EM06/67 Forslag til forespørgselsdebat om fornyelse af Kirkens organisation i Grønland.

20120913 09:25:55
EM06/67 Forslag til forespørgselsdebat om fornyelse af Kirkens organisation i Grønland.

Se svarnotatet til dette forslag

 

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraterne

Ordførerindlæg, Esmar Bergstrøm

Ordførerindlæg, I.A.

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

 

21. juli 2006                                                                                                              EM 2006/67

 

 

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsættes følgende forslag til forespørgselsdebat:

 

Forslag til forespørgselsdebat om fornyelse af Kirkens organisation i Grønland.

(Landstingsgruppen, Siumut)

 

 

"Den grønlandske menighed skal selvstændigt udforme sit virke i samarbejde med landsstyremed-lemmet for kirken og menighedsrepræsentationerne". Med henvisning til dette citat fra lands-styrekoalitionsaftalen vil vi forespørge Landsstyret om, hvornår og hvorledes en sådan indsats skal pågå?

 

Samt, hvornår kommer landsstyret med et ændringsforslag til Landstingsforordning nr.15 af 28.oktober 1993 om kirken, senest ændret ved Landstingsforordning nr.8 af 30. oktober 1998?

 

Med viden om, at arbejdsgruppen fra 2001 er ved udføre sin opgave mhp løsning af forskellige

problemstillinger inden for kirken i Grønland, er det magtpåliggende, at kirken i Grønland også gennemgår en omstrukturering i takt med omstruktureringen af  kommunerne, samt bestræbelserne for at opnå selvstændighed i Grønland.

 

I behandlingen af forslaget bør Landstinget tage alle forhold med i betragtning, såfremt strukturen af den grønlandske  menighed skal tilpasses grundigt, også med hensyn til løsninger på længere sigt.

 

Det er ønskeligt, at debatten kan bidrage til udarbejdelse af målsætninger for en ændret opgave-fordeling for kirken i Grønland.

Omstruktureringen skal ikke ske blot for omstruktureringens skyld, men vi skal foretage omstrukturering på et forsvarligt grundlag, også hvad angår de der bliver berørt. De tidligere foretagne omstruktureringer og som har været overvejet må karakteriseres som værende ikke relevante til de nuværende og fremtidige forhold.

 

Grønlands Biskop

Til den grønlandske menighed har vi en biskop, benævnt Grønlands Biskop, som er ansat af det danske kirke ministerie.

 

Den grønlandske biskop har fået mindre beføjelser i forhold til dengang, da man havde Kirkenævn, og hvor vicebiskoppen havde større beføjelser.

 

Grønland er inde i selvstændighedfase, hvorfor vi bør have en Biskop, som fungerer som den øver-ste myndighed i den grønlandske kirke og fungerer som den øverste myndighed for provsterne.  

 

Provstierne

Den grønlandske Kirke er delt op i tre regioner: Nord, Midt og Syd, med hver deres provst, og hvor Avanersuaq samt Østgrønland hører ind under provstiet i Midtgrønland.

 

Med hensyn til provstierne i Grønland, har man som en følge af den tidligere omlægning givet provsterne store beføjelser, og givet afkald på biskoppens, hvilket har været en bagvendt løsning.

 

Ved at tilføre bispesædet et større ansvar, og med domprovsten som nærmeste medarbejder, da vil man kunne opnå en bedre og mere effektiv helhedsorganisation.

 

En struktur med provstiudvalg

Som sagt er kirken i Grønland opdelt med flere provsti, som er tilknyttet et provstiudvalg med repræsentation fra alle byer. 

 

Som bekendt bliver omkostninger der vedrører provsti- og biskopembedet fastsat i Landstinget, samt at bygningsrenoveringer vedr. Kirken og nyopførelser af kirker bliver prioriteret af Hjemmestyret.

 

Vi må stille os spørgsmålet om, hvilke fordele, der er ved sådan et udvalg? Og man bør overveje, om der kan laves en ny organisering, der er anderledes og mere effektiv, og som måske kan være landsdækkende.

 

Menighedsrepræsentationerne

Menighedsrepræsentationerne er folkevalgte, og der påhviler dem et stort ansvar inden for menigheden. En menighedsrepræsentation er en uundværlig faktor inden for menigheden.

 

I forlængelse af dette, bør det for Landstinget være en opgave, at man også overfor de folkevalgte repræsentanter af menigheden, som overfor øvrige folkevalgte, yder bedre honorering  for hvervet.  Man kan overveje ydelse af honorarbetaling til medlemmer af menighedsrepræsentationerne. Eller man kan indføre en ¿tabt arbejdsfortjeneste¿ ordning, eller mere tilpassede møde diæter.

 

Præsternes ansvar og pligter.

I forbindelse med en omlægning af Kirkens organisation i Grønland er det vigtigt, at man gennemgår forholdet omkring præsternes opgaver og pligter på et væsentligt niveau i forhold til samfundet, således at man i forhold til myndighedshåndhævelsen på området inden for det offentlige, sikrer klare linier og ansvarsområder. Der vil også være behov for, at man nøgternt vurderer om hvor mange der i de enkelte byer og menigheder bør ansættes af præster, kateketer og øvrige medarbejdere.    

 

en stor del af præsternes arbejdsopgaver omfatter folkeregistrering. Der kan være et behov for en tilpasning til moderne tekniske muligheder. Her bør man kunne tilslutte sig til kommunernes registersystemer hvad angår  folkeregistret, der således vil kunne give en bedre service for befolkningen.

 

Der findes kirker med eget kontor, men på flere steder er kontorerne tilknyttet præsteboliger. Man bør finde teknisk løsning for adskillelse  mellem kontordriften og præsternes boliger.

 

Oprettelse af Grønlands Kirkeråd

I dag er  Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke den administrative le-der af Kirken i Grønland. Dermed er der en direkte linie mellem det politiske system og den Lutherske kirke i Grønland. Vi bør nu realisere administrativ adskillelse af kirken fra det politiske system, som vi har snakket om i flere år.

 

Vi foreslår, at Landsstyret opretter et kirkeråd i Grønland, som også skal være ansvarlig for den administrative ledelse af kirken i Grønland. Biskoppen skal være født formand og sammensæt-ningen af de øvrige medlemmer af rådet, samt formålsbeskrivelsen af kirkerådet kan ske efter samråd med menighedens øverste myndighed i Grønland.

 

Vi forestiller os, at man på sigt via Finansloven bevilger et årlig beløb til rådet for varetagelse af den daglige drift af den Lutherske kirke i Grønland. Derved kan man adskille kirkens daglige drift fra det politiske system.

 

Afslutning

Afslutningsvis skal det anføres, at et stærkt samfund kendetegnes ved troen på sig selv, og velfungerende menigheder i samfundet er et af de stærke fundamenter for skabelsen af dette.

 

Derfor kan det førnævnte være med til at danne grobund for en omstrukturering og omlægning af Kirkens organisation, hvorfor det for Landsstyret bør være en given opgave i samarbejde med menighedens øvrighed.    

 

Med disse ord ønsker vi Landstinget en god og saglig debat omkring en fornyelse af Kirkens organisation.