Samling
Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat
10. august 2006 EM 2006/148
I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgsels-debat:
Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes der kan arbejdes for, at mænd og kvinder mere ligeligt tager del i barnets opvækst.
(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)
Skilsmisse eller samlivsophævelse er efterhånden meget almindelig. Når børn er indblandet kan det betyde påvirkninger, som kan være positive eller negative, og som kan påvirke børnene resten af deres liv.
Landstingslov om ligestilling mellem mænd og kvinder beskæftiger sig med de erhvervsmæssige aspekter af ligestilling.
Når vi snakker om ligestilling mellem kønnene i Grønland, syntes vi at mangle en lov om ligeværdighed mellem kønnene med hensyn til forældreevne. Etiske og moralske aspekter med hensyn til forældreevne, forsørger og omsorgsgiver.
I dag er det mest almindeligt at moderen får forældremyndigheden, mange gange rent automatisk. Fakta er, at nogen gange vil det være bedre, hvis faderen fik forældremyndigheden for at tilgodese børnenes tarv og trivsel.
Er det ikke på tide at samfundet ændrer holdningen til det ? Er det ikke på tide at samfundet viser ligeværdighed mellem mænd og kvinders forældreevne og mulighed for at være omsorgsgivende?
Jeg vil gøre det klart, at jeg mener, at børnenes tarv og trivsel altid skal komme i første række. Jeg sætter spørgsmålstegn ved at moderen automatisk får forældremyndigheden i de tilfælde, hvor børns tarv og trivsel bedst tilgodeses, hvis de er hos faderen. Jeg synes ikke, at samfundet har fulgt med i de faktiske forhold.
Partiit oqaaseqaataat, Atassut
Partiit oqaaseqaataat, Demokraterne
Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat
4. august 2006 UKA 2006/148
Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut imaqarpoq, qanoq iliorluni angutit arnallu meeqqat ineriartornerinik naligiinerusumik pisussaaffeqalernissaannik.
(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)
Ullumikkut aappariit avittut nalinginnaasunngoraluttuinnarput. Aappariillumi avittut meeraqarpata avinnermi meeqqat imaannaanngitsumik sunnerneqartarput, ilaatigut inuunerminni kingunipilutit-sisinnaasunik.
Inatsisartut inatsiseqarput angutit arnallu naligiissitaanissaat anguniarlugu, inatsilli suliffeqarnerup tungaanut annertuunerusumik siunertaqarpoq.
Nunatsinnili angutit arnallu naligiisitaanissaat pitillugu amigaatigisutut ipparput inatsit, angutit arnallu angajoqqaatut pisinnaatitaafiisa naligiissuunissaanut tunngasoq. Angutit arnallu naligiimmik angajoqqaajusinnaassuseqarnissaat. Ileqqorissaarnerup aqqani, angajoqqaajulluartuussuseqarnerup, angajoqqaatut pilersuisinnaasuseqarnerup, angajoqqaatullu pakkutarinnissinnaassuseqarnerup isumaginnilluarsinnaassuseqarnerup iluani.
Ullumikkut amerlanerpaatigut anaanaasoq meeqqanik tigumminnittussatut isiginiarneqartarpoq, ilami ilaatigut taamaaginnartussatut ittarluni, uffa meeqqat ilaatigut ataataminniippata, meeqqat pisariaqartitaat pitsaasumillu ineriartornissaat anguneqarnerusussaagaluartoq.
Piffissanngunngila? Inuiaqatigiinni taamatut isiginneriaaserput allanngortissallugu? Ullumikkut avinnermi meeqqanik paakkutarinnissinnaaneq angutit arnallu naligiinnerusumik periarfissaqar-titaanissaat piffissanngunnginnerluni?
Erseqqissassavara angajoqqaat avinneranni, qaqugumulluuniit meeqqat pisariaqartitaasa salliutittuarnissaat innarlernissaa anguniarneqanngimmat. Pissusissamisuuginnartutulli anaanaasup kisimi isiginiarneqartarnera apeqquserakku, uffa ilaatigut immaqa meeqqat ataataminiikkunik pitsaanerpaajugaluartoq. Isumaqarpunga inuiaqatigiinni pissuserput pissusiviusunut malinnaatinngitsoorsimagipput