Samling
| | ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET | |
| FM 2002/63-01 | Den, 25.09.2002 | |
| | | |
Forslag til Landstingsfinanslov 2003
Efter nøje gennemgang af Landtingets Finanslov for 2003 har Kattusseqatigiit følgende bemærkninger til førstebehandlingen.
Bemærkninger til Landsstyrets økonomiske politik de sidste år.
I løbet af de sidste år har vi fra Kattusseqatigiit side gjort de skiftende landsstyre opmærksom på, at der skal føres en fornuftig økonomisk politik.
Selvom Landsstyret har meldt ud med, at der skal føres en stram politik eller at der skal føres en endnu mere stram politik i landsstyreområderne, men da denne udmelding ikke har været fuldt af enkelte landsstyreområder, skal vi fra Kattusseqatigiit udtale vores utilfredshed.
Hvis de beslutninger som den udøvende magt beslutter skal have nogen mening, må Landsstyret følge disse beslutninger, kun på denne måde vil Landsstyret være i stand til at føre en fornuftig økonomisk politik.
I løbet af de sidste par års tid har man ved redegørelser vedrørende den økonomiske situation udtalt, at hvis Landsstyret ikke ændrer den førte økonomiske politik, vil de stigende driftsudgifter skade vort lands økonomi.
Det kan konstateret, at Landsstyret fortsat fører denne politik.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at Landsstyret må finde initiativer til at stoppe Landsstyrets aktuelle politik.
Økonomi
Det blev udtalt, at landskassens indtægter er faldende, og at det må påregnes, at indtægterne fortsat vil falde de kommende år.
Selvom Landsstyret er klar over, at vort lands økonomiske situation er forringet, viser Landsstyret manglende aktion, at Landsstyret ikke er indstillet på at rette op på økonomien.
Landsstyret er klar over, at vi går økonomisk trange år i møde, reagerer Landsstyret på ingen måde for at rette op på økonomien.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at Landsstyret må finde på andre indtægtskilder ikke mindst på baggrund af stigende behov for midler i de enkelte landsstyreområder.
Hvis der ikke findes andre indtægtskilder, må vi regne med, at landstinget vil få mindre råderum til at finansierede kommende projekter.
Der må nu etableret initiativer for at rette op på disse forhold, i stedet for kun at vente på, at det hele får galt.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at man ikke kun skal fokusere på afgifter for at finde alternative indtægtskilder, da vi i Kattusseqatigiit mener at man i højere grad bør finde på alternativer ved etablering af arbejdspladser.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at der må etableret nye arbejdspladser, da vi på denne måde vil få bedre muligheder for skatteindtægter til landskassen.
Når vi skimmer på kysten, er antallet af aktive fartøjer dalende, og når torskefiskeriet kommer rigtigt i gang, vil der opstå mangel på fiskefartøjer, her tænkes specielt på aftagernes krav.
Det er et faktum, at vort landskasse ikke har råd til udskiftning af den eksisterende flåde, Landsstyret har selv ved selvsyn konstateret, at der er blevet sparet mærkbart på midlerne til nyanskaffelser.
Selvom fiskeriet er vort lands største og vigtigste økonomiske fundament må vi konstatere, at området ikke bliver støttet af Landsstyret.
Når vi siger det i Kattusseqatigiit, så skyldes det, det faktum, at der er blevet skåret væsentligt ned på midlerne til nyanskaffelser og det samme er også tilfældet i andre erhverv.
Hvis vort lands økonomi skal udvikles, må der etableres mulighed for, at eksempelvis NUKA A/S køres rentabelt, Royal Greenlands A/S satser på produktion af rejer, hellefisk og krabber.
Hvis NUKA A/S´s skal producere rentabelt, må dens produktion af torsk udvikles, hvis denne skal blive muligt, er det nødvendigt, at produktionsstederne bliver moderniseret eller at der foretages nybyggeri.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at der bør investeres i nybyggerier.
Da vi i Kattusseqatigiit mener, at hvis vort lands ringe økonomi skal rettes op, må der indføres alternativer i form af udvikling af erhvervslivet, det er således nødvendigt hurtigst muligt at foretage politiske tiltag for at skaffe de nødvendige midler.
De gode økonomiske tider er ved at rinde ud og behovet for yderligere midler er stigende, og når vi ser på forslaget til finansloven er det værd at konstate, at der lægges op til mærkbare besparelser i forskellige konti.
Hvis der skal foretages besparelser uden først at finde på andre alternativer, vil dette resultere i, at der ikke vil være midler til rådighed i flere og flere konti.
Hvis der skal afsættes midler i kontiene, mener vi i Kattusseqatigiit, at Landsstyret i højere grad må finde på flere alternative indtægtsmuligheder.
Vi mener således i Kattusseqatigiit, at Landsstyret i højere grad må arbejde for at finde alternative indtægtsmuligheder.
Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Det blev udtalt, at der er muligheder for at arbejdsløsheden på land vil stige, og hvis de strukturtilpassede fabrikkers produkters aftagelse ikke bliver sikret politisk vil endnu flere blive arbejdsløse.
Vi har i Kattusseqatigiit i løbet af de sidste år gentagne gange rettet direkte henvendelse til Landsstyret for at gøre opmærksom på de risici der er ved uhæmmet eksport af hellefisk.
Hellefisken har i de sidste år haft stor positiv effekt landskassens indtægter, og når vi ser på verdensmarkedspriserne på hellefisk, har disse været stabile de sidste år.
At verdensmarkedspriserne på hellefisk har været stabile, har dette betydet, at eksportørerne har haft gode vilkår.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at hellefiskens gode afkast må opvejes af forbedrede produktionsmuligheder, hellefisken vil give bedre beskæftigelse hvis produktionen optimeres på land.
Hellefisken som er en af vort lands vigtigste råvarer de sidste år har givet god beskæftigelse udenfor vort lands grænser, og til trods for, at større forædling af hellefisken vil give større beskæftigelse til gavn for vor økonomi, må vi konstatere, at den politiske vilje for sådan et tiltag ikke er til stede.
Heldigvis fisker jollefiskerne aktivt til trods for at deres vilkår de sidste år ikke har været de bedste, da det jo er en kendsgerning af jollefiskerne har fået frataget deres tilskudsmuligheder ved anskaffelse af en ny jolle.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til at Landsstyret indser, at jollefiskeriet har stor positiv effekt på beskæftigelsen, da en stor del af råvarerne bliver indhandlet af jollefiskerne.
De producerende selskabers uhæmmede eksport af råvarer uden større effekt på beskæftigelsen på land må stoppes og til gengæld må forædlingen på land optimeres, mener vi i Kattusseqatigiit.
På denne måde vil man etablere vedvarende arbejdspladser og dette vil ligeledes have positiv effekt på kommunernes og landskassens skatteindtægter.
For at imødegå vort lands forringede økonomiske situation må eksisterende muligheder i erhvervslivet som endnu ikke bliver benyttet, etableres, når vi ser på mulighederne indenfor landbruget i Sydgrønland, må der arbejdes for at øge vort lands eget forsyning, mener vi i Kattusseqatigiit.
Hvis den interne erhvervsliv ikke bliver udviklet, må vi regne med at vort land de kommende år i højere grad vil være afhængig af forsyning udefra og på denne måde vil vi ikke være i stand til at lade økonomien cirkulere i vort land.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at vi ved seriøs udnyttelse af interne produktmuligheder kan forbedre vort lands økonomiske situation.
Vi ynder at gentage, at vi højere grad må udnytte egne produkter, vi mener således i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til at vi i højere grad udvikler produktion af fangst og fiskeråvarer med henblik på salg i forretninger.
Ved selvforsyning af varer vil landets økonomi blive konsolideret.
Og på denne måde vil man også udvikle den interne produktion.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at der må findes alternative indtægtskilder, hvis vi skal have råd til de stigende driftsudgifter.
Ved at tilføre midler til Hovedkonto 10.13 vedrørende erhvervsmuligheder, må vi udvikle de interne indtægtsmuligheder, mener vi i Kattusseqatigiit.
For at modvirke de forringede økonomiske vilkår må vi etablere alternative indtægtsmuligheder mener vi i Kattusseqatigiit.
For at eliminere indhandlingsproblemerne i det kystnære fiskeri må der foretages tiltag.
I løbet af de sidste år er fiskerne blevet forvoldt større og større indhandlingsproblemer og det til trods for at de offentlige i højere grad kræver at fiskerne passer deres økonomiske forpligtelser.
Selvom fiskerne er indstillet på at fiske aktivt, er deres muligheder for fiskeri blevet stoppet på grund af indhandlingsproblemer, vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at indhandlings-vanskelighederne for fiskerne skal elimineres.
Da en del af de kystnære rejefiskere har indstillet deres fiskeri på grund af opfiskning af deres kvoter bliver flere og flere tvunget til at være på land.
VI skal benytte lejligheden til at anbefale Landsstyremedlemmet for Fiskeri til at finde på muligheder for at tildele fiskerne yderligere kvoter indenfor TAC-en.
Hovedkonto 50.06.18 Serviceaftale, produktionsselskabet NUKA A/S
For at komme ud af indhandlingsvanskelighederne for fiskerne som har verseret de sidste år, må der bevilges midler til NUKA A/S til brug for udvikling af indhandlingsfaciliteter.
Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind
Vi kan i Kattusseqatigiit ikke acceptere, at der er blevet sparet 5 millioner kroner på indhandlingstilskud til sælskind, da man i forvejen også har sparet på disse i løbet af de sidste år.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at argumenterne for besparelserne ikke er fyldestgørende, da Landsstyret selv har meldt ud, at antallet af aftagerne til sælskind er øget, vi mener ikke i Kattusseqatigiit, tiltaget har at gøre med øget antal af aftagere, idet det jo er en kendsgerning, at en del af aftagerne stopper.
Vi kan i Kattusseqatigiit ikke acceptere, at erhvervsfangere flere steder på kysten bliver ramt af denne besparelse, da vi er overbevidste om, tilskuddet er vigtigt for erhvervsfiskerne ligeledes også for fiskere, som på grund af træg fiskeri også indhandler sælskind, vi mener således i Kattusseqatigiit, at der ikke bør spares på tilskuddet til sælskind.
Hovedkonto 50.85.20 Servicehuse, bygder.
Selvom midler til servicehuse bør øges, kan det konstateres, at bevillingen til servicehuset i Upernavik Kujalleq er blevet sparet væk, vi mener i Kattusseqatigiit at bevillingen bør genoptages i finansloven.
Da det jo er et faktum, at der er stor behov for servicehuset på nævnte sted.
Ved rejser har jeg ved selvsyn konstateret, at der er behov for renovering af eksisterende servicehuse i bygderne, vi mener i Kattusseqatigiit at tidligere opførte servicehuse må underlægges nærmere vurdering.
Den sociale sektor
Vi har under vores rejser som landstingsmedlemmer besøgt flere institutioner for børn og unge, jeg har selv ved selvsyn konstateret, hvor vigtigt det er, at institutionspladserne for børn og unge får præg af et egentligt hjem.
Eksempel har vi kunnet konstatere, at den velopførte institution for børn og unge i Uummannaq har haft en yderst positiv effekt for beboerne, aktive medarbejdere, der bliver etableret aktiviteter for børn både sommer og vinter, det er et godt hjem for børn, velegnet både for børn og unge.
At Landsstyret nu lægger op til familiepleje på grund af mangel på pladser til tvangsfjernede børn og unge finder vi betænkeligt i Kattusseqatigiit, idet tvangsfjernede børn og unge har stor behov for hjælpeforanstaltninger.
Hvis familier der får plejetilladelse ikke har de nødvendige kvalifikationer, vil dette sætte en begrænsning på børn og unges videre udvikling.
VI mener derfor i Kattusseqatigiit, at der bør etableres tiltag for at minimere antallet af placeringer hos familier og ikke mindst placeringer på døgninstitutioner, vi mener således, at der bør gøres mere brug af familiebehandlingssteder som er blevet lukket i løbet af de seneste år.
Det er et faktum, at vilkårene for børn og unge der er placeret på institution bør forbedres, idet en del af pladserne i vores land ikke er tidssvarende.
Det er i løbet af de sidste år blevet mere synligt, at den hastige udvikling visse steder har betydet mere arbejde for socialforvaltningerne, der er mangel på børneinstitutioner og medarbejdere, ligesom der også er mangel på sociale medarbejdere i udviklingsstederne. Det har betydet, at man ikke har kunnet yde den nødvendige hjælp.
Vi finder det i Kattusseqatigiit vigtigt, at der ydes offentlig hjælp til familier inden problemerne tager overhånd.
Udviklingen må tilpasses rekruttering af medarbejdere.
Der er flere steder stor mangel på personale uddannet indenfor det sociale område, i mindre byer er behovet for uddannet personale stigende og hvis den sociale service ikke skal forringes må der etableres politiske tiltag for at eliminere problemerne, mener vi i Kattusseqatigiit.
Pensionister.
For at forbedre de økonomiske vilkår for Pensionister og førtidspensionister har vi fra Kattusseqatigiit stillet forslag i landstinget, idet disse gruppers økonomiske forpligtelser har været stigende de sidste år.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at ydelserne til ældre bør reguleres i takt med udgiftsstigningerne, vi mener derfor fortsat at ydelserne til de ældre bør reguleres.
Under landstingets forårssamling meddelte Landsstyret, at landsstyret arbejder for at forbedre de ældres vilkår, men vi kan dog konstatere endnu engang, at man ikke er indstillet på at regulere i fuld omfang.
Hvor bliver tilpasningerne af, hvorfor er det kun en del af de ældres vilkår man vil forbedre ?
Arbejdspladser
Arbejdsløsheden er endnu engang stigende, vi mener i Kattusseqatigiit at der bør iværksættes foranstaltninger for at modvirke stigningen.
Der bør ligeledes internt arbejdes for at etablere flere produktionsformer i stedet for hele tiden at fremkomme med tomme løfter om etablering af vedvarende arbejdspladser, mener vi i Kattusseqatigiit.
Der er under de politiske debatter meldt ud om, at der skal etableres vedvarende arbejdspladser, men debatterne bliver ikke fuldt op af konkrete tiltag.
Det er yderst vigtigt, at antallet af arbejdspladser på land øges specielt indenfor eksportsektoren, da disse sektorer etablerer arbejdspladser, det er derfor nødvendigt, at der fortsat udvikles indenfor produktion også i bygder.
Vi støtter i Kattusseqatigiit fuldt ud initiativer for at fremme lokal produktion, eksempelvis har man efterhånden længe forsøgt at producere Siku Block, men salg af produktet internt og ekstern er endnu ikke blevet realiseret og det til trods for, at produktet er velegnet og dette skyldes de offentliges manglende støtte.
Hvis mærkbar støtte kan ofres, kan nævnte projekt have en positiv effekt på vores økonomi, sådanne projekter bør derfor i højere grad støtte politisk, mener vi i Kattusseqatigiit.
Der vil ligeledes etableres vedvarende arbejdspladser.
Hvis en del af Grønlands Hjemmestyret selskaber skal flyttes ud på kysten, vil dette bane vejen for at uddannede får arbejde uden at skulle forlade fødebyen, vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at denne mulighed bør bruges af Landsstyret i højere grad.
Personaleboliger er ingen mangelvare i en del af kysten.
Undervisning, Uddannelse
Hvis man i forbindelse med Atuarfitsialak kan realisere de flotte målsætninger er det nødvendigt med forbedring af skolemæssige forhold, som et eksempel kan ASK-skolen i Nuuk nævnes som et sted som ikke opfylder kravene i Atuarfitsialak.
Der bliver løbende foretages små reparationsarbejder på skolen og det selvom de små reparationsudgifter ville blive sparet, hvis skolen underlægges total renovering.
Selvom vi kan se at mange folkeskoler på kysten slet ikke bliver renoveret, sætter vi os undervisningsmæssige målsætninger som er umulige at realisere.
Hvis undervisningen skal køres udfra Atuarfitsialaks målsætninger, er det et krav, at der bliver opført endnu større skoler, men når vi ser på landstingets finanslovsforslag, er der ikke blevet afsat væsentlige midler til renoveringer.
Hovedkonto 84.40.10, Folkeskoler i kommuner, nyopførelser.
Vi er af den overbevisning i Kattusseqatigiit, at det er nødvendigt at folkeskolerne på kysten bliver renoveret, vi skal derfor overfor Landsstyret kræve, at der bliver afsat flere midler til nævnte konto.
Der er et samlet behov på 1,5 ¿ 2 milliarder kroner hvis folkeskolerne skal opdateres, hvornår har man i sinde at renovere skolen i Siorapaluk, Kullorsuaq eller i byen Qasigiannguit ? Hvornår har landsstyret i sinde, at ændre på, at børn modtager undervisning i vintertøj ?
Selvom det er et faktum, at flere folkeskoler slet ikke er egnede, er det så realistisk at planlægge andre uddannelsessteder ? Når vi umiddelbart ikke har råd til at renovere folkeskolerne, hvorfor skal Ilimmarfik så prioriteres højere end folkeskolerne.
Med hensyn til uddannelse, skal vi påpege, at det ikke er nødvendigt at forringe uddan-nelsesstøtten og når vi ser på uddannelsesområdet lægges der op til besparelser på gods- og bagage transporten, noget tyder på at disse besparelsesforslag ikke er velovervejede.
Uddannelsessøgende er tit i forbindelse med optagelse nødsaget til at have gods med, idet nogle jo er under uddannelse i lang tid, det er derfor ikke på sin plads, at der bliver sat begrænsninger på medtaget gods.
Hovedkonto 40.14.13 Tilskud til sporten
Der er i de sidste år blevet opnået bedre og bedre resultater, det er ikke længere noget særsyn at Grønland bliver repræsenteret i diverse verdensmesterskaber, Tae Kwon-Do kæmperne har i de sidste år deltaget flere gange med tilfredsstillende resultater, i løbet af de sidste er vores land blevet repræsenteret i verdensmesterskaberne i håndbold med gode repræsentative resultater.
Sporten er det vigtigste fritidsaktivitet i vores land, og hvis sportens verden i vort land ikke skal amputeres må der ikke røres ved tilskuddene til sporten.
Hovedkonto 40.14.16 Tilskud til Kultur og fritidsaktiviteter
Foreninger og organisationer bliver berørt drastisk af besparelser, det kan derfor sige, at foreningslivets mærkbare fritidsaktivitetsarrangementers fortsatte eksistens er uvist.
Kattusseqatigiit mener, at bestræbelserne på besparelser i tilskud til foreninger og organisationer bør stoppes.
Vi mener i Kattusseqatigiit at forening- og organisationsarbejdet må forstærkes hvis deres initiativer ikke skal formindskes.
Sundhedsområdet
Vi kan ikke acceptere, at der bliver sparet på sundhedsområdet.
Hvem bliver ramt af besparelsen på 15 millioner kroner indenfor sundhedsområdet ?
Og hvad er argumenterne for disse besparelsesbestræbelser ?
Vi mener i Kattusseqatigiit, at selvom sundhedsvæsenets service af borgerne er tilfredsstillende, har man sat begrænsninger på eksterne behandlinger foranlediget af besparelserne ? Der er for mange der afgår ved døden på grund af for sent behandling.
Det blev sagt at antallet af patienter på ventelisterne bliver øget igen og det til trods for, at man har sat som mål at nedbringe antallet af patienter på venteliste.
Hvornår vil man realistisk nedbringe antallet af patienter på venteliste ? Hvornår bliver satta målsætninger realiseret ? Hvornår har man i sinde at stoppe med at ændre på de årlige målsætninger ? Det er på tide, at landstinget bliver vidne til at konkrete målsætninger bliver realiseret.
For at eliminere mangelen på sundhedspersonale, må der i højere grad satses på rekruttering af personale med udenlandsk oprindelse men med dansk statsborgerskab, mener Kattusseqatigiit.
Uddannede læger, uddannede sygeplejersker, uddannede tandlæger af udenlandsk oprindelse med dansk statsborgerskab må animeres til at søge hertil mener Kattusseqatigiit, på denne måde vil man kunne dække behovet for personale i sundhedsområdet.
Flytrafik
Set i bakspejlet så har flybilletpriserne været konstant stigende blandt andet på grund af besparelser på tilskuddene, eksempelvis bliver tilskuddet til Mittarfeqarfiit reduceret, dette resulterer i at landingsafgiften bliver sat op, da afgiften blev indført blev det fra turismeaktørerne sagt, at dette vil få det konsekvens at antallet af turister bliver reduceret.
Da tilskuddet blev reduceret steg udgifterne til tjenesterejser, og da flybilletpriserne steg holdt antallet at turister med at stige.
Hvornår vil man nedsætte flypriserne ? Det blev lovet at priserne vil falde, når mindre fly bliver taget i brug. Som et eksempel kan jeg nævne, at da Grønlandsfly overdrog koncessionen til Air Alpha i Diskobugten steg priserne og det til trods for at man begyndte at bruge mindre fly i serviceringen.
Hvordan er det man vil drive flyserviceringen ?
Mobilitetstanken
Der er meget der tyder på, at eventuelle konsekvenser ved mobiliteten ikke er blevet undersøgt, visse steder er behovet for arbejdskraft betydelig til gengæld er der stor mangel på arbejdskraft i sommerperioden andre steder, ligesom der også er betydelig arbejdsløshed om vinteren.
Der er store problemer ved mobilitetsordningen, i byer hvor der er stor mangel på arbejdskraft er boligmangelen stor, med hensyn til børneinstitutionspladser er der ventelister på nævnte steder, der er ligeledes andre problemer der kan anskueliggøres ved eventuel indførelse af mobilitetsordningen.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at Landsstyret bør gøre ordningen til genstand for endnu større undersøgelse.
Byggeri
For at undgå at afsatte midler til byggeri ikke udmøntes samme år bør der etableres forskellige foranstaltninger, idet antallet af planlæggere er steget selvom byggeriet i sig selv ikke er steget.
Endnu engang blev det af Landsstyremedlemmet udtalt, at man først i 2003 vil være i stand til at indfri målsætningerne i planlægningerne.
Vi mener i Kattusseqatigiit at tiden er inde til at man nu indstiller forsinkelserne i byggerierne på grund af træge planlægninger.
Antallet af kommuner der venter på anlægsopgaver er stigende, og det selvom at Landsstyret har meldt ud med, at de vil sprede anlægsopgaverne på kysten bliver denne plan ikke realiseret, hvad er så årsagen ?
Boliger, børneinstitutioner og andre bygninger er forfaldet mere og mere i løbet af de sidste år, og det lader til at de offentlige mere eller mindre er ligeglade med denne tendens.
Hvornår har man i sinde at påbegynde renoveringen af disse forfaldne bygninger ?
Hvis planerne om etablering af et vandkraftværk i Qorlortorsuaq kan finansieres ved lån af udenlandsk kapital er Kattusseqatigiit indstillet på at støtte planen, idet Kattusseqatigiit mener, at man bør udvikle energiproduktion med egne ressourcer frem for oliedrevet kraftforsyning.
Hvis Qorlortorsuaq kan finansieres med lån fra udlandet uden at skade Nukissiorfiit økonomi, bør der blive mulighed for at forbedre el- og vandforsyningen i byer og bygder.
Boliger
Der bør etableret en finansieringsform i forbindelse med boligbyggeri der kan udnyttes af alle i vort land, Grønlands Hjemmestyre opererer med en 10/40/50 tilskudsordning, men denne mulighed kan kun udnyttes i byerne.
Landsstyret har meld ud at andelsboligordningen bør fremmes for at mindske boligmangelen men noget tyder på, at denne ordning kun udnyttes af embedsmænd.
Det er ligeledes et faktum, at personaleboligbyggeri bliver prioriteret lavt af Landsstyret, og det lader til at Landsstyret i højere grad har sat sig for, at alle og enhver skal have mulighed for at indskrive sig til en andelsbolig.
Huslejerne er de sidste steget konstant og uanset hvor meget der satses på andelsboliger, vil mangelen på personaleboliger til ansatte udefra altid eksistere.
I andelsboligordningen er der ikke opstillet nogen specifikt krav om hvem boligen kan sælges til.
For at undgå at de stigende huslejer fortsat ikke udnyttes i investeringsøjemed mener vi i Kattusseqatigiit at man i højere grad bør satse på personaleboligbyggeri for på denne måde at give mulighed for at huslejeindtægterne i højere grad udnyttes til investeringer.
Med disse bemærkninger og henvisning til vores bemærkninger i forbindelse med førstebehandlingen af finanslovsforslaget ser vi med glæde frem til at vores bemærkninger indgår finansudvalgets arbejde inden andenbehandlingen. Med disse ord anbefaler vi, at forslaget sendes videre til finansudvalget.
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
UKA 2002 / 63 - 1 MADS PETER GRØNVOLD |
Ulloq 25.09.2002 |
|
2003-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut.
2003-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut peqqissaartumik misissoreerlu- gu imatut siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiinniit oqaaseqassuugut.
Nunatsinni Aningaasaqarniarnikkut ukiuni kingullerni Naalakkersuisut ingerlatsinerat pillugu oqaaseqaat.
Ukiut kingulliit ingerlaneranni Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisuusartunut oqariar-tuutigisarparput Naalakkersuisoqarfinni aningaasaqarnikkut ingerlatsineq torersumik ingerlanneqartariaqartoq.
Naak Naalakkersuisunit oqaatigineqartaraluartoq sukannersumik imaluunniit suli sukan-nernerusumik Naalakkersuisoqarfinni aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq ingerlanne-qarniartoq, annerusumik Naalakkersuisunit ataasiakkaanik taamatut ingerlatsiniarneq malinneqartanngimmat Kattusseqatigiinniit akuersaarsinnaanngilluinnarparput.
Inatsisiliortutut sulineq eqquutsinneqassappat Inatsisartut inatsisiliaat Naalakkersuisut malit-tariaqarpaat, aatsaammi taamaliornikkut nunatsinni aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq Naalakkersuinikkut torersumik ingerlanneqalersinnaammat.
Ukiut kingulliit marluk ingerlaneranni aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nas-suiaatikkut oqaatigineqartarpoq nunatsinni aningaasaqarniarnikkut Naalakkersuisut inger-latsinerat allanngortinneqanngippat ingerlatsinermut aningaasartuutit qaffakkaluttuinnarneri- sa nunatta aningaasaqarnera innarlersinnaangaat.
Taamatullu ingerlatsineq suli Naalakkersuisunit ingerlanneqartoq malunnarpoq.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut aningaasaqarniarnikkut taamatut Naalakkersuisut ingerlatsinerat unitsinniarlugu Naalakkersuisut qanoq iliuusissanik nassaarniartariaqartut.
Aningaasaqarneq.
Aningaasat nunatta karsianut isertinneqarsinnaasut annikilliartortut oqaatigineqarput, sulilu ilimangineqarluni ukiuni aggersuni aningaasat nunatta karsianut isertinneqarsinnaasut ikiliartornissaat.
Nunatta aningaasaqarniarnikkut atugai ukiuni kingullerni marlunni ajortikkiartortut isigigaluarlugit Naalakkersuisut qanoq iliuuseqannginnerisa takutippaat annerusumik aningaasarsiornikkut Naalakkersuisut iluarsiiniarnissamut piumassuseqanngitsut.
Tassami Naalakkersuisunit ilisimaneqarmat ukiuni aggersuni aningaasarsiornikkut atukkat ajortikkiartuinnartut orninneqartut, Naalakkersuisut annerusumik pineqartut pillugit iluarsiiniarlutik suliniuteqanngimmata.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut Naalakkersuisut nassaarniartariaqalertut aningaasar-siorfissanik allanik, aningaasat Naalakkersuisoqarfinni pisariaqartinneqartut annertusiartuin-nartut eqqarsaatigalugit.
Allanimmi aningaasarsiorfiusinnaasunik nassaarniartoqanngippat ukiuni aggersuni inatsi-sartutigut aningaasalersornianngassat aningaasassaarutinneqalertussaammata.
Taamatut aningaasaqarnikkut inissikkiartorneq unitsinniarlugu suliniutit ersarissut piler-sinneqartariaqalerput aningaasarsiornikkut ajortoornissaq kisiat utaqqinagu.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut aningaasarsiorfissanik ujarlernermi akitsuutit kisimik isumalluutigineqarsinnaanngitsut, sulisitsinikkut aningaasarsiorfiusinnaasumik suli anner-tunerusumik ujartorneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.
Suliffissanik nutaanik pilersitsisoqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, taama-liornikkut sulisinnaasut sulisinnerisigut akileraarutitigut aningaasat nunatta karsianut isertinneqarsinnaasut amerlisarneqarsinnaammata.
Nunatta sineriaa qiviaraanni aalisarnermi angallatit atorneqarsinnaasut annikilliartorput, nunatsinni saarullinniarneq suli annertunerusumik ingerlanneqalerpat angallatit aalisarsinnaa- sut amingaatigineqalersinnaapput, tassa pisisartut piumasaqaataat eqqarsaatigalugit.
Malunnarpoq angallatit taarsersorneqassappata nunatta karsia maannakkut akissaqanngitsoq, ukiunimi kingullerni Naalakkersuisut takutereerpaat angallatitaarniarnermut aningaasaliissu- tit qanoq annertutigisumik sipaarniarfigineqarsimanerat.
Naak nunatsinni aalisarneq nunatta aningaasarsiorneranut tunngaviit annersarigaat pingaar-nersaralugulu annerusumik naalakkersuinikkut tapersersorneqanngitsoq ilaatigut oqaati-gineqartariaqarmat.
Taamatut Kattusseqatigiinniit oqaaseqaratta tunngavigaarput angallatitaarniarnermi aningaa-saliissutit annertuumik ukiuni kingullerni sipaarniarfigineqarsimammata, soorlumi aamma allat inuussutissarsiornermut tunngasut sipaarniarfigineqartarsimasut.
Nunatta aningaasarsiornera siuarsarneqaqqissappat assersuutigalugu Nuka A/S-ip tunisassior- fii akilersinnaasumik aamma tunisassiulersinnaanerat ammaanneqartariaqarpoq, Royal Green-land A/S-ip tassa siunnerfii Raajalerineq, Qaleralinniarneq, Saattuarniarnerlu.
Nuka A/S-i akilersinnaasumik tunisassiussappat saarullinnik tunisassiornera annertu-sarneqartariaqarpoq, taamatullu annertusaasoqassappat nunami tunisassiorfiit nutarterneqar-tariaqarput imaluunniit nutaaliorfigineqartariaqarlutik.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nutaaliornissamut aningaasaliisoqartariaqartoq.
Nunatsinni aningaasarlioriartorneq illuatugilerneqassappat inuussutissarsiutitigut siuarsaaso-qartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta, aningaasammi pisariaqartinneqartut pissar-siarineqassappata Naalakkersuinikkut piaartumik qanoq iliuuseqartariaqalerpugut.
Ullut nunatsinni aningaasarissaarfiit qaangiukkiartorput, aningaasanillu pisariaqartitsineq suli annertusiartorluni, ukiorlu manna Inatsisartut aningaasanut inatsisaat qiviaraanni ilaatigut annertuumik konto-ni assigiinngitsuni sipaarniartoqarpoq.
Allanik aningaasarsiorfiusinnaasumik nassaarniaqqaarani konto-ni assigiinngitsuni sipaar-niartarneq ingerlatiinnarneqassappat Inatsisartut aningaasanut inatsisaanni konto-t aningaa-sassaqanngitsut amerliartuinnassammata.
Konto-t pineqartut aningaasassaqartinneqassappata aningaasanik allanik nunatta karsianut isertitassarsiorneq annertunerusumik naalakkersuisunit ujartorneqartariaqartoq Kattusse-qatigiinniit isumaqarpugut.
Aningaasarsiornikkut atukkat pitsanngorsarniarlugit Naalakkersuisut suliniuteqarnerusariaqar- tut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.
Inuussutissarsiorneq Aalisarneq Piniarneq Nunalerinerlu.
Kingumut nunami suliffissaaleqineq annertusiartoqqilersinnaasoq oqaatigineqarpoq, sulilu annertuseqqissinnaalluni nunami suliffissuit nalimmassarneqarsimasut tunisassiassaannik Naalakkersuinikkut qulakkeerinniffigineqanngippata suli nunami suliffissaaruttut amerliar-tuinnarsinnaammata.
Kattusseqatigiinniit arlaleriarluta ukiuni kingullerni toqqaannartumik Naalakkersuisunut saaffiginnissuteqartarsimavugut killeqanngitsumik qaleralinnik avammut annissuinerup kingunerisinnaasai eqqarsaatigalugit.
Nunatta aningaasaqarneranut tunngatillugu qalerallip qanoq nunatta aningaasaqarniarneranut pingaaruteqarluinnartiginera ukiuni kingulluni takuneqarsinnaasoq, niuernermi akit qiviaraan- ni ukiut kingulliit nunarsuarmi qalerallit akii patajaatsumik inissisimapput.
Taamatullu qalerallit akiisa ukiuni kingullerni nunarsuarmi pitsaasumik inissisimanerata kinguneraa nunatsinni qaleralinnik tunisassiortut pitsaasumik aningaasarsiortinneqarmata.
Taamatut qalerallip aningaasarsiutigineqarluarnera nunami tunisassiorfitsigut atorluar-neqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, qaleralik nunarmi annertuumik suliffissaqartitsisinnaavoq, nunami annertunerusumik tunisassiarineqarsinnaaguni.
Ukiunimi kingullerni pisuussutitta annersaata ilaat qaleralik nunatta avataani annerusumik suliffissaqartitsilluni tunisassiarineqarmat, naak nunatsinni tunisassiorfinnik maannakkornit annertunerusumik tunisassiarineqarsinnaappat nunatta aningaasarsiorneranut pitsaalluinnar-tumik kinguneqarsinnaasoq annerusumik nunami tunisassiarineqarnissaa Naalakkersuisunit soqutigineqanngitsoq oqaatigineqartariaqarmat.
Qujanartumik umiatsiaararsorlutik aalisartut eqeersimarlutik aalisarnertik ingerlammassuk, naak ukiuni kingullerni umiatsiaararsorluni aalisarnermi atukkat pitsaanngikkaluaqisut, nalune-qanngitsutut umiatsiaararsorlutik aalisartut allamik umiatsiaarartaarniarunik pisortanit tapiif-figineqarsinnaajunnaarnikuupput.
Umiatsiaararsorluni aalisarnerup qanoq pingaaruteqartiginera Naalakkersuisut paasineqar-tariaqalersoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, nunami tunisassiorfiit annertuumik aamma umiatsiaararsortunik pilersorneqarmata.
Selskab-it tunisassiornermik ingerlatsisut nunatta pisuussutaannik annerusumik nunami suliffissaqartitsinatik ingerlatsisut killeqanngitsumik aalisakkanik avammut annissuinerat unitsillugu, nunami tunisassiorneq annertusillugu ingerlanneqartariaqalersoq Kattusseqatigiin- niit isumaqarpugut.
Taamaliornikkut suliffissat ataavartut pilersinneqarsinnaapput, kingumullu akileraarutitigut nunatta kommunillu karsianut aningaasat isertinneqarsinnaasut amerleriarnerannik kingu-neqassalluni.
Nunatsinni aningaasarsiornerup ajorneruleriartornera akiorniarlugu inuussutissarsiornikkut periarfissat suli nunatsinni atorluarneqanngitsut pilersinneqartariaqarput, nunatsinni nuna-lerinermi periarfissat qiviaraanni nunatta kujataanit nunalerinikkut nunarput imminut suli annertunerusumik pilersorneqarnissaa anguniarneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Nunatta iluani inuussutissarsiornikkut ineriartortitsineq ingerlanneqanngippat suli ukiuni arlaqartuni nunatta avataanit nioqqutissanik isumalluuteqarnerput annertusiartuinnassooq, taamaliornikkut nunatta iluani aningaasat kaaviaartinneqarsinnaasut amerlisarneqarsin-naanngillat.
Nunatta iluani tunisassiarineqarsinnaasut pimoorullugit atorluarnerisigut nunatta aningaa-saqarnera nukittorsarneqarsinnaasoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Tassami Naalakkersuinikkut oqaluttuarpugut nunatta iluani tunisassiarineqarsinnaasut assi-giinngitsut atorluarneqartariaqartut, piniarnikkut aalisarnikkullu pisarineqarsinnaasut niuertarfinni nioqqutigineqarsinnaasunngorlugit ineriartortitsinerit annertusarlugit ingerlanneqartariaqalersut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Imminummi nioqqutissatigut pilersornerulernikkut nunap aningaasaqarnera patajaallisar-neqarsinnaammat.
Taamaliornikkut nunatta iluani nioqqutissiorneq annertusarneqarsinnaammat.
Tassami illuatigut aningaasartuutit qaffakkaluttuinnartut akissaqartinneqassappata aningaa-sarsiorfiusinnaasunik nassaarniartoqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.
Konto pingaarnermi 10.13 - imi Inuussutissarsiornermut tunngasuni aningaasaliissutit nunatta iluani aningaasarsiornikkut pilersitsiviusinnaasut pitsanngorsarneqartariaqartut Kattus-seqatigiinniit isumaqarpugut.
Nunatsinni aningaasarsiornikkut atukkat ajortikkiartornerani illuatigut aningaasarsiorfiusin-naasut pilersinneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.
Sinerissap qanittuani aalisarnermi tunitsivittigut ajornartorsiutit aningorniarlugit suliniutinik pilersitsisoqartariaqartoq pilersitsiviusunik.
Ukiuni kingullerni annertusiartuinnartumik aalisartut tunitsivittigut ajornartorsiortinneqar- tarput, naak illuatigut aalisartut pisortanit piumaffigineqartut akiitsunik aalisartut akilersuisariaqartut.
Aalisartut ilugersorlutik aalisarnertik ingerlanniaraluarlugu tunitsivittigut killilersor-neqarnermikkut annerusumik aalisarfissanngortorlu ilaatigut aalisarsinnaajunnaarsinneqar- tarput, taamaattumik aalisartut tunitsivittigut ajornartorsiortinneqartarnerat unitsinne-qartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Sinerissap qanittuani raajarniarlutik aalisartut ilaasa ukiup sinnerani raajanik pisassaarunner- tik tunngavigalugu maannakkut aalisarsinnaajunnaarlutik uningasut amerliartuinnarput.
Manna iluatsillugu Aalisarnermut Naalakkersuisut kaammattorusupparput angallatit taamatut pisassiissutit iluani raajartassaaruttut periarfissinneqaqqissinnaanersut ujartoqqullugu.
Konto pingaarneq 50.06.18 Ingerlatsinermut isumaqatigiissutit, tunisassiorfiit NUKA A/S.
Aalisartut tunitsivittigut ajornartorsiortinneqartarnerat pillugu tunitsivittigut piorsaanissaq tunngavigalugu NUKA A/S-imut aningaasaleeqqittoqartariaqarpoq, ukiuni kingullerni tunitsivittigut ajornartorsiutaasartut aningorniarlugit.
Konto pingaarneq 50.07.16 Tunisinermi akinut tapiissutit, puisit amii.
Puisit amiinut tapiissutit 5 million-kr-inik sipaarniarfigineqarnerat Kattusseqatigiinniit akuersaarsinnaanngilarput, ukiuni kingullerni puisit amiinut tapiissutit annertuumik sipaar-niarfigineqareermata.
Sipaarniarnermut tunngaviit suli amingartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, Naalakker-suisunit oqaatigineqarmat puisit amiinik tigusisartut amerliartortut, Kattusseqatigiinniit isumaqanngilagut puisit amiinik tigusisartut amerliartorneranik oqalunneq tunngavissaasoq, tassami taamatut puisit amiinik tigooraasut suli aamma ilaat unittarmata.
Piffinni assigiinngitsuni piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartut taamatut sipaarniarner- mik eqqorneqaqqinnissaat Kattusseqatigiinniit akuersaarsinnaanngilarput, isumaqaratta puisit amiinut tapiissutit suli piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartunit aammalu aalisarnermik akornattoorfimmi puisit amiisa saniatigut tunineqartarnerat pineqartut aningaasarsiorneranut pingaaruteqarluinnarmat Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut puisit amiinut tapiissutit sipaarniarfigineqartariaqanngitsut.
Konto pingaarneq 50.85.20 Illut Sulliviit, nunaqarfinni.
Illut sullivinnut aningaasaliissutit annertunerusariaqartut, aningaasanut inatsimmit takune-qarsinnaavoq Upernavik Kujallermi Illu Sullivimmut aningaasaliissutit peerneqarsimasut, kingumut aningaasanut inatsimmut ilanngunneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqar- pugut.
Annertuumik pineqartumi Illu Sullivik pisariaqartinneqartoq malunnarmat.
Ukiuni siusinnerusuni Illu Sulliviit nunaqarfinni sanaartorneqarsimasut ukiuni kingullerni angalasareerluni isinillu nammineerluni pineqartut takusareerlugit malunnarpoq arlaqartut pitsanngorsarneqartariaqalersimasut, Illut Sulliviit siusinnerusukkut sanaartorneqarsimasut nalilersorneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Inunnik isumaginninnikkut sullissineq.
Inatsisartuni ilaasortatut angalasarnitsinni meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffii arlaqartut pulaartarsimavagut, nammineerlunga paasivara qanoq pingaaruteqarluinnartigisoq meeqqanut inuusuttunullu angerlarsimaffiit angerlarsimaffittut isikkoqarnissaat.
Assersuut Uumannami meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiata pitsaalluinnartumik sana-neqarsimanera najugaqartunut pitsaasumik sunniuteqarsimasoq takuneqarsinnaammat, sulisut eqeersimaartut, meeqqat inissinneqarsimasut annertuumik aasaanera ukiuuneranilu sammisassaqartinneqarluarlutik sullinneqartut, tassa meeqqanut angerlarsimaffik pitsaal-luinnartoq, meeqqanut inuusuttunullu naleqqulluinnartoq.
Meeqqanik inuusuttuaqqanillu inissiisarnermi inissaqarniarnikkut ajornartorsiutit pinngit-soorniarlugit ilaqutariinnut inissiisalernissamik Naalakkersuisut siunnerfeqarnerat Kattus-seqatigiinniit eqqarsarnartoqartipparput, meeqqat inuusuttuaqqallu ilaqutariit avataanut inissinneqartartut ilaatigut annertuumik ikiorserneqarnissamik pisariaqartitsisarmata.
Ilaqutariit inissiivigineqartussat pisinnaasaat killeqarpata pineqartut ingerlariaqqissiinaanerat annertuumik killilerneqassaaq.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut meeqqat inuusuttuaqqallu ilaqutariinniit allanut ilaqutariinnut inissinneqartartut, minnerunngitsumillu inissiisarfinnut inissiisarneq pinngitsoortinniarlugu suliniutit annertunerusariaqartut, soorlu Ilaqutariinnut Katsorsaaviit pilersinneqarsimasut ukiuni kingullerni matoorannarnagit atorluarneqartariaqarmata.
Meeqqat inuusuttullu inissiisarfinnut inissinneqarsimasut qiviaraanni atugaat pineqartut i- laanni pitsanngorsarneqartariaqartut paasinarpoq, ilaatigummi inissiisarfiit nunatsinniittut i- laat inissiivissatut naleqqutinngimmata.
Ukiuni kingullerni malunnarsiartuinnarpoq piffiit ilaanni ineriartupiloornerup kinguneranik piffinni ineriartorfiusuni inunnik isumaginninnikkut suliassat amerliartuinnarnerat, ine-riartorfiusuni meeqqeriviit sulisussallu amingaatigineqarput, isumaginninnikkut sullissisut amingaatigineqarput,
inuit ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisut ilaatigut naammaginartumik sullinneqarsinnaanngil- lat.
Kattusseqatigiinniit pingaartipparput ilaqutariit ajornartorsiuteqarpata, ajornartorsiutip annertusivallaannginnerani ilaqutariit ikiorserneqarnissaminnik pisariaqartitsisut pisortanit ikiorsiivigineqartarnissaat.
Ineriartorneq sulisussanik pisariaqartitsinermut malinnaatinneqanngilaq.
Inunnik isumaginninnikkut sullissisut ilinniarsimasut annertuumik piffinni assigiinngitsuni amingaatigineqarput, illoqarfinni mikinerusuni inunnik isumaginninnikkut sullissisut pisariaqartinneqartut amerliartuinnarput, piffinni pineqartuni inunnik isumaginninnikkut innuttaasut sullinneqarnerat ajorsiartuinnassaanngippat Naalakkersuinikkut qanoq iliuuseqartoqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, pineqartuni ajornartorsiutit qaangerniarlugit
Utoqqaat sulisinnaajunnaarnersiutillillu.
Utoqqaat siusinaarlutillu sulisinnaajunnarnersiutillit aningaasaqarniarnikkut atugaasa pitsanngorsaavigineqarnissaannik Kattusseqatigiinniit Inatsisartunut oqaluuserisassan-ngortitsisarsimavugut, pineqartumi inuuniarnikkut atugaat qiviaraanni ukiuni kingulllerni aningaasartuutaat qaffakkaluttuinnarmata.
Aningaasat utoqqarnut tunniunneqartartut aningaasartuutinut qaffakkiartortunut malinnaa-tinneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta, taamaattumik suli isumaqarpugut aningaa-sat tunniunneqartartut ukiunut kingullernut nalimmassarneqartariaqartut.
Upernaaq Inatsisartut ataatsimiinneranni Naalakkersuisunit neriorsuutigineqarpoq utoqqaat atugaat tamakkiinerusumik iluarsiiviginiarlugit Naalakkersuisut suliniuteqartut, kisiannili kingumut tamakkiisumik iluarsiiniartoqanngitsoq paasinarsivoq.
Naak tamakkiisumik iluarsiiniarneq? Sooq utoqqaat ilaannat pitsanngorsaavigineqarniarpat ?
Suliffissat.
Kingumut suliffissaaleqineq nunatsinni annertusiartoqqilerpoq, suliffissaaleqinerup annertusiartoqqilernera akiorniarlugu suliniutit aallartinneqartariaqalersut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Nunatta iluani tunisassiarineqarsinnaasut annertunerusumik pilersinniarlugit suliniutit inger-lanneqartariaqarput, asuli oqalunneq ingerlanneqarani suliffissanik pilersitsisoqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Ukiunimi kingullerni Naalakkersuinikkut oqallinnermi suliffissat amerlasuut pilersinneqassa- sut oqaatigineqartarput, annerusumillu taamatut oqallinnerit kinguneqartinneqassanatik.
Pingaaruteqarluinnarpoq nunami suliffissat suli amerliartortinneqarnissaat, ingammik nunanut allanut tunisassiornermik ingerlatsisut, taakkumi suliffissanik annertuunik pilersitsisarmata, taamaattumik tunisassiorfitsigut ineriartortitsineq piorsaanerlu suli ingerlanneqartariaqarpoq, aamma nunaqarfinni.
Kattusseqatigiinniit tapersersorluinnarpagut nunatta iluani suulluunniit tunisassiarineqar-sinnaasut, assersuut Siku Block-imik tunisassiorneq qangalili aallartinniarsarineqarpoq, sulilu tunisassiorneq annerusumik nunatsinni nunattalu avataani aallartinneqarani, naak pineqartup tunisassiarineqarsinnaanera pitsaalluinnaraluartoq pisortanit tunisassiorniartoq annerusumik tapersersorneqanngilaq.
Naak pineqartoq annertuumik tapersersorneqaruni nunatta aningaasarsiorneranut pitsaalluinnartumik kinguneqarsinnaasoq, periarfissat taamaattut Naalakkersuinikkut tapersersorneqarnerusariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Pineqartumi suliffissat ataavartut pilersinneqarsinnaapput.
Namminersornerullutik Oqartussat pisortaqarfiisa ilaat sinerissamut siammartinneqarsinnaap-pata sinerissami ilinniarsimasut illoqarfitsik qimanngikkaluarlugu suliffittaarsinnaanerat aqqutissiuunneqarsinnaammat Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut periarfissaq pineqartoq Naalakkersuisut atorluartariaqaraat.
Sulisunut inissat annerusumik sinerissap ilaani ajornartorsiutigineqanngimmata.
Atuartitaaneq, ilinniartitaanerlu.
Atuarfitsialammut tunngatillugu pilersaarutit kusanartut piviusunngortinneqassappata, atuar-feqarnikkut atukkat sinerissami pitsanngorsartariaqarluinnarput, Nuummi Meeqqat Atuarfiat ASK-i atuarfitsialaap piumasaqaataanut naleqqutinngilluinnartoq assersuutigineqarsinnaavoq.
Atuarfik pineqartut maannakkut annerusumik iluarsaanneqallattaarpoq, naak pineqartoq ataatsikkut iluarsaanneqaruni aningaasat iluarsaassillattaarnermut atorneqartartut pinngit-soortinneqarsinnaasut.
Sinerissami Meeqqat Atuarfippassui suli iluarsaanneqanngitsut isigigaluarlugit atuartitaanik- kut siunnerfinnik immitsinnut inorsilluta ukiuni kingullerni ilaatigut siunnerfilersorpugut.
Atuarfitsialak malillugu atuartitaaneq ingerlanneqassappat piumasaqaataavoq atuarfiit suli anginerusut pilersinneqarnissaat, Inatsisartut aningaasanut inatsisissaat qiviaraanni anneru- sumik Meeqqat Atuarfiisa iluarsaanneqarnissaannut aningaasaliisoqanngilaq.
Konto pingaarneq 84.40.10 Kommunini Atuarfiit, sanaartugassat nutaat.
Kattusseqatigiinniit isumaqarluinnarpugut sinerissami Meeqqat Atuarfii iluarsaanneqar-tariaqartut, taamaattumik Naalakkersuisut piumaffigaavut suli annertunerusumik konto-mut pineqartumut aningaasaliissuteqaqqullugit.
Naak sinerissami Meeqqat Atuarfii iluarsartuunneqassappata 1.5 - 2 milliard-illu akornanni aningaasat pisariaqartinneqartut, ila qaqungu nunaqarfinni Siorapalummi, Kullorsuarmi, imaluunniit illoqarfimmi Qasigiannguani atuarfiit pineqartut iluarsaanneqarniarpat ? Meeqqat Atuarfiini atuartut oqorsarlutik atuartarnerat Naalakkersuisunit qaqugu qaangerniarneqarpa ?
Sinerissami Meeqqat Atuarfiisa ilaat suli pitsaanngilluinnaraluartut isigigaluarlugit suli allanik ilinniarfinnik pilersitsiniarnerit piviusorsiornerpat ? Illuatigut Meeqqat Atuarfiisa iluarsar-tuunneqarnissaannut annerusumik aningaasaliisinnaanata sooq taava Ilimmarfiit Meeqqat Atuarfiinit salliutinneqassappat ?
Ilinniartitaanermut tunngatillugu oqaatigissuarput ilinniarnersiutinut tunngasut ajorneru-lertariaqanngimmata, ilinniarnerup iluani sipaarniarnerit qiviaraanni angalanermi nassiussat nassatat ilaatigut sipaarniarneqarput, taamatut sipaarniarneq eqqarsaatigilluarneqarsimanngit- soq malunnarpoq.
Ilinniartut ilinniariartornerminni ilaatigut annertuunik nassataqartariaqartarput ilaatigummi piffissami sivisuumi ilinniarnertik ingerlattarmassuk, taamaattumik tulluartuunngilaq angalanermi nassatanik killilersuisinnaaneq.
Konto pingaarneq 40.14.13 Timersornermut tapiissutit.
Ukiuni kingullerni timersornikkut angusat pitsanngoraluttuinnarput, takornartaajunnaarpoq nunarsuarmi pissartanngorniuttarnerni nunatta aallartitaqartarnera (peqataatitaqartarnera), ukiu- ni kingullerni arlaqartuni Tae Kwon-Do-tartut nunarsuarmi pissartanngorniuttarnerni peqa-taasarsimapput, ajunngitsumillu angusaqartarsimallutik, ukiut kingulliit arsammik arsartartut nunarsuarmi pissartanngorniunnernut peqataasalerput, ajunngivissumillu nunarput sinnerlugu nunanut allanut takutitsisarlutik.
Timersorneq tassaavoq nunatsinni sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut tunngaviit anner- saat, timersornerup silarsuaa nunatsinni innarlerneqassanngippat timersornermut tapiissutit sipaarniarfigineqartariaqanngillat.
Konto pingaarneq 40.14.16 Kultureqarnermut sunngiffimmilu sammisaqartitsinermut tapiissu- tit allat.
Peqatigiiffiit peqatigiiffillu Kattuffii annertuumik sipaarniarfigineqarput, peqatigiiffiit pineqar- tut sunngiffimmi annertuumik sammisassaqartitsisut ingerlariaqqinnissaat ilaatigut nalor-ninarsisoq oqaatigineqarsinnaavoq.
Taamatut Peqatigiiffinnut Kattuffinnullu sipaarniarneq unitsinneqartariaqartoq Kattusse-qatigiinniit isumaqarpugut.
Peqatigiiffeqarneq Kattuffeqarnerlu suli nukittorsarneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta, killormut Peqatigiiffiit Kattuffiillu sanngiillisarneqarsinnaanngimmata.
Peqqinnissaqarfik.
Peqqinnissaqarfimmi aningaasanik sipaarniarneq Kattusseqatigiinniit akuersaarsinnaanngilarput.
Peqqinnissaqarfimmi 15 million-kr-inik sipaarniarnermi kikkut eqqorneqassappat ? Taamatullu peqqinnissaqarfimmi sipaarniarnermi suut tunngaviuppat ?
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut Peqqinnissaqarfiup innuttaasunik sullissinera pit-saangaluaqisoq peqqinnissaqarfimmi aningaasat atugassat killeqarnerisigut nunanut allanut nakorsartinniartut killilersimaarneqartartut ? Amerlavallaaqammi kingusinnaartumik nakor-sarniarneqaraluarlutik toqusartut.
Kingumut utaqqisut amerliartuinnaqqilertut oqaatigineqarput, naak ukiuni kingullerni angu-niarneqartoq Peqqinnissaqarfimmi nakorsartinniarlutik utaqqisut annikillisarneqarnissaat.
Qaqugu nunatsinni nakorsartinniarlutik utaqqisut piviusorsiortumik annikillisarneqarniarpat ? Peqqinnissaqarfiup iluani siunnerfiit aallartinneqartartut qaqungu iluatsittumik inger-lanneqalerniarpat ? Siunnerfiit ukiut tamangajaasa allanngortinneqartarnerat qaqungu unitsinneqarniarpa ? Ilami siunnerfinnik piviusorsiortunik iluatsittunillu Inatsisartuni takusariaqalerpugut.
Peqqinnissaqarfimmi sulisussanik amingaateqarneq aningorniarlugu nunanik allamiunik Qallunaat naalagaaffiani innuttaassuseqartunik atorfinitsissisinnaaneq annertunerusumik ujartorneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Nakorsatut ilinniarsimasut, peqqissaasutut ilinniarsimasut, kingutilerisutut ilinniarsimasut, nunami allamiut Qallunaat naalagaaffiani sulisoriumaneqanngitsut nunatsinni sulilersinnaane- rat ujartorneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, taamaliornikkut peqqin-nissaqarfimmi sulisussanik amingaateqarneq anigorniarneqarsinnaammat.
Timmisartuussineq.
Ukiut kingulliit qiviaraanni timmisartornermi akit qaffakkaluttuinnarput, tassa ilaatigut tapiis-sutit sipaarniarfigineqarnerisigut, assersuut Mittarfeqarfinnut tapiissutit ilanngarneqarput, tamatuma kinguneraa timmisartornermi mittarnermut akitsuut, akitsuut pilersinneqarmat takornariartitsinermik sullissisut oqaaseqarput nunatsinnut takornarissat tikittartut ikileriarneranik kinguneqassasoq.
Illuatigut tapiissutinik sipaarniarneq pisortat atorfilittaannik angalatitsisarnermi aningaasar- tuutit qaffapput, timmisartornermi akit qaffanneqarmata nunatsinnut takornariarlutik tikittar- tut amerliartorunnaarput.
Qaqugu timmisartornermi akit appartinneqarniarpat ? Neriorsuutigineqarpoq timmisartut mikinerusut atorneqalerpata akit appartinneqarumaartut, assersuut Qeqertarsuup tunuani timmisartuussineq Grønlandsfly-imit ingerlanneqartoq
Air Alpha timmisartuanik taarserneqarmat akit qaffariaannarput, naak timmisartoq mikineq timmisartuussinermi atorneqaleraluartoq akit qaffariaannarput.
Ila qanoruna ingerlatsisoqarniartoq ?
Inuit sulisullu nuttarsinnaanerat.
Nuttarsinnaanerup kingunerisinnaasai annerusumik misissuiffigineqarsimanngitsut malun-narpoq, piffiimmi ilaanni sulisussanik pisariaqartitsineq annertusarpoq, aammalu piffiit ilaanni aasaanerinnaani sulisussaaleqisoqartarluni, ukiullu sinnerani annertuumik suliffissaaleqineq ingerlanneqartarluni.
Nuttarsinnaanermi aporfissat annertupput, illoqarfiit annerusumik sulisussanik amingaate-qarfiusuni inissaaleqineq annertuvoq, meeqqeriveqarnikkut atukkat eqqarsaatigalugit pineqar- tuni utaqqisoqarpoq, suli allat ajornartorsiutaasinnaasut
taakkartorneqarsinnaangaluarput, taamatut nuttarsinnaanermut periarfissap pilersinneratigut kingunerisinnaasai.
Pineqartoq Naalakkersuisunit eqqarsaatigilluaqqinneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isuma-qarpugut.
Sanaartorneq.
Nunatsinni sanaartornermut aningaasaliissutigineqartartut ukiumi sanaartorfiusussami sanaartorneqanngitsoortarnerat pinngitsoortinniarlugu suliniutit assigiinngitsut pilersin-neqartarsimapput, naak pilersaarusiornermik sulisut amerleriarsimagaluartut sanaartorneq annertuseriarsimanngilaq.
Kingumut Naalakkersuisumit oqaatigineqarpoq aatsaat 2003-imi pilersaarusiornerit iluatsittumik ingerlanneqalerumaartut.
Taamatut pilersaarusiorniaasartarnerit sanaartugassat kinguartoortinneqartarnerannut tunnga- soq piaartumik iluarsiivigineqartariaqalersoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.
Kommunit arlaqartut sanaartugassanik suliassaqaratik utaqqisut ukiuni kingullerni amerliartuinnavipput, naak sanaartorneq sineriammut siammarneruniarlugu Naalakkersuisut oqalukkaluartut suli taamatut sanaartugassanik siammaaniarneq piviusunngortinneqanngilaq, ila soormi taava ?.
Inissiat, meeqqallu atuarfii, allallu taaneqarsinnaasut ukiuni kingullerni aserfallakkiartornerat annertusiartuinnarpoq, annerusumillu pineqartut aserfallakkiartornerat pisortanit soqutigineqanngitsutut isikkoqarpoq.
Ila qaqungu aserfallakkiartortut iluarsartuunneqalerniarpat ?.
Erngup nukinga atorlugu Qorlortorsuarmi nukissiorfiup sananeqarsinnaanera nunanik allanik aningaasanik attartornikkut aningaasalersorneqarsinnaappat Kattusseqatigiinniit pineqartoq tapersersorlugu oqaatigissuarput, nunatta avataaniit Olie-imik atuineq annerkillisarneqassap- pat nunatsinni erngup nukiinik atuineq annertusarneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.
Nukissiorfiup aningaasaqarnikkut atugai innarlernagit Qorlortorsuaq avataaniit aningaasanik attartornikkut aningaasalersorneqarpat, nunatta iluani illoqarfinni nunaqarfinnilu innaal-lagissiornermik imeqarniarnikkullu atukkanik pitsanngorsaaniartut periarfissaqartariaqarmata.
Ineqarneq.
Inissialiornermi periarfissaq nuna tamakkerlugu atorneqarsinnaasoq pilersinneqartariaqarpoq, Namminersornerullutik Oqartussat inissialiornermut 10/40/50-imik periarfissiipput, taannalu periarfissaq illoqarfinni anginerusuni taamaallaat atorneqarsinnaalluni.
Naalakkersuisut oqalupput inissaaleqineq akiorniarlugu piginneqatigiilluni inissialiorneq annertunerusumik ingerlanneqartariaqartoq, malunnarpoq periarfissaq pineqartoq atorfilinnik atorluarneqartoq.
Pisortat sulisunut inissialiornissaat naalakkersuisunit tunulliunneqartoq malunnarpoq, tassa Naalakkersuisunit soqutigineqarnerugunarmat kikkulluunniit piginneqatigiilluni inissialior-nermut peqataanissaat.
Ukiuni kingullerni ininik attartornermut aningaasaliissutit qaffakkaluttuinnarput piginneqa-tigiilluni inissialiorneq qanorluunniit annertutigisumik ingerlanneqaraluaruni pisortaqarfiit su-lisut inissaqartitsiniarneq ajornartorsiutigisartussaavaat, nunatta avataaniit atorfinittartut eqqarsaatigalugit.
Piginneqatigiilluni inissialiornermi annerusumik piumasaqaataanngilaq inimik tunisinermi kikkunnut ini tunineqarsinnaasoq.
Ininik attartortarnermut aningaasat pilersitsiviunngitsumik atorneqartartut ukiuni kingullerni annertusiartuinnartut qaangerniarlugit sulisunut inissialiornerit ingerlanneqartariaqalersut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, taamaliornikkut aningaasat attartornermut siusinnerusuk- kut atorneqartarsimasut allanut atorneqalersinnaammata.
Taamatut oqaaseqarluta aningaasanut inatsisissap siullermeerneqarnerani oqaaseqaatigut innersuussutigalugit aammalu Aningaasaqarnermi Ataatsimiititaliami suliap aappassaaneerneqannginnerani oqaaseqaatitta nalilersorluarneqarnissaat sulinissami qilanaararput, taamatut oqaaseqarluta inatsisissap aappassaanerneqannginnerani aningaasaqarnermut ataatsimiittitaliamit suliarineqarnissaa kaammattuutigaarput.