Åbningstale af Jonathan Motzfeldt

Landstingets Efterårssamling           02EM/01

Åbningstale

Landsstyreformanden

Fredag den 20. september, 2002 kl. 11.00.

Kære medlemmer af Landstinget

Denne efterårssamling bliver den sidste Landstingssamling inden det ordinære valg, der skal afholdes inden den 16. februar 2003. Jeg vil i denne åbningstale redegøre for de udfordringer, som vi står overfor, og resultaterne af den indsats, som vi i Landsstyret har prioriteret i denne valgperiode, først i et samarbejde mellem Siumut og Inuit Ataqa­tigiit og senest i et samarbejde mellem Siumut og Atassut. En rød tråd har samlet dette arbejde, nemlig at give borgerne og virksomhederne større indflydelse og medansvar. Et arbejde hen imod større selvbærenyhed, ligesom det er skitseret i Landsstyrets redegørelse om strukturpolitik fra år 2000.

Økonomi

De lave priser på rejer på verdensmarkedet er en reel trussel mod vor økonomi. I to år er prisen på rejer faldet. Vi har allerede mærket eftervirkningerne af dette i det kystnære fiskeri, men også det havgående fiskeri er påvirket af priserne. Disse forhold gør, at vi fra Landsstyrets side skal opfordre til forsigtighed og realisme. Selvom valgkampen for manges vedkommende er startet, vil jeg mane til besin­dighed. For de beslutninger, vi træffer på denne samling, vil få konsekvenser de næste mange år. Vi er nødt til at forholde os realistisk til landets økonomiske formåen, når vi skal tage stilling til de mange forslag.

Kommunernes skatteindtægter var stigende i 2001, og foreløbig viser tallene for 2002 at denne stigning fortsætter i år. Alligevel har flere kommuner en særdeles anstrengt økonomi. Det skyldes til dels at enkelte kommuner ikke har haft lige så stor fremgang som andre. Udligningen mellem kommunernes skatteindtægter sikrer imidlertid at kommuner med et lavt skattegrundlag får andel i de mere velstillede kommuners skatteprovenu.

Der ser ud til at være en anden væsentlig årsag til problemerne: Kommunernes udgifter stiger hurtigere end indtægterne. Mange kommuner budgetterer med et underskud i 2002, og flere kommuner har så store problemer med styring af deres økonomi og likviditet, at det har været nødvendigt at skærpe tilsynet med dem. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt at give disse kommuner adgang til at lånefinansiere deres likviditet.

Landsstyret og en række faglige organisationer har indgået en række overenskomster, der giver arbejdsro i en periode på tre år. Målet er at holde udviklingen af lønninger og priser under niveauet i udlandet for at forbedre vor konkurrenceevne. De nye overens­komster lever op til dette. Selv om der var forholdsvis store prisstigninger indenfor energi og transport i 2001, så bekræfter det seneste pristal fra juli 2002, at vi igen er ved at nå målet om at holde prisstigningerne nede på mellem 1 og 2 pct. om året. De nye overenskomster lever også op til vort mål om at øge den private opsparing  til pensioner. Det er vigtigt i en tid med flere og flere ældre.

Landsstyrets forslag til finanslov for 2003 tager udgangspunkt i de faldende indtægter og vores målsætning om at blive mindre afhængige af bloktilskuddet fra staten. Vi er nødt til at økonomisere med Landskassens midler, og ikke bruge hver en krone vi tjener. Overskudsmålet på 40 mio. kr. lyder af meget, men faktisk svarer det kun til at vi lægger én krone til side, hver gang Landskassen giver 100 kr. ud. Dette overskud skal bidrage til at afdrage på vores udlandsgæld og de kommende års store udfordringer. Der skal blandt andet være råd til at give det stigende antal ældre en tryg alderdom.

Selvom vi har begrænsede midler, har vi i Landsstyret i vort forslag til finanslov for 2003 valgt ekstraordinært at afsætte 25 mio kr. til indsatsen overfor børn og unge. Landsstyret foreslår nemlig, at der etableres professionel familiepleje som et supplement til de eksisterende institutioner for børn og unge. Institutionerne skal have tilført rammer og værktøjer, så det bliver nemmere at holde budgettet. Desuden har Landsstyret indgået en lønaftale, som giver personalet på institutionerne et rimeligt lønløft, fordi disse medarbejdere gør en pris-værdig indsats for de børn og unge, som af forskellige grunde har haft vanskelige opvækst-vilkår.

Strukturpolitik

For to år siden fremlagde jeg fra denne talerstol Landsstyrets oplæg til en struktur­politisk handlingsplan. Vi er på rette spor. De fleste af de initiativer, som blev bebudet dengang, er nu gennemført.

Landsstyret har mødt stor velvilje fra erhvervslivet og organisationerne, der har deltaget aktivt i analysearbejdet omkring tilpasningerne. Landsstyret vurderer sammen med Royal Arctic Line og selskabets største kunder, hvad ændringerne på søfragt har betydet. Resultaterne af disse undersøgelser vil indgå i Landsstyrets overvejelser om eventuelle justeringer af fragt-tarifferne. Landsstyret ønsker at høste flere erfaringer, og foreslår derfor at afskaffelsen af ensfragtafgiften udskydes med et år, så den træder i kraft den 1. januar 2004.

Landsstyret arbejder fortsat med at optimere de hjemmestyreejede aktieselskaber til en eventuel privatisering. Det skal dog understreges, at Landsstyret ikke alene har fokus på selskabernes drift, økonomiske aktiviteter og udviklingspotentiale. Bestyrelses­medlemmerne og direktionerne varetager på samfundets vegne forvaltningen af store offentlige investeringer, hvilket naturligt stiller store krav til dem.     

Mobilitet

Nogle tror, at Landsstyrets forslag om at oprette en ordning, der skal øge mobiliteten på arbejdsmarkedet, går ud på at affolke bygderne. Andre tror, at ordningen vil gå ud over dem, der står i boligkøen. Ingen af delene er rigtige. Oplægget om mobilitet går ud på, at de kommuner, der mangler arbejdskraft med bestemte kompetencer, skal kunne rekruttere medarbejdere fra andre steder. Familier, der ønsker at flytte og få arbejde et nyt sted, skal ikke forhindres i det på grund af flytteomkostninger og bolig. Formålet er altså at skabe ét samlet arbejdsmarked, og på den måde udnytte vore egne menne­skelige ressourcer bedre. Ordningen skal være frivillig, og vil kunne mindske behovet for tilkaldt arbejdskraft. Der skal ikke gøres forskel på, om man bor i en by eller en bygd, om man er ledig eller i arbejde, eller om man er enlig eller har familie.

Kommunens egne boligsøgende vil ikke blive stillet ringere ved ordningen, mens kommu­nen vil få en klar gevinst: En god og motiveret medarbejder til en stilling som ikke ellers kunne besættes, og et offentligt tilskud til at forøge kommunens boligmasse. Der arbejdes i øjeblikket på de nærmere detaljer i ordningen. Kommunerne og arbejdsmarkedets parter vil naturligvis blive inddraget i forbindelse med den nærmere udformning af ordningen.

Boliger

Landstinget har vedtaget en række nye love på boligområdet. Disse initiativer skal smidiggøre boligmarkedet, og allerede nu synes arbejdet at have båret frugt. Huslejere­formen har betydet mere omkostningsægte huslejer for den del af befolk­nin­gen, der har pæne husstandsindkomster. Samtidig er boligsikringen blevet forbedret for de svageste grupper. For de velstillede har det betydet at fordelen ved at bo i en offentligt ejet bolig ikke længere er så stor. Landsstyret forventer derfor, at nogle af disse borgere vil vælge at bruge en del af deres indtægt på at finansiere egen bolig. Dermed frigives den offentlige bolig til en borger på vente-listen.

Landsstyret lægger op til at udvikle beboerdemokratiet. Beboere, der har indflydelse på forhold vedrørende boligen, føler også et større ansvar for at passe godt på den. Med tiden vil mange boligafdelinger ønske at stå på egne ben, ved at lejerne køber deres lejeboliger. På andelsboligområdet er det glæde­ligt at se, hvor mange borgere der har taget denne boligform til sig. For yderligere at fremskynde denne udvikling vedtog Landstinget i foråret en lovændring, der har gjort vilkårene for opførelse af andelsboliger mere smidige.

Den såkaldte 10/40/50-ordning er et godt tilbud i de byer, hvor det er muligt at opnå realkreditfinansiering. Det er til gavn for hele samfundet, at virksomheder nu kan opnå finansiering til opførelse af boliger, og at det ikke længere kræves at der skal være tale om enfamiliehuse. Landsstyret vil fortsat arbejde for at øge tilvæksten af boliger, og vil have særligt fokus på de steder, hvor boligmanglen er størst.

Byggeri og anlæg

Landsstyret har indført nye procedurer for at forbedre planlægningen af bygge- og anlægsområdet fra 1. januar 2002. Alle nye projekter vil fremover blive mere grundigt undersøgt, før der skal tages politisk stilling til dem. Denne effektivisering vil kunne ses af en større indsats indenfor byggeri og renoveringer, hvilket vi forventer sker allerede i 2003. Der er også skabt mulig­hed for at indgå særlige aftaler mellem enkelte kommuner og hjemmestyret. Formålet er både at koordinere anlægsbyggeriet, og samtidig at sikre at kommunerne får større indflydelse.

Landsstyret fremlægger en række lovgivningsinitiativer på boligområdet, der alle skal forbedre vilkårene for den enkelte borger. Et forslag går for eksempel ud på at forlænge løbetiden for lån til husbyggeri. Et andet forslag går ud på at indføre et maksimumloft for den kvadratmeterpris, der kan indgå i beregningen af huslejen. A/S INI skal fremover primært tage sig af administration og vedligeholdelse af boliger, og kommunerne får større frihed til selv at vælge, hvem der skal varetage bygherrefunktionen.

Infrastruktur

I Landsstyrets redegørelse om flytrafik skitserer vi en række trafikale muligheder ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning. Længere baner i Ilulissat og Nuuk kan gøre det muligt at flyve med større moderne og billigere fly på de mest trafikerede ruter. I den forbindelse skal det undersøges om Qaqortoq med fordel vil kunne indgå i den fastvingede beflyvning. Der skal foretages undersøgelser omkring muligheden for at flyve med mindre fly på de mindre trafikerede strækninger. Derved kan der spares penge på driften af lufthavne. Samtidig kan man undgå dyre investe­ringer i længere landingsbaner, når Dash 7 bliver for dyr i drift. Landsstyret lægger ikke op til, at der skal tages endelige beslutninger på trafikområdet under denne samling, fordi der stadig er en række uafklarede områder, som først skal afdækkes.

Landsstyret har taget initiativ til liberalisering af dele af telekommunikationen. Formålet er at give virksomheder, der arbejder med IT og kommunikation mulighed for handle med alle typer af terminaler. Det bliver spændende at se, om disse skridt vil skabe et interessant marked for  IT-virksomheder og andre handlende. Tele Greenland vil fortsat have eneretten og forsyningspligten til telekommunikation og infrastruktur.

Landsstyret arbejder for at vi bliver mere selvforsynende på energiområdet, og samtidig  reducere udslippet af CO₂. En række undersøgelser har vist at et vandkraftværk i Qorlortorsuaq er interessant, både økonomisk og miljømæssigt. Derfor har Landsstyret indarbejdet et forslag om at bygge et vandkraftværk, der skal forsyne Narsaq og Qaqortoq med elektricitet, i forslaget til finanslov for 2003. Landsstyret foreslår at byggeriet skal startes op allerede i 2003.

Erhvervsfremme

Landsstyret arbejder målrettet på at forbedre rammerne for et dynamisk erhvervsliv, så det i højere grad kan bidrage til at finansiere vort samfund. På Landstingets Forårssamling fik Landsstyret tilslutning til redegørelsen om erhvervsfremme, og nu har vi igangsat en række konkrete initiativer. Et eksempel på dette er, at Landsstyret foreslår en ajourføring af aktie- og anpartsselskabslovene på denne samling. På næste samling vil Landstinget også blive præsenteret for et forslag om ajourføring af den finansielle lovgivning og patent­lovgivningen. Lands-styret og KANUKOKA arbejder sammen om et forslag til revision af loven om kommunernes erhvervsmæssige engagement og en bedre arbejds­deling mellem det offentlige og den private sektor.

 

Greenland Tourism a/s - Grønlands Turistråd er ved at udarbejde et forslag til en ny strategi for turismebranchen, så ansvaret for de konkrete initiativer i stigende grad kan varetages lokalt og regionalt. Landsstyret lægger i Finanslovsforslaget op til at understøtte initiativer, der sigter på at fremme samarbejder på tværs af kommunegrænserne.  Inden for turismen er et samarbejde mellem de sydgrønlandske kommuner ved at blive en realitet. Et gensidigt forpligtende samarbejde er vejen frem i de kommende år.

Et godt eksempel er udviklingen af kunsthåndværk. Landsstyret har etableret Grønlands Kunstmærke, en mærkning af husflid og kunsthåndværk fremstillet i Grønland. Denne mærkning skal medvirke til at øge salget af ægte grønlandsk fremstillet kunsthåndværk på bekostning af importerede souvenirs. Vi er ligeledes ved at etablere et samarbejde omkring salg af grønlandsk kunsthåndværk gennem Internettet.

Landbruget i Sydgrønland står overfor nogle store udfordringer, fordi erhvervet er nødt til at forholde sig til den skærpede konkurrence indenfor fødevarebranchen. Oven i dette har erhvervet oplevet meget kolde og regnfulde somre og lange vintre, og det kan mærkes på økonomien ude hos den enkelte fåreholder. Der er derfor behov for en konsolidering af fåreholder erhvervet. De første skridt i den retning er taget, idet der gennem individuelle løsninger er skabt lettelser for de fåreholdersteder, som har været hårdest ramt økonomisk. Dette har givet luft for de pågældende, men der er ikke tale en samlet varig løsning for erhvervet. Landsstyret har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der i løbet af vinteren 2002/03 skal komme med et forslag til den fremtidige landbrugs­politik. Landsstyret ser også en række udviklings­muligheder for landbruget, for eksempel gennem udvikling af nye produktioner og ved at satse på det store potentiale, der ligger indenfor turismeerhvervet.

I det hele taget er det Landsstyrets mål at opnå et bedre samspil mellem de forskellige erhvervsgrene, og på den måde skabe vækst, enten på grund af landets naturlige ressourcer eller den særlige viden, vi som er i besiddelse af her i landet, og eventuelt kan udvikle sammen med andre.

Råstoffer

I Landsstyret er vi meget tilfredse med, at der fortsat er interesse for efterforskning efter olie og gas i Grønland. Vor indsats og strategi har foreløbig resulteret i, at vi allerede her i år forventer at underskrive en ny tilladelse til efterforsk­ning i området ud for det centrale Vestgrønland. Denne nye tilladelse til efterforskning er resultatet af den sidste udbudsrunde tidligere i år.

Statoil brugte omkring 350 mio. kr. på en enkelt prøveboring ved Fyllas Banke i år 2000, en boring der ikke gav konkrete resultater. Efterfølgende har vi gennemført endnu en udbuds-runde, og industrien tror stadig på at der er et potentiale indenfor olie og gas. Landsstyret prioriterer fortsat at skabe størst mulig interesse for efterforskning her i landet; men det er nødvendigt at bevare tålmodigheden, for der kan gå en rum tid før der etableres en olieudvinding i Grønland.

Det tætteste vi i øjeblikket er på en ny mine, er Nalunaq, guldmineprojektet i nærheden af Nanortalik. Der er foreløbig anvendt 130 mio. kr. på efterforskning og vurdering af lønsomheden af guldforekomsten. Vi håber naturligvis, at projektet vil blive en succes. Projektet er nu så fremskredent, at vi realistisk kan stile efter at give projektet en egentlig udnyttelsestilladelse omkring årsskiftet.  Der regnes i givet fald ikke med en stor guldmine, som kan leve i mange år. Men alene det, at en ny mine kommer i gang, vil have stor betydning for interessen i mineraler og efterforskning her i landet. Både i befolkningen og blandt selskaberne i mineralindustrien.

På baggrund af de store forventninger til Nalunaq har Landsstyret åbnet for salg af aktierne i Nuna Minerals, og vi er faktisk meget tilfredse med resultatet. Omkring 400 lokale investorer købte næsten 10 % af aktiekapitalen i selskabet. Nuna Minerals er også blevet noteret på Dansk Autoriseret Markedsplads, som er en børs for mindre vækstselskaber under tilsyn af Finanstilsynet.

Jeg har under Statsministerens besøg i sidste måned nævnt, at Landsstyret fin­der tiden moden til en videre udvikling af råstofområdet. I 1998 indgik vi en ny aftale med Danmark om forvaltningen af råstoffer, der blev overført til Grønlands Hjemmestyre. Vi oprettede derfor et råstofdirektorat. Folketinget er imidlertid stadig ansvarlig for lovgivningen på området, og den danske regering er ansvarlig for admini­strationen. Denne dobbeltadministration gør arbejdet unødigt langsommeligt. Landsstyret finder derfor, at styringen og administrationen på råstofområdet i langt højere grad bør varetages i hjemmestyret. Det bør kunne løses på en måde, hvor vi kan bevare det nødvendige samarbejde med Danmark. Landsstyret vil derfor tage dette op over for den danske økonomi- og erhvervsminister.

Fiskeriet

Landsstyret er opmærksom på de store problemer, der er indenfor fiskeriet efter rejer. De mange koldtvandsrejer på eksportmarkedet betyder, at rejepriserne falder. Priserne vil fortsat være lave eller falde yderligere de kommende år. Der er i år og til næste år  afsat midler til en generel modernisering og strukturtilpasning af det kystnære rejefisker. Landsstyret kan ikke løfte hele denne opgave, men vi kan bidrage med vilkår, så bankerne tilskyndes til at yde lån. Den nødvendige omstruk­turering i det kystnære rejefiskeri er gået i gang. De første kystnære fiskere er begyndt at producere rejer ombord, og det giver beskæftigelse og øgede eksportindtægter. Der er dog lang vej endnu.

Krisen har også ramt den havgående trawlerflåde. Alle rederier har investeret hundreder af millioner kroner i nye og større fartøjer, og erhvervet melder om røde tal på bundlinien. Landsstyret foreslår derfor, at rejeafgiften sættes ned i de perioder, hvor der er lave indhandlingspriser for rejer.

Hellefiskebestandene omkring Grønland udnyttes og forvaltes fornuftigt, og priserne på markedet er gode. Krabbefiskeriet har igen i år været et kærkomment alternativ for fiskerne. Men vort kendskab til ressourcen er fortsat mangelfuld, og derfor har Landsstyret i år indført krav til fiskerne, som skal bidrage til et øget kendskab til ressourcen.

Der er tegn på torskens begyndende tilbagekomst til vore farvande i år. Det er en nyhed, som giver anledning til både glæde og bekymring. Vi ved af bitter erfaring, at torsken forsvinder igen fra vores farvande, når temperaturen i havet falder. Vi må derfor tænke os godt om. Hvordan skal vi forvalte torsken? Skal vi prøve at få bestanden til at vokse eller skal vi fiske den op, mens den er her i sparsomme mængder? Landsstyret støtter tanken om at disse spørgsmål drøftes i Fiskererådet.

Landsstyret har bemærket at EU ikke udnytter sine fiskerimuligheder omkring Grønland specielt meget. Det er bekymrende, fordi det kan få en negativ indflydelse på midtvejs­evalueringen af fiskeriaftalen med EU, der starter omkring årsskiftet. Grønland har en tilfredsstillende fiskeriaftale med EU. Der er konsistens mellem de kvoter, EU har fået adgang til at fiske, og den betaling EU erlægger. Derfor vil Landsstyret gøre en ekstra indsats for at oplyse om disse forhold overfor EU. Det er Landsstyrets vurdering, at de øvrige internationale aftaler og relationer omkring fiskeriet fungerer tilfredsstillende. Det grønlandske fiskeri i russisk, norsk og færøsk farvand har ikke afveget væsentligt i forhold til de foregående år.

Dialog om de levende ressourcer

Hjemmestyret har, gennem et intensivt arbejde på internationalt niveau, fået anerkendt vore rettigheder til fangst af vore levende ressourcer. Natur­instituttet har dokumente­ret, at langt de fleste af vore fangstdyr bliver forvaltet på en god måde. Men vi ved også, at der er behov for konkrete tiltag for at sikre bestandene af nogle bestemte arter. Det gælder for eksempel hvid-hvalerne, hvalrosserne, lomvierne og edderfuglene. 

Vi oplever også, at mange går på jagt uden at have nok viden om jagtdyrene og jagtreglerne. Det er konstateret at nogen har problemer med at overholde gældende jagtregler. I visse områder har jagt- og fiskeribetjentene konstateret ørredelve, der er spærret med ørred­garn. I andre områder er der fundet skamskudte og efterladte fangstdyr. Og det er fuldstændigt uacceptabelt.

Vi er i Landsstyret meget glade for den brede opbakning til kampagnen om de levende ressourcer. Ravnen er blevet valgt som symbol for kampagnen, der ikke kommer til at bestå af  information fra eksperterne til den menige befolkning. Tværtimod vil udgangspunktet være at skabe en dialog mellem ligeværdige deltagere.

En af forudsætningerne for at løse disse problemer er imidlertid, at der bliver skabt andre muligheder for indtjening for mange af dem, der i dag er afhængige af fangst af vore levende ressourcer. Tilskuddene til fiskeriet og fangerne skal tilrettelægges, så de ikke er med til at fast-holde det nuværende mønster.  Landsstyret har derfor anmodet admini­strationen om at under-søge alle de problem­stillinger, der er omkring udnyttelsen af de levende ressour­cer. Arbejdet skal munde ud i en handlingsplan, der kan sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Sådan skal det være, det skal der ikke være diskussion om. Vi må værne om vor natur og dens rigdomme, vi har kun naturen til låns.

Landsstyret har en række nye og reviderede regler omkring udnyttelsen af de enkelte arter i høring, og embedsmændene har derfor holdt offentlige møder i mange byer og bygder. Når dette arbejde afsluttes i løbet af efteråret, vil en ring samtidig blive sluttet, fordi arbejdet resulterer i en række bestemmelser om regulering af fangsten af stort set alle de arter, der udnyttes i dag. For at opnå bæredygtig udnyttelse, er det dog ikke nok med bekendt­gørelser og regler. Det er Landsstyrets klare opfattelse, at alle voksne har et fælles ansvar for at lære vore børn og teenagere, hvad bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer har betydet for vore bedsteforældres overlevelse og deres bedsteforældre igen, og hvad det især betyder for os og vor efterkommere.

Vi skal med andre ord beskytte naturen og dens rigdomme, men vi skal samtidig forsat kunne udnytte den på en bæredygtig måde. Derfor deltager vi  aktivt i en række for­skel­lige regionale og internationale forvaltningsorganer, hvor der træffes beslutninger, som har indflydelse på vort liv og vore muligheder.

Landsstyret vil på denne samling fremlægge et forslag til en ny naturbeskyttelseslov for at samle al beskyttelse af planter og dyr i en lov. Med denne lov får vi forskellige værktøjer til naturbeskyttelse, så vi kan følge op på de internationale aftaler vi har tiltrådt. Loven vil synliggøre, hvilke opgaver kommunerne har. Der bliver mulighed for at anke afgørelser om naturren til et uvildigt klageudvalg, og der kan oprettes et natur­beskyt­telsesråd. Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af et seminar, to hørings­runder, en debatavis og en forespørgselsdebat i landstingssalen.

 

Landsstyret er ved at revidere affaldsområdet sammen med kommunerne. Målet er at sikre et tidssvarende og ajourført beslutningsgrundlag for affaldsområdet baseret på de nyeste tekniske og økonomiske analyser. På kort sigt skal handlingsplanen sikre miljøet og sundheden. På lang sigt ønsker Landsstyret at sætte fokus på minimering af affald, genbrug, alternativer til udledning og dumpning af organisk affald.

 

Kultur, uddannelse, forskning og kirke

Indenfor kulturområdet er vi i Landsstyret meget forhåbningsfulde omkring det kultu­relle liv her i landet. Vi oplever gang på gang, hvor stærkt og flot et kulturliv, vi har. Arrangementer som Arctic Winter Games, de mange udgivelser af bøger, film og musik, og de flotte kunstudstillinger tegner godt for det vækstlag, der er indenfor kulturen.

Landstinget vedtog som bekendt en ny forordning om folkeskolen i foråret 2002. På denne baggrund har Landsstyret fået udarbejdet en række bekendtgørelser. Lands­styret vil gøre alt for at sikre, at der i den kommende tid bliver informeret grundigt om dette omfattende arbejde, så alle aktørerne i den grønlandske folkeskole får de redskaber, der er nødvendige for at gennemføre en reform af folkeskolen. Reformen skal jo være med til at sikre at vore børn får en skolegang, der giver dem de redskaber, der skal til for at få en god uddannelse og et godt liv i dette nye årtusinde.

En af forudsætningerne for en god implementering af Atuarfitsialak er, at lærer­uddannelsen bliver fornyet. Landsstyret har derfor nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for Ilinniarfissuaq, Inerisaavik og andre interessenter, som skal revidere uddannelsen. Arbejdet skal munde ud i en redegørelse med forslag til en ny lærerud­dannelse, som vil blive forelagt for Landstinget på Forårssamlingen 2003, med henblik på start af den ny læreruddannelse til august 2004.

I de senere år er der sket en markant stigning i elevantallet på vore gymnasiale uddannelser. Der er tre årsager til stigningen. Antallet af unge er steget, flere unge har de kvalifikationer, der kræves for at blive optaget på en gymnasial uddannelse, og endelig er frafaldet blevet reduceret. Det er en glædelig udvikling, at så mange unge søger ind på GU, fordi vi vil opleve at uddannelsesniveauet stiger, og på lang sigt vil det betyde større velstand og en mere selv-båren økonomi. Etableringen af HTX og HHX som et supplement til GU, viser at tiltaget med at oprette andre gymnasiale uddannelser er berettiget, set i lyset af den store ansøgermængde.

Et stort antal præster går på pension de kommende år, og mange præster søger andet arbejde, hvorfor Landsstyret i forslaget til Finansloven for 2003 og årene fremover har afsat midler til en teologisk diplomuddannelse på Ilisimatusarfiks Teologiske Institut. Etableringen af denne uddannelse i teologi vil sammen med den eksisterende bachelor­uddannelse ved Ilisimatusarfik kunne dække menighedernes behov for præster med det fornødne faglige niveau.

Landsstyret foreslår også at uddannelse af lærere, socialrådgivere, journalister, sygeplejersker og socialpæda­goger får et løft og en akademisk forankring inden august 2005, og at universitetsparken bliver rammen om nogle af disse uddannelser. Det kræver imidlertid, at under-viserne på disse institutioner får bedre kvalifikationer, og det kræver højere kvalifikationer til de studerende, der optages på uddannelserne. Derfor bliver mulighederne for at etablere formkurser for ansøgere, som ikke opfylder de formelle adgangskrav til uddannelserne, samt mulighederne for videreuddanne underviserne nu undersøgt.

Analyseinstituttet for Forskning, KIIIP og Grønlands Statistik har sammen udarbejdet en statistik over forskningen i Grønland i perioden 1995 til 2000. Undersøgelsen viser at forskningen i Grønland var voksende frem til 1998, men siden er faldet. Den danske forskningsindsats er faldet, hvorimod den grønlandske del er stigende. Spørgsmålet vil blive forhandlet med de danske forskningsmyndigheder.

Et helt samfund

Vi er i Landsstyret helt enige om, at der skal en ekstra indsats til overfor børnene, de ældre og de handicappede. Landstinget drøftede på efterårssamlingen i 2001 redegørelsen om børn og unge "Barnet i centrum". På denne samling fremlægger Landsstyret et forslag til en ny forordning om hjælp til børn og unge. Børnenes og de unges behov skal være udgangspunktet i dette arbejde. Derfor sætter forordningen barnets basale behov i fokus. En umiddelbar konsekvens er, at der kan og skal sættes ind på et tidligt tidspunkt i de børnefamilier, der har sociale problemer. En tidlig indsats giver mulighed for, at problemerne ikke bliver for omfattende for barnet eller den unge, og at problemerne ikke får lov at blive større og mere komplekse.

De seneste år har pensionisternes økonomiske forhold været i fokus, og en uvildig undersøgelse har da også vist, at der generelt er behov for at hæve pensionerne. Pensionisternes vilkår blev behandlet på forårssamlingen, og nogle af disse punkter skal til 2. behandling under denne samling. Landsstyret fremlægger også et forslag til en ny forordning om offentlig pension. I forslaget tilgodeses ønsket om pension til de pensionister, som ikke har personlig indtægt, uafhængig af eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt.

I begyndelsen af 2000 startede Landsstyret en forsøgsordning, der gik ud på at kommunerne selv kunne tage beslutning om hjælpeforanstaltninger til de handicap­pede, som er omfattet af lovgivningen på området. På nuværende tidspunkt er ti kommuner med i forsøgsordningen, og en evaluering er igangsat. Landsstyret har netop godkendt en forlængelse af denne forsøgs-ordning med et år. Hvis ordningen eventuelt skal gøres permanent, er det vigtigt, at store kommuner som Sisimiut og Nuuk deltager i forsøgsordningen. Revisionen af Landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap vil blive forberedt i 2003, og forventes at blive fremlagt på Landstingets Efterårssamling i 2003. 

På foranledning af Grønlands Ligestillingsråd fremlægger Landsstyret to forslag til landstingslove på denne samling. Antallet af medlemmer af Ligestillingsrådet sættes ned for at forbedre rådets muligheder for at arbejde mere effektivt, og samtidig ændres rådets sammensætning. Landsstyret fremlægger også et forslag om landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd. Lovforslaget er det første lovforslag om ligestilling, som fremsættes i Grønlands Landsting, en lov der ophæver den danske lov om dette.   

Arbejdsmarkedet  

Landsstyret arbejder for at skabe rammerne for, at der kan oprettes så mange varige arbejds-pladser som muligt, så de fleste borgere kan forsørge sig selv. Der er imidlertid behov for at gøre en ekstra indsats overfor de unge, der ikke er kommet i gang med en uddannelse. Derfor er der nu forberedt en indførelse af introduktionsskoler for denne gruppe unge, så de alligevel kan komme ind på kompetencegivende uddannelser. Det nye forslag til en landstingsforordning om arbejdsformidling vil bane vejen for dette initiativ.

Som opfølgning på arbejdsmarkedsreformen har Landsstyret etableret Suliaq for at kunne foretage statistiske analyser på arbejdsmarkedsområdet. Suliaq skal udvikles til at blive en meget omfattende vidensbank for flere direktorater. For at styrke arbejds­formidlingen, er der etableret en landsdækkende IT-baseret jobbank, Isikkivik, som dog ikke er fuldt funktions-dygtig endnu. Disse redskaber skaber grundlaget for en mere målrettet indsats og opfølgning på arbejdsmarkedsreformen.

Den grønlandske arbejdsmiljølov fra 1986 er ikke blevet ajourført ligesom den danske løbende er blevet det. Landstinget vil på denne samling blive hørt om forslaget til den nye arbejdsmiljølov, hvorefter lovforslaget kan fremsættes for Folketinget til november 2002. Før lovændringerne træder i kraft den 1. maj 2003, skal der udarbejdes en række bekendtgørelser. Det grønlandske Arbejdsmiljøråd har haft lovforslaget i høring, og rådets anbefalinger er indarbejdet i forslaget. 

Sundhed

I Landsstyret er vi af den opfattelse, at vi alle - hver i sær - har et stort ansvar for vor egen sundhed. Sundhedsvæsenet bør i højere grad medvirke til at fremme den enkelte borgers mulighed for at foretage sunde valg for sig selv og sine nærmeste. Men samtidig er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi kan mindske ventelisterne og mindske udgifterne til vikarbureauerne. Landsstyret har derfor iværksat en undersøgelse af, hvordan man kan forbedre arbejdsbetingelserne for udvalgte faggrupper, såsom løn, kurser og nye ansættelsesformer.

Landstyret finder det ikke hensigtsmæssigt at uhelbredeligt kræftsyge samt andre meget syge patienter får en udsigtsløs behandling i udlandet. Der må i stedet for arbejdes for, at der gives de mest syge de bedste vilkår her i Grønland, så de sammen med deres pårørende og om muligt i eget hjem kan få en værdig afslutning på livet i stedet for at måtte gennemgå anstrengende flytransporter, hotelophold og behandling i udlandet, oftest uden ledsagelse af sine nærmeste. Det gælder om at få indført en bedre hjemmesygepleje, en bedre smertebehandling og mulighed for at de pårørende kan være sammen med den syge i vante omgivelser.

Landsstyret vil også se på de støttemuligheder, som der i dag tilbydes de pårørende for at søge orlov fra arbejdslivet under passende økonomiske forhold, ligesom de ufaglærte hjemmehjælpere i kommunerne gennem efteruddannelse lærer at gå ind i de ofte tunge plejeopgaver.

Udenrigspolitik

For et år siden blev USA udsat for et terrorangreb, der rystede verden, et angreb som i al sin gru viste os, at vi ikke kan isolere os fra omverdenen, og at de internationale begiven­heder påvirker os alle. Verden bliver stadig mindre, og flere og flere beslutninger, der har indflydelse på vores hverdag, træffes i det internationale samfund. Derfor er vi nødt til at arbejde for vore interesser i det arktiske, det nordiske, det europæiske og det globale samarbejde.

Det vestnordiske samarbejde er i en ny fase. I foråret underskrev de vestnordiske regeringer en ny samarbejdsaftale med Vestnordisk Råd for at styrke samarbejdet mellem parlamentari-kerne, Islands regering, Færøernes Landsstyre og vort landsstyre. Også de vestnordiske topmøder er fra i år blevet genoptaget. Endelig er det glædeligt at landstinget ved sidste samling tilkendegav, at der fremover skal præsenteres en redegørelse om det parlamentariske samarbejde i Vestnorden. Det vil utvivlsomt gavne informationsniveauet, så vi ser frem til større fokus på det vestnordiske samarbejde på næste samling.

USAs udenrigsminister har tilkendegivet, at vi kan få en løsning omkring Dundas. Lands-styret ser frem til, at der kan indgås en aftale med landstyret som medunderskriver.

Videre har Bush-administrationen meldt, at 11. september ikke betyder nogen ændring for prioriteringen af missilforsvaret. USA arbejder fortsat på en udvikling af systemet, og fører en dialog med de NATO-allierede om det. Efter USAs opsigelse af ABM-traktaten har USA og Rusland i maj 2002 indgået en traktat om nedskæring af de strategiske kernevåben for at skabe en ny ramme for international stabilitet. USA har ikke rettet konkret henvendelse til den danske regering om anvendelse af Thule-radaren i missilforsvaret. Og der foreligger ikke nogen tilkende­givelse om eller hvornår en sådan henvendelse kan forventes. Det er lands-styrets klare krav, at hvis eller når der kommer en sådan henvendelse,  skal Grønland deltage i forhandlingerne. Regeringen og Folketinget har bekræftet, at der skal føres en tæt dialog med Landsstyret om sagen.

I forbindelse med det danske formandskab for EU har der i sommerens løb været megen aktivitet. Landsstyret har opnået forståelse for vort ønske om en ”partnerskabs-aftale” fra kommissionens præsident og den danske statsminister. Forhandlingerne om aftalens form og indhold indledes i den nærmeste fremtid i sammenhæng med forhandlingerne om midtvejs-gennemgang af fiskeriaftalen, som skal afsluttes medio 2003. Kommissionen har på det seneste vist velvilje overfor vores tanker om  at  udbrede samarbejdet til også at omfatte andre områder end fiskeri, selvom fiskeriaftalen fortsat vil udgøre et væsentligt element af den samlede løsning.

På OLT-området er arbejdet med at udmønte den nye ordnings forskellige muligheder for programsamarbejde i fuld gang. Netop nu er alle OLT’erne, EU-medlemslandene og Kommissionen samlet på øen Bonaire i de hollandske Antiller, hvor det første årlige kontaktmøde afholdes. Grønland er repræsenteret af landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen . I forbindelse med årsmødet vil der også blive stiftet en OLT-forening, som skal bistå de enkelte OLT’er i forhold til kommissionen.

I  august var landsstyret sammen med den danske regering vært for en EU-konference om ”Den nordlige Dimension og Det arktiske Vindue” i Ilulissat. Alle EU medlemslandene, de syv ansøgerlande, USA, Canada, Island Norge, samt Nunavik og Nunavut var repræsenteret på konferencen, hvis formål var at  gøre opmærksom på den arktiske verdens vilje til at yde sit bidrag til gennemførelsen af EU-politikken ”Den nordlige Dimension”. Landsstyret opnåede tilslutning til sine tanker fra næsten alle de deltagende lande. Der vil nu blive indarbejdet konkrete forslag til handlingsplanen om den nordlige dimension for 2003-06. Konferencen i Ilulissat var meget vellykket, og jeg vil gerne rette en tak til alle, der deltog i det store arbejde, ikke mindst de lokale myndigheder og personer i Ilulissat.   

Landsstyret var repræsenteret ved  det første møde i FNs Permanente Forum for oprindelige folks anliggender den 13.-24. maj 2002 i New York. Det er nu op til det Permanente Forum og FN systemet, at der bliver fulgt op på anbefalingerne fra mødet. Men FN alene kan ikke løse oprindelige folks problemer. Regeringer og oprindelige folks organisationer må fortsat påtage sig ansvar og arbejde for at fremme oprindelige folks rettigheder og deltagelse i en global bæredygtig udvikling. Derfor har Grønland og Danmark lanceret et nyt Partnerskab om oprindelige folks rettigheder og Bæredygtig udvikling. Dette vil blive fulgt op med et seminar i tidlig 2003 hvor regeringer, internationale organisationer og oprindelige folk  skal mødes i København for at definere partnerskabets præcise indhold og aktiviteter. Den positive ånd, som blev skabt om arbejdet for oprindelige folks rettigheder i forbindelse med lanceringen af Partnerskabet, var således også medvirkende til at det lykkedes landsstyrets og den danske regerings forhandlere under Verdenstopmødet at få vedtaget en erklæring fra Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling. Dermed har landsstyret fået styrket sin platform for sit internationale samarbejde for at sikre at oprindelige folk rettigheder og vilkår i en global bæredygtig udvikling.

En bedre administration Landsstyret og Landstinget informerer løbende om de nye tiltag i hjemmestyret ved at udgive indstiksaviser og gennem udsendelser i radioen. Det seneste år har vi ligeledes udvidet vores service overfor borgerne gennem en intensiveret publicering af baggrunds­materiale gennem vores Internet hjemmeside. Fremover vil vi også gerne kunne betjene borgerne med flere serviceydelser gennem Internettet. For eksempel planlægger Landsstingets Bureau et debatforum for de unge i forbindelse med en grundlovsdebat, der vil blive sat i gang i det nye år.

Senest har vi fået produceret en engelsk­sproget DVD, der på halvanden time i lyd og billeder viser omverdenen, hvor facetteret et samfund vi lever i. Desuden forsøger vi at udvikle vores kommunikation med hele samfundet, blandt andet gennem et bedre samarbejde med pressen.

Landsstyret er også opmærksom på, at den direkte dialog med borgerne stadig er den allerbedste form for kommunikation. Så vi gør alt hvad der er i vores magt for at holde møder med borgerne, når vi rejser rundt i landet. Vi vil gerne sikre os, at borgerne har mulighed for følge med i det omfattende arbejde, der udføres af medarbejderne her i centraladministrationen.

Samtidig er vi i Landsstyret af den overbevisning, at vi sagtens kan blive bedre til at admini­strere hjemmestyret. Projektsekretariatet Sukaq har i to år gennemført analyser af arbejds­gangene i hjemmestyret, og fire af direktoraterne er allerede i fuld gang med at effektivisere deres arbejde. Nu skal Sukaq se nærmere på en ligeså vigtig opgave: en plan for, hvordan vi kan fastholde og kompetenceudvikle lederne og medarbejderne i hjemmestyret. Sideløbende med dette er der blevet iværksat en uddannelse af alle ledere og mellemledere. For der er store udfordringer i at være leder i Grønlands Hjemmestyre.

Der er behov for snarest at få gennemført nødvendige strukturændringer i kommunerne, hvad enten det drejer sig om interne forhold i kommunen, eller det drejer sig om forvaltnings­samarbejde, regionalisering eller sammenlægninger. Der vil derfor i løbet af efteråret 2002 blive igangsat et analysearbejde for at fremkomme med løsningsforslag, der kan sikre et fortsat kommunalt selvstyre og en bedre service for borgerne. Målet er at sikre en bedre udnyttelse af de offentlige ressourcer både i lokalsamfundet og centralt.

I Landsstyret ser vi meget gerne, at kommunerne også bidrager til, at vi bevæ­ger os bort fra at tage udgangspunkt i særinteresser og kassetænkning, så vi sammen kan finde løsninger, der er bedre ud fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv. Dette indebærer ikke nødvendigvis en centralisering, eller at vi vender os bort fra vor tradition og kultur. Men vi bør turde se på tingene med friske øjne, og for eksempel udnytte de muligheder, som den moderne teknologi giver for at skabe ny udvikling, også inden for vore traditionelle erhverv.

Fremtiden

Den nuværende bloktilskudsaftale med den danske stat udløber ved udgangen af 2003. Derfor skal der i løbet af den kommende vinter gennemføres forhandlinger om en ny aftale, som kan forelægges for det nye Landsting på forårssamlingen i 2003. Lands­styret forventer, at debatten i Landstinget om principbetænkningen fra Selvstyre­kommissionen vil kunne give inspiration til den kommende bloktilskudsrunde, lige som landsstyret nøje overvejer statsministerens forslag om at belyse mulighederne for en styrkelse af det grønlandske erhvervsliv.

Selvstyrekommissionen har offentliggjort sin principbeslutning, en rapport der vil blive fulgt op af en egentlig betænkning, når det første debatoplæg har været til diskussion. Selvstyre-kommissionen principbetænkning fortjener at få en seriøs tilbagemelding fra Landstingets medlemmer, og jeg glæder mig til at deltage i drøftelserne under selve behandlingen af principbetænkningen, når vi en hel dag skal drøfte indholdet af principbetænkningen under denne samling. Landsstyret håber, at disse drøftelser vil komme til at handle om det egentlige indhold af betænkningen, i stedet for som nu først og fremmest at handle om bygdernes fremtid. Landsstyret overvejer på baggrund af selvstyrekommissionens arbejde at arrangere en selv-styrekonference, hvor relevante organisationer og partier kan drøfte substansen i de mange forslag i løbet af år 2003.

Vi ønsker alle et samfund, som er godt at leve i: Hvert enkelt menneske skal have mulighed for at udvikle sig og skabe et godt liv på sine egne forudsætninger, hvor den personlige frihed og ansvaret for fællesskabet går hånd i hånd. Derfor ønsker vi et samfund, som respekterer det enkelte menneske, som hjælper det enkelte menneske og som giver plads til forskelle på mennesker og meninger.

Vores samfund bygger på denne grundlæggende holdning, om frihed og ansvar på én og samme tid. Derfor må det til stadighed være vores opgave, i Landstinget og i Landsstyret, at udvikle samfundet ud fra disse værdier. Vores samfund, Grønland, skal være et godt sted at leve for alle, uanset herkomst, race, sprog eller tro. Om man er født her i landet, i Øst eller Vest, i Nord eller Syd, i by eller bygd, om man er voksen eller barn, så tilhører man samfundet med de rettigheder og pligter, der følger med.

Vores samfund er derfor ikke blot 55.000 sjæle, der kun har til fælles, at vi har valgt at bo og leve på denne verdens største ø. Det er langt mere. Det er et fællesskab af frie og lige mennesker, som tager hånd om sin næste. Det er et samfund, som ønsker at klare sig selv, på de betingelser som vi finder bedst her i landet. Vi har store problemer at slås med, ja det er sandt. Derfor ønsker vi og vi kæmper for, at vi kan yde vores medborgere den hjælp de har brug for, til et godt liv med mening og værdighed.

Men til forskel fra så mange andre samfund i verden omkring os, er det tillige med vores opgave i Grønland at udvikle samfundet i retning af større selvstændighed og selvbestemmelse. Det er snart mange år siden, vi startede denne proces. Vi må være indstillet på, at der kan gå  lige så mange år eller flere til, før opgaven er fuldført. Selvstyrekommissionens foreløbige betænkning viser med al ønskelig tydelighed, at selv om mange mål er nået, i vores kamp for selvbestemmelse for befolkningen i Grønland, så står der også store opgaver og forandringer foran os.

Det er mit og landsstyrets ønske, at de kommende års udvikling mod økonomisk uafhængighed og politisk selvbestemmelse skal ske på en måde, som fastholder de værdier, som gør os glade og stolte ved at leve i Grønland: Plads til os alle, plads til hver enkelt. Vi skal alle have mulighed for at deltage i samfundets udvikling og yde hver vores bidrag til samfundets bedste. Vi skal alle kunne føle og vide, at vi er en ligeværdig og ønsket del af fællesskabet, uanset herkomst, race, religion eller politisk overbevisning.

Lad mig derfor afslutte min åbningstale til denne landstingssamling med at udtrykke mit inder­lige håb om, at vi alle fortsat vil arbejde for en udvikling af Grønland, hvor det, der bringer os sammen, er vigtigere end det, der gør os forskellige.

Jeg ønsker Landstinget god arbejdslyst i den samling, der begynder i dag, og jeg ser frem til en god åbningsdebat her i salen på mandag.

Ammaanersiornermi Jonathan Motzfeldt-ip oqalugiaataa

Inatsisartut Ukiakkut ataatsimiinnerat       UKA 2002/01

Ammaalluni oqalugiaat

Naalakkersuisut Siulittaasuat

Tallimanngorneq 20. september 2002, nal. 11.00

Asasakka Inatsisartunut ilaasortat

Ukiakkut ataatsimiinneq manna ileqquusumik qinersinissaq 2003-mi februaarip 16-iutinnagu pisussaq sioqqullugu inatsisartut ataatsimiinnerisa kingullersaraat. Oqalugiaammi matumani nassuiaateqarfigissavakka qaangerniagassat suut orninnerigut, aammalu Naalakkersuisut qi-nersivimmi matumani pingaarnerutillugit suliniutigisimasaasa inerneri, siullermik Siumup Inuit Ataqatigiillu suleqatigiinneratigut piffissamilu kingullermi Siumup Atassutillu suleqati-giineratigut. Sulineq tamanna aalajangersimasumik sammiveqartuarsimavoq, tassalu innut-taasut suliffeqarfiillu sunniuteqaqataanerulersinneqarnissaannik akisussaaqataanerulersin-neqarnissaannillu - Imminut napatissinnaanerulernissaq anguniarlugu, Naalakkersuisut 2000-imi inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu nassuiaataanni takuneqarsinnaasutut.

Aningaasaqarneq

Raajat nunarsuarmi niuerfinni akiisa appasinnerat nunatta aningaasaqarneranut ulorianartorsiortitsivoq. Ukiuni marlunni raajat akii appariartorsimapput. Tamatuma kinguneri sinerissap qanittuani aalisarnermi malugereersimavagut, aammali avataasiutinik aalisarneq akinit sun-nersimaneqarpoq. Pissutsit taamaammata Naalakkersuisuniit inassutigissavarput mianer-sornissaq piviusorsiornissarlu. Naak amerlasuut qineqqusaarneq aallartereeraluaraat eqqar-sarluarnis-saq inassutigissavara. Tassami ataatsimiinnermi matumani aalajangigassagut ukiu-nut tulliuttunut amerlasuunut sunniuteqartussaapput. Nunatta aningaasaqarnikkut piginnaa-saqarnera piviusorsiortumik isigisariaqarparput siunnersuuterpassuit isummerfiginiarnerini.

Kommunit akileraarutitigut isertitaat 2001-imi qaffakkiartorsimapput, maannamuugallartorlu 2002-mut kisitsisit takutippaat qaffakkiartorneq ukioq manna nangeqqittoq. Taamaakkaluartoq kommunit arlallit aningaasaqarniarnerat ilungersunartoqaqaaq. Tamatumunnga pissutaa-voq kommunit ataasiakkaat allanut sanilliullugit taamatut siuariartortigisimanngimmata. Kommunilli akileraarutitigut isertittagaasa naligiissarneqartarneratigut qulakkeerneqarpoq kommunit akileraarutitigut isertitakitsut kommunit pisuunerusut akileraarutitigut isertitta-gaannik pissarseqataasarnerat.

Imaassorinarpoq ajornartorsiutit pingaarutilimmik allamik patsiseqartut: Kommunit aningaa-sartuutaat isertittagaannit sukkanerusumik qaffakkiartorput. Kommunit amerlasuut 2002-mi amigartooruteqarnissaq missingersuutigaat, kommunillu arlallit aningaasaqarniarnerminnik tigoriaannarnillu aningaasaatqarnerminnik aqutsinikkut imatut ajornartorsiortigipput nakku-tigineqarnerat sakkortusisariaqarsimalluni. Ataasiakkaatigut pisariaqarsimavoq kommunit taakkua tigoriaannarnik aningaasaateqarnissaminnut taarsigassarsisinnaanerannut akueri-sariaqarlutik.

Naalakkersuisut sulisullu kattuffii arlallit arlalinnik akissarsiat pillugit isumaqatigiissuteqarsi-mapput ukiuni pingasuni eqqissisimasumik ingerlanissamik kinguneqartumik. Anguniagaq tassaavoq akissarsiat akillu nunanit allanit appasinnerunissaat unammillersinnaassuserput pitsanngorsarumallugu. Isumaqatigiissutitigut nutaatigut tamanna anguneqarpoq.

 

Nukissiornermi angallannermilu akit 2001-imi qaffangaatsiarsimagaluartut 2002-mi juulimi akit pillugit takussutissat kingulliit uppernarsarpaat ukiumut akit qaffakkiartornerata 1 aamma 2 procentip akornanniiginnarnissaat angoqqikkaluttualeripput. Isumaqatigiissutitigut nutaati-gut eqqortinneqarportaaq inuit ataasiakkaat soraarnerussutisiaqalernissamut inuit ileqqaar-nerulernissaannik anguniagaqarnerput. Tamanna pingaaruteqarpoq utoqqalisut amerliar-tuinnartillugit.

Naalakkersuisut 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaata aallaavigaa isertitat ikiliartornerat, aammalu siunertarigatsigu naalagaaffimmit ataatsimoortumik tapiissutit isumalluutigiinnarunnaariartornissaat. Nunatta Karsiata aningaasaatai mianersortumik atortariaqarpagut, tassa koruunit isertitagut tamaasa atornaveersaarlugit. 40 mio. kr.-inik sinneqartoornissamik anguniagaq tusaannarlugu annertugaluarpoq, kisianni pissusiviusut imaapput Nunatta Karsiata 100 kr.-inik akiliineri tamaasa taamaallaat koruuni ataaseq sipaagassatut illuartittaripput. Sinneqartoorut taanna iluaqutaassaaq nunatta nunanut allanut akiitsuisa akilersornerannut ukiunilu aggersuni ilungersuutigisariaqakkatsinnut annertuunut tunngatillugu. Ilaatigut akissaqartariaqarpugut utoqqalisut amerliartuinnartut toqqissisimallutik utoqqalinissaannut.

Aningaasaatigut killeqaraluartut Naalakkersuisuniit 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutitsinni  toqqarsimavarput meeqqat inuusuttullu sullinneqarnerannut 25 mio. kr.-it immikkoortinneqassasut. Tassami Naalakkersuisut siunnersuutigaat meeqqanik inuusuttunillu sullissiviit pioreersut qaavatigut ilaqutariit paasisimasaqarluartunit isumassorneqartarnissaat pilersinneqassasoq. Suliffeqarfiit tunngavissinneqarlutillu sakkussinneqassapput aningaasatigut missingersuutit malikkuminarnerulersillugit. Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut akis-sarsiatigut isumaqatigiissuteqarsimapput isumaginniffinni sulisuusut akissarsiaat naapertuut-tumik qaffanneqarsinnaalersillugit, pissutigalugu meeqqat inuusuttullu assigiinngitsunik pissuteqarlutik peroriartornerminni atugarisamikkut ajornartorsiuteqarsimasut sullinneranni suleqataasut taakkua nersortarialimmik sulimmata.

Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq

Ukiut marluk matuma siornatigut oqaluttarfimmit maanngaanniit inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut naalakkersuisut pilersaarutaat saqqummiuppara. Illernit aqqutissavut malippagut. Suliniutissat taamanikkut ilimasaarutigineqartut amerlanersaat maanna naammas-sineqareerput.

Inuussutissarsiutinik ingerlataqartut kattuffiillu naleqqussaanissaq pillugu suliami peqataasi-masut Naalakkersuisut saqummiussaat iluatinnarluartutut tigusimavaat. Naalakkersuisut Royal Arctic Line ingerlatseqatigiiffiullu sullitarinerusai peqatigalugit nalilersorpaat imaa-tigut usinik angallassinikkut allannguutit qanoq kinguneqarsimanersut. Naalakkersuisut usinik angallassinermi akigititat nalerisarneqarsinnaanerannut eqqarsaataanni misissuinerit tamakkua inerneri ilaassapput. Naalakkersuisut amerlanerusunik misilittagaqalernissaq kissaatigaat, taamaattumillu siunnersuutigalugu usinik angallassinermi akit assigiissunissaannut akileraaru-tip atorunnaarsitaanissaa ukiumik ataatsimik kinguartinneqassasoq, 2004-mi januaarip ulluisa aallaqqaataanni atulersussanngorlugu.

Naalakkersuisut sulissutigiuarpaat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut sapinngisamik annerpaamik namminersortunut pigisassanngor-tinneqarsinnaanerat. Taamaattorli erseqqissaneqassaaq Naalakkersuisut isigimasaat tassaan-naanngimmata ingerlatseqatigiiffiit ingerlanneqarnerat, aningaasatigut suliniutaat ineriar-tornermullu periarfissaat. Siulersuisunut ilaasortat ulluinnarnilu aqutsisuusut inuiaqatigiit sinnerlugit pisortat aningaasaliissutaat amerlasuut aqutaraat taamalu soorunami annertuumik piumasaqarfigineqarlutik.

Inuit sulisullu nuttarsinnaanerat

Isumaqartoqarpoq Naalakkersuisut sulisussat allanut nuttarsinnaanerat siunertaralugu siun-nersuuteqarnerminni anguniaraat nunaqarfiit inuerusarnissaat. Allat isumaqarput aaqqissuus-sinikkut tamatumuuna inissaaleqisut eqqorneqartussaasut. Taakkuali arlaannaalluunniit ilu-muunngilaq. Allanut nuussinnaanissamik saqqummiussami pineqarpoq kommunit aalajanger-simasunik piginnaasalinnik sulisussaaleqisut allaninngaaniit sulisussarsiorsinnaanissaat. Ila-qutariit nuukkusuttut sumiiffimmilu nutaami sulerusuttut nutsernermut aningaasartuutaannit inissaqarnermillu akornuserneqartariaqanngillat. Tassalu siunertaavoq suliffeqarnerup ataasiu-lernissaata pilersinnissaa, taamaaliornikkullu inuit isumalluutigisatta atorluarneqarnerulernissaat. Aaqqissuussineq nammineq piumassutsimik atorneqassaaq tikisitanillu sulisoqartaria-qarneq annikillisissinnaallugu. Immikkoortinneqassanngillat illoqarfimmi nunaqarfimmi-luunniit najugaqartut, suliffissaqannginnersut sulisuunersulluunniit, imaluunniit kisimiittuu-neq ilaqutaqarnerluunniit apeqqutaassanatik.

Aaqqissuussinikkut kommunimi inissarsiortut appasinnerusumik inissisimalissanngillat, kom-munili ersarissumik iluaquserneqassaaq: Sulisorisaq pitsaasoq piumassuseqarluartorlu ator-fimmi inuttalerneqarsinnaanngikkaluami inissinneqartoq, aammalu pisortaniit tapiissuteqartoqassalluni kommunip illuutaasa amerlinissaannut. Aaqqissuussinermi immikkuualuttut maan-na sukumiinerusumik sulissutigineqarput. Aqqissuussinerup sukumiinerusumik ilusilersorne-qarnerani soorunami kommunit suliffeqarnermilu illuatungeriit peqataatinneqassapput.

Ineqarnermut tunngasut

Inatsisartut inatsisinik ineqarnermut tunngasunik arlalinnik akuersissuteqarsimapput. Suliniu-titigut tamakkunatigut ineqarnermut tunngasut eqaallisarniarneqarput, maannangaarlu sulini-utit kinguneqalereersimagunarput. Ineqarnermut akiliuteqartarnerup nutartigaaneratigut innut-taasut isertitarissaartut ineqarnermut akiliutaat aningaasartuuterpianut naleqqunnerulersimapput. Tamatuma peqatigisaanik ineqarnermut akiliummut tapiissutit pissakinnerusunut tunnga-tillugu pitsanngortinneqarput. Pissarissaartunut tunngatillugu tamatuma kinguneraa pisortanit pigineqartumi ineqarnerup pitsaaqutai ikilimmata. Taamaattumik Naalakkersuisut naatsorsuu-tigaat innuttaasut taakkua ilaasa isertitamik ilai atussagaat namminerisamik initaarnissap ani-ngaasalernissaanut. Taamaaliornikkut pisortat inissiaataat innuttaasumut utaqqisuniittumut atugassanngortinneqarsimalerlutik.

Naalakkersuisut pilersaarutigaat ineqartut oqartussaaqataanerata ineriartortinnissaa. Ineqartut ineqarfimminni pissutsinut sunniuteqaqataasut aamma paarilluarnissaanut akisussaaqataasutut misigisimanerulersarput. Piffissap ingerlanerani najugaqaqatigiiffiit amerlasuut nammineernissartik kissaatigilissavaat attartortut attartukkaminnik pisineratigut. Piginneqatigiilluni illuu-teqarnermut atatillugu qiimmaallannartuuvoq takullugu innuttaasut qanoq amerlatigisut taa-matut ineqarneq katersuuffigineraat. Ineriartorneq tamanna sukkatsisarumallugu Inatsisartut upernaaq inatsimmut allannguut akueraat piginneqatigiilluni illuliornissamut piumasaasut eqaannerulersillugit.

10/40/50 atorlugu aaqqissuussinermik taaneqartartoq illoqarfinni pigisanik aalaakkaasunik qulernaveeqqusiussilluni taarsigassarsisarneq atorlugu aningaasaliiffigineqarsinnaasuni neqe-roorutitsialaavoq. Inuiaqatigiinnut tamanut iluaqutaavoq suliffeqarfiit maannakkut inissanik sananissamut aningaasalersorneqarsinnaalermata, piumasaajunnaarlunilu ilaqutariinnut ataasiakkaaginnarnut illuliortoqarnissaa. Naalakkersuisut inissat amerlisartuarnissaat sulissu-tiginiarpaat inissaaleqiffiunerpaanilu immikkut suliniuteqarnissaq siunniullugu.

Illuliortiterneq sanaartornerlu

Naalakkersuisut nutaanik suleriaasiliorsimapput illuliortiternerup sanaartornerullu pilersaaru-siorneqartarnerat 1. januar 2002-miit pitsanngortinniarlugu. Siunissami pilersaarutit nutaat tamarmik misissoqqissaarneqaqqaartassapput naalakkersuinikkut isummerfigineqannginnerminni. Taamatut pitsanngorsaaneq illuliortiternermilu ilungersuuteqarnerulernikkut takune-qarsinnaassaaq,  naatsorsuutigaarpullu tamanna pisinnaassasoq 2003-miilli. Aamma periarfis-sinneqarsimavoq kommunit ataasiakkaat Namminersornerullutillu Oqartussat immikkut ittu-mik isumaqatigiissuteqarsinnaanerat. Tamatumani siunertarineqarpoq sanaartornerup ataqati-giiaarnissaa, tamatumalu peqatigisaanik kommunit sunniuteqarnerulernissaata qulakkeernissaa.

Naalakkersuisut ineqarnermut tunngasuni inatsisitigut suliniutinik arlalinnik saqqummiussa-qarput, taakkualu tamarmik siunertaraat innuttaasut ataasiakkaat atugarisaasa pitsaanerulernissaat. Assersuutigalugu siunnersuutit ilagaat illuliornermut taarsigassarsiat akilersorneqarfissaata sivitsornissaa. Siunnersuummi allami pineqarpoq ineqarnermut akiliutip naatsorsor-neqarnerani kvadratmeterimut akiliutip qummut killilerneqarnissaa. A/S INI-p siunissami isu-maginerulissavai inissianik aqutsineq aserfallatsaaliinerlu, kommunillu nammineersinnaa-nerulissapput kiap sanatitsisuuneq isumagissaneraa toqqassallugu.

Attaveqarneq pilersuinerlu

Naalakkersuisut timmisartut atorlugit angallassineq pillugu nassuiaataanni inuiaqatigiit ataat-simut isigalugit angallannikkut periarfissat arlallit eqqartorpagut. Ilulissani Nuummilu mittar-fiit tallinerisigut periarfissaqalissaaq timmisartut nutaaliaasut akikinnerusullu atorlugit ornit-takkat tikikulaarneqarnerusut orninneqarsinnaalernissaat. Tamatumunnga atatillugu misissor-neqassaaq Qaqortoq iluaqutaasumik suluusalinnik timmisartuussiviusartunut ilanngunneqar-sinnaanersoq. Ornittakkat tikikkajunneqannginnerusut timmisartunit minnerusunit isumagine-qarsinnaanerat misissorneqassaaq. Taamaaliornikkut mittarfiit ingerlanneqarneratigut sipaa-ruteqartoqarsinnaavoq. Tamatuma peqatigisaanik mittarfinnut takinerusunut aningaasaliis-sutissat annertuut pinngitsoorneqarsinnaapput, Dash 7-it ingerlanneqarnerat akisuallaalerpat. Naalakkersuisut siunertarinngilaat ataatsimiinnermi matumani angallannermut tunngasut inaarutaasumik aalajangiiffigineqarnissaat, pissutigalugu pissutsit arlallit suli qulaajarneqaq-qaartussaammata.

Naalakkersuisut suliniutigilersimavaat nalunaarasuartaatitigut attaveqarnerup ilaata nammi-nersortunit ingerlanneqalersinnaanissaa. Tamatumani siunertaavoq suliffeqarfiit paasissutissiisarnermut teknologimik attaveqarnermillu suliaqartut periarfissikkumallugit attaveqaatinik tamanik nioqquteqarnissaannut. Pissanganassaaq takussallugu suliniutit taakkua suliffeqarfiit paasissutissiisarnermut teknologimik sammisaqartut niuertullu allat pissanganartunik niuerfis-sarsisinnaassaneraat. Tele Greenland nalunaarasuartaatitigut attaveqarmut tassungalu atatillu-gu atortunut kisermaassisuujuassaaq pilersuisussaatitaallunilu.

Naalakkersuisut sulissutigaat nukissamik imminut pilersornerulersinnaalernissarput, tamatu-malu peqatigisaanik CO₂-mik annikinnerusumik aniatitsilersinnaaneq. Misissuinerit arlallit takutippaat Qorlortorsuarmi ermup nukinganit innaallagissiorfiliorneq aningaasanut avata-ngiisinullu tunngatillugu soqutiginartuusoq. Taamaattumik Naalakkersuisut 2003-mut ani-ngaasanut inatsisissatut siunnersuumminni ilaatippaat ermup nukinganit innaallagissiorfiliornissaq pillugu siunnersuut innaallagissamik Narsamik Qaqortumillu pilersuisinnaasoq. Naalakkersuisut siunnersuutigaat sanaartornera 2003-mi aallarteriissasoq.

Inuussutissarsiutinik siuarsaaneq

Naalakkersuisut toqqartumik siunertalimmik sulissutigaat inuussutissarsiornerup siumut ingerlasup tunngavissaasa pitsanngorsarnissaat inuiaqatigiit aningaasalersugaanerannut peqa-taanerulersikkumallugu. Upernaakkut ataatsimiinnermi Naalakkersuisut inuussutissarsiornerup siuarsagaanissaa pillugu nassuiaataat taperserneqarpoq, maannalu suliniutit timitallit ar-lallit aallartissimavagut. Assersuutissat ilagaat Naalakkersuisut ataatsimiinnermi matumani siunnersuutgimmassuk aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit piginneqataassuteqarlunilu inger-latseqatigiiffiit pillugit inatsisit ullutsinnut naleqqussarneqarnissaat. Ataatsimiinermi tullermi aamma Inatsisartunut saqqummiunneqassapput inuussutissarsiornermik aningaasalersuineq pillugu inatsisit nioqqusiallu illersorneqarnissaat pillugu inatsisit ullutsinnut naleqqussarnissaat pillugit siunnersuutit. Naalakkersuisut KANUKOKA peqatigalugu suliaraat kommunit inuussutissasiornikkut akuliusimanerata nutarterneqarnissaa pillugu siunnersuut aammalu pisortat namminersortullu akornanni suliat pitsaanerusumik agguaanneqalernissaat.

Takornariartitsineq pillugu takornariartitsinermi periusissamut nutaamut siunnersuut Green-land Tourism a/s-ip - Takornariaqarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit  suliarileruttorpaat, taan-na malillugu suliniutinut timitalinnut suliniutit najukkani nunallu immikkoortuini isumagine-qartarnerat annertusiartortikkumallugu. Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissatut siunner-suummi kommuneqarfiit killeqarfii uniffiginagit suleqatigiinnissaq siunertaralugu suliniutit ikorfartorniarpaat. Takornariartitsinermut tunngatillugu kujataani kommunit suleqatigiinnerat pivisunngoraluttualerpoq. Imminut pisussaaffigeqatigiilluni suleqatigiinnissaq ukiuni agger-suni aqqutissaavoq.

Tamatumani assersuutissaqqissuuvoq sanaluttarnerup ineriartornera. Naalakkersuisut eqqu-miitsuliat nunatsinneersut ilisarnaataat pilersissimavaat, sanalukkat assassorlunilu eqqumiit-suliat nunatsinneersut ilisarnaatissaat. Taamatut ilisarnaasiineq ikiortaassaaq assassorluni su-liat nunatsinni suliaasut tunineqarnerata annertusarnissaanut eqqaamassutissat avataaneersut taarserlugit. Aamma pilersikkaluttuarparput internet atorlugu kalaallit assassorlutik eqqumiit-suliaasa tuniniarneqarnerat pillugu suleqatigiinneq.

Nunatta kujataani nunalerineq annertuunik ilungersuutissaqarpoq, inuussutissarsiutip isum-merfigisariaqarmagu nerisassanik nioqqutissiorneq pillugu unammillernerup sakkortusiartor-nera. Tamatuma saniatigut inuussutissarsiutip taassuma naammattoorsimavai aasat qiianaqisut sialoqaqisullu sivisuumillu ukiuusarnera, tamannalu savaateqarfiit ataasiakkaat aningaasaqarneratigut malugineqarsimavoq. Taamaattumik pisariaqarpoq savaateqarnermik inuussutissarsiuteqarneq qajannaallisassallugu. Tamatuma tungaatigut suliniutit aallartinneqarsimapput, tassami ataasiakkaat aaqqiivigineqarnerat aqqutigalugu savaateqarfiit aningaasatigut eqqor-nerlugaanerpaasimasut ikiorserneqarsimammata. Tamanna pineqartunut periarfissiisimavoq, kisiannili inuussutissarsiut ataatsimut isigalugu tamanna ataavartumik aaqqiissutaanngilaq. Taamaattumik Naalakkersuisut suleqatigiiliorsimapput 2002/2003-ip ukiuunerani siunissami nunalerinermut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinissaq pillugu siunnersuusiortussamik. Naalakkersuisuttaaq isumaqarput nunalerineq arlalitsigut ineriartorfissaqartoq, asser-suutigalugu pilersitat nutaat ineriartortinnerisigut aammalu takornariartitsinikkut periarfissat annertuut atorluarneqarnerisigut.

Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut siunertaraat inuussutissarsiornermik ingerlatsisut as-sigiinngitsut suleqatigiinnerulernissaat, tamatumuunakkullu qaffakkiartorneq pilersissinnaallugu, nunatta isumalluutai aqqutigalugit imaluunniit nunatsinni ilisimariikkagut aqqutigalugit, immaqalu allat peqatigalugit ineriartortissinnaasagut.

Aatsitassat

Naalakkersuisuniit naammagisimaaqaarput nunatsinni uuliamik gasimillu ujarlernissaq suli soqutigineqarmat. Suliniutitta periuseriniakkattalu inernerigallarsimavaat ukiormannaaginnartoq ilimagigatsigu nunatta qeqqata imartaani ujarlernissamut akuersissut nutaaq akueralugu atsiussallugu. Akuersissut nutaaq taanna ukiut kingulliit neqerooruteqartitsisarsimanerup kinguneraa.

Statoilip 2000-imi Fyllap Ikkannerani misiliilluni qillerinerminut angusaqarfiunngitsumut atorsimavai 350 mio. kr.-it missaat. Tamatuma kingornatigut neqerooruteqartitseqqissimavugut suliffissuaqarfiillu suli isumaqarput uuliamik gasimillu nassaartoqarsinnaasoq. Nunatsinni ujarlernissap sapinngisamik soqutigineqarnissaa Naalakkersuisut pingaartittuarpaat. Kisiannili naammagitarniartariaqarpugut imaassinnaammammi ukiualuit qaangiuppata aatsaat nunatsin-ni uuliamik piaasoqalersinnaasoq.

Maannakkut qaninnerpaasarput tassaavoq Nalunami aatsisassarsiorfeqalernissaq - Nanortallup eqqaani kuultisiorfeqalernissaq. Kuulteqassutsip akilersinnaassusiata misissorneqarneranut nalilersorneqarneranullu maannamut 130 mio. kr.-it atorneqarsimapput. Soorunami neriuuti-gaarput pilersaarut iluatsikkumaartoq. Pilersaarut unnga killereersimavoq  piviusorsiortumik pilersaarut ukiut nikinnerata missaani piaanissamut akuerineqarsinnaalluni. Tassalu ilimagine-qanngilaq kuultisiorfik angisooq ukiorpassuarni atasinnaasoq pilersinneqassasoq. Kisiannili aatsitassarsiorfiup ataatsip aallartinneqarnerinnaaluunnit nunatsinni aatsitassat soqutigineqar-nerannut pingaaruteqartorujussuusussaavoq, nunatsinni innuttaasut aatsitassarsiornermilu suliffissuaqarfiit akornanni.

Nalunap isumalluarfigineqarnerujussua tunngavigalugu Naalakkersuisut Nuna Mineralsip aktiaataasa tunineqarnissaat ammaassimavaat, aammalu angusaq naammagisimaaqaarput. Nunatsinniit aningaasaleerusuttut 400-it missaaniittut ingerlatseqatigiiffiup aktiaataasa 10%-ii missiliorlugit pisiarisimavaat. Nuna Minerals aamma nalunaarsimavoq, taannalu Finanstilsy-nip nakkutigisaanik nalunaarsugaavoq Dansk autoriseret Markedspladsimi, annertusaaniartut minnerusut niuerfianni.

Ministeriunerup qaammat kingulleq tikeraarnerani oqaatigisimavara isumaqarlunga piffissan-ngortoq aatsitassarsiornerup ineriartortinnerata ineriartorteqqinneqarnissaanut. 1998-imi aat-sitassanik iluaquteqarniarnerup aqunneqarnera pillugu Danmarki nutaamik isumaqatigiisute-qarfigaarput, taannalu Namminersornerullutik Oqartussanut nuunneqarpoq. Taamaattumik aatsitassanut ikummatissanullu pisortaqarfik pilersipparput. Taamaakkaluartorli Folketingi tamatumani inatsisiliornermut akisussaasuujuarpoq danskillu naalakkersuisui allaffissornikkut aqutsinermut akisussaajuarlutik. Taamatut marloqiusamik ingerlatsinerup sulineq piariaqan-ngitsumik kigaallisarpaa. Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput aatsitassat pillugit aqut-sineq allaffissornikkullu ingerlatsineq annertunerujussuarmik Namminersornerullutik Oqar-tussanit isumagineqartariaqartoq. Tamanna aaqqinneqarsinnaasariaqarpoq Danmarkimik sule-qateqarnerput piariaqartoq attatiitigalugu. Taamaattumik Naalakkersuisut pilersaarutigaat apeqqut tamanna danskit aningaasaqarnermut inuussutissarsiornermullu ministeriannut saq-qummiunniarlugu.

Aalisarneq

Raajarniarnermi ajornartorsiutit annertuut Naalakkersuisut eqqumaffigaat.

Imaani nillertumi raajartat amerlaqisut nunanut allanut tunineqartarnerisa kinguneranik raajat akii appariartorput. Ukiuni aggersuni akit appasittuassapput imaluunniit apparnerussallutik. Ukioq mannamut ukiullu tullianut sinerissap qanittuani raajarniarnerup ataatsimut isigalugu nutaanngorsarnissaanut aaqqissugaanerullu naleqqussarnissaanut aningaasanik immikkoortitsisoqarsimavoq. Naalakkersuisut kisimiillutik suliassaq tamanna nammassinnaanngilaat, kisi-annili tunngavisseeqataasinnaavugut aningaaseriviit taarsigassarsisitsinissamut kajuminnerulernissaannut. Sinerissap qanittuani raajarniarnerup aaqqissugaanikkut allanngortiternera pisa-riaqartoq aallartereerpoq. Sinerissap qanittuani aalisartut siulliit angallamminni nioqqutissiu-lereerput, tamannalu suliffissanik pilersitsissaaq avammullu tunisatigut isertitaqarnermik an-nertusisitsissalluni. Taamaakkaluartoq anguniakkap tungaanut aqqut suli takeqaaq.

Ajornartorsiornerup kilisaatit avataasiutit eqqorpaattaaq. Kilisaataatillit angallatinut nutaanut anginerusunullu millioninik untritilikkaanik aningaasaliisimapput, inuussutissarsiuteqartullu nalunaarput naatsorsuutitik pitsaavallaanngitsut. Taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuutigaat raajanut akitsuut appartinneqartassasoq raajat tunineqarnerminni akii appasikkaangata.

Nunatta eqqaani qalerallit isumatuumik iluaqutigineqarlutillu aqunneqarput, niuerfinnilu akit pitsaallutik. Ukiormannattaaq saattuarniarneq qujanartumik aalisartunut taartaalluarsimavoq. Saattualli pillugit ilisimasagut suli amigarput, taamaattumillu Naalakkersuisut aalisartunut ukioq manna piumasaqaateqalersimapput saattuat ilisimaneqarfiginerulernissaannut peqataa-sussanik.

Malunnarpoq ukioq manna saarulliit takkukkiartoqqilersut. Paasisaq tamanna nuannerlunilu aarleriimmisitsivoq. Qangaanit nalunngilarput imarput nillerneruleraangat saarullik tammar-tartoq. Taamaattumik eqqarsarluartariaqarpugut. Saarulliit iluaqutiginiarnerat qanoq aqussa-varput? Amerlitsiissanerpagut imaluunniit ikikkaluartut imartatsinniinnerat iluatsillugu aali-sassavagut? Naalakkersuisut isumaqarput apeqqutit tamakkua Aalisarneq pillugu Siunner-susoqatigiinni oqaluuserineqartariaqartut.

Naalakkersuisut malugisimavaat EU-p nunatta eqqaani aalisarnissaminut peri-arfissani ator-luarpallaanngikkai. Tamanna aarlerinartortaqarpoq, pissutigalugu EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissummik piffissap isumaqatigiissteqarfiup qiteqqunnerani nalilersuinissamut uki-ortaap missaani aallartittussamut sunniuteqarnerlussinnaammat. Kalaallit Nunaat aalisarneq pillugu naammaginartumik EU-mut isumaqatigiissuteqarpoq. Pisassat EU-p aalisarsinnaasamisut pissarsiarisartagai taakkununngalu akiliutigisartagai imminnut ataqatigiipput. Taamaat-tumik Naalakkersuisut immikkut iliuuseqarlutik pissutsit tamakkua EU-mut ilisimatitsissutiginiarpaat. Naalakkersuisut isumaqarput aalisarneq pillugu nunat tamalaat akornanni isuma-qatigiissutit attaveqaatillu allat naammaginartumik ingerlasut. Kalaallit russit, norgemiut sa-valimmiormiullu imartaanni aalisarnerat ukiunut siuliinut sanilliullugu allanngungaarsimanngilaq.

Pisuussutit uumassusillit pillugit oqaloqatigiinneq

Nunarsuarmioqatit akornanni ilungersorluni sulinikkut Namminersornerullutik Oqartussat pisuussutitsinnik uumassusilinnik piniarsinnaanermut pisinnaatitaaffigut akuerineqartissimavaat. Pinngortitaleriffiup uppernarsarsimavaa piniagassaatitta amerlanerpaat iluaqutiginiarneqarnerat pitsaasumik aqukkipput. Aammali nalunngilarput uumasut aalajangersimasut ilai qulakkeerumallugit timitalimmik suliniuteqartariaqartoq. Assersuutigisinnaavagut qilalukkat qaqortat, aarfit, appat mitillu.

Aamma malugisarparput amerlasuut piniariartartut piniagassat piniarnermilu malittarisassat naammattumik ilisimasaqarfiginagit, taamatullu aamma inuit ilaasa piniarnermi malittarisassat eqquutsinniarnerat ajornartorsiutigisaraat. Sumiiffiit ilaanni piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut naammattoortarpaat kuuit eqaloqarfiit asserlugit qassusertoqartartoq. Sumiif-finni allani naammattoorneqartarput piniakkat pissatat qimaannakkallu. Tamannalu akuerine-qarsinnaanngilluinnarpoq.

Naalakkersuisuni nuannaarutigaarput pisuussutit uumassusillit pillugit paasisitsiaaniarneq amerlasuunit tapersersorneqarmat. Suliniarnermi tulugaq ilisarnaasiunneqarsimavoq, sulini-arnerlu tassaannaassanngilaq immikkut ilisimasallit inukulunnguanut nalinginnaasunut paasi-sitsiniaanerat. Akerlianik aallaaviusoq tassaassaaq peqataasut naligiillutik oqaloqatigiinnerat pilersissallugu.

Ajornartorsiutilli tamakkua aaqqinnissaannut tunngavissat ilagilluinnassavaat ullumikkut pi-suussutinik uumassusilinnik piniarnermik isumalluuteqartut amerlasuut isertitaqarnissaminnut allanik periarfissinnissaat. Aalisarnermut piniarnermullu tapiissutit aaqqissuunneqartariaqarput maannamut pissusiusut aalajangiusimaannarunnaarsillugit. Taamaattumik Naalakkersuisut allaffeqarfitik qinnuvigisimavaat ajornartorsiutit pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarnermut tunngasut tamaasa misissoqqullugit. Suliap inerneratut iliuusissanut pilersaarusiortoqassaaq pisuussutit uumassusillit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutigineqarnissaannik qulakkeerisinnaasumik. Taamaassaaq assortuussutissaananilu. Nunatsinni pinngor-titaq pisuussutaalu eriagalugit paarilluartariaqarpagut, pinngortitarmi attartugaannartut pi-gaarput.

Naalakkersuisut piniagassat ataasiakkaat pillugit nutaanik nutartikkanillu malittarisassiorput tusarniaassutigineqartunik, taamaattumillu atorfillit illoqarfinni nunaqarfinnilu amerlasuuni innuttaasunik ataatsimiititsisarsimapput. Suliaq tamanna ukiap ingerlanerani naammassippat peqatigisaanik ingerlataq naammassissaaq, tassami suliap inerneratut piniakkat ullumikkut iluaqutigineqartut tamarluinnangajammik aqunneqarnerat pillugu arlalinnik malitarisassaqalissammat. Taamaattorli piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutiginninneq angussagaanni nalunaarutit malittarisassallu kisimik naammanngillat. Naalakkersuisut ersarissumik isuma-qarput inersimasut tamarmik ataatsimoorlutik akisussaaffigigaat meerartagut inuusuttuarartagullu ilinniartissallugit paasitissallugillu pisuussutit uumassusillit piujuartitsinissamik tunnga-veqarluni iluaqutigineqarnerat aatakkuinut taakkualu aatakkuinut qanoq pingaaruteqartigisimasoq, minnerunngitsumillu uagutsinnut kinguaatsinnullu qanoq pingaaruteqartigisoq.

Allatut oqaatigalugu pinngortitaq pisuussutaalu illersortariaqarpagut, tamatumali peqatigisaa-nik pinngortitaq piujuartitsinissamik tunngaveqarluta iluaqutiginiarsinnaajuartariaqarparput. Taamaattumik najuulluta peqataavugut nunarsuup ilaani nunarsuarlu tamakkerlugu iluaqute-qarniarnermik aqutsisoqarfinni, taakkunani inuunitsinnut periarfissatsinnullu sunniuteqartut aalajangiiffigineqartarmata.

Pinngortitap illersorneqarnera pillugu inatsimmut nutaamut siunnersuummik ataatsimiinnermi matumani naalakkersuisut saqqummiussaqassapput, naasut timmissallu illersorneqarnerat pil-lugu aalajangersakkat inatsimmut ataatsimut katersorlugit. Inatsisikkut tassuuna pinngortitap illersorneqarnissaanut assigiinngitsunik sakkussaqalissaagut, taamaalilluta aamma nunat ta-malaat isumaqatigiissutaat ilaaffigisagut pitsaanerusumik timitaleeqataaffigisinnaajumallugit. Pinngortitaq pillugu aalajangiinerit naammagittaalliuuteqartarfittut ataatsimiititaliamut arlaan-naannulluunniiit attuumassuteqanngitsumut ingerlateqqillugit naammagittaalliuutigineqarsinnaalissapput, taamatullu aamma Pinngortitap illersorneqarnera pillugu Siunnersuisoqatigiinnik oqallisissiaq inatsisartunilu apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinneq tunngavigalugit i nat-sisissatut siunnersuut suliarineqarpoq.

Naalakkersuisut kommunit peqatigalugit eqqagassanut tunngasut nutarterlugit ingerlappaat. Anguniagaq tassaavoq teknikikkut aningaasatigullu misissueqqissaarnerit nutaanerpaat tun-ngavigalugit eqqagassanut tunngasut pillugit aalajangiinissamut tunngavissat ullutsinnut na-leqquttut iluarsakkallu qulakkeernissaat. Qaninnerusoq isigalugu iliuusissatut pilersaarutikkut avatangiisit peqqissuserlu qulakkeeriffigineqassapput. Ungasinnerusoq isigalugu Naalakker-suisut pingaarnerutinniarpaat eqqagassat ikinnerpaanngortinniarnissaat, atueqqiisarneq kiisalu eqqagassat uumassusilinneersut kuutsinneqartarnerannut eqqarneqartanerannullu taarsiullugu periarfissat allat.

Kultur, ilinniartitaaneq, ilisimatusarneq ilageeqarnerlu

Kulturimut tunngatillugu Naalakkersuisuni nunatsinni kulturikkut inuuneq neriulluarfigeqaar-put. Malugiuarparput kulturikkut inuunerput qanoq nukittutigalunilu kusanartiginersoq. Soor-lu Issittormiut Ukiuunerani Unammiuaarnerannik aaqqissuussineq Arctic Winter Games, atu-akkat saqqummersitarpassuit, filmit nipilersuutillu saqqummertuartut, eqqumiitsuliat kusanar-tut saqqummersinneqartartut kulturikkut ineriartornermik pitsaasumik takutitsisuupput.

Ilisimaneqartutut Inatsisartut 2002-mi upernaakkut atuarfik pillugu peqqussutissaq nutaaq akuersissutigaat. Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut arlalinnik nalunaarusiorsimapput. Naalakkersuisut sapinngisaq tamaat qulakkeerniarpaat suliaq annertooq pillugu piffissami ag-gersumi sukumiisumik ilisimatitsisoqartassasoq, taamaalilluni nunatsinni atuarfinni suleqa-taasut tamarmik pisariaqartunik sakkussaqaleqqullugit atuarfimmik nutarterinerup piviusun-ngortinnissaanut. Nutarnerinikkummi qulakkeerneqartut ilagissavaat meerartatta atuartitaaner-minni ukiuni tuusintilinni nutaani aallartitatsinni pitsaasumik ilinniarnissaminnut pitsaasu-millu inuunissaminnut sakkussinneqarnissaat.

Atuarfitsialaap piviusunngortinnissaanut tunngavissat ilagaat ilinniartitsisunngorniarluni ilin-niartarnerup nutartigaanissaa. Taamaattumik Naalakkersuisut suleaqtigiissitaliorsimapput Ilin-niarfissuaq, Inerisaavik susassaqartullu allat peqataatillugit ilinniarnerup nutarternissaanik suliaqartussamik. Suliap inernerissavaa ilinniartitsisutut ilinniarnermut nutaamut siunnersuutit ilanngullugit nassuiaat 2003-mi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnissaanni saqqummiun-neqartussaq, tassani siunertaalluni ilinniartitsisutut ilinniarneq nutaaq aallartissasoq 2004-mi

aggustimiit.

Ukiuni kingullerni ilinniarnertuunngorniarluni ilinniarfinni atuartut malunnartumik amerliar-torsimapput. Amerliartornerannut pissutaasut pingasuupput. Inuusuttut amerliartorsimapput, inuusuttut amerlanerusut ilinniarnertuunngorniarnissamut piumasaqaatinik naammassinnissinnaalersimapput, kiisalu maanaannaq uniinnartartut ikilisimapput.  Ineriartornermi nuanner-suuvoq taamak amerlatigisut ilinniarnertuunngorniarfinnut qinnuteqartarmata pissutigalugu ilinniarsimassuseq qaffakkiartussammat, ungasinnerusorlu isigalugu kingunerissallugu atu-garissaarnerulerneq aningaasatigullu nammineersinnaanerulerneq. HTX-p HHX-illu ilinniar-nertuunngorniarnermut tapiutitut pilersinneqarnerisa takutippaat qinnuteqartorpassuit eqqar-saatigalugit ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanerit allat pilersinnerat pissusissamisoortoq.

Palasit amerlasuut ukiuni aggersuni soraarninngortussaaapput, aammalu palasit amerlasuut al-lanik suliassarsiorput, taamaammallu Naalakkersuisut 2003-mut aningaasanut inatsisissamut siunnersuummi ukiunilu aggersuni aningaasaliiffiginiarpaat upperisarsiornermut allagartartaarluni Ilisimatusarfimmi upperisarsiornermut institutimi ilinniartarnissaq. Taamatut upperi-sarsiornermut ilinniartarnerup pilersinneqarneratigut Ilisimatusarfimmi bacheloritut ilinniar-tarneq peqatigalugu ilagiit naammattumik ilinniarsimasunik pisariaqartitsinerat matu-sinnaassavaa.

Naalakkersuisut siunnersuutigaattaaq ilinniartitsisut, isumaginninnermi siunnersortit, tusa-gassiortut, peqqissaasut isumaginninnermilu perorsaasut ilinniartitaanerat 2005-imi aggusti tikitsinnagu qaffaallatsinneqassasut ilinniartitaanertullu qaffasinnerusutut aalajangersimasumik aallaaveqalerlutik, Ilisimatusarfillu  ilinniartitaanerit taakku ilaannut aallaaviulissasoq. Kisiannili pisariaqarpoq suliffeqarfinni taakkunani ilinniartitsisut piginnaasaqarnerulernissaat aammalu pisariaqarpoq ilinniartut taakkunani tiguneqartut piginnaasaqarnerulernissaat. Taa-maattumik maannakkut misissorneqarput ilinniarnissamut qinnuteqartut nalinginnaasumik piumasaasunik naammassinnissimanngitsut pikkorissartinneqaqqaartarnissaannut periarfissat, kiisalu ilinniartitsisut pikkorissaqqittarnissaannut periarfissat.

Ilisimatusarneq pillugu misissueqqissaartarfik, KIIIP Naatsorsueqqissaartarfillu peqatigiillutik 1995-imiit 2000-imut nunatsinni ilisimatusarneq pillugu kisitsisitigut paasissutissiorsimapput. Misissuinerup takutippaa Kalaallit Nunaanni ilisimatusarneq 1998-ip tungaanut annertusiartoriarluni tamatuma kingornatigut annikilliartorsimasoq. Danskit ilisimatusarnikkut sulinerat annikillisimavoq, akerlianilli kalaallit ilisimatusarnerat qaffakkiartorsimalluni. Apeqqut ta-manna danskit ilisimatusarnikkut pisortaannut isumaqatigiinniutigineqassaaq.

Inuiaqatigiit ataatsiusut

Naalakkersuisuni isumaqatigiilluinnarpugut meeqqat, utoqqalisut innarluutillillu immikkut ittumik sullinneqartariaqartut. 2001-imi ukiakkut ataatsimiinnermi Inatsisartut oqaluuseraat meeqqat inuusuttullu pillugit nassuiaat “Meeraq qiteritillugu”. Ataatsimiinnermi matumani Naalakkersuisut saqqummiutissavaat meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu peq-qussutissatut siunnersuut nutaaq. Suliniarnermi  tassani aallaaviussapput meeqqat inuusuttullu pisariaqartitaat. Taamaattumik peqqussummi pingaarnerpaatinneqarput meeqqat tunngaviu-sumik pisariaqartitaat. Tamatuma kingunissaa siulleq tassaavoq ilaqutariit qitornallit inuttut atugarisamikkut ajornartorsiutillit siusissukkut sullinneqarsinnaalernissaat sullinneqartarnissaallu. Siusissukkut iliuuseqarnikkut periarfissaqalissaaq ajornartorsiutit meeqqamut inuusut-tumulluunniit annertuallaalinnginnissaat, aammalu ajornartorsiutit annertusiartoratillu pisariu-leriartornissaasa pinngitsoornissaat.

Ukiuni kingullerni pisortanit soraarnerussutisiallit aningaasatigut atugarisaat immikkut sam-mineqarsimapput, aammalumi sulianut attuumassuseqanngitsut misissuinerata takutippaa pisortanit soraarnerussutisiat ataatsimut isigalugu qaffannissaat pisariaqartoq. Soraarnerussutisiallit atugarisaat upernaakkut ataatsimiinnermi sammineqarput, sammisallu ilai maannakkut ataatsimiinnermi aappassaaneerlugit suliarineqassapput. Naalakkersuisut saqqummiuppaattaaq pisortanit soraarnerussutisiat pillugit peqqussutissamut nutaamut siunnersuut. Siunner-suummi akuersorneqarpoq pisortanit soraarnerussutisiallit namminneq isertitaqanngitsut soraarnerussutisiaqarnissaannik kissaatigisaq, apeqqutaatinnagu aapparisap inooqatigisalluunniit qanoq isertitaqarnerat.

2000-ip aallartinnerani Naalakkersuisut aallarnerpaat misiligummik aaqqissuussineq, tassani anguniagaalluni kommunit namminneq aalajangissagaat qanoq innarluutilik inatsisinut tas-sunga tunngasunut atasoq ikiorsersorneqassanersoq.  Maannarpiaq kommunit qulit misiligu-titut aaqqissuussinermut peqataapput, aaqqissuussinermillu nalilersuineq aallartinneqarsimalluni. Naalakkersuisut akuereqqammerpaat misiligutitut aaqqissuussinerup ukiumik ataatsimik sivitsorneqarnissaa. Aaqqissuussineq ataavartunngortinneqassappat pingaaruteqarpoq kom-munit angisuut soorlu Sisimiut Nuullu misiligutitut aaqqissuussinermi peqataanissaat. Inuit annertuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaata nutarter-neqarnissaa 2003-mi piareersarneqassaaq, naatsorsuutigineqarporlu tamanna Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqassasoq.

Naligiissitaaneq pillugu Siunnersuisoqatigiit kissaateqarnerat tunngavigalugu Naalakkersuisut ataatsimiinnermi matumani inatsisissatut siunnersuutinik marlunnik saqqummiussaqarput. Naligiissitaaneq pillugu Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat ikilineqassapput siunnersuisoqatigiit pitsaanerusumik sulisinnaalersikkumallugit, aammalu tamatuma peqatigisaanik siunnersuisoqatigiit inuttalersugaanerat allanngortinneqassaaq. Taassuma tamanna pillugu danskit inatsi-saat atorunnaarsissavaa.

Suliffeqarneq

Naalakkersuisut sulissutigaat suliffissat sapinngisamik amerlanerpaat pilersinneqarnissaat tunngavissikkumallugu, taamaalilluni innuttaasut amerlanerpaat imminnut pilersorsinaanngor-tikkumallugit. Kisiannili pisariaqarpoq inuusuttut suli ilinniagaqalersimanngitsut immikkut sullinneqarnissaat. Taamaattumik piareersarneqarpoq inuusuttut tamakkua pulariarfissaannik ilinniartitsiviliornissaq, taakku ilinniartitaanernut piginnaasaqarfiulersunut pulasinnaanngortikkmallugit. Suliffissarsiuussisarneq pillugu Inatsisartut peqqutissatut siunnersuutikkut nu-taakkut suliniut tamanna aqqutissiuunneqassaaq.

Suliffeqarnermik iluarsaaqqinnerup malitsigisaatut Naalakkersuisut pilersissimavaat Suliaq suliffeqarnermut tunngasuni kisitsisit tunngavigalugit nalilersuilluni misissueqqissaarsinnaanissaq siunertaralugu. Suliaq ineriartortinneqassaaq pisortaqarfinnut arlalinnut ilisimasanik annertuumik paasiniaavissanngorlugu. Suliffissarsiuussisarneq nukittorsarumallugu piler-sinneqarsimavoq nuna tamakkerlugu paasissutissiisarnermut teknologi atorlugu suliffissanik ujarlerfik, Isikkivik, maannamulli suli atorluarsinnaalersimanngitsoq. Sakkussat tamakkua tunngavissaqalersippaat suliffeqarnermik iluarsaaqqinnerup aalajangersimasumik siuner-taqarnerusumik sullisiginissaa malersoqqinnissaalu.

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsit 1986-imeersoq ullutsinnut naleqqus-sarneqarsimanngilaq, naak danskit inatsisaat ataavartumik naleqqussarneqarsimagaluartoq. Inatsisartut sullivinni avatangiisit pillugit inatsisissatut siunnersuut nutaaq pillugu tusarniaa-vigineqassapput, tamannalu malillugu inatsisissatut siunnersuut Folketingimi saqqummiunne-qarsinnaassaaq 2002-mi novembarimi. Inatsisip allannguutai 2003-mi maajip aallaqqaataani atuutilersinnagit nalunaarutit arlallit suliarineqassapput. Nunatsinni Suliffigissaasut siunner-suut pillugu tusarniaavigineqarsimapput inassutaalu siunnersuummi ilanngunneqarlutik.

Peqqinneq

Naalakkersuisuni isumaqarpugut tamatta immikkut nammineq peqqinnissatsinnut annertuu-mik akisussaaffeqartugut. Peqqinnissaqarfiup peqataanerusariaqarpoq innuttaasut ataasiakkaat imminnut qanigisaminnullu tunngatillugu peqqinnartunik toqqaanissaaminnut periarfissaasa pitsanngorsarnissaanut. Tamatumali peqatigisaanik nassaarisariaqarparput qanoq iliorluta utaqqisut ikilisarsinnaanerlugit taartaasussarsiortarfinnullu aningaasartuutigut qanoq iliornik-kut ikilisarsinnaanerlugit. Taamaattumik Naalakkersuisut misissulersimavaat aalajangersimasunik suliallit immikkut toqqakkat sulinerminni atugarisaat qanoq iliornikkut pitsanngortin-neqarsinnaanersut, soorlu akissarsiat, pikkorissartarnerit atorfinitsitseriaatsillu nutaat tungaa-sigut.

Naalakkersuisut naapertuutinngitsutut isigaat kræftimik nakorsarneqarsinnaanngitsumik nap-paatillit allallu qanimanartumik napparsimasut siunertaqanngitsumik nunani allani. Taarsiul-lugu sulissutigisariaqarpoq napparsimanerpaat nunatsinni suliaritittassallugit pitsaanerpaamik atugaqartinnissaat, taamaalillutik qanigisatik najorlugit ajornanngippallu angerlarsimaffimminni inuunertik ataqqinartumik naasinnaaqqullugu qasunaqisumik timmisartoqattaarnerit, akunnittarfimmiittarnerit nunamilu allami qaniginerpaasanik ingiallorteqarani pigajuttartut atorunnaarlugit. Pisariaqartut tassaapput angerlarsimaffimmi napparsimasunik paaqqutarinninneq pitsaanerusoq pilersissallugu, anniaatinik katsorsaaneq pitsaanerusoq pilersissallugu qanigisallu periarfississallugit napparsimasup avatangiisini sungiusimasaani najornissaanut.

Naalakkersuisut misissorniarpaattaaq ikiorsiinissamut periarfissat ullumikkut qanigisat sulin-ngikkallarnissamik qinnuteqarneranni neqeroorutigineqartartut aningaasatigut naammagi-nartunik atugaqarluni, aammalu kommunini angerlarsimaffinni ikiortit ilinniagaqanngitsut ilinniarteqqinneqarnermikkut ilinniassavaat paaqqutarinninnermi suliassat artornartuugajuttut isumaginissaat.

Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq

Siorna USA pinerliinianit saassunneqarpoq nunarsuarmiut tamarmik annilaarutigeqisaannik. Saassussinerup amiilaarnaqisup takutippaatigut nunarsuarmioqatitsinnut mattusimasinnaanngitsugut, aammalu nunarsuatsinni pisut tamatta sunnertaraatigut. Nunarsuarput qumariartuinnarporlusooq, aammalu aalajangikkat amerlanerujartuinnartut ulluinnarni inuunitsinnut sun-niuteqartut nunarsuarmioqatigiinnit aalajangerneqartarput. Taamaattumik soqutigisagut sulis-sutigisariaqarpagut issittormiut, nunat avannarliit, europamiut nunarsuarmioqatigiillu suleqa-tigiiffiisigut.

Nunat avannarliit killiit suleqatigiinnerat nutaamik alloriarfiusimavoq. Upernaaq nunani avan-narlerni killerni naalakkersuisut Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffianni suleqa-teqarneq pillugu isumaqatigiissut nutaaq atsiorpaat qinikkat, Islandip naalakkersuisuisa, Sava-limmiuni naalakkersuisut nunatsinnilu naalakkersuisut suleqatigiinnerat nukittorsarumallugu. Aamma nunani avannarlerni killerni qullersat ataatsimiittarneri ukiormannamiit nangeqqinneqarput. Kiisalu nuannersuuvoq Inatsisartut ataatsimiinnermi kingullermi ersersimmassuk Nu-nani avannarlerni killerni inatsisartutigoortumik suleqatigiinneq pillugu Inatsisartunut nassui-aasiortoqartalissasoq. Qularnanngitsumik tamanna paasisimasaqassutsimut iluaqutaassaaq, taamaattumik nunani avannarlerni killerni suleqatigiinnerup ataatsimiinnermi tullermi sammi-neqarnerunissaa qilanaaraarput.

USA-p nunanut allanut ministeriata ersersissimavaa Dundas eqqarsaatigalugu aaqqiissuteqarsinnaasugut. Naalakkersuisut qilanaaraat isumaqatigiissuteqartoqarsinnaassasoq Naalakkersuisut atsioqataaffigisaannik.

Aamma Buship naalakkersuisuisa nalunaarutigaat 11. septembarimi pisimasoq pissutigalugu missilit sakkugalugit illersuusiorniarnermi pingaarnersiuilluni tulleriiaarineq allannguuteqan-ngitsoq. USA-p periaatsip ineriartortinnissaa sulissutigiuarpaa NATO-milu suleqatini taman-na pillugu oqaloqatigalugit. USA-p rakettit atomik nukinganik qaartartortallit ikilisarneqarnissaannik isumaqatigiissummik, ABM-traktatimik, atorunnaarsitsinerata kingorna USA Rus-landilu 2002-mi maajimi sakkut atomik nukinganik qaartartortallit ikilisarnissaat pillugu isu-maqatigiissuteqarput nunarsuarmi toqqissisimaneq nutaamik tunngavissikumallugu. USA-p Danmarkimi naalakkersuisut Pituffimmi radarip missilit atorlugit illersornissamut tunnnga-tillugu atorneqarnissaa pillugu timitalimmik saaffigisimanngilai. Oqaatigineqanngilarlu saaf-figinnissut taamaattoq takkutissanersoq taamaassappallu qaqugu takkutissangatinneqarnersoq. Naalakkersuisut ersarissumik piumasaraat saaffiginnissummik taamaattumik takkuttoqassagaluarpat Kalaallit Nunaat isumaqatigiinniarnerni peqataassasoq. Danmarkimi naalakkersuisut Folketingillu uppernarsarpaat suliamut tunngatillugu nunatsinni Naalakkersuisut qanimut oqaloqatigineqassasut.

Danmarkip EU-mi siulittaasuuneranut tunngatillugu aasap ingerlanerani ulapaartoqarsimaqaaq. “Peqatigiinnissamut isumaqatigiissummik” kissaateqarnerput pillugu Naalakkersuisut kommissionip præsidentia danskillu ministeriunerat paasinnitsissimavaat. Isumaqatigiissutip ilusissaa imarisassaalu pillugit isumaqatigiinniarnerit aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip piffissap qiteqqunnerani misissuatarneqarneranut atatillugu isumaqatigiinniarnernut, 2003-p qiteqqunnerani naammassisimasussanut, atatillugu qanittukkut aallartinneqassapput. Piffis-sami kingullermi kommissionip akuersaarnartissimavaa eqqarsaatigigatsigu suleqatigiinneq aalisarnerup saniatigut allanittaaq ilaneqassasoq, naak aalisarneq pillugu isumaqatigiissut aaqqiinermi tamarmiusumi pingaarnerpaajuassagaluartoq.

OLT-mut tunngatillugu aaqqissuussinermi nutaami suliniutitigut suleqatigiiffiusinnaasut assigiinngitsut piviusunngortiternissaat pillugu suliaq aallarteruttorpoq. Maannarpiaq nuna-siaasimasut tamarmik, nunat EU-mi ilaasortaasut Kommissionilu katersuussimapput pukkit-sormiut nunasiaatigisimasaanni Antilleni qeqertami Bonaire-imi, tassani ukiumoortumik attaveqatigiilluni ataatsimiinneq siulleq pilluni. Nunatta sinniisoraa naalakkersuisunut ilaas-ortaq Jørgen Wæver Johansen. Ukiumoortumik ataatsimiinnermut atatillugu aamma piler-sinneqassaaq nunasiaasimasut peqatigiiffiat kommissionimut sammisunik suliniuteqarnerni nunasiaasimasunut ataasiakkaanut ikiortaasussaq.

Aggustimi naalakkersuisut danskit naalakkersuisui peqatigalugit qaaqqusisuupput EU-p avan-naanut suliniutai Issittumullu Igalaaq pillugit EU Ilulissani ataatsimeersuartitsimmat. Nunat EU-mut ilaasortat tamarmik, nunat ilaasortanngorniarlutik qinnuteqartut arfineq marluk, USA, Canada, Island, Norge, kiisalu Nunavik aamma Nunavut ataatsimeersuarnermi peqa-taatitaqarput. Ataatsimeersuarnermi siunertaavoq ilisimatitsissutiginiarlugu issittormiut piu-massuseqarmata EU-p avannaamiortaminut nunanullu taakkua saniliinut tunngatillugu naa-lakkersuinikkut ingerlatsinermini tunngaviginiagaata tuluttut ”The Northern Dimension”-imik ulluinnarni taaneqartartup piviusunngortinnissaanut peqataanissaminnut. Nunat peqataasut tamangajalluinnarmik Naalakkersuisut isumaat taperserpaat. Naalakkersuinikkut ingerlaase-riniakkamut tassunga tunngasut pillugit 2003-06-imut suliniutissatut pilersaarutit pillugit siunnersuutissat timitallit maanna suliarineqassapput. Ilulissani ataatsimeersuarneq iluatsillua-qaaq, qutsaviginiarpakkalu suliarujussuarmi peqataasimasut tamaasa, minnerunngitsumik Ilulissani najukkami oqartussat innuttaasullu.

Naalagaaffiit Peqatigiit nunat inoqqaavi pillugit aalajangersimasumik oqallittarfiata New Yorkimi 13.-24. maj 2002-mi ataatsimeeqqaarnerani Naalakkersuisut sinniisoqarput. Maanna Aalajangersimasumik Oqallittarfiup Naalagaaffiillu Peqatigiit suliffeqarfiisa suliassarilerpaat ataatsimiinnermi inassuteqaatit malersoqqinneqarnissaat. Kisiannili nunat inoqqaavisa ajor-nartorsiutaat Naalagaaffiit Peqatigiit kisimiillutik aaqqissinnaanngilaat. Naalakkersuisut nu-nallu inoqqaavisa kattuffiisa akisussaaqataaffigiuartariaqarpaat suleqataaffigalugillu nunat inoq-qaavisa pisinnaatitaaffiisa nunarsuarlu tamakkerlugu piujuartitsinissamik tunngaveqar-luni ineriartornermut peqataanerisa siuarsarneqarnerat. Taamaattumik nunatta Danmarkillu nunat inoqqaavisa pisinnaatitaaffii piujuartitsinissamillu tunngaveqarluni ineriartorneq pillugit peqatigiinnissaq nutaaq saqqummiuppaat. Tamanna malersoqqinneqassaaq 2003-p aallarti-laarnerani isumasioqatigiinnermi, tassani naalakkersuisut, nunat tamalaat akornanni suleqa-tigiiffiit nunallu inoqqaavi Københavnimi naapissallutik peqatigiinnerup sukumiinerusumik imassai ingerlatassallu aalajangersarlugit. Nunat inoqqaavisa pisinnaatitaaffii pillugit suliniar-nermut tunngatillugu Peqatigiinnissap saqqummiunneqarnerata tigulluarneqarnera taamaalil-luni aamma peqataavoq nunatsinni Danmarkimilu naalakkersuisut isumaqatigiinniartitaasa iluatsimmassuk Nunarsuarmiut ataatsimeersuarneranni Piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartorneq pillugu nalunaarutip akuersissutigineqartinnissaa. Tamatumuuna Naalakkersuisut qajannaannerusumik tunngavissaqalerput nunat inoqqaavisa pisinnaatitaaffii nunarsuarlu tamakkerlugu piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornermi atugarisaat qulakkeeru-mallugit nunarsuarmioqatinik suleqateqarnerminni.

Allaffitsigut aqutsineq pitsaanerusoq

Naalakkersuisut Inatsisartullu Namminersornerullutik Oqartussani suliniutit nutaat pillugit ataavartumik paasissutissiiuarput aviiseeqqat aviisinut allanut ikisakkat radiukkullu aallakaa-titat aqqutigalugit. Aamma ukiuni kingullerni innuttaasunik sullissinerput annertusisimavarput internettimi nittartagarput atorlugu paasissutissanik tunuliaqutaasunik saqqummerartitsinerulernikkut. Siunissamissaaq kissaatigaarput internet atorlugu innuttaasunik sullissinerulernissarput. Assersuutigalugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiata pilersaarutigaa inatsisit tunngaviusut pillugit oqallinnermut atatillugu inuusuttunut oqallittarfeqalernissaq ukiumi nutaami aallar-tittussaq.

Kingusinnerpaami suliarisimavarput DVD tuluttut oqaasertalik nalunaaquttap akunnerata aap-paata affaa atorlugu oqaatsitigut assilissatigullu nunarsuarmioqatitsinnut takutitsisoq inuiaat qanoq tamatigoortigisut inuuffigigigut. Tamatuma saniatigut innuttaasunut tamanut attaveqar-nerput ineriartortinniarsaraarput, ilaatigut tusagassiorfinnik suleqateqarneq pitsaanerusoq aq-qutigalugu.

Naalakkersuisut eqqumaffigaattaaq innuttaasut tikillugit toqqaannartumik oqaloqateqartarneq attaveqaqatigiittarnerit pitsaanersarimmassuk. Taamaattumik nunatsinni angalagaangatta sa-pinngisatsinnik innuttaasut ataatsimeeqatiginiatarpagut. Qulakkeerusupparput innuttaasut pe-riarfissaqassasut maani qitiusumik allaffeqarfimmi sulisuusut suliaat annertoqisut malinnaaf-figisinnaassallugit.

Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisuni qularinngilluinnarparput Namminersornerullutik Oqartussat pitsaanerusumik allaffissornikkut aqussinnaalluarigut. Suliniummut allaffeqarfiup Sukap ukiuni marlunni Namminersornerullutik Oqartussani suleriaatsit misissoqqissaarsimavai, aammalumi pisortaqarfiit sisamat suleriaatsitik pitsanngorsarlugit ingerlallualereerpaat. Maannakkut Sukap suliassaq taamatulli pingaartigisoq sukumiinerusumik misissortussanngorpaa: Namminersornerullutik Oqartussani pisortaasut suleqataasullu qanoq iliornikkut atta-tiinnarneqarsinnaanersut piginnaanerilu ineriartortinneqarsinnaanersut pillugit pilersaarut. Ta-matuma peqatigisaanik pisortat pisortallu tulliisa ilinniartitaanerat aallartinneqarsimavoq. Tas-sami Namminersornerullutik Oqartussani pisortaagaanni ilungersuutigisassat annertoqimmata.

Pisariaqarpoq piaarnerpaamik piviusunngortissallugit kommunini aaqqissugaanikkut allan-ngortiterinerit pisariaqartut, tassani pineqarpata kommunimi namminermi pissutsit, imaluun-niit pineqarpata ingerlatsinikkut suleqatigiinneq, nunap immikkoortuini eqiterineq imaluunniit kommunit imminnut kattussornerat. Taamaattumik 2002-mi ukiap ingerlanerani misissueqqis-saarneq aallartissaaq kommunit imminnut aquttuarnissaat innuttaasullu pitsaanerusumik sulli-nneqarnissaat qulakkerumallugu aaqqiissutissanik siunnersuusiornissaq siunertaralugu. Tamatumani anguniagaavoq pisortani sulisut aningaasallu tamatumunnga atorneqartartut pitsaanerusumik atorneqarnissaat najukkani ataasiakkaani qitiusumillu ingerlatsinermi.

Naalakkersuisuni takorusupparput kommunittaaq peqataassasut immikkut soqutigisat aallaavigalugit imminuinnarlu eqqarsaatigaluta eqqarsarunnaarnissamut, taamaalilluta peqatigiilluta aaqqiissutissanik inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit pitsaanerusunik nassaarniaqatigiissinnaaqqulluta. Tamatuma pinngitsoorani kingunerisariaqanngilaa qitiusumut eqiterineq, imaluunniit qangaanit kingornutatta kulturittalu qimannissaat. Kisiannili sapiissuseqartariaqarpugut pissutsit isinik nutaanik isigissallugit, assersuutigalugulu teknologip nutaaliaasup ineriartornermik nutaamik pilersitsinissamut periarfissarititai atorluassallugit, aamma qangaaniilli inuussutissarsiutitsinni.

Siunissaq

Ataatsimoortumik tapiissutit pillugit danskit naalagaaffiannik isumaqatigiissut maannakkut atuuttoq 2003-p naanerani naasussaavoq. Taamaattumik ukiup tulliup ukiuunerani nutaamik isumaqatigiissuteqarnissaq pillugu isumaqatigiinniartoqassaaq 2003-mi upernaakkut Inatsi-sartut nutaat ataatsimiinneranni saqqummiunneqarsinnaasumik. Naalakkersuisut ilimagaat Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap tunngavissat pillugit isumaliutissiissutaata Inatsisartuni oqallisigineqarnera ataatsimut tapiissutit pillugit isumaqatigiinniarnissanut isum-mersorfiulluarumaartoq, aammalu Naalakkersuisut eqqarsaatigilluarpaat nunatsinni inuus-sutissarsiutinik ingerlatsinerup nukittorsarnissaanut periarfissat qulaajarneqarnissaat pillugu ministeriunerup siunnersuutaa.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap tunngavissatut isumaliutissiissutini tamanut saqqummiussimavai, nalunaarusiaq isumaliutissiissutivimmik malitseqartussaq oqallisissiaq siulleq oqallisigineqareerpat. Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat tunngavissat pil-lugit isumaliutissiissutaa Inatsisartunut ilaasortaniit pingaartillugu akineqartariaqarpoq, qila-naaraaralu tunngavissat pillugit isumaliutissiissutip oqallisiginissaani peqataanissara, tassa ataatsimiinnermi matumani tunngavissat pillugit isumaliutissiissutip imarisai ulloq naallugu oqaluuserilerutsigit. Naalakkersuisut neriupput oqallinnerni taakkunani sammineqassasoq isumaliutissiissutip imarisarpiaa, maannamutut nunaqarfiit siunissaat kisiat pinagu. Naalak-kersuisut eqqarsaatigaat Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat suliaat tunngavigalugu namminersorneq pillugu ataatsimeersuartitsinissaq, tassani suliniaqatigiiffiit susassaqartut naalakkersunikkullu suliniaqatigiiffiit siunnersuuterpassuit imarisarpiaat oqaluuserisinnaassallugu 2003-p ingerlanerani.

Tamatta kissaatigaagut inuiaqatigiit inuuffigiuminartut: Inuit ataasiakkaat tamarmik periarfis-saqartariaqarput imminnut ineriartortissallutik namminerlu tunngavigisatik piginnaasatillu tunngavigalugit inuuneq pitsaasoq pilersissallugu, inuup nammineq kiffaanngissusia inuttaa-qatinullu akisussaaneq tasioqatigiissillugit. Taamaattumik kissaatigaavut inuiaqatigit inunnik ataasiakkaanik ataqqinnittut inunnillu ataasiakkaanik ikiorsiisinnaasut aammalu inuit assigiin-ngissinnaanerannut isummallu assigiinngittarneranut inissaqartitsisut.

Uagut inuiaqatigiiusugut tunngaviusumik eqqarsartaaseraarput kiffaanngissuseq akisussaanerlu avissaartinneqarsinnaanatik ingerlaqatigiissut. Taamaattumik Inatsisartuni Naalakkersuisunilu suliassariuartariaqarparput naleqassutsit taakkua aallaavigalugit inuiaqatigiit ineriartortis-sallugit. Nunatsinni inuiaqatigiit kikkunnut tamanut toqqissilluni inuuffigineqarsinnaasariaqarput, apeqqutaatinnagu sumit kingoqqisuuneq, inuiaqatigiinnit suninngaanneersuuneq, su-nik oqaaseqarneq sumilluunniit upperisaqarneq. Nunatsinni inunngorsimagaanni, Tunumi Kitaaniluunniit, Avannaani Kujataaniluunniit, illoqarfimmi nunaqarfimmiluunniit, inersima-suugaanni meeraaganniluunniit, tamatta inuiaqatigiinni inooqataavugut pisinnaatitaaffiit pi-sussaatitaaffiillu tamatuma malitsigisai ilanngullugit inooqataaffigalugit.

Taamaattumik inuit 57.000-iunerput maanilu nunarsuarmi qeqertat annersaanni najugaqarlutalu inuujumasimanerput kisiat ataatsimooqatigiiffiginngilarput. Tamanna annertunerujussuuvoq. Ataatsimooqatigiinnermi pineqarput inuit naqisimaneqanngitsut naligiissullu tulliminnik asannittut. Pineqarput inuiaqatigiit imminnut napatikkusuttut tunngavissat nunatsinnut pitsaa-nerpaasorisavut tunngavigalugit. Ilumoorpoq ajornartorsiutinik annertuunik sorsugassaqaqigatta. Taamaattumik kissaatigalugulu ilungersuutigaarput innuttaaqatigut pisariaqartitaannik ikiortassallugit pitsaasumik imaqarluartumik ataqqinartumillu inuusinnaaqqullugit.

Inuiaqatigiinnilli avatitsinniittunit allaassutigaarput suliassatta ilagimmassuttaaq ineriartortissallugit inuiaqatigiit namminiileriartortut imminnullu aalajangiiffigisinnaaleriartortut. Suliniut tamanna ukiorpassuit matuma siornatigulli aallartissimavarput. Piareersimaffigisariaqarparput suliap naammassinnginnerani ukiut taamak amerlatigisut amerlanerusulluunniit ingerlarataannaammata. Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutiissutigigallagaata ersarilluinnartumik takutippaa nunatsinni innuttaasut imminut aalajangiiffigisinnaanerat pillugu ilungersornitsinni anguniakkat amerlasuut anguneqarsimagaluartut suli ornikkatsigit suliassat allanngortitassallu amerlasuut.

Uanga Naalakkersuisullu kissaatigaarput aningaasatigut namminiilernissap naalakkersuinikkullu imminut aalajangiiffigisinnaalernissap tungaanut ineriartornerput pissasut nunatsinni najugaqarnitta inuunittalu tulluusimaarutiginerani naleqassutsit aalajangiusimaannarlugit: Tassalu tamatta maaniissinnaanerput, ataasiakkaat tamarmik maaniissinnaanerat. Tamatta periarfissaqartariaqarpugut inuiaqatigiit ineriartortitaaneranni peqataanissamut tamattalu ataa-siakkaarluta inuiaqatigiinnut iluaqutaanerpaamik ikiuunnissamut. Tamatta malugisinnaallugulu ilisimasariaqarparput peqatigiinnermi naligiilluta kissaatigineqarlutalu, apeqqutaatinnagu sumit kingoqqisuuneq, inuiaqatigiinnit suminngaanneersuuneq, sumik upperisaqarneq imaluunniit naalakkersuinikkut qanoq aalajangiussaqarsimaneq.

Taamaattumik Inatsisartut ataatsimiinneranni matumani ammaallunga oqalugiaatiga naggaserniarpara ilorpiannit kissaatigalugu; tamatta nunatta ineriartortinneranut peqataajuassasugut, ataatsimoorfigisinnaasagut katersuuffigalugit assigiinngissutivut pingaarnerutinnagit.

Ataatsimiinnermi ullumikkut aallartittumi Inatsisartut sulilluarnissaannik kissaappakka, ataasinngorpallu ataatsimiittarfimmi maani ammaalluni oqallinnissaq qilanaaraara.