Samling
Se svarnotatet til dette forslag
Ordførerindlæg, Esmar Bergstrøm
Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat
11. august 2006 EM 2006/81
I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende forslag til forespørgselsdebat:
Forslag til forespørgselsdebat om samfundsafkastet i fiskeriet og kriterier for tildeling af kvoter.
(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)
Begrundelse:
Der har i mange år været en debat omkring fiskeriet og fiskeriets afkast til samfundet samt kriterierne for tildeling af kvoter. Denne debat har mest koncentreret sig om rejefiskeriet men også om hellefiskeriet.
Det har ofte medført debat og uenighed, da man fra begyndelsen ikke har været helt enige om forudsætninger og kriterier for fiskeriet.
Biologerne er denne sommer kommet med godt nyt. Torsken er vendt tilbage og det forventes, at vi i løbet af få år vil kunne fiske omkring 100.000 ton. I den anledning ville det skabe den fornødne ro og stabilitet, såfremt Landstinget på forhånd skaber politisk klarhed over forudsætningerne for fiskeriet.
Følgende bør belyses inden igangsættelsen af torskeeventyret:
- Om licenser skal gives kvit og frit til fiskere og selskaber, eller om der skal betales en fast afgift til landskassen.
- Om fiskeriet helt eller delvist skal betale for de omkostninger, der er forbundet med biologisk rådgivning og fiskerilicenskontrol.
- På hvilke forudsætninger og kriterier kvotetildeling skal ske.
- I hvilken grad fiskeriet skal skabe beskæftigelse på land.
Det er Demokraternes klare opfattelse, at samfundet som helhed har krav på et større direkte afkast af fiskeriet, end vi har set indtil nu. Dette kunne imødegås ved enten at etablere en form for auktionssystem over licenser eller ved direkte betaling for tildeling af licens.
Demokraterne mener også, at det er rimeligt, at erhvervet er med til at betale for både den biologiske rådgivning og fiskerilicenskontrollen. Såfremt Landskassen kræver betaling for licenser med den ene hånd og samtidig betaler for de nævnte ydelser med den anden hånd, vil samfundsafkastet nok være til at overse, og vi vil være lige vidt.
For at sikre en retfærdig tildeling af kvoter er det ligeledes vigtigt, at der skabes et sæt regler, som alle kan leve med. Landsstyret har meddelt, at de barsler med en ny fiskerilov på forårssamlingen. Demokraterne lægger i den forbindelse stor vægt på, at loven bliver udformet på en sådan måde, at dispensationer kun kan ske i helt særlige tilfælde, der klart er begrundet. Det nytter ikke noget med en lov, der dispenseres fra i tide og utide.
Kvoter skal som nu hovedsagelig tildeles personer, der driver fiskeri som hovederhverv. Herudover skal de kommende kvoteindehavere beviseligt være i stand til at opfiske de tildelte kvoter.
Da det offentlige har store udgifter på det sociale område, er det også vigtigt, at landingspligten også fremover skal bestå. Hvor stor en del af fangstmængderne, der skal være landingspligtige må bero på en politisk beslutning, der tager højde for mulighederne for forarbejdning på land og mulighed for indsættelse af indhandlingsskibe i områder, hvor kapaciteten eller den nødvendige arbejdskraft ikke forefindes.
Demokraterne lægger i den forbindelse stor vægt på, at både hjemmestyret og kommunerne med alvor målretter den sociale politik på en sådan måde, at den enkelte borger bliver i stand til seriøst at varetage et erhverv som medarbejder på en fabrik eller som fisker. Selv om der findes mange mennesker, der netop er stabile og punktlige, sker det ind i mellem, at fabrikker på land må ligge stille eller drives med nedsat kapacitet i perioder.
Dette vil også være en forudsætning for, at investeringer i nye anlæg skal være rentable.
Med disse ord ønskes Landstinget en god debat.
Partiit oqaaseqaataat, Atassut
Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit
Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat
11. august 2006 UKA 2006/81
Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu oqallinnissamik siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiupparput:
Aalisanerit inuiaqatigiinnut iluanaarutigineqarneri aammalu pisassiissutinik agguaassisnermi tunngavigineqartut pillugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Ukiuni amerlaqisuni aalisarneq pillugu aalisarnermilu inuiaqatigiinni iluanaarutit kiisalu pisassiissutinik agguaassisarnermi tunngavigineqartut pillugit oqallinneq ingerlavoq. Oqallinnerlu pineqartoq annerusumik raajanik aalisarnernut aammali qaleralinniarnernut tunngassuteqartarpoq.
Oqallinnernik aammalu isumaqatigiinngissutinik tamanna kinguneqartarpoq, aallaqqaammulli sunik tunngaveqarluni aalisanerit ingerlanneqarnissai isumaqatigiissutigineqanngimmata.
Aasaq manna biologinit nuannersunik nutaarsiassanik saqqummiussipput. Saarulliit uteqqissimapput naatsorsuutigineqarporlu ukiullu tulliuttuni qaninnerni missiliorlugu 100.000 tons-it aalisarneqarsinnaalernissai naatsorsuutigineqarpoq. Tassungalu atatillugu qajannaatsumik toqqissiallannissamillu pisariaqartinneqaqisumik pilersitsisoqarnissaa aqqutissiuunneqarsinnaanngussaaq Inatsisartuni politikkikkut suliniutigineqartuni ersarissumik tunngavilersuisoqarsinnaappat.
Saarullinniarnerit annertoqisut aallarnisarneqannginnerini tulliuttut erseqqissaavigineqartariaqarsorinarput:
- Akuersissutinik tunniussinerit aalisartunut ingerlatseqatigiiffinnullu akeqanngitsumik tunniussuinerit ingerlanneqassanersut imaluunniit nunatta karsianut akileraarutinik aalajangersimasunik akiligassiisoqartassanersoq.
- Aalisarnermit tamakkiisumik imaluunniit ilaannakortumik bioligit isumasiorneqartarneri aammalu aalisarnermi akuersissutinik nakkutilliinerit akilersorneqassanersut.
- Pisassiissutinik agguaanermi suut tunngavigalugit ingerlanneqarnissai.
- Aalisarnerit nunami suliffissaqartitsiniarnerni qanoq annertutigisumik pilersitsissanersut.
Aalisanermi iluanaarutit takussutissartai maannamut takussutissaqartinneqarnerinit inuiaqatigiit ataatsimut isigalugu toqqaannarnerusumik iluanaarutigineqartalernissaat piumasaqaatigineqartariaqartoq Demokraatit ersarissumik isumaqarput. Tamanna akitsorterussinernik tunngaveqarluni aaqqissuussinernik ingerlatsinikkut imaluunniit akuersissutinik tunniussinerni toqqaannartumik akiliuteqartarnikkut pilersinneqarsinnaavoq.
Biologinit siunnersorneqarneq kiisalu aalisarnermik akuersissutinik nakkutilliiveqarnerup inuussutissarsiutigineqartumit aamma akileeqataaffigineqartarnissaa naleqquttutut Demokraatinit aamma isigineqarpoq. Akuersissutinut tunngasuni akiliuteqartarnissaq nunatta karsiata piumasaqaatiginiaruniuk illuatungaatigullu sullissinerit siuliani taaneqartut akilersorniarlugit, inuiaqatigiinnut iluanaarutigineqartut takujuminaallissapput tamatumalu kingunerisaanik iluanaarutinik takusaqanngitsuussalluta.
Pisassiissutinik agguaassinerit naligiimmik tunngaveqarluni agguaanneqartarnissai qularnaarneqassappat tamanit akuersaarneqarsinnaasunik malittarisassaqarnissaq aammattaaq pingaaruteqarpoq. Upernaakkut ataatsimiinnermi aalisanermut inatsisissamik nutaamik saqqummiussisoqarnissaa Naalakkersuisunit nalunaarutigineqarpoq. Tassungalu atatillugu Demokraatinit pingaartinneqaqaaq inatsisip suliarineqarnerani immikkuullarilluinnartumik pisoqartillugu ersarissumillu tunngavissaqartoqartillugu aatsaat immikkut akuersissuteqarnerit ingerlanneqarsinnaalissasut. Inatsimmi tunngaviginiarneqartup maanaannaq piffissanngitsukkut immikkut akuersissuteqarnissamik periarfissaqartitsinera iluatigineqarnavianngimmat.
Pisassiissutinik agguaassinerni inuit aalisanermik inuussutissarsiuteqartut tunngavigalugit agguaassisarnerit ullumikkut ingerlanneqarneri atuutiinnassapput. Tamatuma saniatigut pisassiissutinik piginnittut pisassiissutigineqartunik aalisarsinnaanerminnik takussutissiisinnaassapput.
Pisortanit inunnik sullissineq aningaasartuuterpassuaqarfiunera tunngavigalugu aammattaaq tulaassinissamik piumasaqaatigineqartut siunissami ingerlatiinnarneqassapput. Pisarineqartunit nunamut tulaassisussaatitaanerit qanoq annertussusilerneqarnissai politikkikkut aalajangiiffigineqassaaq, tamatumani nunami tulaassanik suliarinnissinnaassuseqarneq, aammalu sumiiffinni sulisoqarnikkut pisariaqartinneqartut pissarsisoqarsinnaanngippata suliarinnissinnaanerilluunniit amigarpata umiarsuarnik tulaassivissanik inissiisoqarsinnaanera periarfissarineqassalluni.
Tassungalu atatillugu Demokraatinit assut pingaartinneqarpoq innuttaasut ataasiakkaat suliffissuarni sulisutut imaluunniit aalisartutut inuussutissarsiutini ingerlanneqartuni pimoorussillutik piginneqataalernissamik periarfissinneqarlutik Namminersornerullutik Oqartussat kommuunillu inunnik sullinissani tunaartarineqarnissaat. Inuimmi sullarillutillu piffissamik eqquillutik suliartortartut amerlagaluartut ilaatigut nunami suliffissuit piffissap ilaa uninngasariaqartarput imaluunniit sulisiaqarsinnaassusaat tamakkiisinnagu ingerlanneqartarlutik.
Nutaanik pilersitsinissami siuliani taaneqartoq aammattaaq tunngavigalugu ingerlatsisoqartariaqassaaq akilersinnaasumik ingerlatsisoqarnissaa anguneqassappat.
Inatsisartuni oqallilluarnissaq kissaatigalugu oqaaseqaatit saqqummiunneqarput.