Samling

Ordførerindlæg (Atassut)

Nuuk, den 25.september 2002

UKA 2002/63

Atassut

Jakob Sivertsen

Finanslovsforslaget for 2003.

1.   behandling.

Vi har sædvanen tro i Atassut ventet spændt på finanslovsforslaget, som er præsenteret af Landstyremedlemmet for Økonomi med forventet overskud på 40 mio. Vi forventer i Atassut en vigtig og livlig debat om finanslovsforslaget.

Landets økonomiske situation fordrer, at vi i Atassut behandler finanslovforslaget for 2003 meget omhyggeligt.

Atassut har i landsstyresamarbejdet understreget vigtigheden af en omhyggelig styring af finanserne samt brug af bevillingerne efter hensigten, da intet land i verden kan udvikles uden penge og da en god styring af finanserne giver grundlaget for tryghed i samfundet.

Statens samlede tilskud.

Atassut er tilhænger af en stram økonomisk styring, specielt i betragtning af, at 60% af budgettet stammer fra statens tilskud og da det er meget vigtigt, at bevillingerne bruges efter hensigten.

Derfor mener vi i Atassut, at det ikke er tiden at reducere de næsten 3 mia., som den danske stat giver i tilskud, tværtimod mener vi, at tilskuddet bør forøges, da rigsfællesskabets ånd fordrer, at alle i riget bør have samme livsvilkår.

Som eksempel kan jeg citere følgende fra FNs ældreår i 1999: ”..retten til selvstændighed skal forstås sådan, at ÆLDRE skal have indkomst, som er nok til selvforsørgelse”, citat slut.

Atassut er tilhænger af rigsfællesskabet: om vi er grønlændere eller danskere eller bor i Grønland eller Danmark, har vi efter Grundloven lige rettigheder, som vi også er forpligtet til at rette os efter og det koster mange penge.

Derfor er det meget beklageligt, at grundlovens bestemmelser ikke følges, da ældre på langt de fleste områder har bedre kår i Danmark. Det resulterer desværre i, at flere og flere ældre flytter til Danmark, selvom vi har hårdt brug for dem her.

Da problemstillingen er alvorlig vil vi henstille til landsstyret at de tager emnet til diskussion med regeringen i Danmark.

Hvis bloktilskuddet i fremtiden skal reduceres henstiller vi til landsstyret, at dette gøres klogt og ansvarligt.

Vi er udmærket klar over, at vi ikke i fremtiden kan fortsætte med at regne med bloktilskud fra staten, da mere selvstændighed kræver økonomisk uafhængighed af andre. Vi må arbejde for økonomisk uafhængighed i fremtiden og dette kan kun lade sig gøre ved samfundsreformer.

1.         Det er på tide, at samfundsudviklingen ændres, således at udnyttelsen af havets ressourcer økonomisk og beskæftigelsesmæssigt optimeres, manglende indhandlingsmuligheder skal overvindes, da sådanne problemer er hindringer for en sund udvikling for et erhverv.

Derfor skal fiskeriet, fabrikker, indhandlingssteder og tekniske hjælpemidler udvikles til et bæredygtigt sundt erhverv, hvor bygderne også er medregnet.

2.         Vi må satse alvorligt på forædling af vore produkter her i landet i stedet for at eksportere råvarerne til udlandet.

Derfor skal vi satse på flere vandkraftværker, som kan levere billigere strøm til fiskefabrikker, således at vi bliver mere konkurrencedygtige i verdenshandelen.

3.         Vore fiskeres, fåreholderes og fangeres erhverv giver grundlag for mange andre familiers økonomi. Derfor skal disse erhverv fortsat udvikles og stabiliseres. Vi kan på den måde sikre at blive mere konkurrencedygtige og give erhvervsdrivende mulighed for at planlægge og udvikle deres erhverv.

4.         Vi skal til at bruge mere af vore levende ressourcer såsom kød og fisk. Hoteller, passagerskibe, sygehuse, alderdomshjem, uddannelsesinstitutioner, lufthavne m.fl. skal animeres til at bruge mere af hvalkød, sæl kød, rensdyrkød, moskusoksekød, fisk i stedet for at importere kød og fisk fra andre lande.

5.         Der skal satses mere på produktion af vand.

I vores forsøg på at finde nye indtægtskilder og erhvervsmuligheder skal vi satse meget mere på udnyttelse af vore ubegrænsede vandressourcer.

Vi mener i Atassut, at vi ikke mere bare kan importere vand fra andre lande, når vi har noget af verdens reneste vand. Der skal findes eksportmuligheder i verden, hvor vand altid er mangelvare.

Kommentarer til udvalgte poster i finanslovsforslaget 2003.

Atassut støtter fuldt ud  forslag om forhøjelse af bevilling til hjælpeforanstaltninger for børn og unge på 25 mio. kr., som gør det muligt at sætte hjælpeforanstaltninger for børn og unge, som vi ynder at sige, er vores fremtid, mens tid er. Vi konstaterer ydermere med tilfredshed, at der bevilges midler til institution for handicappede i Paamiut.

Vi konstaterer også med tilfredshed, at kommunerne og hjemmestyret er nået til enighed omkring ansvarsfordelingen, da unødvendige tvister om hvem der har ansvaret kun har sinket nødvendig indsats for børn og unge.

Bevilling til at fremme større brug af hjemmehørende arbejdskraft 2003.

Atassut er fuldstændig enig i tiltaget til at fremme større brug af hjemmehørende arbejdskraft ved at bevilge 28,8 mio. kr., nemlig 3,8 mio. kr. til flytteomkostninger samt 25 mio. kr. til opførelse af boliger. – Da sådan en ordning er ny anbefaler vi at ordningen arrangeres i tæt samarbejde med de berørte kommuner.

Opførelse af vandkraftværk i Sydgrønland.

Atassut har altid støttet opførelse af vandkraftværker og giver derfor hermed sin støtte til opførelse af vandkraftværk, som skal forsyne to byer med strøm. – Før planlægningen kommer for godt i gang kræver Atassut, at de tre muligheder vurderes nøje, nemlig Qorlortorsuaq, en sø nær Narsaq samt Motzfeldt-ip Tasia. – Derudover kræver Atassut, at finansieringsmulighed gennem lån i udlandet undersøges nøje for at spare på landets likvide midler.

Genvurdering af Ilimmarfik.

Set i lyset af vanskelig økonomisk tid hilser vi landsstyrets lovede ændringsforslag om udsættelse af Ilimmarfik til 159 mio. kr. velkommen. Vi er helt enige i, at pengene skal bruges til renovering og ændring af skolerne, således at de bedre kan leve op til Atuarfitsialaks ånd.

Fonden for anlægsopgaver og renovering.

Det er glædeligt, at fonden giver beskæftigelse og skatteindtægter, hvorfor Atassut vil udtrykke vigtigheden af, at midlerne tilfalder alle kommunerne og vi skal hermed opfordre alle kommunerne til at bruge muligheden.

Værdien af at have egen bolig.

Det hører med til menneskets rettighed at have egen bolig, alle mennesker som fiskere, fangere, arbejdere har brug for et trygt hjem og alle kender værdien af at have et hjem, hvor man kan hvile sig efter arbejde.

Det er en forudsætning for at passe et arbejde ordentligt, at man har et trygt hjem, hvor man kan trives og hvile sig.

Atassut er glad for at have været med til at finde flere muligheder for at skaffe bolig, f.eks. andelsboliger samt 10/40/50 huse, som er muligheder i dag. Disse muligheder gælder kun i bestemte byer. Atassut mener, at det er på tide at revurdere, om man ikke også i middelstore byer skal kunne bygge andelsboliger efter lignende fordelingsnøgle som 10/40/50.

Planlagte lufthavnsbyggerier.

Med hensyn til trafikkontinuitet på kysten må den planlagte lufthavn i Paamiut tilpasses forholdene og bygges. Vi har været vidne til kampen om lufthavne i Sydgrønland gennem medierne. Således har vi også hørt røster om at lukke lufthavnen i Narsarsuaq, som ligger i et af de dejligste pletter i Grønland og som har mange dygtige og flittige ansatte.

Vi skal hermed meddele, at Atassut ikke er tilhænger af lukning af Narsarsuaq lufthavn. Lad os bruge det vi har i stedet for at lægge planer om andre muligheder, som vi ikke har råd til.

Forbedring af ældres pension.

Vi hilser med glæde landsstyrets forslag om forbedring af pensionerne. Siumut og Atassut har i deres samarbejdsaftale forbedring af pensionerne. Selvom alle pensionister ikke får den ønskelige forbedring, betragter vi i Atassut forslaget som første skridt til forbedring af ældres pengeforhold.

Hjemmestyrets likvide midler.

Ved årsskiftet i 2001/2002 var der 892 mio. kr. i likvide midler og af disse er 423,5 mio. kr. allerede øremærket til anlægsopgaver og renovering, hvorefter der bliver 468,5 mio. kr. i likvide midler. Når likvide midler bliver færre, bliver det mere og mere vigtigt med en prioritering af anlægsopgaver, som vi hermed får præciseret.

Landskassens gæld.

Landskassen havde en gæld på 881 mio. kr. i 1997 og i løbet af 2001 er der afdraget 728 mio. kr, hvorefter restgælden bliver 153 mio. kr. Vi er stolte i Atassut over, at vi siden vi indgik i landsstyrekoalition i 1995 har været med til at reducere landskassens gæld så meget.

Administration.

Vi er vidende om, at man i hjemmestyreadministrationen er i gang med at rationalisere og vi giver rationaliseringen fuld støtte fra Atassut. Når man ser, at administrationen er sat til 402,8 mio. kr. i 2003, er det reelt reduktion af administrationsudgifterne med knap 10 mio. kr. i forhold til 2002, men stadigvæk 20,5 mio. kr. flere i forhold til 1999.

For at administrere landets 56.000 faste indbyggere bruges der på årsplan ca.800 mio. kr.. Atassut mener, at det er alt for meget og at der vedvarende skal reduceres i udgifterne især i nabokommuner gennem delvis fællesadministration, som det har været hensigten gennem flere år.

Sundhedsvæsenet.

Vi vil i Atassut vurdere grundigt og garantere, at  besparelser på 15 mio. ikke påvirker ventelisterne.   Brugen af vikarer, der er her i landet i meget kort tid, er meget dyrt. Det ved efterhånden alle. Det synes som om at grupper af fagfolk har fundet en niche, hvor der kan skovles penge ind. Der betales mange penge ud, som kunne have været brugt til patienterne. Det giver anledning til at vurdere, hvordan vi kan fastholde personalet længere tid i vores system.   Vi mener i Atassut, at det er en problemstilling, som kan tages op med den danske regering for at finde en mere holdbar løsning. Vi opfordrer landsstyret til at vurdere vore ansattes ansættelsesforhold for at beholde dem i længere tid.

Tilskud til sælskindspriser.

Vi accepterer reduktion af tilskuddet til sælskindspriser efter at have fået garanti for, at fangerne ikke mister noget ved det. Man skal bl.a. stoppe med at bruge afsatte sælskindstilskud til helt andre formål.

Omorganisering af kystnært rejefiskeri skal allerede nu revideres. Det er tvingende nødvendigt, hvis den kystnære rejefiskeri skal kunne betale sig igen. De 20 mio. kr. der er afsat til projektet skal fordeles retfærdigt.

Vi skal fra Atassut opfordrer til, at det undersøges, om det er muligt at lade tilskuddene til rejefiskeriet kunne fortsætte endnu, da rejepriserne er så lave og fordi reorganisering ikke er tilendebragt endnu.   Vi vil endvidere anbefale landsstyret at færdiggøre forberedelserne til oprettelsen af KNAPK’s oplysningsfond, da fiskerne mangler en sådan.

Landsstyrets planer om at erstatte rejeafgiften for havgående trawlere med en lettere skatteafgift hilses velkommen fra Atassut. Det er nødvendigt at stabilisere denne for landets økonomi meget vigtige erhvervs eksistensmulighed.

Privatiser hjemmestyreejede selskaber.

For flere helt eller delvis hjemmestyrejede selskaber har fejlslagne dispositioner været dyre for skatteyderne, da hjemmestyret har garanteret for deres lån. Landskassen har ikke råd til at smide så mange millioner til selskaberne. Erfaringerne viser med al tydelighed, at hjemmestyret ikke skal engagere sig økonomisk, da det kun har resulteret i enorme udgifter. Det skal ændres.

Vi skal derfor fra Atassuts side opfordre til, at privatiseringen af først og fremmest Royal Greenland A/S og Nuka A/S fremmes snarest. – Vi skal endvidere opfordre til, at produktionsanlæggene i Qasiagiannguit, Qeqertarsuaq, Qaqortoq, Alluitsup Paa samt Paamiut vurderes sagligt også med henblik på, om de kan privatiseres.

Landbrug og dyrehold.

Økonomisk rentabel drift af landbrug og dyrehold har været meget vanskeligt i de seneste år. Så svært, at flere har måttet kvitte deres erhverv. Vi skal derfor fra Atassut anbefale, at landsstyret i tæt samarbejde med Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut prøver at finde veje for fortsat drift af landbrug og dyrehold. Samtidig skal vi anbefale, at mulighed for forsyning af grønlandske landsbrugsvarer undersøges.

Uddannelse som det vigtigste.

Hvis selvstyrevisionen ikke bare skal være et tomt ord skal der satses på stadig bedre uddannelse. Vi skal uddanne vore børn og unge til at kunne beklæde også lederstillingerne i samfundet; og vejen er uddannelse og atter uddannelse.   Derfor vil vi understrege vigtigheden af gode færdigheder i fremmede sprog for vore børn og unge. Gode sprogfærdigheder er en meget vigtig del af en uddannelse.

På vejen til 2100 er det meget vigtigt, at vi ikke isolerer os, hvor andre lande finder sammen i forskellige samarbejdsorganisationer. Vi skal derfor fra Atassut opfordre vore unge til at tage en uddannelse også i udlandet.

Med disse bemærkninger samt andre partiers bemærkninger glæder vi os til at arbejde videre med finanslovsforslaget 2003 i udvalget før 2. behandling her i tinget.

Partiit oqaaseqaataat (Atassut)

                                                                       Nuuk den, 27.September  2002

                                                                       UKA 2002/63

Atassut

Jakob Sivertsen

2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut.

Siullermeernera.

2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisumit saqqummiunneqartoq  40 mio kr.-nik sinneqartoornissamik siunnerfilik  ATASSUT-mit pisarnitsitut pissangalluta utaqqisimavarput, ATASSUT-millu isumarput naapertorlugu ukiut qaangiuttut eqqarsaatigalugit 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaat pillugu oqallinissaq aatsaat taama  pingaaruteqartigissasoq naatsorsuutigilluinnaratsigu.

Taamaammat ATASSUT-mit 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuummut nalilersuilluarnissaq pisariaqartitsimaqaarput, ullumikkut aningaasaqarnitta qaffakkiartorunnaarnissaanik ilimasaarutit eqquukkiartornerat taamaaliornissaq assut pisariaqartittuinnalersimamma-gu.

2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuutip  paasissutissarpassuarnik isertuaatsumik sukumiisumillu imaqartitaasumik Inatsisartunut isummersorfigisassanngorlugu naalakkersuisooqatigiit saqqummiummassuk nuannaarutigaarput, partiit kattusseqatigiit, attaviitsullu oqaaseqarfiginissaannut siunnersueqataanissaannullu periarfissillu-git pilersaarusiorluarsimaneq  ATASSUT-mit iluarisimaaratsigu matumuuna oqaatigaarput.

ATASSUT-mit Nunatsinni naalakkersuinikkut peqataanitsinni aningaasa-nik aqutsilluarnissaq aningaasaliissutinillu eqqortumik atuinissaq pingaartillugu oqaatigisarparput, nunarsuarmi sumiluunniit aningaasaateqarani nuna ineriartortinneqarsinnaananilu innuttaasut siunissaminnik toqqissisimallutik ineriartornissaannik aningaasaqarneq aalajangiisuulluinnartartoq nalunnginatsigu.

Qallunaat naalagaaffiata  nunatsinnut ataatsimoortumik tapiissutaat.

ATASSUT-mit nunatsinni aningaasatigut ingerlatsinermi sukangasuumik aqutsinissaq pingaartitaraarput, pingaartumik nunatta qallunaat naalagaaffiannit nunatsinni aningaasat atorfissaqartitatta 60%-iinik tapiiffigineqartuartartilluta, aningaasat siunertanut assigiinngitsunut akisussaassuseqartumik atorneqartarnissaat pingaartorujussuummat.

Taamaattumik ATASSUT-mit qallunaat naalagaaffiata nunatsinnut ataatsimoortumik tapiissutigisartagaasa ullumikkut 3 miardingajaasut ullumikkut nunatta aningaasatigut inissisimanera taama  mianernartoqartigitillugu iki-lisikkiartortinneqarnissaat ATASSUT-mit piffissaasorinnginnatsigu allaat tapiissutit amerlanerusariaqaraluarnerat tunngavissaqarsorigatsigik, naalagaaffeqatigiinnerup aqqani innuttaasugut assigiimmik pineqartussaatitaanerput tamatumani eqqarsaatigalugu, qinuloornertut taanneqarsinnaanngitsumik pisussaaffittulli isigisariaqarluni.

Soorlu nalagaaffiit peqatigiinni 1999-i utoqqarnut ukioritinneqarmat tunngaviusumik isumaqatigiissutaasut aamma nunatsinni atuuttussatut ima oqaasertalik ilanngunneqarsimasoq issuarpara: ”Nammineersinnaassuseqartitaaneq ima paasineqassaaq; UTOQQAAT naammattumik pilersuisinnaassuseqarsinnaanissaannut tunngavissiisinnaasumik isertitaqarsinnaanissaaq”. Issuaaneq  naavoq.

ATASSUT naalagaaffeqatigiinnermik pingaartitsisuuvoq, kalaaliugutta qallunaajuguttaluunniit, qallunaat nunaanniikkutta nunatsiniikkuttaluunniit inatsisini tunngaviusuni assigiimmik pineqartussaanitsinnut pituttugaavu-gut, tamannalu aamma nunatsinnut aningaasarpassuarnik naleqartarpoq.

Ajuusaarnaqaarli naalagaaffeqatigiinnerup iluani UTOQQARTATSIN­NUT inatsisit tunngaviusut atugassarititaat assingiinngimmata, qallunaat nunaanni utoqqaat ulluinmnarni inuuniarnerminni pitsaanerusumik atugas­saqartitaapput, tamannalu tunngavigalugu uggornaqisumik utoqqaat nunatsinni atorfissaqarteqisagut amerliartuinnartut qallunaat nunaannut utoqqaliartorlutik nunasiartortarnerannik kinguneqalersimavoq.

Ajornartorsiut imaannaanngimmat naalakkersuisuvut qallunaat naalakkersuisuinut ajornartorsiutip oqaloqatiginnissutigineqarnissaanik ATASSUT-mit  kaammatuuteqarnerput matumuuna ingerlateqqipparparput.

Siunissami qallunaat naalagaaffiannit ataatsimoortumik tapiissutisiarisar-takkagut ikilisikkiartortinneqassappata tamatuma silatusaartumik akisus-saassuseqartumillu ingerlanneqarnissaa ATASSUT-mit assut pisariaqartikkatsigu matumuuna oqaatigaarput.

Siunissarli ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu nunatta naaminiilivinnissaa-ta siunnerfigineqarneranut naalagaaffiup nunatsinnut ataatsimoortumik ta-piissutigisartagaat isumalluutigiinnarsinnaanngilagut, nuna sunaluunniit tapiissutinik isumalluuteqarluni namminersulersinnaanngitsoq nalunngi­larput, taamaattumik nunatsinni nammineerluta aningaasatigut napatissin­naalernissarput pimoorunnerusariaqarparput, tamannalu aatsaat inuiqatigiit aaqqissugaanitta allanngortinneqarneratigut piviusunngortikkiartorsinnaa­varput.

1.

Nunatta ineriartortitaanerani inuiaqatigiit aaqqissugaanitsigut ingerlati-taanitta allanngortinneqarnissaa piffissanngorpoq, soorlu ullumikkutuut, immatta pisuussutaannik aningaasarsiuteqarnerput suliffissaqartitsiniarnerpullu iluarsaaqqiffigisariaqarparput, ullumikkutuut pisuussutitinik aningaasarsiuteqarniarnitsinni tunisiniarnikkut ajornartorsiortitsisarnerit qaangerniartariaqalerpagut, aningaasarsiut sunaluunniit killilersorneqartuartillugu  ilorraap tungaanut saatinneqarsinnaanngitsoq paasereeratsigu.

Taamaattumik aalisariuteqarnikkut, suliffissuaqarnikkut, tunitsiveqarnik­kut atortorissaaruteqarnikkullu iluarsartuussisariaqarpugut, tamatumani Nunaqarfiit aamma aningaasarsiornermut peqataasinnaanngornissaat siunertaralugu, nunatsinni tunisassiaasinnaasut suulluunnit aningaasarsior­nitsinni suliffissaqartitsiniarnitsinnilu iluaqutigineqarsinnaasunngortinni­artariaqarpagut, aatsaat taamaaliorutta nunatta aningaasatigut imminut napatikkiartulernissaa angujartulissagatsigu.

2.

Nunatsinni tunisassiassat sapinngisamik amerlanerpaat nunatsinni inereerlugit tunisassiarineqartalernissaat iluarsaaqqinnermut ilanngullugu anguniartuartariaqarparput, ullumikkut imaani pisuussutitta aalisartunit pisarineqartartut avataani suliarisassanngorlugit annissorneqaannartut annertuallaaqimmata. uagut nammineerluta sapinngisamik annertunerpaamik suliarisalernerisigut.

3.

Nunatsinni aalisartortagut, savaatilittagut piniartortattalu aningaasarsiornerat inuussutissarsiortunut ilaqutariippassuarni napaniutaavoq pingaaruteqarluinnartoq, taamaattumik tunisassiaasa siunissami inuussuti­sarsiutaajuarnissaasa isumannaallisarneqarnissaat anguniartuartariaqarpar­put akimikkut minnerpaaffeqartitaanissaasa sulissutiginerisigut, tamannalu inuussutissarsiummik ingerlataqartut qanimut suleqatigalugit anguniarneqarnissaata aallartinneqareernissaa  ATASSUT-mit piumasaraarput

Ullumikkutuut inuussutissarsiutit aatsaat ajutuuikkaangata tapersiiniartarnerit siunissami qaangerniartariaqarmata, aatsaat taamaaliorutta tunisassiornitsinni unammillersinnaasumik ingerlatsilernissarput kiisalu inuussutissarsiutinik ingerlataqartut siunissaminnik pitsaanerusumik pilersaarusiortalernissaat ineriartortiitsinisaallu aqqutissiuutissagatsigu.

4.

Suliffissuarni tunisassiorfinnilu tunisassiat akilersinnaasumik tunisassi-arineqartassappata innaallagissamut imermullu atuineranni tapiiffigineqartarnissaannut aningaasaliisinnaanerit siunissami periarfissanut ilanngunneqartariaqartut ATASSUT-mit piumasaraarput, tunisasiorfiimmi suliffissuillu suliffittut ataavartumik akilersinnaasumillu ingerlajuaannarnissaat aalisartunut iluaqutaaginnarani aamma suliffissaqartitsiniarnermut qanoq iluaqutaatigisut nalunnginnatsigik.

5.

Nunatsinni pisuussutitta  nerisaqarniarnitsinnut pissaqarniarnitsinnilu

atorluarneqarnerunissaat, soorlu akunnittarfinni minnerunngitsumillu mittarfeqarfinni aqqutissiuunnerusariaqarpagut, tamatumani savat, tuttut, umimmaat, arferit puisillu neqaasa minnerunngitsumillu aalisakkat assigiin-ngitsut peqqinnartuunerisa ussassaarutigineqarnerunissaat tamatumani eqqarsaatigalugit, soorlumi Islandimi Savalimmiunilu periuseq taanna iluatsilluartumik ingerlanneqartoq takusinnaagipput.

6.

Imermik tunisasiorsinnaanneq pimoorunnerusariaqarpoq.

Nunatsinni aningaasarsiorfiusinnaasunik suliffissanillu nutaanik akileraarutitigut isaatississutigisinnaasatsinnik ujartuinitsinni erngup pimoorullu­gu aningaasarsiutigineqalernissaa anguniartariaqalerparput, imermik ukiumut miliaartinik isaatississutigisinnaasatsinnik nunarsuarmi minguin­nerpaamik nungukkallartussaanngitsumik peqarpugut, ajoraluartumik ullumimut aningaasarsiutigalugu suli iluaqutiginngisatsinnik.

ATASSUT-mit isumaqarpugut Nunatsinni imermik avammut nioqqutissiulersinnaaneq pimoorunnerusariaqartoq. Piffinni assigiinngitsuni misissui-nerit inatsisiliornerillu naammassereerput, nioqqutissiornisamillu aallarteriarnissaq kisimi amigaataalerluni. ATASSUT-mit isumaqartuarpugut aallartitsiniartunut naalakkersuinikkut tapersersuinissaq aningaasaleeqataa-sinnaanerlu aqqutissiueqataaffigisariaqalersut, ullumikkummi nunanit allaniit pisiniarfinnut imermik pilersorneqarnerput isiginngitsuusaaginnarneqarsinnaajunnaarmat.

2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaanni aningaasaliisutit pingaarnersiorlugit.

Ukiuni kingullerni meeqqanik inuusuttunillu ikiorsertarialinnik isumagin-ninnermut aningaasaliissutit qaffanneqarsinnaanerat piumasaqaatigineqartarsimaqaaq matumuuna 2003-mut aningaasanut inatsisissami 18,3 mio. kr.-nik Naalakkersuisut aningaasaliinerunissamik siunnersuutaat ATAS-SUT-mit qujarullugit tamakkiisumik taperseratsigik meeqqat inuusuttullu siunissatsinnik taasartakkagut pitsaanerusumik ikiorserneqartarnissaat ikorfartorneqartarnissaallu aningaasatigut qularnaariffigineqarsimammat, kiisalu Paamiuni innarluutilinnut paaqqinnittarfiliornissap aamma aningaasaliifigineqarsimanera iluarisimaaratsigu matumuuna oqaatigaarput.

Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu akornanni nammatassat suliassallu isumaqatigiilluni piffissaagallartillugu naammassineqartarnissaat ATASSUT-mit assut pingaartipparput, innuttaasut inatsisitigut pisussaafigalugit pisortanit ikiorserneqartariaqartut pisuuteqattaalluni ukiuni qaangiuttuni ikiorserniarneqartarnerat ikiorserniakkanut kommunenullu toqqissisimananngeqisoq siunissami nangeqqinneqartariaqanngilaq, taamaattumik piffissami kingullermi KANUKOKA Namminersornerullu­tillu Oqartussat akornanni isumaqatigiissuteqarsimanerit ATASSUT-mit iluarisimaaratsigik matumuuna oqaatigaarput.

Nunatta iluani sulisinnaasut atorluarneqarnerunissaat anguniarlugu 2003-mut aningaasaliineq.

Ukiuni kingullerni nunatta iluani sulisussarsiortarneq nalinginnaaleraluttu-innarsimasoq eqqarsaatigalugu minnerunngitsumillu nunatta avataaniit tikisitanik sulisussarsiortarneq kisiat isumalluutigiunnaarlugu nunatsinni nunaqavissut atorluarneqarnerunissaat anguniarlugu Naalakkersuisut 28,8 mio. kr.-inik aningaasaliiniarnerat angalanermut 3,8 mio kr.-it kiisalu kommuneni nuuffigineqartussani inissialiortiternermut 25 mio. kr-it im-mikkoortinneqarsimanerat ATASSUT-mit taperseratsigu matumuuna oqaatigaarput.

Taamatut periarfissiineq nutaajulluinnarmat atornerlunneqannginnissaanik kommunet peqatigilluinnarlugit ingerlanneqartarnissaa ATASSUT-mit piumasaraarput illoqarfimmut allamut nuunnermi pisussaaffiit erseqqissut piumasaqaatigineqartarnissaat pisariaqarmat

Nunatta Kujataani Qorlortorsuarmi erngup nukissiorfiliornissaq.

Nunatsinni innaallagissiornermi erngup nukingata atorluarneqarnissaa ATASSUT-mit tapersersugarilluinnarparput Nunatsinni uuliamik atui­nerup anikkillisarneqarnissaa pingaaruteqarluinnarmat, taamaattumik siunnersuut illoqarfinnut marlunnut pilersuisussatut siunnerfigineqartoq ATASSUT-mit taperserparput.

Pilersaarutillu aallartinnginnerani erngup nukinganik nukissiorfiliorfigineqarsinnaasutut Qorlortorsuaq ilanngullugu pingasuusut periarfissaasut ilisimavarput, soorlu Narsap eqqaani taseq kiisalu Moztfeldt-ip tasiata nukissiorfissatut piukkunnaatilittut misissuinermi paasineqarsimasut eqqarsaatigalugit, Qorlortorsuarmi nukissiorfiliornissamut pilersaarutip aallartivinnginnerani nalilersorluarneqarnissaat ATASSUT-mit piumasaraarput, kiisalu aningaasalersuisinnaanermut tunngatillugu nunatta avataaniit aningaasanik atorniarnikkut aningaasalersuisinnaanerit misissorluarneqarnissaat ATASSUT-mit piumasaraarput taamaaliornikkut nunatta karsiata aningaasanik sipaaruteqarsinnaanera anguneqassammat.

Ilimmarfissap nutaamik naliliiffigineqarnissaa.

ATASSUT-mit aningaasatigut inissisimanitta ilungersunarsiartornera nalilersoreerlugu kiisalu nunatsinni atuarfiit pisoqalisimaqisut iluarsaattariaqarluinnalersimasullu takusareerlugit pilersaarutip 159 mio kr.-nik nale-qartussap kinguartinneqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut allannguutissamik saqqummiussaqarniarlutik neriorsuutaat ATASSUT-mit ilassilluarparput, atuarfiit Atuarfitsialammut naleqqussarneqarnissaat, nutarsarneqarnissaat iluarsartuunneqarnissaallu pisariaqarnerungaartutut isumaqarfigigatsigik.

Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfik.

Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup nunatsinni suliffissaqartitsiniarnermut iluaqautaanera akileraarutitigullu nunatta karsianut isaatitsissutaanera iluarisimaarnarpoq, taamaattumik ATASSUT-mit nu-natsinni kommuneni tamani aningaasaliissutit agguataarneqartarnissaat assut pingaaruteqarmat matumuuna oqaatigaarput, kommunellu tamarmik siunertap atorluarneqarnissaanik eqqummaarinninnissaat ATASSUT-mit kaammattuutigalutigu.

Inissaqarniarneq pingaaruteqarpoq.

Nammineerluni ineqarneq angerlarsimaffeqarnerlu inuit pisinnaatitaaffiannut ilaavoq. Inuit kikkulluunniit toqqissisimanartumik najugaqarnissartik tamarmik pisariaqartikkaat nalunngilarput, piniatuugaanni, aalisartuugaanni assigiinngitsunillu suliffeqarsimagaanni, pingaartumik sulerulunnartu­nik eqqissilluni toqqissisimallunilu qasuersaarfeqarnissaq pingaartorujus­summat.

Inuup suliffimmini paarsilluarnissaanut pitsaasumik ineqartitaanissaq imminnut atasorujussuupput, aamma erseqqissartariaqarpoq inuit ulluinnarni toqqissisimallutik inuuneqarnissaannut inissaqartitaaneq aalajangiisuulluinnartartoq nalunngikkipput.

Tamaattumik ukiuni kingullerni nunatsinni inissaqarniarnermut pitsan-ngorsaanermut suliniutit pimoorunnerullugit ingerlanneqalersimanerat ATASSUT-mit assut tapersersorsimavagut, soorlu piginneqatigiilluni inissialiortiternerit, nammineerluni illuliortarnerit kiisalu 10/40/50 atorlu­gu inuit namminerisaminnik initaarsinnaanerannut periarfissaalersut tamatumani eqqarsaatigalugit.

ATASSUT-miillu isumarput malillugu piginneqatigiilluni inissialiortarnerit illoqarfinni aalajangersimasuni ingerlanneqartarnerat naliliiffigeqqinneqaqqittariaqalinnginnersoq illoqarfiimmi akunnattumik angissusillit inis-saaleqiffioqisullu piginneqatigiilluni inissialiorsinnaanermik suli periarfissinneqarsimmanngimmata.

Taamaattumik ATASSUT-mit piginneqatigiilluni aningaasaleeriaatsit 10/40/50-mut assingusunngorlugit aaqqiiffigineqarsinnaanerisa nalilersoqqinneqarnissaat ATASSUT-mit misissoqquarput taamaaliornikkut illoqarfiit minnerusut aamma piginneqatigiilluni inissialiorsinnaanerat periarfissaqalissagaluarmat.

Nutaanik mittarfiliornissamik pilersaarutit.

Nunatta silaannakkut angallaffigineqarnerani illoqarfiit akornanni ataqatigiissaarisoqassappat Paamiut illoqarfiit akornanni avinngarussimanera takugaanni mittafittaarnissaanik pilersaarutaasup timitalerneqarnissaa ATASSUT-mit taperseratsigu matumuuna oqaatigaarput, aamma mittarfissap tungaanut aqqusineq inaarsariaannanngorsimavoq. Suliassaq aallartin-neqareersimammat naammassineqartariaqarpoq.

Nunatta Kujataani mittarfilerngusaannerit piffissami kingullermi tusagassiuutitigut assut soqutigineqarlutik sammineqartarsimapput, soorlu nunat-sinni pinngortitarsuup alianaannerpaartaasa ilaanni Narsarsuarmi mittarfeqarfissuup sulisunik pikkorissunik aalajaatsunillu sulisoqarfiusup matuneqarnissaanik isummat saqqummiunneqartarput.

Matumuuna ATASSUT-mit oqaatgissavarput Narsarsuup mittaffiata matuneqarnissaa isumaqataaffiginnginnatsigu matumuuna oqaatigaarput, pioreersut atortuarniartigik allanik pilersaarutinik akissaqartinngisatsinnik pilersaarusiunngikkallarnitsinni.

Utoqqalinersiutit pitsanngorsaavigineqarnissaat.

Utoqqartatta aningaasarsiaqartitaanerisa pitsanngorsarneqarnissaannik  Naalakkersuisut aaqqiniutissamik saqqummiussaqarnerat, naak tamakkiisumik aaqqiiniarnertut oqaatigineqasinnaanngikkaluartoq,  ATASSUT-mit ilassilluarparput Siumumit suleqateqalernitsinnut anguniagassanut ilann­gussimagatsigu, aaqqiiniuteqarnissap ukiaq manna Inatsisartut ataatsimiinneranni piviusunngortinneqarnissaa piumasaqaatigisimagatsigu, tamatu­map timitalerniarneqarnera iluarisimaarparput, aningaasatigullu kinguneri­sassaat nalilersorluarumavarput ATASSUT-mit isumaqaratta aaqqiiniute­qarnissaq annertuumik utoqqaat tamarmik naammagisinnaasaannik kinguneqarnavianngitsoq, tassami utoqqalinersiutaannarnik isumalluute­qartut tamatumani pineqanngimmata.

Soorumani nalilersuinissami pitsaanerusussaq anguniarlugu suleqataanissarput matumuuna oqaatigeriissavarput.

Namminersornerusut aningaasataat atoriaannaat.

Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataat atoriaannaat 1996-mi 1.600 mio. kr.-iusimapput 2001/2002-mi ukiut nikinneranni 892 mio. koruuninngorsimasut oqaatigineqarput, tassa affaannanngorsimallutik, taakkulu ilaat 423,5 mio. kr.-it sanaartornermut nutaanngorsaanermullu nuutassanngortinneqareersimasut oqaatigineqarput. Taakku ilanngaatigi-gaanni namminersornerusut aningaasaataat atoriaannaat 468,5 mio. kr.-it sinneruttussaapput, aningaasat atoriaannaat ikiliartortillugit aningaasanik aqutsilluarnissaq sanaartugassanillu akisuunik suliffissaqartitsinermut iluaqutaasussaanngitsunik sanaartornissaq sianigilluinnartariaqarmat  matu-muuna ATASSUT-mit oqaatigaarput.

Selskabet namminersornerullutik oqartussanit pigineqartut akiitsui.

Selskabet anginerpaat arfinillit, tassalu Royal Greenland, KNI Pilersuisoq, Royal Arctic Line, Tele Greenland A/S, Arctic Umiaq Line, kiisalu Nuka A/S 1997-mi 1.384,3 mio. kr.-nik akiitsoqarput 2001-imilu 902,3 mio. kr.-ninut akiitsut appariarsimallutik. Tamanna qujanarpoq, tassa ukiut sisamat ingerlaneranni 482 mio. kr.-nik akiitsut ikileriarsimammata.

Taamaakkaluartoq Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataat ato- riaannaat 468,5 mio. kr.-it sinnerututut sanilliukkaanni selskabersuit akiliisinnaajuunnaariataassagaluarpata matussutigissallugit naammaqqa­janngitsut takusinnaareerlugit matumuuna ATASSUT-mit Naalakkersuisut kaammattorusuppagut selskabersuit akiitsuisa qaffakkiartortinnaveersaar­nissaat alaatsinaalluaqqullugit

Nunatta karsiata akiitsui.

Nunatta karsia 1997-imi 881 mio. kr.-nik akiitsoqarpoq, 2001-imut 728 mio kr.-it akiliissutigineqarsimapput, taamaalilluni 153 mio. kr.-it sin­nerussimallutik, tamanna ATASSUT-mit tulluussimaarutigaarput 1995-miit naalakkersuisooqataanitsinni akiitsut akilersorneqarnissaat assut pingaartillugit suleqataaffigisimagatsigik.

Allaffissorneq.

Namminersornerullutik Oqartussat allaffissuanni allaffissorneq pisariillisaaviginiarneqartoq nalunngilarput. Suliniarneq aallartereersoq ATASSUT-mit tapersersortuarumavarput, soorlumi 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaanni allaffissornermut 402,8 mio. kr.-it atorneqar­tussatut immikkoortinneqarsimasut takugaanni ATASSUT-mit isumaqar­pugut suli annertuallaartut, naak 2002-mut naleqqiullugit 10 mio. kr.-ningajannik ikinnerugaluartut, 1999-mut naleqqiukkaanni 20,5 mio. kr.-nik suli amerlanerullutik.

Nunatsinni innuttaasut 56.000-nik amerlassuseqartut kiffartuuneqarneranni, tassa kommuneni Namminersornerullutillu Oqartussani  allaffissor­nerinnarmut ukiumut 800 mio kr.-it missaat atorneqartartut takugaanni  ATA-SSUT-mit isumaqartuarsinnarpugut allaffissornermi aningaasat atorneqartartut iluarsaaqqiffigineqartuartariaqartut, pingaartumik kommu­net imminnut qanittut allaffissornikkut suleqatigiissinnaanerannik qangali­li anguniagaasup pimoorutamik timitalerniarneqarnissaa siunertaralugu

Nunatsinnimi innutaasut allaffissornikkut kiffartuuneqarnerannut agguaqatigiissillugu inummut ataatsimut 14.000 kr.-it atorneqartarnerat annertuallaartutut ATASSUT-mit isumaqarfigigatsigik.

Peqqinnissaqarfik.

2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaanni peqqinnissaqarfiup 15 mio. kr.-nik sipaarfiginiarneqarnera ATASSUT-mit nalilersoqqittariaqarsoraarput, naluneqanngitsutut ukiuni qaangiuttuni peqqinnissaqarfimmut  immikkut  aningaasaliisarsimanerit pinngitsoorneqarsinnaanngitsut eqqarsaatigissagaanni taama tassanngaannartigisumik peqqinnissaqarfiup sipaarniarfiginiarneqalernera ATASSUT-mit nangiarnartoqartipparput, sipaarniarneq immikkut aningaasaleeqqittariaqarnermik kinguneqarsinnaa­nera sillimaffigisariaqarmat.

Pingaartumik peqqinnissaqarfimmi taartaagallartunik piffissaq suivikitsu-innaq atorlugu sulisoqartarnerup akisoorujussuarmik ingerlanneqartartup allaat aningaasannanniutitut atorneqalerneranik takussutissaqalersimasup aalaakkaanerusunik sulisoqalernissap  pimoorutamik anguniagaqarnissat­sinnik tikkuuppaatigut. Taamaatut ingerlassisoqaannassappat aningaasat napparsimasut katsorsarneqarnissaannut atugaassaagaluit mangiarneqartu­aannassammata.

ATASSUT-mit isumaqarpugut naalagaaffeqatigiinnerup iluani ajornartorsiut aaqqiissuteqarfiginiarlugu iluarsaaqqittoqartariaqartoq, napparsima-summi katsorsarneqartarnissaannut inuit immikkut ilisimasallit pikkorissut ataavartumik sullissisinnaasut nunatsinni assut atorfissaqarteqigatsigik, peqqinnissaqarfimmi sulisussat avataaniit akisunaarlugit piffissaq sivikitsuinnaq atorlugu sulisorineqartartut ilisimasaasa piginnaasaasalu assingi-nik kalaallit piginnasaqarlutillu sullissisinnaasut pitsaanerusumik atugassaqartitaanissaasa eqqarsaatigineqalernissaat ATASSUT-mit Naalakkersuisunut kaammattuutigaarput, suliat assigiit assigiimmik akilerneqartarnissaat qangalili anguniagaassoq eqquuttinneqartariaqarmat.

Puisit amiinnut tapiitsutit.

Puisit amiinut tapiitsutit 2003-mut 5 mio. kr.-nik sipaarfiginiarneqarput, eqqaamaneqassaaq 2001-mi augustip aallaqqaataaniit ammit akiinut ta-piitsutit appartinneqarmata avalliunerusuni najugalinnit, tassalu Qaanaa­mit, Illoqqortoormiinit, Upernavimmit Tasiilamilu piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartunit qassiiliutaasimaqaat, taamaammat ATASSUT-mit piumasaqaatigissavarput sipaarniutissatut 5 mio. kr.-it tagginneqartut peernagit piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut ameerutaannut qaffaatitut atorneqartariaqartut.

Aamma puigorneqassanngilaq ukioq 2002 aallarnerfigalugu ammit ilaat. soorlu natsersuit, aataarsuit, ussuillu amii tuneqqusaajunnaarsimapput, tamatumalu kinguneraa piniarnermik inuussutissarsiuteqartut aningaasarsiutaasa annikillisaaffigineqarnerat, taamaattumik amminut tapiissutit appartinneqannginnissaat anguniarlugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami nalilersueqqissaarnissaq piumasaqaatigaarput.

Sinerissap qanittuani aalisarneq.

Nunatta aningaasarsiorniarnerani nunamilu suliffissaqartitsiniarneq eqqarsaatigalugu ukiuni qaangiuttuni ullumimut pingaaruteqarnerpaaq aalisar-nermik inuussutissarsiuteqarneq ukiuni qaangiuttuni ajuusaarnaqisumik ingerlalluarsimanngilaq, taamaattumik raajat akiisa minnerpaaffilerneqarsimanerannik aaqqissuussinerup ukiumut tullermut ingerlatiinnarnissaanik partiit allat nalilersueqqinnissamut ATASSUT-mit suleqatiseraagut.

Tamatumani tunisassiorfiit suliffussuillu tamakiisumik Namminersor­nerullutik Oqartussanit pigineqartut tunisassiorfiillu namminersortunik ingerlanneqartut unammilleqatigiinnermik peqqinnartumik taakkarsuiiti­galutik pissaaneqarniunnermik tunngaveqartumik ingerlatsisarsimanerisa kingunerisaannik uggornaqisumik tunisassiorfippaalorujussuit, pingaartu­mik nunaqarfimiut aningaasarsiorniarnerannut suliffissaqartitsiniarnermul­lu iluaqutaasussaagaluit matuinnartariaqarnerannik tamsnna kinguneqarsi­masoq aaqqiiffiginiarneqartariaqarpoq, suliniarnerillu aallartereersut apersersortuarneqartariaqarlutik.

Nunarput tunisassiorfinnik suliffissuarnillu assiliaateqassalluni akissaqanngilaq, taamaattumik immatta pisuussutaannik atorluaanissaq eqqarsaati­galugu suliffissuaqarnikkut tunisassiorfeqarnikkullu iluarsaaqqinnissaq aallartittariaqarparput.

Avataasiorluni aalisarneq, nunatta aningaasarsiorneranut avammullu niueruteqarnitsinni pingaaruteqarluinnartuuvoq, taamaattumik Naalakkersuisut raajanut akitsuutit avataasiorlutik aalisartunut ullumikkornit  nammakkersuutaannginnerusumik akileraartarnikkut aaqqissuussiffiginiarmassuk ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserpagut, inuussutisarsiut pinngorti­tarsuarmut malussajaqisoq siunissami isumannaallisaaffigineqarnissaa pingaaruteqarmat.

Namminersornerusut selskabet pigisaat namminersortunut.

Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiit tamakkiisumik ilaanna­kortumillu pigisaasa nunatta karsianit isumalluuteqarlutik qularnaveeqqu­sigaasimanermikkut ingerlatsisut kukkuluttornermikkut ajutooraangata nunatsinni akileraartartunut akisunaarneqartarsimaqaat, nunatta karsia selskabenut pisortanullu ingerlatsinerliortunut taamannak millionilikkaanik tunioraaginnassalluni akissaqanngilaq. Pisartut tamakku ilinniartippaatigut siunissami pisortat tunisassiorfeqarnikkut niuernikkullu kisimik isumal­luutigiinnarneqasinnaanngitsut niuernikkut suliffissuaqarnikullu ingerlatat pisortanit oqartussaaffigineqartuartillugit nunatta karsia aningaasartuuteqartuartartoq paasereerparput, tamannalu allanngortittariaqalerpoq.

Tammaattumik Namminersornerullutik Oqartussat tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit pigisaasa, soorlu Royal Greenland A/S kiisalu Nuka A/S sallerpaatillugit nunatsinni namminersortunik peqateqarlutik namminersortunngorsarneqarnissaat kinguarsaqqinneqarani aallartittariaqartoq ATASSUT-mit kaammattuutigaarput, suliffeqarfiimmi taakku nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut suliffissaqartitsinermullu pin­gaaruteqarnerpaalutillu ingerlalluartariaqarmata.

Ilinniartitaaneq pingaarnertut.

Nunatsinni namminersulivinnissamik anguniagaq oqaasiinnaanngitsumik piviusorsiortumilli anguniarneqassappat nunatsinni ilinniartitaanikkut aaqqissuussaanerput nutarsartuarneqartariaqarpoq, Meeqqat inuusuttullusiunissami nunatsinni suliffeqarfinni assigiinngitsuni qullersatut sulisussatullu iginnaasaqalernissaannut ilinniartittariaqarpagut Kalaallit Nunatsin­ni suliassat amerlanerujartuinnartut nammineerluta ingerlatilernissaannut piginnaasaqalersillugit, ullumikkutuut nunatta avataaniit sulisussanik tikisitsisariaarulluta, tamanna anguneqarsinnaanngippat nammineerusussu­sermik anguniagaq angusinnaannginnatsigu.

Taamaattumik nunatsinni inuusuttortatta qaffasissumik ilinniagaqarnerminni qallunaat oqaasiinik piginnaasaqarluarnissaat assut pingaaruteqar­mat matumuuna oqaatigaarput, qallunaat oqaasiinik piginnaasaqarluarneq oqaatsinik allanik, soorlu tuluit oqaasiinik angusaqarluarnissamut toqqam-maviulluinnartartoq nalunnginnatsigu.

Taamaattumik siunissaq eqqarsaatigalugu 2000-nullu ikaarsaarnitsinni sianigilluinnartariaqarparput kalaallit uagut immikkoorniarnermik pilersitsissannginnatta nunarsuarmioqatigiit peqatigiikkaluttuinnarneranni piumasaasut periarfissarititaasullu peqataaffigisinnaajumallugit, taamaattumik inuusuttortagut ATASSUT-mit kaammattorusuppagut nunanut allanut ilinniariartortarnissaq eqqumaariffigineqaqqullugu, nunarsuarmi sumiluunniit ilinniarluarsimasut suliffinni suugaluartunilluunniit suliffissaarutinngisaannartut nalunnginnatsigik.

Taamatut oqaaseqarluta 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaata siullermeerneqarnera oqaaseqarfigaarput partiinillu saqqummiunneqartut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliami nalilersoqqissaarnissaannut peqataanissarput suleqataanissarpullu matumuuna oqaatigaarput.