Samling

                                                                  54

Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om ændring af færdselsloven for Grønland

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer)

Begrundelse

I 1966 fik Grønland sin første færdselslov, som i 1992 blev afløst af en ny færdselslov, der har været gældende uændret siden da.

Baggrunden for det foreliggende Forslag til Lov om ændring af færdselsloven er dels at skabe overensstemmelse mellem den nuværende trafikale virkelighed, med langt flere motorkøretøjer på vejene i forhold til i 1992, og dels at indføre en række nye tiltag og initiativer for at øge færdselssikkerheden.

Jeg vil i det følgende opridse hovedelementerne i det foreliggende forslag til Lov om ændring af færdselsloven.

Spirituskørsel

Ud fra færdselssikkerhedsmæssige hensyn ændres promillegrænsen for spirituskørsel ved det foreliggende lovforslag fra 1,20 til 0,5, og samtidig afskaffes begrebet promillekørsel. Der indføres endvidere en række skærpede sanktioner for spirituskørsel i forhold til den nuværende færdselslov, eksempelvis adgang til konfiskation af motordrevne køretøjer i forbindelse med spirituskørsel.

Snescootere

Politimesteren i Grønland skønner, at der er ca. 4.500 snescootere i Grønland, og at en stor del af disse køretøjer anvendes i byområder. Politimesteren har oplyst, at snescooterkørsel i stigende grad giver anledning til gener i byområder, hvor der navnlig er tale om unge personers uforsvarlige og hensynsløse kørsel, herunder kap- og væddeløbskørsel.

Det foreliggende lovforslag søger at komme dette problem til livs ved at hæve alderskravet for førere af snescootere fra 16 år til 18 år. Alderskravet foreslås endvidere gældende for hele færdselslovens område således, at den tvivl, loven i dag kan give anledning til om forståelse af udtrykket "byområde", undgås.

Sikkerhedsseler

Hastighedsgrænsen er siden den nuværende færdselslovs indførelse i 1992 flere steder blevet hævet fra 40 til 60 km i timen. Hertil kommer, at der ifølge Rådet for Større Færdselssikkerhed er særdeles vægtige grunde til at anvende sikkerhedsseler også ved kørsel ved lave hastigheder. Bilisters ulykkesrisiko er således størst i byer, ligesom sikkerhedsselen har størst effekt netop ved lave hastigheder.

Ved det foreliggende lovforslag indføres selepligt. Det imødekommer dermed Landstingsmedlem Marie Fleischer´s forslag om indførelse af selepligt, som blev 1. behandlet på Landstingets vintersamling i år. Indførelse af Lovforslaget giver dog samtidig mulighed for, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse personer fritages for pligten til at anvende sikkerhedsudstyr på linie med de tilsvarende danske regler.

Styrthjelme

En snescooter kan i henseende til vægt, motorstørrelse og hastighed sammenlignes med en motorcykel.

Det foreliggende lovforslag indebærer, at kravet om anvendelse af styrthjelm for førere af motorcykler og knallerter udvides til også at omfatte førere af snescootere. Samtidig udvides kravet om, at passagerer over 15 år på en motorcykel skal anvende styrthjelm under kørslen, til også at omfatte passagerer på snescootere og knallerter.

Bøder

De nuværende bøder i færdselssager er på en række områder så lave, at de ikke længere kan antages at have nævneværdig indvirkning på trafikanternes adfærd. Endvidere er færdselslovområdet kendetegnet ved, at der set i forhold til overtrædelser af anden særlovgivning er tale om et meget betydeligt antal lovovertrædelser. Langt de fleste overtrædelser af færdselsloven afgøres administrativt ved bødeforelæg og bliver derfor ikke forelagt domstolene. Disse forhold taler for klare og enkle regler, der sikrer, at borgere bliver behandlet ensartet, og at administrationen er let håndterlig.

På den baggrund indfører det foreliggende lovforslag en nyordning og forenkling af bødefastsættelsen. Der vil være tale om en ordning, som indebærer forhøjelse af de mindre bøder, så den laveste bødetakst som udgangspunkt vil være 500 kr. Endvidere vil bøder for flere samtidige overtrædelser af færdselslovgivningen blive sammenlagt uden reduktion.

Førerretsfrakendelse

Med henblik på at fremme gennemskueligheden af reglerne om førerretsfrakendelse indføres der en mere systematisk udformning af reglerne om betinget og ubetinget frakendelse af førerretten. Herudover indebærer det foreliggende lovforslag indførelse af en betinget førerretsfrakendelse ved overskridelse af de gældende hastighedsgrænser med mere end 60 procent.

Konfiskation

I den nuværende færdselslov for Grønland findes der ikke regler om konfiskation af motordrevne køretøjer. Idet politimesteren i Grønland har fundet det ønskeligt, at det fremover ville blive muligt at foretage konfiskation af motordrevne køretøjer for at forebygge yderligere overtrædelser af loven, indføres dette ved det foreliggende lovforslag.

Øvrige ændringer

Ud over de ovennævnte ændringer foreslås en række ændringer af færdselsloven for Grønland, som er inspireret af tilsvarende bestemmelser i den danske færdselslov. Det drejer sig om indførelse af en regel om særlig hensyntagen til busser ved stoppesteder, indførelse af krav om obligatorisk kørelys, forbud mod brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen, udvidelse af muligheden for at afgøre sager ved bødeforlæg, ny regel om foranstaltning mv. ved ændret regulering, og indførelse af en særlig regel angående personer med handicap. Endvidere foreslås der ved loven gennemført en ajourføring af reglerne om erstatning og forsikring.

I forbindelse med høringen af nærværende forslag blev der gjort opmærksom på, at de skærpede regler for kørsel med snescooter, brug af sikkerhedsudstyr som styrthjelme og sikkerhedsseler vil være vanskelige at opretholde.

I forlængelse af dette er det Landsstyrets vurdering, at der samlet set er tale om indførelse af en række nye initiativer og tiltag, som umiddelbart betragtet påfører politiet yderligere opgaver i forhold til i dag.

Landsstyret skal derfor understrege, at indførelse af nye regler på færdselsområdet ikke i sig selv skaber en øget færdselssikkerhed, men at denne i væsentlig grad skabes og fastholdes ved en kontinueret bevågenhed omkring og håndhævelse af færdselsloven.

Det er derfor afgørende, at den danske stat afsætter de nødvendige ressourcer til håndhævelse af nærværende lovgivning, idet manglende håndhævelse vil svække borgernes retsfølelse og anspore til yderligere overtrædelse af anden lovgivning. Dette kan være belastende for retsbevidstheden for samfundet i almindelighed og for den enkelte borger i særdeleshed.

I modsat fald, kan der ske en bevægelse henimod en tilstand, hvor den enkelte borger ikke føler det nødvendigt at overholde færdselsloven og dermed i værste fald en svækkelse af færdselssikkerheden. Med andre ord kan manglende håndhævelse føre til det modsatte af intentionen med færdselsloven. Vi skal huske på, at færdselslovens bestemmelser om at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed er en grundregel for, hvorledes vi opfører os overfor hinanden i trafikken og dermed også har afsmittende virkning på, hvorledes vi opfører os overfor hinanden i andre henseender.

Med disse bemærkninger overlader jeg Forslag til landstingsbeslutning om forslag til lov om ændring af færdselsloven for Grønland til Landstingets velvillige behandling, idet Landsstyret skal indstille, at det meddeles Justitsministeriet, at Grønlands Hjemmestyre kan tiltræde den foreslåede udformning af Forslag til Lov om ændring af færdselsloven for Grønland ud fra en forudsætning om, at øget færdselssikkerhed skabes ved, at færdselsloven håndhæves.

Ligeledes skal Landsstyret indstille, at det meddeles justitsministeriet, at ministeriet i den grønlandske udgave af loven anvender de sproglige termer, der er almindelig anvendte i Grønland.