Samling

20120913 09:25:55
EM06/56 Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi får skabt øget konkurrence i nyhedsformidlingen på radio og tv samtidig med, at vi bevarer et pluralistisk mediebillede, hvor der også er plads til de trykte aviser således, at ytringsfriheden og i sidste ende demokratiet bliver styrket.

Se svarnotatet til dette forslag

 

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraatit

Ordførerindlæg, IA

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

 

11. august 2006                                                                                                         EM 2006/56 

 

I medfør af §35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter vi følgende forslag til forespørgselsdebat:

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi får skabt øget konkurrence i nyhedsformidlingen på radio og tv samtidig med, at vi bevarer et pluralistisk mediebillede, hvor der også er plads til de trykte aviser således, at ytringsfriheden og i sidste ende demokratiet bliver styrket.

(Demokraternes Landstingsgruppe)

 

Af landsdækkende medier i Grønland har vi dels KNR på den elektronisk side og dels AG og Sermitsiaq på avissiden. Derudover har vi den bornholmske netavis, Webavisen, der løbende opdaterer sine nyheder. De to trykte aviser udkommer henholdsvis én og to gange om ugen.

 

Det er ikke mange medier til at opretholde en fri og flersidede informationsstrøm og debatudveksling på. Hvis et demokratisk samfund skal udvikle sig, er det vigtig med en løbende debat om indretningen af vores samfund. For at fremme en god og sund debat kræver det, at så mange forskellige holdninger og ideer kommer til at udtryk i offentligheden. Det sker bedst ved, at der er så mange aktører på banen som overhovedet muligt.

 

Demokraterne vil i denne debat sætte fokus på to områder:

 

  1. Bevarelse af portostøtten til aviserne
  2. Støtte til elektroniske medier med et ønske om at blive landsdækkende

 

Portostøtten til aviserne

I de sidste mange år har Landsstyret forsøgt at fjerne portotilskuddet uden at begrunde, hvordan aviserne i fremtiden så skal overleve økonomisk.

 

Fjernelsen af portostøtten vil ramme den ytringsfrihed, som de trykte aviser er et udtryk for. Det, der bekymrer Demokraterne allermest, er, at en gennemførsel af truslen om at fjerne portostøtten til aviserne, risikerer at betyde, at økonomien på aviserne bliver så dårlig, at mindst en af aviserne er nødt til at dreje nøglen om. Og det i et så smalt medielandskab, som vi har her landet.

 

Demokraterne mener, at det er vores opgave som politikere at sikre alsidigheden i vores mediebillede for at styrke ytringsfriheden og dermed demokratiet. Og det kræver at vi påvirker udviklingen, for det vil næppe ske af sig selv. Derfor skal vi sikre, at dagbladene bevarer den støtte til distribution, som de får i dag.

 

I andre lande bliver aviserne også støttet af det offentlige, da opfattelsen er, at uden tilskud er det dels svært at drive en seriøs avis økonomisk fornuftigt, og dels er forudsætningen for et velfungerende demokrati, at der er en bred vifte af aviser til befolkningens rådighed. I Danmark bliver dagbladene eksempelvis støttet med portostøtte og momsfritagelse for at fremme ovennævnte formål.

 

Allerede i dag udkommer både AG og Sermitsiaq i elektronisk form som et supplement til den trykte avis. Det er glimrende, men det må aldrig blive mere og andet end et supplement. For det første er der ikke lige så god økonomi i de elektroniske udgaver, som der er i de trykte og for det andet er det et faktum, at mennesker nu engang læser bedre på papir end på en skærm.

 

Her vil nogen nok komme med det argument, at man jo altid kan printe avisen ud. Men hånden på hjertet; hvor mange gør det? Vi ved vist godt alle sammen, at det er meget få. Dertil skal som sagt lægges, at en avis, der udelukkende udkommer elektronisk vil blive ramt økonomisk. Det medfører i første omgang fyringer, hvilket gør avisen svagere og i sidste omgang ruin, hvilket gør selve demokratiet svagere.

 

Avisernes rolle, som dem der kan grave lidt dybere, er endvidere særdeles vigtig for både KNR og Webavisen.gl. Det kan alle og enhver konstatere, hver tirsdag, torsdag og fredag, hvor der bliver citeret fra og fulgt op på historier fra aviserne i både radio, tv og på nettet.

 

Elektroniske medier

På den elektroniske medieside mangler der i den grad en konkurrent til KNR¿s nyhedsformidling i radio og på tv.

 

KNR¿s radioavis og Qanorooq har en særdeles dominerende stilling i det samlede mediebillede. Det er gratis medier, der når ud til alle dele af vort land på en gang. Det giver en enorm magt, og har den betydning, at lytterne og seerne tager det de ser og hører for gode varer.

 

Problemet er, at der ikke kun er én måde at lave radio- og Tv-nyheder på. Der er mange. Prioritering, redigering og vinkling af nyhedsstoffet kan ske på et utal af måder. Og hver dag bliver vi så præsenteret for den ¿virkelighed¿, som KNR ønsker at viderebringe til offentligheden. Det er deres valg inden for lovgivningens rammer. Men det kunne være interessant at opleve, hvordan andre ville videreformidle de samme oplysninger, hvis de havde mulighed for det. Det har de ikke i dag, men i en ikke så fjern fremtid vil vi opleve, at sendenettet her i landet er digitaliseret. Det betyder, at der bliver plads til flere landsdækkende kanaler end KNR, og det skal udnyttes. Derfor kan vi lige så godt allerede nu begynde at debattere, hvordan vi kan gøre det lettere for andre aktører at konkurrere med mastodonten KNR, når de nye muligheder er en realitet.

 

Med andre ord mener Demokraterne, at det vil fremme vores unge og spæde demokrati, at det bliver så let som muligt for nye aktører at konkurrere med KNR på nyhedsområdet.

 

Aktører, der ønsker at stable en konkurrent til KNR på benene, skal efter Demokraternes opfattelse have støtte således, at der bliver tale om lige og fair konkurrencevilkår. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at der skal hives flere penge op af landskassen. Demokraterne kunne sagtens forestille sig en løsning, hvor KNR¿s eksisterende tilskud bliver reduceret med det samme beløb som den eller de nye aktør skal have i støtte.

 

Derudover kunne det overvejes at lade en ny aktør få lov til at lade sine programmer afbryde af reklamer samtidig med, at man forbød KNR at reklamere. På den måde ville reklamekronerne blive kanaliseret over til den eller de nye aktører.

 

Demokraterne har noteret sig, at i andre lande, hvor nyhedsmonopolet er blevet brudt, har de fået et mere pluralistisk og interessant mediebillede. Og det er vist de færreste personer i disse lande, der i dag drømmer sig tilbage til Radio- og Tv-monopolets dage.

 

Med disse ord ser jeg frem til en god, åben og indholdsrig debat.
UKA06/56 Nutaarsiassalerinerit radiokkut isiginnaarutikkullu ingerlanneqarneri ilutigalugit tusagas-siornikkut ingerlatsinerit ilusilersorneqarneri tamatigoortumik ingerlanneqaannarnissaat anguniarlugu, tamatumani naqitanngorlugit nutaarsiassalerisarnerit ilanngullugit peqa-taatinneqarnissaanik periarfissiinissaq, kiffaanngissuseqarluni oqaaseqarsinnaatitaanerup tamatumanilu inuit tamat oqartussaanerisa qulakkeerneqarnissaat pillugu iliuusisseqarnissaq pillugu oqallinnissamik siunnersuut.

Akissuteqaat takuuk

 

Partiit oqaaseqaataat, Atassut

Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit

Partiit oqaaseqaataat, IA

Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat

Partiit oqaaseqaataat, Siumut

 

11. august 2006                                                                                                           UKA 2006/56

                       

Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu oqallinnissamik siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiupparput:

 

Nutaarsiassalerinerit radiokkut isiginnaarutikkullu ingerlanneqarneri ilutigalugit tusagas-siornikkut ingerlatsinerit ilusilersorneqarneri tamatigoortumik ingerlanneqaannarnissaat anguniarlugu, tamatumani naqitanngorlugit nutaarsiassalerisarnerit ilanngullugit peqa-taatinneqarnissaanik periarfissiinissaq, kiffaanngissuseqarluni oqaaseqarsinnaatitaanerup tamatumanilu inuit tamat oqartussaanerisa qulakkeerneqarnissaat pillugu iliuusisseqarnissaq pillugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Demokraatit sinnerlugit Inatsisartunut ilaasortat)

 

Nuna tamakkerlugu tusagassiutinik aallakaatitsiviit pineqartillugit ilaatigut KNR-i qarasaasiatigut ingerlatsivoq, ilaatigullu nutaarsiassat naqitanngorlugit ingerlanneqartut pineqartillugit AG aammalu Sermitsiaq nutaarsiassanik ingerlatsipput. Taaneqartut saniatigut qarasaasiakkut aviisi, Webavisen, bornholmimeersumit ingerlanneqartoq ataavartumik nutaarsiassanik ingerlatsivoq. Naqitanngorlugit aviisiliat pineqartut aappaat sapaatip akunneranut ataasiarluni saqqummersarpoq pineqartullu aappaa marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. 

 

Kiffaanngissuseqarneq aammalu arlalinnik isiginneriaaseqarluni tusagassiutitigut paasissutissanik saqqummiussiffissat kiisalu oqallississanik isummersorfissat amerlagisassaanngillat. Inuit tamat oqartussaaqataaneri tunngavigalugit inuiaqatigiit ineriartornissaat aqqutissiuunneqassappat, inuiaqatigiit ilusilersorneqarneri pillugit ataavartumik oqalliffissaqarnissaq pingaaruteqarpoq. Oqallinnerullu peqqinnartumik ingerlanneqarnissaat aqqutissiuunneqassappat isummersuutinik isumassarsianillu sapinngisamik assigiinngiiaartut amerlanerpaat tunngavigalugit inuiaqatigiinnut saqqummiussinissaq pingaaruteqarpoq. Siulianilu pineqartut ingerlatsiviit sapinngisamik amerlanerpaat ingerlatsinerisigut tamanna anguneqarsinnaavoq.

 

Oqallinnermi uani oqaluuserisassat marluk Demokraatinit isiginiarneqarnissaat kissaatigineqarpoq:

 

  1. Aviisit akeqanngitsumik nassiunneqartarneri attatiinnarneqarnissaat
  2. Qarasaasiakkut nutaarsiassaleriviit nuna tamakkerlugu saqqummernissamik periar-fissaqalernissamik kissaateqarnerat tunngavigalugu tapiiffigineqartarlernissaat  

Aviisit akeqanngitsumik nassiunneqartarnerinut tapit

Ukiuni arlalinngortuni aviisit akeqanngitsumik nassiunneqartarnerinut tapit peerneqarnissaat pillugu Naalakkersuisunit anguniarneqartarsimavoq, tamanna anguneqassappallu aviisit siunissami qanoq aningaasaqarnikkut ingerlariaqqinnissaat tunngavilersoqqaaarnagu.

 

Akeqanngitsumik nassiussinissamut tapit peerneqarnerisigut kiffaanngissuseqarluni oqaaseqarsinnaatitaanerit aviisinit ingerlanneqarnerisa oqariartuutaat peerneqassaaq. Demokraatinit ernumatigineqarnerpaasoq tassaavoq aviisit akeqanngitsumik nassiunneqartarnerinut tapit peerneqarnissaanik siorasaarutit piviusunngortinneqassagaluarpata, aviisit pineqartut

 

aningaasaqarniarnikkut ima ajortigisumik inissisimalissasut allaat aviisit minnerit ilaat matusariaqassalluni. Tusagassiutitigullu ingerlatsivissat ullumikkut ingerlanneqartut ikittuinnaasut suli ikinnerulersinneqassallutik.

 

Demokraatinit isumaqarpugut politikeritut sulinitsinni tusagassiutitigut kiffaanngissuseqarluni oqaaseqarsinnaatitaanerup assigiinngiiaassuseqarluni ingerlanneqarsinnaanera tamatumanilu inuit tamat oqartussaaqataaneri tunngavigalugit ingerlatsinerup nukittorsarneqarnissaanik aqqu-tissiuussisussaasugut. Ineriartornermilu sunneeqataanissaq tamatumani pisariaqartinneqarpoq tamannalumi nammineerluni pinngorunnanngilaq. Taamaammallu ullumikkut tusagassiutit aviisit ingerlatsissinnaanissamik tapiiffigineqartarnerat ingerlanneqaannarnissaa qulakkeertariaqarparput.

 

Nunani allani aviisit pisortanit tapiiffigineqartarputtaaq tamatumanimi tapiiffigineqarani aviisi ilumoorussilluni ingerlanneqarnissaa ajornakusoorturujussuussasoq isumaqarfigineqarmat aammalu ilaatigut isiginiarneqarlunittaaq inuit tamat oqartussaanerannik tunngaveqarluni pitsaasumik ingerlatsinissap toqqammavigisariaqarai aviisit assigiiinngiiaartut inuiaqatigiinnit pissar-siarineqarsinnaaneri. Danmarkimi aviisit assersuutigiiinnarlugu akeqanngitsumik nassitsinissamut tapiiffigineqartarput aammalu akitsuuteqanngitsinneqartarlutik siuliani taaneqartunik siunertanik ingerlatsisinnaanissaat aqqutissiuunniarlugu.

 

Ullumikkut AG ammalu Sermitsiaq naqitanngorlugu saqqummertarnerinut tapiliullugu qarasaasiatigut saqqummersareerput. Tamannalu ajunngilluinnarpoq tamaattorli qarasaasiatigut saqqummersarneq tapiliussaannartut ingerlanneqartariaqarluni. Qarasaasiatigut saqqummersarnerit aningaasaqarnikkut ingerlatsinernut pitsaavallaannginneri peqqutigalugit kisiannili aamma inuit qarasaasianit atuagassanik atuarniarneraniit naqitanik atuarniarneri pitsaanerusarmat.

 

Aviisi nammineq anillatsissinnaara ilaatigut immaqa uani tunngavilersuutiginiarneqassagaluarpoq. Qassiullutali taama iliortapugut? Ikittuinnaat taama iliortartut tamatta nalugunanngilarput.

 

Tamatumanittaaq ilanngunneqartariaqarpoq aviisit qarasaasiatigut taamaallaat saqqummersartoq aammattaaq aningaasaqarnikkut eqqorneqaataassammat. Siullermik soraarsitsinernik kingu-neqassaaq, aviisillu sanngiillissutigissavaa tamanna, tamatumalu kingunerissavaa suujun-naarsinneqarneq inuillu tamat oqartussaatinneqarneranik tamanna sanngiillisitsissalluni.

 

Aviisit sunniutaat, qaasiuinnarluni misissuineq ajortuni, suliaat KNR-imut aammalu Webavisen.gl-imut pingaaruteqarput. Kialuunniit tamanna marlunngornerit, sisamanngornerit aammalu tallimanngornerit tamaasa takussutissarsisarpaat, radiokkut, isiginnaarutikkut aammalu qarasaa-siakkut ingerlanneqartunit tigulaariffigineqartarmata malitseqartinneqartarlutillu.

 

 

Qarasaasiatigut nutaarsiassat

Qarasaasiatigut nutaarsiassani KNR-ip nutaarsiassaleri radiokkut isiginnaarutikkullu unamnmillerteqalernissai pisariaqartinneqaqaaq.

 

KNR-ip radioavisia aammalu Qanorooq nutaarsiassalerinerni sunniuteqarnerpaajuvoq. Nutaarsiassalerinerit akeqanngitsumik ingerlanneqarput kikkunnut tamanut nunatsinni tamani apuussisartut. Tamannalu pissaanermik annertoorujussuarmik tigumminninneruvoq tusarnaartunik isiginnaartunillu tusakkanik aammalu isigisanik tamakkiisumik upperinnilersitsisartut.

 

 

Ajornartorsiulli uaniippoq, radiokkut isiginnaarutikkullu nutaarsiassalerinermik ingerlatsineq allanittaaq periarfissaqarpoq. Assigiinngitsorpassuarnik allanik periarfissaqarpoq. Tulleriiaarinerit, aaqqissuussinerit killuinerit nutaarsiassanillu isiginneriaatsit assigiinngitsorpassuartigut ingerlanneqarsinnaavoq. Ullullu tamaviisa `piviusunik` KNR-ip nammineerluni isumaa tunngavigalugu inuiaqatigiit ingerlatsiteqqiffigineqartarput. Inatsisit allassimasut tunngavigalugit periarfissaq tamanna ingerlattarpaat. Allalli paasissutissanik taakkorpianik suliarinninnissaanik periarfissinneqaraluarpata qanoq ingerlatitseqqissagaluarnersut takullugit soqutiginassagaluarpoq. Periarfissaqartinneqanngillat ullumikkut siunissamili ungasinngitsumik aallakaatitsiviit digitaaliusumik atuilluni nuna tamakkerlugu aallakaatitsinerit ingerlanneqartarlernerisigut tamanna takujumaarparput. Nuna tamakkerlugu aallakaatitsiviit arlariiaat KNR-ip saniatigut aal-lakaatitsisarlernissaat anguneqassaaq tamannalu atorluarneqartariaqarpoq. Aallakaatitsinernilu periutsillu nutaat eqqunneqarnerisigut KNR-ip pissaneqarfissuani allat unammillersinnaassusiat eqqunneqassaaq tamannalu pillugu oqallinneq maanna ingerlatileriiiginnarniartigu.

 

Allatut oqaatigalugu KNR-ip nutaarsiassalerani unammilertaalersussat nutaat sapinngisamik ajornarsaarneqannginnissaat inuit tamat oqartussaanerat tunngavigalugu ingerlatsinitta nutaa-jullunilu aatsaat aallartisarneqarleruttorneranut iluaqutaaginnassasoq Demokraatinit isumaqarpugut.

 

KNR-imut unammillernissamik aallarnisaanissamik kissaateqartut, unammilleqatigiinnissamut tunngavissat assigiimmik aammalu naligiisitsineq tunngavigalugu tapiiffigineqartariaqartut Demokraatinit isumaqarpugut. Nunatta karsianit suli aningaasanik amerlanerusunik aallernissamik tamanna isumaqartariaqanngilaq. Unammillertaalersussap imaluunniit unammillertaallersussat aningaasaliiffigineqarnissaasa annertoqataanik KNR-i ullumikkut tapiissuteqarfigineqartarneri ilanngaanneqartarlernissaannik aaqqiissuteqartoqarsinnaanera Demokraatinit takorloorneqar-sinnaalluarpoq.

 

Tamatuma saniatigut unammillertaalersussap nutaap aallakaatitassiaminik aallakaatitsinerata nalaani ussassaarutinik unitsinneqarsinnaanissai isumaliuutigineqarsinnaavoq, KNR-ilu ussassaareqqusaajunnaarnissaanik eqqussisoqarnera ilutigalugu. Tamatumani ussassaarutinut aningaasaliissutit unammillertaalersumut imaluunniit unammillertaalersunut tuttussanngorlugit. 

 

Demokraatinit maluginiarneqarpoq nunani allani nutaarsiassalerinermik ataasiinnaasumik unitsitsinerni nutaarsiassalerinerup tamatigoornerusumik aammalu soqutiginaateqarnerulersumik ingerlanneqarnerulerneranik kinguneqartitsisoq. Nunanilu pineqartuni inuit ikittuinnaaviit Radiokkut Isiginnaarutikkullu kisermaassinermik ingerlatsinerumut uteqqinnissamik takorluugaqartarput.

 

Taama oqaaseqarlunga pitsaasumik, ammasumik kiisalu imaqarluartumik oqallinnissaq qilanaarivara.