Samling
Mandag den 23. September 2002 EM 2002 / 01
Åbningsdebat.
Indledningsvis, vil jeg takke Landsstyreformanden for hans åbningstale og vil knytte disse korte bemærkninger til denne.
Og jeg vil med det samme sige, at jeg i det store hele er glad og tilfreds med indholdet af åbningstalen.
For jeg bemærker med glæde, at der i talen ligesom er en ”rød tråd” igennem.
Fra starten af talen er der 2 små ord, der går igennem i resten af talen, Forsigtighed og realisme.
Dette antyder og får én til at håbe, at disse ord ikke bare anvendes som floskler men som pejlingspunkter i helhedsbilledet.
For i disse 2 ord, ligger der forankret en dybere antydning om opstramning på visse områder, således at vi kan skue tiden frem på en mere betryggende måde, end det vi har oplevet gennem de sidste adskillige år. En antydning om vilje til større ansvarlighed i det arbejde, der udføres for samfundet.
I forbindelse med udtalelsen om en realbetonet holdning til hvad der rører sig er jeg helt enig i de områder, som den ”røde tråd” går igennem.
Jeg er således helt enig i den klare appel om, at vi skal udnytte rigdommene i vores natur på et bæredygtigt grundlag, for denne har en vigtig betydning, ikke bare omkring bevarelsen af et bestemt niveau bestand og mængde men også for den anseelse vort land oplever fra omverdenen.
Den røde tråd går igennem sundhedsområdet og dennegang ikke bare med ytringer om flere penge til området, men med en appel til den enkelte om at arbejde med for sundheden gennem øget egenomsorg.
Det næste tema, som den røde tråd går igennem er et tema om at skulle fjerne sig fra særinteresser og kassetænkning med sigte på sammen at kunne finde løsninger, der er bedre set ud fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv, så der kan arbejdes henimod at gøre vort samfund til at være et godt sted for alle at være.
Disse udtalelser gør mig direkte glad.
Hvis jeg dog for et lille øjeblik tager mine kritiske briller på, så savner jeg, at man ikke nævner noget om hensigterne om at ville hæve Landsstyrets og Landstingets vederlag på den ene side
og mange befolkningsgruppers mildest talt elendige løn- og levevilkår på den anden side.
Jeg savner, at man ikke på nogen måde nævner noget om planerne med at ville tvinge en Universitetspark igennem på den ene side og vores totalt forfaldne folkeskolebygninger på den anden side.
Og sluttelig finder jeg det beklageligt, at man ikke med et eneste ord nævner noget om det kommende valg. Jordnære emner, som optager befolkningen i høj grad.
I disse emner ligger der nemlig også store krav om forsigtighed og realisme, så vi kan finde løsninger, der er bedst tænkelige set ud fra overordnede samfundsmæssige perspektiver.
Men, jeg vil ikke lade min glæde over de generelle budskaber, der udtrykkes i Landsstyreformandens åbningstale, drukne af de mangler jeg måtte notere mig.
Jeg håber virkelig, at man vil efterleve det sagte. Jeg håber virkelig at handlingerne vil afspejle det sagte, så vort land kan blive et godt sted for ALLE at være. For det vil jeg meget gerne arbejde med på at stile frem til.
Med disse ord tager jeg Landsstyreformandens åbningstale til efterretning og vil endnu engang udtrykke min generelle tilfredshed med indholdet af denne.
Per Berthelsen
Landstingsmedlem
Løsgænger p.t. og frontkæmper
for tilblivelsen af Demokraterne
Ataasinngorneq 23. September 2002-09-20 UKA 2002 / 01
Naalakkersuisut Siulittaasuata Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerannik aammaalluni oqalugiaataa pillugu oqaaseqaat.
Naalakkersuisut siulittaasuata Inatsisartut ukiaq manna ataatsimiinnerannik aammaalluni oqalugiaataanut qujallunga imatut naatsuarannguamik saqqummiussaqassaanga.
Aallarniutigalugulu taareerusuppara atituumik isigalugu ammaalluni oqaaseqaatigineqartut naammagisimaarlugillu nuannaarutigigakkit.
Pingaartillugumi maluginiarpara oqalugiaat ataqatigiissagaasoq tassani soorluli imarisaasut aappaluttunnguamik titarnermik attavilersugaallutik.
Siusissukkut oqalugiaammi qulequtaatillugillusooq oqaatsit marluk pingaartilluinnakkakka atorneqarput: Mianersornissaq piviussorsiortuunissarlu.
Tamatumami ersersippaa oqaatsit taakku ingerlatsinissami kaammattuutigineqaannanngitsut aammali pimoorutaasumik atornianeqartut.
Oqaasinnguimmi iluini ipput nunatta siunissaa tutsuiginartumik ukiuni aggersuni ineriartortinneqassappat sukatigassaasut. Neriutta oqaasiiinnaangitsumik timitaliillunili oqaatsit taakku siunissami ingerlatsinermi tamatigut naleraatinneqarumaartut. Neriutta oqaatsit iluini eqqarsaatit ilagigaat – akisussaassuseqarnerusumik sulerusussuseqarneq.
Piviusorsiortumik ingerlatsinissamik kaammatuinermut atatillugu isumaqatiginartumik aqqusaarneqartut ilagivaat pinngortitap eriagisariaqartup nungusaanerunngitsumik tunngaveqartumik atorneqartariaqarneranik oqariartuuteqarneq. Tamannami pingaartuuvoq sammivinnut allanut aamma pingaaruteqartuulluni, soorlu nunatta avataanit isiginiarneqarnera eqqarsaatigalugu.
Aqqusaarneqarpoq inuit ataasiakkaat namminneq imminnut annertunerusumik paarinissaannik piumasaqarfiginninneq peqqinnissaqarfiup aningaasanik amerliartuinnartunik pisariaqartitsineranik ukiorpassuarni oqaluttuarsimaneq salliutinnagu.
Oqalugiaammi titarnerup aappaluttup aqqusaagaanni oqariartuutigineqarportaaq peqatigiilluta aaqqiissutissanik inuiaqatigiinnut ataatsimut isigalugit pitsaanerusunik nassataqartussanik ujartueqatigiinnissarput pisariaqarluinnartoq taamak iliornikkut ilaatigut nunatta kikkunnut tamanut najussallugu kajungernartuunissaa angusinnaajumallugu.
Tassaapput oqalugiaammi aqqusaarneqartut ataqatigiissunngorlugit attavilersugaasut, tusarlugit annertuumik nunaarutigisakka.
Isarussalli isornartorsiuerpalaarnerusut atigukkit tunginnit maqaasivara nunatsinni akissaatit – ilaatigut naammaginarneraruminaaqisut, ilaatigullu piniartoqarfiit atugaat nalinginnaasumillu ulluinnarni akisunerujussua illuatungaani aammalu naalakkersuisut inatsisartullu aningaasarsiaminnik qaffaanialersaarnerat taaneqanngimmata.
Maqaasivara atuarfiit isasoorluinnartut illuatungaani aammalu Ilimmarfiliorniarnersuup taaneqannginnerat.
Kiisalu maqaasivara oqaasinnguamilluunniit qinersinissaq taaneqanngimmat. Tassaammatami sammviit inuinnarnit pingaartinneqarluinnarlutillu soqutigineqartut.
Taakkumi iluini aamma ipput sammiviit piviusumik mianersortumillu nalilersuilluni aaliangiiffigisariaqartussat, ilumut pimoorullugu anguniarumaneqassappat aaliangiussinissaq inuiaqatigiinnut ataatsimut isigalugu pitsaanerpaasumik nassataqartitsisussaq.
Kisiannili tassa oqalugiaatip ataqatigiissumik suaarutigisaasa nuannaarutigineri maqaasisanit ipitinneqassanngillat. Qanortoq mianersortumik piviusorsiortumillu ingerlatsinissamik oqalunneq oqalunnerinnaanngikkili. Qanortoq oqalunneq timitalerlugulu pimoorunneqarili nunatta tamanut najoruminartuullunilu kajumernartuunissaa anguneqarsinnaaqqullugu. Tamannami uanga suleqataaffigerusoqaara.
Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut siulittaasuata oqaaserisai atituumik isigalugu nuannaarutigalugit tusaatissatut tigugakkit nalunaarutigivara.
Per Berthelsen
Inatsisartunut ilaasortaq
attaviitsoq Demokraatit-nik
pilersitsiniarnermi siuttusoq.