarniarnera. Taakkunannga aalisarnermi, silaannakkut immakkullu angallannermi, sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi pineqanngitsuni, sulisorineqartut ilanngaatigineqassapput.

Aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassat, siunnersuutitigut inuiaqatigiinnut kalaaliusunut tutsinneqarsinnaasussat, danskit naalagaaffiannit taarsiivigineqarsinnaassanngillat, inatsisip allannguutissai Kalaallit Nunaanni pisortatut oqartussaasunut nutaanik suliassiisussaanngimmata.

Aalajangersakkat makku pisortatigoortumik allaffissornermut/sullissinermut aamma inuussutissarsiutinik ingerlatalinnut aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassaqartussatut ilimagineqassapput:

Suliffigisanik qanoq-issusersiuineq

Sullivinni isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu aaqqissuussivigineqartussani (qulit sinnerlugit sulisulinni) suliffigisanik qanoq-issusersiuisarnerup allaganngorlugu suliarineqartarnissaanik piumasaqaat sullivimmi avatangiisinik suliniuteqarnerup, sullivimmi avatangiisit pillugit inatsisit pissutigalugit sullivinni ingerlanneqareersussamik, aaqqissuussilluarnerusutut  isigineqassaaq.

Kingunerisassat naliliiffigineranni tunngavigineqartariaqarpoq sulliviit inatsisinik naammassinninniarnissaat. Aalajangersagaq atuutilissaaq inatsisip atortuulersinneqareerneratigut ukiup marluk qaangiuppata.

Missangerneqarpoq sulliviit  suliaqarfiillu 425-it miss. qulit sinnerlugit sulisoqartut, allaganngukkatut suliffigisamik qanoq-issusersiuinerup suliarinerani nal. akunnerinik 20-100-nik atuinissaat. Siullermeersumik qanoq-issusersiuinerup suliarineqarnissaata sivisunaarunneqarnerunissaa ilimagineqassaaq.

Sulisitsisunut aningaasatigut kingunerisassat ilimagisariaqarput akissarsianit aningaasartuutinut 1 mio. kr.-it 2,5 mio.kr.-illu akornanniittunut naapertuunnissaat. Siunersuut aqutsinikkut annertungaatsiartunik sunniutissaqarsorinanngilaq, taamaattoq tak. suliffigisanik qanoq-issusersuinerup suliarineqarnerani piffissatut atugassatut taaneqartut.

Suliffigisanik qanoq-issusersiuisalernissaq naliliiffigineqassaaq Danmarkimi sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmik 1997-imi atuutsitsilernermi pisuniit Kalaallit Nunaanni aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassat annertunerusussatut. Tamanna pissuteqarpoq Danmarkimi sulliviit 1997-ili sioqqullugu nalunaarutikkut suliffigisanik qanoq-issusersiuinissaq pillugu oqaasiinnartigut peqqussuteqarfigineqarsimanerannik.

Sulisussarsiuussat

Siunnersuut allaffissornikkut kingunerisassaqarpoq taamaasilluni periaatsinik atuisoqartariaqalerluni pissutsit sullivimmi avatangiisinut tunngassutillit pingaarnerit, neqerooruteqartussap ilisimareertariaqanngisai suliassat sulisussarsiuunneqalersinnagit pilersaarusiani ilanngunneqartarnissaannik qularnaarisunik.

Aalajangersagaq taanna danskit aalajangersagaannut nallersuuttumik aqunniarneqassappat tamatuma kingunerissavaa suliassiissuteqartup allaganngorlugu suliariumannittussarsiuussinermi nalinginnaasumik peqataasussaareernissaa 1 mio. kr.-it sinnerlugit isumaqatigiissummi ataatsimut akeqartitsiniaanertalimmik  kiisalu sullivimmi avatangiisinut pingaarutilittut paasissutissat tungaasigut paasissutissiinissamut immikkut pisussaaffittalimmik. Nalinginnaasumik siunnersuutaasoq sunniuteqarnerusartussaavoq aputaajaanissap, eqqaavilerinissap, eqqiaanissap, kantiinamik ingerlatsinissap, pigaartutut sullissinissat aamma illuutinik aqutsinerup neqeroorutaanissaannut.

Siunnersuut tunngavigalugu piffissamik atuineq sulisussarsiuussinerni amerlanerpaani annikitsuinnaasartussatut naliliiffigisariaqarpoq. Danmarkimi piffissamik atuineq suliassat suussusaat aalajangiisuutillugu nal. akunneriniit 0-niit 80-inut allanngorarpoq.

Aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassanut pingaartumik aalajangiisuujumaarput malittarisassiassat aammalu Kalaallit Nunaanni sullissinissanik neqeroorutissat annertussusaat.

Sanatitsisup akisussaaffii

Sanatitsisut pillugit aalajangersagaq nutaajusumik piumasaqaatitaqartussaavoq sullivinni avatangiisit pillugit pisariaqarneratut ataqatigiissaarisussamik toqqaanissaq pillugu. Tamatumani pisariaqassaaq sullivinni avatangiisitigut ilinniartitaanissamut nallersuuttumik ilinniartitaanissaq. Sulisitsisut pikkorissartitsinernut akissarsiat ilanngullugit, angalanermili aningaasartuutit pinnagit, aningaasartuutissaat pikorissartumut ataatsimut 11.000 kr.-it missaanniissangatinneqarput.

Ilimagisariaqarpoq Namminersornerullutik Oqartussat taakkualu ingerlatseqatigiiffiutaasa illuliortiternermi/sanaartornermi suliassani annertuuni, malittarisassat atortinneqarfissaanni, sanatitsisuunerujumaarnissaat, Suliassat taama ittut amerlassusaat ilisimaneqanngilaq, tassami Kalaallit Nunaanni Sullivinnik Nakkutilliisuutitat illuliorfissat pillugit nalunaarutisisimanngimmata. Taamaattumik siunnersuutaasutigut aningaasartuutissat tamarmiusut naatsorsorneqarsinnaanngikallarput.

Imaassinnaavoq sanatitsisuusoq isumannaallisaaneq peqqinnissarlu pillugit nalinginnaanerusutigut oqallinnerni peqataasarumaartoq, taamatulli oqallissuteqarnissat sanaat pillugit allat ataatsimiissutaanerannut atatillugu pisinnaanissaat ilimagineqassaaq imaluunniit ataqatigiissaarisussamut toqqaannartumik attaveqarniartariaqarnerni. Naliliiffigineqarpoq siunnersuut pisortatigoortumik allaffissornermut/sullissinermut aammalu inuussutissarsiutinik ingerlatalinnut kingunerisassaqangaarnavianngitsoq.

Piffissaq qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfik

Piffissaq qaqusersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaq pillugit aalajangersakkat ilaatigut piffissat taaneqartut naatsorsornerannut tunngavigineqartartuni annikitsunik allannguuteqartitsilaartussaapput ilaatigullu piffissap angalaffiusup ullormoortumik sapaatit akunneranoortumillu piffissamik qasuersaarfissamik naatsorsuisarnermut naleqqiullugu nutaajusumik piffissatut suliffiusutut isigineqartussaaneratigut. Kalaallit Nunaata isorartuallaarnerujussua pissutigalugu ilimagisariaqarpoq sulisitsisut pisuni suliffimmut atasumik angalanerit pisarnertut piffissamit suliffissamit/sapaatit akunenranoortumik suliffissamit sivisunerujussuutillugit, sulinngiffeqaataasinnaanngitsumik, annertunerusunik aningaasartuuteqartarnissaat.

Maannamut isumaqatigiissutikkut ullormut piffissaq qasuersaarfissaq aamma sapaatit akuneranoortumik ullut unnuallu sulinngiffeqarfissat pillugit aalajangersakkanik sanioqqutsinissamut piginnaatitaaneq atortiinnarneqartussaammat qasuersaarfissat sulinngiffeqarfissallu pillugit allannguutit allat aningaasatigut aqutsinikkullu suunngitsuinnarnik kinguneqartussatut naliliiffigineqarsinnaapput.

Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit

1999-imi Kalaallit Nunaata Naatsorsueqqissaartarfia naapertorlugu 15-19-inik ukiullit 2.884-it Kalaallit Nunaanni sulisorineqarput, taakkunannga 2.100-ngajaat namminersortutut inuussutissarsiortuni aammalu 800-ngajaat pisortaqarfiit aqutsineranni/sullissiviini. 15-it inorlugit ukiullit qassiunerat ilisimaneqanngilaq. Tamakku sulisorineqarnerusarput pisiniarfinni (666), piliorfinni aamma aalisakkerivinni, (378), hotelini/sutorniartarfinni (285), eqqiaanerni (101) kiisalu aallaaniarnerni/ piniarnerni (165).

Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit pillugit kapitali 9-mi siunnersuutini allannguutissat aningaasatigut kingunerisassaannut aalajangiisuussapput erseqqinnerusumik malittarisassiassat. Aammattaaq naatsorsuisinnaanissamut aalajangiisuussapput inuusuttut sulisorineqartarnerat pillugu suli annertunerusunik paasissutissiisarnissat. Siunnersuut ilaatigut aningaasartuuteqartuutaasussaavoq sulisitsisunut, aqutsinikkullu (allaffissornikkut) annertugisassaanngitsunik taamaallaat kingunerisassaqassalluni pisortaqarfinni aqutsinermut/sullissinermut taamatullu inuussutissarsiutinik ingerlatalinnut.

Kapitali 9’p atuuffii pillugit § 45 d-mi sulisitsisut angerlarsimaffiani sulinernik aamma aallaaniarnernik piniarnernillu annertusissutit nalinginnaasumik sakkortusisitsinerinnaapput. Taakkua tamatumani isumagaat inuusuttunut aallaaniarnermi piniarnermilu sulisorineqartunut tunngatillugu atuisitsinngitsoorutissanik aalajangersaanissamut piginnaatitsissutip qanoq annertutigisumik atorniarneqarumaarnissaa, tak nalinginnaasumik oqaatit. Siunnersuut aningaasatigut annikitsuinnarnik kingunerisassaqartussatut ilimagisariaqarpoq aqutsinikkullu kingunerisassaqarani.

Inuusuttut sulisorineqarsinnaanerat pillugu ukiutigut ammut killissarititamik qulinik ukiulinniit 13-inik ukiulinnut qaffaaneq inuussutissarsiutilinnut aningaasatigut annikitsuinnarnik kingunerisassaqassaaq, aqutsiniarnikkut pinnani. Malittarisassat atuuttut malillugit meeqqat 15-it inorlugit ukiullit ullormut nal. akunnerini marluinnarni ikiortitut suliaqarsinnaatitaapput.

Sulisitsisup angnajoqqaatut oqartussaassusilimmut inuusuttuaqat 15-it inorlugit ukiullit imaluunniit pinngitsoorani atuartussaanermi pineqartut suliaannik ilisimatitsisalernissaa aningaasatigut aqutisnikkullu suunngitsuinnarnik kingunerisassaqassaaq.

Meeqqat 13-it inorlugit ukiullit kulturimut tunngassutilitsigut iliuutsini peqataasinnaanerannik politiit pisuni tamani immikkut akuersissuteqartarnissaat aningaasatigut allaffissornikkullu suunngitsuinnarnik kingunerisassaqartussaavoq ukiumut suliassissoqarpiartarnavianngimmat.

Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit pillugit pipffissaq suliffissaq aamma qasuersaarfissaq pillugit malittarisassanik aalajangersagaq hotellini-sutorniartarfinni 300-t angullugit sulisorineqarnerannut kiisalu pisiniarfinni, unnukkut ammasassappata, inuusuttullu ilaatigut kisimiillutik sulisassappata, 660-it angullugit sulisorineqarnerannut aningaasartuutitigut sunniuteqarsinnaavoq. Inuusuttuaqqat piffissami nal. 24-ip aamma nal. 04-ip akornanni sulinissaannik inerteqqut aningaasatigut suunngitsunik kingunerisassaqanngilaq. Ullut unnuallu marluk ataannartut pillugit aalajangersagaq aningaasatigut annikinnerusunik kinguneqarsinnaavoq, inuusuttut pineqartut sapaatit akunnerannut ullut tallimat sinnerlugit sulisassappata.

Qaammarsaaneq

§ 53-ip allannguutissaatut siunnersuut malillugu suliffeqarnermut ministeri piginnaatitaassaaq Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit qaammarsaaniarnermut tapersiinissaq pillugu malittarisassiornissamut. Qaammarsaaniarnermik suliassaq s.ass. Kalaallit Nunaanni Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiinnut suliassaatitaassappat taakkununnga akuersissutissat ukiumut 100.000-200.000-inik qaffanneqarnissaat ilimagisariaqarpoq.

Aalajangersakkat makkua pisortaqarfinni aqutsinermut/sullissinermut aamma inuussutissarsiummik ingerlatalinnut aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassaat suunngitsuinnaassaapput:

Susassaqarfigisanik aalajangersagaq ilaatigut aallaaniarneq piniarnerlu pillugit

Aallaaniarnerup piniarnerullu inatsimmi pineqartunut ilaanissaannik aalajangersakkat aammalu angerlarsimaffinni sulineq pillugu malittarisassiornissamut tunngavissiineq nalinginnaasumik sakkortusisitsinerupput. Aallaaniat piniartullu amerlanersaat namminersortuupput naliliiffigineqassaarlu sulisitsisumi sulisorisassat amerlanngitsuinnaassasut. Allannguutip aningaasatigut kingunerisassaqarnissaanut aalajangiisuujumaarput ilaatigut piffissat suliffissat pillugit malittarisassanik sanioqqutsisinnaaneq pillugu erseqqinnerusumik malittarisassiassat. Ilaatigummi piffissaq suliffissaq pillugu malittarisassat namminersortutut aallaaniartartunut, § 2, imm. 3-mi pineqartunut atuuttussaanngillat.

Siunnersuutit makku aamma annertuginartunik kingunerisassaqanngillat:

§ 2 inatsisip atuuffiinut tunngasoq – aqqusinertigut assartuineq

§ 3 angerlarsimaffinni sulisarneq

Isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu suliaqarneq

Nakorsamut pinngitsoorani misissortittarnissat

Sullivinnik Nakkutilliisut elevatorinik, silaannaap naqitsineranik imalittut atortunik il. il. misissuinerannut akiliutit

Sullivinni siulersuisut pineqaatissiissutitigut akisussaaffii

Atortunik tunniussuisut peqqussutit

Kalaallit Nunaanni Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat marlunnik ilaneqarnerat

Pinerluttulerinermik inatsisit naapertorlugit pineqaatissiissutit.

Nalunaarutinik atuuttunik iluarsaassineq aammalu inatsisissatut siunnersuummi pisariaqartitanik erseqqinnerusunik aalajangersagaliorneq nassataqartussavoq Sullivinnik Nakkutilliisut aamma Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit piffissami ikaarsaariarfiusumi naammassinninniarnerminni allaffissornikkut sulisussanik atuinissaat, tamatumunngali taartissaqartitsinatik. Siunnersuummi naatsorsuutigineqanngilaq Sullivinnik Nakkutilliisut nakkutilliinerata annertunerulersinnissaa.

4. Pinngortitami avatangiisitigut kingunerisassat

Siunnersuut pinngortitami avatangiisitigut kingunerisassanngitsutut naliliiffigineqarpoq.

5. Naligiissitaanikkut kingunerisassat

Siunnersuut naligiissitaanikkut kingunerisassaqarsorinanngilaq.

6. EU-p inatsisaanut naleqqiullugu

Kalaallit Nunaat EU-p inatsisaasigut pisussaaffeqanngilaq.

7. Pisortaqarfiit kattuffiillu tusarniaavigisat

Siunnersuut makkununnga oqaaseqaateqarfigisassatut saqqummiunneqarpoq: Kalaallit Nunaanni Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit, Danmarkimi sullivinni avatangiisit pillugit siunnersuisoqatigiit, Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat, Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi, Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneq, Kalaallit Nunaanni Politimesteri aamma Danmarkimi ministereqarfiit pineqartunut attuumassutillit

8. Ataatsimut eqikkaaneq

	Iluarinartutut kingunerisassat/ aningaasartuutit annikinnerusut	Iluarinanngitsutut kingunerisas- sat/aningaasartuutit annerusut
Pisortaqarfinnut inuussutissarsi-utinillu ingerlatalinnut aningaa- satigut kingunerisassat*	Suliaqarfiusunik qanoq-issuser- siuineq Naamik Suliassiisup akisussaaffii Erseqqinnerusumik malittarisas- siat aalajangiisuussapput. Sanatitsisup akisussaaffiinik an-nertusaaneq Sulisitsisup pikkorissartumut aningaasartuutai 11.000 kr.-it missaanniissangatitaapput. Qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaq Naamik Inuusuttut 18-iliisimanngitsut Naamik	Suliaqarfiusunik qanoq-issuser- siuineq Sulisitsisut  akissarsiatig.ani- ngaasartuutaat 1 aamma 2,5 mio.kr.-it akornanni qaffassa-ngatinneqarput. Suliassiisup akisussaaffii Erseqqinnerusumik malittarisas- siat aalajangiisuussapput. Sanatitsisup akisussaaffiinik an-nertusaaneq Sulisitsisup pikkorissartumut aningaasartuutai 11.000 kr.-it missaanniissangatitaapput. Qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaq Suliffimm.atasum.angalanerit ullormut/sap.akunneranut pisar-nertut suliffissamik sinniisuui-nerni sulisitsisut aningaasartuu-teqarnerulernissaat ilimagisaria-qarpoq. Inuusuttut 18-iliisimanngitsut Sulisitsis.aningaasartuutissaat missangerneqarsnnaanngill. atuuffiit, ukiutig.killiss.malitta-risassiuunneqareersinnagit

	Iluarinartutut kingunerisassat/ aningaasartuutit annikinnerusut	Iluarinanngitsutut kingunerisas- sat/aningaasartuutit annerusut
Pisortaqarfinnut inuussutissarsi-utinillu ingerlatalinnut aningaa- satigut kingunerisassat*	Qaammarsaaneq Naamik Allatigut allannguutit Naamik	Qaammarsaaneq Danmarkimi naalagaaffik Kal. Nun.sullivinni avatangiisit pill. qaammarsaanermut aningaasar- tuuteqarnerussaaq ukiumut 100.000-200.000 kr.-nik. Allatigut allannguutit Annikitsuinnaat
Pisortaqarfinnut inuussutissarsi-utinillu ingerlatalinnut aningaa- satigut kingunerisassat*	Suliaqarfiusunik qanoq-issuser- siuineq Naamik Suliassiisup akisussaaffii Naamik Sanatitsisup akisussaaffiinik an-nertusaaneq Naamik Qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaq Naamik Inuusuttut 18-iliisimanngitsut Naamik Qaammarsaaneq Naamik Allatigut allannguutit Naamik	Suliaqarfiusunik qanoq-issuser- siuineq Periaatsit, sullivinni avatangiisi-nik aaqqissuussamik ersersitsi-sussat atorneqalissapput Suliassiisup akisussaaffii Periaatsit, sullivimmi avatangii-sitigut pissutsit suliassiisup pi-lersaarusiaani ilaareernissaann. qulakkeerisut atorneqalissapput Sanatitsisup akisussaaffiinik an-nertusaaneq Sanatitsis.piffiss.atuineruniss.ta- marm. annikitsuinnaasussaavoq Qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaq Annikitsuinnaassapput Inuusuttut 18-iliisimanngitsut Sulisitsis.angajoqqaan.ilisima- titsissut..piff.atuinerunissaa ta- marm.annikitsuinnaasussaavoq. 13-ileeriinngits.kulturikk.sulin. i peqataaner.politit akuersiss.piff. atuieruner.annikitsuinnaassaaq. Qaammarsaaneq Naamik Allatigut allannguutit Annikitsuinnaat
Pinngort.avatang.kingunerisass.	Naamik	Naamik
Naligiissitaanikk.kingunerisass.	Naamik	Naamik

Aqutsinikkut innuttaasunut ki-ngunerisassat	Suliaqarfiusunik qanoq-issuser- siuineq Naamik Suliassiisup akisussaaffii Naamik Qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaq Naamik Inuusuttut 18-iliisimanngitsut Naamik Qaammarsaaneq Naamik Allatigut allannguutit Naamik	Suliaqarfiusunik qanoq-issuser- siuineq Naamik Suliassiisup akisussaaffii Naamik Qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaq Naamik Inuusuttut 18-iliisimanngitsut Naamik Qaammarsaaneq Naamik Allatigut allannguutit Naamik
EU-p inatsisaan.naleqqiullugu	EU-p inatsisaanut attuumassute-qanngillat	EU-p inatsisaanut attuumassute-qanngillat

*Pisortaqarfinnut inuussutissarsiutinillu ingerlatalinnut kingunerisassat ataatsimut taaneqarput, siunnersuut tunngassuteqarnerummat pisortaqarfinnut sulitsisuusutut, aammalu sulisorineqartut sisamararterutingagaat pisortaqarfinni imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat sulliviutaanni sulisorineqarmata.