Samling

20120913 09:25:52
EM06/52 Forslag til lov om pengesedler i Grønland

Se forelæggelsesnotatet til dette forslag

 

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraterne  

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

 

Betænkning afgivet til 2. behandling (pdf-fil)

 

Ordførerindlæg, Atassut  

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

 

 

 

 

Fremsat den {FREMSAT} af Økonomi- og erhvervsministeren

Forslag

til

Lov om pengesedler i Grønland

 

§ 1. Grønland har egne pengesedler, der er lovligt betalingsmiddel i Grønland.  Møntenheden er 1 koruuni. Værdiforholdet til den danske krone er således at 1 koruuni svarer til 1 krone (DKK).

§ 2. De grønlandske pengesedler skal for at være gyldige være underskrevet af en af direktørerne i Danmarks Nationalbank og af et medlem af Grønlands landsstyre.

§ 3. Pengesedlernes udseende fastlægges af Danmarks Nationalbank i samråd med Grønlands landsstyre og godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1.

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund for lovforslaget

Statsministeren og Grønlands landsstyreformand har aftalt at undersøge mulighederne for at udstede særlige grønlandske pengesedler som betalingsmiddel i Grønland.

Penge- og valutaforhold er et anliggende, der hører under de danske myndigheder, hvilket indebærer, at området reguleres af retsforskrifter fastsat af rigsmyndighederne (Folketinget og regeringen).

Der eksisterer én valuta- og pengepolitik i riget. Ansvaret herfor er placeret hos Danmarks Nationalbank. Danmarks Nationalbank er således centralbank for hele riget, og den danske krone er valutaen i hele riget. Denne lov er ikke udtryk for nogen ændring heri.

Uanset anvendelsen af særlige grønlandske pengesedler er der tale om samme valuta som i resten af Danmark. De grønlandske sedler er således en særlig fremtrædelsesform af valutaen danske kroner og er at betragte som nationalbanksedler med grønlandsk tekst.

I henhold til § 8 i lov nr. 116 af 7. april 1936 om Danmarks Nationalbank med senere ændringer er Nationalbanken eneberettiget til at udstede pengesedler for hele riget. Med lovforslaget vil dele af § 8 i lov om Danmarks Nationalbank blive indskrænket geografisk, i og med at grønlandske pengesedler alene bliver lovligt betalingsmiddel i en del af riget. Bortset fra denne indskrænkning af § 8 finder lov om Danmarks Nationalbank således fortsat fuldt ud anvendelse i Grønland.

Grønlandske pengesedler kan alene anvendes som lovligt betalingsmiddel i Grønland. I Grønland anvendes de samme mønter som i riget i øvrigt.

 

2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Danmarks Nationalbank afholder de med produktionen af pengesedler forbundne omkostninger. Meromkostningerne i forbindelse med produktionen af en samlet grønlandsk seddelserie forventes at blive omtrent 9 mio. kroner, hvoraf hovedparten (forventeligt 8 mio. kr.) afholdes som omkostninger i relation til iværksættelsen af produktionen af en grønlandsk seddelbeholdning, der forventes at række til ca. 10 års forbrug. Disse omkostninger vil påvirke Nationalbankens overskud i regnskabsårene 2007 og 2008. Dertil kommer yderligere ca. 1 mio. kr. til løbende materialeudgifter fordelt over regnskabsårene 2007 til 2010.

De seneste år er 80 pct. af Nationalbankens overskud blevet overført til staten. Efter denne praksis vil overførslen til staten blive reduceret som følge af meromkostningerne til produktionen af grønlandske sedler med 6,4 mio. kr. i 2007 og 2008 samt med 800.000 kr. for perioden 2007 til 2010. Denne reduktion i overførelsen til staten får tilsvarende afsmittende virkning på den forholdsmæssige andel, som Grønland og Færøerne får af statens andel af Nationalbankens overskud.

Grønland modtager allerede efter gældende lov en forholdsmæssig andel af Nationalbankens overskud, jf. § 12 i lov nr. 469 af 6. november 1985 for Grønland om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v. Lovforslaget tilsigter ikke at foretage ændringer heri.

Danmarks Nationalbank håndterer kontantforsyningen i Grønland ved hjælp af et kontantdepot på tilsvarende måde, som kontantdepoter anvendes i Danmark og på Færøerne.

 

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der må forventes beskedne administrative byrder for de grønlandske pengeinstitutter og forretningsdrivende, idet der skal håndteres såvel grønlandske som danske sedler.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

 

4. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

 

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

 

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

 

7. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Danmarks Nationalbank, Finansrådet, Færøernes landsstyre, GrønlandsBANKEN, Grønlands hjemmestyre, KNI Pilersuisq, Post Greenland og Sparbank Vest.

 

8. Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

 

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/mer-udgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Meromkostningerne i forbindelse med produktionen af en samlet grønlandsk seddelserie forventes at blive ca. 9 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

 

Ingen

 

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

 

Ingen

 

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

 

Ingen

Beskedne administrative byrder for de grønlandske pengeinstitutter og forretningsdrivende, idet der skal håndteres såvel grønlandske som danske sedler.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

 

Ingen

 

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.



 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen indfører grønlandske pengesedler som et lovligt betalingsmiddel i Grønland, idet danske pengesedler fortsat kan anvendes som lovligt betalingsmiddel i Grønland. Valutaen danske kroner (DKK) er valuta for hele riget.

Til § 2

Bestemmelsen angiver, at grønlandske pengesedler for at være gyldige skal være underskrevet af en af direktørerne i Danmarks Nationalbank samt af et medlem af Grønlands landsstyre. Der er tale om nationalbanksedler med den særlige fremtrædelsesform, at de er udformet med grønlandsk tekst og grønlandske motiver.

Til § 3

Bestemmelsen medfører, at Grønlands landsstyre får indflydelse på pengesedlernes udseende. Pengesedlernes pålydende og affattelse fastlægges som hidtil i henhold til lov om Danmarks Nationalbank § 8 af Nationalbanken og godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007 med henblik på, at Danmarks Nationalbank kan iværksætte produktionen af grønlandske pengesedler.

I stk. 2. foreslås det endvidere, at økonomi- og erhvervsministeren beslutter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1. § 1 vil først blive sat i kraft, når den første grønlandske pengeseddel er sendt i cirkulation.

Seddeludstedelsen planlægges påbegyndt i 2008.

 

UKA06/52 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni aningaasat pillugit inatsit

Saqqummiussissut takuuk

 

Siunnersuummut nassuiaat takuuk

 

Partiit oqaaseqaataat, Atassut

Partiit oqaaseqaataat, Demokraterne  

Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat

Partiit oqaaseqaataat, Siumut

 

Aappassaaneerneranut isumaliutissiissut (pdf-fil)

 

Partiit oqaaseqaataat, Atassut (aappassaaneernerani) 

Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat (aappassaaneernerani)

 

 

Saqqummiunneqarpoq, ulloq (SAQQUMMIUNNEQARPOQ) Økonomi- aamma erhvervsministerimit  

 

Siunnersuut

 

Kalaallit Nunaanni aningaasat pillugit inatsit

 

 

§ 1. Kalaallit Nunaat namminnerisaminik aningaasaqarpoq, Kalaallit Nunaanni akiliutitut akuerisatut atuuttunik. Aningaasaq naleqarpoq 1 koruuni. Aningaasap nalinga, qallunaat koroonianut sanilliullugu tassaavoq 1 koruuni assigaa 1 krone (DKK).

 

§ 2. Kalaallit aningaasaat, atorneqarsinnaassagunik, Danmarkip Naalagaafiata

Aningaaserivissuani direktørit arlaannit aamma Kalaallit Nunaanni Naalakkersu-

isumit ataatsimit atsiorneqarsimassapput.

 

§ 3. Aningaasat isikkuat, Danmarkip Naalagaaffiata Aningaaseriviata, Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut isumasioreerlugit aalajangissavaa, økonomi- aamma erhvervsministerimillu akuerineqassalluni.

 

§ 4. Inatsit atortuulerpoq, ulloq 1. januar 2007, kisianni tak. imm. 2.

Imm. 2. Aningaasanut ¿ aamma inuutissarsiutinut ministerip, § 1-p atortuuler-

fissaa aalajangissavaa.