Samling

Se svarnotatet

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraterne

Ordførerindlæg, Esmar Bergstrøm

Ordførerindlæg, IA

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

10. august 2006                                                                                                              EM 2006/147

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgsels- debat:

Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes Hjemmestyret ved indførsel af fiskeristop kan  kompensere de berørte fiskere, såfremt fiskerne ikke har mulighed for at overgå til et andet fiskeri i den periode fiskeristoppet varer.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Det i sommerens løb indførte fiskeristop efter krabber kan tjene som et eksempel på ovenstående problemstilling. Landsstyret besluttede den 6. juni 2006 at lukke krabbefiskeriet for hele Vestgrønland i perioden 1. juli til 15. september i 2006. Beslutningen blev offentliggjort den 13. juni 2006. Varsling af lukningen af fiskeriet efter krabber må ud fra alle tænkelige synsvinkler siges at havde været meget kort.

Jeg anerkender, at det under helt særlige og exceptionelle omstændigheder kan være nødvendigt med et kort varsel at lukke for et fiskeri. Imidlertid fremstår det stadig noget uklart hvorvidt en lukning af fiskeriet efter krabber på hele Grønlands Vestkyst var ¿ og stadig er et nødvendigt indgreb.

Uagtet at Landsstyret i sin pressemeddelelse understregede, at de relevante parter var blevet hørt inden fiskeristoppet blev sat i kraft, medførte stoppet en ganske voldsom reaktion i pressen fra nogle producenter og  KNAPK, der ikke kunne genkende Landsstyrets synspunkt om, at lukningen var varslet via en høring på et krabbeseminar.

Landsstyret besluttede den 2. august 2006, at krabbefiskeriet i Diskobugten skulle genåbnes fra den 3. august 2006.  

Jeg mener, at det under de givne omstændigheder kan retfærdiggøres, at Landsstyret bør undersøge hvorvidt nogle fiskere i en helt urimelig grad er blevet berørt økonomisk af krabbestoppet.  Dette med henblik på at finde en foreløbig løsningsmodel, der kan kompensere for denne gruppes uforskyldte problemer.

Det synes nødvendigt, at det offentlige ved indførsel af fiskeristop søger at imødekomme de berørte fiskere med en kompensation for tabt fortjeneste enten ved afdragsfrihed på ESU lån eller ved direkte subsidiering, ifald fiskerne ikke har mulighed for at overgå til et fiskeri på alternative arter i den periode fiskeristoppet varer

For at imødegå en lignende situation i fremtiden mener jeg, at der bør indføres en klar ordning, der tager højde for at kunne hjælpe fiskere, der bliver ramt på indtjeningen af et fiskeristop. Ved fabrikslukninger grundet råvaremangel, vejrlig med mere står det offentlige parat til afhjælpe fabriksarbejdernes indtægtstab. Vi har i dag ingen ordning, der kan træde  hjælpende til hvis fiskere må lægge op på grund af et fiskeristop.

Andre lande yder erstatning når der indføres kvoteringer eller fiskeristop.

Akissuteqaat takuuk

Partiit oqaaseqaataat, Atassut

Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit

Esmar Bergstrømip oqaaseqataa

Partiit oqaaseqaataat, IA

Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat

Partiit oqaaseqaataat, Siumut

4. august 2006                                                                                                                    UKA 2006/147

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinissamik siunnersuut imaqarpoq, Namminersornerullutik Oqartussat aalisarnermik matusitillugit, aalisartut eqqorneqartut isertitassarigaluaminnik annaasaqartut taarsiiviginissaanik qanoq periarfissaqartitsisinnaanersoq, aalisaqqusiun-naarnerup nalaani aalisartut aalisakkanik allanik aalisarnissaminnik periarfissaqartinnagit.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Qulequtsiussami taaneqartumut tunngatillugu aassaq manna pisoq assersuutissaqqissuuvoq saat-tussanik aalisaqqusiunnaarsitsinermi ajornartorsiut pillugu. Naalakkersuisut 6. juni 2006 aalaja-ngiuppaat Kitaani saattuarniarneq piffissami 1. juli-miit - 15. September 2006 ¿imut matune-qassasoq. Taama aalajangiussaqarneq pivoq 13. juni 2006. Piffissarlu matusinissamik nalunaaru-teqarneq akuersaarnanngilluinnartumik sivikippallaarsimavoq.

Naasuerutigissavara  qaqutigoortumik pisoqartillugu piffissaq sivikitsoq atorlugu aalisagartassanik aalajangersimasunik mattussisoqarsinnaasarnera akuersaarsinnaagakku. Taamaakaluarpoq paasiu-minaatittuarpara suna pillugu Kitaa tamakkerlugu saattuarniarup unitsinneqaranik sunik patsies-qartinneqarnersoq ersarissumik tunngavilersorneqanngimmat ¿ aammalu taama iliorsimaneq ilumut pissariaqarluinnarsimanersoq.

Naak Naalakkersuisut tusagassiuutinut nalunaarumminni naqissuseraluaraat, aalisaqqusiunnaarneq sioqqullugu tusarniaanermi eqqugaasussat tamakkerlugit tusarniarneqarsimanerannik, tusagas-siuutitsigut sakkortuumik qisuariartoqarpoq tunisassiortut ilaanit aammalu KNAPK-mit, Naalakkersuisut isummiussimasaanik eqqaamasaqanngitsunik, tassalu saattuarniarneq pillugu isumasioqatigiinnerup nalaani matusinissamik nalunaaruteqarneq tusarniaasutigineqarsimammat.

Naalakkersuisut 2. august 2006 aalajangiuppat Qeqertarsuup Tunuani saattuarniarneq 3. august 2006 ammaqqinneqassasoq.

Isumaqarpunga pisut aallaavigalugit illersorneqarsinnaasasoq, aalisartut ilaasa akuersaarnanngil-luinnartumik saattuarniarnerup unitsinneqarnerani aningaasarsiornikkut eqqornerlunneqartut pillugit Naalakkersuisut misissuisitsissappata. Tamanna pineqartut namminneq pisuussutigingisaminnik eqqorneqarsimasut taarsiivigineqarnissaat pillugit aaqqiisutaagallartussamik.

Pisariaqarsorinarpoq pisortat aalisagartassanik matusitillugit, aalisartut eqqorneqartut isertitas-sarigaluaminnik annaasaqartut taarsiviginissaanik akuersisarnissaq, aalisaqqusiunnaarnerup nalaani ESU-mut akilersuinissamik isumakkeerinninnikkut imaluuniit toqqaanartumik tapiissuteqarnikkut aalisartut aalisakkanik allanik aalisarsinnaanissaminnik periarfissaqartinnagit.

Isumaqarpunga siunissami taama pisoqarnissaa pakkersimaarniarutsigu aaqqissuusisariaqartugut, aalisartut aalisarunnaarsitsinermi aningaasarsiornikkut eqqorneqartut pinerullugit ikiorsiisarnis-samik maleruagassanik. Suliffissuarnik aalisagassaaleqineq, sila, pissutsilluuniit allat pissutigalugit matusisarnermi suliffissuarni sulisartut ikiorserneqarnissaanik pisortat periarfissaqarput annaasa-qaataanik taarsiivigissalugit. Ullumikkut aaqqissuusisoqarsimanngilaq, aalisartut aali-saqqusiun-naarneq pissutigalugu aalisarunnaarallarnerup nalaani ikiorsiinissaanik.